Lovforslag som fremsat nr. 2008/1 LSF 165 af 13. marts 2009

Forslaget til § 7 a

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås som noget nyt, at en arbejdsgiver skal indkalde en sygemeldt lønmodtager til en personlig samtale, dvs. fremmøde, om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen kan fx dreje sig om, hvornår lønmodtageren kan vende gradvist tilbage, hvornår der skal trappes op i arbejdstid, om der er specielle skånehensyn, der skal tages i en periode, fx ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder, hjemmearbejde m.v.

Hvis arbejdsgiveren ønsker en mulighedserklæring udarbejdet, jf. forslaget til § 36 a i nr. 19, kan det ved samtalen også drøftes, hvad der skal indgå i denne erklæring. Hvis lønmodtageren ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden otte uger fra første sygedag, kan der ved samtalen også udarbejdes en fastholdelsesplan, jf. forslaget til § 7 b.

Der stilles ingen formkrav til indkaldelsen til samtale. Den kan således ske på mest hensigtsmæssig måde, fx pr. telefon, brev eller e-mail. Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel over for lønmodtageren, fx nogle få dage.

Pligten til at indkalde til samtale gælder alle medarbejdere. Der skal bl.a. også holdes samtale med lønmodtagere, der er ansat på deltid, og lønmodtagere, der har flere arbejdsgivere, hvis lønmodtageren er sygemeldt i begge arbejdsforhold. I så fald skal hver enkelt arbejdsgiver indkalde til en samtale.

Lønmodtageren har ikke pligt efter sygedagpengeloven til at deltage i samtalen, og manglende medvirken har ikke konsekvenser for retten til sygedagpenge.

Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den første sygedag. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er indkaldt til samtalen senest 4 uger efter den første sygedag. Formuleringen svarer til bestemmelsen i den gældende lovs § 40 om arbejdsgivers anmeldelse af sygefravær, og der anlægges derfor samme fortolkning for, om tidsfristen er overholdt. Fristen anses således for overholdt, hvis samtalen holdes samme ugedag som første sygedag, blot 4 uger senere.

Der vil blive udarbejdet en guide til virksomhederne om, hvordan arbejdsgiver og medarbejder bedst kan håndtere sygefravær.

Hvis sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke giver mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen, jf. stk. 2, så vidt muligt telefonisk. Der kan være tale om, at sygdommen ikke giver mulighed for en personlig samtale, hvis fx lønmodtageren er indlagt på hospital, eller er så syg, at det ikke er muligt at møde op på arbejdspladsen. I så fald skal samtalen så vidt muligt holdes telefonisk. Hvis en telefonisk samtale ikke er mulig, holdes der ikke samtale. Med praktiske omstændigheder tænkes fx på virksomheder, der har en central personaleafdeling og lokale arbejdssteder rundt om i landet. Hvis virksomheden vælger, at samtalen skal holdes af personaleafdelingen, kan det være vanskeligt for den syge lønmodtager at møde op til samtalen et andet sted i landet end det daglige arbejdssted. I sådanne tilfælde forudsættes samtalen i stedet holdt pr. telefon.

Det foreslås i stk. 3, at arbejdsgiveren ikke skal indkalde til samtale, hvis lønmodtageren er i opsagt stilling, og fratræden sker inden otte uger efter første sygedag. Da samtalen drejer sig om lønmodtagerens tilbagevenden til arbejdet og fremtidige arbejdsmuligheder på arbejdspladsen, er der ikke grund til at holde samtale, hvis lønmodtagerens ansættelsesforhold ophører inden otte uger. De otte uger beregnes på samme måde som i stk. 1.

I stk. 4 foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om anvendelsen af stk. 1-3, herunder hvilke oplysninger arbejdsgiveren på baggrund af samtalen skal give til kommunen, og om hvornår og hvordan oplysningerne skal gives. Oplysningerne skal give kommunen viden om den syge lønmodtagers situation og muligheder og en indikation af, om der er tale om et langvarigt sygeforløb, hvor der evt. også kan være risiko for, at den syge lønmodtager mister arbejdsevnen. Dermed får kommunen mulighed for hurtigt at iværksætte en indsats, der kan hjælpe den syge hurtigt tilbage i arbejde.

Arbejdsgiverne skal derfor i forbindelse med anmeldelsen af sygefraværet til kommunen eller ved afgivelse af oplysninger til brug for kommunens behandling af sagen, svare på nogle ja/nej-spørgsmål. Arbejdsgivere, der ikke betaler løn under sygdom, skal ikke anmelde sygefraværet. I disse tilfælde er det lønmodtageren, der skal anmelde sygefraværet til kommunen. Der vil for disse arbejdsgivere blive fastsat regler om, hvornår oplysningerne skal sendes til kommunen.

Det foreslås, at der fastsættes regler om, hvilke oplysninger arbejdsgiveren på baggrund af samtalen skal give til kommunen. Det vil være relevant, at arbejdsgiveren oplyser

– om lønmodtageren har deltaget i samtalen og

– om sygdommen på baggrund af lønmodtagerens tilkendegivelser forventes at vare mere end 8 uger fra første sygedag. Hvis sygdommen forventes at vare mere end 8 uger fra første sygedag, skal arbejdsgiveren oplyse, om der er mulighed for, at den sygemeldte kan genoptage arbejdet delvist på et tidspunkt i løbet af sygeforløbet.

Det foreslås desuden, at der som en service for virksomheden bliver mulighed for, at arbejdsgiveren vil kunne tilkendegive, at arbejdsgiveren ønsker at blive ringet op af kommunen, også før kommunen selv retter henvendelse til arbejdsgiveren om muligheden for hel eller gradvis tilbagevenden. Det kan fx være i den situation, hvor arbejdsgiveren ønsker en tidlig drøftelse af mulighederne for arbejdsfastholdelse af lønmodtageren.

Det vil blive muligt at udarbejde statistik over, i hvilket omfang virksomhederne holder de samtaler med lønmodtagerne, som følger af lovforslaget.

Den nærmere formulering af spørgsmålene drøftes med arbejdsmarkedets parter, KL og Danske Regioner.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan arbejdsgiveren skal afgive oplysningerne til kommunen. De skal som udgangspunkt afgives på den eksisterende blanket, som virksomhederne anmelder sygefravær på. Arbejdsgivere, der i dag anmelder sygefravær på en papirblanket, kan besvare spørgsmålene på papirblanketten. Arbejdsgivere, der i dag indberetter digitalt via sygedagpengeløsningen på virk.dk, kan besvare spørgsmålene digitalt.

Hvis arbejdsgiveren ikke indsender anmeldelsen til tiden, mister arbejdsgiveren som i dag retten til sygedagpengerefusion, indtil anmeldelsen er indsendt. Det vil ikke få betydning for arbejdsgiverens ret til sygedagpengerefusion, at arbejdsgiveren ikke besvarer spørgsmålene eller afholder samtalen.

Det foreslås i stk. 5, at arbejdsmarkedets parter ved kollektiv overenskomst eller aftale kan fastsætte nærmere retningslinjer for afholdelsen af samtalen efter stk. 1, fx om form og indhold. Stk. 2 og 3 kan fraviges, men det kan ikke fraviges, at arbejdsgiveren skal indkalde til og afholde samtalen senest 4 uger efter den første sygedag. Det kan derimod godt aftales, at samtalen skal holdes tidligere end fire uger efter første sygedag.

Med bestemmelsen ændres der ikke ved gældende ansættelsesretlig regulering. Eksempelvis vil overenskomstbestemmelser om sygemelding, arbejdsgivers adgang til at kræve lægeerklæring mv. samt helbredsoplysningslovens bestemmelser om, hvad en arbejdsgiver kan anmode om af oplysninger om sygdom og symptomer herpå, således fortsat være gældende. Medarbejderen vil ligeledes under samtalen kunne lade sig bistå af tillidsrepræsentant eller anden bisidder.

Der vil alene blive tale om videregivelse af ikke følsomme personoplysninger fra arbejdsgiveren til kommunen.

Inden forslaget til § 7 a træder i kraft vil der blive udsendt to vejledninger om, hvordan virksomhed og medarbejder kan håndtere sygefravær. Der vil således inden udgangen af 2008 blive udsendt en juridisk vejledning til helbredsoplysningsloven om, hvilke muligheder loven giver for, at arbejdsgiver og medarbejder kan tale sammen om sygdommen og muligheden for at komme tilbage til jobbet. I 3. kvartal 2009 vil der blive udsendt en guide til virksomhederne om, hvordan arbejdsgiver og medarbejder bedst kan håndtere sygefravær.

Anvendelsen af samtaler senest i fjerde sygeuge og indberetning af oplysninger fra arbejdsgiver til kommunen evalueres efter 2 år. Evalueringen drøftes med parterne.

Forslaget til § 7b

Det foreslås i stk. 1 som noget nyt, at den sygemeldte lønmodtager kan anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis lønmodtageren ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden otte uger regnet fra første sygedag. Arbejdsgiveren og lønmodtageren udarbejder fastholdelsesplanen sammen. Fastholdelsesplanen kan fx indeholde en beskrivelse af arbejdspladsindretning, ændrede arbejdsopgaver m.v. Fastholdelsesplanen skal være skriftlig, men herudover er der ingen formkrav. Fordelene ved en fastholdelsesplan er bl.a., at både arbejdsgiver og lønmodtager tilkendegiver et ønske om, at lønmodtageren fastholdes på arbejdspladsen, og forventningerne til sygdomsforløbet afstemmes.

Det foreslås, at lønmodtageren når som helst i sygeforløbet kan anmode om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan, dvs. der er ingen frist for, hvornår lønmodtageren skal anmode om planen, og der er intet til hinder for, at planen udarbejdes, inden de 8 uger er gået. Arbejdsgiveren og lønmodtageren kan således udarbejde fastholdelsesplanen allerede ved samtalen, der skal holdes senest fire uger efter den første sygedag, jf. forslaget til § 7a.

Hvis det fra begyndelsen af sygeforløbet forventes, at lønmodtageren vil vende tilbage inden for otte uger, men det viser sig, at sygeforløbet kommer til at vare over otte uger, kan lønmodtageren også bede om en fastholdelsesplan efter, at de otte uger eller længere tid er gået.

Efter stk. 2 kan arbejdsgiveren afslå at udarbejde en fastholdelsesplan, hvis arbejdsgiveren vurderer, at der ikke er behov for det. Lønmodtageren kan således ikke forlange at få udarbejdet en fastholdelsesplan.

Hvis den syge lønmodtager har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, skal lønmodtageren efter stk. 3 tage planen med til første opfølgningssamtale hos kommunen, efter at planen er udarbejdet. Hvis den sygemeldte ikke medbringer en udarbejdet fastholdelsesplan til samtale i kommunen, skal det indgå i kommunens samlede vurdering, om der er tale om manglende medvirken, jf. forslaget i nr. 13 til § 21, stk. 1, nr. 1. Fastholdelsesplanen skal så vidt muligt indgå i kommunens opfølgning.

Det foreslås i stk. 4, at arbejdsmarkedets parter ved kollektiv overenskomst eller aftale kan fastsætte retningslinjer for udarbejdelse af fastholdelsesplanen. Det kan bl.a. aftales, hvad der skal drøftes ved udarbejdelse af planen, og hvad planen som minimum skal indeholde. Det kan også aftales, at lønmodtageren har ret til at få en fastholdelsesplan udarbejdet, eller at arbejdsgiveren alene kan afslå at udarbejde en plan af nærmere aftalte årsager.

