Forfattere: Louise Heilberg, Hanne Mølbeck og Jacob Brandt
Udgivelsesdato: 27. januar 2020
ISBN: 9788757442335
- Side 491 -
...kulturhistorisk formål. Havde kommunen i stedet vedtaget en lokalplan og gennemført ekspropriationen til stien på baggrund af denne, jf. planlovens § 47, kunne stien være etableret alene ved servitutpålæg. Tilsvarende hvis ekspropriationen var sket med hjemmel i naturbeskyttelsesloven, jf. O. Friis Jensen: Miljøretten, bind I, 2. udgave, 2006, side 65.
- Side 492 -
...ekspropriationsplanen, jf. vejlovens § 100, stk. 1 og 2, jf. brev af 15. oktober 2010 om ekspropriation til udvidelse af H vej og etablering af kaosareal og cykelsti. Hvis vejprojektet er lokalplanpligtigt, skal lokalplanen naturligvis være tilvejebragt, før ekspropriationsbeslutningen træffes, jf. pkt. 2.4.3 om tilladelser mv. i henhold til anden lovgivning.
...forlægning af vej. En almindelig fortolkning af den enkelte lovhjemmel kan naturligvis begrænse kommunens valgmuligheder, men hvis betingelserne for at ekspropriere er opfyldt efter flere hjemler, antages det i den juridiske litteratur og praksis, at der ikke gælder noget krav om, at ekspropriationen skal gennemføres med hjemmel i den ene lov frem for den
(...)
- Side 493 -
...jf. fx MAD 2007.1636. Der er redegjort for problemstillingen om dobbelthjemmel i H. Mølbeck m.fl.: Ekspropriation i praksis, 2. udgave, 2019, side 80, hvor der også henvises til Ekspropriationsudvalgets Betænkning, Betænkning nr. 1569/2018, afs. 4.1.3, og O. Friis Jensen: Om ekspropriation på grundlag af lokalplan, Landinspektøren, 2008, side 37 f.
- Side 507 -
...ekspropriationer med hjemmel i § 97 til etablering af parkeringspladser, der ikke er omfattet af vejloven. Sådanne ekspropriationer kan imidlertid gennemføres efter planlovens § 47. Der henvises til Vejdirektoratets afgørelse af 11. maj 2016 og Retten i Viborgs dom af 12. februar 2019 i sag nr. BS 1-1221/2016, der er gennemgået i kommentaren til § 96, 1. pkt.
- Side 543 -
...var ophævet af Vejdirektoratet, hvorefter kommunen uden ny indkaldelse og afholdelse af ny en åstedsforretning traf den i sagen omhandlede ekspropriation efter planloven. Det forhold, at de to ekspropriationer skete på forskelligt hjemmelsgrundlag – henholdsvis vejloven og planloven – burde i sig selv have medført afholdelse af ny åstedsforretning.
- Side 575 -
...med selve ekspropriationssagen, herunder i forbindelse med åstedsforretningen. Besvarelsen heraf kan ikke umiddelbart udledes af U 1977.3 H, men må antagelig være bekræftende, da behovet for sagkyndig bistand i forbindelse med selve ekspropriationens gennemførelse ikke på afgørende måde afviger fra behovet for bistand under en efterfølgende klagesag.