Lovforslag som fremsat nr. 2008/1 LSF 185 af 01. april 2009

Den fulde tekst

Fremsat den 31. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love samt om ophævelse af lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse

(Etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem m.v.)

Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet

§ 1

I lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som ændret ved § 1 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 5 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 176 af 27. februar 2007 og § 1 i lov nr. 292 af 27. marts 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, udgår: »staten og«.

2. I § 3 ændres »Staten og kommunalbestyrelsen« til: »Kommunalbestyrelsen«.

3. I § 6, stk. 1, ændres »statens og kommunernes beskæftigelsesindsats« til: »beskæftigelsesindsatsen«.

4. § 6, stk. 2, ophæves.

5. I § 7, stk. 1, udgår: »og for den statslige beskæftigelsesindsats i jobcentre«.

6. § 7, stk. 2, ophæves.

7. I § 8, stk. 1, ændres »de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen« til: »jobcentrene«.

8. I § 8, stk. 2, ændres »den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats« til: »beskæftigelsesindsatsen«.

9. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan pålægge beskæftigelsesregionen at varetage andre opgaver, herunder administrative opgaver, der vedrører beskæftigelsesindsatsen.

Stk. 4. Beskæftigelsesregionen etablerer en rådgivningsfunktion, der kan bistå de enkelte jobcentre med at analysere og vurdere resultater af indsatsen, tilrettelægge arbejdsgange og håndtere indsatsen for særlige målgrupper m.v. Beskæftigelsesregionen orienterer løbende det regionale beskæftigelsesråd om rådgivningsfunktionens arbejde og resultater.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

10. § 9 ophæves.

11. I § 10 og § 40 ændres »de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter« til: »kommunen«.

12. § 11, stk. 1 og 2, affattes således:

»Hvis regionsdirektøren konstaterer, jf. § 8, stk. 2, at resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre, kan regionsdirektøren indgå en skriftlig aftale med kommunen om at forbedre indsatsen.

Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale, eller beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt, kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren pålægge kommunen at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen og rådgivningsfunktionen, efter § 8, stk. 4.«

13. I § 11 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Pålæg om at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge omfattet af integrationsloven gives efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

14. § 11, stk. 4, som bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Kommunen har pligt til at efterkomme et pålæg efter stk. 2 og afholder samtlige udgifter forbundet med et pålæg om at benytte andre aktører efter stk. 2, nr. 2.«

15. I § 12 og § 46, stk. 1, ændres »de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen« til: »kommunen«.

16. Efter § 12 indsættes før overskriften:

»Statslige rammeudbud

§ 12 a. Beskæftigelsesministeren kan beslutte, at regionsdirektøren efter høring af det regionale beskæftigelsesråd gennemfører statslige rammeudbud på områder, hvor jobcentre har betydelige udfordringer.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration beslutte, at der gennemføres rammeudbud, jf. stk. 1, der vedrører beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge omfattet af integrationsloven.

Stk. 3. Kommunen har pligt til at anvende de andre aktører, der er omfattet af et statsligt rammeudbud, der er gennemført efter stk. 1 eller 2, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Regionsdirektøren kan efter ansøgning fra jobcenteret og efter en konkret vurdering af jobcenterets indsats og resultater over for en målgruppe, der er omfattet af et rammeudbud efter stk. 1 eller 2, fritage jobcenteret for pligten til at anvende andre aktører efter stk. 3. Regionsdirektøren hører i denne forbindelse det regionale beskæftigelsesråd.«

17. I § 13, stk. 1, ændres »den kommunale beskæftigelsesindsats« til: »beskæftigelsesindsatsen« og i stk. 2 ændres »Den kommunale beskæftigelsesindsats« til: »Beskæftigelsesindsatsen«.

18. I § 13, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »barsel«: », lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.«

19. I § 14, stk. 1, indsættes efter »udlændinge m.fl.«: », lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.«

20. § 15, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen opretter et bestemt tjenestested (et jobcenter) i kommunen, hvor beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder varetages.«

21. § 16 ophæves.

22. § 17 affattes således:

»§ 17. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med KL (Kommunernes Landsforening) fastsætte regler om anvendelse af fælles logo, grafisk design m.v. i kommunikationen med borgere, virksomheder og andre samarbejdsparter.«

23. §§ 18-22 ophæves.

24. § 23, stk. 1, affattes således:

»Kommunen skal under inddragelse af det lokale beskæftigelsesråd udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen skal drøftes med beskæftigelsesregionen forud for planens forelæggelse for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år behandler kommunalbestyrelsen beskæftigelsesplanen med det lokale beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i et møde.«

25. § 24, stk. 1, affattes således:

»Kommunen skal årligt udarbejde en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Resultatrevisionen skal drøftes med beskæftigelsesregionen forud for forelæggelsen for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år behandler kommunalbestyrelsen resultatrevisionen med det lokale beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i et møde.«

26. § 24, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

27. I § 25 og § 47, stk. 4, ændres »De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret« til: »Kommunen«.

28. I § 32, stk. 1, ændres »Staten og kommunen overlader« til: »Kommunen kan i henhold til en indgået databehandleraftale, jf. § 42 i lov om behandling af personoplysninger, overlade«.

29. I § 32 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om at overlade oplysninger til anden aktør.«

30. I § 39, stk. 1, ændres »den statslige og den kommunale beskæftigelsesindsats« til: »beskæftigelsesindsatsen«.

31. I § 41 ændres »over for særlige målgrupper, jf. § 9« til: », jf. § 12 a«.

32. I § 44, § 46, stk. 2 og 3, og § 47, stk. 2 og 3, ændres »de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret« til: »kommunen«.

33. § 45, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-9 bliver herefter nr. 1-8.

34. § 45, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Borgmesteren er formand for rådet. Varetages beskæftigelsesindsatsen i kommunen af et stående udvalg, jf. § 14, stk. 3, kan borgmesteren beslutte, at formanden for det stående udvalg er formand for rådet. Formandens suppleant er henholdsvis viceborgmesteren og næstformanden i det stående udvalg. Formandens funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.«

35. I § 45, stk. 6, ændres »De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret varetager i fællesskab« til: »Kommunen varetager«.

36. I § 51 udgår: »og staten«.

37. I § 56, stk. 1 og 2 udgår »til ledige dagpengemodtagere«.

38. § 56 a, stk. 1, affattes således:

»Jobcenteret kan inden for kvoten anmode kommuner, regioner eller statslige myndigheder om at stille en konkret løntilskudsplads, jf. § 56, til rådighed for personer omfattet af § 2, nr. 1-4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller udlændinge, der modtager introduktionsydelse efter integrationsloven. Jobcenteret kan fastsætte tidspunktet for påbegyndelse af løntilskudspladsen til et bestemt tidspunkt efter udløbet af fristen i stk. 4.«

39. I § 56 a, stk. 2 og 6, udgår »staten i«.

40. § 57, stk. 2 og 3, ophæves.

41. § 58, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Oplysninger i det fælles datagrundlag kan bruges til fastlæggelse af borgernes rettigheder og pligter efter lovgivningen, jobsøgning, match-kategorisering, tilrettelæggelse og opgørelse af indsatsen over for de forskellige målgrupper, understøttelse af sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger, visitation, tilsyn, statistik samt anden forvaltning af lovgivningen, jf. stk. 1. Oplysningerne kan endvidere bruges til kontrol.«

42. I § 58 indsættes som stk. 3-7:

»Stk. 3. Som en del af det fælles it-baserede datagrundlag efter stk. 1 etablerer beskæftigelsesministeren et register for medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser.

Stk. 4. For at sikre en koordineret indsats i forhold til borgeren på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser etablerer beskæftigelsesministeren som en del af det fælles it-baserede datagrundlag et landsdækkende register omfattende tilmeldinger i jobcentrene, match-kategoriseringer og andre tværgående grupperinger i den arbejdsmarkedsrettede lovgivning.

Stk. 5. Offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, der indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag, er hver især dataansvarlige for indberetningen, brug af data lokalt samt herudover ansvarlige for at orientere de registrerede om registreringer i det fælles it-baserede datagrundlag.

Stk. 6. Arbejdsmarkedsstyrelsen er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter.

Stk. 7. De enkelte kommuner er hver for sig dataansvarlige i relation til andre aktører som databehandlere, jf. § 32.«

43. I § 59 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus sammen med andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning samt styring og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.«

44. § 60 affattes således:

»§ 60. Beskæftigelsesministeren etablerer og driver Jobnet som et landsdækkende system for registrering af jobannoncer fra arbejdsgivere og de jobsøgendes cv’er.

Stk. 2. De enkelte jobcentre er forpligtede til at indlægge stillingsopslag, der modtages fra arbejdsgiverne, i Jobnet.

Stk. 3. Cv-oplysninger og oplysninger om de lediges brug af Jobnet kan bruges til opfølgning på de lediges opfyldelse af rådighedsforpligtelsen, herunder til kontrol i medfør af bestemmelserne i §§ 68 og 68 b.

Stk. 4. Kommunerne er forpligtet til at udarbejde jobcenterets hjemmeside som en del af Jobnet og skal bruge de retningslinjer for design og logo, som er fælles for alle jobcentre.

Stk. 5. Med Jobnet som fælles indgang for borgere og virksomheder etablerer og driver beskæftigelsesministeren selvbetjeningsløsninger fælles for alle jobcentre.

Stk. 6. Data, som er registreret i selvbetjeningsløsninger, herunder tilmelding, tilmeldtes cv-oplysninger, fraværsperioder, bekræftelse af jobsøgning og andre oplysninger til brug for sagsbehandling i jobcentrene, indgår i det fælles datagrundlag.

Stk. 7. Data om enkeltpersoner, herunder data registret i selvbetjeningsløsninger, vises ved opslag på den pågældende side på Jobnet (Min side) eller ved opslag i anden landsdækkende portal.

Stk. 8. De kommunale systemer skal indrettes på en sådan måde, at systemerne og Jobnet med tilhørende faciliteter til selvbetjening og opslag på Min side, jf. stk. 7, kan udveksle data og funktionaliteter ved brug af fællesoffentlige standarder.«

45. § 61 affattes således:

»§ 61. Beskæftigelsesministeren kan etablere og drive andre it-systemer, herunder landsdækkende it-systemer på områder af særlig betydning for effektiviteten og dækningen af it-understøtningen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.«

46. § 62 affattes således:

»§ 62. Offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, har pligt til at indberette data om arbejdsmarkedsforhold, om virksomheders og borgeres deltagelse i arbejdsmarkedsrettede ordninger, beskæftigelsesindsatsen over for borgere, data om ydelsesforløb og andre data til forvaltning af lovgivningen og opfølgning på indsatsen til Beskæftigelsesministeriets it-systemer, herunder det statistiske datavarehus og det fælles it-baserede datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Stk. 2. Der kan ikke kræves betaling for tilvejebringelse og indsendelse af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.«

47. I § 63, stk. 1, ændres »Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Socialministeriet« til: »Velfærdsministeriet«.

48. I § 65 indsættes efter »fælles it-servicer«: »samt at bruge de landsdækkende systemer, som nævnt i §§ 58-61«.

49. I § 65 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. For at sikre en jobrettet og aktiv indsats på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser kan beskæftigelsesministeren fastlægge landsdækkende krav til ibrugtagning, opbygning, indretning og brug af de it-værktøjer, som offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører anvender i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen.«

50. § 66 affattes således:

»§ 66. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om omfanget og brugen af de systemer, der er nævnt i §§ 58-61, herunder regler om dataansvar, registrering af cv’er og jobannoncer i Jobnet.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om den i §§ 62-64 nævnte indberetning og udveksling af data, den i § 65 nævnte anvendelse af fælles standarder og it-servicer og den i § 67 a nævnte datagenopretning, herunder om, hvordan offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører skal levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets it-systemer om virksomheder og personer, som er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og den øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning.«

51. Efter § 67 indsættes:

»§ 67 a. Hvis en kommune ikke overholder de regler, der er fastsat om indberetning af data m.v. efter § 66, kan de statslige beskæftigelsesmyndigheder iværksætte foranstaltninger til genopretning af data.

Stk. 2. De statslige beskæftigelsesmyndigheder kan stille krav om, at jobcenteret inden for en nærmere fastsat frist udarbejder en konkret handlingsplan for genopretning af data.

Stk. 3. De statslige beskæftigelsesmyndigheder kan pålægge kommunen at medvirke til, at handlingsplanen udbygges ved inddragelse af ekstern bistand, kommunens revision eller anden bistand. De statslige beskæftigelsesmyndigheder træffer herefter efter forudgående høring af kommunen beslutning om indhold og frister i handlingsplanen for datagenopretningen. De statslige beskæftigelsesmyndigheder kan herunder pålægge kommunen at anvende et it-system, der opfylder de statslige myndigheders krav til kvalitet, form, indhold og hyppighed af indberetning af data m.v.«

52. I § 68 indsættes efter »ydelser«: », herunder manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen«.

53. I § 68 a, stk. 2, ændres »De myndigheder, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen« til: »Statslige og kommunale myndigheder med ansvar for beskæftigelsesindsatsen«.

54. I § 68 a indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregistret anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus til løsning af de statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet.

Stk. 5. Data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregistret anvendes i det fælles datagrundlag til opgørelse af beskæftigelseskravet, indplacering i og forbrug af dagpengeperiode m.v., opgørelse af beskæftigelseseffekten af indsatsen m.v.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.

55. I § 69 og § 70, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 5-12« til: »§§ 5-12 a«.

§ 2

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008, som ændret ved § 2 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 og ved lov nr. 1396 af 27. december 2008 foretages følgende ændringer:

1. I § 1 a ændres »Statens og kommunalbestyrelsens« til: »Kommunalbestyrelsens«.

2. § 2, nr. 1, affattes således:

»1) Ledige, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«

3. § 3, stk. 7, ophæves.

4. I § 4 a, stk. 1, ændres »de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentre« til: »jobcenteret«.

5. § 4 b affattes således:

»§ 4 b. Kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter denne lov. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.«

6. I § 4 c, stk. 1, udgår »af staten eller kommunen i jobcentret« og »staten og kommunen i«.

7. § 4 c, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Andre aktører skal overholde samme regler, som gælder for kommunen i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter denne lov.«

8. § 4 c, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder om frister, underretninger og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen. Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til at give jobcentret de nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-10, til brug for administrationen af den beskæftigelsesmæssige lovgivning m.v.«

9. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Jobcenterets bistand til at finde arbejde og arbejdskraft«

10. § 5 affattes således:

»§ 5. Jobcenteret har til opgave at bistå alle arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå arbejdsgivere med at finde arbejdskraft.

Stk. 2. Bistanden kan bl.a. ske ved, at

1) en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en arbejdsgiver direkte henvises til et konkret job,

2) der indhentes og videregives information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende eller

3) råde virksomheder og arbejdssøgende til selv at etablere kontakten ved at anvende Beskæftigelsesministeriets database Jobnet eller jobbanken Workindenmark.

Stk. 3. Arbejdsløshedskasserne kan bistå egne ledige medlemmer med at finde arbejde.«

11. I § 6 ændres »strejke eller lockout, må der ikke formidles arbejdskraft« til: »strejke, lockout eller blokade, må der ikke ydes bistand med at finde arbejdskraft«.

12. I § 7, stk. 1, og § 30, stk. 2, ændres »staten« til: »jobcenteret«.

13. I § 7, stk. 1, ændres »formidlingsaktiviteter« til: »aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft«.

14. § 8 affattes således:

»§ 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bistand til at finde arbejde og arbejdskraft, herunder henvisning til tilbud efter kapitel 10-12, om støtte til særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft og om støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde. Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, kan pålægges at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker henvisning af arbejdssøgende.«

15. Kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Information og vejledning i jobcenteret

§ 9. Arbejds- og uddannelsessøgende kan af jobcenteret få

1) information og vejledning om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse,

2) information og vejledning om indlæggelse af cv i Jobnet, jf. § 12, samt

3) information om andre aktiviteter efter denne lov.

§ 10. Private og offentlige arbejdsgivere kan af jobcenteret få

1) information og vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold og

2) information og vejledning om indlæggelse af job i Jobnet, jf. § 12.

Stk. 2. Jobcenteret kan yde en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats over for ledige og personer, som har problemer med at fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Denne service tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under etablering og forløb af ansættelsesforhold, herunder behovet for at lette virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med en ansættelse.«

16. I overskriften til kapitel 5 ændres »Registrering« til: »Tilmelding«.

17. I § 11, stk. 1, ændres »registrere« til: »tilmelde« og »hos staten i et jobcenter« til: »i jobcenteret«.

18. § 11, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret på den første ledighedsdag. Den ledige skal mindst hver 7. dag bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende.

Stk. 3. En person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen alene på grund af ledighed, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker. Den ledige skal mindst hver 7. dag bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.«

19. I § 11, stk. 4, § 13, stk. 2, og § 14, stk. 2, ændres »registrering« til: »tilmelding«.

20. Overskriften til kapitel 6 affattes således:

»Oplysninger om job og cv«

21. § 13, stk. 1, affattes således:

»Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, og som er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 11, stk. 2 og 3, skal give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde. De personer, som er nævnt i 1. pkt., skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.«

22. I § 13, stk. 2, udgår »formidlingsrelevante«.

23. I § 13, stk. 3, ændres »Staten og kommunerne« til: »Jobcenteret«.

24. § 14, stk. 1, affattes således:

»For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, skal der senest 1 måned efter tilmeldingen afholdes en samtale med personen, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Under samtalen skal det aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes, og personen skal pålægges at søge mindst to relevante konkrete job.«

25. I § 16, stk. 2, ændres »registreres som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret« til: »tilmeldes som arbejdssøgende i jobcenteret«.

26. I § 19 ændres »registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret« til: »tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret«.

27. § 21 a, stk. 1, affattes således:

»Modtager jobcenteret meddelelse om, at der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rådighed for en person omfattet af § 2, nr. 1, og om, at den pågældende anmoder om dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal jobcentret straks indkalde personen til en individuel jobsamtale, der skal afholdes inden for en uge, fra jobcenterets modtagelse af meddelelsen.«

28. I § 21 a, stk. 3, ændres »Staten og kommunen i jobcenteret« til: »Jobcenteret«.

29. I § 21 b, stk. 1 og 3, § 23, § 69, stk. 1, § 70, stk. 1 og 3, § 70 a, stk. 2, § 72, stk. 2 og 3, § 73 c, stk. 4, § 74, stk. 1, 2 og 3, og § 75, stk. 1, ændres »Kommunen« til: »Jobcenteret«.

30. I § 21 b, stk. 2 og 5, ændres to steder »kommunen« til: »jobcenteret«.

31. Overskriften til § 21 c affattes således:

»Systematisk henvisningsforløb«

32. I § 21 c ændres »staten eller kommunen i jobcenteret formidler« til: »jobcenteret henviser«, og »formidlingsforløb« til: »henvisningsforløb«.

33. § 21 d, stk. 1 og 2, affattes således:

»Jobcenteret skal hurtigst muligt henvise personen til endnu et job efter § 5, stk. 2, nr. 1, og skal løbende fortsætte hermed indtil 3 måneder efter første henvisning efter § 21 c, hvis personen ikke kommer i beskæftigelse.

