Bilag 1

Bilag 2

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 20. maj 2009

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark

(En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.)

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Ændringsforslag

2. Udvalgsarbejdet

Møder

Høring

Skriftlige henvendelser

Deputationer

Spørgsmål

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 27, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,«

[Ny regel om forlængelse af sygedagpengeperioden]

Af et mindretal (S, SF og EL):

2) I den under nr. 23 foreslåede § 62, stk. 3, indsættes som 3. pkt. :

»Staten afholder også 65 pct. af kommunens udgifter i den periode, hvor sygdommen forhindrer opfølgning ved kontakt med den sygemeldte, jf. § 13, stk. 4, 4. pkt.«

[65 pct. refusion til kommunen, hvis opfølgning sættes på standby]

Til § 2

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

3) Efter nr. 37 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 121, stk. 2, ændres §§ 73 b, 74 og 74 a til: §§ 73 b og 74«

[Redaktionel ændring]

Til § 7

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

4) Efter stk. 7 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 8. § 27, stk. 1, nr. 4, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs§ 1, nr. 01, finder anvendelse på personer, der modtager sygedagpenge den 6. juli 2009 eller senere.«

[Ikrafttrædelsesbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Til nr. 2

Til nr. 3

Til nr. 4

Jens Vibjerg V Peter Juel Jensen V Louise Schack Elholm V Sophie Løhde V Bent Bøgsted DF Colette L. Brix DF Knud Kristensen KF fmd. Charlotte Dyremose KF Anders Samuelsen LA Torben Hansen S Anne‑Marie Meldgaard S Lone Møller S nfmd. Leif Lahn Jensen S Eigil Andersen SF Karsten Hønge SF Morten Østergaard RV Line Barfod EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

---

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 165

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 165

---

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til beskæftigelsesministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 20 og 21 og beskæftigelsesministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V, DF og KF. Spørgsmål 14 og 19 og alm. del – spørgsmål 9 og beskæftigelsesministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 14:

»Hvilken informationsgang mellem bl.a. læger, sundhedsvæsen og medarbejderne i Jobcentret er nødvendig, for at medarbejderne i Jobcentret kan undgå at ringe og indkalde syge til krænkende samtaler om deres fremtid på arbejdsmarkedet og aktivering, når der er tale om f. eks.:

– syge med livstruende sygdomme, som er i krise

– syge med uklare diagnoser, som KAN være meget alvorlige sygdomme

– syge, hvis fysiske tilstand pludselig er blevet forværret – f. eks. med indlæggelse på sygehus til følge

– syge, der netop har gennemgået en meget omfattende operation og trænger til rekonvalcens. De står muligvis også foran en stærkt belastende kemo- eller strålebehandling

– syge, der fra staten som syge eller undervejs i forløbet kommer ud i en stor personlig eksistens-krise, eventuelt med depression til følge?«

Svar:

Jeg vil gerne understrege, at sygeopfølgningen har det klare formål at hjælpe syge mennesker med at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet og komme tilbage til deres arbejdsplads så hurtigt som muligt – måske i starten på deltid.

Der er i lovforslaget også taget højde for, at der kan være situationer, hvor det vil være for stor en belastning for den sygemeldte at skulle møde op i jobcenteret til en individuel samtale.

Det er derfor også fastsat i loven, at jobcentrenes opfølgning vil kunne ske helt uden kontakt med den sygemeldte, og at der altid skal tages hensyn til den syges helbredstilstand.

Som en vejledning for sagsbehandlerne i jobcentrene er det i bemærkningerne til lovforslaget fastsat, at i sager hvor sagsbehandleren er i tvivl om, hvorvidt sygeopfølgning med personligt fremmøde er hensigtsmæssig, eksempelvis i forbindelse med alvorlig kræftsygdom, alvorlig psykisk lidelse eller anden alvorlig sygdom, skal sagsbehandleren kontakte den syges egen læge eller sygehusets læge, før der evt. indkaldes til sygeopfølgning.

Sagsbehandleren skal på baggrund af lægens input vurdere, om opfølgningen evt. bør sættes på »stand by«, fordi sygdommen forhindrer opfølgning ved kontakt med den sygemeldte. Ved »stand by« forstås, at kommunen udelukkende foretager opfølgningen uden kontakt til den syge. Opfølgningen sker på anden måde f.eks. på baggrund af sagens oplysninger, herunder lægelige oplysninger.

