Postloven § 6

Denne konsoliderede version af postloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Postlov

Lov nr. 1536 af 21. december 2010,
jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 8. februar 2024

Postvirksomheders pligter, brevkasser m.v.
§ 6

Postvirksomheden skal mærke forsendelsen på en sådan måde, at postvirksomheden kan identificeres.

Stk. 2 Transportministeren fastsætter nærmere regler om undtagelser fra mærkningspligten i stk. 1.

Stk. 3 En postvirksomhed skal ved ansøgning om tilladelse efter § 3, stk. 1, angive sit geografiske dækningsområde samt service og kvalitet for sine posttjenester, herunder meddele transportministeren senere ændringer i disse.

Stk. 4 En postvirksomhed har pligt til at befordre post, som er omfattet af virksomhedens posttjenester og geografiske dækningsområde.

Stk. 5 Forsendelser, der befordres af en postvirksomhed, og som fejlagtigt kommer en anden postvirksomhed i hænde, skal mod vederlag udleveres til rette postvirksomhed eller afsender og på vilkår, som er gennemsigtige, ikkediskriminerende og omkostningsbaserede. Forsendelser, som ikke umiddelbart kan udleveres, opbevares af postvirksomheden i mindst 2 måneder.

Stk. 6 Postvirksomheder, som tilbyder forsendelser leveret til en postboksadresse, skal mod vederlag give andre postvirksomheder adgang til at indlevere forsendelser til levering til postboksen på vilkår, som er gennemsigtige, ikkediskriminerende og omkostningsbaserede.