Stk. 2. Er der ikke job, jf. stk. 1, personen kan henvises til, skal jobcenteret pålægge personen at søge et antal relevante konkrete job på Jobnet. Jobbene findes i samarbejde med personen.«

34. I § 21 e, stk. 2, udgår »af staten eller kommunen i jobcenteret«.

35. I § 21 e, stk. 3, ændres »§ 9« til: »§ 12 a«, og »staten eller kommunen i jobcenteret« ændres til: »kommunen«.

36. I § 22, stk. 1, ændres »Staten og kommunen« til: »Jobcenteret«.

37. I § 24, stk. 1, ændres »eller ydelser efter § 55 i« til: »efter«.

38. I § 28, stk. 1, udgår »af staten henholdsvis kommunen«.

39. I § 28, stk. 3, ændres »kommunens« til: »jobcentrets«.

40. I § 31 a, stk. 1, udgår »henholdsvis staten« og »arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse« ændres til: »dagpenge«.

41. I § 31 a, stk. 3 og 4, udgår »henholdsvis staten« og i § 31 a, stk. 4, udgår: »eller staten«.

42. § 36, stk. 4-6, ophæves.

43. I § 37, stk. 2, ændres »Staten henholdsvis kommunen« til: »Jobcenteret«.

44. I § 37, stk. 3, ændres »staten og kommunen« til: »jobcenteret«.

45. § 38, stk. 1, affattes således:

»Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, modtager under tilbud om vejledning og opkvalificering dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

46. § 38, stk. 3, ophæves.

47. I § 44, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 2 og 3« til: »stk. 1, nr. 3 og 4«.

48. § 45, stk. 1, affattes således:

»Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, modtager under tilbud om virksomhedspraktik dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

49. I § 64, stk. 2, ændres »§ 2, nr. 1« til: »§ 2, nr. 1-3«.

50. § 64, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

51. § 67 b, stk. 1, affattes således:

»Ved aftaler om ansættelse med løntilskud efter § 67 a skal jobcenteret alene påse, at betingelserne i § 67 a, stk. 2, er opfyldt. Jobcenteret skal ikke foretage en vurdering efter § 22, stk. 3.«

52. § 67 e, stk. 1, affattes således:

»Ved aftaler om ansættelse med løntilskud efter § 67 d skal jobcenteret alene påse, at betingelserne i § 67 d, stk. 2, er opfyldt. Jobcenteret skal ikke foretage en vurdering efter § 22, stk. 3.«

53. I § 69 indsættes efter stk. 2:

»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob, hvor arbejdet udføres i udlandet.«

54. § 71, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Tilskud til lønnen udbetales til arbejdsgiveren«

55. I § 71, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »Tilskuddet«: »til lønnen«.

56. I § 72, stk. 1, § 73 c, stk. 2, og § 74 b ændres »kommunen« til: »jobcenteret«.

57. I § 73 b, stk. 4, udgår »af kommunen«.

58. I § 73 c, stk. 1, 1. pkt. udgår », jf. § 26 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,«.

59. I § 73 c, stk. 3, udgår », jf. § 27 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats«.

60. I § 75 a, stk. 1, ændres »Kommunen i jobcenteret« til: »Jobcenteret«.

61. § 75 a, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Bestemmelserne om ydelser m.v. i § 38 og § 45 finder ikke anvendelse for personer omfattet af § 2, nr. 10.«

62. I § 81 a, stk. 1, udgår »staten eller kommunen i«.

63. I § 83, stk. 1, ændres »kommunens« til: »jobcenterets«.

64. I overskriften til kapitel 16 ændres »eller ydelser efter § 55 i« til: »efter«.

65. I § 84, stk. 1, udgår »statens«.

66. I § 85, stk. 1 og 3, §§ 86-88, § 89, stk. 1, to steder i § 89, stk. 2, og § 89 stk. 3, indsættes efter »ret og pligt til«: »at påbegynde«.

67. I § 85, stk. 4, 5. pkt., ændres »afgives« til: »påbegyndes«.

68. § 90 ophæves.

69. I § 90 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Stk. 1, 2. pkt. finder ikke anvendelse på personer, der ansættes med løntilskud i en offentlig virksomhed, og hvor det fastsatte timetal er på mindre end 6 timer i gennemsnit om dagen, jf. § 55.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

70. I § 91 ændres »§ 90« til: »§ 90 a«.

71. I § 96, stk. 2, ændres to steder »12 måneder« til: »9 måneder«.

72. I § 97, stk. 1, ændres »staten eller kommunen« til: »jobcenteret«.

73. I § 98 a, stk. 1, udgår »staten i«.

74. I § 98 b, stk. 4, ændres », jf. § 53, stk. 4, i« til: »efter«.

75. I § 102, stk. 1, og § 105 ændres »Staten« til: »Jobcenteret«.

76. § 104 affattes således:

»§ 104. Jobcenteret skal give arbejdsløshedskassen de nødvendige oplysninger til brug for arbejdsløshedskassens administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om jobcenterets underretninger til arbejdsløshedskassen efter stk. 1, herunder om omfanget af oplysningerne, måden samt tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.«

77. § 105 a ophæves.

78. § 106 affattes således:

»§ 106. Arbejdsløshedskassen skal give jobcenteret de nødvendige oplysninger om dens medlemmer til brug for jobcenterets administration af reglerne i denne lov. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om omfanget af oplysningerne, måden samt tidspunkt og formen for afgivelse af oplysningerne.«

79. I § 109 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Kommunen skal bidrage til finansiering af statens udgifter til befordringsgodtgørelse efter denne lovs § 82, jf. § 79, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne i § 82 a, stk. 2, 5 og 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Kommunens bidrag efter stk. 2 udgør 50 pct. af statens udgifter, jf. dog § 117 b, stk. 1, 5. pkt.«

80. § 110, stk. 1-3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.

81. I § 110, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »de i stk. 1 omhandlede tilskud og ydelser« til: »tilskud og ydelser efter kapitel 12, 14 og 18«.

82. § 112 ophæves.

83. I § 113, stk. 1 og 2, udgår »staten og«.

84. Kapitel 21 ophæves.

85. Overskriften til kapitel 23 affattes således:

»Statens refusion til kommunerne«

86. § 117 affattes således:

»§ 117. Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og til administration i øvrigt m.v., jf. dog § 117 a. Kommunen afholder desuden endeligt udgifterne til godtgørelse efter § 50 a, særlige aktiviteter efter § 7 og til lægeerklæringer.«

87. Efter § 117 indsættes:

»§ 117 a. Kommunens udgifter til vederlag til en anden aktør, der efter § 4 b varetager indsatsen, herunder de i § 117, 1. pkt. nævnte opgaver, for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, 6-8 og 10, refunderes med 50 pct. Dækker vederlaget udgifter, der efter §§ 117 b-124 berettiger til højere refusion, kan udgifterne refunderes efter disse bestemmelser.

Stk. 2. Udgifterne efter stk. 1, 1. pkt., medtages inden for rådighedsbeløbet efter § 117 b, stk. 1, for personer omfattet af § 2, nr. 1, og inden for rådighedsbeløbet efter § 118, stk. 1, for personer omfattet af § 2, nr. 2-4, 6-8 og 10. Dækker vederlaget til anden aktør udgifter, der kan refunderes uden for et rådighedsbeløb efter §§ 117 b-124, kan udgifterne refunderes efter disse bestemmelser.

§ 117 b. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Det samme gælder udgifter til undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77, samt udgifter efter §§ 81a, 99 og 101. Rådighedsbeløbet opgøres til 18.500 pr. år (2009-niveau) pr. person i målgruppen, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret. Ved opgørelsen af målgruppen i forhold til rådighedsbeløbet efter 3. pkt. medregnes dog ikke personer, der har indgået uddannelsesaftaler eller elevkontrakter med virksomheder, regioner eller kommuner, som modtager løntilskud efter § 68, stk. 2. Ved beregning af kommunens samlede udgifter, der indgår i opgørelsen af rådighedsbeløbet, jf. 1. pkt., medregnes statens udgifter til befordringsgodtgørelse efter denne lovs § 82, jf. § 79, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler efter §§ 76 og 77, bortset fra udgifter til undervisningsmaterialer til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Staten refunderer desuden 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorer efter §§ 78-81 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.

Stk. 3. Staten refunderer 75 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12 for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, jf. dog § 122 b.«

88. I § 118, stk. 1, ændres »kapitel 14 og §§ 83, 99 og 101« til: »§§ 76, 77, 81 a, 83, 99 og 101«

89. I § 118 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke.

»Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til mentorer efter §§ 78-81 til personer omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

90. § 121, stk. 3, 2. pkt. ophæves.

91. § 122 affattes således:

»§ 122. Staten refunderer 75 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, hvis personen er medlem af en arbejdsløshedskasse. For øvrige personer refunderer staten 65 pct. For udgifter efter kapitel 14, §§ 99 og 101 refunderes 50 pct. af en kommunes udgifter.«

92. Efter § 122 indsættes:

»§ 122 a. Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i § 117 b, stk. 1, for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i § 118, stk. 1, for øvrige personer, 50 pct. af kommunens udgifter efter § 8 til støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde.

§ 122 b. Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til løntilskud til virksomheder, regioner og kommuner, der indgår uddannelsesaftaler eller elevkontrakter med personer, der er fyldt 25 år efter regler, der er fastsat af beskæftigelsesministeren, jf. § 68, stk. 2.

§ 122 c. Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til jobrotationsydelse efter § 98 a, stk. 3.«

93. § 127, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) løntilskud efter § 63,«

94. I § 127, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »rådighedsbeløbet efter«: »§ 117 b og«.

95. I § 127 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Løntilskuddet pr. time efter § 67 c og § 67 f, skal beregnes på grundlag af den årligt regulerede maksimale dagpengesats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

96. Overskriften før § 128 affattes således:

»Klage over jobcenterets afgørelser«

97. I § 128, stk. 1, ændres »Klage over statens og kommunens afgørelser i jobcenteret« til: »Jobcenterets afgørelser«.

98. § 128, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ved klage over jobcenterets afgørelser efter kapitel 9-12 vedrørende personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, træffer beskæftigelsesankenævnet afgørelse i sagen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i beskæftigelsesankenævnet, når jobcenterets afgørelse er begrundet i

1) personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov eller

2) at beskæftigelsesindsatsen for personen skal varetages af en anden aktør.«

99. I § 131 ændres »den myndighed i jobcenteret, der har afgivet tilbud om ansættelse med løntilskud af den, som beregningen vedrører« til: »jobcenteret«.

100. § 133, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

§ 3

I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 8. februar 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, § 8, stk. 2, § 14, § 14 a, stk. 2, § 16 a, stk. 2 og § 16 b, stk. 1, udgår »staten i«.

2. I § 11 og § 16 a, stk. 1, ændres »Staten i jobcenteret« til: »Jobcenteret«.

3. § 16 a, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

4. I § 16 a, stk. 4, der bliver stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Endvidere fastsætter direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen regler om udbetaling af refusion, regnskab, revision m.v.«

5. § 16 b, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Der er pligt til at tilbagebetale tilskud m.v., som er udbetalt på et urigtigt grundlag, når den handicappede person, virksomheden eller et vikarbureau, der har ydet personlig assistance, mod bedre vidende har afgivet urigtige erklæringer eller fortiet omstændigheder af betydning for udbetaling af tilskud eller ikke har opfyldt betingelserne for at få tilskud.«

6. § 17, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Beskæftigelsesregionen udarbejder årligt en analyse om den arbejdsmarkedspolitiske situation for handicappede personer i beskæftigelsesregionen.«

7. § 17, stk. 3 og 4, ophæves.

8. I § 17 a, stk. 1, udgår »statens«.

9. Efter § 17 a indsættes i kapitel 7:

»Finansiering m.v.

§ 17 b. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter i forbindelse med tilskud efter kapitel 3 og 4.

§ 17 c. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov.

§ 17 d. Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

§ 4

I lov nr. 1543 af 20. december 2006 om seniorjob foretages følgende ændringer:

1. I overskriften til kapitel 4 ændres »formidlet« til: »henvist«.

2. I § 10, 1. pkt. ændres »formidles« til: »henvises til«.

3. I § 10, 2. pkt., udgår »hos staten«.

4. I § 11, stk. 1, nr. 2, ændres »er formidlet af staten i« til: »som personen er henvist til af«.

5. I § 12, stk. 1, og § 13 ændres »§ 15, stk. 3,« til: »§ 15, stk. 5,«

6. I § 12, stk. 2, nr. 1, ændres »formidlede« til: »henviste«.

7. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Staten yder tilskud forskudsvist i forhold til antallet af ansatte i seniorjob.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for de i stk. 1 omhandlende tilskud og kan herunder bestemme, at administrationen og udbetalingen til kommunerne kan varetages af en anden offentlig myndighed.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

§ 5

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008, som ændret ved § 2 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og lov nr. 118 af 17. februar 2009, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »staten i jobcenteret« til: »jobcenteret«.

2. I § 57, stk. 4, ændres »registreret« til: »tilmeldt«, »Registreringen« til: »Tilmeldingen« og »registrering« til: »tilmelding«.

3. I § 57, stk. 5, ændres »registrering« til: »tilmelding«.

4. I § 62, stk. 1, nr. 3, ændres »formidlingssamtaler« til: »henvisningssamtaler« og »formidlingsrelevante« til: »henvisningsrelevante«.

5. I § 62, stk. 1, nr. 5, ændres »formidles« til: »henvises til«.

6. I § 63, stk. 1, nr. 1, ændres »der er formidlet« til: »som pågældende er henvist til«.

7. I § 63 a, stk. 1, 2 og 3, ændres »formidlings-« til: »henvisnings-«.

8. I § 71, 1. pkt., ændres »formidlet« til: »henvist« og »formidles« til: »henvises«, og i 2. pkt. ændres »arbejdet formidles ved henvisning til samtale« til: »pågældende henvises til en samtale«.

9. I § 94 udgår »staten i«.

§ 6

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007, som ændret ved § 1 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 31 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »registrering« til: »tilmelding«, »registreringen« til: »tilmeldingen«, »registrere« til: »tilmelde« og »registreret« til: »tilmeldt«.

2. I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 13 a, stk. 2, § 13 b, stk. 1, og § 38 e, stk. 1 og 2, udgår »hos staten«.

3. § 8 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

4. I § 10, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., ændres »Kommunen i jobcenteret« til: »Jobcenteret«.

5. I § 13, stk. 2, nr. 1, ændres »formidlet arbejde« til: »arbejde, som personen er henvist til«.

6. § 13, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) udebliver fra en jobsamtale eller en cv-samtale i jobcenteret eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,«

7. I § 13, stk. 2, nr. 4, og § 38 a, stk. 1, nr. 3, ændres »staten i jobcenteret, kommunen« til: »jobcenteret«.

8. I § 13 a, stk. 1, 2. pkt., og § 38 a, stk. 1, nr. 4, ændres »staten i jobcenteret eller kommunen« til: »jobcenteret«.

9. I § 13 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »konkrete, åbne jobordrer« til: »konkrete job«.

10. I § 13 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »formidlingen af« til: »jobcenterets bistand med at finde«.

11. I § 38 a, stk. 1, nr. 4, ændres »konkrete åbne jobordrer« til: »konkrete job«.

12. § 38 d, stk. 1, affattes således:

»Hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, en cv-samtale eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretages der fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen eller ægtefællen skulle være mødt til jobsamtalen, cv-samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet.«

§ 7

I lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, som ændret ved § 1 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 3 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, § 17 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, lov nr. 389 af 27. maj 2008 og § 8 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 1, udgår »staten i jobcenteret,«.

§ 8

I lov om børnepasningsorlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 193 af 23. marts 2004, som ændret ved § 6 i lov nr. 1380 af 20. december 2004, § 8 i lov nr. 327 af 18. maj 2005, § 21 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og § 7 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

1. Overalt i loven ændres »staten i jobcenteret« til: »kommunen«, »Staten i jobcenteret« til: »Kommunen« og »Staten i jobcenterets« til: »Kommunens«.

§ 9

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 8. juli 2008, som ændret ved § 7 i lov nr. 515 af 17. august 2008, § 7 i lov nr. 517 af 17. juni 2008 og lov nr. 1063 af 6. november 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 a, stk. 3, ændres », godtgørelse fra en arbejdsløshedskasse eller fra arbejdsformidlingen eller modtager jobrotationsydelse fra arbejdsformidlingen« til: »eller godtgørelse fra en arbejdsløshedskasse, fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte eller fra uddannelsesstedet«.

§ 10

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 37, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter kommuner: », jobcentre«.

§ 11

Lov nr. 139 af 25. marts 2002 om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse ophæves.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

§ 12

I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18. marts 2006, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 104 af 7. februar 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 1, udgår »staten i«.

§ 13

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1593 af 14. december 2007, som ændret ved § 32 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 23 b, stk. 7, udgår »og § 20 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats«.

2. I § 25, stk. 3, ændres to steder og i § 25 a, stk. 1, nr. 4, ændres »staten i jobcentret« til: »jobcenteret«.

3. I § 25 a, stk. 1, nr. 1, ændres »formidlet arbejde« til: »arbejde, som udlændingen er henvist til«.

4. I § 25 a, stk. 1, nr. 2, udgår to steder og i § 30 a, stk. 1, udgår »hos kommunen«.

5. § 25 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En udlænding, der har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse alene på grund af ledighed, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen har pligt til at sikre dette. Udlændingen skal mindst hver 7. dag bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret.«

6. I § 25 a, stk. 3, ændres »Staten i jobcenteret« til: »Jobcenteret«.

7. § 25 a, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Udlændingen skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcentret, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcentrets bistand med at finde arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet), jf. § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der skal senest 1 måned efter udlændingens tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. stk. 2, afholdes en samtale (cv-samtale) med udlændingen, hvor det sikres, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.«

8. I § 25 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Reglerne i §§ 13 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om beskæftigelsesmål i cv og om en generel pligt til at søge mindst to job i forbindelse med cv-samtaler finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår udlændinge omfattet af integrationsloven, der alene har ledighed som problem.«

Stk. 5-9 bliver herefter stk. 6-10.

9. I § 25 a, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »formidler« til: »henviser«.

10. I § 25 a, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »formidle« til: »henvise«, »formidling« til: »henvisning« og »formidles« til: »henvises«.

11. § 25 a, stk. 9, der bliver stk. 10, affattes således:

»Stk. 10. En udlænding, der er omfattet af et systematisk henvisningsforløb, kan ikke henvises til en anden aktør, jf. § 5, stk. 3, som kommunalbestyrelsen har overladt varetagelsen af introduktionsprogrammer. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af målgruppen for et statsligt rammeudbud efter § 12 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, eller hvis jobcenteret er blevet pålagt at bruge anden aktør efter § 11 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.«

12. § 25 b, stk. 8, ophæves.

13. I § 30 a, stk. 2, udgår »hos staten«.

14. I § 30 a, stk. 2-4, ændres syv steder »registrering« til: »tilmelding«, to steder »registrere« til: »tilmelde«, et sted »registreringen« til: »tilmeldingen« og et sted »registreret« til: »tilmeldt«.

