Betænkning over lovforslag nr. 2008/1 BTL 185 af 25. september 2009

Link til lovforslaget på Folketingets hjemmeside

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 20. maj 2009

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om ansvaret for og styringen af denaktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ogforskellige andre love samt om ophævelse af lov om supplerendeaktiviteringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse

(Etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem m.v.)

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-3 og 7. Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4-6, 8 og 9.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2009 og var til 1. behandling den 22. april 2009. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 18. februar 2009 dette udkast til udvalget, jf. AMU alm. del – bilag 119. Den 6. april 2009 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et notat herom og et ligestillingsnotat til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

AErådet

AK-Samvirke,

Bornholms Regionskommune,

Dansk Arbejdsgiverforening og

KL.

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 59 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Samråd

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd i Arbejdsmarkedsudvalget den 6. maj 2009.

Notat

Beskæftigelsesministeriets notat vedrørende it-understøtning i det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 4-6, 8 og 9.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at etableringen af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem medfører en administrativ forenkling og mindre bureaukrati i jobcentrenes indsats for at hjælpe ledige tilbage i beskæftigelse.

En samlet ledelse, økonomistyring og finansiering i jobcentrene vil sikre, at flest mulige ressourcer kan bruges på at servicere virksomheder og ledige. De ressourcer, der bliver frigjort ved at forenkle administrationen, kan bruges i indsatsen over for de ledige.

De statslige ansatte i jobcentrene vil fortsat arbejde i jobcentrene og hjælpe borgerne i beskæftigelse. Det er blot kommunen i stedet for staten, der er arbejdsgiver.

Den nationale beskæftigelsesindsats i forhold til kommunerne styrkes. Beskæftigelsesregionerne får en vigtig opgave med at overvåge beskæftigelsesindsatsen på landsplan og bistå kommunerne med at levere den bedst mulige indsats.

I alle beskæftigelsesregioner etableres en rådgivningsfunktion, der skal understøtte kommunerne og sikre, at kommuner, der måtte få problemer med at leve op til resultatkravene, kan få den fornødne hjælp.

Andre aktører skal også fremover inddrages i beskæftigelsesindsatsen, hvor det vil forbedre indsatsen over for de ledige.

I det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem refunderer staten kommunernes udgifter til andre aktører med 50 pct. inden for rådighedsloftet. Det er den bedste oversættelse af det princip, der i dag gælder for forsikrede ledige.

Formålet er at skabe en fælles, enkel og ubureaukratisk regel for køb af aktivering hos andre aktører, uanset om der er tale om indsatsen over for forsikrede eller ikkeforsikrede ledige.

Partierne bag aftalen har noteret sig, at refusionsordningen har rejst bekymring hos nogle, og har derfor aftalt, at kommunernes brug af andre aktører skal overvåges meget nøje gennem kvartalsvise undersøgelser.

Det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem indebærer, at kommunerne fra den 1. januar 2010 overtager ansvaret for finansieringen af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. I den forbindelse kompenserer staten samlet set kommunerne fuldt ud for udgifterne – også når ledigheden stiger.

Det er afgørende at sikre kommunernes bæredygtighed, så ingen kommuner får økonomiske vanskeligheder som følge af stigende ledighed. Lovforslaget indeholder derfor en finansieringsmodel, der i de første år sikrer den enkelte kommune en meget stor grad af økonomisk tryghed. Således får den enkelte kommune fuld kompensation for udgifterne ved overgangen til det nye system.

På den anden side skal der være et klart incitament for kommunerne til at gøre en aktiv indsats for at få ledige i job. Derfor styrkes incitamenterne gradvis, så den enkelte kommune får en større økonomisk fordel ud af at gøre en særlig indsats for at få ledige i beskæftigelse.

Med den foreslåede finansieringsmodel er der både sikret bæredygtighed i kommunerne og en gradvis styrkelse af kommunernes incitamenter til at få ledige i arbejde.

Det er efter partiernes opfattelse vigtigt, at klagesystemet på det beskæftigelsesmæssige område flugter med det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem og sikrer en ensartet praksis i klagesystemet. Derfor lægges Arbejdsmarkedets Ankenævn sammen med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 4-6, 8 og 9. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1-3 og 7.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at den økonomiske krise nu slår fuldt igennem i ledigheden. Siden juni 2008, hvor arbejdsløsheden var i bund med 47.000 fuldtidspersoner, er arbejdsløsheden steget med i alt ca. 35.000 personer. Arbejdsløsheden er nu på ca. 82.000 fuldtidspersoner.

Alt tyder på, at de økonomiske konjunkturer ikke retter sig før 2011, og nye prognoser fra Nationalbanken viser, at ledigheden vil toppe med ca. 190.000 ledige i 2011.