Anvendelsen af fastholdelsesplaner evalueres efter to år. Evalueringen drøftes med parterne.

Forslaget til § 7 c

Arbejdsløshedskasserne skal fremover medvirke til at fastholde sygemeldte ledige på arbejdsmarkedet.

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås som noget nyt en pligt for en arbejdsløshedskasse til at indkalde en sygemeldt forsikret ledig til en personlig samtale – dvs. fremmøde – om hvordan og hvornår, den syge igen kan stå aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet. Formålet med samtalen er således at fokusere på den lediges fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet.

Under samtalen skal der besvares nogle få spørgsmål, som tager udgangspunkt i den syge lediges muligheder for at vende tilbage til ordinært arbejde. Svarene skal videregives til kommunen, så kommunen får mulighed for tidligt i sygeforløbet at vurdere, om der er behov for en særlig indsats og opfølgning over for den sygemeldte.

Arbejdsløshedskassen skal indkalde den sygemeldte skriftligt og personligt. Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel til den sygemeldte, fx nogle dage.

Samtalen skal afholdes senest 4 uger efter den første sygedag. Fristen anses for overholdt, hvis samtalen holdes samme ugedag som første sygedag, blot 4 uger senere.

Hvis der på grund af sygdommen ikke er mulighed for et fremmøde, skal samtalen så vidt muligt holdes telefonisk, jf. stk. 2. Det kan fx være tilfældet, hvis den sygemeldte er indlagt på hospital eller så syg, at det ikke er muligt at møde op hos arbejdsløshedskassen. I så fald skal samtalen så vidt muligt holdes telefonisk. Hvis en telefonisk samtale ikke er mulig, holdes der ikke en samtale. Det må ikke skyldes forhold hos arbejdsløshedskassen, at samtalen ikke gennemføres. Hvis arbejdsløshedskassen vurderer, at det ikke er muligt at afholde samtalen ved personligt møde eller telefonisk, skal arbejdsløshedskassen indberette dette til kommunen med angivelse af årsagen hertil.

Det foreslås i stk. 3, at pligten kun gælder i forhold til sygemeldte ledige, som arbejdsløshedskassen har udfyldt en anmodning om sygedagpenge (en såkaldt attest DP 200B) for, og som har modtaget arbejdsløshedsdagpenge umiddelbart forud for sygemeldingen. Pligten gælder også i tilfælde, hvor arbejdsløshedskassen har udfyldt en attest DP 200B for en sygemeldt, der forud for sygemeldingen har arbejdet på nedsat tid og samtidig har fået supplerende arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås i stk. 4, at den sygemeldte har pligt til at deltage i samtalen, hvis sygdommen tillader det. Hvis den sygemeldte ikke møder til samtalen, skal arbejdsløshedskassen indberette dette til kommunen med angivelse af årsagen. Kommunen træffer beslutning om, at retten til sygedagpenge bortfalder så længe, den sygemeldte uden rimelig grund undlader at deltage i samtalen i arbejdsløshedskassen, jf. forslaget til § 21, stk. 1, nr. 1, i nr. 13.

Kommunen har myndighedsansvaret i forhold til den sygemeldte. Det er således kommunen, der forestår det videre forløb i forhold til den sygemeldte, herunder træffer beslutning om opfølgning mv.

Beskæftigelsesministeren får i stk. 5 bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-4, herunder om, hvilke oplysninger arbejdsløshedskassen på baggrund af samtalen skal give til kommunen, og om hvornår og hvordan oplysningerne skal gives. Oplysningerne skal give kommunen viden om den sygemeldtes situation og muligheder. Dermed får kommunen mulighed for hurtigt at iværksætte en indsats, der kan hjælpe til at fastholde den syges tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der vil blive fastsat regler om, hvilke oplysninger arbejdsløshedskassen på baggrund af samtalen skal give til kommunen, herunder skal arbejdsløshedskassen oplyse følgende:

1) Om den sygemeldte har deltaget i samtalen.

2) Om sygdommen på baggrund af den sygemeldtes tilkendegivelser forventes at vare mere end otte uger fra første sygedag.

3) Hvis sygdommen forventes at vare mere end otte uger fra første sygedag, skal det oplyses, om den sygemeldte forventes at kunne vende tilbage til sit hidtidige faglige område.

4) Hvis den sygemeldte ikke forventes at kunne vende tilbage til sit hidtidige faglige område, skal der om muligt gives eksempler på andre faglige områder, den sygemeldte vil kunne vende tilbage til.

Svarene skal indeholde arbejdsløshedskassens vurdering på baggrund af samtalen med den sygemeldte.

Der vil blive fastsat regler om, at arbejdsløshedskassens svar skal sendes til kommunen inden en uge efter samtalens afholdelse. Der vil alene blive tale om videregivelse af ikke følsomme personoplysninger fra arbejdsløshedskassen til kommunen.

Arbejdsdirektoratet fører tilsyn med arbejdsløshedskassernes sygeopfølgning, herunder indsendelse af oplysninger til kommunen. Arbejdsløshedskasserne vil blive pålagt at give de nødvendige oplysninger til brug for tilsynet. Tilsynsindsatsen beskrives bl.a. i den årlige benchmarkingrapport.

Beskæftigelsesministeriet udarbejder en guide til arbejdsløshedskasserne om gennemførelsen af sygesamtalen.

Efter gældende regler skal kommunen visitere til en af de tre kategorier, når oplysningsskemaet kommer ind ca. i femte uge. Denne visitation bruges i dag til at afklare samtaleformen – telefon eller individuel samtale.

Det foreslås, at visitationen først foretages i tilknytning til den første opfølgningssamtale, da den første opfølgningssamtale nu med forslaget i nr. 7 til § 13, stk. 4, er en individuel samtale med alle syge.

Efter gældende regler fastlægger kommunen ved visitationen bl.a. samtaleformen for alle opfølgninger.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget i nr. 7 til § 13, stk. 4, om, at alle opfølgningssamtaler skal være individuelle, dvs. ved fremmøde medmindre sygedagpengemodtageren er i tilbud, delvis raskmeldt eller sygdommen forhindrer fremmøde.

Efter gældende regler skal der i sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående (kategori 1) og i sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb (kategori 3) følges op første gang senest inden udgangen af 8. uge regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der følges op mindst hver 8. uge som minimum. I sager efter kategori 1 sker opfølgning ved en telefonisk samtale, og i sager efter kategori 3 sker opfølgningen første gang ved telefonisk samtale, herefter fastlægger kommunen opfølgningsformen.

Det foreslås, at opfølgningen ændres og harmoniseres med reglerne for kontaktforløbet for andre målgrupper i jobcenteret, der efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som minimum skal have en individuel jobsamtale med ledige, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 10-12. Forslaget betyder, at opfølgningen for syge i kategori 1 og 3 og kontaktforløbet for alle andre målgrupper i jobcenteret bliver ens fra 3. måned og frem. Forslaget er således også et led i afbureaukratiseringen.

Jobcenteret skal fortsat følge op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. fraværsdag, og anden gang skal der følges op inden 3 måneder regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der følges op senest hver 3. måned.

Forslaget er en følge af forslaget i nr. 7 til § 13, stk. 4, om, at alle opfølgningssamtaler skal være individuelle, dvs. at personen skal møde til samtale i kommunen.

Der ændres ikke ved de gældende regler om hyppigheden af sygeopfølgning i sager, hvor der er risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen (kategori 2). For denne gruppe skal der som hidtil følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. fraværsdag og derefter mindst hver 4. uge.

Efter gældende regler skal der i kategori 2 sager holdes en individuel samtale mindst hver anden gang og telefonsamtale ved øvrige opfølgninger.

Forslaget betyder også, at alle opfølgningssamtalerne i kategori 2 skal være individuelle, jf. forslaget i nr. 7 til § 13, stk. 4.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til § 12 i nr. 2 om, at kommunen skal visitere første gang ved første opfølgningssamtale, af forslaget til § 13, stk. 2, i nr. 4, om, at bestemmelserne om opfølgning for kategori 1 og 3 samles i stk. 2, og af forslaget i nr. 7 til § 13, stk. 4, om, at der ved alle opfølgninger holdes individuelle samtaler.

Efter gældende regler fastlægger kommunen ved visitationen bl.a. samtaleform for alle opfølgninger. Det er dog fastsat, at opfølgningen for kategori 1 og 3 første gang som minimum skal være en telefonsamtale, og for kategori 2 er det fastsat, at der ved den første opfølgning skal holdes en individuel samtale, og at der som minimum ved efterfølgende opfølgning hver anden gang skal være en individuel samtale.

Forslaget betyder, at der ved alle opfølgninger skal være en individuel samtale, hvilket vil sige ved møde i jobcenteret mellem sagsbehandler og den syge.

Det foreslås, at kravet om samtale mellem sagsbehandler og sygemeldte ved fremmøde, kan fraviges i de tilfælde, hvor den sygemeldte har meddelt kommunen, at arbejdet vil blive genoptaget inden for 14 dage fra det tidspunkt, hvor samtalen skal finde sted. Det er en forudsætning, at sygdommen er af en sådan karakter, at det skønnes realistisk, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet på fuld tid til det meddelte tidspunkt. Samtalen kan i disse tilfælde ske som en telefonsamtale.

Forslaget indebærer, at kommunen ved 1. opfølgning inden udgangen af den 8. sygeuge kan holde telefonisk samtale med en sygemeldt med brækket arm, hvis den sygemeldte i oplysningsskemaet meddeler, at han vender tilbage til arbejdet på fuld tid efter 9 ugers sygdom. Det forudsættes, at der ikke foreligger andre forhold, der gør det tvivlsomt, om det er realistisk, at den sygemeldte vender tilbage til arbejdet.

Forslaget indebærer endvidere, at kommunen kan holde 2. samtale inden 3 måneder som en telefonisk samtale, hvis den sygemeldte har meddelt kommunen, at hun vender tilbage til sit job på fuld tid senest efter 14 uger, fordi den knæoperation, hun har fået foretaget, ikke kræver yderligere sygemelding. Det er endvidere en forudsætning, at der i øvrigt ikke er andre forhold, som gør det tvivlsomt, at arbejdet kan genoptages fuldt ud.

Hvis den telefoniske samtale afdækker, at den sygemeldte alligevel ikke vender tilbage på fuld tid inden for kort tid, indkalder kommunen den sygemeldte til personlig samtale.

Hvis sygdommen forhindrer det, eller når den sygemeldte er i tilbud eller kun er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdet delvis, kan opfølgningen ske telefonisk, digitalt eller på anden måde. Opfølgningen kan dog også foregå på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagen, og uden kontakt til den syge, hvis der er tale om sygdom, der kun gør dette muligt. Opfølgningen skal altid ske så der tages nødvendigt hensyn til den syges helbredstilstand.

I sager hvor jobcentret er i tvivl om, hvorvidt sygeopfølgning med personligt fremmøde er muligt og hensigtsmæssigt, eksempelvis i forbindelse med alvorlig kræftsygdom eller anden alvorlig sygdom skal jobcentret kontakte den syges egen læge eller sygehusets læge, før der evt. indkaldes til sygeopfølgning. Jobcenteret vurderer på baggrund af lægens input, om opfølgningen bør sættes på »stand by«, fordi sygdommen forhindrer opfølgning ved kontakt med den sygemeldte. Ved »stand by« forstås at opfølgning sker på baggrund af sagens oplysninger herunder lægelige oplysninger.