15. I § 30 a, stk. 3, udgår »kommunen i«.

§ 14

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008, som ændret ved lov nr. 431 af 1. juni 2008, lov nr. 1334 af 19. december 2008, § 40 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 1397 af 27. december 2008 og lov nr. 1398 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 12, 2. pkt., udgår: »eller statens«.

2. I § 16 udgår: »staten i«.

Undervisningsministeriet

§ 15

I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 14. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »Staten i jobcentret og kommunerne« til: »Kommunen«.

2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, udgår »staten i jobcentret,«.

3. I § 2, stk. 4, og § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt., udgår »staten i jobcentret eller«.

4. I § 4, stk. 2, 2. pkt., ændres »Staten i jobcentret og kommunalbestyrelsen« til: »Kommunalbestyrelsen«.

5. I § 4 a, 1. pkt., ændres »Staten i jobcentret eller kommunen« til: »Kommunen«.

6. I § 4 a, 2. pkt., udgår »staten i jobcentret eller«.

§ 16

I lov nr. 566 af 6. juni 2007 om ændring af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 2, ændres »2009-10« til: »2011-12«.

§ 17

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 1173 af 10. december 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 40, stk. 4, 2. pkt., ændres »staten i jobcentret« til: »kommunalbestyrelsen«.

§ 18

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 630 af 20. juni 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 4, ændres »statens« til: »kommunernes«.

2. I § 11, stk. 2, ændres »statens beskæftigelsesindsats« til: »beskæftigelsesregionerne«.

Velfærdsministeriet

§ 19

I lov nr. 541 af 24. juni 2005 om forpligtende kommunale samarbejder, som ændret ved lov nr. 506 af 7. juni 2006 og § 98 i lov nr. 1572 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 2, nr. 1, udgår »1 medlem af den bemyndigede kommunalbestyrelse samt« og »øvrige« ændres til: »delegerende«.

2. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Borgmesteren i den kommune i gruppen af kommuner, der efter § 2, stk. 1, på vegne af alle kommunalbestyrelserne i gruppen, er bemyndiget til at varetage opgaverne efter § 1, stk. 2, nr. 1, er formand for rådet. Varetages beskæftigelsesindsatsen i en bemyndiget kommune af et stående udvalg, kan borgmesteren beslutte, at formanden for det stående udvalg er formand for rådet. Formandens suppleant er henholdsvis viceborgmesteren og næstformanden i det stående udvalg. Formandens funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

3. I § 12, stk. 3, der bliver stk. 4, udgår »sammen med staten«.

4. I § 12, stk. 4, der bliver stk. 5, udgår »med undtagelse af statens udgifter til sekretariatsbistand efter stk. 3« og »2006« ændres til: »det pågældende indkomstår«.

§ 20

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 60, stk. 1, ændres »eller statens afgørelser i et jobcenter« til: », herunder jobcenterets, afgørelser«.

2. I § 76, 2. pkt., og § 78, stk. 2, ændres »staten i jobcenteret« til: »jobcentrene«.

§ 21

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2009, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 38 og 39, § 2, nr. 2, 45, 48, 49, 50, 64, 79-81, 85-89, 91, 92 og 94 træder i kraft den 1. januar 2010.

Stk. 3. § 2, nr. 66 og 67, træder i kraft den 1. januar 2010 og finder anvendelse for personer, der har ret og pligt til tilbud efter dette tidspunkt.

§ 22

Stk. 1. Kommunen overtager fra den 1. august 2009 statsligt ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af opgaver, der efter denne lov overføres til kommunen.

Stk. 2. Kommunen overtager herudover en del af de statsligt ansatte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som ikke udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af opgaver, der efter denne lov overføres til kommunen.

Stk. 3. De pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse for ansatte, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst eller individuel aftale, og som i forbindelse med overførslen efter stk. 1 og 2 ikke er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Stk. 4. Statslige tjenestemænd, der overføres efter stk. 1 og 2, overgår til ansættelse i kommunen på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår. Ved pensionering fra denne ansættelse udbetales den samlede tjenestemandspension af kommunen.

Stk. 5. Finansministeren fastsætter efter forhandling med velfærdsministeren og KL (Kommunernes Landsforening) regler om beregning og fordeling af pensionsforpligtelsen for tjenestemænd, der overføres efter stk. 1 og 2. Finansministeren kan endvidere efter forhandling med velfærdsministeren og KL fastsætte regler om beregning, administration, refusion, revision m.v. af pensionerne.

Stk. 6. Finansministeren træffer afgørelse om tvivlsspørgsmål efter stk. 5.

Stk. 7. Kommunen kan fra 1. august 2009 anvende de delaftaler, som staten i jobcentret har indgået med andre aktører under de landsdækkende rammeudbud, der er gennemført af Arbejdsmarkedsstyrelsen eller regionsdirektørerne.

Stk. 8. Staten yder i perioden 1. august 2009 til 31. december 2009 tilskud til kommunernes drift af den beskæftigelsesindsats, som overgår fra staten til kommunerne pr. 1. august 2009 og tilskud til kommunernes beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 9. Tilskuddet efter stk. 8 til drift af beskæftigelsesindsatsen vil blive udbetalt over finanslovens § 17.44.04 inden for rammerne af den på finansloven § 17.44.03 og § 17.44.04 afsatte bevilling.

Stk. 10. Tilskuddet efter stk. 8 til beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil blive udbetalt over finanslovens § 17.46.12 inden for rammerne af den på finanslovens § 17.46.11 og § 17.46.12 afsatte bevilling.

Stk. 11. Tilskuddet efter stk. 8 til beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan udbetales til kommunerne fra 1. juni 2009.

Stk. 12. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskab, revision, tilsyn m.v. for statslige tilskud til kommunerne i perioden fra 1. august 2009 til 31. december 2009.

Stk. 13. I den overgangsperiode, hvor Arbejdsmarkedsstyrelsens fagsystemer udfases, indgår data i disse systemer i det i § 58, stk. 1, i den gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats nævnte fælles it-baserede datagrundlag.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 
 
Indholdsfortegnelse
 
1.
Indledning
 
 
1.1.
Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem
 
 
1.2.
Stærkere statslig styring i et kommunalt system skal sikre en sammenhængende national beskæftigelsesindsats
 
 
1.3.
Finansiering af den aktive indsats for dagpengemodtagere
 
 
1.4.
Regional resultatstyring
 
 
1.5.
It-understøtning af indsatsen
 
 
1.6.
Mulighed for statslige rammeudbud
 
           
2.
Lovforslagets indhold
 
 
2.1.
Ændringer af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
 
   
2.1.1.
Overførsel af statslige opgaver i jobcenteret til kommunen
 
   
2.1.2.
Borgmesteren som formand for det lokale beskæftigelsesråd
 
   
2.1.3.
Overførsel af ansatte mellem stat og kommune
 
   
2.1.4.
Udvidelse af beskæftigelsesregionernes opgaver
 
     
2.1.4.1.
Etablering af en rådgivningsfunktion
 
     
2.1.4.2.
Inddragelse af beskæftigelsesregionerne i udarbejdelsen af beskæftigelsesplaner og resultatrevision
 
     
2.1.4.3.
Beskæftigelsesregionerne får mulighed for at varetage andre opgaver
 
   
2.1.5.
Statslige rammeudbud
 
   
2.1.6.
Harmonisering af løntilskudskvoter
 
   
2.1.7.
Udveksling af oplysninger/data m.v.
 
           
 
2.2.
Ændringer af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
 
   
2.2.1.
Jobcenterets bistand med at finde arbejde og arbejdskraft
 
   
2.2.2.
Jobcenterets informations- og vejledningsindsats
 
   
2.2.3.
Angivelse af beskæftigelsesmål i cv
 
   
2.2.4.
Pligt til at søge mindst to job i forbindelse med cv-samtaler
 
   
2.2.5.
Tilmelding som arbejdssøgende
 
   
2.2.6.
Harmonisering af løntilskud
 
   
2.2.7.
Præciseringer af tidspunkter for ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere
 
   
2.2.8.
Underretninger
 
   
2.2.9.
Udbetalinger og refusion
 
   
2.2.10.
Andre ændringer
 
           
 
2.3.
Ændringer i lov om kompensation til handicappede i erhverv
 
           
 
2.4.
Ændringer i lov om seniorjob
 
           
 
2.5.
Ophævelse af lov om supplerende aktiveringstilbud til visse medlemmer af en arbejdsløshedskasse
 
           
 
2.6.
Konsekvensændringer i anden lovgivning som følge af etableringen af et enstrenget beskæftigelsessystem m.v.
 
           
3.
Elementer i aftalen som ikke kræver lovændringer, men implementeres administrativt
 
 
3.1.
Beskæftigelsesregionernes generelle overvågning
 
 
3.2.
Øget indsats for metodeudvikling
 
 
3.3.
Kompetenceudvikling
 
           
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
 
 
4.1.
Udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats m.v.
 
   
4.1.1.
Driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige
 
   
4.1.2.
Hjælpemidler
 
   
4.1.3.
Flaskehalsbevilling
 
   
4.1.4.
Løntilskud til forsikrede ledige
 
   
4.1.5.
Løntilskud til uddannelsesaftaler for ledige
 
   
4.1.6.
Løntilskud til uddannelsesaftaler for beskæftigede
 
   
4.1.7.
Jobrotation
 
   
4.1.8.
Mentorer
 
   
4.1.9.
Erstatninger
 
   
4.1.10.
Personlig assistance til handicappede
 
 
4.2.
Udgifter til administrationen
 
   
4.2.1.
Drift af beskæftigelsesindsatsen
 
   
4.2.2.
Udgifter til nedlukning og omlægning
 
   
4.2.3.
Overgangsmodel
 
           
 
4.3.
Ændringer, som ikke er en direkte følge af etableringen af en enstrenget beskæftigelsesindsats
 
   
4.3.1.
Harmonisering af løntilskud
 
   
4.3.2.
Mentorer for kontant- og starthjælpsmodtagere samt selvforsørgende
 
           
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
 
     
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
 
     
7.
Miljømæssige konsekvenser
 
     
8.
Forholdet til EU-retten
 
           
9.
Hørte myndigheder og organisationer
 
           
10.
Sammenfattende skema.
 

1. Indledning

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af aftalen om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, som er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i forbindelse med finanslovaftalen for 2009.

Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der vedrører overførsel af den statslige del af jobcenteret til kommunen. Aftalen medfører ændringer af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation af handicappede i erhverv og lov om seniorjob. Herudover er der forslag til konsekvensændringer af en række andre love. Lovforslaget indeholder enkelte elementer, der ligger uden for aftalen.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedskassernes vejledningspligt og kommunalt tilsyn, m.v.)

Lovforslaget skal også ses i sammenhæng med følgende lovforslag:

De samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under Beskæftigelsesministeriet) og

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (Afbureaukratisering af reglerne om aktivering af unge, sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere og målretning af aktiveringsindsatsen m.v.), samt

L 165 - forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark. (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.), fremsat den 12. marts 2009.

I disse tre lovforslag sker der ændringer i gældende regler, som også ændres i dette forslag. Efter henholdsvis 3. behandlingen af disse lovforslag og inden 3. behandlingen af dette, vil der blive fremsat ændringsforslag, som sikrer sammenhæng mellem lovforslagene.

Lovforslaget ligger i forlængelse af de organisatoriske ændringer, der skete på beskæftigelsesområdet som led i udmøntningen af kommunalreformen fra 2004, blandt andet lovforslag L 22 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som blev vedtaget af Folketinget den 17. juni 2005, og som trådte i kraft den 1. januar 2007.

I forbindelse hermed blev der etableret 91 lokale jobcentre. Hvert jobcenter blev organiseret, så det kunne varetage alle dele af beskæftigelsesindsatsen. På den måde fik borgere og virksomheder én indgang til en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunalbestyrelsen og staten beholdt ansvaret for hhv. de kommunale og statslige målgrupper i jobcentret, men fik sammen ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats. Rammerne blev således skabt for en mere sammenhængende indsats over for virksomheder og borgere.

Samtidigt blev udbetalingen af ydelser adskilt fra beskæftigelsesindsatsen. Derved sikrede man sig, at alle borgere ville få den beskæftigelsesindsats, de havde behov for, uafhængigt af hvilke ydelser eller sociale tilbud de modtog.

Jobcentrene skulle både varetage den lokale indsats og samtidigt udmønte den nationale beskæftigelsespolitik. Det blev blandt andet sikret ved, at beskæftigelsesministeren skulle udmelde beskæftigelsespolitiske mål for det kommende år, som blev retningsgivende for jobcentrenes planlægning af indsatsen. Derudover blev det nationale målesystem Jobindsats.dk introduceret, så der kom mere fokus på resultater og effekter. Fire beskæftigelsesregioner skulle indgå i dialog med jobcentrene om, hvordan resultater og effekter kunne forbedres.

Jobcentrene har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover i vid udstrækning hentes blandt mennesker, som den kommunale del af jobcenteret har ansvaret for. Det kræver en målrettet og effektiv indsats i jobcentrene. Jobcentrene skal gennem en aktiv og tidlig indsats bidrage til, at mennesker kommer hurtigst muligt tilbage i job og ikke udstødes fra arbejdsmarkedet.

1.1. Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Den nuværende opdeling af jobcentrene i to systemer – en kommunal del og en statslig del betyder, at der er to politiske systemer, to administrative sagsbehandlingssystemer i forhold til borgerne, hver sin ledelse og forskellige it-systemer.

Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem vil gøre det muligt at fokusere indsatsen og udnytte ressourcerne endnu mere optimalt. Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem vil skabe et klart og entydigt ledelsesfokus og fjerne dobbeltadministration.

En bedre ressourceudnyttelse giver mulighed for flere hænder til den direkte service for virksomheder og ledige og flere ressourcer til at sikre en stærkere statslig styring af det kommunale beskæftigelsessystem.

Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem vil samtidig gøre det lettere for kommunalbestyrelsen og jobcentret at planlægge og udføre en sammenhængende og målrettet beskæftigelsesindsats over for borgere og virksomheder. Derudover vil beskæftigelsesindsatsen i endnu højere grad kunne målrettes borgerens behov, når forsikrede og andre ledige ikke adskilles organisatorisk på grundlag af, hvilken ydelse de modtager.

Med kommunalbestyrelsens overtagelse af den samlede beskæftigelsesindsats vil samspillet mellem beskæftigelsesindsatsen og lokale forhold, herunder kendskabet til virksomhedsstrukturen og borgerne i den enkelte kommune blive mere fremtrædende. Det vil også indebære et øget kommunalpolitisk fokus på alle målgrupper for beskæftigelsesindsatsen.

Det foreslås derfor, at det fremtidige beskæftigelsessystem skal indrettes som et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem med en stærk statslig styring, der sikrer en sammenhængende national beskæftigelsesindsats. Det foreslås, at omlægningen træder i kraft 1. august 2009. Følgende vil være gældende:

Som i dag vil der være et statsligt niveau med en central myndighed og fire regionale enheder, som varetager overvågning og styring af det lokale niveau.

Der vil være én indgang på lokalt niveau med kommunale jobcentre, hvor borgere og virksomheder med behov for hjælp kan henvende sig.

Kommunerne finansierer udgifterne til dagpenge og overtager udgifterne til aktivering af forsikrede ledige.

De ledige bevarer deres nuværende rettigheder og pligter.

Arbejdsmarkedets parter inddrages som hidtil i beskæftigelsesindsatsen via Beskæftigelsesrådet, de regionale og lokale beskæftigelsesråd.

Arbejdsløshedskasserne bevarer deres nuværende opgaver, dvs. afholdelse af cv-samtaler for forsikrede ledige, udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge samt rådighedsvurderingen af forsikrede ledige m.v.

De overenskomstansatte statslige medarbejdere i jobcentrene bliver omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Medarbejderne bliver derfor i deres jobcenter.

1.2. Stærkere statslig styring i et kommunalt system skal sikre en sammenhængende national beskæftigelsesindsats

Der etableres en stærkere statslig styring af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. Der bygges videre på det nuværende styringssystem som bygger på følgende principper:

Minimumskrav i lovgivningen til en aktiv indsats.

Økonomiske incitamenter for kommunerne til at få ledige i job via en aktiv indsats.

Dialog mellem beskæftigelsesregioner og jobcentre om indsats og resultater.

Styringsredskaber der sikrer gennemsigtighed og fokus på resultater i jobcentre.

Centrale it-værktøjer.

Lovgivning og økonomiske incitamenter skal sikre en jobrettet og aktiv indsats i alle kommuner samt, at det kan betale sig at skabe resultater. Dialogen mellem beskæftigelsesregioner og jobcentre om indsats og resultater skal sikre, at jobcentrene sætter ind, hvor der er behov på baggrund af viden om egne resultater, og hvilken indsats der virker. De overordnede styringsredskaber skaber den gennemsigtighed og viden, der er grundlaget for resultatdialogen. it-værktøjerne understøtter en målrettet indsats.

Baseret på de gældende styringsredskaber udbygges dialogen mellem beskæftigelsesregionerne og jobcentrene, og samspillet mellem den nationale og den lokale beskæftigelsesindsats understøttes. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under pkt. 2.1.4 og afsnit 3.

1.3. Finansiering af den aktive indsats for dagpengemodtagere

Kommunerne finansierer udgifterne til dagpenge, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedskassernes vejledningspligt og kommunalt tilsyn, m.v.) og overtager udgifterne til aktivering af forsikrede ledige. Finansieringsmodellen bygger videre på hovedprincipperne i den nuværende kommunale finansiering, således at staten betaler en større del af dagpengeudgifterne, når en person er i aktivering og mindre, når den enkelte ledige er passiv. Kommunerne får dermed et incitament til at få ledige i job, og belønnes for at give aktive tilbud. Samtidig sikres den økonomiske bæredygtighed i et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, så mindre udkantskommuner eller større bykommuner med forholdsvis mange ledige eller kommuner, der oplever en kraftig (relativ) stigning i ledigheden også kan løfte opgaven.

I forlængelse af disse hovedprincipper vil kommunernes kompensation for udgifterne til aktivering af forsikrede ledige i forbindelse med omlægningen af beskæftigelsessystemet komme til at bestå af følgende elementer:

En statslig refusion på som hovedregel 50 pct.

De resterende nettoudgifter kompenseres via en særlig tilskudsordning.

En forsikringsordning for kommuner, med en kraftigt stigende ledighed.

Bestemmelser, der udmønter forudsætningen om et højt refusionsniveau, fremgår af dette lovforslag, mens den særlige tilskudsordning for beskæftigelsesområdet og forsikringsordningen er udmøntet i det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedskassernes vejledningspligt og kommunalt tilsyn m.v.).

1.4. Regional resultatstyring

For at understøtte gode resultater i beskæftigelsesindsatsen i alle landets kommuner og en sammenhængende national beskæftigelsespolitik styrkes regionerne. Det skal sikre, at der i jobcentrene er fokus på, at resultatet af indsatsen er tilfredsstillende. Samtidig skal der være balance mellem den kommunale metodefrihed og den statslige styring. Styrkelsen indebærer følgende initiativer:

Udvidet antal medarbejdere i regionerne, så der kan følges mere hyppigt og intensivt op i forhold til det enkelte jobcenter.

