Pensionsloven § 42

Denne konsoliderede version af pensionsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om social pension

Lov nr. 217 af 16. maj 1984,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024,
som ændret ved lov nr. 1456 af 10. december 2024 og lov nr. 1655 af 30. december 2024

§ 42

Hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Ved omregning i løbet af kalenderåret, jf. § 39, og ved den årlige endelige efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. § 39 b, finder stk. 1 ikke anvendelse, medmindre der er tale om omregning og efterregulering på grund af ændringer af personlige forhold, jf. § 39, stk. 2, nr. 2.