Den store stigning i ledigheden stiller store krav til beskæftigelsesindsatsen. Hvis ikke den fungerer, vil det gå ud over de mange danskere, der bliver fyret.

Midt i den økonomiske krise har regeringen – støttet af Dansk Folkeparti – valgt at fremsætte forslag om, at beskæftigelsesindsatsen skal samles i kommunerne.

Det er en stærkt problematisk beslutning, som har mødt stor modstand fra bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening.

Der er flere begrundelser for, at overflytningen af beskæftigelsesindsatsen til kommunerne skal annulleres.

For det første er der allerede nu i kommunerne store problemer med at overholde lovens krav om rettidighed i tilbuddene til de ledige. Netop den manglende rettidighed i tilbuddene til ledige i kommunerne kritiseres skarpt i en helt ny rapport fra Rigsrevisionen.

Rigsrevisionen konkluderer: »Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at jobcentrene ikke i tilstrækkelig grad lever op til de lovkrav, der gælder på beskæftigelsesområdet. Der er stor forskel på, i hvilken grad jobcentrene opfylder disse krav. Det betyder, at mange jobcentre ikke sikrer, at kontanthjælpsmodtagere får og deltager i den beskæftigelsesindsats, de har ret og pligt til. Samtidig modtager nogle kommuner uberettiget statsrefusion. Rigsrevisionen finder, at jobcentrenes beskæftigelsesindsats på disse områder er utilfredsstillende.« En så bastant kritik fra Rigsrevisionen er i sig selv et entydigt argument for ikke at tilføre de kommunale jobcentre flere opgaver.

For det andet har regeringen skruet en finansieringsmodel sammen, som er så uigennemskuelig, at beskæftigelsesministeren ikke har set sig i stand til at svare på spørgsmål om de konkrete økonomiske konsekvenser for hver enkelt kommune. Der er ingen tvivl om, at der vil være kommuner, der kommer til at spare på børneområdet, ældreområdet eller vedligeholdelsen af vejene for at finansiere stigende ledighed. Sandheden er nemlig, at regeringen kun har lovet at holde kommunerne skadesløse under ét. Med andre ord vil der være kommuner, der taber stort på denne ordning.

For det tredje vil en gennemførelse give et mindre fleksibelt og mobilt arbejdsmarked, idet de 91 kommunale jobcentre primært vil have fokus på at sørge for egne ledige inden for kommunegrænsen.

For det fjerde er finansieringsmodellen skruet sammen på en sådan måde, at aktiveringsloftet på 18.500 kr. vil føre til, at de arbejdsløse fremover skal aktiveres i både billig, løntrykkende og konkurrenceforvridende aktivering, hvis de skal have fuld aktivering. Hvis aktiveringen skal holdes inden for beløbet på 18.500 kr., vil det betyde, at man mange steder bliver nødt til at lave den såkaldte madpakkeaktivering.

For det femte forringes kommunernes vilkår i finansieringsmodellen fra 2010 og frem. Hvor staten i 2010 betaler de første 18 uger af ledigheden med 100 pct. refusion, så vil der ske en nedtrapning over de næste 4 år, således at det kun vil være de første 4 uger. Her forsøger regeringen at løse cirklens kvadratur ved at sige, at den afholder alle udgifter, men den snyder på vægten, for det kan ikke samtidig lade sig gøre at give kommunerne incitamenter til at spare på de selv samme dagpenge. Det kan kun gå ud over de arbejdsløse.

For det sjette er der en række uafklarede punkter, som også er en potentiel bombe under den kommunale økonomi: Hvem skal f.eks. betale for en opgradering af it-systemerne, så kommunerne, jobcentrene og a-kasserne kan tale sammen? Vi ved fra kommunalreformen, at det koster millioner af kroner alene i omlægning, og hertil kommer driften.

For det syvende er regeringen ude i falsk varebetegnelse. Man taler om en kommunalisering, men rettelig burde der være tale om privatisering, for med lovforslaget skal kommunerne udlicitere opgaven for at få 50 pct. i refusion fra staten.

Til disse syv markante problemer skal lægges, at det er særdeles problematisk, at regeringen vil nedlægge Arbejdsmarkedets Ankenævn og lade sagerne overgå til Ankestyrelsen. Det er tydeligt, at regeringen med den aktion betaler tilbage for den underkendelse, som tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen fik af Arbejdsmarkedets Ankenævn i den såkaldte feriedagpengesag – en sag, som indtil nu har kostet staten godt 400 mio. kr.

