Lovforslag som fremsat nr. 2008/1 LSF 185 af 01. april 2009

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at kommunerne overtager statslige opgaver i jobcentrene.

Efter gældende regler kan Arbejdsmarkedsstyrelsen oprette særlige enheder til at varetage den statslige beskæftigelsesindsats i jobcentrene. Arbejdsmarkedsstyrelsen har således oprettet 4 driftsregioner, der har haft ansvaret for driften af staten i jobcenteret. I forbindelse med at kommunerne fremover overtager alle statslige opgaver i jobcentrene, vil driftsregionerne blive nedlagt. Bestemmelsen foreslås som konsekvens heraf ophævet.

Efter gældende regler overvåger og analyserer de 4 beskæftigelsesregioner udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stiller denne viden til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen og andre relevante interessenter. Beskæftigelsesregionen overvåger og tilvejebringer dokumentation for resultater og effekter af den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentre, herunder dokumentation for resultatproblemer i enkelte jobcentre.

Det foreslås, at beskæftigelsesregionernes hovedopgave fortsat er at overvåge og følge beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene med henblik på at sikre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i alle landets kommuner.

For at sikre den fornødne fleksibilitet i opgavevaretagelsen foreslås det, at Arbejdsmarkedsstyrelsen kan pålægge beskæftigelsesregionerne at varetage andre opgaver, fx af mere administrativ karakter, vedrørende beskæftigelsesindsatsen, hvis det skønnes nødvendigt. Dette skal bl.a. ses i lyset af nedlæggelsen af driftsregionerne, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Som eksempel på andre opgaver kan nævnes Workindenmark-centrene, som efter de nugældende regler administreres af driftsregionerne, men som fremover vil blive forankret i beskæftigelsesregionerne.

Det foreslås endvidere, at regionerne skal etablere en rådgivningsfunktion, som bistår jobcentrene med at opnå gode resultater og hjælpe med implementeringen af gode metoder. Dette kan fx udmøntes i en task force bestående af et antal medarbejdere fra regionen, der fungerer som et internt konsulentkorps. Konsulentkorpset skal systematisk understøtte de individuelle dialogmøder om resultater med jobcentrene.

Rådgivningsfunktionen skal bidrage til udrulning af de gode erfaringer fra centrale metodeudviklingsforsøg m.v. Rådgivningsfunktionen har fokus på sammenhængen mellem indsats og resultater.

Som eksempler på opgaver, som rådgivningsfunktionen kan understøtte jobcentrene med, kan nævnes konkrete analyser af indsatsen, tilrettelæggelse af arbejdsgange, processtøtte i tværgående internt samarbejde m.v. Rådgivningsfunktionen kan efter behov arbejde på fuld tid i jobcentret i en aftalt periode eller en fast dag om ugen over en fastlagt periode. Der er også mulighed for, at rådgivningsfunktionen kan afholde mindre konferencer og seminarer for et antal jobcentre ad gangen.

Regionen kan anvende eksterne konsulenter til særlige opgaver knyttet til rådgivningsfunktionen. Det kan fx være i forbindelse med optimering af arbejdsgange, optimering af processer ved indførelse af nye sagsbehandlingssystemer eller andet.

Rådgivningsfunktionen kan endvidere understøtte jobcenteret i forbindelse med problemer i forhold til registrering og indberetning af indsatsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 51.

Jobcentrene kan rette henvendelse til regionen om bistand fra rådgivningsfunktionen, men det er regionen som prioriterer og dimensionerer rådgivningsfunktionen.

Beskæftigelsesregionerne tager kontakt til den enkelte kommune med henblik på at etablere dialog og evt. samarbejde mellem jobcenteret og rådgivningsfunktionen. Hvis kommunen ikke ønsker at samarbejde med rådgivningsfunktionen, kan beskæftigelsesministeren pålægge kommunen at medvirke, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Muligheden for at pålægge kommunerne et samarbejde med rådgivningsfunktionen vil lette rådgivningsfunktionens arbejde samt sikre en dialog med kommuner med store administrative problemer, fx med opfyldelsen af minimumsrettighederne til kontakt og aktivering.

I den udstrækning regionen vurderer, at der er behov for eksterne konsulenter hertil, kan regionen endvidere inddrage disse. Regionen afholder udgiften hertil.

For at understøtte det politiske fokus på beskæftigelsesindsatsen foreslås det, at beskæftigelsesregionen løbende orienterer det regionale beskæftigelsesråd om rådgivningsfunktionens arbejde og resultaterne af bistanden.

Bestemmelsen foreslås flyttet til et særskilt afsnit om statslige rammeudbud. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16.

Efter gældende regler kan regionsdirektøren gribe ind, hvis et jobcenter ikke opfylder lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen, eller at resultater af indsatsen afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre.

Hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale, eller beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt, kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren pålægge de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Pålæg om at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge omfattet af integrationsloven gives efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

Bestemmelserne har haft til formål at sikre, at regionsdirektøren kan gribe ind, hvis det fx via regionens overvågning af beskæftigelsesindsatsen viser sig, at et jobcenter ikke lever op til de resultater, der er fastsat for indsatsen, eller klarer sig væsentligt dårligere end andre lignende jobcentre.

Det har derimod ikke været hensigten, at regionsdirektøren skulle have et legalitetstilsyn med de enkelte jobcentre. Kompetencen til at føre tilsyn med kommunernes overholdelse af gældende lovgivning har været forudsat overladt til det kommunale tilsyn (statsforvaltningerne).

Den nuværende formulering har imidlertid givet anledning til tvivl om rækkevidden af regionsdirektørens forpligtelser, og det foreslås derfor præciseret, at regionsdirektøren udelukkende overvåger, at resultaterne af indsatsen er tilfredsstillende.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren - under samme betingelser som i dag ved pålæg om at benytte andre aktører - efter indstilling fra regionsdirektøren kan pålægge kommunen at benytte den rådgivningsfunktion, som er beskrevet i den foreslåede § 8, stk. 4, jf. forslagets § 1, nr. 9.

Det er som i dag kun ved pålæg om at benytte andre aktører, at kommunen skal afholde udgifterne. Ved pålæg om at benytte rådgivningsfunktionen er det regionen, som afholder udgifterne hertil.

Efter gældende regler kan regionsdirektøren, efter inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og efter beskæftigelsesministerens godkendelse, gennemføre statslige rammeudbud for beskæftigelsesindsatsen over for målgrupper, som har særlige problemer på arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats. Jobcentrene har pligt til at bruge de aktører, der er omfattet af et statsligt rammeudbud.

Indtil videre har der alene været gennemført et landsdækkende statsligt rammeudbud vedrørende indsatsen for ledige akademikere.

Det foreslås, at andre aktører fremover skal kunne inddrages i beskæftigelsesindsatsen ved hjælp af statslige rammeudbud på områder, hvor jobcentrene har betydelige udfordringer.

Betydelige udfordringer kan eksempelvis være, når:

– jobcentrene har vanskeligt ved at levere den lovpligtige indsats over for en eller flere af målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fx hvis ledige ikke får samtaler eller tilbud på det tidspunkt, hvor de efter lovgivningen har ret og pligt til det,

– jobcentrene har problemer med at løfte resultaterne af beskæftigelsesindsatsen over for en eller flere af målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fx ved en relativt dårlig udvikling i arbejdskraftreserven, antallet af unge på offentlig forsørgelse etc.,

– indsatsen vedrører målgrupper, som har særlige problemer på arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats.

Landsdækkende statslige rammeudbud vil som hidtil blive gennemført i et aftalt samarbejde mellem de fire regionsdirektører, og udbuddene vil blive gennemført i et tæt samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen, bl.a. med henblik på at understøtte de landsdækkende hensyn til den beskæftigelsesindsats, der er omfattet af udbuddet. I forbindelse med gennemførelsen af landsdækkende rammeudbud vil alle fire regionale beskæftigelsesråd blive hørt.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 12 a, der erstatter § 9 i den gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen er til dels en videreførelse af de gældende regler om statslige rammeudbud, men er indsat under et selvstændigt afsnit i loven, da det forventes, at statslige rammeudbud primært vil være landsdækkende.

Det foreslås i stk. 1, at beskæftigelsesministeren kan beslutte, at der gennemføres statslige rammeudbud. Som efter gældende regler er det regionsdirektørerne, der gennemfører de statslige rammeudbud. Det regionale beskæftigelsesråd skal høres, inden beskæftigelsesministeren træffer endelig beslutning om, at der skal gennemføres et statsligt rammeudbud.

Det foreslås endvidere, at adgangen til at gennemføre statslige rammeudbud udvides, så det vil kunne rette sig mod indsatsen på områder, hvor jobcentrene har betydelige udfordringer.

Der gennemføres et statsligt rammeudbud målrettet indsatsen for akademikere i forbindelse med, at det nuværende statslige rammeudbud udløber. Da erfaringer fra forsøget »Hurtigt i gang« har vist, at en tidlig indsats har en særlig positiv effekt for akademikere, taler dette for, at ledige akademikere får en tidlig indsats hos anden aktør.

Et statsligt rammeudbud ændrer ikke på, at det er kommunen, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen over for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.

Det foreslås i stk. 2, at når der er tale om rammeudbud, der vedrører integrationsindsatsen, træffer beskæftigelsesministeren beslutning efter aftale med integrationsministeren. Dette er en videreførelse af de gældende regler.

I stk. 3 foreslås det, at kommunen har pligt til at anvende de aktører, der er omfattet af et statsligt rammeudbud, som beskæftigelsesministeren har besluttet skal gennemføres efter stk. 1.

Efter gældende regler kan regionsdirektøren efter ansøgning fritage jobcenteret for pligten til at anvende de aktører, der er omfattet af et statsligt rammeudbud. Denne regel foreslås videreført uændret i stk. 4.

Lov om kompensation for handicappede i erhverv m.v. har hidtil været en statslig opgave i jobcenteret. Som følge af kommunernes overtagelse af alle statslige opgaver i jobcenteret overgår ansvaret for kompensationsloven også til kommunerne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3.

Det følger af lov om erhvervsgrunduddannelse, at kommunalbestyrelsen i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner skal tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse (egu) for unge i målgruppen eller eventuelt overlade til institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller produktionsskoler at udføre opgaven på kommunalbestyrelsens vegne.

I en del kommuner har kommunalbestyrelsen placeret opgaven i Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det foreslås med bestemmelsen, at jobcentrene skal kunne varetage opgaven på linje med, at jobcentrene kan varetage opgaver som Ungdommens Uddannelsesvejledning. Dette er tillige begrundet med, at uddannelsens målgruppe bl.a. omfatter unge under 30 år, der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, hvorfor egu vil kunne passe udmærket ind i jobcentrets samlede virkefelt.

Kommunalbestyrelsen får herefter hjemmel til at beslutte, at vejledning om og tilrettelæggelse af egu kan placeres i jobcentret, svarende til den nuværende bestemmelse om, at Ungdommens Uddannelsesvejledning kan placeres i jobcentret.

Efter gældende regler skal beskæftigelsesindsatsen i hver kommune varetages i et jobcenter, som kommunalbestyrelsen skal etablere. Endvidere har staten og KL en aftale om fælles brug af logo, grafisk design m.v., således at jobcenteret over for borgere og virksomheder fremstår som en samlet enhed, og jobcentrene fremstår ens i alle kommunerne.

Det foreslås, at kravet om et bestemt tjenestested (et jobcenter) fastholdes. Staten i jobcenteret har hidtil været en selvstændig forvaltningsmyndighed i forhold til kommunen, og kommunen i jobcenteret har været en del af den kommunale enhedsorganisation. Med forslaget sker der ingen ændring i jobcenterets status som en del af den kommunale enhedsforvaltning, selv om jobcenteret efter loven er tillagt en række myndighedsopgaver. Jobcenteret er fortsat et tjenestested og er således ikke en selvstændig forvaltningsmyndighed.

Endvidere foreslås det, at kravet om fælles logo og grafisk design efter aftale mellem staten og KL fastsættes i loven. Således vil jobcentrene også fremover skulle følge den designmanual, som Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder i samarbejde med KL, og som offentliggøres på styrelsens hjemmeside.

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren uddelegere statens opgaver i jobcenteret til kommunen i jobcenteret (pilotjobcentre). Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1400 af 13. december 2006 om delegation af statens beskæftigelsesindsats til visse kommuner, hvorefter 14 jobcentre er udvalgt som pilotjobcentre.