Jeg kan desuden oplyse, at Kræftens Bekæmpelse har været involveret i drøftelser af opfølgningen over for alvorligt kræftsyge.

Spørgsmål 15:

Kan informationsgangen i punkt 1 gennemføres uden at overtræde anden lovgivning, som beskytter den enkelte?

Svar:

Kommunerne skal til enhver tid overholde de gældende sagsbehandlingsregler - det gælder selvfølgelig også i opfølgningen over for sygemeldte. Lovforslaget fraviger ikke de regler, der beskytter borgeren i forvaltningsloven, offentlighedsloven, persondataloven eller retssikkerhedsloven mv.

Lovforslaget fraviger derfor f.eks. ikke, at kommunerne skal have samtykke fra borgeren, inden sagsbehandleren kontakter den syges egen læge eller sygehusets læge.

Spørgsmål 20:

Hvordan håndteres situationer, hvor kommunerne får en udtalelse fra en læge i de sager, hvor der er tvivl, om den syge kan deltage i tilbud eller samtaler?

Svar:

Jeg vil gerne slå fast, at kommunerne ikke skal tilbyde sygemeldte opfølgning, som ikke er forenelig med deres helbredstilstand og evt. behandlingsforløb.

Det fremgår derfor af lovteksten, at der ved opfølgningen altid skal tages nødvendig hensyn til den syges helbredstilstand. Det fremgår også, at indsatsen skal tilpasses sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer.

Herudover fremgår det klart af bemærkningerne til lovforslaget, at i sager, hvor jobcentret er i tvivl om, hvorvidt sygeopfølgning med personligt fremmøde er muligt og hensigtsmæssigt, eksempelvis i forbindelse med alvorlig kræftsygdom eller anden alvorlig sygdom, skal jobcentret kontakte den syges egen læge eller sygehusets læge, før der evt. indkaldes til sygeopfølgning.

Endelig fremgår det, at kommunen kun giver tilbud, såfremt det er i overensstemmelse med behandlingen og sygdommen. Hvis kommunen er i tvivl, om indsatsen er forenelig med sygdommen, skal sagsbehandleren kontakte den syges egen læge eller sygehuslægen for at drøfte indsatsen. Kommunen skal endvidere kontakte sygemeldtes læge, hvis den sygemeldte mener, at et foreslået tilbud er uforeneligt med sygemeldtes helbredstilstand og evt. behandlingsforløb i sundhedssystemet.

For at understrege kommunernes ansvar for at behandle borgerne med respekt i forhold til deres helbredstilstand, vil vejledningen til loven præcisere, at der skal ganske særlige grunde til ikke at følge lægens udtalelse i den enkelte sag, og at disse skal fremgå af sagen.

I ministeriets kommende vejledning om sygedagpengeloven til kommuner m.fl. indsættes derfor:

»Hvis kommunen i sin helhedsvurdering ikke følger lægens udtalelse, skal der være tungtvejende grunde hertil. Disse skal fremgå af sagen.«

Ministeriets vejledning vil danne grundlag for praksis i afgørelser i relevante ankesager i Beskæftigelsesnævnene og i Ankestyrelsen.

Supplerende svar:

I forlængelse af mit svar på udvalgets spørgsmål 20 og 21 til L 165 om sygefravær skal jeg præcisere, at den formulering, der vil blive indskrevet i vejledningen til loven lyder:

»Kommunen skal i sin helhedsvurdering som udgangspunkt følge lægens udtalelse. Hvis kommunen ikke følger lægens udtalelse, skal der være tungtvejende grunde hertil. Disse skal fremgå af sagen«.

Jeg vil bede udvalget medtage denne formulering i sin betænkning til L 165.

Spørgsmål 21:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. maj 2009 fra Dansk Socialrådgiverforening, jf. L 165 – bilag 15.

Svar:

I lovforslaget om sygefravær L 165 fremgår det, at jobcenteret på baggrund af lægens input vurderer, om opfølgningen bør sættes på »stand by«, fordi sygdommen forhindrer opfølgning ved kontakt med den sygemeldte. Ved »stand by« forstås, at opfølgning sker på baggrund af sagens oplysninger herunder lægelige oplysninger.