Alene organiseringen af området i Ankestyrelsen er problematisk, bl.a. fordi det fremover vil være sådan, at den ene af to ankechefers stemme vil være udslagsgivende ved stemmelighed. Kort sagt bliver afgørelser altid, som ankecheferne ønsker – eller som deres politiske chef kræver. Ankestyrelsen kan således sætte sig på hele magten.

Endvidere er Ankestyrelsen et statsligt organ, som dels beskæftiger sig med klager, dels med servicering af Folketing og regering. Det giver anledning til tvivl om, hvorvidt styrelsen vil træffe afgørelser, der er i modstrid med ministerens holdninger.

Hvis man ikke vil spille hasard med den berømte danske arbejdsmarkedsmodel, er det nødvendigt at stoppe den hasarderede sammenlægning af den kommunale og den statslige beskæftigelsesindsats, som lovforslaget lægger op til.

Samlet set kan partierne derfor ikke stemme for en vedtagelse af lovforslaget og undlader samtidig at stemme for ministerens ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

1) I den under nr. 18 foreslåede affattelse af § 11, stk. 2, 2. pkt., ændres ordene »sin tilmelding som« til: », at pågældende er«.

[Redaktionel ændring, så § 11, stk. 2, 2. pkt., og § 11, stk. 3, 2. pkt., affattes ens]

2) Efter nr. 65 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 84, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om timetal i tilbud efter dette kapitel.««

[Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren]

3) I det under nr. 79 foreslåede § 109, stk. 3, udgår », jf. dog § 117 b, stk. 1, 5. pkt«

[Befordringsgodtgørelse indgår ikke ved opgørelsen af rådighedsbeløbet for dagpengemodtagere]

Af et mindretal, (S, SF, RV og EL):

4) I den under nr. 86 foreslåede affattelse af § 117 udgår », jf. dog § 117 a«.

[Refusion af udgifter til andre aktører]

5) Den under nr. 87 foreslåede § 117 a udgår. [Refusion af udgifter til andre aktører]

6) I den under nr. 87 foreslåede § 117 b, stk. 1, som bliver § 117 a, stk. 1, ændres »18.500« til: »17.870 kr.«

[Refusion af udgifter til andre aktører]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

7) I det under nr. 87 foreslåede § 117 b,stk. 1, ændres »18.500« til »18.200 kr.«, og 5. pkt. udgår,

[Befordringsgodtgørelse indgår ikke ved opgørelsen af rådighedsbeløbet for dagpengemodtagere, og rådighedsbeløbet nedsættes tilsvarende]

Af et mindretal (S, SF, RV og EL):

8) I den i nr. 92 foreslåede § 122 a ændres »§ 117 b« til: »§ 117 a«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]

9) I nr. 94 ændres »§ 117 b« til: »§ 117 a«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel ændring, således at ordvalget for bekræftelse af, at den ledige er arbejdssøgende, er det samme for både forsikrede ledige og kontant- og starthjælpsmodtagere, der skal stå tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret.

Til nr. 2

Efter gældende regler er det i en instruks til staten i jobcenteret fastsat, at tilbud til forsikrede ledige skal have en varighed på minimum 25 timer om ugen i gennemsnit. Dette timetal er aftalt i velfærdsaftalen.

Det er endvidere bestemt, at forberedelsestid kun kan medregnes, når dette er sædvanligt i forbindelse med ordinær uddannelse.

Det foreslås, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte, hvor mange timer et ret og pligt-tilbud til forsikrede ledige skal omfatte. Bemyndigelsen vil blive udmøntet til at bestemme, at ret og pligt-tilbud til forsikrede ledige i overensstemmelse med velfærdsaftalen skal være på minimum 25 timer i gennemsnit pr. uge. Det vil også blive fastsat, at forberedelsestid alene kan medregnes i timetallet, når dette er sædvanligt i forbindelse med ordinær uddannelse. Har den ledige ordinært arbejde samtidig med aktiveringen, vil de ordinære arbejdstimer kunne fratrækkes i det fastsatte minimumskrav på 25 timer om ugen.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere blive benyttet til at fastsætte, at der skal gælde tilsvarende regler for, hvorledes der kan tages hensyn til forberedelsestid og ordinært arbejde i forbindelse med intensiv aktivering, som efter gældende regler skal være på mindst 6 timer i gennemsnit om dagen.

Såfremt der bliver behov for at ændre på timetallet, vil dette forinden blive forhandlet med partierne bag velfærdsaftalen.