Som følge af etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem, hvor alle kommuner overtager statens opgaver i jobcentrene, er muligheden for uddelegering overflødig, og bestemmelserne herom foreslås derfor ophævet.

I praksis vil uddelegeringen blive trukket tilbage og erstattet af en almindelig kompetencebestemmelse, som foreslået i § 1, nr. 2, og beskrevet i de almindelige bemærkninger pkt. 1.1., og de ansatte, der er udlånt eller overgået til kommunen i jobcenteret i forbindelse med udelegeringen, vil forblive i kommunalt regi. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 22, stk. 1-6.

Efter gældende regler skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret hvert år udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Planen skal omhandle den samlede indsats og indsatsen fordelt på stat og kommune. Det lokale beskæftigelsesråd inddrages i forbindelse med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplanen skal med rådets bemærkninger indgå i statens og kommunalbestyrelsens budgetarbejde for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år.

Endvidere skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret årligt udarbejde en resultatrevision. Resultatrevisionen skal vise resultater og effekter af den samlede beskæftigelsesindsats i jobcenteret og resultater og effekter fordelt på stat og kommune. Resultatrevisionen forelægges kommunalbestyrelsen med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år.

Beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen skal tillige sendes til det regionale beskæftigelsesråd med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger.

I det nye enstrengede kommunale beskæftigelsessystem er det alene kommunen, der er ansvarlig for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Det vil derfor alene være kommunen, der skal udarbejde en beskæftigelsesplan og en resultatrevision.

For at sikre samspillet mellem den nationale og kommunale beskæftigelsesindsats foreslås det, at kommunerne skal drøfte beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen på møder med beskæftigelsesregionen forud for den endelige vedtagelse af henholdsvis resultatrevisionen og beskæftigelsesplanen i kommunalbestyrelsen.

For yderligere at styrke det politiske fokus på beskæftigelsesindsatsen, når kommunerne får det fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen, foreslås det, at både beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen med det lokale beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i den fulde ordlyd i et bilag bliver behandlet i et møde i selve kommunalbestyrelsen.

Ministeren kan som hidtil fastsætte regler om, hvilke oplysninger beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen skal indeholde og om form og frister for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen.

Ifølge gældende lovgivning skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, dvs. staten og kommunen i jobcentrene, i foråret 2009 påbegynde arbejdet med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2010. Da beskæftigelsesindsatsen for 2010 med dette lovforslag udelukkende vil være et kommunalt anliggende, foreslås det, at kommunen får ansvaret for udarbejdelsen af planen for 2010, der skal være godkendt inden den 15. oktober 2009.

Resultatrevisionen for 2009, hvor beskæftigelsesindsatsen indtil 1. august 2009 har været delt mellem staten og kommunen i jobcenteret, skal ifølge den gældende bekendtgørelse være godkendt senest den 30. juni 2010. Da staten i jobcenteret med dette lovforslag ikke længere varetager beskæftigelsesindsatsen i 2010, foreslås det, at kommunen får ansvaret for udarbejdelsen og godkendelsen af resultatrevisionen for 2009.

Den nuværende bestemmelse fastslår i stk. 1, at en anden aktør, der udfører beskæftigelsesindsatsen for staten og kommunen, kan modtage de oplysninger om en person, der er nødvendige for at varetage indsatsen, samt i stk. 2, at den anden aktør ikke må benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til andre formål.

Den nuværende bestemmelse er udformet således, at den anden aktør i forhold til persondataloven er databehandler, som alene kan anvende overladte oplysninger efter nærmere instruks fra den dataansvarlige myndighed.

Det foreslås at tydeliggøre bestemmelsen, således at det udtrykkeligt fremgår, at kommunen alene kan overlade oplysninger til anden aktør i medfør af en indgået databehandleraftale, samt at der i selve bestemmelsen henvises til den relevante bestemmelse i persondataloven om databehandlerrollen.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunens overladelse af persondata til anden aktør. De nærmere regler vil blive fastsat med udgangspunkt i de retningslinjer, som i dag er fastlagt for de statslige jobcentres overladelse af personoplysninger til anden aktør. Det drejer sig fx om indretning af adgangssystemet i de kommunale systemer, således at andre aktører kun kan overlades oplysninger om borgere, som kommunen har henvist til anden aktør. Herudover kan reguleringen vedrøre fastlæggelse af obligatoriske elementer i de databehandlingsaftaler, som kommunen skal indgå som en forudsætning for at overlade personoplysninger til anden aktør, samt kommunens tilsynsforpligtelse over for anden aktørs overholdelse af persondatalovgivningen og de af kommunens fastlagte instrukser til anden aktør.

Som en del af udførelsen af tilsynsforpligtelsen er der i de nuværende statslige databehandlingsaftaler med andre aktører bestemt, at anden aktør en gang om året skal aflevere en revisorerklæring til den dataansvarlige myndighed om it-sikkerhed m.v.

Efter persondatalovens § 42, stk. 2, skal gennemførelsen af en behandling ved en databehandler ske i henhold til en skriftlig aftale parterne imellem. Af aftalen skal fremgå, at databehandleren alene handler efter instruks fra den dataansvarlige, og at reglerne i persondatalovens § 41, stk. 3-5, ligeledes gælder for behandlingen ved databehandlere.

Som udgangspunkt skal en databehandleraftale indgås som en skriftlig kontrakt mellem parterne. I visse tilfælde kan kravet om en databehandleraftale efter persondatadirektivet opfyldes ved at fastsætte de fornødne bestemmelser i et andet retligt dokument, fx en bekendtgørelse.

Udstedelse af de nærmere regler efter den foreslåede bestemmelse kan efter persondataloven først ske efter forudgående høring af Datatilsynet.

Efter de gældende regler har kommunen en plads i det lokale beskæftigelsesråd. Rådet vælger selv formanden for rådet og dennes suppleant. Formanden og dennes suppleant udpeges for en 2-årig periode.

For at styrke det politiske fokus på beskæftigelsesindsatsen i kommunen foreslås det, at borgmesteren som øverste ansvarlige for forvaltningen af kommunen er født medlem af og formand for det lokale beskæftigelsesråd. I kommuner, hvor beskæftigelsesindsatsen varetages af et stående udvalg, fx et beskæftigelsesudvalg eller et erhvervsudvalg, foreslås det, at borgmesteren kan overlade medlems- og formandskabet til formanden for det stående udvalg.

Det foreslås endvidere, at rådsformandens suppleant ligeledes er født suppleant, og at det er henholdsvis viceborgmesteren og næstformanden for det stående udvalg, der er suppleant.

Som konsekvens heraf foreslås det, at formandens og suppleantens funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Efter gældende regler kan staten i jobcenteret eller andre aktører inden for en kvote anmode kommuner, regioner eller statslige myndigheder om at stille en løntilskudsplads til rådighed for ledige dagpengemodtagere. Anmodning til en kommune skal vedrøre en person, der er bosat i kommunen. Kvoten fastsættes én gang årligt af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.

Opfylder kommunen, regionen eller staten ikke sin pligt til at stille en løntilskudsplads til rådighed inden for 24 arbejdsdage, kan kommunen, regionen eller staten blive pålagt at betale for et andet aktiveringsforløb af op til 6 måneders varighed.

I forbindelse med overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, hvor kommunen overtager statens opgaver, søges det så vidt muligt at harmonisere reglerne for forsikrede og ikke-forsikrede.

Det foreslås derfor, at kommuner, regioner og staten inden for den årlige løntilskudskvote også skal stille løntilskudspladser til rådighed for modtagere af kontant- og starthjælp og introduktionsydelse, samt personer under (for)revalidering.

For at understøtte en sammenhængende national beskæftigelsesindsats og sikre en optimal udnyttelse af mulighederne for løntilskudspladser foreslås det desuden at ophæve kravet om, at anmodning om en løntilskudsplads i en kommune skal vedrøre en person, der er bosat i kommunen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om harmonisering af løntilskudssatserne for forsikrede og ikke-forsikrede, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.6.

Bestemmelserne i § 57, stk. 2 og 3, foreslås overført til § 60 og ophæves derfor. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 44.

Efter gældende lovgivning er der allerede i dag, jf. §§ 68 og 68 b hjemmel til samkøring af data i Beskæftigelsesministeriets systemer i kontroløjemed. For at tydeliggøre, at dette også omfatter det fælles datagrundlag, foreslås det præciseret, at oplysninger i det fælles datagrundlag kan anvendes til kontrol. Herudover er indholdet af bestemmelsen tydeliggjort og forenklet.

Det fælles datagrundlag er et landsdækkende system, som bruges på tværs af staten, kommunerne, arbejdsløshedskasser og andre aktører. Adgangen til systemet er begrænset ud fra myndighedsmæssige, geografiske, tidsmæssige og funktionelle forhold. Fx har en konkret anden aktør kun adgang til oplysninger i det fælles datagrundlag for den periode, hvor en konkret person er henvist til anden aktør, samt til funktionaliteter og oplysninger, som er nødvendige rent opgavemæssigt for at løse den beskæftigelsesindsats, som er aftalt med den henvisende myndighed. Selv inden for et enkelt myndighedsområde er der i dag yderligere begrænsninger i adgangen til data, fx efter geografiske kriterier eller målgrupper i lovgivningen.

Det foreslåede stk. 3 handler om registeret for medlemskab af arbejdsløshedskasser, som er en del af CRAM (det centrale register for ledighed). Registeret er under modernisering og er et nøglesystem i beskæftigelsesindsatsen. Registeret for medlemskab af arbejdsløshedskasser indeholder alle forsikringsrelaterede data og anvendes til opgørelse af ledighedsstatistikken og anden arbejdsmarkedsrettet statistik samt som stamregister for alle it-systemer i beskæftigelsesindsatsen. Oplysningerne anvendes herudover til identifikation af medlemskab i den løbende sagsbehandling, opgørelse af borgernes rettigheder og forpligtelser m.v. samt ved kontrol efter §§ 68 og 68 b.

For at opretholde formidling på tværs af jobcentre skal de enkelte statslige myndigheder, kommuner og arbejdsløshedskasser have adgang til som hidtil at identificere og verificere, i hvilken arbejdsløshedskasse en person er medlem. Som udgangspunkt begrænses adgangen til data i registret ud fra organisatoriske kriterier, således at en konkret arbejdsløshedskasse fx kun har adgang til data om egne medlemmer. Der er dog situationer, fx ved førstegangstilmelding, hvor der kan være behov for en videregående adgang for det enkelte jobcenter, fx ved tilmelding, rettelse af et forkert tilhørsforhold til en arbejdsløshedskasse m.v. På nuværende tidspunkt, hvor registret er i en indledende opbygningsfase, er det ikke muligt yderligere at præcisere den endelige praktiske løsning for håndtering af adgangen til registrene. Der vil ikke blive givet adgang til registrene, før den endelige løsning er på plads.

Den foreslåede stk. 4 vedrører opbygning af oplysninger om personers tilmelding samt indplacering i målgrupper og andre tværgående grupperinger i den arbejdsmarkedsrettede lovgivning. For at sikre koordineret indsats og sagsbehandling på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser etablerer beskæftigelsesministeren som en del af det fælles it-baserede datagrundlag et landsdækkende register til identifikation af personer omfattet af de målgrupper, som er fastlagt i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt grupperinger i integrationsloven. Ud over indplacering i målgrupper indeholder registeret også oplysninger om andre grupperinger, herunder tilmeldeoplysninger og match-kategoriseringer samt grupperinger i anden arbejdsmarkedsrettet lovgivning, som er nødvendig for gennemførelse af beskæftigelsesindsatsen og identifikation af personer. Registeret kan også bruges til kontrol efter bestemmelserne i §§ 68 og 68 b.

Statslige myndigheder, kommuner og arbejdsløshedskasser har adgang til registeret. Som udgangspunkt begrænses adgangen til data i registeret ud fra organisatoriske kriterier, således at en konkret arbejdsløshedskasse fx kun har adgang til data om egne medlemmer. For det statslige myndighedsområde er der dog i dag adgang til at formidle på tværs af jobcentrene. Dette kræver adgang til oplysninger om tilmeldte ledige uden for det enkelte jobcenter. I det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem vil adgangen i det fælles datagrundlag i udgangspunktet blive begrænset til personer, som har bopæl i den enkelte jobcentermyndighed. Der skal på begrænsede områder dog gives mulighed for at udsøge ledige på tværs af jobcentre, fx udsøge ledige med en bestemt stillingskategori til en konkret formidling til en virksomhed med mangel på arbejdskraft. På nuværende tidspunkt, hvor registreringen er i en indledende opbygningsfase, er det ikke muligt yderligere at præcisere den endelige praktiske løsning for håndtering af adgangen til registrene. Der vil ikke blive givet adgang til registrene, før den endelige løsning er på plads.