Som det også fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 20 til L 165 vil det indgå i vejledningen til loven; »Hvis kommunen i sin helhedsvurdering ikke følger lægens udtalelse, skal der være tungtvejende grunde hertil«. Den grundlæggende præmis i lovforslaget er nemlig, at en beskæftigelsesrettet indsats ikke må modvirke helbredelsen af den syge, og at indsatsen altid skal tilpasses den enkeltes helbredstilstand.

Jeg har derfor fuld tillid til, at kommunerne vil følge lægernes anvisninger ved alvorlig sygdom, hvorfor jeg ikke deler Dansk Socialrådgiverforenings bekymring for, at kommunerne ikke vil drage nødvendig omsorg for alvorligt syge.

Supplerende svar:

I forlængelse af mit svar på udvalgets spørgsmål 20 og 21 til L 165 om sygefravær skal jeg præcisere, at den formulering, der vil blive indskrevet i vejledningen til loven lyder:

»Kommunen skal i sin helhedsvurdering som udgangspunkt følge lægens udtalelse. Hvis kommunen ikke følger lægens udtalelse, skal der være tungtvejende grunde hertil. Disse skal fremgå af sagen«.

Jeg vil bede udvalget medtage denne formulering i sin betænkning til L 165.

AMU alm. del – spørgsmål 9:

Kan ministeren i forbindelse med artiklen »Syge presses i arbejde på forkert grundlag« i ugebrevet A4 mandag den 13. oktober 2008 ved hjælp af videnskabelige undersøgelser dokumentere, at delvist arbejde fra 9. sygeuge er sundt for psykisk nedbrudte, alvorligt stressede, depressive eller udbrændte medarbejdere?

Svar:

Handlingsplanen om sygefravær lægger op til, at vi skal have et nyt fokus på sygefravær, så vi sikrer, at syge ikke bliver ladt i stikken. Vi skal turde tale om sygefravær og vi skal sætte aktivt ind. Men det er klart, at gradvis tilbagevenden til arbejdet altid forudsætter, at den enkeltes ressourcer og helbredssituation tillader det. En gradvis tilbagevenden må aldrig føre til, at sygdommen forværres eller forhales

Jeg mener selvfølgelig ikke, at meget syge mennesker skal sendes på arbejde. Men jeg mener, at vi skal hjælpe syge til at genoptage deres arbejde så hurtigt som muligt – fx ved gradvis tilbagevenden helt ned til ganske få timer om ugen. Det er vigtigt for mig, at vi i beskæftigelsesindsatsen bidrager til at sikre, at syge mennesker ikke udelukkes fra det sociale fællesskab på arbejdspladsen. Det er vi ikke gode nok til i dag – alt for mange overlades til sig selv.

I den trepartsaftale om sygefravær, som regeringen netop har indgået med arbejdsmarkedets parter, indgår der et forslag om, at jobcentrene skal vurdere muligheden for gradvis tilbagevenden efter otte ugers sygdom. Hensigten med forslaget er, at sygemeldte hjælpes tilbage til arbejdet så hurtigt som muligt dels for at nedbringe fraværet, dels for at undgå, at sygefravær fører til, at den syge mister kontakten med arbejdsmarkedet.

På baggrund af den første samtale med den sygemeldte foretager jobcenteret en helhedsvurdering af uarbejdsdygtigheden bl.a. med udgangspunkt i lægelige oplysninger og oplysninger fra virksomheden. Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Hvis jobcenteret vurderer, at sygemeldte fortsat er fuldt uarbejdsdygtig, skal begrundelse herfor fremgå af sagen.

Den omtalte artikel i Ugebrevet A4 giver det indtryk, at regeringens sygefraværshandlingsplan har til hensigt at tvinge sygemeldte i arbejde så hurtigt som muligt uanset diagnose og uden medicinsk udredning og nødvendige arbejdstilpasninger. Det er naturligvis helt forkert. Sygefraværshandlingsplanen betoner igen og igen, hvor vigtigt det er med en samlet indsats over for den enkelte sygemeldte, der tager et helhedshensyn til den sygemeldtes situation.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har været med til at levere vidensgrundlaget for regeringens sygefraværshandlingsplan. Jeg har derfor spurgt NFA, som oplyser følgende:

»Der eksisterer ikke samme omfattende videnskabelige dokumentation for, hvordan man bedst håndterer tilbagevenden til arbejde ved psykiske lidelser som ved muskel- og skeletbesvær, herunder især rygproblemer.

