Politiet har til opgave
-
1) at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed,
-
2) at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed,
-
3) at bringe strafbar virksomhed til ophør samt efterforske og forfølge strafbare forhold,
-
4) at yde borgerne bistand i andre faresituationer,
-
5) at udføre kontrol og tilsynsopgaver efter gældende ret,
-
6) at yde andre myndigheder bistand efter gældende ret og
-
7) at udføre andre opgaver, der følger af gældende ret eller i øvrigt har en naturlig tilknytning til politiets virksomhed.