De foreslåede stk. 5-8 er nye. Beskrivelsen af dataansvaret omkring det fælles datagrundlag svarer dog helt til beskrivelsen i bemærkningerne til den gældende lov, men foreslås nu indføjet i selve lovteksten. Det er herudover præciseret, at kommuner og arbejdsløshedskasser har ansvaret for at orientere de registrerede om foretagne registreringer i det fælles datagrundlag.

Offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, der indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag, er hver især dataansvarlige for brugerautorisation, registrering, indberetning, opdatering og berigtigelse af data samt brugen af data fra det fælles it-baserede datagrundlag. Offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser er herudover ansvarlige for at orientere de registrerede om registreringer i det fælles it-baserede datagrundlag.

Arbejdsmarkedsstyrelsen er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter, herunder for adgangssystem, selvbetjeningsløsninger, regelbaserede opgørelser på grundlag af indberettede data, registerindssigtssager, sletning af data m.v.

De enkelte kommuner er efter stk. 7 hver for sig dataansvarlige i relation til andre aktører som databehandler. Dette ansvar omfatter ud over en tilsynsforpligtelse i forhold til anden aktør også ansvar for at data fra anden aktør indberettes, som om opgaven var udført af kommunen.

Efter gældende regler i § 59 etablerer Beskæftigelsesministeriet et landsdækkende it-baseret målesystem, Jobindsats.dk, til måling af resultater og effekter, samt til opgørelsen af opfyldelsen af lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen.

Der sker ingen ændringer heri. Forslaget til stk. 2 om Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus er ny og udspringer dels af behovet for at tydeliggøre alle større landsdækkende resultat- og ledelsesinformationssystemer i styringsloven i relation til kommunernes indberetning af data m.v., dels af det stigende behov for data - efter etableringen af det enstrengede beskæftigelsessystem - til understøtning af styringsredskaber, der sikrer gennemsigtighed og fokus på resultater i jobcentre.

Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus indeholder oplysninger om beskæftigelse, erhvervsdeltagelse, arbejdstagere fra andre lande, jobåbninger, arbejdskraftbalancer, målgrupper i indsatsen, forsørgelsesforløb, ydelser, indsatser, økonomi, rettidighed og andre arbejdsmarkedsrelaterede data.

Efter den gældende § 60 har Arbejdsmarkedsstyrelsen etableret et landsdækkende selvbetjeningssystem, Jobnet, som en fælles indgang til selvbetjening for borgere og virksomheder. Det indebærer, at alle offentlige job skal vises, hvilket skaber gennemsigtighed og åbenhed.

Det foreslås, at bestemmelsen om Jobnet præciseres og udbygges i konsekvens af kommunernes overtagelse af ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats og i lyset af, at Jobnet fremover bliver det centrale system for selvbetjeningsløsninger. Disse forhold medfører et behov for en præcisering af systemets opgaver i forhold til kommuner, de kommunale systemer og brugerne af Jobnet. Jobnet understøtter beskæftigelseslovgivningen på både Beskæftigelsesministeriets område og på andre ministerområder.

Forslaget til stk. 1 og 2 om Jobnet er en redaktionel omskrivning og præcisering af nuværende bestemmelser, herunder sammenskrivning med tidligere bestemmelser i § 57, stk. 2 og 3, i den gældende lov, jf. forslagets § 1, nr. 40.

Forslaget om cv-banken i stk. 3 giver fremover hjemmel til at anvende data om den lediges brug af Jobnet - herunder til kontrol med opfyldelse af den lediges rådighedsforpligtelse. Formålet er at overvåge, at den ledige ikke anvender Jobnet til udarbejdelse af proforma-cv eller til udsendelse af proforma-ansøgninger til arbejdsgiverne fx ved brug af automatiske jobsøgningsprogrammer. Data om lediges brug af Jobnet er dels de spor, som brugeren efterlader som følge af brug af internetapplikationen - i Jobnet fx IP-adresse - og dels i form af data, der fremkommer ved logning af brugerens brug af Jobnet applikationen.

I det omfang hjemlen benyttes, kan det kun ske på begrænsede områder og med forudgående og klar information til brugere af Jobnet.

Ikke-lediges brug af Jobnet er ikke omfattet af bestemmelsen.

I stk. 4 foreslås det, at jobcentrenes hjemmesider skal udarbejdes ved hjælp af Jobnet samt at jobcentrene som det er tilfældet i dag, skal følge de af Arbejdsmarkedsstyrelsen og KL fastsatte krav til logo og hjemmeside-design.

I stk. 5-8 præciseres de gældende bestemmelser om Jobnet, der også omhandler selvbetjeningsløsninger.

Det præciseres i stk. 6, at data, der registreres i selvbetjeningsløsninger herunder tilmelding til jobcenteret, bekræftelse af jobsøgning m.v., indgår i det fælles datagrundlag til brug for forvaltning af lovgivningen.

Data om den enkelte person vises i dag ved opslag på »Min side« på Jobnet, herunder data registeret i selvbetjeningsløsningerne. »Min side«-faciliteter fremmer brugen af selvbetjeningsløsninger – og der planlægges derfor udbygninger i form af oplysninger til brug for selv-booking fx indkaldelser til samtaler, seneste rettidige dato for jobsamtaler, aftaler med personen om næste skridt i indsatsen m.v. Udbygning vil ske i overensstemmelse med den strategi, som regeringen og de kommunale parter har fastlagt for, hvordan borgerne via internettet får adgang til egne oplysninger i forvaltningen.

Jobnet og de dertil hørende fælles selvbetjeningsløsninger i beskæftigelsesindsatsen etableres og drives af Beskæftigelsesministeriet. Der stilles efter stk. 8 krav om, at kommunernes systemer via fællesoffentlige standarder, herunder webservices eller anden generel anvendelig integrationsteknologi kan afgive data til/modtage data fra de fælles selvbetjeningsløsninger eller bruge funktionaliteter i hinandens systemer.

Som udgangspunkt skal dataudveksling med kommunerne ske ved hjælp af webservices udviklet på grundlag af fællesoffentlige standarder og forvaltes i henhold til aftaler om varsler for ændringer.

Der påregnes snarest nedsat et såkaldt OIO-udvalg (datastandardiseringsudvalg efter retningslinjer fastlagt af Videnskabsministeriet) på beskæftigelsesområdet med henblik på at understøtte en sammenhængende og effektiv it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem det lokale, regionale og centrale niveau, arbejdsløshedskasser og andre aktører. Nedsættelsen sker ved gensidig aftale mellem de mange selvstændige parter på området.

Efter den gældende § 61 kan Beskæftigelsesministeriet oprette og drive andre it-systemer til behandling af oplysninger om personer og virksomheder vedrørende beskæftigelsesindsatsen. Det drejer sig om arbejdsmarkedsstatistik, oplysninger om personer og virksomheder vedrørende beskæftigelsesindsatsen, tilsyn med arbejdsløshedskasserne, formidling af arbejdskraft, løsning af opgaver, som udføres i samarbejde med arbejdsløshedskasser, kommuner, uddannelsesinstitutioner m.fl.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren herudover har hjemmel til at etablere og drive andre landsdækkende it-systemer – end de it-systemer, som er nævnt i de gældende §§ 58-60 - på områder af særlig betydning for effektiviteten og dækningen af it-understøtningen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.

Offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører har efter gældende regler pligt til at levere data om virksomheder og om borgeres beskæftigelsesprofil, forløb og modtagne ydelser til det fælles datagrundlag.

Det foreslås præciseret i stk.1, at offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, også har pligt til at indberette data til Beskæftigelsesministeriets øvrige it-systemer.

Kommunen er ansvarlig for, at andre aktører overholder de fastlagte regler for indberetning af data.

Det bemærkes, at det nærmere indhold og omfang af kommunernes forpligtelser til at indberette data forventes fastlagt i »databekendtgørelser« (i medfør af bemyndigelserne i de foreslåede §§ 65 og 66, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 49 og 50) efter forudgående høring af Datatilsynet, KL m.fl. – således som det sker allerede i dag på centrale områder. Indberetningen omfatter også data efter integrationsloven.

Ved overgangen til det kommunale enstrengede beskæftigelsessystem vil hele beskæftigelsesindsatsen i kommunerne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats blive omfattet af lov om retssikkerhed på det sociale område. For videregivelse af følsomme oplysninger på det sociale område er der fastlagt mere restriktive bestemmelser i persondatalovens § 8, stk. 3. I det omfang denne bestemmelse i persondataloven omfatter

– data, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen herunder data, som videregives af sociale myndigheder til gennemførelsen af beskæftigelsesindsatsen

– samt videregivelse af data mellem beskæftigelsesmyndighederne

kan de strengere bestemmelser for videregivelse af data efter § 8, stk. 3, være til hinder for gennemførelse af en effektiv og rettidig forvaltning af lovpligtig indsats herunder især tilrettelæggelsen og gennemførelsen af de indsatser, som borgerne er forpligtet til at deltage i for at kunne oppebære understøttelse.

Det foreslås derfor, at persondatalovens § 8, stk. 3, fraviges ved

– sociale myndigheders videregivelse af data, som er nødvendige for at gennemføre indsatsen efter beskæftigelseslovgivningen

– data om selve beskæftigelsesindsatsen. Målgruppen af forsikrede er ikke omfattet af § 8, stk. 3, i persondataloven, mens der for en række af de øvrige målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan være usikkerhed hos borgere og kommunerne om de nævnte data (data, som skabes som led i beskæftigelsesindsatsen, fx jobplaner, integrationskontrakter, tilmeldeoplysninger m.v.) er omfattet af videregivelsesreglerne i § 8, stk. 3. For at sikre at sådanne data for alle målgrupper i indsatsen kan videregives efter samme bestemmelser i persondataloven, foreslås derfor at fravige § 8, stk. 3, for så vidt angår data i beskæftigelsesindsatsen.

Oplysninger, som borgerne har givet til kommunerne i understøttelsessager, er ikke omfattet af fravigelsen.

Den anførte fravigelse vedrører alene følsomme oplysninger efter § 8 i persondataloven. De nævnte data anvendes bl.a. i beskæftigelsesindsatsen til opgørelse af borgernes ret- og pligt forhold, eller er nødvendige for at beskæftigelsesmyndigheder kan udføre ved lovgivningen fastlagte forpligtelser over for målgrupperne i beskæftigelsesindsatsen. Fravigelsen af den nævnte bestemmelse betyder alene, at de almindelige regler i persondataloven skal følges – dvs. der ikke er forudsat anden fravigelse fra persondataloven.

Den anførte fravigelse foreslås at omfatte enhver videregivelse af data efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og anden lovgivning om beskæftigelsesindsatsen, samt efter regler fastsat i medfør heraf, såfremt videregivelsen måtte være omfattet af § 8, stk. 3. Fravigelsen foreslås således også at gælde for videregivelse efter den foreslåede § 62 samt efter den gældende § 63 og § 67.

Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udspringer imidlertid ikke af direktivet, og en fravigelse af denne bestemmelse er således ikke i strid med direktivet.

Det bemærkes, at fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, er gennemført i lovgivningen om forpligtende kommunale samarbejder, som også omfatter beskæftigelsesområdet.

I stk. 2 præciseres, at den indberettende myndighed ikke kan kræve betaling af staten for udgifter ved indberetningen. Denne præcisering er i overensstemmelse med gældende praksis på de fleste områder.

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at Socialministeriet har skiftet navn og Familie- og Forbrugerministeriet er blevet nedlagt.

Efter den gældende § 65 kan Beskæftigelsesministeriet pålægge offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører at bruge bestemte fælles offentlige it-standarder, bestemte elektroniske kommunikationsfaciliteter og it-servicer.

I stk. 1 præciseres det, at bestemmelsen også giver hjemmel til at pålægge brugen af de landsdækkende systemer i beskæftigelsesindsatsen.

For at sikre en jobrettet og aktiv indsats på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastlægge landsdækkende krav til ibrugtagning, opbygning, indretning og brug af de it-værktøjer, som offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører anvender i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen.

Det drejer sig blandt andet om myndighedskrav til de systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, som har til formål dels at sikre aktuelle, pålidelige, præcise og dækkende data til de landsdækkende resultat- og ledelsesinformationssystemer og dels at sikre, at det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem fungerer som et nationalt system.