De breve, jobcentrene sender ud til sygemeldte med indkaldelse til møde i jobcenteret, vil blive tilpasset med en ny og bedre formulering. Af brevene skal det fremgå, hvad formålet er med jobcenterets opfølgning. Fokus i brevene skal være på jobcenterets hjælp til arbejdsfastholdelse. Det skal fremgå klart, at opfølgningen kan ske på anden måde end ved personligt møde, hvis sygdommen forhindrer fremmøde

De registreringer, som kommunerne i dag foretager i sagsbehandlersystemer eller i den enkelte sygedagpengesag om, hvornår opfølgningssamtalen er afholdt samt om, hvilken kategori den syge er visiteret til, skal videregives til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Jobcentrene vil herefter via jobindsats.dk kunne få et samlet overblik over deres opfølgningsindsats. De nærmere retningslinjer for videregivelse af data vil blive fastsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. § 66 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indberetning, udveksling af data mv.

Efter gældende regler kan sygedagpengemodtagere kun modtage tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i et forrevalideringsforløb. Det er således en forudsætning for at få tilbud, at den sygemeldte opfylder betingelserne for at få revalidering.

Forslaget er en følge af, at alle modtagere af sygedagpenge som noget nyt skal kunne få aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 2. Det betyder, at alle sygedagpengemodtagere kan få aktive tilbud som led i kommunens indsats for arbejdsfastholdelse, også selv om de ikke er berettiget til revalidering.

Forslaget er en følge af, at der ved hver opfølgning skal holdes en individuel samtale ved fremmøde. Der henvises til forslaget i nr. 7.

Det foreslås i stk. 3, at hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, jf. forslaget i nr. 1 til § 7 b, skal lønmodtageren tage planen med til første opfølgningssamtale hos kommunen efter, at planen er udarbejdet. Fastholdelsesplanen skal så vidt muligt indgå i kommunens opfølgning således, at det, der er aftalt i fastholdelsesplanen, også indgår i kommunens opfølgning, fx vedrørende gradvis tilbagevenden, tilpasninger på arbejdspladsen osv. Hvis fastholdelsesplanen ikke er skriftlig, kan den syge ved opfølgningssamtalen orientere kommunen mundtligt om indholdet i planen.

Det foreslås som noget nyt i stk. 4, at for sygemeldte, der har fået udarbejdet en jobplan, skal kommunen vurdere, om jobplanen kan videreføres i en sygeopfølgningsplan. Kommunen skal vurdere, om den sygemeldtes lidelse gør det muligt for den sygemeldte fortsat at deltage i tilbuddet, eventuelt med en justering af timetallet eller arbejdsopgaverne.

I stk. 5 foreslås det præciseret, at kommunen ved hver samtale med den sygemeldte skal vurdere sygemeldtes uarbejdsdygtighed og muligheder for, at den sygemeldte kan vende helt eller gradvist tilbage til arbejdspladsen. Hvis kommunen vurderer, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, skal det begrundes i sagen.

Kommunen skal lige som i dag foretage en helhedsvurdering af uarbejdsdygtigheden bl.a. med udgangspunkt i lægelige oplysninger og oplysninger fra virksomheden. Kommunen afgør, om der er behov for at indhente oplysninger til brug for vurderingen, herunder lægelige oplysninger. Efter gældende lovgivning er en lønmodtager delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når det skønnes, at den pågældende kun kan udføre arbejdet delvist, eller når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvist fravær fra arbejdet. Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige grunde, der taler for, at vurderingen sker på et andet tidspunkt. Ved bedømmelsen heraf kan der bl.a. lægges vægt på, om den sygemeldte fortsat er ansat på den arbejdsplads, hvorfra sygemeldingen skete, og om den pågældende kan forventes at kunne vende tilbage til sit hidtidige arbejdsområde.

I stk. 6 foreslås det, at indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov og den enkeltes helbredstilstand og ressourcer. Bestemmelsen svarer til udgangspunktet for tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, idet det dog præciseres, at tilbuddet, idet der er tale om tilbud til en sygemeldt, skal tilpasses den enkeltes helbredstilstand og ressourcer.

Kommunen giver kun tilbud, såfremt det er i overensstemmelse med behandlingen og sygdommen. Tilbud må ikke modvirke helbredelsen. Det er således ikke alle sygemeldte, der skal have tilbud. Det beror altid på en konkret vurdering om der skal iværksættes en beskæftigelsesrettet indsats. Hvis kommunen er i tvivl om indsatsen er foreneligt med sygdommen, skal sagsbehandleren kontakte den syges egen læge eller sygehuslægen, for at drøfte indsatsen. Kommunen skal endvidere kontakte sygemeldtes læge, hvis den sygemeldte mener, at et foreslået tilbud er uforeneligt med sygemeldtes helbredstilstand og et evt. behandlingsforløb i sundhedssystemet.

Forebyggende og afklarende tilbud som fx psykologhjælp, kostvejledning og fysisk træning ikke kan gives som et enkeltstående tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men vil kunne indgå som en del af et beskæftigelsesrettet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Sigtet i beskæftigelsesrettede tilbud er altid arbejdsmarkedet.

Der kan gives følgende eksempler på tilbud:

– En 49-årig sosu-medarbejder i kommunens hjemmepleje sygemeldtes med rygproblemer. Sygemeldte har til kommunen oplyst, at den praktiserende læge ikke vurderer, at der er tale om en discusprolaps. Lægen har henvist til rygbehandling hos fysioterapeut. Under samtalen udtrykker sygemeldte tvivl, om hun vil kunne klare at komme tilbage til et arbejde i hjemmeplejen. Kommunen tilbyder sygemeldte tilbud på 6 timer om ugen. Tilbuddet består af et særligt tilrettelagt forløb med rygtræning og information om hensigtsmæssige arbejdsstillinger og løfteteknikker samt samtaler med jobkonsulenten om arbejdsfastholdelse og fokus på tilbagevenden til jobbet ved lang tids sygefravær. Der er tale om et gruppeforløb. Da sygemeldte skal kunne følge den behandling, som lægen har sat i gang, vurderes det, at sygemeldte kun har ressourcer til at deltage i 6 timer. Sigtet er delvis raskmelding inden for en 2-3 måneders tidshorisont.

– En 35-årig ledig pædagog sygemeldes på grund af psykiske problemer i forbindelse med skilsmisse. Jobcentret tilbyder et særligt tilrettelagt forløb som består et jobsøgningskursus, information om krisehåndtering og samtaler med psykolog med henblik på at få hjælp til at klare den nye situation og samtidig fastholde et fokus på at komme i arbejde. Der er tale om både gruppeforløb og enkelt samtaler. Ud fra sygemeldte situation fastsættes omfanget af tilbuddet til 5 timers varighed om ugen. Sigtet er fuld raskmelding inden for en tidshorisont på 1-2 måneder.

– En 45-årig fængselsbetjent sygemeldes med stress og angst efter et overfald. Kommunen tilbyder sygemeldte at deltage i et særligt tilrettelagt forløb på baggrund af samtalen, hvor sygemeldte udtrykker ønske om at få hjælp til at komme tilbage. Tilbuddet starter med samtale med psykolog 1 time om ugen i 3 uger. Ved samtalerne gives information om stresshåndtering og om at bevare fokus på job under sygdom. Efter 3 uger suppleres psykologsamtalerne med virksomhedspraktik på op til 9 timer med særligt tilrettelagte opgaver på arbejdspladsen. Sigtet er at afklare, om den sygemeldte kan vende tilbage evt. i en anden funktion og på nedsat tid og dermed delvis raskmelding.

Som noget nyt foreslås det i stk. 7, at kommunen i forbindelse med den første opfølgningssamtale senest i den 8. sygeuge skal tage kontakt til arbejdspladsen og indgå i en dialog om arbejdspladsens mulighed for at tage den sygemeldte helt eller gradvist tilbage. Kommunen skal have særlig fokus på den sygemeldtes behov for indsats, hvis arbejdsgiveren ikke kan tage den sygemeldte gradvist tilbage. Kommunen skal vejlede virksomheden og den sygemeldte om mulighederne for støtte til arbejdsfastholdelse efter beskæftigelseslovgivningen. Kommunen kan endvidere henvise til muligheden for, at arbejdspladsen kan inddrage arbejdsmiljørådgivere eller andre, der kan bistå arbejdspladsen i indsatsen for at fastholde en sygemeldt medarbejder, herunder med tilpasning mv. af arbejdspladsen.

Som en del af trepartsaftalen er det foreslået, at Arbejdstilsynet etablerer en help-desk, hvor virksomheden kan få en telefonisk dialog om, hvordan en virksomhed kan arbejde med at forebygge sygefravær, fastholde medarbejdere med begyndende helbredsproblemer samt fremme hurtig tilbagevenden til arbejde. Virksomheden kan ligeledes få information om den nyeste viden om sygefravær og arbejdsfastholdelse samt oplysninger om, hvilke andre aktører der kan bidrage med råd og vejledning.

Kommunen skal have særlig fokus på den sygemeldtes behov for indsats, hvis arbejdsgiveren ikke kan tage den sygemeldte gradvist tilbage. Formålet er at sikre, at sygemeldte vedligeholder mest mulig arbejdsevne med henblik på en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Der ændres ikke ved arbejdsgiverens ret til ikke at tage medarbejdere gradvist tilbage.

Brugen af gradvis tilbagevenden og kommunens kontakt til arbejdspladsen om mulighed for gradvis tilbagevenden evalueres efter to år. Evalueringen drøftes med parterne.

Efter gældende regler kan andre aktører ikke træffe afgørelse og forpligte den sygemeldte til at møde til samtale eller følge en indsats iværksat af andre aktører. Andre aktører kan efter gældende regler ikke udarbejde en opfølgningsplan, men kan først inddrages, når kommunen har udarbejdet en opfølgningsplan, hvori andre aktørers indsats m.v. fastsættes.

Det foreslås som noget nyt i stk. 1, at der indsættes en delegationsbestemmelse, hvorefter andre aktører får kompetence til at træffe afgørelse, herunder at udføre myndighedsopgaver. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen. Forslaget indebærer, at andre aktører kan forpligte den sygemeldte at møde til samtale og deltage i indsats, som andre aktører indkalder til eller iværksætter. Forslaget indebærer endvidere, at andre aktører kan udarbejde opfølgningsplan.

Kommunen kan overlade myndighedsopgaver til andre aktører i opfølgningsindsatsen for sygedagpengemodtagere, herunder at træffe afgørelser. Det kan ikke overlades til andre aktører at træffe afgørelse om ydelsen.

Kommunen vælger selv, hvor stor en del af opfølgningsindsatsen for sygedagpengemodtagere, der overlades til andre aktører. Kommunen kan fx som noget nyt inddrage andre aktører i opfølgningsopgaverne med at indhente oplysninger fra læger, vurdere de sygemeldtes arbejdsevne, udarbejde ressourceprofil eller give aktive tilbud.