Etablering af en rådgivningsfunktion i hver af de 4 regioner, så regionerne i forlængelse af resultatstyringen kan bistå jobcentre med at opnå gode resultater og hjælpe med implementering af gode metoder.

Øget indsats for metodeudvikling i regionerne.

1.5. It-understøtning af indsatsen

Udgangspunktet er, at kommunerne har ansvaret for it-understøtning af sagsbehandling i beskæftigelsesindsatsen. For at sikre en sammenhængende nationalt beskæftigelsespolitik bliver det dog muligt at pålægge kommunerne at bruge bestemte it-værktøjer. Beskæftigelsesministeren kan således stille krav til kommunernes brug af it-værktøjer, når det understøtter en jobrettet og aktiv indsats samt forsyningen med de nødvendige data til de landsdækkende resultat- og ledelsesinformationssystemer sikres.

1.6. Mulighed for statslige rammeudbud

Det bliver muligt at understøtte resultater af indsatsen i jobcentre ved at gennemføre statslige rammeudbud for andre aktører.

Rammeudbud kan både gennemføres som serviceudbud, som er frivillige for kommunen at benytte, og som statslige rammeudbud, som kommunen har pligt til at benytte. Statslige rammeudbud skal være målrettet områder, hvor jobcentrene har betydelige udfordringer.

Beskæftigelsesministeriet kan endvidere fastlægge krav til kommunale udbud på beskæftigelsesområdet med henblik på at sikre tværgående hensyn i indsatsen. Det kan eksempelvis være krav om, at udbud kan benyttes på tværs af kommunegrænser.

Beskæftigelsesministeriet kan ligeledes fastlægge krav til kommunale udbud på beskæftigelsesområdet for at sikre et attraktivt og ubureaukratisk marked for andre aktører. Eksempelvis krav om anvendelse af en fælles betalingsmodel.

2. Lovforslagets indhold

Aftalen om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem vil i dette lovforslag blive udmøntet ved ændringer i følgende love:

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Lov om kompensation til handicappede i erhverv

Lov om seniorjob

Herudover er der konsekvensændringer i følgende love:

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om sygedagpenge

Lov om børnepasningsorlov

Lov om arbejdsmarkedets tillægspension (ATP)

Lov om arbejdsskadeforsikring

Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven)

Udlændingeloven

Lov om betaling af visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv en beskæftigelsesindsats m.m.

Lov om ændring af lov om betaling af visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Lov om erhvervsuddannelser

Lov om vejledning om uddannelse og erhverv

Lov om forpligtende kommunale samarbejder

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Endelig ophæves lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Lovforslaget indeholder tillige en række forslag til præciseringer o. lign af bestemmelser i de fire førstnævnte love, som ikke hidrører fra aftalen, men som det er hensigtsmæssigt at få foretaget i forbindelse med overgangen til det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. Endvidere foreslås lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse ophævet, da der ikke er flere medlemmer af arbejdsløshedskasser, som er omfattet af ordningen.

2.1. Ændringer af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

2.1.1 Overførsel af statslige opgaver i jobcenteret til kommunen

I forbindelse med kommunalreformen blev der etableret 91 jobcentre. Kommunalbestyrelsen og staten bevarede ansvaret for henholdsvis de kommunale og statslige målgrupper i jobcentret og skulle samarbejde om den samlede beskæftigelsesindsats. Jobcenteret består således i dag af henholdsvis kommunalt og statsligt ansatte medarbejdere med hver sin ledelse m.v., og med ansvaret for hver sin målgruppe i jobcenteret.

Med indførelsen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem overgår alle statslige opgaver og målgrupper i jobcenteret til kommunen, som dermed får ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats i jobcenteret. Hermed øges det kommunalpolitiske fokus på den samlede beskæftigelsesindsats, og samspillet mellem den nationale beskæftigelsesindsats og kendskabet til lokale forhold øges.

Den samlede beskæftigelsesindsats skal som i dag ligge i et jobcenter, så borgere og virksomheder fortsat har én indgang til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal ligeledes fortsat være adskilt fra udbetalingen af ydelser og andre tilbud fra kommunen.

Arbejdsmarkedsstyrelsen og KL har i samarbejde udarbejdet en fælles standard for jobcenterets layout, logo osv. Med forslaget til overgang til det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem, hvorefter jobcenteret bliver et rent kommunalt anliggende, foreslås det, at bestemmelser herom hjemles i loven.

Kommunerne overtager desuden ansvaret for betalingen i henhold til Undervisningsministeriets lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. for de uddannelsesforløb, der er igangsat af staten i jobcenteret, herunder anden aktør.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 22.

2.1.2. Borgmesteren som formand for det lokale beskæftigelsesråd

Efter gældende regler udpeges medlemmerne af de lokale beskæftigelsesråd af ministeren efter indstilling fra de relevante organisationer/myndigheder. Formanden udpeges af rådets medlemmer.

For at styrke det kommunale politiske fokus på den samlede beskæftigelsesindsats foreslås det, at borgmesteren er født medlem af og formand for det lokale beskæftigelsesråd. Dette kan dog fraviges, hvis beskæftigelsesindsatsen er forankret i et stående udvalg under kommunalbestyrelsen. I disse tilfælde kan formanden for dette udvalg være formand for det lokale beskæftigelsesråd.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke længere skal indstille en person til det lokale beskæftigelsesråd, da dette automatisk vil være borgmesteren eller i nogle tilfælde formanden for det stående udvalg, der varetager beskæftigelsesindsatsen.

Tilsvarende foreslås det for forpligtende kommunale samarbejder, at det er borgmesteren eller formanden for et eventuelt stående udvalg i den bemyndigede kommune, der er formand for det lokale beskæftigelsesråd.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 33 og 34 og § 19, nr. 1 og 2.

2.1.3. Overførsel af ansatte mellem stat og kommune

I forbindelse med, at der etableres et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, følger personalet med opgaven. Det indebærer, at den pågældende kommune fremover bliver ansættelsesmyndighed for de statsligt ansatte, der hidtil har været beskæftiget med de opgaver, der overdrages til kommunen. Kommunen overtager ikke kun det statslige personale, der udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med den del af den statslige beskæftigelsesindsats, der nu skal varetages af kommunen. Kommunen overtager også en del af det statslige personale, der varetager generelle funktioner.

Efter gældende ret vil visse overenskomstansatte og andet ikke-tjenestemandsansat personale ved en overførsel til en anden myndighed som følge af opgaveflytninger være omfattet af reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse). Virksomhedsoverdragelsesloven finder ikke efter gældende ret anvendelse for ansatte, der er beskæftiget med myndighedsopgaver, men vil finde anvendelse for andre grupper af ansatte, herunder ansatte der beskæftiger sig med driftsopgaver.

Der foreslås særlige regler, der regulerer personalets rettigheder og pligter i forbindelse med, at der etableres et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Med henblik på at sikre et ensartet retsgrundlag for alle overenskomstansatte og ansatte efter individuel aftale foreslås det derfor, at virksomhedsoverdragelsesloven finder tilsvarende anvendelse for de overenskomstansatte og ansatte med individuel aftale, der ikke efter de gældende regler er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.

Efter lovforslaget overgår statslige tjenestemænd til ansættelse i kommunen på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

De anførte regler for overflytningen af medarbejdere følger principperne fra kommunalreformen (lov nr. 539 af 24. juni 2005 om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen) samt på SKATs område (skatteforvaltningsloven - lov nr. 427 af 6. juni 2005).

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og 23 samt § 22, stk. 1-6.

2.1.4. Udvidelse af beskæftigelsesregionernes opgaver

Efter gældende regler opretter beskæftigelsesministeren fire statslige beskæftigelsesregioner, hver ledet af en regionsdirektør.

Beskæftigelsesministeren er øverste administrative myndighed for beskæftigelsesregionerne og for den statslige beskæftigelsesindsats i jobcentrene. Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager den daglige ledelse på landsplan.

Beskæftigelsesregionerne overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stiller denne viden til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen og andre relevante interessenter. Beskæftigelsesregionen overvåger og tilvejebringer dokumentation for resultater og effekter af den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentre, herunder dokumentation for resultatproblemer i enkelte jobcentre. Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det regionale beskæftigelsesråd og sikrer, at rådets beslutninger er lovlige.

Regionsdirektøren kan efter inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og med ministerens godkendelse indgå aftaler med institutioner, andre aktører eller de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter om at stille specialistviden om særlige indsatsområder til rådighed for jobcentrene.

Samspillet mellem beskæftigelsesregionen og det lokale niveau bygger på dialog om mål og resultater. Hvis den statslige eller kommunale beskæftigelsesindsats i et jobcenter ikke opfylder de mål, der er fastsat for indsatsen, eller resultater af indsatsen afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre, kan regionsdirektøren indgå en skriftlig aftale med de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret om at forbedre indsatsen. Hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale, eller beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt, kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren pålægge de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Regionsdirektøren skal inddrage det regionale beskæftigelsesråd.

Beskæftigelsesregionerne har endvidere til opgave at medvirke til løsningen af tværgående beskæftigelsespolitiske problemer med det formål at sikre gennemførelse af den nationale beskæftigelsespolitik.

Med henblik på en yderligere styrkelse af den nationale beskæftigelsesindsats og som understøttelse af kommunernes varetagelse af den samlede beskæftigelsesindsats foreslås, at beskæftigelsesregionerne får nogle supplerende opgaver:

2.1.4.1. Etablering af en rådgivningsfunktion

Det foreslås, at regionerne etablerer en rådgivningsfunktion som skal bistå jobcentrene med at opnå gode resultater og hjælpe med implementeringen af gode metoder. Dette kan fx udmøntes i en task force bestående af et antal medarbejdere fra regionen, der fungerer som et internt konsulentkorps i beskæftigelsessystemet. Rådgivningsfunktionen skal bidrage til udrulning af de gode erfaringer fra centrale metodeudviklingsforsøg m.v. som fx Hurtig i Gang, Alle i Gang, Ny Chance til Alle m.v. Rådgivningsfunktionen skal have fokus på sammenhængen mellem indsats og resultater og kan fx være med til at understøtte indsatsen i jobcentre, der har problemer med at leve op til de fastsatte mål og resultater.

Jobcentrene kan rette henvendelse til regionen om bistand fra rådgivningsfunktionen, men det er regionen, som prioriterer og dimensionerer rådgivningsfunktionen.

I den udstrækning regionen vurderer, at der er behov for eksterne konsulenter hertil, kan regionen inddrage disse. Regionen afholder udgiften hertil.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren kan pålægge kommunen at benytte rådgivningsfunktionen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og 12-14.

2.1.4.2. Inddragelse af beskæftigelsesregionerne i udarbejdelsen af beskæftigelsesplaner og resultatrevision

Efter gældende regler skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene årligt udarbejde en beskæftigelsesplan og en resultatrevision. Med etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem vil denne opgave fremover påhvile kommunen.

Med henblik på at styrke den nationale beskæftigelsesindsats foreslås det, at beskæftigelsesregionerne fremover skal inddrages i arbejdet med beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen forud for forelæggelsen i kommunalbestyrelsen. Ligeledes foreslås det, at beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen skal drøftes på et møde i selve kommunalbestyrelsen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24-26.

2.1.4.3. Beskæftigelsesregionerne får mulighed for at varetage andre opgaver

For at sikre den fornødne fleksibilitet i opgavevaretagelsen foreslås det, at Arbejdsmarkedsstyrelsen kan pålægge beskæftigelsesregionerne at varetage andre opgaver, fx af mere administrativ karakter, vedrørende beskæftigelsesindsatsen, hvis det skønnes nødvendigt. Dette skal bl.a. ses i lyset af nedlæggelsen af driftsregionerne, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Som eksempel på andre opgaver kan nævnes Workindenmark-centrene, som efter de nugældende regler administreres af driftsregionerne, men som fremover vil blive forankret i beskæftigelsesregionerne.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9.

2.1.5. Statslige rammeudbud

Efter gældende regler kan regionsdirektøren efter inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og efter beskæftigelsesministerens godkendelse gennemføre statslige rammeudbud for beskæftigelsesindsatsen over for målgrupper, som har særlige problemer på arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats. Jobcentrene har pligt til at bruge de aktører, der er omfattet af et sådant statsligt rammeudbud.

Der har hidtil alene været gennemført det landsdækkende statslige rammeudbud vedrørende indsatsen for akademikere.

Herudover kan Arbejdsmarkedsstyrelsen og regionsdirektørerne som led i den generelle varetagelse af den nationale beskæftigelsesindsats gennemføre såkaldte serviceudbud vedrørende indsatsen for alle målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er centralt gennemførte rammeudbud, som det er frivilligt for kommunen at bruge.

Andre aktører skal fortsat spille en betydelig rolle i beskæftigelsesindsatsen i det nye enstrengede kommunale beskæftigelsessystem med det klare hovedsigte at bidrage til, at de ledige kommer hurtigt i job. Det skal derfor fortsat være muligt at understøtte resultater af indsatsen i jobcentrene ved at gennemføre både serviceudbud og statslige rammeudbud for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Eksempelvis er sigtet, at indsatsen over for ledige akademikere fortsat skal være omfattet af et statsligt rammeudbud.

Det foreslås derfor, at der indføres en udvidet adgang til at gennemføre statslige rammeudbud på områder, hvor jobcentrene har betydelige udfordringer.

Det er som hidtil beskæftigelsesministeren, der beslutter, at der gennemføres statslige rammeudbud, og de regionale beskæftigelsesråd skal fortsat inddrages i gennemførelsen af et statsligt rammeudbud.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, 31 og 55.

2.1.6. Harmonisering af løntilskudskvoter

Efter gældende regler kan staten i jobcenteret eller andre aktører inden for en kvote anmode kommuner, regioner eller statslige myndigheder om at stille en løntilskudsplads til rådighed for ledige dagpengemodtagere. Anmodning til en kommune skal vedrøre en person, der er bosat i kommunen. Kvoten fastsættes én gang årligt af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.

Opfylder kommunen, regionen eller den statslige myndighed ikke sin pligt til at stille en løntilskudsplads til rådighed inden for 24 arbejdsdage, kan kommunen, regionen eller den statslige myndighed blive pålagt at betale for et andet aktiveringsforløb af op til 6 måneders varighed.

I forbindelse med overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, hvor kommunen overtager statens opgaver, søges det så vidt muligt at harmonisere reglerne for forsikrede og ikke-forsikrede.

Det foreslås derfor, at kommuner, regioner og staten inden for den årlige løntilskudskvote også skal stille løntilskudspladser til rådighed for modtagere af kontant- og starthjælp og introduktionsydelse, samt personer under (for)revalidering.

For at understøtte en sammenhængende national beskæftigelsesindsats og sikre en optimal udnyttelse af mulighederne for løntilskudspladser foreslås det desuden at ophæve kravet om, at anmodning om løntilskudsplads i en kommune skal vedrøre en person, der er bosat i kommunen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om harmonisering af løntilskudssatserne for forsikrede og ikke-forsikrede, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.

For at give kommunerne tid til at indrette sig på ændringen, foreslås det, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2010.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 37 og 38.

2.1.7. Udveksling af oplysninger/data m.v.

Som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem får kommunerne ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats.

Kommunernes ansvar for den samlede beskæftigelsesindsats betyder, at kommunerne overtager ansvaret for it-understøtningen af sagsbehandlingen af de forsikrede ledige fra den 1. august 2009. I takt med, at sagsbehandlingssystemer fra de kommunale leverandører tages i brug af kommunerne, udfases Arbejdsmarkedsstyrelsens sagsbehandlingssystemer. Denne omlægning er allerede begyndt i pilotjobcentrene, forventes først at kunne afsluttes fuldt ud efter 2010.

Udgangspunktet er således, at kommunerne fremover har ansvaret for it-understøtning af sagsbehandling i beskæftigelsesindsatsen. Det skal dog være muligt at pålægge kommunerne at bruge bestemte it-værktøjer, når det er nødvendigt i forhold til at understøtte en national sammenhængende beskæftigelsesindsats.

For at sikre et sammenhængende nationalt beskæftigelsessystem i en situation, hvor den enkelte kommune har det fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen, opretholdes de tre landsdækkende it-systemer i statsligt regi hvis etablering og brug er reguleret i den gældende lovgivning:

Jobindsats.dk, som er omdrejningspunktet for styring og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen lokalt som nationalt.

Jobnet.dk, hvis hovedopgave er at kanalisere de ledige til virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft på tværs af kommuner.

Det fælles datagrundlag - herunder nationale selvbetjeningsløsninger omkring tilmelding, bekræftelse af jobsøgning m.v. - som grundlag for en koordineret og effektiv indsats over for den ledige og den enkelte virksomhed på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser.

Bestemmelserne i den gældende lovgivning om disse tre centrale systemer er i forslaget udbygget først og fremmest for at sikre præcise og klare rammevilkår for Arbejdsmarkedsstyrelsen, den enkelte kommune og den ledige samt for den dataudveksling, som er nødvendig på tværs af myndighederne for at gennemføre beskæftigelsesindsatsen.

De gældende bemyndigelsesbestemmelser om dataindberetning og regulering af it-systemer på tværs af staten, kommunerne og arbejdsløshedskasser er ligeledes præciseret og udbygget. Det drejer sig om myndighedskrav til kommunerne og til de systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen. Kravene som har til formål dels at sikre aktuelle, pålidelige, præcise og dækkende data til de landsdækkende resultat- og ledelsesinformationssystemer, og dels sikre, at det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem fungerer som et nationalt system.

Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i § 1, nr. 28, 29 og 40-54.

2.2. Ændringer af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, foreslås en række ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det drejer sig dels om forslag til rene konsekvensændringer som følge af, at kommunen i jobcenteret overtager staten i jobcenterets opgaver og dels om forslag vedrørende følgende elementer:

2.2.1. Jobcenterets bistand til at finde arbejde og arbejdskraft

Efter gældende regler har staten til opgave at formidle arbejde til alle arbejdssøgende samt yde assistance til arbejdsgivere til at finde arbejdskraft. Formidling af arbejde kan bl.a. ske ved, at en arbejdssøgende direkte sættes i forbindelse med en arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft - en såkaldt henvisning - ved at jobcenteret indhenter og videregiver information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende samt ved at give mulighed for, at virksomheder og arbejdssøgende fx via beskæftigelsesministeriets database Jobnet selv etablerer kontakt.

Det foreslås, at udtrykket formidling ændres til, at jobcenteret skal bistå med at finde arbejde og arbejdskraft. Den særlige form for formidling, som sker ved, at jobcenteret henviser en person til et konkret job hos en arbejdsgiver, der har bedt om at få henvist arbejdskraft, omtales som en henvisning. Endvidere foreslås, at kommunen overtager statens formidlingsopgaver.

Baggrunden for forslaget om ændring af udtrykket formidling er, at udtrykket ofte giver anledning til den misforståelse, at det alene opfatter henvisningssituationen. Den form for formidling er imidlertid en meget lille del af den formidling, som jobcenteret foretager. Langt den største del af formidling sker ved de andre former for formidling, som nævnes i de gældende regler.