Behovet for fastsættelse af myndighedskrav vedrører såvel systemer, som bruges til udbetaling af understøttelse som til systemer, hvor beskæftigelsesfremmende foranstaltninger registreres. Systemer, der bruges i forvaltning af økonomi og refusion, er også omfattet.

Udmøntning af myndighedskrav vil ske i samarbejde med arbejdsløshedskasser, kommuner og KL – og på en række punkter ske i overensstemmelse med de procedurer, som Videnskabsministeriet har fastlagt for digitalt samarbejde mellem offentlige myndigheder.

Myndighedskravene kan fx vedrøre

– krav til registrering (såvel hvad der skal registreres sammen i den enkelte registrering som måden dette skal gøres på fx i relation til dataintegritet og sporing af registreringen af et dataelement), periodisering og validering af data m.v. af de it-systemer, der anvendes både i relation til sagsbehandling, økonomiforvaltning og refusion,

– fastlæggelse af den overordnede registreringsramme på områder af central betydning for beskæftigelsespolitikken,

– fastlæggelse af landsdækkende klassifikationer af indsatsen,

– fastlæggelse af landsdækkende identifikationsnøgler for et indsatsområde, således at et sammenhængende forløb for en borger kan registreres som en helhed uanset borgerens ændring af bopælskommune,

– fastlæggelse af indholdet af de dataelementer, som anvendes i systemer, så den fornødne grad af præcision af data kan tilvejebringes,

– fastlæggelse af landsdækkende regler for validering og kvalitetssikring af data, som skal indberettes,

– fastlæggelse af sikkerheds- og adgangsforhold ved udveksling af persondata og håndtering af sikkerhedskravene i persondatalovgivningen i forbindelse med dataudveksling.

Det bemærkes, at der allerede i dag er et vidstrakt samarbejde med Danmarks Statistik, KL, kommuner, arbejdsløshedskasser og leverandører om mange af ovenstående forhold som en forudsætning for at udveksle data ved hjælp af webservices. Behovet for samarbejdet omkring landsdækkende myndighedskrav er især stort ved opbygning af it-understøtning på nye områder og ved implementering af ny lovgivning.

Efter den gældende § 66 kan Beskæftigelsesministeriet fastsætte regler om indhentning, indberetning og udveksling af oplysninger efter §§ 62-64.

Det forslås, at bemyndigelsen udvides i stk. 1 med en ny bemyndigelse til beskæftigelsesministeren om fastsættelse af nærmere regler om omfanget og brugen af de landsdækkende systemer i §§ 58-61, herunder regler om dataansvar, registrering af cv’er og jobannoncer i Jobnet. Bemyndigelsen til at fastlægge nærmere regler om dataansvar omfatter også bemyndigelse til at regulere forholdene for databehandlere på områder, hvor dette måtte være nødvendigt for at opretholde et effektivt samarbejde om it-løsninger med kommuner og arbejdsløshedskasser.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om den i § 67 a nævnte datagenopretning, jf. lovforslagets § 1, nr. 51.

Kommunerne har efter gældende ret pligt til at indberette data af den kvalitet, form, indhold og hyppighed, som Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter i henhold til bemyndigelsesbestemmelserne i loven.

Overgangen til det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem betyder, at beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige fremover varetages af kommunerne. Data for beskæftigelsesindsatsen og de forsikrede ledige skal derfor indberettes fra kommunerne til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Under hensyn til at aktuelle, pålidelige og dækkende oplysninger om omfang og sammensætning af kommunernes indsats er nødvendige for at opgøre ledighedsudvikling og foretage eventuelle justeringer i den økonomiske politik m.v., foreslås indsat en bestemmelse i lovgivningen, som giver de centrale beskæftigelsesmyndigheder mulighed for at foretage en datagenopretning, såfremt de fastlagte krav til dataindberetning ikke overholdes.

Datagenopretning skal forstås som initiativer rettet mod problemområder i dataregistreringen, dataindberetningen og it-understøtningen af beskæftigelsesindsatsen i bred forstand.

Som led i det almindelige ressorttilsyn vil det være naturligt, at den pågældende beskæftigelsesregion i første omgang går i dialog med jobcenteret for at være behjælpelig med en handlingsplan for genopretning af data til brug for Arbejdsmarkedsstyrelsens statistikarbejde m.v. Sådanne dialogmøder med kommuner, der har behov for øget viden om sagsgange m.v., kendes fra Ankestyrelsens dialogmøder som opfølgning på praksisundersøgelser, der har dokumenteret behov for opfølgning over for den enkelte kommune. Det foreslås derfor, at beskæftigelsesregionerne kan holde dialogmøder med jobcentrene vedr. indberetning af korrekte data, overholdelse af frister m.v.

Som et yderligere skridt forslås i stk. 2, at de statslige beskæftigelsesmyndigheder kan stille krav om, at ledelsen af jobcenteret inden for en fastlagt frist udarbejder en konkret handlingsplan for genopretning af data.

Afhængig af situationen i forhold til den enkelte kommune giver stk. 3 hjemmel til følgende genopretningsinitiativer:

– de statslige beskæftigelsesmyndigheder kan pålægge kommunen at medvirke til, at handlingsplanen udbygges ved inddragelse af ekstern bistand, kommunens revision eller anden bistand. Udgifter hertil afholdes af staten,

– de statslige beskæftigelsesmyndigheder træffer herefter efter forudgående høring af kommunen beslutning om indhold og frister i handlingsplanen for datagenopretningen.

Stk. 3 giver endelig mulighed for at pålægge en kommune at anvende et it-system, der opfylder de krav, som de statslige beskæftigelsesmyndigheder stiller til kvalitet, form, indhold og hyppighed af indberetningen m.v.

Hvis en kommune ikke overholder de regler, der er fastsat om indberetning af data m.v., vil der fortsat være tale om en klar overtrædelse af lovgivningen, som de kommunale tilsynsmyndigheder kan behandle.

Ifølge den gældende § 68 kan data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer samkøres med data i kommunernes, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.

Det foreslås at præcisere bestemmelsen, således at det udtrykkeligt fremgår, at bestemmelsen også dækker kontrol af manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen.

Efter gældende regler er det de myndigheder, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, der kan få de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret.

Som led i det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem foreslås en præcisering af udtrykket »myndigheder, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen« i den nuværende bestemmelse til »statslige og kommunale myndigheder«, således at det er klart, at både statslige og kommunale myndigheder er omfattet af hjemlen.

I overensstemmelse med forudsætningerne i lov om et indkomstregister foreslås indsat et nyt stk. 4, hvorefter data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregistret anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus til løsning af de statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet. Der er tale om præcisering og udmøntning af den nuværende lovgivning om et indkomstregister med tilhørende følgelovgivning.

I overensstemmelse med forudsætningerne i lov om et indkomstregister foreslås indsat et nyt stk. 5, hvorefter data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregistret anvendes i det fælles datagrundlag til opgørelse af beskæftigelseskravet, indplacering i og forbrug af dagpengeperiode m.v., opgørelse af beskæftigelseseffekten af indsatsen m.v. Der er tale om præcisering og udmøntning af den nuværende lovgivning om et indkomstregister med tilhørende følgelovgivning.

Som led i udviklingen af et enstrenget beskæftigelsessystem og for at sikre en sammenhængende indsats over for borgere og virksomheder etableredes i forbindelse med implementeringen af Kommunalreformen (lov nr. 523 af 24. juni 2005) jobcenteret, som bestod af staten i jobcenteret og kommunen i jobcenteret, således at borgere og virksomhederne fik én indgang til beskæftigelsesindsatsen.

Med forslaget om gennemførelse af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem overføres den fulde kompetence til kommunerne, og statens opgaver i jobcenteret overgår generelt til kommunerne. Jobcenteret bevares og har efter forslaget fortsat en række opgaver at varetage i forhold til borgere og virksomheder.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1. og 2.2.

Reglerne om aktiveringsydelse i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. foreslås ophævet med virkning fra 1. januar 2010 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love. Der kan herefter ikke udbetales andre ydelser end dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring til ledige, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1. Derfor henvises generelt til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ændringen har alene teknisk karakter. Vedrørende ikrafttræden henvises til forslagets § 21, stk. 2.

Den gældende § 3, stk. 7, regulerer, i hvilket omfang staten henholdsvis kommunen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen over for de forskellige målgrupper. Som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem er bestemmelsen overflødig, og det foreslås, at den ophæves.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Der er i nr. 5 desuden tale om konsekvensændringer som følge af at begrebet formidling ændres, jf. forslaget i § 2, nr. 10.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Endvidere præciserer ændringen, at bestemmelsen ikke indeholder begrænsninger i forhold til, hvilke opgaver og afgørelser efter denne lov, kommunen kan overlade til anden aktør.

Endelig præciseres det, at reglerne om, at andre aktører skal overholde samme regler som jobcenteret, tillige omfatter reglerne om underretning af arbejdsløshedskassen, jf. de gældende regler i § 104. Som følge af bl.a. denne ændring, anses § 105 a som overflødig og ophæves derfor, jf. § 2, nr. 77. Der henvises til bemærkningerne til nr. 8.

Den ændrede affattelse af bestemmelsen indebærer dels konsekvensændring som følge af forslaget til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, dels ændringer om underretninger mellem anden aktør og jobcenteret, ligeledes som følge af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem.

Efter gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, hvordan staten og kommunen i jobcenteret fører tilsyn med andre aktører. Statens opgaver i forhold til andre aktører overgår til kommunerne, som følge af forslaget om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Kommunerne har ansvaret for opgavevaretagelsen i kommunen, og kommunalbestyrelsen har derfor pligt til at føre tilsyn med opgavevaretagelsen. Dette gælder også, når opgavevaretagelsen er overdraget til andre aktører. Da ansvaret og pligten allerede fremgår af §§ 15 og 16 i lov om retssikkerhed på det sociale område, foreslås det, at reglerne om tilsyn med andre aktører udgår af den gældende § 4 c, stk. 3. Der sker herved ingen ændringer i retstilstanden. Kommunernes pligt til at føre tilsyn med andre aktører er således uændret og gælder både i forhold til de aktører, som det er frivilligt for kommunerne at bruge og de aktører, som kommunen har pligt til at bruge.

Forslaget i stk. 3 til beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om andre aktørers underretninger af jobcenteret svarer til den gældende bestemmelse i § 105 a, stk. 3. I det nye enstrengede beskæftigelsessystem anses det ikke længere for nødvendig at regulere andre aktørers underretninger af kommunen direkte i loven. Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om andre aktørers underretning af jobcenteret. Sammen med forslaget i nr. 7 anses § 105 a for overflødig, bortset fra bestemmelsen i § 105 a, stk. 3, der videreføres i forslaget til § 4 c, stk. 3.

Det foreslås i § 4 c, stk.3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om andre aktørers underretninger til jobcenteret om personer, som er omfattet af målgrupperne i den gældende lovs § 2, nr. 1 -10, som den anden aktør varetager beskæftigelsesindsatsen for, til brug for jobcenterets administration af reglerne i lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom, lov om integration af udlændinge i Danmark m.v. Som udgangspunkt vil der skulle underrettes i de samme situationer, som en arbejdsløshedskasse skal underrettes om for en dagpengemodtager. Der kan dog være situationer, som er specifikke i forhold til en konkret målgruppe. Dette vil fremgå af de regler, der kan fastsættes med hjemmel i stk. 3.

Efter gældende regler har staten til opgave at formidle arbejde til alle arbejdssøgende samt yde assistance til arbejdsgivere til at finde arbejdskraft. Formidling af arbejde kan efter den gældende § 5, stk. 2, bl.a. ske ved,

1) at en arbejdssøgende direkte sættes i forbindelse med en arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft,

2) at indhente og videregive information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende eller

3) at etablere mulighed for, at virksomheder og arbejdssøgende f.eks. via databaser selv kan etablere kontakt.

Kommunen kan formidle arbejde til personer, der modtager eller søger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om social service og integrationsloven.

Arbejdsløshedskasserne kan formidle arbejde til egne ledige medlemmer.

Det foreslås, at udtrykket formidling ændres, fordi udtrykket ofte giver anledning til den misforståelse, at det alene omfatter den situation, hvor jobcenteret henviser en person til et konkret job hos en arbejdsgiver, der har bedt om at få henvist arbejdskraft. Den form for formidling er imidlertid en meget lille del af den formidling, som jobcenteret foretager.