Andre aktører, der varetager opgaver for kommunen, skal overholde samme regler som kommunen. Der findes allerede i dag i § 43, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område en bestemmelse, hvorefter andre end offentlige myndigheder er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven i forhold til den opgave, der udføres for kommunen. Bestemmelsen finder også anvendelse for andre aktører, der udfører opgaver for kommunen efter denne lov.

Kommunens pligt til at føre tilsyn fremgår af § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og finder også anvendelse efter denne lov.

Andre aktører skal underrette kommunen, hvis sygedagpengemodtageren undlader at medvirke ved opfølgningen mv., som andre aktører varetager. Kommunen træffer afgørelse om ydelsen.

Det foreslås i stk. 2, at andre aktører ikke får kompetence til at træffe afgørelse om ydelsen. Afgørelse om ydelse træffes af kommunen. Der henvises til ovenfor om stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at andre aktører kun kan træffe afgørelse om hel eller delvis uarbejdsdygtighed, hvis andre aktører og den sygemeldte er enige om, at der skal ske hel eller delvis raskmelding. Andre aktører skal underrette kommunen om den delvise raskmelding. Hvis andre aktører og den sygemeldte ikke er enige om den delvise raskmelding, skal kommunen inddrages og træffe afgørelse i sagen, da kommunen i dette tilfælde ikke kan uddelegere afgørelseskompetencen. Baggrunden for bestemmelsen er, at afgørelse om hel eller delvis uarbejdsdygtighed er tæt forbundet med afgørelse om ydelsen. Det vurderes derfor, at andre aktører alene kan træffe afgørelse, hvis anden aktør og den sygemeldte er enige.

Den sygemeldte skal oplyses om, at den syge og anden aktør skal være enige, og hvis der ikke opnås enighed, skal kommunen inddrages og træffe afgørelse i sagen.

Andre aktører, der har fået til opgave at varetage opfølgningsindsatsen over for sygedagpengemodtagere, forpligter på samme måde som kommunen, den sygemeldte til at møde op til opfølgningssamtaler og deltage i aktiviteter og tilbud.

Kommunen har fortsat det overordnede ansvar for indsatsen og for, at lovgivningen overholdes.

Det foreslås i stk. 4, at hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i ordinær beskæftigelse, skal den sygemeldte kunne vælge mellem disse aktører.

Den sygemeldte har, som det er tilfældet for ledige i dag, mulighed for at vælge mellem flere aktører. Det forudsætter, at kommunen skønner, at to eller flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at kunne bringe personen i ordinær beskæftigelse igen. På baggrund af information fra kommunerne og aktørerne, får borgerne - som en service - herefter mulighed for at vælge mellem aktørerne.

De anvendte informationskanaler kan være:

– fællesmøder eller jobmesser for kommunens borgere

– individuelle jobsamtaler

– breve

– foldere med oplysninger om de tilbudte andre aktører

Borgerne får herefter et grundlag for at vælge den anden aktør, der bedst matcher borgerens ønsker.

Det foreslås i stk. 5, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om andre aktørers underretninger til kommunerne, herunder om eventuelle frister. Bestemmelsen svarer til bemyndigelsesbestemmelsen, der er fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler bortfalder retten til sygedagpenge, hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved opfølgningen.

Det foreslås, at denne bestemmelse ændres, så udbetaling af sygedagpenge genoptages, hvis den sygemeldte efterfølgende medvirker ved kommunens opfølgning eller samtalen med arbejdsløshedskassen, og begrundelsen for at standse udbetalingen af sygedagpengene ikke længere er til stede.

Forslaget betyder, at sygemeldte, der har mistet sygedagpengene på grund af manglende medvirken ved samtalen med arbejdsløshedskassen eller kommunens opfølgning, kan få sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor de igen medvirker. Det kan fx være ved at møde til en samtale med arbejdsløshedskassen, deltage i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller ved at aflevere oplysningsskemaet. Bestemmelsen vil også gælde manglende medvirken i tilfælde, hvor kommunen har overladt hele eller dele af indsatsen til andre aktører.

Formålet med denne ændring er dels, at den sygemeldte herved får et økonomisk incitament til igen at medvirke i opfølgningen, dels at fastsætte en sanktion, der er mere rimelig i forhold til den manglende medvirken.

Udbetalingen genoptages fra dagen efter det tidspunkt, hvor den sygemeldte oplyser at ville medvirke ved opfølgningen. Der foreslås sat en frist på 4 uger, både for så vidt angår bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, hvor den sygemeldte kan fortryde sin manglende medvirken i opfølgningen, og bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, hvor den sygemeldte kan fortryde manglende deltagelse i et aktivt tilbud eller afvisning af at modtage lægebehandling. Kommunen skal ved meddelelse om bortfald af sygedagpengene orientere den sygemeldte om, at udbetalingen af sygedagpenge kan genoptages, hvis betingelsen på ny er til stede senest 4 uger efter underretningen om bortfaldet. Også i forhold til overholdelse af denne frist gælder Ankestyrelsens praksis med hensyn til, hvem der har bevisbyrden for at et brev er afsendt/modtaget. Det må herefter normalt antages, at breve, der bliver befordret med Post Danmark, kommer frem til adressaten. Der må være særlige forhold, som kan afkræfte denne formodning, hvis det skal antages, at et brev ikke er kommet frem.

Tidsfristerne for opfølgning påvirkes ikke af en eventuel periode med manglende medvirken eller afvisning af at modtage lægebehandling.

Det foreslås i stk. 5 som noget nyt, at kommunen skal informere arbejdsgiveren, når kommunen tager skridt til at standse udbetalingen af sygedagpenge. Information til arbejdsgiveren skal fx gives, hvis en sygemeldt ikke returnerer oplysningsskemaet, udebliver fra et aftalt møde eller, hvis kommunen i øvrigt får oplysninger, der kan give anledning til bortfald af sygedagpenge efter § 21, stk. 1.

Efter de gældende regler er varigheden af sygedagpenge til en særlig persongruppe begrænset til 13 uger. Det drejer sig om personer, der:

– modtager førtidspension

– opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne modtage førtidspension, eller

– der har nået folkepensionsalderen (i dag er 65 år)

Det betyder, at udbetalingen af sygedagpenge som udgangspunkt standser, når personen har modtaget sygedagpenge eller løn under sygdom for mere end 13 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.

Det foreslås at udvide den generelle sygedagpengeperiode for ovennævnte personkreds fra 13 til 26 uger. Arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygdom til denne personkreds, vil som følge heraf også være berettiget til at få refunderet sygedagpengene i den udvidede periode.

Udvidelsen vil sammen med den gældende adgang til at forlænge sygedagpengeperioden med op til 26 uger betyde, at de omfattede personer i alt vil have ret til udbetaling af sygedagpenge eller refusion i op til 52 uger. De pågældende vil endvidere være omfattet af kommunens opfølgningsindsats og dermed blive støttet i at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Der er tale om redaktionelle ændringer, som følge af forslaget i nr. 14.

Det foreslås, at arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden ophører, hvis ansættelsen ophører i perioden. Forslaget betyder således, at arbejdsgiverne ikke – som efter de gældende regler – er forpligtet til at udbetale sygedagpenge ud over ansættelsesperioden. Hvis ansættelsen ophører i løbet af en arbejdsdag, ophører arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale sygedagpenge først fra dagen efter. Bestemmelsen får bl.a. betydning i de tilfælde, hvor lønmodtagere måtte melde sig syge i forbindelse med en afskedigelse.

Forslaget om, at sygedagpengene ophører ved ansættelsens ophør, finder ikke anvendelse på de beskæftigelsesforhold, hvor ansættelsen har varet under 8 uger i træk. I modsat fald ville en arbejdsgiver ved brug af disse ansættelsesformer helt undgå arbejdsgiverforpligtelsen og derved dels overføre en økonomisk forpligtelse på det offentlige, dels være betydelig bedre stillet rent økonomisk end arbejdsgivere, der beskæftiger fastansatte.

Ud fra samme hensyn foreslås det desuden fastsat, at arbejdsgivere fortsat er forpligtet til – inden for arbejdsgiverperioden – at udbetale sygedagpenge i de tilfælde, hvor det er aftalt, at ansættelsesforholdet ophører ved sygdom. Forpligtelsen gælder dog kun indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet af andre grunde skulle ophøre.

Efter forslaget vil den sygemeldte, som ved ansættelsens ophør i arbejdsgiverperioden ikke er berettiget til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i den resterende del af perioden på 21 dage regnet fra første fraværsdag, være berettiget til sygedagpenge fra kommunen. Der er efter denne bestemmelse kun ret til sygedagpenge i den resterende del af arbejdsgiverperioden. For derudover at være berettiget til sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden, skal den sygemeldte opfylde en af betingelserne i § 32, stk. 1.

Beregningen af sygedagpengene vil i disse tilfælde ske efter reglerne om udbetaling af sygedagpenge fra kommunen. Sygedagpenge fra kommunen beregnes på grundlag af et timetal på maksimalt 37 timer. Det betyder, at der vil være et lille antal af personer, der får beregnet sygedagpengene på grundlag af et lavere timetal, end hvis de havde været berettiget til sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Det gælder for personer, der arbejder mere end 37 timer om ugen, og hvis ansættelse på grund af opsigelse eller afskedigelse ophører i arbejdsgiverperioden.

Erfaringerne med forslaget evalueres efter to år.

Forslagene er en følge af forslaget om en ny lægeerklæring (mulighedserklæring) i nr. 19 til § 36 a.

Som konsekvens af forslaget i § 36 a om en ny lægeerklæring (mulighedserklæring), ophæves reglerne om den gældende lægeerklæring i § 36, stk. 3-5. Endvidere flyttes sanktionsbestemmelsen i § 37 for at aflevere lægeerklæringen for sent til § 36 a.

Formuleringen i forslaget til § 36, stk. 3, svarer med konsekvensændringer som følge af forslaget om den nye lægeerklæring til den gældende § 37. Dog er ordet »fyldestgørende begrundelse for« i 2. pkt. erstattet af »rimelig grund til« for at anvende et mere tidssvarende ord og skabe overensstemmelse med øvrige udtrykket anvendt i lovens § 21. Der er således ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring i bestemmelsen, idet det under alle omstændigheder må forudsættes, at begrundelsen er fyldestgørende.

Bestemmelserne i § 37 om sanktion ved for sen aflevering af sygemelding efter § 36, stk. 1 og 2, foreslås flyttet til § 36 som et nyt stk. 3.

§ 37 foreslås derfor ophævet.

Efter gældende regler kan arbejdsgiveren forlange en lægeerklæring af lønmodtageren. Formålet med den nuværende lægeerklæring var oprindeligt, at den dels skulle dokumentere sygdommen, dels give arbejdsgiveren information om de funktioner, som en sygemeldt lønmodtager ikke kan udføre. Lægen har ofte ikke med den nuværende lægeerklæring mulighed for at give et kvalificeret bidrag til virksomheden om, hvilken betydning lønmodtagerens sygdom har for det arbejde, lønmodtageren udfører. Da lægen ikke har oplysninger om lønmodtagerens arbejdsplads og arbejdsfunktioner, har lægen også svært ved at vurdere, hvilke arbejdsopgaver lønmodtageren eventuelt kan varetage.