Med forslaget om, at kommunen overtager statens opgaver, kan alle arbejdssøgende og virksomheder henvende sig til et hvilket som helst jobcenter, hvis de er henholdsvis arbejdssøgende eller beder om bistand til at finde arbejdskraft.

Det gælder også udenlandske arbejdssøgende, der lovligt kan arbejde her i landet, og danske virksomheder, som søger udenlandsk arbejdskraft. Alle jobcentre skal have en grundlæggende viden om udenlandsrekruttering og skal kunne bistå virksomheder med at rekruttere arbejdskraft fra udlandet og hjælpe udenlandske arbejdstagere, der søger job i Danmark. Jobcentrene kan i forbindelse med deres indsats benytte sig af hjemmesiden www.workindenmark.dk, hvor danske virksomheder kan opslå internationale jobordrer i jobbanken og udenlandske arbejdssøgende kan indlægge deres cv i cv-banken. Kan jobcenteret ikke selv løse opgaven med udenlandsk rekruttering, kan jobcenteret kontakte et af de særlige Workindenmark centre og aftale, hvordan man i fællesskab kan løse opgaven.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 10, 12-14 og 31-33.

2.2.2. Jobcenterets informations- og vejledningsindsats

Efter gældende regler kan arbejds- og uddannelsessøgende af staten i jobcenteret få information om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse, vejledning om valg af erhverv og uddannelse, information og vejledning om indlæggelse af cv i Jobnet, samt information om andre aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Private og offentlige arbejdsgivere kan af staten i jobcenteret få information og vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold, information og vejledning om indlæggelse af job i Jobnet, samt bistand til at afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse.

Private virksomheder kan endvidere af kommunen få en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats over for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Serviceordningen med administrativ bistand til virksomhederne tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under etableringen og forløbet af ansættelsesforholdet, herunder behovet for at lette virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med ansættelsen.

Det foreslås, at kommunen (jobcenteret) overtager statens opgaver med information og vejledning, og at bestemmelsen om bistand til at afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse på den enkelte virksomhed, udgår. Behovet for denne form for bistand dækkes af arbejdsmarkedsbalancemodellen, som giver et overblik over balancen mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft, for så vidt angår den generelle afdækning og fastlæggelse af behovet for arbejdskraft. Endelig vil kommunerne få mulighed for at yde en vederlagsfri virksomhedsservice, der i vidt omfang vil kunne dække et evt. behov for bistand på den enkelte virksomhed.

Den virksomhedsservice, som kommunen i dag har mulighed for at yde, foreslås udvidet til at gælde både offentlige og private virksomheder, alle ledige og personer som har problemer med at fastholde beskæftigelse og virksomhedsservice generelt. Det er ikke en ret for virksomhederne at få denne service, men en mulighed for jobcenteret at yde denne service.

Der henvises til lovforslaget § 2, nr. 15.

2.2.3. Angivelse af beskæftigelsesmål i cv

Efter gældende regler skal ledige dagpengemodtagere og personer, der modtager kontant- og starthjælp alene på grund af ledighed, indlægge et cv i Beskæftigelsesministeriets database Jobnet.

Efter en gældende instruks til arbejdsløshedskasserne skal arbejdsløshedskasserne sikre, at alle forsikrede ledige i deres cv angiver mindst et beskæftigelsesmål inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Arbejdsløshedskasserne skal i vurderingen af beskæftigelsesmulighederne tage udgangspunkt i beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen).

For at harmonisere reglerne foreslås det at give jobcenteret samme pligt i forbindelse med kontant- og starthjælpsmodtageres cv. Herved sættes også de ledige kontant- og starthjælpsmodtageres beskæftigelsesmål i forhold til de aktuelle beskæftigelsesmuligheder.

Det foreslås derfor at supplere reglerne om cv med en generel pligt til, at dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere i deres cv skal angive mindst et beskæftigelsesmål inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Kontant- og starthjælpsmodtagere får herved samme pligt, som gælder for dagpengemodtagere, og pligten for dagpengemodtagere kommer til at fremgå direkte af loven og ikke kun af en instruks til arbejdsløshedskasserne.

Vurderingen af, om der er tale om områder med behov for arbejdskraft, skal ske på baggrund af arbejdsmarkedsbalancemodellen. Det vil sige, at der skal være tale om områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 21.

2.2.4. Pligt til at søge mindst to job i forbindelse med cv-samtaler

Efter gældende regler skal der afholdes en cv-samtale med alle ledige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere, og samtalen skal bl.a. altid indeholde en aftale om, hvordan personens jobsøgning kan understøttes.

Efter en gældende instruks til arbejdsløshedskasserne skal ledige dagpengemodtagere ved samtalen altid pålægges at søge mindst to relevante konkrete job. Der eksisterer ikke en tilsvarende bestemmelse for kontant- og starthjælpsmodtagere.

Det foreslås at supplere de gældende regler for cv-samtaler med en generel regel om, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne altid skal pålægge dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere at søge to relevante konkrete job, på samme måde som disse grupper i dag pålægges at søge to relevante konkrete job i forbindelse med alle jobsamtaler.

Herved sker en harmonisering, så der kommer der til at gælde de samme regler for kontant- og starthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere som for dagpengemodtagere, og pligten for dagpengemodtagere kommer til at fremgå direkte af loven og ikke kun af en instruks til arbejdsløshedskasserne. Samtidig sikres en relevant jobsøgning også for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 24 og § 13, nr. 8.

2.2.5. Tilmelding som arbejdssøgende

Efter gældende regler skal en ledig registrere sig som jobsøgende hos staten i jobcentret. Som led i overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem foreslås det at bruge ordet tilmelding, mens det samtidig præciseres, at tilmelding også medfører en pligt for dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere til at bekræfte tilmeldingen som arbejdssøgende.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 16-19.

2.2.6. Harmonisering af løntilskud

Efter gældende regler er der forskellige satser for tilskud, når der ansættes dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Forskellen skyldes primært, at kommuner, regioner og staten har haft pligt til i et vist omfang at ansætte dagpengemodtagere med løntilskud via pligten til at stille løntilskudspladser til rådighed - løntilskudskvoter. Derfor har løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere være fastsat således, at det i det væsentligste dækkede lønudgifterne, når de ansatte dagpengemodtagere med løntilskud.

Offentlige arbejdsgivere får således dækket en meget stor andel af lønomkostninger ved ansættelse af dagpengemodtagere med løntilskud, mens det lavere tilskud ved ansættelse af kontant- og starthjælpsmodtagere gør det væsentlig dyrere for arbejdsgiveren at give kontanthjælpsmodtagerne et sådant tilbud.

I forbindelse med etableringen af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem foreslås det så vidt muligt at harmonisere reglerne for dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere.

Det foreslås derfor at hæve løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere ved ansættelse af kontant- og starthjælpsmodtagere således, at det bliver det samme som løntilskuddet ved ansættelse af dagpengemodtagere. Herved får de to grupper samme muligheder for at få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Forslaget skal samtidig ses i sammenhæng med forslaget om harmonisering af løntilskudskvoter, der betyder, at offentlige arbejdsgivere også skal stille løntilskudspladser til rådighed for kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 1.7.

For at give kommunerne tid til at indrette sig på ændringerne, foreslås det, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2010.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 49 og 50.

2.2.7. Præciseringer af tidspunkter for ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere.

Efter gældende regler har dagpengemodtagere ret og pligt til tilbud efter sammenlagt 6 eller 9 måneders ledighed. Tilbud er rettidigt, når det senest er afgivet på dette tidspunkt. For kontant- og starthjælpsmodtagere gælder, at rettidigheden for tilbud er tidspunktet for, hvornår de påbegynder et tilbud.

For at harmonisere tidspunktet for hvornår et tilbud skal anses for rettidigt, foreslås det, at dagpengemodtageres ret og pligt til aktivering fremover skal afgøres ud fra det tidspunkt, hvor de skal påbegynde tilbuddet på samme måde, som det gælder for kontant- og starthjælpsmodtagere.

I det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedskassernes vejledningspligt og kommunalt tilsyn, m.v.) stilles der forslag om, at kommunerne skal afholde 100 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpengene, når tilbud ikke er afgivet rettidigt. Med forslaget om, at tilbuddets rettidighed skal måles ud fra det tidspunkt, hvor det er påbegyndt, sikres det, at rettidigheden entydigt kan fastslås.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 66 og 67 samt til § 21, stk. 3.

2.2.8. Underretninger

Efter gældende regler skal staten udveksle de nødvendige oplysninger til brug for administrationen af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om forsikrede ledige dagpengemodtagere med arbejdsløshedskasserne. Det samme gælder for andre aktører, som skal underrette arbejdsløshedskasserne og kommunen om udeblivelse fra samtaler og tilbud, ophør eller afslag på tilbud m.v.

Det foreslås, at reglerne om andre aktørers underretningspligt forenkles og præciseres, herunder at andre aktører skal overholde samme regler som jobcenteret i forhold til alle de opgaver, som overlades til andre aktører.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 7, 8 og 76-78.

2.2.9. Udbetalinger og refusion

Efter gældende regler afholder staten udgifterne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til de forsikrede ledige. I forbindelse med overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem overgår disse udgifter til kommunerne.

Det foreslås, at udgifter til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og til administration i øvrigt som udgangspunkt afholdes fuldt ud af kommunen – som for ikke-forsikrede. Dette gælder også udgifter til virksomhedspraktik til særligt udsatte unge under 18 år, til særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft, og til lægeerklæringer.

Til øvrige udgifter foreslås det, at staten som udgangspunkt refunderer 50 pct. af udgifterne. For visse kommunale udgifter til forsikrede ledige ydes dog en højere refusion:

Staten refunderer 75 pct. af kommunens udgifter til løntilskud, herunder til forsikrede nyuddannede handicappede, der er omfattet af isbryderordningen

Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til løntilskud til voksenlærlinge

Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til jobrotationsydelse

Efter gældende regler finansieres udgifterne til andre aktører, der varetager beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige, af aktiveringsmidlerne. Som en konsekvens af, at kommunerne overtager ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige, er der behov for en ensretning af reglerne for statens refusion af kommunernes udgift til andre aktører.

Derfor foreslås det, at staten refunderer 50 pct. af kommunernes samlede udgift til andre aktører, når andre aktører varetager opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at dette skal gælde i forhold til både forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Der kan dog ydes højere refusion i det omfang vederlaget til anden aktør omfatter udgifter, der berettiger til en højere refusion. Refusionen gives som udgangspunkt inden for rådighedsbeløbet for udgifter til henholdsvis forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Beskæftigelsesministeriet vil følge forslagets betydning for kommunernes brug af andre aktører. Der vil i den forbindelse blive udarbejdet et halvårligt statusnotat for omfanget af kommunernes brug af andre aktører, der har aftaler under de statslige rammeudbud. For så vidt angår kommunernes egne aftaler med andre aktører, vi Beskæftigelsesministeriet inden udgangen af 2010 iværksætte en evaluering af kommunernes brug af anden aktør. Evalueringen vil blive drøftet særskilt med foligspartierne.

Efter gældende regler refunderes kommunernes udgifter til ikke-forsikrede ledige som udgangspunkt inden for et rådighedsbeløb. Udgifter, der overstiger rådighedsbeløbet, er ikke refusionsberettigende. Det foreslås i lighed hermed, at kommunernes udgifter til forsikrede ledige refunderes inden for et rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet for forsikrede ledige foreslås opgjort til 18.500 kr. pr. år (2009-niveau) pr. dagpengeberettiget helårsperson i målgruppen i regnskabsåret, herunder forsikrede ledige, der deltager i tilbud efter kapitel 12, dog fraregnet voksenlærlinge. Udgifter til hjælpemidler bortset fra undervisningsmateriale, mentorordning, løntilskud inklusiv isbryderordningen for nyuddannede handicappede, voksenlærlinge samt jobrotationsydelse refunderes dog uden for rådighedsbeløbet.

Det henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 85-92 samt til de økonomiske bemærkninger.

2.2.10. Andre ændringer

Ud over forslag til ændringer, som følge af overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem indeholder lovforslagets § 2 tillige en række præciseringer af regler, der blev vedtaget i forbindelse med implementeringen af Velfærdsreformen i 2007, L 105 af 13. december 2006. Herudover indeholder lovforslaget præciseringer vedrørende fleksjob, andre præciseringer, redaktionelle ændringer og ophævelse af en række bestemmelser, der ikke længere er relevante.

Med hensyn til præciseringerne fra Velfærdsreformen drejer det sig om,

at varigheden af virksomhedspraktik kan forlænges fra 13 til 26 uger for de samme persongrupper, som det gjaldt for før Velfærdsreformen. Ved en fejl blev der ikke foretaget en konsekvensændring som følge af, at der blev indsat et nyt stykke i paragraffen. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 47,

at selvforsørgende under tilbud kan få tillægsydelser. Ved Velfærdsreformen var det forudsat, at selvforsørgende skulle have adgang til tillægsydelser. Ved en fejl blev bestemmelsen ikke formuleret i overensstemmelse hermed. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 61,

at fuldtidsaktivering efter to et halvt års ledighed af dagpengemodtagere i løntilskud hos offentlige arbejdsgivere er opfyldt, selv om aktivering ikke er på mindst 6 timer om dagen i gennemsnit, hvis dette skyldes reglerne om beregning af timetal ved løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver. Der er tale om en præcisering af, hvilken regel der gælder ved sammenstød mellem reglerne om fuldtidsaktivering på mindst 6 timer dagligt og beregning af arbejdstid i tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 69,

at hjemlen til fritagelse for aktivering ved ordinær beskæftigelse på mindst 20 timer pr. uge udvides til også at omfatte dagpengemodtagere, der har ret og pligt til fuldtidsaktivering efter to et halvt års ledighed. Ved en fejl blev denne gruppe ikke omfattet af bemyndigelsesbestemmelsen til beskæftigelsesministeren til at fritage dagpengemodtagere for pligten til aktivering, når de har ordinær beskæftigelse på mindre end fuld tid. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 70,

at tidspunktet for efterfølgende ret og pligt til tilbud, både for dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år og kontanthjælpsmodtagere over 30 år, skal beregnes ud fra, at første ret- og pligtilbud er givet efter 9 måneders ledighed. Ved en fejl gælder det ikke for kontant- og starthjælpsmodtagere. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 71,

forenkling af reguleringen af timetilskuddet for de særlige nye løntilskudsordninger. Ved indførelsen af ordningerne var det hensigten, at løntilskuddet pr. time skulle svare til den maksimale dagpengesats omregnet til timesats. Fordi der i de gældende regler er forskellige reguleringsmetoder af løntilskuddet og dagpengetimesatsen, vil de to satser ikke svare fuldt ud til hinanden. Forslaget til ændring retter op herpå. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 93 og 95.

For så vidt angår de øvrige ændringer, drejer det sig om forslag til,

at reglerne om ansættelse i fleksjob i udlandet præciseres. Folketingets Ombudsmand har ønsket, at det klart fremgår af loven, at der alene kan etableres fleksjob i virksomheder, der har hjemsted i Danmark. Det foreslås derfor, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om lovens geografiske anvendelsesområde, herunder om muligheden for udstationering. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 53,

at maksimum for beregningsgrundlaget for tilskuddet til fleksjob alene omfatter lønnen. Dette fremgår ikke klart af loven, derfor foreslås det præciseret, at dette beløb alene omfatter grundlønnen, og at der derudover kan ydes tilskud til tillæg til ATP eller eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 55,

at blokade omfattes af bestemmelsen om, at en arbejdsgiver under strejke eller lockout ikke kan få bistand til at finde arbejdskraft (i gældende regler anvendes udtrykket formidling). Baggrunden for forslaget er, at Folketingets Ombudsmand har udtalt, at der ikke er tvivl om, at forbuddet mod formidling også omfatter situationer, hvor der er en overenskomstmæssig blokade. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 11,

at rådighedsbeløbet for kontant- og starthjælpsmodtagere, selvforsørgende samt forsikrede ledige, jf. afsnit 2.9, ikke skal omfatte kommunens udgifter til mentorer. Mentordningen for ikke-forsikrede og forsikrede ledige skal ses i sammenhæng med mentorordningen for andre målgrupper, herunder sygedagpengemodtagere. I det fremsatte lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.) foreslås at give mulighed for at aftale et timetal for en mentorfunktion pr. plads i stedet for til hver enkelt person, hvis der løbende ydes støtte til flere personer. Hensigten med dette forslag er at afbureaukratisere den eksisterende ordning således, at der kan ydes støtte på tværs af målgrupper og at ordningen samtidig bliver langt enklere at administrere for kommunerne. Med henblik på fremadrettet at understøtte en mere fleksibel og lettere administrerbar mentorordning foreslås, at de eksisterende mentordninger for målgrupperne for den aktive beskæftigelsesindsats ses som én ordning. I praksis vil dette betyde, at udgifterne til de forskellige målgrupper ikke længere opdeles, idet støtten gives på tværs af målgrupper. For ikke-forsikrede ledige indebærer dette, at mentorudgifterne ikke længere regnes ind under driftsloftet for aktiveringsudgifterne, idet disse udgifter ikke opgøres særskilt. For forsikrede ledige indebærer det ligeledes, dels at udgifterne ikke indregnes under driftsloftet, dels at kommunerne kompenseres med udgifterne via budgetgarantien. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 87 og 89 samt til de økonomiske bemærkninger.

Endelig foreslås en række redaktionelle ændringer. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 58, 59, 68 og 85.

2.3. Ændringer i lov om kompensation til handicappede i erhverv

Efter gældende regler har staten i jobcenteret administreret reglerne om kompensation til handicappede i erhverv. Kompensationsordningerne består i muligheden for fortrinsadgang ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere, personlige assistance til handicappede i erhverv eller under uddannelse, herunder tolkebistand.

Det regionale beskæftigelsesråd drøfter årligt beskæftigelsessituationen for handicappede i regionen med repræsentanter for Danske Handicaporganisationer, og udarbejder en årlig beretning om indsatsen i regionen.

Som følge af etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem overgår administrationen af kompensationsordninger til kommunerne.

Der vil forsat skulle afholdes årlige møder mellem det regionale beskæftigelsesråd og Danske Handicaporganisationer. Til brug herfor vil rådene have behov for årlige kvalitative analyser af beskæftigelsessituationen for handicappede i regionen. Det foreslås, at disse analyser fremover udarbejdes af beskæftigelsesregionerne, som indhenter de fornødne oplysninger hos de enkelte jobcentre/kommuner.

Endvidere foreslås det, at staten yder kommunerne refusion for de udgifter, kommunerne har til ordningerne efter loven. Refusionen foreslås fastsat til 50 pct. af kommunens udgifter, hvilket er i overensstemmelse med refusionen for kommunens udgifter til personlige assistance m.v. til revalidender efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor ikke gælder et rådighedsloft.

Der henvises til lovforslagets § 3.

2.4. Ændringer af lov om seniorjob

De foreslåede ændringer af lov om seniorjob vedrører rene konsekvensændringer som følge af overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem samt følgende to forslag til ændringer:

Lov om seniorjob trådte i kraft den 1. januar 2008. Hjemmel til at udbetale forskudsvis udbetaling af tilskuddet til kommunerne er tilvejebragt på finansloven. Det foreslås, at reglerne om forskudsvis udbetaling indsættes i loven.