Det foreslås i § 5, stk. 1, at kommunen overtager statens opgaver i jobcenteret i forhold til formidling, og at udtrykket formidling ændres til bistand med at finde arbejde og arbejdskraft. Alle arbejdssøgende og virksomheder kan henvende sig til et hvilket som helst jobcenter, hvis de er henholdsvis arbejdssøgende eller beder om at få bistand til at finde arbejdskraft.

Det gælder også udenlandske arbejdssøgende, der lovligt kan arbejde her i landet og danske virksomheder, som søger udenlandsk arbejdskraft. Alle jobcentre skal have en grundlæggende viden om udenlandsk rekruttering og skal kunne bistå virksomheder med at rekruttere arbejdskraft fra udlandet og hjælpe udenlandske arbejdstagere, der søger job i Danmark. Som led heri skal jobcenteret kunne informere virksomheder om muligheder for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft og registrere jobordre i jobbanken på www.workindenmark.dk, rådgive grænsependlere samt registrere udenlandske arbejdssøgende i cv-banken på www.workindenmark.dk. Jobcenteret skal endvidere håndtere opgaver i forhold til Attest E 303, ansøgning om dagpenge under visse betingelser under arbejdssøgning i et andet EØS-land i højst 3 måneder. Hvis jobcenteret ikke selv kan løse opgaven vedrørende udenlandsrekruttering, kan jobcenteret kontakte et af Workindenmark centrene og aftale, hvordan man i fællesskab kan løse opgaven.

Det foreslås endvidere, at den gældende formulering af § 5, stk. 2, nr. 1, præciseres ved, at jobcenterets bistand med at finde arbejde eller arbejdskraft kan ske ved, at en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en arbejdsgiver direkte henvises til et konkret job. Begrebet henvisning anvendes allerede i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er således ikke tale om nogen indholdsmæssig ændring.

Det foreslås endelig at erstatte den gældende § 5, stk. 2, nr. 3, med en bestemmelse om, at bistand til at finde arbejde eller arbejdskraft kan ske ved at råde virksomheder og arbejdssøgende til selv at etablere kontakten ved at anvende Beskæftigelsesministeriets database Jobnet eller jobbanken Workindenmark.

Det foreslås herudover, at overskriften ændres som følge af ændringen af udtrykket formidling og som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Efter gældende regler skal det offentlige under overenskomstmæssige konflikter holde sig neutrale og må derfor ikke formidle arbejdskraft til en blokaderamt arbejdsgiver.

På baggrund af en henstilling fra Folketingets Ombudsmand foreslås det, at det tydeliggøres, at blokade er omfattet af bestemmelsen på samme måde som strejke og lockout.

Der er desuden tale om konsekvensændringer som følge af, at udtrykket formidling ændres, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 9 og 10.

Efter gældende regler kan staten for at fremme beskæftigelsen og modvirke ubalance på arbejdsmarkedet tilbyde økonomisk støtte til arbejdssøgende og arbejdsgivere til gennemførelse af særlige formidlingsaktiviteter.

Aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter, der retter sig mod særlige uddannelses‑ eller arbejdsområder, arbejdssøgende med særlige kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning og lignende.

Det foreslås, at jobcenteret overtager denne mulighed for at iværksætte særlige formidlingsaktiviteter, og at ordet formidlingsaktiviteter erstattes af ordene aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft. Særligt for så vidt angår jobcenterets mulighed for at bevilge befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning, er det hensigten at anvende bemyndigelsen til beskæftigelsesministeren i den gældende § 8 til at fastsætte en pligt for kommunalbestyrelsen til at udarbejde retningslinjer for, hvornår der kan ydes støtte til befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at udtrykket formidling afskaffes, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 9 og 10.

Efter gældende regler kan arbejds- og uddannelsessøgende af staten få information om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse, vejledning om valg af erhverv og uddannelse, information og vejledning om indlæggelse af cv i Jobnet, samt information om andre aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Personer, der retter henvendelse til kommunen med ansøgning om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om social service, kan af kommunen få vejledning om, hvordan mulighederne for beskæftigelse eller uddannelse kan forbedres, information og vejledning om indlæggelse af cv i Jobnet, samt information om andre aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Private og offentlige arbejdsgivere kan af staten få information og vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold, information og vejledning om indlæggelse af job i Jobnet, samt bistand til at afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse.

Private virksomheder kan endvidere af kommunen få en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats over for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Serviceordningen med administrativ bistand til virksomhederne tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under etableringen og forløbet af ansættelsesforholdet, herunder behovet for at lette virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med ansættelsen.

Med den foreslåede formulering af § 9 overtager kommunen statens opgaver med information og vejledning. Det bliver således jobcenteret, der fremover skal varetage både den informations- og vejledningsopgave, som den kommunale del af jobcenteret hidtil har haft og den del, som den statslige del af jobcenteret har haft. Formuleringen i den gældende § 9, stk. 1, nr. 2, om at arbejds- og uddannelsessøgende af staten kan få vejledning om valg af erhverv og uddannelse er ikke videreført, idet gældende praksis i forhold til denne opgave anses for indeholdt i forslaget til formulering af § 9, stk. 1, nr. 1, om, at arbejds- og uddannelsessøgende af jobcenteret kan få information og vejledning om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse. Vejledning om uddannelse kan tage form af henvisning til vejledningstilbud i Undervisningsministeriets regi, som fx Ungdommens Uddannelsesvejledning og vejledning på de enkelte uddannelsesinstitutioner.

Den gældende bestemmelse i § 9, stk. 2, om, hvilke personer kommunen kan give information og vejledning, ophæves, idet disse personer vil være omfattet af den generelle bestemmelse i den foreslåede formulering af § 9.

Det foreslås, at bestemmelsen om bistand til at afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse på den enkelte virksomhed, udgår. Behovet for denne form for bistand dækkes i vidt omfang af arbejdsmarkedsbalancemodellen for så vidt angår den generelle afdækning og fastlæggelse af behovet for arbejdskraft. Endelig vil kommunerne få mulighed for at yde en vederlagsfri virksomhedsservice, der i vidt omfang vil kunne dække et evt. behov for bistand på den enkelte virksomhed, jf. nedenfor.

Den foreslåede bestemmelse i § 10 betyder, at den virksomhedsservice, som kommunen i dag har mulighed for at yde, udvides til at gælde 1) både offentlige og private virksomheder, 2) alle ledige og personer som har problemer med at fastholde beskæftigelse - og ikke kun personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet og 3) virksomhedsservice generelt - ikke kun administrativ bistand. Det er ikke en ret for virksomhederne at få denne service, men en mulighed for jobcenteret at yde denne service.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Det foreslås, at udtrykket registrering erstattes af tilmelding, som normalt anvendes af ledige, arbejdsløshedskasser og i jobcentre.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Det foreslås endvidere, at udtrykket registrering erstattes af tilmelding, jf. bemærkningerne til nr. 16.

Udtrykket én gang om ugen foreslås præciseret, således at den ledige hver 7. dag bekræfter, at pågældende er arbejdssøgende. Der er ikke tale om en stramning i forhold til gældende praksis, men om en ensartet beregning af bekræftelse af arbejdssøgningen i lighed med andre frister i lovgivningen, der ligeledes baserer sig på en præcis ugentlig beregning fx klagefrister og opfølgningsfrister i sygedagpengeloven. Det foreslås endvidere, at angivelsen af antallet af G-dage i § 11, stk. 2, konsekvensrettes som følge af indførelsen af en 3. G-dag pr. 1. juli 2008, jf. lov nr. 482 af 17. juli 2008. Det foreslås desuden, at udtrykket registrering erstattes af tilmelding, som normalt anvendes af ledige, arbejdsløshedskasser og i jobcentre.

Bemyndigelsen i den gældende § 11, stk. 4, foreslås anvendt til at fastlægge nærmere regler for tilmelding via selvbetjening, fra arbejdsløshedskasser, regler i forbindelse med helligdage og andre lukkedage i jobcentrene.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at udtrykket formidling afskaffes, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 9 og 10.

Der er i 1. pkt. tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem og som følge af, at udtrykket formidling afskaffes, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 9 og 10.

Efter gældende regler skal ledige dagpengemodtagere og personer, der modtager kontant- og starthjælp alene på grund af ledighed, indlægge et cv i Beskæftigelsesministeriets database Jobnet.

Efter en gældende instruks til arbejdsløshedskasserne skal ledige dagpengemodtageres cv altid indeholde mindst et beskæftigelsesmål inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Der eksisterer ikke en tilsvarende bestemmelse for kontant- og starthjælpsmodtageres cv.

For at sikre, at også beskæftigelsesmålene for kontant- og starthjælpsmodtagere sættes i forhold til de aktuelle beskæftigelsesmuligheder og for at få ens regler, foreslås det i 2. pkt. at supplere de gældende regler om cv med en generel bestemmelse om, at såvel dagpengemodtagere som kontant- og starthjælpsmodtagere i deres cv skal have mindst et beskæftigelsesmål inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. De valgte beskæftigelsesmål skal være realistiske og kunne bestrides af den ledige.

I vurderingen af beskæftigelsesmulighederne skal beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen) benyttes. Det betyder, at der mindst skal være et beskæftigelsesmål inden for områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, som følge af forslaget om at udtrykket formidling ændres, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 9 og 10 og som følge af forslaget om, at udtrykket registrering ændres til tilmelding, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 16. I nr. 40 ændres desuden »arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse« til »dagpenge«. Der henvises til bemærkningerne til nr. 2.

Efter gældende regler skal der afholdes en cv-samtale med alle ledige dagpengemodtagere og personer, der modtager kontant- og starthjælp alene på grund af ledighed, og samtalen skal bl.a. altid indeholde en aftale om, hvordan personens jobsøgning kan understøttes.

Efter en gældende instruks til arbejdsløshedskasserne skal ledige dagpengemodtagere ved samtalen altid pålægges at søge mindst to relevante konkrete job. Der eksisterer ikke en tilsvarende bestemmelse for kontant- og starthjælpsmodtagerne.

For at gøre reglerne ens og for at sikre en relevant konkret jobsøgning for kontant- og starthjælpsmodtagere foreslås det at supplere de gældende regler om samtalerne i forbindelse med cv med en generel bestemmelse om, at såvel dagpengemodtagere som personer, der modtager kontant- og starthjælp alene på grund af ledighed, skal pålægges at søge mindst to relevante konkrete job.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.

Derudover foreslås det at ændre udtrykket registrering til tilmelding, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 16.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i § 1, nr. 17, og som følge af overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Den gældende § 36, stk. 4-6, om vejledning og opkvalificering til visse persongrupper inden for en ramme finder anvendelse på personer, der inden den 1. januar 2009 har fået tilbud om vejledning og opkvalificering, jf. lovens § 133, stk. 5. Da bestemmelserne dermed er overflødige efter 1. januar 2009, foreslås det, at de ophæves.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Efter den gældende § 38, stk. 3, bevarer forsikrede ledige, som deltager i vejledning og opkvalificering uden en jobplan, jf. § 29, stk. 3, den ydelse, som den pågældende er berettiget til i henhold til § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

I forbindelse med implementeringen af Velfærdsreformen (lov nr. 176 af 27. februar 2007) blev § 29, stk. 3, affattet således, at der ikke skal udarbejdes jobplan ved afgivelse af tilbud efter kapitel 10 - 12 på under 4 uger. En ledig har dog altid ret til en jobplan, hvis pågældende beder om det.

Henvisningen til § 29, stk. 3, kan rejse tvivl om, hvorvidt en person, der beder om en jobplan, bevarer sin ydelse. Sigtet med ændringen i forbindelse med Velfærdsreformen var, at der i alle tilfælde ikke skulle skiftes ydelse, og reglerne om aktiveringsydelse i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er også udformet i overensstemmelse hermed. Derfor, og da reglerne om aktiveringsydelse i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. foreslås ophævet, foreslås det, at reglen ophæves, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 2.

Ved Velfærdsreformen (lov nr. 176 af 27. februar 2007) blev der indsat en ny særlig bestemmelse om varigheden af virksomhedspraktik for dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år. Bestemmelserne om varighed for de øvrige grupper var uændrede. Ved ændringen skete der en fejl, idet der ikke blev foretaget en konsekvensrettelse af andet stykke i bestemmelsen. Bestemmelsen er derved utilsigtet blevet uklar.

Det foreslås derfor præciseret, at muligheden for efter en konkret vurdering at forlænge varigheden af virksomhedspraktik op til 26 uger gælder for:

– kontant- og starthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud og

– kontant- og starthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed, revalidender, sygedagpengemodtagere i forrevalidering og personer visiteret til fleksjob.