Det foreslås i stk. 1, at der indføres en ny lægeerklæring, en mulighedserklæring, med fokus på de muligheder, som lønmodtageren har for at udføre arbejdsopgaver på trods af sygdommen. Med forslaget ophæves den eksisterende lægeerklæring til virksomheden »Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed« som konsekvens af forslaget. Mulighedserklæringen anvendes som led i indsatsen for at fastholde en sygemeldt lønmodtager og for at øge muligheden for hel eller gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen. Mulighedserklæringen anvendes, hvis der i dialogen mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren er usikkerhed om, hvilke arbejdsfunktioner lønmodtageren kan varetage. Arbejdsgiveren kan forlange mulighedserklæringen udarbejdet ved såvel kortvarigt, gentaget som langvarigt sygefravær.

Mulighedserklæringen består af to dele. Den første del indeholder arbejdsgivers og lønmodtagers vurdering af sygdommens betydning for lønmodtagerens arbejde, og den anden del indeholder lægens vurdering.

Arbejdsgiverens ret til efter den gældende § 36 at kræve en skriftlig sygemelding af lønmodtageren berøres ikke. Arbejdsgiverens ret til at kræve nærmere oplysning om varigheden af funktionærens sygdom efter funktionærlovens § 5, stk. 4, berøres heller ikke af forslaget.

Arbejdsgiveren kan i øvrigt efter de arbejdsretlige regler kræve en lægeerklæring, hvis andet ikke er aftalt, idet arbejdsgiver kan bede om dokumentation for, at lønmodtageren har lovligt forfald. Med forslaget ændres der således ikke ved gældende ansættelsesretlig regulering.

I stk. 2 foreslås, at den første del af lægeerklæringen udfyldes af arbejdsgiver og lønmodtager i fællesskab på baggrund af en samtale. I erklæringen beskrives arbejdsgivers og lønmodtagers vurdering af lønmodtagerens funktionsnedsættelser og hvilke begrænsninger sygdommen medfører i de arbejdsfunktioner, som lønmodtageren normalt udfører. Hvis arbejdsgiver og lønmodtager har aftalt skåneinitiativer, beskrives disse også. Det kan fx være, at arbejdsgiver og lønmodtager har aftalt, at arbejdet tilpasses, omplacering, ændrede arbejdsopgaver, hjemmearbejde, kollegahjælp, ledelsesstøtte, fysisk træning mv. Udfyldelse af den første del af erklæringen er en forudsætning for, at lægen kan udfylde anden del af erklæringen.

Samtalen mellem arbejdsgiver og lønmodtager om udfyldelse af den første del af lægeerklæringen kan eventuelt finde sted samtidig med den samtale, som arbejdsgiveren skal holde med den sygemeldte inden udgangen af 4. sygeuge, jf. forslaget i nr. 1 til § 7 a. Lønmodtageren kan lade sig bistå af tillidsrepræsentanten eller anden bisidder.

I stk. 3 foreslås, at den anden del af lægeerklæringen udfyldes af lægen på baggrund af en samtale med lønmodtageren og de oplysninger, som arbejdergiveren og lønmodtageren allerede har udfyldt i den første del. Det foreslås, at lægen i den anden del giver sin vurdering af arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelse af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, lægens forslag til skåneinitiativer og forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller fravær fra arbejdet anses for påkrævet. Lægens vurdering er således en konkret vurdering af den pågældende lønmodtager, lønmodtagerens sygdom og sygdommens betydning for lønmodtagerens arbejde. Lægen tager stilling til, om de arbejdsforhold, som arbejdsgiveren og lønmodtageren har beskrevet i den første del, er forsvarlige i forhold til helbredet, og om fravær på grund af sygdom fra arbejdet kan tilrådes. Lægen kan anføre sine forslag til skåneinitiativer og kan også anføre, om der efter lægens vurdering er behov for, at arbejdet bliver tilpasset yderligere, eller at de skåneinitiativer, som arbejdsgiver og lønmodtager har aftalt ikke er nødvendige. Endelig giver lægen et skøn over den periode, hvor arbejdet skal tilpasses, eller hvor helt eller delvist fravær fra arbejdet anses for påkrævet.

I stk. 4 foreslås, at mulighedserklæringen kan udarbejdes på et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet, hvor arbejdsgiveren finder det relevant at få en lægeerklæring. Der er altså ikke noget krav om, at lønmodtageren skal have været syg et vist tidsrum, før lægeerklæringen kan udarbejdes. Erklæringen kan også forlanges udarbejdet i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger – dvs. erklæringen kan forlanges udarbejdet på et tidspunkt, hvor lønmodtageren ikke er sygemeldt, men har gentagne sygemeldinger bag sig. For at sikre kontinuitet i indsatsen i et sygeforløb kan den sygemeldte medbringe en kopi af mulighedserklæringen til den førstkommende opfølgningssamtale i jobcentret. Kommunen kan evt. ved opfølgningen anmode om at se mulighedserklæringen.

Det foreslås i stk. 5, at arbejdsgiveren skal indkalde lønmodtageren til samtalen efter stk. 2 med et rimeligt varsel, fx en uge. Lønmodtageren har pligt til at møde op til samtalen inden for normal arbejdstid, hvis sygdommen tillader det. Det forudsættes, at samtalen holdes på lønmodtagerens normale arbejdssted. Hvis lønmodtageren ikke kan møde op på grund af sygdommen, holdes samtalen telefonisk.

Hvis lønmodtageren ikke deltager i samtalen, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bort fra og med den dag, hvor lønmodtageren skulle være mødt til samtale, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres. Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke deltager i samtalen. En fyldestgørende grund kan være, at lønmodtageren ikke kan møde op på grund af sygdommen.

Da det er sygedagpengene fra arbejdsgiver, der kan bortfalde ved udeblivelse, får bestemmelsen om bortfald af sygedagpenge kun betydning for samtaler, der finder sted i arbejdsgiverperioden. Hvis samtalen finder sted efter arbejdsgiverperiodens udløb, kan sygedagpengene ikke bortfalde, hvis lønmodtageren udebliver fra samtalen, uden at sygdommen er årsag til udeblivelsen. I disse situationer kan arbejdsgiveren benytte de almindelige arbejdsretlige sanktioner, som fx en advarsel, hvis lønmodtageren ikke møde op til samtalen.

Det foreslås i stk. 6, at arbejdsgiveren kan fastsætte en frist for, hvornår lægeerklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde. Fristen skal være rimelig – det kan fx være 14 dage, da der også skal indregnes tid til, at lønmodtageren kan få en aftale hos lægen. Afleveres erklæringen ikke inden for fristen, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bort fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren modtager erklæringen. Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lægeerklæringen ikke er arbejdsgiveren i hænde inden for fristen. Som i nr. 17 er »fyldestgørende begrundelse for« ændret til »rimelig grund til«. Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring i bestemmelsen.

Brugen af mulighedserklæringen evalueres efter to år.

Efter de gældende regler i sygedagpengeloven er delvist sygemeldte lønmodtagere, hvis arbejdsgiver ikke kan beskæftige dem på nedsat tid, berettiget til fulde sygedagpenge. De er således også berettiget til sygedagpenge for det antal timer, som de vurderes at kunne arbejde. Denne bestemmelse gælder imidlertid kun for lønmodtagere, der ikke modtager løn under sygdom. Arbejdsgivere, der udbetaler løn til en lønmodtager, der er delvist sygemeldt kan således ikke efter de gældende regler få sygedagpengerefusion for de timer, hvor lønmodtageren er i stand til arbejde.

Efter forslaget vil arbejdsgivere, der oplyser, at de ikke kan beskæftige delvist sygemeldte lønmodtagere på nedsat tid, tilsvarende være berettiget til sygedagpengerefusion – også for de timer, som lønmodtageren ellers ville kunne arbejde. Med lovforslaget får arbejdsgivere, der på grund af fx arbejdspladsens indretning eller arbejdets karakter oplyser, at de ikke kan tage den sygemeldte tilbage på nedsat tid, ret til refusion af fulde sygedagpenge.

Efter gældende regler afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 5. sygeuge til og med 52. sygeuge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. Fordelingen af udgifterne mellem staten og kommunen er uafhængig af, om den sygemeldte genoptager arbejdet gradvist eller som led i forrevalidering modtager tilbud om virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11.

Det foreslås i nr. 22 og nr. 23 i tilknytning til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, om adgang til at give tilbud til sygedagpengemodtagere, at staten afholder 65 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 9. uge og til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold, hvis den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10-12 eller vender gradvist tilbage til arbejde. Er sygemeldte ikke i arbejde eller tilbud, afholder staten 35 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 9. sygeuge. Efter 52. sygeuge afholder kommunen som hidtil 100 pct. af udgifterne til sygedagpenge. Tilbud til sygemeldte skal altid tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den enkeltes helbredstilstand og ressourcer.

Det foreslås som noget nyt i nr. 24 til § 62, stk. 6, at hvis arbejdsgiveren ikke tager en delvis uarbejdsdygtig sygemeldt lønmodtager tilbage på deltid, afholder staten også 65 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor kommunen som led i dialogen med virksomheden om en gradvis tilbagevenden får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet. Det foreslås, at staten dog maksimalt afholder 65 pct. af udgifterne i de første 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet.

Efter de 13 uger afholder staten 35 pct. af udgifterne. Hvis kommunen giver et aktivt tilbud mv. til den sygemeldte efter de 13 uger, afholder staten 65 pct. af udgifterne. Kommunen vil således fortsat kunne opnå statsrefusion på 65 pct., hvis den sygemeldte tilbydes en beskæftigelsesrettet indsats. Tilbud gives, hvis det kan bidrage til at fremme arbejdsfastholdelse. Kommunen giver kun tilbud, såfremt det er i overensstemmelse med behandlingen og sygdommen. Tilbud må ikke modvirke helbredelsen. Det er således ikke alle sygemeldte, der skal have tilbud.

Hvis kommunen er i tvivl, om en aktiv indsats er foreneligt med sygdommen, skal sagsbehandleren kontakte den syges egen læge eller sygehuslægen, for at drøfte indsatsen.

Staten afholder ikke 65 pct. af udgifterne, hvis kommunen delvis raskmelder en forsikret ledig, der er sygemeldt, men alene i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke tager en delvist sygemeldt lønmodtager tilbage på deltid.

Det foreslås i nr. 24 til § 62, stk. 7, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om betingelserne for, at kommunen kan få 65 pct. refusion ved tilbud eller ved gradvis tilbagevenden til arbejdet.

I disse regler vil det blive fastsat, at tilbud eller arbejde sammenlagt som udgangspunkt i gennemsnit skal være på minimum 10 timer om ugen for, at kommunen kan få 65 pct. i refusion. For lønmodtagere med flere ansættelsesforhold medregnes i de 10 timer det samlede antal timer, som den sygemeldte arbejder i forbindelse med en gradvis tilbagevenden til arbejdsforholdene. Det skal dog være muligt, at det gennemsnitlige ugentlige timetal kan være mindre end 10 timer om ugen, hvis kommunen redegør for, at det kun er muligt for den sygemeldte at deltage på et lavere timetal. Tilbuddets omfang fastlægges således ud fra en konkret vurdering af den enkelte sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer. Tilbud eller gradvis tilbagevenden til arbejdet kan påbegyndes med en enkelt time om ugen, hvis den sygemeldtes arbejdsevne er meget nedsat. Redegørelsen sker i den enkelte sag. Det vil være op til kommunen at sørge for, at der i den enkelte sag er en beskrivelse af baggrunden for, hvorfor den sygemeldte ikke ud fra helbredsmæssige og personlige forhold skønnes at kunne deltage i minimum 10 timer i gennemsnit om ugen. Beskrivelse kan ske på baggrund af bl.a. samtalen med den syge, oplysningsskemaet og lægelige oplysninger. Timetallet på 10 timer i gennemsnit om ugen vil kunne ændres, hvis erfaringer viser, at et andet timetal er mere hensigtsmæssigt.