Samtidig foreslås, at beskæftigelsesministeren – svarende til hvad der gælder generelt inden for beskæftigelseslovgivningen – bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om administration, regnskab, revision tilsyn m.v. for tilskuddene til kommunerne og til at bestemme, at administration og udbetalingen til kommunerne kan overføres til en anden offentlig myndighed.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 6.

2.5. Ophævelse af lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse

Det foreslås, at loven ophæves, da der ikke er flere medlemmer af arbejdsløshedskasser, der kan være omfattet af loven.

Der henvises til forslagets § 11.

2.6. Konsekvensændringer i anden lovgivning som følge af etableringen af et enstrenget beskæftigelsessystem m.v.

Der foreslås desuden konsekvensændringer i følgende love: Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om børnepasningsorlov, lov om arbejdsmarkedets tillægspension (ATP), lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om arbejdsskadeforsikring, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), udlændingeloven, lov om betaling af visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv en beskæftigelsesindsats m.m., lov om ændring af lov om betaling af visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv en beskæftigelsesindsats m.m., lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt lov om forpligtende kommunale samarbejder.

3. Elementer i aftalen som ikke kræver lovændringer, men implementeres administrativt

Aftalen om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem indeholder - ud over de elementer der kræver lovændring - tillige en række elementer, som gennemføres administrativt. Der drejer sig bl.a. om følgende:

3.1. Beskæftigelsesregionernes generelle overvågning

Beskæftigelsesregionernes hovedopgave er fortsat at overvåge og følge beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene med henblik på at sikre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i alle landets kommuner.

Beskæftigelsesregionerne gennemfører i dag en dialog med jobcentrene efter de retningslinjer, som er fastsat i det dialogkoncept, der er udviklet i samspil mellem regionerne og Arbejdsmarkedsstyrelsen over de sidste år.

Det fremgår af dialogkonceptet, at regionerne skal have individuelle dialogmøder med jobcentrene mindst 2 gange om året. For at styrke den nationale beskæftigelsesindsats vil regionernes individuelle møder med jobcentrene blive intensiveret, således at de fremover skal afholdes 4 gange om året. I jobcentre, hvor der er resultatproblemer, kan dialogen intensiveres yderligere.

Samtidig skal jobcentrene fremover løbende med udgangspunkt i resultatoversigten og andre målinger i Jobindsats gennemgå og vurdere udviklingen i indsatsen i jobcentrene.

Den individuelle dialog mellem regionerne og jobcentrene vil desuden fremover blive suppleret med et løft i regionale temamøder og konferencer, hvor der er fokus på sammenhængen mellem indsats og resultater. Temamøder og konferencer kan fx omhandle erfaringerne fra kontrollerede forsøg, analyser af beskæftigelsesindsatsen m.v.

3.2. Øget indsats for metodeudvikling

For at sikre en landsdækkende sammenhæng og målretning af analyseindsatsen og metodeudviklingen i regionerne, således at analyserne m.v. understøtter de landsdækkende strategiske mål - ministermålene - skal det prioriteres, at metodeudvikling m.v. sker som kontrollerede forsøg, og at resultaterne af udviklingsprojekterne er direkte anvendelige i indsatsen i jobcentrene.

3.3. Kompetenceudvikling

For at understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats kan Beskæftigelsesministeriet gennemføre kompetenceudviklingsaktiviteter. Beskæftigelsesministeriet kan udvikle, gennemføre og afholde kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i jobcentre og regioner, herunder udarbejde undervisningsmateriale, evaluere aktiviteterne m.v.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om etablering af en kommunal enstrenget beskæftigelsesindsats indebærer, at kommunerne pr. 1. januar 2010 overtager ansvaret for finansieringen af udgifterne til forsikrede ledige. Kommunerne afholder udgifterne til løntilskud og driftsudgifter m.v. ved aktivering af forsikrede ledige efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Staten yder refusion af kommunernes udgifter hertil. Konsekvenserne af omlægningen for kommunernes medfinansiering af dagpengeudgifterne behandles i det samtidigt fremsatte lovforslag, jf. forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love.

Samtidig overtager kommunerne ansvaret for finansieringen af udgifterne til tilskud efter lov om kompensation til handicappede i erhverv. Staten yder refusion af kommunernes udgifter til tilskud til personlig assistance til handicappede samt løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med et handicap, der er medlem af en Arbejdsløshedskasse.

Samlet set er lovforslaget økonomisk neutralt for staten og kommunerne under ét. Med de gældende regler finansierer staten fuldt ud udgifterne til indsatsen for de forsikrede ledige. Med de foreslåede regler deles finansieringen mellem stat og kommuner. Lovforslaget indebærer statslige mindreudgifter på ca. 2,0 mia.kr. årligt, og tilsvarende kommunale nettomerudgifter på ca. 2,0 mia. kr. De kommunale merudgifter, som vedrører beskæftigelsesindsatsen kompenseres i en særlig tilskudsordning på beskæftigelsesområdet. De kommunale merudgifter ved at overtage administrationen i den statslige del af jobcenteret kompenseres via det almindelige tilskuds- og udligningssystem (DUT).

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er beregnet med udgangspunkt i de statslige udgifter i 2010 (BO1-året) på finansloven for 2009. Udgiftsniveauet i 2012 er videreført i 2013.

Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget fordelt på stat og kommuner.

Mio. kr., 2009-priser
2010
2011
2012
2013
Stat i alt
-2.062,9
-2.049,2
-2.016,9
-2.016,9
Mindreudgifter ved ophævelse af gældende regler
-4.851,9
-4.796,7
-4.654,8
-4.654,8
Statens udgifter til refusion
2.789,0
2.747,5
2.637,9
2.637,9
         
Kommuner i alt
2.062,9
2.049,2
2.016,9
2.016,9
Heraf:
       
Særligt tilskud på beskæftigelsesområdet
1.322,0
1.308,3
1.276,0
1.276,0
DUT
733,9
733,9
733,9
733,9
Budgetgaranti
7,1
7,1
7,0
7,0
Stat og kommuner i alt
0,0
0,0
0,0
0,0

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Nedenfor gennemgås de økonomiske konsekvenser af lovforslaget for de enkelte ordninger, herunder driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige, drift af beskæftigelsesindsatsen, harmonisering af løntilskud samt udgifter til tilskud efter lov om kompensation til handicappede i erhverv.

4.1. Udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats m.v.

4.1.1. Driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige

Efter de gældende regler har staten driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige på 1.193,7 mio. kr. i 2010, 1.169,4 mio. kr. i 2011 og 1.150,5 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013. Udgifterne omfatter vejledning og opkvalificering, andre aktører, undervisningsmaterialer, befordringsgodtgørelse samt udgifter til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde.

Forslaget om etablering af en kommunal enstrenget beskæftigelsesindsats indebærer, at reglerne for administration af den del af den særlige bevilling til at forebygge og afhjælpe manglen på arbejdskraft, der vedrører forsikrede ledige, skal harmoniseres med reglerne for de nuværende kommunale målgrupper. Det betyder, at det direkte tilskud fra flaskehalsbevillingen højst kan udgøre 50 procent af de faktiske afholdte udgifter til forsikrede ledige, mod hidtil 100 procent. Derfor overføres halvdelen af den statslige del af flaskehalsbevillingen, svarende til 78,4 mio. kr. i 2010, 77,5 mio. kr. i 2011 og 66,4 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013 til kommunernes driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige, der herefter udgør 1.272,1 mio. kr. i 2010, 1.246,9 mio. kr. i 2011 og 1.216,9 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

De foreslåede regler indebærer, at staten yder 50 pct. refusion af kommunernes driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige inden for et fastlagt rådighedsbeløb på 18.500 kr. pr. person i målgruppen (2009-niveau) vedrørende beskæftigelsesindsatsen over for forsikrede ledige. Rådighedsbeløbet svarer til en forventet gennemsnitlig refusionsprocent på 47,8 pct. Statens udgifter til refusion er derfor 608,1 mio. kr. i 2010 og 596,0 mio. kr. i 2011 samt 581,7 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

Kommunernes nettoudgifter på 664,0 mio. kr. i 2010, 650,9 mio. kr. i 2011 og 635,2 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013 til driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige, kompenseres i en særlig tilskudsordning på beskæftigelsesområdet.

Mio. kr.
2010
2011
2012
2013
Stat i alt
- 664,0
- 650,9
- 635,2
- 635,2
Mindreudgifter ved ophævelse af eksisterende regler
-1.272,1
-1.246,9
-1.216,9
-1.216,9
Udgifter til refusion, 47,8 pct.
608,1
596,0
581,7
581,7
         
Kommuner i alt
664,0
650,9
635,2
635,2
         
Stat og kommuner i alt
0,0
0,0
0,0
0,0

4.1.2. Hjælpemidler

Efter de gældende regler har staten udgifter til hjælpemidler ved deltagelse i aktive tilbud til forsikrede ledige på 22,0 mio. kr. i 2010, 21,9 mio. kr. i 2011 og 21,6 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

De foreslåede regler indebærer, at staten yder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter til hjælpemidler bortset fra undervisningsmateriale, jf. §§ 76-77, samt beskæftigede og selvstændige, jf. § 100.

Statens udgifter til refusion er derfor 11,0 mio. kr. i hvert af årene 2010 og 2011 og 10,8 mio. kr. i hvert af årene 2012 og2013.

Kommunernes nettoudgifter på 11,0 mio. kr. i hvert af årene 2010 og 2011 og 10,8 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013 til udgifter til hjælpemidler til handicappede kompenseres som en del af den særlige tilskudsordning på beskæftigelsesområdet.

Mio. kr.
2010
2011
2012
2013
Stat i alt
-11,0
-11,0
-10,8
-10,8
Mindreudgifter ved ophævelse af eksisterende regler
-22,0
-21,9
-21,6
-21,6
Udgifter til refusion, 50 pct.
11,0
11,0
10,8
10,8
         
Kommuner i alt
11,0
11,0
10,8
10,8
         
Stat og kommuner i alt
0,0
0,0
0,0
0,0

4.1.3. Flaskehalsbevilling

Efter de gældende regler udgør statens udgifter til de forsikrede lediges andel af udgifter til forebyggelse og afhjælpning af flaskehalse på arbejdsmarkedet 156,8 mio. kr. i 2010, 155,0 mio. kr. i 2011 og 132,7 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

Forslaget om etablering af en kommunal enstrenget beskæftigelsesindsats indebærer, at reglerne for administration af den del af den særlige bevilling til at forebygge og afhjælpe mangelen på arbejdskraft, der vedrører forsikrede ledige, harmoniseres med reglerne for de nuværende kommunale målgrupper. Det betyder, at det direkte tilskud fra flaskehalsbevillingen højst kan udgøre 50 procent af kommunernes faktisk afholdte udgifter til forsikrede ledige, mod hidtil 100 procent af de statslige jobcentres udgifter. Som beskrevet ovenfor medfører denne harmonisering derfor, at halvdelen af den statslige del af flaskehalsbevillingen, svarende til 78,4 mio. kr. i 2010, 77,5 mio. kr. i 2011 og 66,4 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013 overføres til kommunernes driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige, mens den tilbageværende del af bevillingen, der hidtil har været udbetalt som tilskud til de statslige jobcentre fremover udbetales som direkte tilskud til kommunerne.

4.1.4. Løntilskud til forsikrede ledige

Efter de gældende regler har staten udgifter til løntilskud til forsikrede ledige på 1.934,8 mio. kr. i 2010, 1.932,9 mio. kr. i 2011 og 1.867,1 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013. Udgifterne til løntilskud omfatter løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere, løntilskud for over 55-årige samt løntilskud til isbryderordningen for nyuddannede handicappede.

De foreslåede regler indebærer, at staten yder 75 pct. refusion af kommunernes udgifter til løntilskud til forsikrede ledige (dog ikke løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige, jf. § 68).

Statens udgifter til refusion er derfor 1.451,1 mio. kr. i 2010, 1.449,7 mio. kr. i 2011 og 1.400,3 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

Kommunernes nettoudgifter på 483,7 mio. kr. i 2010, 483,2 mio. kr. i 2011 og 466,8 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013 til løntilskud til forsikrede ledige kompenseres i en særlig tilskudsordning på beskæftigelsesområdet.

Mio. kr.
2010
2011
2012
2013
Stat i alt
-483,7
-483,2
-466,8
-466,8
Mindreudgifter ved ophævelse af eksisterende regler
-1.934,8
-1.932,9
-1.867,1
-1.867,1
Udgifter til refusion, 75 pct.
1.451,1
1.449,7
1.400,3
1.400,3
         
Kommuner i alt
483,7
483,2
466,8
466,8
         
Stat og kommuner i alt
0,0
0,0
0,0
0,0

4.1.5. Løntilskud til uddannelsesaftaler for ledige

Efter de gældende regler har staten udgifter til løntilskud til uddannelsesaftaler for ledige på 129,8 mio. kr. i hvert af årene 2010 og 2011 og 127,0 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

De foreslåede regler indebærer, at staten yder 100 pct. refusion af kommunernes udgifter til løntilskud til uddannelsesaftaler for ledige.

Statens udgifter til refusion er derfor 129,8 mio. kr. i hvert af årene 2010-2011 og 127,0 mio. kr. i hvert af årene 2012-2013.

Mio. kr.
2010
2011
2012
2013
Stat i alt
0,0
0,0
0,0
0,0
Mindreudgifter ved ophævelse af eksisterende regler
-129,8
-129,8
-127,0
-127,0
Udgifter til refusion, 100 pct.
129,8
129,8
127,0
127,0
         
Kommuner i alt
0,0
0,0
0,0
0,0
         
Stat og kommuner i alt
0,0
0,0
0,0
0,0

4.1.6. Løntilskud til uddannelsesaftaler for beskæftigede

Efter de gældende regler har staten udgifter til løntilskud til uddannelsesaftaler for beskæftigede på 308,9 mio. kr. i 2010, 280,9 mio. kr. i 2011 og 238,0 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

De foreslåede regler indebærer, at staten yder 100 pct. refusion af kommunernes udgifter til løntilskud til uddannelsesaftaler for beskæftigede.

Statens udgifter til refusion er derfor 308,9 mio. kr. i 2010, 280,9 mio. kr. i 2011 og 238,0 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

Mio. kr.
2010
2011
2012
2013
Stat i alt
0,0
0,0
0,0
0,0
Mindreudgifter ved ophævelse af eksisterende regler
-308,9
-280,9
-238,0
-238,0
Udgifter til refusion, 100 pct.
308,9
280,9
238,0
238,0
         
Kommuner i alt
0,0
0,0
0,0
0,0
         
Stat og kommuner i alt
0,0
0,0
0,0
0,0

4.1.7. Jobrotation

Efter de gældende regler har staten udgifter til jobrotationsordningen på 111,5 mio. kr. i hvert af årene 2010-2013.

De foreslåede regler indebærer, at staten yder 100 pct. refusion af kommunernes udgifter til jobrotation.

Statens udgifter til refusion er derfor 111,5 mio. kr. i hvert af årene 2010-2013.

Mio. kr.
2010
2011
2012
2013
Stat i alt
0,0
0,0
0,0
0,0
Mindreudgifter ved ophævelse af eksisterende regler
-111,5
-111,5
-111,5
-111,5
Udgifter til refusion, 100 pct.
111,5
111,5
111,5
111,5
         
Kommuner i alt
0,0
0,0
0,0
0,0
         
Stat og kommuner i alt
0,0
0,0
0,0
0,0

4.1.8. Mentorer

Efter de gældende regler har staten udgifter til mentorer for ledige og beskæftigede som er dagpengeberettigede på 8,3 mio. kr. i hvert af årene 2010 og 2011 og 8,2 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

De foreslåede regler indebærer, at staten yder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter til mentorer for de dagpengeberettigede.

Statens udgifter til refusion er derfor 4,2 mio. kr. i 2010-2011 og 4,1 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

Kommunernes nettoudgifter på 4,2 mio. kr. i hvert af årene 2010 og 2011 og 4,1 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013 til udgifter til mentorer for de dagpengeberettigede kompenseres via budgetgarantien.

Mio. kr.
2010
2011
2012
2013
Stat i alt
-4,2
-4,2
-4,1
-4,1
Mindreudgifter ved ophævelse af eksisterende regler
-8,3
-8,3
-8,2
-8,2
Udgifter til refusion, 50 pct.
4,1
4,1
4,1
4,1
         
Kommuner i alt
4,2
4,2
4,1
4,1
         
Stat og kommuner i alt
0,0
0,0
0,0
0,0

4.1.9. Erstatninger

Efter de gældende regler har staten udgifter til erstatninger i forbindelse med at en persons tilskadekomst under deltagelse i opkvalificerings- og vejledningstilbud efter kapitel 10 og under deltagelse i virksomhedspraktik efter kapitel 11 samt ved skade, som en person forvolder under deltagelse i tilbud efter lovens kapitel 10 og 11. Der er afsat 1,0 mio. kr. på finansloven for 2009 for budgetåret 2010. Bevillingen vil blive overført til kommunerne som del af den samlede finansieringsomlægning. Bevillingen overføres én gang for alle som del af det almindelige bloktilskud.

4.1.10. Personlig assistance til handicappede

Efter de gældende regler har staten udgifter til personlig assistance til handicappede på 326,5 mio. kr. årligt i 2010-2013. Udgifterne omfatter tilskud til personlig assistance til handicappede i erhverv, personlig assistance til personer med et psykisk handicap samt personlig assistance under efter- og videreuddannelse.

De foreslåede regler indebærer, at staten yder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter til personlig assistance til handicappede.

Statens udgifter til refusion er derfor 163,3 mio. kr. i hvert af årene 2010-2013.

Kommunernes nettoudgifter på 163,3 mio. kr. i hvert af årene 2010-2013 til personlig assistance til handicappede kompenseres i en særlig tilskudsordning på beskæftigelsestilskuddet.

Mio. kr.
2010
2011
2012
2013
Stat i alt
-163,3
-163,3
-163,3
-163,3
Mindreudgifter ved ophævelse af eksisterende regler
-326,5
-326,5
-326,5
-326,5
Udgifter til refusion, 50 pct.
163,3
163,3
163,3
163,3
         
Kommuner i alt
163,3
163,3
163,3
163,3
         
Stat og kommuner i alt
0,0
0,0
0,0
0,0

4.2. Udgifter til administration

4.2.1. Drift af beskæftigelsesindsatsen

Omlægningen af driftsbevillingerne til beskæftigelsesindsatsen vil under ét være udgiftsneutral for det offentlige, idet der indenfor rammerne af de hidtil afsatte bevillinger afsættes bevilling til:

Drift af beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige i de kommunale jobcentre

Den fortsatte statslige styring af den nationale beskæftigelsesindsats.

De økonomiske konsekvenser af overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem herunder fordelingen af administrative årsværk, vil blive endeligt fastlagt i forhandling med de kommunale parter.

