Politiloven Kapitel 2

Denne konsoliderede version af politiloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om politiets virksomhed

Lov nr. 444 af 9. juni 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29. november 2019,
som ændret ved lov nr. 131 af 27. februar 2018, lov nr. 1174 af 8. juni 2021, lov nr. 801 af 7. juni 2022, lov nr. 891 af 21. juni 2022, lov nr. 897 af 21. juni 2022 og lov nr. 1786 af 28. december 2023

Kapitel 2 1 Politiets opgaver
§ 2

Politiet har til opgave

  • 1)   at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed,

  • 2)   at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed,

  • 3)   at bringe strafbar virksomhed til ophør samt efterforske og forfølge strafbare forhold,

  • 4)   at yde borgerne bistand i andre faresituationer,

  • 5)   at udføre kontrol og tilsynsopgaver efter gældende ret,

  • 6)   at yde andre myndigheder bistand efter gældende ret og

  • 7)   at udføre andre opgaver, der følger af gældende ret eller i øvrigt har en naturlig tilknytning til politiets virksomhed.

§ 2a

Politiet foretager tværgående informationsanalyser på grundlag af de oplysninger, politiet behandler, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af politiets opgaver, jf. § 2.

Stk. 2 Politiet kan indsamle og behandle oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af politiets opgaver, jf. § 2.

Stk. 3 Justitsministeren fastsætter nærmere regler for politiets behandling af oplysninger, herunder den, der finder sted i medfør af stk. 1 og 2. Justitsministeren fastsætter herunder regler om, til hvilke formål oplysninger kan behandles, og hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen. Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger, der leveres eller modtages i henhold til Prümafgørelsen om udveksling af oplysninger om dna-profiler, fingeraftryk og køretøjer m.v. Bekendtgørelse om politiets behandling af oplysninger i forbindelse med tværgående informationsanalyser Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)