Til nr. 3 og 7

Efter de gældende regler har staten driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige. I lovforslaget er det foreslået, at staten yder 50 pct. refusion af kommunernes driftsudgifter, herunder befordringsgodtgørelse, til aktivering af forsikrede ledige inden for et fastlagt rådighedsbeløb på 18.500 kr. pr. person i målgruppen (2009-niveau).

I modsætning til de øvrige driftsudgifter, som med lovforslaget skal afholdes af de kommunale jobcentre, udbetales befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige af arbejdsløshedskasserne, og forslaget indebærer derfor, at der skal etableres særskilt kommunikation mellem a-kasser og kommuner, for at kommunerne kan opgøre medfinansieringsbidraget ved befordringsgodtgørelse.

Befordringsgodtgørelse ydes til forsikrede ledige, som deltager i tilbud, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet gennemføres, og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km. Personer, som ansættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse. Beløbet udgør 1,10 kr. pr. km. I visse tilfælde dog 2 kr. pr. km (2009). Der ændres ikke i reglerne om eller betingelserne for befordringsgodtgørelse.

Det foreslås i nr. 3 og 7, at statens udgifter til arbejdsløshedskassernes udbetaling af befordringsgodtgørelse ikke indgår i opgørelsen af, hvor mange udgifter kommunerne kan få refunderet inden for rådighedsbeløbet. Kommunerne vil således i alle tilfælde skulle medfinansiere statens udgifter til befordringsgodtgørelse med 50 pct. Formålet med ændringsforslagene er at forenkle kommunernes løbende beregning (og dermed styring) af driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige og dermed, hvor meget kommunerne kan forvente, at staten skal refundere i forhold til rådighedsbeløbet.

Den i lovforslaget foreslåede finansieringsmodel vil medføre nogle vanskeligheder i forhold til den praktiske administration af ordningen og særlig i forhold til kommunernes beregning af (og dermed styring efter) rådighedsbeløbet/driftsloftet. Det skyldes, at kommunen ikke vil være ansvarlig for udgiftsafholdelsen og bevillingsteknisk vil opgørelsen af rådighedsbeløbet blive kompliceret af, at der heri vil skulle indgå ordninger med både kommunal medfinansiering og statsrefusion. Dertil kommer, at modellen vil indebære en række komplicerede dataudvekslinger og efterreguleringer.

Med ændringsforslagene forsimples administration og bevillingsstyringen betydeligt, idet kommunen altid vil skulle medfinansiere 50 pct. af udgifterne til befordringsgodtgørelse.

På baggrund af de faktiske udgifter til befordringsgodtgørelse i 2008 (23,6 mio. kr.) kan ændringen opgøres til ca. 300 kr. pr. person i målgruppen. Derfor foreslås det, at rådighedsbeløbet reduceres fra de foreslåede 18.500 kr. til 18.200 kr. Ændringsforslagene vil samlet set være udgiftsneutralt. Statens refusion af kommunernes driftsudgifter, herunder befordringsgodtgørelse, var i lovforslaget beregnet til 47,8 pct. Da den foreslåede undtagelse af befordringsgodtgørelse fra driftsloftet indebærer, at kommunernes medfinansieringsbidrag (og dermed også statens nettoudgift) låses fast på 50 pct., vil ændringsforslagene føre til en forventet stigning i statens udgifter til statsrefusion på 0,8 mio. kr. årligt mod en tilsvarende reduktion i det samlede kommunale beskæftigelsestilskud. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Til nr. 4-6, 8 og 9

Ændringsforslagene har til hensigt at forhindre, at der bruges flere offentlige midler end nødvendigt til at løse sagsbehandlingsopgaver.

Beskæftigelsesministerens forslag om, at en kommune kan opnå 50 pct. statsrefusion (inden for rådighedsbeløbet), når den køber anden aktør til at løse sagsbehandlingsopgaver, vil – som påpeget af forslagsstillerne og KL (Kommunernes Landsforening) – give kommunerne et meget uhensigtsmæssigt incitament til at afskedige eget personale og overdrage opgaven til anden aktør, selv om det vil indebære en stigning i de samlede offentlige udgifter til arbejdet.

Da forslagsstillerne ikke ønsker dette, foreslås det i stedet, at det beløb, som hidtil har været brugt til statens sagsbehandling hos anden aktør, overføres fuldt til det kommunale bloktilskud. Herefter finansieres sagsbehandleropgaverne fuldt ud af kommunen – uanset hvordan kommunen vælger at løse opgaven. Ændringsforslaget følger en opfordring fra KL til en sådan ændring.

Efter de gældende regler afholder staten udgifter til anden aktør af de midler, der er afsat til at give tilbud til de forsikrede ledige. I det fremsatte lovforslag er der stillet forslag om, at kommunerne på samme måde kan få refunderet 50 pct. af udgifterne til forløb hos andre aktører til både de forsikrede og de ikkeforsikrede ledige.