Der er i 2010 på finansloven for 2009 afsat en nettobevilling på § 17.44.03.10. Statslige jobcentre og § 17.44.04.10. Pilotjobcentre til drift og administrativ understøtning af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene på i alt 680,6 mio. kr., der sammen med de tilhørende årsværk vil blive overført til kommunerne.

Hertil kommer bevillinger afsat til øvrig central og regional administrativ understøtning af det statslige beskæftigelsessystem, vedrørende regnskab, personaleadministration, lønadministration, revision, it-service m.v. Disse bevillinger skal fordeles til henholdsvis administrativ understøtning af driften i jobcentrene og den fortsatte administrative understøtning af de resterende enheder i det statslige beskæftigelsessystem. Det skønnes at ca. 35 mio. kr. med tilhørende ca. 70 årsværk skal overføres til kommunerne til den fremtidige administrative understøtning af jobcentrene.

I forbindelse med nedlæggelsen af Driftsregionerne omplaceres 35 medarbejdere herfra til Beskæftigelsesregionerne til styringen af den nationale beskæftigelsesindsats, mens Driftsregionernes resterende 17 medarbejdere omplaceres til kommunal ansættelse som en del af de ca. 70 årsværk, der overføres til kommunerne. Ligeledes vil der indenfor de ca. 70 årsværk blive overført 27 medarbejdere fra Beskæftigelsesministeriets Administrationscenter, samt medarbejdere fra støttefunktioner vedr. personale, revision og it.

Herudover vil kommunerne får overført ca. 22 mio. kr. vedrørende drift og reinvestering af it-hardware.

Der vil således skulle overføres 737 mio. kr. svarende til 1.450 årsværk til kommunerne. Af disse er ca. 225 årsværk blevet overdraget i forbindelse med etableringen af pilotjobcentrene.

Omlægningen medfører at jobcentrene overgår fra to administrative systemer til ét, hvorved der vil kunne opnås administrative synergieffekter. Der vil således kunne frigøres betydelige administrative ressourcer i de enkelte jobcentre.

Der forventes som følge af overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem merudgifter til kommunalt tilsyn i de regionale statsforvaltninger, svarende til 2 årsværk. Dette vil blive finansieret indenfor rammerne af den nuværende bevilling til det statslige beskæftigelsessystem.

4.2.2. Udgifter til nedlukning og omlægning

Der kan forventes engangsudgifter til nedlukningen af statslige enheder, herunder afvikling af statslige forpligtelser og aktiver, nedlukning af det statslige regnskab vedrørende de statslige jobcentre m.v. Endvidere vil der være engangsudgifter til omlægningen til det nye enstrengede beskæftigelsessystem, herunder bl.a. flytteudgifter, tilretning af it-systemer og i mindre omfang til understøtning af kommunerne vedrørende den nedenfor beskrevne overgangsmodel.

Finansieringen af de ovenstående udgifter vil blive tilvejebragt indenfor beskæftigelsesministeriets rammer.

Herudover vil forventet primo 2010 være engangsudgifter til regnskabsmæssig nedskrivning og afvikling af it-systemer, der som følge af omlægningen af beskæftigelsessystemet ikke længere vil skulle anvendes. Udgifterne til nedskrivning skønnes at udgøre ca. 45 mio. kr., der alternativt ville blive afholdt som afskrivninger i de efterfølgende år, hvorved den set over en årrække er udgiftsneutral.

4.2.3. Overgangsmodel

Kommunerne overtager ansvaret for beskæftigelsesindsatsen pr. 1. august 2009, mens den beskrevne fremtidige finansieringsmodel for denne indsats først vil træde i kraft i forbindelse med Finansloven for 2010. I perioden fra 1. august 2009 til 31. december 2009 vil der derfor blive etableret en overgangsmodel for administration af statens tilskud til kommunerne herunder også for regnskabsaflæggelse, revision m.v., der helt svarer til den økonomistyring, som har været gældende for pilotjobcentrene siden 1. januar 2007. Udgifterne til den aktivitet, der afholdes som led i beskæftigelsesindsatsen efter d. 1. august 2009 vil dermed indgå i de kommunale regnskaber.

Denne overgangsmodel i perioden 1. august 2009 til 31. december 2009 vedrørende administration af statens tilskud til kommunerne vil under ét være udgiftsneutral for stat og kommuner. Der kan dog i mindre omfang forventes statslige engangsudgifter til vejledning og systemisk understøtning af kommunerne i overgangsperioden. Finansieringen af disse udgifter vil blive tilvejebragt indenfor Beskæftigelsesministeriets rammer, jf. ovenstående afsnit vedrørende udgifter til nedlukning og omlægning.

Både hvad angår bevillingen til drift og aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcentrene på helårsplan disponere i forhold til den på finansloven for 2009 opførte bevilling, således at de statslige jobcentre kan disponere over den afsatte bevilling i de første syv måneder af 2009 og kommunerne kan disponere over resten af den afsatte bevilling i de sidste fem måneder af 2009. Udgiftsafholdelsen vedrørende særligt løn og den aktive beskæftigelsesindsats falder dog erfaringsmæssigt asymmetrisk fordelt på årets måneder, hvorfor kommunerne ved overdragelsen vil få tilført tilskud svarende til den budgetterede aktivitet for de sidste fem måneder i året. Dette skal med inddragelse af KL afklares nærmere.

Modellen indebærer at den afholdte aktivitet efter d. 1. august 2009 vil indgå i de kommunale regnskaber, mens aktivitet afholdt indtil d. 31. juli 2009 vil indgå i det statslige regnskab. Modellen sikrer dermed i videst muligt omfang overensstemmelse mellem myndighedsansvaret for afholdelse af aktivitet, budget og regnskab.

Der foretages i forbindelse med afslutningen af årsregnskabet for 2009 restafregning i forhold til det faktiske forbrug til den aktive beskæftigelsesindsats.

Der vil i forbindelse med overgangen blive udarbejdet en model for aflæggelsen af det statslige regnskab for jobcentrene pr. 31. juli 2009. Denne vil bl.a. omfatte håndtering af statslige forpligtelser og fordringer efter afslutningen af det statslige regnskab, herunder overdragelse til kommunerne af forpligtelser og fordringer for de i henhold til § 22, stk. 1 og 2, virksomhedsoverdragede medarbejdere. Denne model sikrer således at afholdte aktiviteter og optjente forpligtelser og fordringer i perioden indtil 31. juli 2009 vil blive finansieret af staten, mens afholdte aktiviteter og optjente forpligtelser og fordringer i perioden efter 1. august 2009 vil blive finansieret af det af staten udbetalte tilskud til kommunerne.

Ved overdragelse af forpligtelser og fordringer fra stat til kommune udarbejder de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i de statslige jobcentre ledelseserklæringer til de enkelte kommuner, hvori staten erklærer at de overdragede forpligtelser og fordringer er registreret i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v.

Overgangsmodellen medfører at staten til brug for afslutningen af det statslige regnskab, nedlukningen af statslige enheder m.v. vil skulle gøre brug af det personale, der varetager administrativ understøtning i jobcentre samt regionale og centrale enheder i perioden efter 1. august 2009, hvorved der vil være en forskydning i disse medarbejderes fulde overgang til kommunale funktioner.

Den konkrete udformning af overgangsmodellen vil blive drøftet med KL.

Udgifter til administration af beskæftigelsesindsatsen

Mio. kr. (p/l 09)
2010
2011
2012
2013
Staten
-737,0
-737,0
-737,0
-737,0
Kommune
737,0
737,0
737,0
737,0
I alt
0,0
0,0
0,0
0,0

Kommunerne vil blive kompenseret for de administrative merudgifter i henhold til DUT-reglerne (Det udvidede totalbalanceprincip).

4.3. Ændringer, som ikke er en direkte følge af etableringen af en enstrenget beskæftigelsesindsats

4.3.1. Harmonisering af løntilskud

Forslaget indebærer, at satsen til løntilskud hæves fra 64,87 kr. til 125,40 kr. i timen for kontanthjælpsmodtagere i offentligt løntilskud. Forslaget indebærer en finansieringsomlægning, og er dermed udgiftsneutralt. Staten får merudgifter til løntilskud, som modsvares af mindreudgifter til løntilskud i kommunerne.

Forslaget indebærer, at udgifterne til løntilskud for kontanthjælpsmodtagere i offentligt løntilskud stiger med 8,3 mio. kr. årligt. Idet staten yder 65 pct. refusion af udgifterne til løntilskud, får staten merudgifter ved ændringen på 5,4 mio. kr., mens kommunerne får merudgifter på 2,9 mio. kr.

Forslaget indebærer samtidig en direkte kompensation til den enkelte offentlige virksomhed for udgifterne ved at ansætte ledige start- og kontanthjælpsmodtagere med løntilskud. De kommunale og statslige arbejdsgivere får således mindreudgifter som følge af forslaget. Halvdelen af kontanthjælpsmodtagere er i offentligt løntilskud i en kommune og den anden halvdel i staten. Dermed får de statslige og kommunale arbejdsgivere en årlig besparelse på 4,2 mio. kr. hver.

Indregnes besparelsen for staten og kommunerne som arbejdsgivere, får staten en merudgift til løntilskud på 1,2 mio. kr. årligt og kommunerne får en mindreudgift til løntilskud på 1,2 mio. kr. årligt. Mindreudgiften for kommunen som arbejdsgiver reguleres i bloktilskuddet.

Forslaget træder i kraft 1. januar 2010.

Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om at forhøje løntilskudssatsen til kontanthjælpsmodtagere i offentligt jobtilbud.

Mio. kr. 2009 p/l
2010
2011
2012
2013
Stat, i alt
1,2
1,2
1,2
1,2
Merudgifter til refusion, 65 pct.
5,4
5,4
5,4
5,4
Mindreudgifter for staten som arbejdsgiver
-4,2
-4,2
-4,2
-4,2
Kommuner i alt
-1,2
-1,2
-1,2
-1,2
Merudgifter til refusion, 35 pct.
2,9
2,9
2,9
2,9
Mindreudgifter for kommunen som arbejdsgiver
-4,2
-4,2
-4,2
-4,2
I alt
0,0
0,0
0,0
0,0

De kommunale merudgifter til løntilskud er omfattet af budgetgarantien.

4.3.2. Mentorer for kontant- og starthjælpsmodtagere samt selvforsørgende

Efter de gældende regler afholdes udgifter til mentorer for kontant- og starthjælpsmodtagere samt selvforsørgende indenfor det for denne gruppe gældende rådighedsbeløb.

De foreslåede regler indebærer, at udgifterne til mentorer flyttes uden for rådighedsbeløbet. Der vil ikke være offentlige merudgifter som følge af forslaget. Kommunernes udgifter til mentorer kompenseres via budgetgarantien.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har været sendt til høring hos: Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, ATP, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Center for Ligebehandling af Handicappede, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Regioner, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Dansk Flygtningehjælp, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Frie Funktionærer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Kooperationen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Lægeforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for frivilligt Socialt arbejde, Rådet for Socialt Udsatte, Statsforvaltningerne, Sundhedskartellet, Rådet for Etnisk Minoriteter og UNHCR.

10. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Stat
2010: 1.324,9 mio.kr.
2011: 1.311,2 mio.kr.
2012: 1.278,9 mio.kr.
2013: 1.278,9 mio.kr.
Kommuner
2010: 1.324,9 mio.kr.
2011: 1.311,2 mio.kr.
2012: 1.278,9 mio.kr.
2013: 1.278,9 mio.kr.
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Stat
2010 – 2013: 738 mio.kr./år.
Kommuner
2010-2013: 738 mio.kr./år.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget har ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-5, 7, 8, 11, 15, 17, 27, 30, 32, 35, 36 og 39

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at kommunerne overtager statslige opgaver i jobcentrene.

Til nr. 6

Efter gældende regler kan Arbejdsmarkedsstyrelsen oprette særlige enheder til at varetage den statslige beskæftigelsesindsats i jobcentrene. Arbejdsmarkedsstyrelsen har således oprettet 4 driftsregioner, der har haft ansvaret for driften af staten i jobcenteret. I forbindelse med at kommunerne fremover overtager alle statslige opgaver i jobcentrene, vil driftsregionerne blive nedlagt. Bestemmelsen foreslås som konsekvens heraf ophævet.

Til nr. 9

Efter gældende regler overvåger og analyserer de 4 beskæftigelsesregioner udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stiller denne viden til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen og andre relevante interessenter. Beskæftigelsesregionen overvåger og tilvejebringer dokumentation for resultater og effekter af den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentre, herunder dokumentation for resultatproblemer i enkelte jobcentre.

Det foreslås, at beskæftigelsesregionernes hovedopgave fortsat er at overvåge og følge beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene med henblik på at sikre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i alle landets kommuner.

For at sikre den fornødne fleksibilitet i opgavevaretagelsen foreslås det, at Arbejdsmarkedsstyrelsen kan pålægge beskæftigelsesregionerne at varetage andre opgaver, fx af mere administrativ karakter, vedrørende beskæftigelsesindsatsen, hvis det skønnes nødvendigt. Dette skal bl.a. ses i lyset af nedlæggelsen af driftsregionerne, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Som eksempel på andre opgaver kan nævnes Workindenmark-centrene, som efter de nugældende regler administreres af driftsregionerne, men som fremover vil blive forankret i beskæftigelsesregionerne.

Det foreslås endvidere, at regionerne skal etablere en rådgivningsfunktion, som bistår jobcentrene med at opnå gode resultater og hjælpe med implementeringen af gode metoder. Dette kan fx udmøntes i en task force bestående af et antal medarbejdere fra regionen, der fungerer som et internt konsulentkorps. Konsulentkorpset skal systematisk understøtte de individuelle dialogmøder om resultater med jobcentrene.

Rådgivningsfunktionen skal bidrage til udrulning af de gode erfaringer fra centrale metodeudviklingsforsøg m.v. Rådgivningsfunktionen har fokus på sammenhængen mellem indsats og resultater.

Som eksempler på opgaver, som rådgivningsfunktionen kan understøtte jobcentrene med, kan nævnes konkrete analyser af indsatsen, tilrettelæggelse af arbejdsgange, processtøtte i tværgående internt samarbejde m.v. Rådgivningsfunktionen kan efter behov arbejde på fuld tid i jobcentret i en aftalt periode eller en fast dag om ugen over en fastlagt periode. Der er også mulighed for, at rådgivningsfunktionen kan afholde mindre konferencer og seminarer for et antal jobcentre ad gangen.

Regionen kan anvende eksterne konsulenter til særlige opgaver knyttet til rådgivningsfunktionen. Det kan fx være i forbindelse med optimering af arbejdsgange, optimering af processer ved indførelse af nye sagsbehandlingssystemer eller andet.

Rådgivningsfunktionen kan endvidere understøtte jobcenteret i forbindelse med problemer i forhold til registrering og indberetning af indsatsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 51.

Jobcentrene kan rette henvendelse til regionen om bistand fra rådgivningsfunktionen, men det er regionen som prioriterer og dimensionerer rådgivningsfunktionen.

Beskæftigelsesregionerne tager kontakt til den enkelte kommune med henblik på at etablere dialog og evt. samarbejde mellem jobcenteret og rådgivningsfunktionen. Hvis kommunen ikke ønsker at samarbejde med rådgivningsfunktionen, kan beskæftigelsesministeren pålægge kommunen at medvirke, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Muligheden for at pålægge kommunerne et samarbejde med rådgivningsfunktionen vil lette rådgivningsfunktionens arbejde samt sikre en dialog med kommuner med store administrative problemer, fx med opfyldelsen af minimumsrettighederne til kontakt og aktivering.

I den udstrækning regionen vurderer, at der er behov for eksterne konsulenter hertil, kan regionen endvidere inddrage disse. Regionen afholder udgiften hertil.

For at understøtte det politiske fokus på beskæftigelsesindsatsen foreslås det, at beskæftigelsesregionen løbende orienterer det regionale beskæftigelsesråd om rådgivningsfunktionens arbejde og resultaterne af bistanden.

Til nr. 10

Bestemmelsen foreslås flyttet til et særskilt afsnit om statslige rammeudbud. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 12-14

Efter gældende regler kan regionsdirektøren gribe ind, hvis et jobcenter ikke opfylder lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen, eller at resultater af indsatsen afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre.

Hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale, eller beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt, kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren pålægge de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Pålæg om at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge omfattet af integrationsloven gives efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

Bestemmelserne har haft til formål at sikre, at regionsdirektøren kan gribe ind, hvis det fx via regionens overvågning af beskæftigelsesindsatsen viser sig, at et jobcenter ikke lever op til de resultater, der er fastsat for indsatsen, eller klarer sig væsentligt dårligere end andre lignende jobcentre.

Det har derimod ikke været hensigten, at regionsdirektøren skulle have et legalitetstilsyn med de enkelte jobcentre. Kompetencen til at føre tilsyn med kommunernes overholdelse af gældende lovgivning har været forudsat overladt til det kommunale tilsyn (statsforvaltningerne).

Den nuværende formulering har imidlertid givet anledning til tvivl om rækkevidden af regionsdirektørens forpligtelser, og det foreslås derfor præciseret, at regionsdirektøren udelukkende overvåger, at resultaterne af indsatsen er tilfredsstillende.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren - under samme betingelser som i dag ved pålæg om at benytte andre aktører - efter indstilling fra regionsdirektøren kan pålægge kommunen at benytte den rådgivningsfunktion, som er beskrevet i den foreslåede § 8, stk. 4, jf. forslagets § 1, nr. 9.

Det er som i dag kun ved pålæg om at benytte andre aktører, at kommunen skal afholde udgifterne. Ved pålæg om at benytte rådgivningsfunktionen er det regionen, som afholder udgifterne hertil.

Til nr. 16, 31 og 55

Efter gældende regler kan regionsdirektøren, efter inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og efter beskæftigelsesministerens godkendelse, gennemføre statslige rammeudbud for beskæftigelsesindsatsen over for målgrupper, som har særlige problemer på arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats. Jobcentrene har pligt til at bruge de aktører, der er omfattet af et statsligt rammeudbud.

Indtil videre har der alene været gennemført et landsdækkende statsligt rammeudbud vedrørende indsatsen for ledige akademikere.

Det foreslås, at andre aktører fremover skal kunne inddrages i beskæftigelsesindsatsen ved hjælp af statslige rammeudbud på områder, hvor jobcentrene har betydelige udfordringer.

Betydelige udfordringer kan eksempelvis være, når:

jobcentrene har vanskeligt ved at levere den lovpligtige indsats over for en eller flere af målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fx hvis ledige ikke får samtaler eller tilbud på det tidspunkt, hvor de efter lovgivningen har ret og pligt til det,

jobcentrene har problemer med at løfte resultaterne af beskæftigelsesindsatsen over for en eller flere af målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fx ved en relativt dårlig udvikling i arbejdskraftreserven, antallet af unge på offentlig forsørgelse etc.,

indsatsen vedrører målgrupper, som har særlige problemer på arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats.