Der er således tale om en præcisering af den tilsigtede retstilstand.

Efter gældende regler om ansættelse med løntilskud får offentlige arbejdsgivere et væsentlig højere løntilskud ved ansættelse af dagpengemodtagere end ved ansættelse af kontant- og starthjælpsmodtagere.

For dagpengemodtagere udgør løntilskuddet (pr. 1. januar 2009) 125,40 kr. pr. time, mens det for kontant- og starthjælpsmodtagere udgør 64,87 kr. pr. time.

Det foreslås, at løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere ved ansættelse af kontant- og starthjælpsmodtagere hæves, så det bliver det samme som løntilskuddet ved ansættelse af dagpengemodtagere.

Ved forslaget får offentlige arbejdsgivere samme dækning for omkostningerne ved løntilskudsansættelse af dagpengemodtagere som ved ansættelse af kontant- og starthjælpsmodtagere. Herved harmoniseres og forenkles reglerne for dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere, og det enstrengede system får ensartede betingelser for at anvende tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

Det bemærkes, at den foreslåede harmonisering af løntilskuddet også omfatter personer, der modtager introduktionsydelse, idet det af integrationslovens § 23 c, stk. 3, fremgår, at reglerne om løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats over for personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud efter integrationsloven.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Efter gældende regler kan der alene etableres fleksjob i virksomheder, der har hjemsted i Danmark. Folketingets Ombudsmand har imidlertid ønsket, at det fremgår tydeligere, at der alene kan etableres fleksjob i virksomheder, der har hjemsted i Danmark.

Det forslås derfor, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at fleksjob kan tilbydes i udlandet, herunder om muligheden for udstationering. Bestemmelsen vil blive udmøntet til at fastsætte regler, der svarer til de regler, der er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om muligheden for tilbud om ansættelse med løntilskud i udlandet til personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1. Efter § 118 i bekendtgørelsen kan tilbud om ansættelse med løntilskud i udlandet gives, når ansættelse sker hos en arbejdsgiver/organisation med hjemsted i Danmark, ansættelsen er frivillig for personen, der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår og den ansatte er sikret hjemrejse.

Efter gældende regler er der fastsat et maksimumbeløb for den løn, der kan beregnes tilskud af. I overensstemmelse med praksis på området foreslås det præciseret, at maksimumbeløbet for beregningsgrundlaget for tilskuddet til fleksjob alene omfatter grundlønnen. Der kan således derudover ydes tilskud til tillæg til ATP eller eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Efter gældende regler har personer, som er visiteret til fleksjob, ret til at blive henvist til anden aktør, jf. §§ 26 og 27 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Disse bestemmelser vedrører inddragelse af anden aktør og findes ikke længere i styringsloven, fordi de er flyttet til kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås derfor, at henvisningerne i § 73 c til §§ 26 og 27 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats udgår.

Ved Velfærdsreformen var det forudsat, at selvforsørgende skulle have adgang til tillægsydelser i form af hjælpemidler, befordringsgodtgørelse og mentor m.m. efter lovens kapitler 14 og 15, men ved en fejl blev den gældende § 75 a, stk. 5, ikke formuleret i overensstemmelse hermed.

Det foreslås derfor, at det præciseres, at selvforsørgende kan få tillægsydelser efter §§ 39 og 40 samt §§ 46 og 47 under tilbud efter kapitel 10-12.

Efter gældende regler i lovens kapitel 16 har dagpengemodtagere ret og pligt til tilbud efter sammenlagt 6 eller 9 måneders ledighed. Tilbud er rettidigt, når det senest er afgivet på dette tidspunkt, dvs. at påbegyndelsestidspunktet ikke er afgørende for rettidigheden. Det følger af gældende regler, at ret og pligt-tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere skal være påbegyndt inden udgangen af den frist, der er fastsat i loven.

For at harmonisere tidspunktet for hvornår et tilbud skal anses for rettidigt, foreslås det, at dagpengemodtageres ret og pligt til aktivering fremover skal afgøres ud fra det tidspunkt, hvor de senest skal påbegynde tilbuddet på samme måde, som det gælder for kontant- og starthjælpsmodtagere.

I § 1, nr. 19, i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love stilles der forslag om, at kommunerne skal afholde 100 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpengene, når tilbud ikke er afgivet rettidigt. Med forslaget om, at tilbuddets rettidighed skal måles ud fra det tidspunkt, hvor det er påbegyndt, sikres det, at rettidigheden entydigt kan fastslås.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.

I den gældende § 90 fastsættes ret og pligt til tilbud til personer med forlænget dagpengeret. I bestemmelsen henvises til § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev pr. 1. januar 2007 ændret, således at reglen om adgang til den forlængede dagpengeret nu er fastsat i ikrafttrædelsesreglen i § 6 i lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lov nr. 1540 af 20. december 2006.

Da personer, som er omfattet af den forlængede dagpengeret, allerede er omfattet af målgruppen i den gældende § 2, nr. 1, er § 90 overflødig. Det foreslås derfor, at § 90 ophæves.

Ved Velfærdsreformen blev det i § 90 a indført, at dagpengemodtagere efter 30 måneders sammenlagt ledighed har ret og pligt til tilbud i resten af ledighedsperioden. Tilbuddene skal være virksomhedsrettede og være på mindst 6 timer i gennemsnit om dagen.

For tilbud om ansættelse med løntilskud i en offentlig virksomhed gælder, at lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, skal ligge på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lønnen skal dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. § 55, stk. 3.

Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer, jf. § 55, stk. 5.

Reglerne om beregning af timetal medfører, at nogle dagpengemodtagere ikke kan få et timetal, der svarer til mindst 6 timer om dagen ved ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver. Det gælder fx personer, hvis løn ligger på niveau med 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.

Det foreslås præciseret, at kravet om fuldtidsaktivering for dagpengemodtagere med mere end 2 ½ års ledighed er opfyldt for personer, der ansættes med løntilskud i en offentlig virksomhed, og hvor det fastsatte timetal er på mindre end 6 timer i gennemsnit om dagen. Kravet om fuldtidsaktivering er for denne gruppe opfyldt, når den ledige arbejder det ugentlige antal timer, der følger af reglerne om ansættelse med løntilskud i en offentlig virksomhed.

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at pligten til tilbud for personer omfattet af §§ 85 – 90, bortset fra personer omfattet af § 85, stk. 1 (visse dagpengemodtagere under 25 år), bortfalder, når personen har ordinær beskæftigelse på mindre end fuld tid. Persongruppen er altså dagpengemodtagere, der har ret og pligt til tilbud.

Hjemmelen er udmøntet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter pligten til aktivering bortfalder, når de pågældende har ordinær beskæftigelse som lønmodtager i mindst 20 timer pr. uge.

Ved indførelse af reglerne om intensiv aktivering for dagpengemodtagere med 30 måneders ledighed i den gældende § 90 a, var det forudsat, at adgangen til fritagelse for aktivering på grund af ordinært arbejde også skulle gælde for disse personer. Ved en fejl blev bemyndigelsesbestemmelsen ikke tilrettet i overensstemmelse hermed.

Det foreslås derfor, at bemyndigelsen udvides til at omfatte § 90 a.

I forbindelse med implementeringen af Velfærdsreformen blev tidspunktet for ret og pligt til tilbud fremrykket til efter 9 måneders ledighed for dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år og for kontant- og starthjælpsmodtagere over 30 år. Efter afslutning af første tilbud skulle de pågældende have ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang den pågældende havde modtaget offentlige forsørgelsesydelser i en sammenhængende periode på 6 måneder. Hvis det første tilbud var modtaget og afsluttet før 9 måneders sammenlagt ledighed, skulle den pågældende dog først have ret til efterfølgende tilbud ved 9 måneders sammenlagt ledighed.

Bestemmelsen om, at efterfølgende tilbud først kunne modtages ved 9 måneders sammenlagt ledighed, blev fastsat for dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år, jf. lovens § 89, stk. 3, men ved en fejl ikke for kontant- og starthjælpsmodtagere i lovens § 96, stk. 2. Efter denne bestemmelse skal første ret og pligt tilbud påbegyndes senest efter 12 måneders ledighed.

Det foreslås derfor, at der ved beregning af tidspunkt for efterfølgende tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere over 30 år, skal tages hensyn til, at ret og pligt tilbud skal gives senest, når personen har modtaget kontant- eller starthjælp i en sammenhængende periode på 9 måneder. Det foreslås, at de 12 måneders ledighed ændres til 9 måneders ledighed, hvorved reglerne er ens for dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere over 30 år.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Af forenklingshensyn foreslås det, at der henvises generelt til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i stedet for den konkrete bestemmelse. Ændringen har alene teknisk karakter.

Den gældende § 104, stk. 1, omhandler udveksling af oplysninger mellem staten og kommunen i jobcenteret. Bestemmelsen er overflødig som konsekvens af etableringen af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Dette stykke bortfalder derfor.

Efter gældende regler skal staten udveksle de nødvendige oplysninger til brug for administrationen af lov arbejdsløshedsforsikring m.v. om personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, dvs. forsikrede ledige dagpengemodtagere, med arbejdsløshedskasserne. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom, herunder om måden og tidspunktet for afgivelse af oplysninger.

Det foreslås, at bemyndigelsen præciseres, så det fremgår, at den også omfatter bemyndigelse til at fastsætte regler om omfanget af og indholdet i oplysningerne. Præciseringen skal sikre, at underretningerne fra jobcentrene er identiske uanset, hvilket kommunalt jobcenter underretningen kommer fra.

Bestemmelsen foreslås ophævet. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 7 og 8.

Efter den gældende § 106 skal arbejdsløshedskasserne give staten meddelelse om ledige medlemmer, der fortsat står til rådighed, og som er berettigede til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsvarende skal kommunen give staten i jobcenteret meddelelse, når en person, der er omfattet af § 2, nr. 1, har behov for tilbud. Bestemmelsen indeholder tillige en bemyndigelse.

Efter forslaget ændres redaktionelt staten til kommunen. Praksis for underretningerne efter § 106 har udviklet sig således, at arbejdsløshedskasserne herudover sender en række andre relevante oplysninger om de ledige til staten. Det forslås derfor, at denne praksis lovfæstes i forbindelse med arbejdsløshedskassernes forpligtelse til nu at give oplysningerne til jobcenteret.

Endelig foreslås det, at bemyndigelsesbestemmelsen harmoniseres med bemyndigelsen i den foreslåede § 104, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 76.

Efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. afholder staten som udgangspunkt arbejdsløshedskassens udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås, at kommunen bidrager til finansiering af statens udgifter til befordringsgodtgørelse. Kommunens bidrag efter stk. 2 udgør 50 pct. af statens udgifter. Efter den foreslåede § 117 b, stk. 1, indgår udgiften til befordringsgodtgørelse ved beregning af kommunens samlede udgifter, der medregnes ved opgørelsen af rådighedsbeløbet. De foreslåede regler i § 82 a, stk. 2, 5 og 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love finder tilsvarende anvendelse. Det medfører bl.a., at kommunens bidrag omfatter udgifter til personer, der på udbetalingstidspunktet har ophold i kommunen, at udgifterne opgøres før skat, og at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om kommunens betaling.

Efter den gældende § 110 foretager staten udbetaling af en række ydelser, herunder løntilskud for personer, der er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 1, mens kommunen foretager udbetaling til øvrige målgrupper. For personer, der er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 8, foretager staten udbetaling for personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, mens kommunen foretager udbetaling for personer, der ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse.

Som konsekvens af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, bliver disse bestemmelser overflødige, idet kommunerne herefter skal udbetale samtlige ydelser og tilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bortset fra befordringsgodtgørelse til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.

Det foreslås derfor, at § 110, stk. 1-3, ophæves.

Der er tale om tekniske ændringer som konsekvens af, at § 110, stk. 1, ophæves.

Efter den gældende § 112 kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om statens ydelse af forskud til aktiviteter i henhold til denne lov og betaling af afmeldegebyrer til uddannelsessteder.

Som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem skal staten ikke længere foretage udbetalinger, og bestemmelsen er derfor overflødig. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Det gældende kapitel 21 vedrører indbetaling af bidrag til ATP for personer, der modtager jobrotationsydelse. Forudsætningen for bestemmelserne var, at jobrotationsydelsen blev udbetalt til den ansatte.

