Transportministeren sikrer, at der udstedes frimærker, som skal være påtrykt »Danmark«.
Stk. 2 Transportministeren kan indgå kontrakt om udstedelsen af disse frimærker med en virksomhed eller anden selvstændig juridisk enhed eller gøre det til et vilkår ved udpegning af en postvirksomhed, jf. § 14, stk. 3 eller 4.
Stk. 3 Transportministeren kan bestemme, at andre former for bevis for forudbetaling for postbefordring af en postforsendelse også kan anvendes i den internationale postudveksling.