I ændringsforslagene stilles der som nævnt forslag om, at bestemmelsen om, at kommunerne kan få 50 pct. refusion til udgifterne til andre aktører, udgår.

Ændringsforslagene betyder, at refusionsreglerne vedrørende andre aktører nu foreslås harmoniseret efter den model, der hidtil har været gældende for de ikkeforsikrede målgrupper. Det vil sige, at kommunen endeligt afholder udgifterne til vejledning, sagsbehandling, det individuelle kontaktforløb og udarbejdelser af jobplaner m.v. i forbindelse med indsatsen, også selv om den helt eller delvist er udlagt til anden aktør.

Ændringsforslagene medfører, at en del af de udgifter, som staten hidtil har anvendt til andre aktører i forbindelse med indsatsen over for forsikrede ledige, fremadrettet vil skulle afholdes af kommunernes drift. Da andre aktørers indsats over for forsikrede ledige i dag afregnes efter en sammensat betalingsmodel, hvor ovennævnte udgifter indgår i en samlet betaling, er det ikke muligt at foretage en opgørelse heraf på baggrund af faktiske regnskabstal. På baggrund af en antagelse om, at den andel af anden aktørs udgifter, som anvendes til ovennævnte formål, er sammenlignelig med de statslige jobcentres udgifter hertil, kan det ud fra de realiserede enhedsomkostninger hos staten i jobcentrene i 2008 ifølge Beskæftigelsesministeriet skønnes, at kommunernes bloktilskud i 2010 skal forøges med 50,2 mio. kr. som følge af ændringsforslaget. Midlerne skal tilføres servicerammen.

Ændringsforslagene vil samlet set være udgiftsneutrale, idet statens udgifter til refusion og det kommunale beskæftigelsestilskud reduceres tilsvarende. På baggrund af den i lovforslaget beregnede refusionssats på 47,8 pct. kan reduktionen i statens refusion af kommunernes driftsudgifter, hvorunder de nævnte udgifter til andre aktører hidtil har været budgetteret, beregnes til 24,0 mio. kr. Det kommunale beskæftigelsestilskud reduceres samtidig med 26,2 mio. kr.

De økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Jens Vibjerg V Peter Juel Jensen V Louise Schack Elholm V Sophie Løhde V Bent Bøgsted DF Colette L. Brix DF Knud Kristensen KF fmd. Charlotte Dyremose KF Anders Samuelsen LA Torben Hansen S Anne‑Marie Meldgaard S Lone Møller S nfmd. Leif Lahn Jensen S Eigil Andersen SF Karsten Hønge SF Morten Østergaard RV Line Barfod EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	47	Liberal Alliance (LA)	2
Socialdemokratiet (S)	45	Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Dansk Folkeparti (DF)	25	Siumut (SIU)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	23	Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18	Sambandsflokkurin (SP)	1
Det Radikale Venstre (RV)	9	Uden for folketingsgrupperne	2
Enhedslisten (EL)	4	(UFG)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 185

Bilagsnr.	Titel
1	Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2	Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3	Henvendelse af 24/4-09 fra AK-Samvirke
4	Kopi AMU L 184 – spm. 1-4, til beskæftigelsesministeren
5	Kopi AMU L 184 – spm. 5-8, til beskæftigelsesministeren
8	Pressemeddelelse: Åbent samråd om L 184 og L 185
12	Talepapir fra samrådet den 6. maj 2009, fra beskæftigelsesministeren
6	Kopi AMU L 184 – spm. 9-28, til beskæftigelsesministeren
7	Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
13	Notat vedr. it-understøtning i det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem, fra beskæftigelsesministeren
9	Kopi AMU L 184 – spm. 35 og 36, til beskæftigelsesministeren
10	Henvendelse af 4/5-09 fra Dansk Arbejdsgiverforening
11	Henvendelse af 4/5-09 fra Bornholms Regionskommune
14	Henvendelse af 11/5-09 fra KL
15	Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
16	1. udkast til betænkning
17	Pressemeddelelse: Åbent samråd om L 184 og L 185 den 20. maj 2009, jf. L 185 – samrådsspørgsmål C
18	Henvendelse af 16/5-09 fra AErådet
19	2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 185

