Materiale af en plantenyhed må kun med sortsejerens tilladelse og kun på de vilkår, herunder om betaling af en passende licensafgift, som denne har fastsat,
-
1) anvendes til erhvervsmæssig produktion, formering eller behandling og opbevaring med henblik på formering, og
-
2) udbydes til salg, sælges, overdrages eller opbevares med henblik på salg eller overdragelse.
Stk. 2 Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte bestemmelser om, at også den, der alene til erhvervsmæssig anvendelse i egen bedrift formerer plantenyheder af nærmere angivne arter, skal betale licensafgift til sortsejeren. Bekendtgørelse om formering af plantenyheder til erhvervsmæssig anvendelse i egen bedrift
Stk. 3 Den, der erhvervsmæssigt formerer en plantenyhed eller sælger formeringsmateriale heraf, skal give sortsejeren de oplysninger, der er nødvendige for beregning og opkrævning af licensafgift.
Stk. 4 Stk. 1-3 gælder tilsvarende
-
1) for udbytte tilvejebragt ved brug af materiale af en plantenyhed, hvis sortsejeren
-
a) ikke har tilladt denne brug af materialet, og
-
b) ikke har haft mulighed for at udøve sine rettigheder efter stk. 1 over materialet, og
-
-
2) for sorter, der
-
a) i det væsentlige er afledt af en plantenyhed, hvis denne ikke selv i det væsentlige er en afledt sort, eller
-
b) ikke er selvstændige i forhold til plantenyheden, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, eller
-
c) kun kan produceres ved gentagen anvendelse af plantenyheden.
-
Stk. 5 Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan bestemme, at stk. 1-3 på de betingelser, der er fastsat i stk. 4, nr. 1, også skal finde anvendelse på produkter fremstillet af materiale af en plantenyhed eller udbytte heraf.
Stk. 6 De vilkår, sortsejeren fastsætter, jf. stk. 1, må kun vedrøre anvendelse og udbud som angivet i stk. 1, nr. 1 og 2, samt licensafgiften. Vilkårene skal være rimelige og ens for alle producenter.