Med henblik på at forebygge yderligere krænkelser kan retten, såfremt der er nedlagt påstand herom, ved dom bl.a. bestemme, at et produkt, der krænker en beskyttet plantenyhed, skal
-
1) tilbagekaldes fra handelen,
-
2) endeligt fjernes fra handelen,
-
3) tilintetgøres,
-
4) udleveres til den forurettede eller
-
5) ændres på nærmere angiven måde.
Stk. 2 Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har været anvendt til ulovlig udnyttelse af en plantenyhed.
Stk. 3 Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til krænkeren og berører ikke en mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler herimod.
Stk. 4 Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser.
Stk. 5 Retten kan, såfremt der er nedlagt påstand herom, give krænkeren tilladelse til at råde over de i stk. 1 og 2 nævnte produkter, materialer, redskaber el.lign. i den tid, sorten nyder beskyttelse, eller en del af denne mod et rimeligt vederlag. Dette gælder dog kun, hvis
-
1) krænkeren hverken har handlet forsætligt eller uagtsomt,
-
2) foranstaltningerne efter stk. 1 ville skade denne uforholdsmæssigt meget og
-
3) et rimeligt vederlag er tilstrækkeligt.