Med henblik på at føre tilsyn med overholdelsen af denne lov og regler fastsat i medfør heraf har transportministeren, hvis det skønnes nødvendigt, adgang til mod behørig legitimation og uden retskendelse at foretage kontrolbesøg i postvirksomheders forretningslokaler. Der er tillige adgang til at gennemgå forretningsbøger, regnskabsmateriale, korrespondance og elektronisk lagrede data samt til at undersøge forsendelser.
Stk. 2 Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af den i stk. 1 nævnte kontrol.