Anvendelsen af refusionssatsen på henholdsvis 35 pct. og 65 pct. forudsættes evalueret efter to år med henblik på at vurdere, om incitamentet har effekt på at nedbringe sygefraværet. Herunder evalueres bestemmelsen i § 62, stk. 6, om 65 pct. statsrefusion i 13 uger ved delvis uarbejdsdygtighed, hvor sygemeldte ikke genoptager arbejdet på deltid.

Det foreslås i stk. 2, at den sygemeldte kan klage over at blive henvist til andre aktører. Bestemmelsen svarer til de gældende klageregler, der er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Klagen har ikke opsættende virkning.

Det foreslås i stk. 3, at den sygemeldte kan klage over andre aktørers afgørelse til kommunen. Klagefristerne er de samme som for klager over kommunens afgørelser. Kommunens afgørelse kan påklages til beskæftigelsesankenævnet efter de gældende regler. Bestemmelsen svarer til de gældende klageregler, der er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til forslaget i nr. 12 til § 19, stk. 5, hvoraf fremgår, at der kan fastsættes regler om klagefrister.

Efter den gældende formulering af § 2, nr. 5, kan personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge, få tilbud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis der er tale om tilbud som led i afklaring af den enkeltes arbejdsevne under en forrevalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv social politik.

Med forslaget til ændring af formuleringen af § 2, nr. 5, udvides målgruppen, der kan få tilbud mv., til at gælde alle sygedagpengemodtagere, herunder den eksisterende målgruppe i § 2, nr. 5, sygedagpengemodtagere, der deltager i forrevalidering.

Alle sygedagpengemodtagere vil umiddelbart være omfattet af reglerne i kapitel 10 om vejledning og opkvalificering og kapitel 11 om virksomhedspraktik, idet formuleringerne i de to kapitler med den foreslåede ændring af § 2, nr. 5, vil komme til at omfatte den udvidede målgruppe.

Den gældende § 3, stk. 2, angiver, hvilke bestemmelser i loven, der gælder for målgruppen i § 2, nr. 5. Med forslaget til ændring indsættes, at sygedagpengemodtagere kan få tilbud om ansættelse med løntilskud.

Det er ikke nødvendigt at foretage yderligere tilføjelser, idet formuleringen i § 3, stk. 2, af, hvilke bestemmelser, der gælder for målgruppen i § 2, nr. 5, også kommer til at omfatte den foreslåede udvidede målgruppe i § 2, nr. 5.

Forslaget er en følge af de nye bestemmelser om mentor i kapitel 14, jf. forslagene i nr. 26 – 28, hvor bestemmelser om mentor samles for alle målgrupper. Den gældende bestemmelse om mentor i kapitel 13, § 74 a, ophæves derfor, jf. forslaget i nr. 23, og der skal som en konsekvens heraf henvises til §§ 78 - 80 i bestemmelsen.

Efter gældende regler kan der i forbindelse med tilbud til personer, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse, ydes støtte efter §§ 76 og 77 om hjælpemidler.

Forslaget er en følge af, at der under tilbud efter de nye regler om tilbud til personer, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse, også vil kunne ydes støtte til mentor under tilbud, jf. forslaget i nr. 26.

Der kan allerede efter gældende regler ydes støtte til befordringsgodtgørelse under tilbud til personer, der er visiteret til fleksjob, jf. lovens § 82. Forslaget betyder, at det også kommer til at fremgå af § 3, stk. 4, at der kan ydes befordringsgodtgørelse under deltagelse i tilbud.

Forslaget er en følge af ændringen i nr. 1 af § 2, nr. 5.

Det følger af den gældende formulering af § 22, stk. 3, at tilbud gives med henblik på, at den ledige hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Dette vil uden ændringer i formuleringen af stk. 3 også komme til at gælde for sygedagpengemodtagere.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om, at tilbud til sygedagpengemodtagere også kan gives med henblik på fastholdelse af tilknytningen til arbejdsmarkedet. Dermed kan sygedagpengemodtagere, der er i et ansættelsesforhold eller er selvstændige erhvervsdrivende, få tilbud efter loven.

Det foreslås i stk. 4, at tilbud til sygedagpengemodtagere som hovedregel ikke kan række ud over den dato, hvortil de er berettiget til sygedagpenge. Det betyder bl.a., at sygedagpengemodtagere skal ophøre i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, når de er blevet raskmeldte, eller de på grund af varighedsbegrænsninger i lov om sygedagpenge ikke længere er berettigede til sygedagpenge. Der er dog den undtagelse, at såfremt der er tale om en sygedagpengemodtager, der er i tilbud som led i forrevalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik – i forrevalidering – kan tilbuddet række ud over den tid hvor personen har ret til sygedagpenge. I disse situationer kan personen uden videre fortsætte i tilbuddet, selv om pågældende skifter forsørgelsesydelse.

Ved tilrettelæggelsen af de tilbud, som sygedagpengemodtagerne skal have, skal der tages højde for, at tilbud som hovedregel ikke kan række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til sygedagpenge. Det vil fx sige, at jobcenteret ved etablering af tilbud om virksomhedspraktik skal sørge for, at både sygedagpengemodtageren og virksomheden er klar over, at virksomhedspraktikken ophører, hvis personen ikke længere er berettiget til sygedagpenge.

Ansættelse med løntilskud skal også ophøre, hvis personen ikke længere er berettiget til sygedagpenge, men her skal de opsigelsesvarsler, der er fastsat i overenskomst eller lov, eller som er sædvanligt gældende for tilsvarende arbejde, dog overholdes. Virksomheden vil kunne modtage løntilskud i opsigelsesperioden.

Det foreslås i stk. 5, at tilbud til personer, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse, ikke kan række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget er en følge af forslaget om øgede muligheder for at give aktive tilbud med henblik på at styrke den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om muligheden for, at forsikrede ledige kan deltage i tilbud i udlandet. Sygedagpengemodtagere kan efter gældende regler ikke få et tilbud i udlandet.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om muligheden for, at sygedagpengemodtagere kan deltage i tilbud i udlandet som led i et sygedagpengeforløb.

Bemyndigelsen tænkes anvendt til bl.a. at fastsætte, at kommunen har mulighed for at give tilbud om vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik i udlandet bl.a. med henblik på arbejdsfastholdelse og afklaring af arbejdsevnen som led i retten til fortsat at modtage sygedagpenge. Det indebærer, at en sygemeldt, der arbejder i København og bor i Malmø, kan deltage i Sverige i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag om øgede muligheder for at give aktive tilbud med henblik på at fremme, at personer, der er visiteret til fleksjob, opnår et fleksjob. Efter gældende regler kan personer, der er visiteret til fleksjob, ikke modtage aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre det er med henblik på afprøvning af personens rådighed.

Forslaget betyder, at personer, der får ledighedsydelse eller særlig ydelse, kan deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i udlandet i henhold til § 5 i lov om aktiv socialpolitik.

I lov om aktiv socialpolitik § 5 fremgår, at kommunen i særlige tilfælde kan tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering efter lov om aktiv socialpolitik.

Efter gældende regler kan tilbud om vejledning og opkvalificering alene gives til personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, når der efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik §§ 74 b, 74 c, 74 g, og 74 i, skal ske en afprøvning af personens rådighed.

Forslaget betyder, at der vil kunne gives tilbud om vejledning og opkvalificering til personer, der modtager ledighedsydelse og særlig ydelse, hvis et tilbud vil kunne medvirke til, at personen kan fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet eller opnå et fleksjob.

Efter gældende regler kan der ydes tilskud til frikøb og opkvalificering af en mentor i forbindelse tilbud efter lovens kapitler 10-12, dvs. tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.

Som en konsekvens af forslaget i nr. 26 om at gøre mentorordningen mere fleksibel foreslås det at ændre formuleringen, således at reglerne ikke er begrænset til frikøb af en mentor, men generelt dækker støtte til en mentor og uddannelse af en mentor efter reglerne herom i §§ 78-80, jf. forslagets nr. 26-28.

Som noget nyt foreslås, at sygedagpengemodtagere kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere. Sygedagpengemodtagere vil således være omfattet af de generelle regler i kapitel 12.

Hvis sygedagpengemodtageren allerede er i et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, kan personen dog ikke få tilbud om løntilskudsansættelse.

Forslaget er en følge af forslaget om, at sygedagpengemodtagere kan få aktive tilbud.

Det foreslås, at sygedagpengemodtagere for at kunne få tilbud om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere skal have modtaget sygedagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i sammenlagt mere end 6 måneder. Hermed er bestemmelsen i overensstemmelse med kravet i EU-kommissionens fritagelsesforordning for bl.a. beskæftigelsesområdet.

Det svarer til det gældende generelle krav om mere end 6 måneders forudgående ledighed, for at der kan gives tilbud til dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere. For dagpengemodtagere skal der være tale om mere end 6 måneders sammenlagt ledighed, og for kontant- og starthjælpsmodtagere skal der være tale om mere end 6 måneders sammenhængende ledighed.

Det foreslås, at tilbud til sygedagpengemodtagere om ansættelse med løntilskud kan gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige sociale eller sproglige kompetencer. Det svarer til den gældende bestemmelse for tilbud om ansættelse med løntilskud til dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere herunder syge kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender.

Det foreslås, at løn- og ansættelsesforhold for sygedagpengemodtagere, der ansættes med løntilskud hos private arbejdsgivere, skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde gældende. Det svarer til det, som i dag gælder for dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere.

Efter gældende regler er det en forudsætning for at modtage sygedagpenge, at den sygemeldte er syg i mindst 4 timer ugentlig. Da løntilskuddet er betinget af, at sygemeldte modtager sygedagpenge, kan det ugentlige timetal i en ansættelse med løntilskud højst være 33 timer. Der er ingen nedre grænse for hvor få timer, en sygedagpengemodtagere kan ansættes med løntilskud.

Sygedagpengemodtagere vil få løn for de timer, de arbejder, og sygedagpenge beregnet på grundlag af det timetal, som den pågældende sygemeldes fra, fratrukket sygedagpenge for det antal timer, som den pågældende er beskæftiget.

Det foreslås, at løn- og ansættelsesforhold skal være overenskomstmæssige for sygedagpengemodtagere, der ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

Sygedagpengemodtagere vil være omfattet af den generelle regel i den gældende § 55, stk. 2, om, at lønnen dog højst kan udgøre 96,21 kr. pr. time (1. juli 2002) eksklusive feriepenge m.v.