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om en oversigt over de økonomiske konsekvenser for kommunerne, fordelt på kommuner og år, hvis refusions- og tilskudsreglerne havde været gældende i 2001-2008, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om en oversigt over de økonomiske konsekvenser af kommunaliseringen af beskæftigelsesindsatsen, fordelt på kommuner og beregnet ud fra den forventede stigning i ledigheden og stigning i arbejdskraftreserven i 2009, 2010 og 2011, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om en oversigt over de økonomiske konsekvenser af kommunaliseringen af beskæftigelsesindsatsen, fordelt på kommuner og beregnet ud fra en forudsætning om, at kommunerne har de fulde dagpengeomkostninger efter 4 ugers ledighed, m.v., til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om en oversigt over de økonomiske konsekvenser for kommunerne, hvis »forsikringsordningen« fordeles ud fra et kriterium og et princip om, at det er sammenlignelige kommuner og ikke kommuner inden for de otte geografiske områder, der danner sammenligningsgrundlaget, som kan udløse ekstraordinær refusion, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm. om kommentarer til artikel i ugebrevet A4 mandag den 27. april 2009 »Utilfredshed med jobcentre har bidt sig fast«, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at rette op på forholdene, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm. om muligheden for at udsætte reformens ikrafttræden over for de arbejdsløse på baggrund af de problemer, der allerede er, og som er beskrevet i artiklen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
8	Spm. om kommentar til henvendelse af 24/4-09 fra AK-Samvirke, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
9	Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at intentionen om, at staten alene ved udbud kan overlade til andre aktører at gennemføre det individuelle kontaktforløb, videreføres i forbindelse med, at beskæftigelsesindsatsen nu lægges i kommunerne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
10	Spm. om ministeren vil udarbejde en oversigt over hver enkelt kommunes måltal i 2008 og 2009 for andre aktører samt udarbejde en oversigt over hver enkelt kommunes enhedsomkostninger i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen i 2008 og 2009, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
11	Spm. om, hvordan ministeren har udmøntet bestemmelserne i den nuværende lovs §§ 29 og 30 om at fastsætte regler for kommunens opstilling af måltal og regler for kommunens enhedsomkostninger, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
12	Spm., om ministeren kan redegøre nærmere for, hvad der ligger i en »udvidet adgang« til at gennemføre statslige rammeudbud, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
13	Spm. om, hvilke konkrete planer – ud over for akademikere – ministeren har for at understøtte jobcentrenes resultater med statslige serviceudbud og statslige rammeudbud, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
14	Spm. om ministerens kommentar til, at flere eksperter har udtalt, at man ikke får et enstrenget beskæftigelsessystem med kommunernes overtagelse af den statslige jobformidling til dagpengemodtagere, men et 91-strenget system, svarende til antallet af jobcentre, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
15	Spm. om ministerens kommentar til, at Dansk Arbejdsgiverforening i et brev til regeringen skriver, at det er uansvarligt at gennemføre en så stor reform som den fulde kommunalisering af jobcentrene nu, hvor der er krise og stærkt stigende arbejdsløshed, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
16	Spm. om ministerens holdning til, at kommunerne kan tjene penge – i form af en højere refusionsprocent fra staten på 75 pct. af dagpengene – på billig aktivering, der ikke virker, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
17	Spm. om, at jobcentrene får branchekendskab til jobmulighederne for dagpengemodtagere inden for en række mindre fagområder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
18	Spm. om kommentar til henvendelse af 4/5-09 fra Dansk Arbejdsgiverforening, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
19	Spm. om, hvad der forstås ved »resultater i jobcentre, som afviger væsentligt fra sammenlignelige jobcentre« (jf. styringslovforslaget § 1, nr. 12), til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
20	Spm. om, hvordan det nærmere kan kvantificeres, jf. forklaringen på »betydelige udfordringer«, at et jobcenter har vanskeligt ved at levere den lovpligtige indsats over for en eller flere målgrupper i beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
21	Spm. om, hvordan det nærmere kan kvantificeres, jf. forklaringen på »betydelige udfordringer«, at et jobcenter har problemer med at løfte resultaterne af beskæftigelsesindsatsen over for en eller flere målgrupper i beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
22	Spm. om, hvordan det nærmere kan kvantificeres, jf. forklaringen på »betydelige udfordringer«, at et jobcenter har en indsats, der vedrører målgrupper, som har særlige problemer på arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
23	Spm. om, hvad der menes med »de mål, som er fastsat for indsatsen« i jobcenteret, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
24	Spm. om, at hvis et jobcenters beskæftigelsesplan afviger væsentligt fra de regionale mål for beskæftigelsesindsatsen, kan regionen da underkende planen som led i høringen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
25	Spm. om, hvor stort et budget beskæftigelsesregionerne har til rådighed for denne opgave, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
26	Spm. om eksempler på opgaver, som Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, kan pålægge beskæftigelsesregionerne at varetage, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
27	Spm. om, hvorfor ministeren ikke finder, at der er behov for en hjemmel til, at ministeren kan pålægge beskæftigelsesregionen at udføre visse dele at jobcenterets opgaver, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