Der findes dog indikationer af, at det har en positiv effekt på sygemeldte med ukomplicerede psykiske problemer at bevare tilknytningen til arbejdspladsen.

Der kan bl.a. peges på en britisk gennemgang fra 2006 af den videnskabelige litteratur (Gordon Waddell og Kim Burton) – der indikerer, at de positive effekter ved at bevare tilknyt­ningen til arbejdsmarkedet ved muskel- og skeletbesvær også gælder for andre lidelser, f.eks. ukomplicerede psykiske problemer.

Erfaringer fra et projekt, som Psykiatrisk Privatklinik har gennemført, tyder på, at det at have et job i sig selv er en helbredende faktor ved depression, og at inddragelse af den depressionsramtes arbejdsliv ofte medfører, at vedkommende kommer over depressionen på kortere tid.

En rapport fra OECD, der blev offentliggjort i juli måned i år, viser også, at det er bedre for det psykiske helbred at forblive i arbejde. OECD anbefaler, at ledige med psykiske problemer aktiveres, hvilket er i fin tråd med sygefraværshandlings-planen.

I spørgsmålet efterlyses der dokumentation for sundhedseffekten af delvis tilbagevenden til arbejde fra 9. sygeuge for folk, der er »psykisk nedbrudte, alvorligt stressede, depressive eller udbrændte«. Det bør understreges, at flere af de anvendte termer i spørgsmålet ikke er egentlige medicinske diagnoser, men samlebetegnelser for en række almindeligt forekommende psykiske lidelser.

Indsatsen over for den enkelte sygemeldte skal naturligvis være helhedsorienteret og individuel, og i vurderingen af den enkelte sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde skal den enkelte sygemeldtes mentale og fysiske helbredstilstand og arbejdsevne indgå. Hvad der virker for én person, er ikke nødvendigvis det, der virker for en anden, selv hvis de har samme medicinske diagnose. Den individuelle vurdering betyder blandt andet, at kommunen vil vurdere, at nogle af dem, der har været sygemeldt i 8 uger, stadig er så syge, at de ikke er i stand til at vende tilbage til arbejdet på hverken heltid eller deltid.

Folk, som har alvorlige psykiske sygdomme, eller folk der som følge af alvorlig stress har fået fysiske eller psykiske følgesygdomme, skal selvfølgelig have hurtig og effektiv lægelig behandling. En hurtig tilbagevenden til arbejde hænger nøje sammen med både effektiv medicinsk udredning og behandling. Herudover er det afgørende for en succesfuld tilbagevenden til arbejde, at der i dialog med arbejdspladsen bliver foretaget nødvendige tilpasninger af arbejdsopgaver, arbejdsprocesser og arbejdstid.

Der eksisterer ikke videnskabelig evidens for, hvornår det er optimalt at vende tilbage til arbejdet for, hverken for fysiske eller psykiske diagnoser. Imidlertid er der i flere lande opstillet velbegrundede retningslinjer for den forventede varighed af sygdomsforløbene alt efter diagnosen, herunder også psykiske diagnoser.

Sverige har udsendt officielle guidelines for varighed af sygemeldinger baseret på svenske speciallægers vejledning. I USA er der udviklet flere store netbaserede værktøjer, bl.a. Medical Disability Advisor (MDA), der giver guidelines for sygemeldingsperioden for et bredt spektrum af diagnosegrupper. MDA er baseret på en kombination af ekspert-anbefalinger og statistikker over sygemeldingsforløb virksomheder, organisationer og sygeforsikringssystemer

Før Sverige udsendte sine nye guidelines, havde en kommissionsrapport netop vist store forskelle mellem sygefraværslængderne i Sverige og MDA-opgørelserne – især når vi taler om psykiske diagnoser.«

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra NFA.