Planloven § 34

Denne konsoliderede version af planloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om planlægning

Lov nr. 388 af 6. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024,
som ændret ved lov nr. 614 af 11. juni 2024 og lov nr. 1678 af 30. december 2024

§ 34

Hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og landzoner.

Stk. 2 Byzoner er

  • 1) områder, som i en byudviklingsplan er udlagt til bymæssig bebyggelse,

  • 2) områder, som i en bygningsvedtægt er udlagt som byggeområder til bymæssig bebyggelse,

  • 3) områder, som i en byplanvedtægt er udlagt til bymæssig bebyggelse eller offentlige formål,

  • 4) områder, som i en lokalplan er overført til byzone, og

  • 5) områder, som ved kommunalbestyrelsens beslutning efter § 33, stk. 1, nr. 2, har opretholdt zonestatus som byzone.

Stk. 3 Sommerhusområder er

  • 1) områder, som i en bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse,

  • 2) områder, som i en lokalplan er overført til sommerhusområde, og

  • 3) områder, som ved kommunalbestyrelsens beslutning efter § 33, stk. 1, nr. 2, har opretholdt zonestatus som sommerhusområde.

Stk. 4 Landzoner er de områder, der ikke er omfattet af stk. 2 og 3.

Stk. 5 Arealer, der som led i frikommuneforsøg i henhold til § 16 i lov om frikommuner er overført til byzone eller sommerhusområde, forbliver byzone eller sommerhusområde også efter forsøgsperiodens udløb.