28	Spm., om forskellen på den nuværende »konsulentbistand«, som regionerne kan finansiere for jobcentre med henblik på at forbedre indsatsen i jobcenteret, og så den kommende »rådgivningsfunktion«, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
29	Spm. om, hvor stor en del af jobcentrenes drift ministeren forventer vil blive lagt ud til private aktører som følge af L 185 § 2, nr. 87, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
30	Spm. om, hvor stor en del af kommunernes samlede rådighedsbeløb, jf. L 185 § 2, nr. 87, der forventes brugt til udlicitering af jobcenterdriften, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
31	Spm. om, at kommunerne kan få finansieret driften af jobcentrene to gange ved at udlicitere til anden aktør, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
32	Spm. om, at en kommune, der har udgifter til jobcenterets drift for i alt 50 mio. kr., og som vælger at udlicitere driften til en anden aktør for 100 mio. kr., i alt får refunderet 100 mio. kr. fra staten (50 mio. kr. over bloktilskuddet, hvis der ses bort fra udligningsmæssige forskelle mellem kommunerne, og 50 mio. kr. gennem statslig refusion), og at opgaven dermed har kostet staten det dobbelte af, hvad den ellers ville have kostet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
33	Spm. om, hvor mange penge Gribskov Kommune vil få refunderet som konsekvens af § 2, nr. 87, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
34	Spm. om, hvor stort Gribskov Kommunes samlede årlige rådighedsbeløb, jf. § 2, nr. 87, er under forudsætning af de nuværende ledighedsskøn, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
35	Spm., om man kan forvente, at de samlede kommunale udgifter til aktivering ville falde, hvis rådighedsbeløbet blev sat ned, og stige, hvis rådighedsbeløbet sættes op, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
36	Spm., om en kommune vil få påvirket sit økonomiske incitament til at bruge penge på aktivering ved at bruge adgangen til at få refunderet en del af driftsudgifterne, jf. § 2, nr. 87, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
37	Spm. om, hvordan rådighedsbeløbet er fremkommet, hvilket år og hvilken gennemsnitlig varighed beregningerne har taget udgangspunkt i, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
38	Spm. om, at varigheden af ledighedsforløbene som hovedregel stiger samtidig med ledigheden, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
39	Spm., om ministeren kan bekræfte, at aktiveringsudgifterne pr. fuldtidsledig alt andet lige stiger med varigheden af ledighedsforløbene, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
40	Spm. om, at der ved beregning af det samlede årlige rådighedsbeløb ikke tages hensyn til varigheden af ledighedsforløbene, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
41	Spm. om at udarbejde et konkret eksempel på, hvilke udgifter eller besparelser en kommune får i 2010 til hhv. løn, løntilskud og kontanthjælp samt størrelsen af de statslige refusioner i forbindelse med, at kommunen ansætter en kontanthjælpsmodtager bosiddende i kommunen i et job som social- og sundhedsmedhjælper, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
42	Spm. om at udarbejde et konkret eksempel på, hvilke udgifter eller besparelser en kommune får i 2010 til hhv. løn, løntilskud og arbejdsløshedsdagpenge samt størrelsen af de statslige refusioner i forbindelse med, at kommunen ansætter en dagpengemodtager bosiddende i kommunen i et job som Social- og sundhedsmedhjælper, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
43	Spm. er taget tilbage – stilles på L 184
44	Spm. er taget tilbage – stilles på L 184
45	Spm., om der etableres et jobcenter i hver kommune eller flere kommuner kan indgå et tværgående samarbejde, således at de kun opretter én adresse med et jobcenter i fællesskab, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
46	Spm. om, hvor mange administrative ressourcer der forventes frigjort i hvert af årene 2010, 2011 og 2012, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
47	Spm., om bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 42, skal forstås således, at det først er, når der er fundet en praktisk løsning for håndtering af adgang til registre, at der kan formidles arbejdskraft på tværs af jobcentrene, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
48	Spm. om, hvordan tilsynet med, at kommunerne overholder gældende lovgivning, i praksis er tilrettelagt, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
49	Spm. om to eksempler på kritiske tilsynsrapporter fra statsforvaltningernes tilsyn med kommunerne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
50	Spm., om udgifterne for personale/andre aktører hører under rådighedsloftet/serviceloftet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
51	Spm. om kommentar til henvendelse af 4/5-09 fra Bornholms Regionskommune, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
52	Spm. om i tilfælde af en fordobling af ledigheden, hvad er så det maksimale beløb, en kommune kan tabe på den nye model, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
53	Spm., om en fordobling af ledigheden kan føre til, at enkelte kommuner vil opleve merudgifter som følge af den nye model på 30 mio. kr., til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
54	Spm. om, at hvis kommunerne får ekstraudgifter som følge af det nye system, hvordan ministeren så vil sikre, at disse ekstraudgifter ikke fører til, at indsatsen over for de ledige forringes, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
55	Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at kommunerne inddrager det regionale perspektiv i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
56	Spm. om kommentar til henvendelse af 11/5-09 fra KL, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
57	Spm. om teknisk bistand til at udarbejde ændringsforslag om refusionsordning for andre aktører, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
58	Spm. om, at ministeren bedes udarbejde en oversigt over rettidigheden i førstegangstilbuddet og de gentagne tilbud for hhv. forsikrede og ikkeforsikrede ledige, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
59	Spm. om kommentar til henvendelse af 16/5-09 fra AErådet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 185