Det svarer til det, som i dag gælder for dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere. For disse grupper er der derudover nogle regler for, hvilket niveau lønnen skal ligge på i forhold til deres hidtidige individuelle ydelse. De skal have mindst 82 procent af højeste dagpenge. Herudover er der regler for, at arbejdstiden skal fastsættes i forhold til lønnen. Da der ikke er nogen nedre grænse for, hvor få timer en sygedagpengemodtager kan ansættes med løntilskud, vil disse principper ikke gælde denne gruppe. Det er en forudsætning for at modtage sygedagpenge, at den sygemeldte er syg i mindst 4 timer ugentlig. Da løntilskuddet er betinget af, at sygemeldte modtager sygedagpenge, kan det ugentlige timetal i en ansættelse med løntilskud højest være 33 timer.

Sygedagpengemodtagere vil få løn for de timer, de arbejder, og sygedagpenge beregnet på grundlag af det timetal, som den pågældende sygemeldes fra, fratrukket sygedagpenge for det antal timer, som den pågældende er beskæftiget.

Det foreslås, at arbejdstiden for sygedagpengemodtagere, der ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, skal aftales mellem kommunen, arbejdsgiveren og den enkelte sygedagpengemodtager. Ved fastsættelse af arbejdstiden skal der tages hensyn til sygedagpengemodtagerens arbejdsevne, ressourcer og helbredsforhold. Der er ingen nedre grænse for, hvor få timer en sygedagpengemodtagere kan ansættes med løntilskud.

Efter den gældende § 60 skal spørgsmålet om ansættelse med løntilskud have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte forud for ansættelsen. Ansættelse af sygedagpengemodtager med løntilskud vil også være omfattet af denne generelle regel.

Forslaget til ændring af § 61, stk. 1, medfører, at ansættelse af sygedagpengemodtagere med løntilskud skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos arbejdsgiveren. Betingelsen om merbeskæftigelse gælder uanset, hvor mange timer sygedagpengemodtageren ansættes. Det er samme principper, som i dag gælder for løntilskudsansættelse af dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere herunder syge kontant- og starthjælpsmodtagere.

Det foreslås, at private arbejdsgivere, der ansætter sygedagpengemodtagere, får et løntilskud på 59,71 kr. (pr. 1. januar 2006) pr. time. Det svarer til det løntilskud, de får efter gældende regler, hvis de ansætter dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere.

Det foreslås endvidere, at offentlige arbejdsgivere, der ansætter sygedagpengemodtagere, får et løntilskud på 115,43 kr. (pr. 1. januar 2006) pr. time. Det svarer til det løntilskud, de får efter gældende regler, hvis de ansætter dagpengemodtagere. Dermed vil den enkelte offentlige arbejdsgiver stort set få dækket omkostningerne ved at ansætte en sygedagpengemodtager nogle få timer.

Det foreslås, at sygedagpengemodtagere, der ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, kan få befordringsgodtgørelse efter reglerne i § 82. Det betyder, at der ydes befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet gennemføres, og retur, er mere end 24 km.

Efter gældende regler har personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse, ikke pligt til at give jobcenteret besked om sygdom.

Efter gældende regler har forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere pligt til at give staten i jobcenteret besked ved sygdom, der betyder, at de ikke står til rådighed for formidlet arbejde.

Forslaget betyder, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om sygemelding for personer, der er visiteret til fleksjob og modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse. Det vil blive fastsat, at fleksjobvisiterede skal sygemelde sig til kommunen på første sygedag, hvis sygdommen forhindrer personen i at påbegynde et fleksjob eller deltage i et tilbud.

For personer, der er visiteret til fleksjob og modtager kontanthjælp eller starthjælp, vil den hjemmel, der allerede er i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til at fastsætte regler om sygemelding for personer på kontanthjælp og starthjælp, blive udmøntet til også at fastsætte regler om sygemelding for personer, der er visiteret til fleksjob og modtager kontanthjælp eller starthjælp.

Med forslaget bliver det muligt at få et bedre overblik over omfanget af sygefravær også blandt personer, der er visiteret til fleksjob og er ledige, samtidig med at forslaget giver jobcentrene bedre mulighed for at sætte en sygeopfølgning i gang tidligt, når der er behov for det.

Det vil blive fastsat, at sygemeldingen vil kunne ske telefonisk eller ved fremmøde, og på sigt også via jobnet.dk, og oplysningerne vil ligesom for forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate modtagere af kontanthjælp og starthjælp blive registreret i det fælles datagrundlag. Jobindsats.dk vil herefter indeholde oplysninger om sygemeldinger fra alle ledige, dvs. forsikrede ledige, modtagere af kontant- og starthjælp, modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse samt modtagere af introduktionsydelse.

Efter den gældende regel i § 74 a kan der ydes støtte til en mentorfunktion med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads for personer, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob.

Forslaget om at ophæve § 74 a er en følge af forslaget i nr. 25, der indeholder forslag om en ændring af mentorordningen. Det foreslås heri bl.a., at bestemmelsen kommer til at gælde generelt og dermed også for personer, der er visiteret til et fleksjob.

Efter gældende regler er bestemmelserne om mentor opdelt efter, om der er tale om mentor i forbindelse med deltagelse i tilbud eller mentor i forbindelse med ansættelse i fleksjob eller ordinært arbejde.

Det foreslås at samle alle lovens regler om mentor i lovens kapitel 14, og overskriften til kapitlet foreslås derfor ændret, så den ikke kun dækker tillægsydelser ved tilbud.

Der er tale om en teknisk ændring. Indholdet af forslaget til ændring af § 76, stk. 3, svarer til indholdet i den gældende § 76, stk. 3. Det er imidlertid nødvendigt at ændre teksten, da målgruppen i lovens § 2, nr. 5, foreslås udvidet, så den omfatter alle sygedagpengemodtagere, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, og dermed ikke svarer til den nuværende målgruppe i § 2, nr. 5, som er nævnt i den gældende § 76, stk. 3. Det er fortsat kun sygedagpengemodtagere, der er i forrevalidering i tilbud, som kan få støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Efter gældende regler kan der ydes støtte til en mentorfunktion med henblik på introduktion i forbindelse med tilbud på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution eller ansættelse i fleksjob eller ordinært job.

Det foreslås, at mentorordningen gøres mere fleksibel, således at der kan ydes støtte til en mentorfunktion i alle tilfælde, hvor der er brug for en mentor, for at en person kan opnå eller fastholde et beskæftigelsesrettet forløb eller et job.

Efter forslaget vil jobcenteret kunne benytte mentor til alle offentligt forsørgede, uanset om de deltager i tilbud eller ej. Der vil kunne benyttes mentor til personer, der er delvis raskmeldte og personer i fleksjob og i ordinær beskæftigelse samt selvforsørgende. Mentorfunktionen vil kunne anvendes til introducerende og fastholdende aktiviteter på en virksomhed og en uddannelsesinstitution eller som støtte ved deltagelse i beskæftigelsesrettede aktiviteter eller tilbud.

Med forslaget åbnes der derudover op for, at mentorfunktionen også kan bruges til at støtte en person med indsatser, der har relation til arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen eller til en beskæftigelsesfremmende aktivitet, men som ligger uden for disse. Der tænkes eksempelvis på støtte til at komme op om morgenen og møde på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen, støtte til at kontakte jobcenteret, støtte til at koordinere indsatsen fra anden offentlig forvaltning med aktiviteter på arbejdspladsen, støtte til kontakt af læge o.lign.

Endelig indebærer forslaget, at mentorfunktionen kan anvendes til støtte til indsatser, der fjerner praktiske hindringer for, at en person kan begynde et arbejde. Det kan fx være hjælp til jobsøgning, besøg på virksomheden forud for ansættelse, hjælp med at benytte offentlig transport o. lign.

Det afgørende er, at mentorfunktionen er en del af en beskæftigelsesrettet indsats, hvor det endelige mål er et ordinært job, herunder i et fleksjob.

Mentorfunktionen kan varetages af medarbejdere på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution, af eksterne konsulenter, som virksomheden, uddannelsesinstitutionen eller jobcenteret indgår aftale med eller af ansatte i jobcenteret.

Kommunen vil som hidtil kunne yde en mentorfunktion som en del af et særligt tilrettelagt projekt. I denne situation vil der være tale om et tilbud, som skal opfylde de almindelige regler, fx om at der skal være en jobplan, hvis tilbuddet varer ud over 4 uger. I perioder med aktive tilbud vil kommunen få 65 pct. refusion for forsørgelsesydelser efter reglerne herom.

Efter gældende regler skal indsatsen i en mentorfunktion, der varetages af en virksomhed eller uddannelsesinstitution, ligge ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for tilbuddet eller ansættelsen.

Den foreslåede bestemmelse svarer til de gældende bestemmelser i § 78, stk. 2 og 4, samt § 101, stk. 2 og 3. Med forslaget udvides bestemmelsen dog til også at gælde ved mentorstøtte i forbindelse med deltagelse i aktiviteter, jf. forslaget i nr. 26.

Efter gældende regler skal indsatsen i en mentorfunktion, der bevilges til en virksomhed, som udgangspunkt varetages af en medarbejder i virksomheden. På mindre virksomheder kan mentorfunktionen dog i stedet varetages af en ekstern konsulent.

Af forslaget til § 80, stk. 1, fremgår det, at mentorordningen gøres mere fleksibel ved at ophæve denne begrænsning i muligheden for at anvende eksterne konsulenter som mentorer. Efter forslaget kan virksomheder uanset størrelse frit vælge, om mentorfunktionen skal varetages af en medarbejder i virksomheden eller af en ekstern konsulent.

Den øvrige del af den foreslåede bestemmelse om dækning af lønomkostninger, honorar til en ekstern konsulent og tilskud til uddannelse svarer til de gældende bestemmelser i § 79, stk. 1, § 80 og § 101, stk. 3.

Efter gældende regler skal timetallet for en mentorfunktion, der bevilges til en virksomhed eller en uddannelsesinstitution, fastsættes ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos de personer, der har brug for mentor.

Forslaget til § 80, stk. 2, 1. pkt. svarer til de gældende bestemmelser i § 79, stk. 2 og § 101, stk. 2.

For at gøre mentorfunktionen mere fleksibel i de tilfælde, hvor en virksomhed eller en uddannelsesinstitution løbende har flere personer i tilbud, foreslås det i forslaget til § 80, stk. 2, 2. pkt., at det i disse tilfælde også skal være muligt at fastsætte et timetal for mentorfunktion pr. plads i stedet for til hver enkelt person. Timetallet fastsættes i en aftale mellem jobcenteret og virksomheden henholdsvis uddannelsesinstitutionen. I aftalen tages der udgangspunkt i, hvilken personkreds der almindeligvis indgår i et af de løbende tilbud, og hvilket mentorbehov de almindeligvis har.

Der er tale om en teknisk ændring. Indholdet af forslaget til ændring af § 82, stk. 5, svarer til indholdet i den gældende § 82, stk. 5. Det er imidlertid nødvendigt at ændre teksten, da målgruppen i § 2, nr. 5, foreslås udvidet, så den omfatter alle sygedagpengemodtagere, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 1 og dermed ikke svarer til målgruppen § 2, nr. 5, som er nævnt i den gældende § 82, stk. 5, 2. pkt. Det er således fortsat kun for sygedagpengemodtagere, der er i forrevalidering i tilbud, at kommunen afholder de faktiske udgifter til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Efter gældende regler er bestemmelserne om mentor opdelt efter, om der er tale om mentor i forbindelse med deltagelse i tilbud eller mentor i forbindelse med ansættelse i fleksjob eller ordinært arbejde.