Ved Velfærdsreformen blev ordningen om jobrotationsydelse gjort permanent og enklere at anvende for virksomhederne. Ydelsen blev herefter udbetalt til arbejdsgiveren og ikke til den ansatte. Den ansatte får løn fra arbejdsgiveren under jobrotationsforløbet, og der indbetales normalt ATP-bidrag heraf.

Da der således ikke længere udbetales jobrotationsydelse til den ansatte, er kapitel 21 ikke længere relevant, og det foreslås, at kapitlet ophæves.

Der er tale om en konsekvensrettelse af overskriften som følge af forslagene i § 2, nr. 86-92.

Efter den gældende § 117 afholder kommunen endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner, godtgørelse efter § 50 a og til administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer.

Det foreslås, at kommunen derudover endeligt afholder udgifterne til godtgørelse efter § 50 a, særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft efter § 7.

Der indsættes samtidig en henvisning til den foreslåede § 117 a, hvor det foreslås, at kommunen kan får refusion af udgifter til anden aktør.

Efter gældende regler kan staten indgå aftale med anden aktør om at varetage den samlede beskæftigelsesindsats, som omfatter såvel tilbudsgivning og etablering af andre aktiviteter, afholdelse af samtaler, bevilling af mentorer m.v. Udgifterne til anden aktør afholder staten af de midler, der er afsat til at give tilbud til dagpengeberettigede ledige.

Som led i etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem foreslås det derfor i § 117 a, stk. 1, at kommunerne på samme måde kan få refusion for 50 pct. af udgifterne til brug af anden aktør, dog således at hvis kommunen er berettiget til højere refusion efter bestemmelserne i §§ 117 b – 124, kan kommunen få refusion efter disse bestemmelser.

Refusionen gives som udgangspunkt inden for rådighedsbeløbet for udgifterne til henholdsvis forsikrede ledige og ikke-forsikrede ledige. Hvis kommunen er berettiget til refusion uden for rådighedsbeløbet efter §§ 117 b-124, kan kommunen dog få refusion efter disse bestemmelser.

Efter gældende regler giver staten i jobcenteret tilbud til forsikrede ledige om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 og aflønner andre aktører, der varetager sammenhængende aktiveringsforløb. Derudover administrerer staten i jobcenteret ordningen med hjælpemidler til forsikrede ledige efter §§ 76 og 77, partnerskabsaftaler med virksomheder efter § 81 a, administrerer opkvalificering i forbindelse med ansættelse i henhold til § 99 og administrerer mentorfunktionen efter § 101. Driftsudgifterne hertil afholdes af staten.

I forbindelse med overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem overgår denne administration og udgifterne forbundet hermed til kommunen.

Det foreslås i § 117 b, stk. 1, at staten inden for et rådighedsbeløb refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Det samme gælder udgifter til undervisningsmateriale efter §§ 76-77 samt udgifter efter § 81a, § 99 og § 101. Det foreslås, at der beregnes et rådighedsbeløb, som opgøres til 18.500 kr. pr. år (2009-niveau) pr. person i målgruppen, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret. Ved opgørelsen af målgruppen medregnes dog ikke personer, der har indgået uddannelsesaftaler eller elevkontrakter med virksomheder, regioner eller kommuner, som modtager løntilskud efter § 68, stk. 2. Ved beregning af kommunens samlede udgifter, der indgår i opgørelsen af rådighedsbeløbet, jf. 1. pkt., medregnes statens udgifter til befordringsgodtgørelse efter denne lovs § 82, jf. § 79, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Rådighedsbeløbet vil blive ændret i det omfang, kommunen får tilført nye opgaver eller målgrupper, der medfører udgifter, der skal finansieres inden for rådighedsbeløbet. Såfremt der er tilknyttet en mentor i forbindelse med en partnerskabsaftale med en virksomhed, refunderes den del af kommunens dokumenterede udgifter efter §§ 78-81 til mentorfunktionen uden for rådighedsbeløbet, jf. lovforslagets § 2, nr. 89.

Ved beregning af kommunens samlede udgifter, der indgår i opgørelsen af rådighedsbeløbet, medregnes statens udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Staten yder dermed refusion i det omfang, kommunens driftsudgifter sammenlagt med statens udgifter til befordringsgodtgørelse, ikke overstiger rådighedsbeløbet. Dette skal ses i lyset af, at kommunen medfinansierer statens udgifter til befordringsgodtgørelse efter den foreslåede § 109, stk. 2 og 3, jf. forslagets § 2, nr. 79.

Det foreslås i § 117 b, stk. 2, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler efter §§ 76 og 77 bortset fra udgifter til undervisningsmateriale til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Denne refusion sker ikke inden for et rådighedsbeløb. Refusionen af udgifter til hjælpemidler til beskæftigede og selvstændige vil kunne ske i henhold til den gældende § 123.

Det foreslås desuden i § 117 b, stk. 3, at staten refunderer 75 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1., dog refunderes udgifterne til voksenlærlinge efter § 68 med 100 pct., jf. den foreslåede § 2, nr. 92.

Det bemærkes, at vedrørende regnskab og revision af statens refusion til kommunerne efter forslagets § 2, nr. 86-92, er det hensigten at anvende reglerne i bekendtgørelse nr. 1246 af 15. december 2008 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i retssikkerhedsloven.

Efter gældende regler afholder staten udgifterne til mentor til dagpengeberettigede ledige og beskæftigede personer, og staten refunderer 50 pct. inden for et rådighedsbeløb af en kommunens udgifter til mentorer til kontant- og starthjælpsmodtagere og selvforsørgende. I det fremsatte lovforslag L 165 - forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.) er det foreslået, at kommunen uden et rådighedsbeløb kan få 50 pct. refusion af udgifterne til mentorer til sygedagpengemodtagere. Med henblik på at få en smidig administration af muligheden for at give mentorstøtte, foreslås det, at rådighedsbeløbet for kontant- og starthjælpsmodtagere og selvforsørgende ikke skal omfatte kommunens udgifter til mentorer.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at §§ 76 og 77 i lov om aktiv socialpolitik er ophævet ved lov nr. 417 af 10. juni 2003.

Efter gældende regler administrerer kommunen isbryderordningen for ikke-forsikrede nyuddannede handicappede. Staten refunderer 65 pct. af kommunens udgifter hertil. Dette forbliver uændret.

Som led i etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem overgår også administrationen af isbryderordningen for forsikrede nyuddannede handicappede til kommunerne. Det foreslås, at kommunerne fremover afholder udgifterne hertil, og at staten refunderer 75 pct. af kommunens udgifter.

Efter gældende regler administrerer staten i jobcenteret ordningen med flyttehjælp til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde, jf. § 8. Disse udgifter finansieres af staten. I forbindelse med overgangen til det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem overgår administrationen af ordningen til kommunen. Det foreslås i § 122 a, at staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter hertil. Refusionen foreslås at ske inden for rådighedsbeløbene for henholdsvis forsikrede og ikke-forsikrede.

Det foreslås i § 122 b, at staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til løntilskud til virksomheder, regioner og kommuner, der har uddannelsesaftaler med såvel ledige forsikrede og ikke-forsikrede voksenelever som beskæftigede voksenelever efter den gældende § 68.

Det foreslås desuden i § 122 c, at staten tillige refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til jobrotationsydelse efter den gældende § 98 a, stk. 3. Angående jobrotationsydelse til særlige grupper med videregående uddannelse, jf. § 98 a, stk. 4, skal jobcenteret fortsat ansøge om midler inden for den afsatte pulje til de faktiske udgifter, idet der er afsat en økonomisk ramme hertil på finansloven for 2010.

For de særlige løntilskudsordninger, for henholdsvis personer over 55 år, jf. § 67 a-c og langtidsledige kontant- og starthjælpsmodtagere, jf. § 67 d-f, var det tilsigtet, at tilskuddet pr. time skulle svare til den maksimale dagpengesats omregnet til timer. I loven blev derfor indsat en tilskudsstats pr. time, der svarede til den maksimale dagpengesats omregnet til timer, niveau 1. januar 2006.

Efter den gældende § 127 reguleres dette tilskud en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Når man regulerer det i loven fastsatte løntilskud pr. time med satsreguleringsprocenten, vil det opregulerede timebeløb ikke svare fuldt ud til den opregulerede maksimale dagpengesats omregnet pr. time.

Arbejdsløshedsdagpenge reguleres også med satsreguleringsprocenten, jf. § 47, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5, og dette afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering. De afledte ugesatser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i dette beløb. Ugesatserne afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 5, således at satsen pr. dag fremkommer. Timesatsen er herefter dagsatsen divideret med 7,4.

Afrundingsreglerne i § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. betyder, at resultaterne ikke bliver helt ens, selv om reguleringen af timetilskuddet for de særlige løntilskudsordninger og arbejdsløshedsdagpenge begge sker med satsreguleringsprocenten.

Ved reguleringen pr. januar 2008 blev timesatsen beregnet til 95 kr., når den blev beregnet ud fra den maximale dagpengesats (og omregnet til timer), mens den opregulerede timesats i loven blev beregnet til 94,98 kr. Uden ændringer vil forskellen mellem timesatserne beregnet på 2 forskellige måder blive større. Af forenklingshensyn er det ønskeligt, at satserne fremover følges helt parallelt.

Derfor foreslås det, at § 127 affattes således, at timesatserne i § 67 c og § 67 f beregnes på grundlag af den maksimale dagpengesats, jf. bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter gældende regler reguleres rådighedsbeløbet for ikke forsikrede ledige med satsreguleringsprocenten én gang årligt i henhold til § 127, stk. 1, det foreslås, at rådighedsbeløbet for forsikrede reguleres på samme måde.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 42.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at statens opgaver i jobcenteret overtages af kommunen i jobcenteret.

Hjemlen til at indhente de nødvendige oplysninger om ansøgeren fra kommunen og andre myndigheder foreslås ophævet som følge af, at statens opgaver i jobcenteret overtages af kommunen i jobcenteret. Kommunens hjemmel til at indhente de fornødne oplysninger fremgår af retssikkerhedslovens kapitel 3 a. Herefter kan kommunen efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder m.v., giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen.

Efter de gældende regler kan direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætte regler om administrationen af ordningerne, herunder indholdet af ansøgningerne og udbetaling af tilskud.

Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 179 af 13. marts 2008 om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Som følge af, at loven fremover skal administreres af kommunerne foreslås det, at direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen også bemyndiges til at fastsætte regler om refusion, regnskab, revision, tilsyn m.v. for kommunens tilskud efter loven.

Efter gældende regler har den handicappede person og arbejdsgiveren pligt til at tilbagebetale tilskud m.v., der er modtaget med urette, hvis den handicappede person eller arbejdsgiveren har givet urigtige erklæringer eller forsætligt har fortiet omstændigheder, der har betydning for udbetaling af tilskud.

Efter gældende regler kan den personlige assistent rekvireres hos et vikarbureau og tilskud til tegnsprogstolkning m.v. gives direkte til den organisation m.v., hvorfra bistanden er rekvireret.

I forbindelse med behandlingen af en konkret sag, har Kammeradvokaten anbefalet, at der fastsættes regler om tilbagebetaling af tilskud ydet direkte til et vikarbureau, der har leveret personlig assistance.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen om tilbagebetalingspligt også kommer til at omfatte tilskud ydet direkte til et vikarbureau m.v.

Det foreslås endvidere, at der samtidig med, at loven fremover skal administreres af kommunerne sker en harmonisering af tilbagebetalingsbestemmelsen med de gældende regler i andre love, der administreres af kommunen, fx serviceloven, førtidspensionsloven og lov om aktiv socialpolitik.

Det grundlæggende krav for tilbagebetaling af uretmæssigt modtagne ydelser er, at ydelsen skal være modtaget »mod bedre vidende«.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen ændres, således at der ikke længere stilles krav om, at der »forsætligt« er fortiet omstændigheder af betydning for udbetaling af tilskud, men at tilbagebetaling kan kræves, når den handicappede eller arbejdsgiveren »mod bedre vidende« har afgivet urigtige erklæringer om forhold, der har betydning for udbetaling af tilskud eller ikke har opfyldt betingelserne for at få tilskud.

Efter de gældende regler skal det regionale beskæftigelsesråd regelmæssigt og mindst én gang om året afholde møde med repræsentanter for Danske Handicaporganisationer og offentlige arbejdsgivere og drøfte den arbejdsmarkedspolitiske situation i beskæftigelsesregionen for handicappede personer.