Samråds-spm.nr.	Titel
A	Samrådsspm. om begrundelsen for og de forventede effekter af den overgangsordning i finansieringsmodellen for de forsikrede ledige, som løber fra lovens ikrafttrædelse til 2012, til beskæftigelsesministeren
B	Samrådsspm. om begrundelsen for og de forventede effekter af den foreslåede ekstrakompensation i forbindelse med udlicitering af jobcentrenes drift, til beskæftigelsesministeren
C	Samrådsspm. om en drøftelse af den af ministeren foreslåede finansieringsmodel og herunder navnlig af alternative finansieringsmodeller samt af, hvorledes det kan sikres, at lønmodtagernes retsstilling ikke forringes, til beskæftigelsesministeren

Bilag 2

Beskæftigelsesministeriets notat vedrørende it-understøtning i det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem

Notatet er optrykt efter ønske fra udvalget.

Hovedprincippet for den fremtidige it-understøtning

Med aftalen om det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem overtager kommunerne ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats. Det betyder også, at kommunerne som udgangspunkt overtager ansvaret for it-understøttelsen af sagsbehandlingen af de forsikrede ledige.

I fremtiden bliver hovedprincippet således, at it-understøtningen af sagsbehandlingen i jobcentrene udvikles af de kommunale leverandører. Derved bliver det muligt at udvikle en sammenhængende it-understøttelse for alle målgrupper i jobcentret, hvilket har været et stort ønske hos jobcentermedarbejderne.

Uanset dette forhold lukkes Arbejdsmarkedsportalen ikke, før der er kommunale it-løsninger på plads, jf. det følgende.

Noget it forbliver statsligAf hensyn til at fastholde en national sammenhængende beskæftigelses-indsats forbliver dele af it-understøttelsen statslig. Det drejer sig først og fremmest om Jobnet og Jobindsats.dk. Her vil staten fortsat drifte og videreudvikle løsningerne.

Der vil fortsat være behov for udvikling af selvbetjeningen fra Jobnet, som skal spille sammen med de kommunale systemer. Udviklingen vil ske i samspil med de kommunale leverandører, således at den statslige del af selvbetjeningen og de kommunale sagsbehandlersystemer kan integreres.

Jobindsats.dk forbliver statslig, som det sted, hvor man på tværs af kommunegrænser kan følge udviklingen i jobcentrenes beskæftigelsesindsats.

Overgang til kommunal it-understøttelse

Det er vigtigt at understrege, at Arbejdsmarkedsportalen kører videre, også efter 1. august, indtil der er sikkerhed for, at de kommunale leverandører kan levere alternative systemer. Dette er også meldt ud til alle jobcentre og a-kasser i en fælles KL-AMS udmelding af 28. januar 2009.

KL, AMS og de kommunale it-leverandører (pt. 2 leverandører, KMD og Medialogic) har etableret et samarbejde om tilrettelæggelse af overgangen til kommunal it-understøttelse, og flere projekter er ved at blive søsat. Så snart der er udarbejdet en samlet plan for processen, vil AMS og KL udsende en orientering til jobcentrene og a-kasserne.

Fremtiden for det nuværende statslige it system Arbejdsmarkedsportalen

Når kommunerne gennem de kommunale it-leverandører har mulighed for at indkøbe en alternativ, egen it-understøttelse, vil der kommune for kommune ske en udrulning og overtagelse af opgaverne fra Arbejdsmarkedsportalen. Denne udrulning vil ske i samarbejde med både KL og AMS for at sikre, at de udrullede løsninger er i stand til at varetage de nødvendige it-understøtninger på en forsvarlig måde før, under og efter idriftsættelsen.