Som følge af forslaget i nr. 26 - 28, hvor regler om mentor samles i lovens kapitel 14, foreslås det at ophæve den gældende bestemmelse i § 101 om mentor i forbindelse med ordinær ansættelse.

Der er tale om en redaktionel ændring.

I de gældende regler om udbetaling af ydelser og finansiering i relation til kommunerne er der henvist til § 101 om støtte til en mentorfunktion ved ordinær ansættelse.

Med forslaget i nr. 30 ophæves § 101. Det foreslås derfor at ophæve henvisningerne til § 101.

Forslaget er en følge af, at der som noget nyt kan gives tilbud til personer, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse. Der kan i forbindelse med tilbud også gives tillægsydelser efter §§ 76 og 77 til hjælpemidler.

Efter gældende regler refunderer staten 50 pct. inden for et rådighedsbeløb, som er fastsat i den gældende § 118, stk.1, af en kommunes driftsudgifter til sygedagpengemodtagere, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering som led i forrevalidering.

Det foreslås, at staten refunderer 50 pct. af kommunens driftsudgifter til alle sygedagpengemodtagere, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering. Refusionen er uafhængig af rådighedsbeløbet.

Forslaget indebærer, at staten refunderer 65 pct af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til sygedagpengemodtagere. Det svarer til den refusion, staten yder til kommunes udgifter til løntilskud til bl.a. kontant- og starthjælpsmodtagere og revalidender.

Efter gældende regler skal revalideringen tilpasses personens forudsætninger og behov og ske under hensyn til personens ønsker til fremtidig beskæftigelse.

For at fremme mulighederne for at revalidering kan føre til ordinær beskæftigelse er det vigtigt, at revalideringen derudover målrettes områder med gode beskæftigelsesmuligheder.

Det foreslås derfor, at jobplanens beskæftigelsesmål så vidt muligt rettes mod områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, eller hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Herved knyttes kravet til beskæftigelsesregionernes lister over fagområder eller stillingsbetegnelser, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder (Arbejdsmarkedsbalancemodellen).

Der vil kunne være tilfælde, hvor den enkeltes forudsætninger og ønsker medfører, at det vil være velbegrundet, at revalideringen sigter mod beskæftigelse inden for områder, hvor der ikke er eller kan forventes mangel på arbejdskraft. I disse situationer skal begrundelsen herfor fremgå af sagen.

Efter gældende regler kan andre aktører ikke udføre myndighedsopgaver efter lov om aktiv socialpolitik.

Som en følge af forslaget i § 1, nr. 12, hvor det foreslås, at kommunen kan overlade myndighedsopgaver til andre aktører i opfølgningsindsatsen for sygedagpengemodtagere, herunder at træffe afgørelser, dog ikke om ydelsen, foreslås som noget nyt i stk. 1, at andre aktører får kompetence til at træffe afgørelse om revalidering og forrevalidering ved tilbud om erhvervsrettede aktiviteter. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen, og anden aktør vil ikke kunne træffe afgørelse om ydelsen. Bestemmelsen svarer hermed til bestemmelser om anvendelse af anden aktør i den øvrige lovgivning om beskæftigelsesindsatsen.

Forslaget giver kommunerne mulighed for at anvende andre aktører mere smidig i forbindelse med ophør af sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsningen, hvor der bl.a. skal tages stilling til, om en sygemeldt er berettiget til fx revalidering.

Forslaget indebærer, at en ressourceprofil udarbejdet af en anden aktør efter sygedagpengeloven vil kunne anvendes ved stillingstagen til tilbud om revalidering, når det også er overdraget til anden aktør at træffe afgørelse om revalidering.

Andre aktører, der varetager opgaver for kommunen, skal overholde samme regler som kommunen. Der findes allerede i dag i § 43, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område en bestemmelse, hvorefter andre end offentlige myndigheder er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven i forhold til den opgave, der udføres for kommunen. Bestemmelsen finder også anvendelse for andre aktører, der udfører opgaver for kommunen efter lov om aktiv socialpolitik.

Kommunens pligt til at føre tilsyn fremgår af § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og finder også anvendelse efter denne lov.

Kommunen har fortsat det overordnede ansvar for indsatsen og for, at lovgivningen overholdes.

Det foreslås i stk. 2, at hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i beskæftigelse, skal den sygemeldte kunne vælge mellem disse aktører.

Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om andre aktørers underretninger til kommunerne, herunder om eventuelle frister. Bestemmelsen svarer til bemyndigelsesbestemmelsen, der er fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler sker sygeopfølgningen for ledighedsydelsesmodtagere efter de regler, der følger af lov om sygedagpenge, dvs. opfølgning mindst hver 8. uge.

Efter gældende regler sker sygeopfølgning for personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter reglerne for kontaktforløb i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. senest efter sammenlagt 3 måneder med offentlige forsørgelsesydelser.

Det foreslås, at reglerne for sygeopfølgning for personer, der modtagere ledighedsydelse, ændres, således at intervallerne for opfølgning bliver ligesom de gældende regler for opfølgning for personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp.

Forslaget betyder, at kommunen også for en sygemeldt, der modtager ledighedsydelse, har pligt til at vurdere, om der er behov for at udarbejde en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, der kan sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kommunen vurderer løbende og mindst hver gang, der under kontaktforløbet efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats afholdes en individuel samtale, dvs. mindst hver 3. måned, om der er behov for at udarbejde en plan. Er der udarbejdet en plan, skal opfølgningen på, om personen følger planen ske som led i det individuelle kontaktforløb.

Der er efter de gældende regler ikke fastsat regler for perioder med sygdom eller sygeopfølgning for personer, der modtager særlig ydelse. Det foreslås, at det præciseres, at personer, der modtager særlig ydelse, bevarer deres ydelse i perioder med sygdom eller barsel samt bliver omfattet af de samme regler for sygeopfølgning som personer, der modtager ledighedsydelse. Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.

Forslaget er en følge af forslaget i nr. 2, hvor det som noget nyt bliver muligt at lade andre aktører træffe afgørelse om revalidering.

Forslaget betyder, at der kan klages til Beskæftigelsesankenævnet over at blive henvist til anden aktør, og der kan klages til kommunen over en afgørelse truffet af anden aktør. Klagereglerne svarer hermed til de gældende klageregler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når indsatsen overdrages til anden aktør, og når anden aktør træffer afgørelse.

Efter gældende regler afholder staten 35 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse. Fordelingen af udgifterne mellem staten og kommunen er uafhængig af, om modtagere af ledighedsydelse eller særlig ydelse får tilbud om virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 10 - 11.

Det foreslås i tilknytning til forslaget i § 2, om udvidet adgang til at give tilbud til modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse, at staten afholder 65 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse, når modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse modtager beskæftigelsesfremmende tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap 10 - 11. Er modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse ikke i tilbud, afholder staten 35 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvornår kommunerne opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion ved tilbud, herunder om hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.

I disse regler vil det blive fastsat, at et tilbud i gennemsnit skal være på minimum 10 timer om ugen for, at kommunen kan få 65 pct. i refusion. Det skal dog være muligt, at det gennemsnitlige ugentlige timetal er mindre end 10 timer om ugen, hvis kommunen redegør for, at det kun er muligt for modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse at deltage på et lavere timetal. Redegørelsen sker i den enkelte sag. Det vil være op til kommunen at sørge for, at der i den enkelte sag er en beskrivelse af baggrunden for, hvorfor den pågældende person ikke ud fra helbredsmæssige og personlige forhold skønnes at kunne deltage i minimum 10 timer i gennemsnit om ugen. Timetallet på 10 timer vil som nævnt kunne blive ændret, hvis erfaringer viser, at et andet timetal er mere hensigtsmæssigt.

Anvendelsen af refusionssatsen på henholdsvis 35 pct. og 65 pct. forudsættes evalueret efter 2 år med henblik på at vurdere, om incitamentet har effekt på at nedbringe antal personer, der modtager ledighedsydelse og særlig ydelse.

Kommunen afholder fortsat fuldt ud udgifterne til ledighedsydelse og særlig ydelse, når personen har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 14 måneder inden for 24 måneder.

Efter de gældende regler er integrationslovens bestemmelser om støtte til mentorfunktion opdelt efter, om der er tale om mentor i forbindelse med deltagelse i tilbud efter lovens §§ 23 a - 23 c eller om en mentor i forbindelse med ansættelse uden løntilskud. Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 23 d kan der således ydes støtte til en mentorfunktion med henblik på at styrke introduktionen til en arbejdsplads eller til en uddannelse for udlændinge, som deltager i tilbud efter §§ 23 a – 23 c, og efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 24 a, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen yde tilskud til udgifter i forbindelse med en mentorfunktion, jf. § 23 d, til en udlænding, der ansættes uden løntilskud.

Det foreslås, at mentorordningen gøres mere fleksibel, således at der kan ydes støtte til en mentorfunktion i alle tilfælde, hvor der er brug for en mentor, for at en person kan opnå eller fastholde et beskæftigelsesrettet forløb eller et job.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, kan der således ydes støtte til en mentorfunktion med henblik på at fremme, at udlændinge kan opnå eller fastholde beskæftigelsesrettede aktiviteter, tilbud efter denne lovs §§ 23 a – 23 c eller ansættelse uden løntilskud.

Mentorfunktionen vil kunne anvendes til introducerende og fastholdende aktiviteter på en virksomhed og en uddannelsesinstitution eller som støtte ved deltagelse i beskæftigelsesrettede aktiviteter eller tilbud.

Med forslaget åbnes der derudover op for, at mentorfunktionen også kan bruges til at støtte en person med indsatser, der har relation til arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen eller til en beskæftigelsesfremmende aktivitet, men som ligger uden for disse. Der tænkes eksempelvis på støtte til at komme op om morgenen for at møde på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen, støtte til at kontakte jobcenteret, støtte til kontakt af læge og lignende.

Endelig indebærer forslaget, at mentorfunktionen kan anvendes til støtte til indsatser, der fjerner praktiske hindringer for, at en udlænding kan påbegynde et arbejde. Det kan f.eks. være hjælp til jobsøgning, besøg på virksomheden forud for ansættelse, støtte til at benytte offentlig transport og lignende.

Det afgørende er, at mentorfunktionen er en del af en beskæftigelsesrettet indsats.

Mentorfunktionen kan varetages af medarbejdere på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution, af eksterne konsulenter, som virksomheden, uddannelsesinstitutionen eller jobcenteret indgår aftale med eller af ansatte i jobcenteret.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.2.2.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, finder §§ 79-80 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilsvarende anvendelse.

Der henvises herved til de foreslåede bestemmelser i §§ 79-80 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 2, nr. 27 og 28.

Ændringen er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 4, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse i § 23 d, stk. 1, omfatter både støtte til mentor i forbindelse med deltagelse i tilbud efter integrationslovens §§ 23 a – 23 c og støtte til mentor i forbindelse med ordinært job, jf. herved lovforslagets § 4, nr. 1, og derfor foreslås det at ophæve den gældende bestemmelse i integrationslovens § 24 a, stk. 2, om tilskud til udgifter i forbindelse med en mentorfunktion til en udlænding, der ansættes uden løntilskud.

Ændringen er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 4, nr. 3.

Ændringen er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 4, nr. 3.