Det regionale beskæftigelsesråd skal desuden udarbejde en årlig beretning vedrørende administrationen af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Beretningen skal bl.a. indeholde oplysninger om brugen af fortrinsadgangen og personlig assistance, tildeling af løntilskud til nyuddannede samt andre iværksatte initiativer.

Det fremgår af aftalen om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages som hidtil. Det fastholdes derfor, at hver af de regionale beskæftigelsesråd mindst én gang årligt skal afholde en konference med Danske Handicaporganisationer og offentlige arbejdsgivere for at drøfte den arbejdsmarkedspolitiske beskæftigelsessituation for handicappede.

Til brug for konferencerne vil de regionale beskæftigelsesråd have behov for årlige kvalitative analyser af beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap i regionen, og af den arbejdsmarkedspolitiske situation i beskæftigelsesregionen for personer med handicap.

Det foreslås, at det fremover pålægges beskæftigelsesregionen at tilvejebringe en årlig analyse af den arbejdsmarkedspolitiske situation i beskæftigelsesregionen for handicappede personer. De enkelte regionale analyser vil samlet give et billede af arbejdsmarkedet og beskæftigelsessituationen for personer med handicap på landsplan.

Proceduren med at lade regionerne gennemføre en årlig analyse, stemmer desuden godt overens med § 8 i lov om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, hvorefter beskæftigelsesregionen generelt overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stiller sin viden til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen og andre relevante interessenter på arbejdsmarkedet.

Til § 17 b

Efter de gældende regler administreres loven af staten i jobcenteret, og udgifterne til ordningerne finansieres af staten.

Som led i etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem overgår administrationen af loven til kommunerne.

Som en naturlig følge heraf foreslås det, at kommunerne fremover afholder udgifter til tilskud til personlig assistance. Det foreslås endvidere, at staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter. Hermed harmoniseres dækningen af udgifter i forbindelse med personlig assistance m.v. med de allerede gældende regler for personlig assistance efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kommunernes driftsudgifter til tilbud og hjælpemidler refunderes med 50 pct.

Til § 17 c

Det foreslås, at kommunerne får mulighed for at få forskudsrefusion fra staten. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 125.

Til § 17 d

Det foreslås, at en kommune ved en borgers tilflytning fra en anden kommune får adgang til refusion fra den tidligere opholdskommune. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 126.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af at udtrykket formidling afskaffes, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 11 og 12.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Lov om seniorjob trådte i kraft den 1. januar 2008. Ved loven fik kommunerne pligt til at ansætte personer, hvis dagpengeret var udløbet, i seniorjob i kommunen.

Ved en fejl blev der ikke etableret hjemmel i lov om seniorjob til, at det årlige tilskud fra staten til kommunen kan udbetales forskudsvist. Hjemmel til at yde forskudsvis udbetaling findes nu i de årlige finanslove. Derfor foreslås, at lov om seniorjob ændres, så der her bliver hjemmel til forskudsvis udbetaling af refusion.

Det foreslås desuden, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om udbetaling, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskuddene, og at administrationen og udbetalingen kan overføres til anden offentlig myndighed. Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at administration og udbetaling foregår efter bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område, således at tilskuddene efter lov om seniorjob administreres efter de regler der i øvrigt gælder inden for beskæftigelseslovgivningen.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om ændring af udtrykkene »registrering« og »formidling« til udtrykkene »tilmelding« henholdsvis »henvisning« i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om ændring af udtrykket »registrering« til »tilmelding« i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Som følge af at jobcentrene bliver fuldt ud kommunale, vil det afhænge af kommunens interne forhold, hvorledes der gives meddelelse om ophør af hjælpen. § 8 a, stk.1, 2. pkt., bliver dermed overflødig.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om ændring af udtrykket »formidling« til »henvisning« i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om ændring af udtrykket »konkrete, åbne jobordrer« til »konkrete job« i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i § 13, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, hvor »formidlingen af arbejde« ændres til »jobcenterets bistand med at finde arbejde«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om ændring af udtrykket »konkrete, åbne jobordrer« til »konkrete job« i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Efter gældende lovgivning er det staten i jobcenteret, der bevilger orlov til børnepasning. Som følge af at bevillingen af orlov er en myndighedsopgave, vil opgaven overgå til kommunen ved indførelsen af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.

Det fremgår af gældende regler, at lønmodtagere i beskæftigelse er omfattet af ATP-ordningen under deltagelse i uddannelse, der berettiger til godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse), hvis de modtager løn fra en arbejdsgiver, godtgørelse fra en arbejdsløshedskasse eller fra arbejdsformidlingen (jobcenteret) eller modtager jobrotationsydelse fra arbejdsformidlingen (jobcenteret).

Arbejdsformidlingen (jobcenteret) kan imidlertid ikke efter gældende regler udbetale VEU-godtgørelse til lønmodtagere. Det er arbejdsløshedskassen, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte eller uddannelsesstedet, der kan udbetale godtgørelse. Lønmodtagere, der deltager i jobrotation, modtager desuden ikke jobrotationsydelse. Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (§ 98 a) er det arbejdsgiveren, som kan få udbetalt jobrotationsydelse.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at det udgår, at lønmodtagere, som modtager godtgørelse fra arbejdsformidlingen (jobcenteret) eller jobrotationsydelse, er omfattet at ATP-ordningen.

Der er tale om en præcisering af, at Arbejdsskadestyrelsen kan indhente relevante oplysninger hos jobcenteret. Betegnelsen »kommuner« i lov om arbejdsskadesikring dækker traditionelt over socialforvaltningen.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats er ophævet ved lov nr. 522 af 24. juni 2005.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at betegnelsen »registrering som arbejdssøgende« ændres til »tilmelding som arbejdssøgende« og »formidling af arbejde/job« ændres til »henvisning til arbejde/job« overalt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem og som følge af, at betegnelsen »formidling« ændres til »henvisning«. Der er desuden tale om en konsekvens som følge af forslagets § 2, nr. 18, hvor det præciseres, at den ledige mindst hver 7. dag skal bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende. Endelig foreslås den gældende § 25 a, stk. 2, 2. pkt. ophævet som en konsekvens af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Ændringen svarer til den foreslåede ændring af § 8 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, jf. forslagets § 6, nr. 3.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at betegnelserne »registrering« ændres til »tilmelding« og »formidling« til »bistand med at finde arbejde« i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For at gøre reglerne ens for dagpenge-, kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere og udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og for at sikre en relevant konkret jobsøgning for arbejdsmarkedsparate udlændinge omfattet af integrationsloven foreslås det at supplere de gældende regler om samtalerne i forbindelse med cv med en generel bestemmelse om, at udlændinge, der alene har ledighed som problem, skal pålægges at søge to relevante konkrete job.

Med den foreslåede bestemmelse præciseres, at de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter vedrørende beskæftigelsesmål i cv og jobsøgningspligt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tillige finder anvendelse for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven. Formålet er, at udlændinge omfattet af integrationsloven skal have mindst ét realistisk beskæftigelsesmål inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft. Samtidig sikres en relevant jobsøgning også for arbejdsmarkedsparate udlændinge, der er omfattet af integrationsloven. De valgte beskæftigelsesmål skal være realistiske og kunne bestrides af den pågældende.

Ændringen svarer til de foreslåede ændringer af § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 14, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem og som følge af, at betegnelsen »formidling« ændres til »henvisning« overalt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er endvidere tale om konsekvensændringer som følge af, at § 9 om statslige rammeudbud i lov om ansvaret for og styringen af en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves og erstattes af § 12 a.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats er ophævet ved lov nr. 522 af 24. juni 2005.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Det er i § 2, stk. 2, i lov nr. 566 af 6. juni 2007 fastsat, at § 4 i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., som affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 566 af 6. juni 2007 tages op til revision i folketingsåret 2009-10.

Ved lov nr. 566 af 6. juni 2007 blev der som opfølgning på aftalen om »Flere i arbejde« skabt det overordnede grundlag for, at andre aktører, der varetager opgaver som led i den aktive beskæftigelsesindsats efter aftale med staten i jobcentret eller kommunen, har de samme muligheder som staten i jobcentret eller kommunerne med hensyn til at bruge uddannelsesaktiviteter som led i beskæftigelsesindsatsen.

Det foreslås at udskyde revisionen af § 4 i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. til folketingsåret 2011-12, hvorved erfaringer med det nye enstrengede kommunale beskæftigelsessystem vil kunne inddrages i lovrevisionen. Udskydelsen af revisionen indebærer, at de nuværende regler om anden aktør, herunder om Arbejdsmarkedsstyrelsens opgaver med anden aktør-kataloget, som beskrevet i bemærkningerne til lovforslag nr. L 209 fremsat den 12. april 2007 (Folketingstidende 2006/07 tillæg A 7527), vil blive videreført alene med de ændringer, der følger af, at opgaver for staten i jobcentret overgår til kommunerne.

Det bemærkes, at § 4 i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. ændres ved dette lovforslags § 15, nr. 3 og 4.

Der er ved lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. skabt parallelitet mellem aktiveringsansvar og finansieringsansvar med hensyn til uddannelse for den personkreds, der er omfattet af § 2, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Ved gennemførelsen af det enstrengede beskæftigelsessystem overføres statens opgaver i jobcentret til kommunerne. Finansieringsansvaret for de personer, hvor aktiveringsansvaret hidtil har været hos staten i jobcentret, overflyttes derfor til kommunerne.

De foreslåede ændringer i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. er konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Forslaget er en konsekvens af, at ansvaret for den lokale beskæftigelsesindsats ved den foreslåede omlægning bliver en kommunal opgave.

Beskæftigelsesregionerne varetager den overordnede statslige overvågning af arbejdsmarkedet, herunder beskæftigelsesprognoser og efterspørgselsvurderinger. Derfor indgår beskæftigelsesregionerne som et naturligt led i Studievalgs samarbejde om vejledningen om valg af videregående uddannelse og erhverv, på linje med ungdomsuddannelsesinstitutionerne og de videregående uddannelsesinstitutioner

Efter de gældende regler har den bemyndigede kommune en plads i det lokale beskæftigelsesråd, mens de øvrige deltagende kommuner har et medlem hver.

For at styrke det politiske fokus på beskæftigelsesindsatsen i kommunen foreslås det i forslaget til ændring af lov om ansvaret for og styringen af den beskæftigelsesmæssige indsats, jf. bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 34 og 35, at borgmesteren som øverste ansvarlige for forvaltningen af kommunen er født medlem af og formand for det lokale beskæftigelsesråd. I kommuner, hvor beskæftigelsesindsatsen varetages af et stående udvalg, fx et beskæftigelsesudvalg eller et erhvervsudvalg, foreslås det, at borgmesteren kan overlade medlems- og formandskabet til formanden for det stående udvalg.

Det foreslås endvidere, at formandens suppleant ligeledes er født suppleant, og at det er henholdsvis viceborgmesteren og næstformanden for det stående udvalg, der er suppleant.

Som konsekvens heraf foreslås det, at formandens og suppleantens funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Som følge af dette forslag foreslås det, at den tilsvarende bestemmelse indføres for et forpligtende kommunalt samarbejde, således at det er borgmesteren i den bemyndigede kommune eller formanden for et eventuelt stående udvalg, hvis borgmesteren peger på denne, der er født formand for og medlem af det lokale beskæftigelsesråd.

I dette forslags § 1 foreslås lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats ændret således, at staten ikke skal deltage i varetagelsen af sekretariatsbistanden for de lokale beskæftigelsesråd. I § 19, nr. 3, foreslås, at staten heller ikke skal deltage i varetagelsen af sekretariatsbistanden for de lokale beskæftigelsesråd i tilfælde, hvor kommuner samarbejder om beskæftigelsesopgaverne i et forpligtende kommunalt samarbejde efter loven herom.

Bestemmelsen i § 12, stk. 4, i lov om forpligtende kommunale samarbejder vedrører fordelingen mellem kommunerne i et forpligtende kommunalt samarbejde af udgifterne til det lokale beskæftigelsesråd.

Som følge af etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem, vil det fremover udelukkende være kommunerne, der afholder udgiften til det lokale beskæftigelsesråd. Ændringen i § 19, nr. 3 og 4, 1. led, er således konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Efter loven fordeles de kommunale udgifter til det lokale beskæftigelsesråd mellem kommunerne i forhold til det af velfærdsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag. Med ændringen i § 19, nr. 4, 2. led, sikres det, at ændringer i udskrivningsgrundlaget afspejles i fordelingen af udgifterne.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.