Landsdækkende statslige rammeudbud vil som hidtil blive gennemført i et aftalt samarbejde mellem de fire regionsdirektører, og udbuddene vil blive gennemført i et tæt samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen, bl.a. med henblik på at understøtte de landsdækkende hensyn til den beskæftigelsesindsats, der er omfattet af udbuddet. I forbindelse med gennemførelsen af landsdækkende rammeudbud vil alle fire regionale beskæftigelsesråd blive hørt.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 12 a, der erstatter § 9 i den gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen er til dels en videreførelse af de gældende regler om statslige rammeudbud, men er indsat under et selvstændigt afsnit i loven, da det forventes, at statslige rammeudbud primært vil være landsdækkende.

Det foreslås i stk. 1, at beskæftigelsesministeren kan beslutte, at der gennemføres statslige rammeudbud. Som efter gældende regler er det regionsdirektørerne, der gennemfører de statslige rammeudbud. Det regionale beskæftigelsesråd skal høres, inden beskæftigelsesministeren træffer endelig beslutning om, at der skal gennemføres et statsligt rammeudbud.

Det foreslås endvidere, at adgangen til at gennemføre statslige rammeudbud udvides, så det vil kunne rette sig mod indsatsen på områder, hvor jobcentrene har betydelige udfordringer.

Der gennemføres et statsligt rammeudbud målrettet indsatsen for akademikere i forbindelse med, at det nuværende statslige rammeudbud udløber. Da erfaringer fra forsøget »Hurtigt i gang« har vist, at en tidlig indsats har en særlig positiv effekt for akademikere, taler dette for, at ledige akademikere får en tidlig indsats hos anden aktør.

Et statsligt rammeudbud ændrer ikke på, at det er kommunen, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen over for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.

Det foreslås i stk. 2, at når der er tale om rammeudbud, der vedrører integrationsindsatsen, træffer beskæftigelsesministeren beslutning efter aftale med integrationsministeren. Dette er en videreførelse af de gældende regler.

I stk. 3 foreslås det, at kommunen har pligt til at anvende de aktører, der er omfattet af et statsligt rammeudbud, som beskæftigelsesministeren har besluttet skal gennemføres efter stk. 1.

Efter gældende regler kan regionsdirektøren efter ansøgning fritage jobcenteret for pligten til at anvende de aktører, der er omfattet af et statsligt rammeudbud. Denne regel foreslås videreført uændret i stk. 4.

Til nr. 18

Lov om kompensation for handicappede i erhverv m.v. har hidtil været en statslig opgave i jobcenteret. Som følge af kommunernes overtagelse af alle statslige opgaver i jobcenteret overgår ansvaret for kompensationsloven også til kommunerne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3.

Til nr. 19

Det følger af lov om erhvervsgrunduddannelse, at kommunalbestyrelsen i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner skal tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse (egu) for unge i målgruppen eller eventuelt overlade til institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller produktionsskoler at udføre opgaven på kommunalbestyrelsens vegne.

I en del kommuner har kommunalbestyrelsen placeret opgaven i Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det foreslås med bestemmelsen, at jobcentrene skal kunne varetage opgaven på linje med, at jobcentrene kan varetage opgaver som Ungdommens Uddannelsesvejledning. Dette er tillige begrundet med, at uddannelsens målgruppe bl.a. omfatter unge under 30 år, der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, hvorfor egu vil kunne passe udmærket ind i jobcentrets samlede virkefelt.

Kommunalbestyrelsen får herefter hjemmel til at beslutte, at vejledning om og tilrettelæggelse af egu kan placeres i jobcentret, svarende til den nuværende bestemmelse om, at Ungdommens Uddannelsesvejledning kan placeres i jobcentret.

Til nr. 20-22

Efter gældende regler skal beskæftigelsesindsatsen i hver kommune varetages i et jobcenter, som kommunalbestyrelsen skal etablere. Endvidere har staten og KL en aftale om fælles brug af logo, grafisk design m.v., således at jobcenteret over for borgere og virksomheder fremstår som en samlet enhed, og jobcentrene fremstår ens i alle kommunerne.

Det foreslås, at kravet om et bestemt tjenestested (et jobcenter) fastholdes. Staten i jobcenteret har hidtil været en selvstændig forvaltningsmyndighed i forhold til kommunen, og kommunen i jobcenteret har været en del af den kommunale enhedsorganisation. Med forslaget sker der ingen ændring i jobcenterets status som en del af den kommunale enhedsforvaltning, selv om jobcenteret efter loven er tillagt en række myndighedsopgaver. Jobcenteret er fortsat et tjenestested og er således ikke en selvstændig forvaltningsmyndighed.

Endvidere foreslås det, at kravet om fælles logo og grafisk design efter aftale mellem staten og KL fastsættes i loven. Således vil jobcentrene også fremover skulle følge den designmanual, som Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder i samarbejde med KL, og som offentliggøres på styrelsens hjemmeside.

Til nr. 23

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren uddelegere statens opgaver i jobcenteret til kommunen i jobcenteret (pilotjobcentre). Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1400 af 13. december 2006 om delegation af statens beskæftigelsesindsats til visse kommuner, hvorefter 14 jobcentre er udvalgt som pilotjobcentre.

Som følge af etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem, hvor alle kommuner overtager statens opgaver i jobcentrene, er muligheden for uddelegering overflødig, og bestemmelserne herom foreslås derfor ophævet.

I praksis vil uddelegeringen blive trukket tilbage og erstattet af en almindelig kompetencebestemmelse, som foreslået i § 1, nr. 2, og beskrevet i de almindelige bemærkninger pkt. 1.1., og de ansatte, der er udlånt eller overgået til kommunen i jobcenteret i forbindelse med udelegeringen, vil forblive i kommunalt regi. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 22, stk. 1-6.

Til nr. 24-26

Efter gældende regler skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret hvert år udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Planen skal omhandle den samlede indsats og indsatsen fordelt på stat og kommune. Det lokale beskæftigelsesråd inddrages i forbindelse med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplanen skal med rådets bemærkninger indgå i statens og kommunalbestyrelsens budgetarbejde for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år.

Endvidere skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret årligt udarbejde en resultatrevision. Resultatrevisionen skal vise resultater og effekter af den samlede beskæftigelsesindsats i jobcenteret og resultater og effekter fordelt på stat og kommune. Resultatrevisionen forelægges kommunalbestyrelsen med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år.

Beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen skal tillige sendes til det regionale beskæftigelsesråd med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger.

I det nye enstrengede kommunale beskæftigelsessystem er det alene kommunen, der er ansvarlig for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Det vil derfor alene være kommunen, der skal udarbejde en beskæftigelsesplan og en resultatrevision.

For at sikre samspillet mellem den nationale og kommunale beskæftigelsesindsats foreslås det, at kommunerne skal drøfte beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen på møder med beskæftigelsesregionen forud for den endelige vedtagelse af henholdsvis resultatrevisionen og beskæftigelsesplanen i kommunalbestyrelsen.

For yderligere at styrke det politiske fokus på beskæftigelsesindsatsen, når kommunerne får det fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen, foreslås det, at både beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen med det lokale beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i den fulde ordlyd i et bilag bliver behandlet i et møde i selve kommunalbestyrelsen.

Ministeren kan som hidtil fastsætte regler om, hvilke oplysninger beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen skal indeholde og om form og frister for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen.

Ifølge gældende lovgivning skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, dvs. staten og kommunen i jobcentrene, i foråret 2009 påbegynde arbejdet med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2010. Da beskæftigelsesindsatsen for 2010 med dette lovforslag udelukkende vil være et kommunalt anliggende, foreslås det, at kommunen får ansvaret for udarbejdelsen af planen for 2010, der skal være godkendt inden den 15. oktober 2009.

Resultatrevisionen for 2009, hvor beskæftigelsesindsatsen indtil 1. august 2009 har været delt mellem staten og kommunen i jobcenteret, skal ifølge den gældende bekendtgørelse være godkendt senest den 30. juni 2010. Da staten i jobcenteret med dette lovforslag ikke længere varetager beskæftigelsesindsatsen i 2010, foreslås det, at kommunen får ansvaret for udarbejdelsen og godkendelsen af resultatrevisionen for 2009.

Til nr. 28

Den nuværende bestemmelse fastslår i stk. 1, at en anden aktør, der udfører beskæftigelsesindsatsen for staten og kommunen, kan modtage de oplysninger om en person, der er nødvendige for at varetage indsatsen, samt i stk. 2, at den anden aktør ikke må benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til andre formål.

Den nuværende bestemmelse er udformet således, at den anden aktør i forhold til persondataloven er databehandler, som alene kan anvende overladte oplysninger efter nærmere instruks fra den dataansvarlige myndighed.

Det foreslås at tydeliggøre bestemmelsen, således at det udtrykkeligt fremgår, at kommunen alene kan overlade oplysninger til anden aktør i medfør af en indgået databehandleraftale, samt at der i selve bestemmelsen henvises til den relevante bestemmelse i persondataloven om databehandlerrollen.

Til nr. 29

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunens overladelse af persondata til anden aktør. De nærmere regler vil blive fastsat med udgangspunkt i de retningslinjer, som i dag er fastlagt for de statslige jobcentres overladelse af personoplysninger til anden aktør. Det drejer sig fx om indretning af adgangssystemet i de kommunale systemer, således at andre aktører kun kan overlades oplysninger om borgere, som kommunen har henvist til anden aktør. Herudover kan reguleringen vedrøre fastlæggelse af obligatoriske elementer i de databehandlingsaftaler, som kommunen skal indgå som en forudsætning for at overlade personoplysninger til anden aktør, samt kommunens tilsynsforpligtelse over for anden aktørs overholdelse af persondatalovgivningen og de af kommunens fastlagte instrukser til anden aktør.

Som en del af udførelsen af tilsynsforpligtelsen er der i de nuværende statslige databehandlingsaftaler med andre aktører bestemt, at anden aktør en gang om året skal aflevere en revisorerklæring til den dataansvarlige myndighed om it-sikkerhed m.v.

Efter persondatalovens § 42, stk. 2, skal gennemførelsen af en behandling ved en databehandler ske i henhold til en skriftlig aftale parterne imellem. Af aftalen skal fremgå, at databehandleren alene handler efter instruks fra den dataansvarlige, og at reglerne i persondatalovens § 41, stk. 3-5, ligeledes gælder for behandlingen ved databehandlere.

Som udgangspunkt skal en databehandleraftale indgås som en skriftlig kontrakt mellem parterne. I visse tilfælde kan kravet om en databehandleraftale efter persondatadirektivet opfyldes ved at fastsætte de fornødne bestemmelser i et andet retligt dokument, fx en bekendtgørelse.

Udstedelse af de nærmere regler efter den foreslåede bestemmelse kan efter persondataloven først ske efter forudgående høring af Datatilsynet.

Til nr. 33 og 34

Efter de gældende regler har kommunen en plads i det lokale beskæftigelsesråd. Rådet vælger selv formanden for rådet og dennes suppleant. Formanden og dennes suppleant udpeges for en 2-årig periode.

For at styrke det politiske fokus på beskæftigelsesindsatsen i kommunen foreslås det, at borgmesteren som øverste ansvarlige for forvaltningen af kommunen er født medlem af og formand for det lokale beskæftigelsesråd. I kommuner, hvor beskæftigelsesindsatsen varetages af et stående udvalg, fx et beskæftigelsesudvalg eller et erhvervsudvalg, foreslås det, at borgmesteren kan overlade medlems- og formandskabet til formanden for det stående udvalg.

Det foreslås endvidere, at rådsformandens suppleant ligeledes er født suppleant, og at det er henholdsvis viceborgmesteren og næstformanden for det stående udvalg, der er suppleant.

Som konsekvens heraf foreslås det, at formandens og suppleantens funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Til nr. 37 og 38

Efter gældende regler kan staten i jobcenteret eller andre aktører inden for en kvote anmode kommuner, regioner eller statslige myndigheder om at stille en løntilskudsplads til rådighed for ledige dagpengemodtagere. Anmodning til en kommune skal vedrøre en person, der er bosat i kommunen. Kvoten fastsættes én gang årligt af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.

Opfylder kommunen, regionen eller staten ikke sin pligt til at stille en løntilskudsplads til rådighed inden for 24 arbejdsdage, kan kommunen, regionen eller staten blive pålagt at betale for et andet aktiveringsforløb af op til 6 måneders varighed.

I forbindelse med overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, hvor kommunen overtager statens opgaver, søges det så vidt muligt at harmonisere reglerne for forsikrede og ikke-forsikrede.

Det foreslås derfor, at kommuner, regioner og staten inden for den årlige løntilskudskvote også skal stille løntilskudspladser til rådighed for modtagere af kontant- og starthjælp og introduktionsydelse, samt personer under (for)revalidering.

For at understøtte en sammenhængende national beskæftigelsesindsats og sikre en optimal udnyttelse af mulighederne for løntilskudspladser foreslås det desuden at ophæve kravet om, at anmodning om en løntilskudsplads i en kommune skal vedrøre en person, der er bosat i kommunen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om harmonisering af løntilskudssatserne for forsikrede og ikke-forsikrede, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.6.

Til nr. 40

Bestemmelserne i § 57, stk. 2 og 3, foreslås overført til § 60 og ophæves derfor. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 44.

Til nr. 41

Efter gældende lovgivning er der allerede i dag, jf. §§ 68 og 68 b hjemmel til samkøring af data i Beskæftigelsesministeriets systemer i kontroløjemed. For at tydeliggøre, at dette også omfatter det fælles datagrundlag, foreslås det præciseret, at oplysninger i det fælles datagrundlag kan anvendes til kontrol. Herudover er indholdet af bestemmelsen tydeliggjort og forenklet.

Til nr. 42

Det fælles datagrundlag er et landsdækkende system, som bruges på tværs af staten, kommunerne, arbejdsløshedskasser og andre aktører. Adgangen til systemet er begrænset ud fra myndighedsmæssige, geografiske, tidsmæssige og funktionelle forhold. Fx har en konkret anden aktør kun adgang til oplysninger i det fælles datagrundlag for den periode, hvor en konkret person er henvist til anden aktør, samt til funktionaliteter og oplysninger, som er nødvendige rent opgavemæssigt for at løse den beskæftigelsesindsats, som er aftalt med den henvisende myndighed. Selv inden for et enkelt myndighedsområde er der i dag yderligere begrænsninger i adgangen til data, fx efter geografiske kriterier eller målgrupper i lovgivningen.

Det foreslåede stk. 3 handler om registeret for medlemskab af arbejdsløshedskasser, som er en del af CRAM (det centrale register for ledighed). Registeret er under modernisering og er et nøglesystem i beskæftigelsesindsatsen. Registeret for medlemskab af arbejdsløshedskasser indeholder alle forsikringsrelaterede data og anvendes til opgørelse af ledighedsstatistikken og anden arbejdsmarkedsrettet statistik samt som stamregister for alle it-systemer i beskæftigelsesindsatsen. Oplysningerne anvendes herudover til identifikation af medlemskab i den løbende sagsbehandling, opgørelse af borgernes rettigheder og forpligtelser m.v. samt ved kontrol efter §§ 68 og 68 b.

For at opretholde formidling på tværs af jobcentre skal de enkelte statslige myndigheder, kommuner og arbejdsløshedskasser have adgang til som hidtil at identificere og verificere, i hvilken arbejdsløshedskasse en person er medlem. Som udgangspunkt begrænses adgangen til data i registret ud fra organisatoriske kriterier, således at en konkret arbejdsløshedskasse fx kun har adgang til data om egne medlemmer. Der er dog situationer, fx ved førstegangstilmelding, hvor der kan være behov for en videregående adgang for det enkelte jobcenter, fx ved tilmelding, rettelse af et forkert tilhørsforhold til en arbejdsløshedskasse m.v. På nuværende tidspunkt, hvor registret er i en indledende opbygningsfase, er det ikke muligt yderligere at præcisere den endelige praktiske løsning for håndtering af adgangen til registrene. Der vil ikke blive givet adgang til registrene, før den endelige løsning er på plads.

Den foreslåede stk. 4 vedrører opbygning af oplysninger om personers tilmelding samt indplacering i målgrupper og andre tværgående grupperinger i den arbejdsmarkedsrettede lovgivning. For at sikre koordineret indsats og sagsbehandling på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser etablerer beskæftigelsesministeren som en del af det fælles it-baserede datagrundlag et landsdækkende register til identifikation af personer omfattet af de målgrupper, som er fastlagt i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt grupperinger i integrationsloven. Ud over indplacering i målgrupper indeholder registeret også oplysninger om andre grupperinger, herunder tilmeldeoplysninger og match-kategoriseringer samt grupperinger i anden arbejdsmarkedsrettet lovgivning, som er nødvendig for gennemførelse af beskæftigelsesindsatsen og identifikation af personer. Registeret kan også bruges til kontrol efter bestemmelserne i §§ 68 og 68 b.

Statslige myndigheder, kommuner og arbejdsløshedskasser har adgang til registeret. Som udgangspunkt begrænses adgangen til data i registeret ud fra organisatoriske kriterier, således at en konkret arbejdsløshedskasse fx kun har adgang til data om egne medlemmer. For det statslige myndighedsområde er der dog i dag adgang til at formidle på tværs af jobcentrene. Dette kræver adgang til oplysninger om tilmeldte ledige uden for det enkelte jobcenter. I det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem vil adgangen i det fælles datagrundlag i udgangspunktet blive begrænset til personer, som har bopæl i den enkelte jobcentermyndighed. Der skal på begrænsede områder dog gives mulighed for at udsøge ledige på tværs af jobcentre, fx udsøge ledige med en bestemt stillingskategori til en konkret formidling til en virksomhed med mangel på arbejdskraft. På nuværende tidspunkt, hvor registreringen er i en indledende opbygningsfase, er det ikke muligt yderligere at præcisere den endelige praktiske løsning for håndtering af adgangen til registrene. Der vil ikke blive givet adgang til registrene, før den endelige løsning er på plads.

De foreslåede stk. 5-8 er nye. Beskrivelsen af dataansvaret omkring det fælles datagrundlag svarer dog helt til beskrivelsen i bemærkningerne til den gældende lov, men foreslås nu indføjet i selve lovteksten. Det er herudover præciseret, at kommuner og arbejdsløshedskasser har ansvaret for at orientere de registrerede om foretagne registreringer i det fælles datagrundlag.

Offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, der indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag, er hver især dataansvarlige for brugerautorisation, registrering, indberetning, opdatering og berigtigelse af data samt brugen af data fra det fælles it-baserede datagrundlag. Offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser er herudover ansvarlige for at orientere de registrerede om registreringer i det fælles it-baserede datagrundlag.

Arbejdsmarkedsstyrelsen er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter, herunder for adgangssystem, selvbetjeningsløsninger, regelbaserede opgørelser på grundlag af indberettede data, registerindssigtssager, sletning af data m.v.

De enkelte kommuner er efter stk. 7 hver for sig dataansvarlige i relation til andre aktører som databehandler. Dette ansvar omfatter ud over en tilsynsforpligtelse i forhold til anden aktør også ansvar for at data fra anden aktør indberettes, som om opgaven var udført af kommunen.

Til nr. 43

Efter gældende regler i § 59 etablerer Beskæftigelsesministeriet et landsdækkende it-baseret målesystem, Jobindsats.dk, til måling af resultater og effekter, samt til opgørelsen af opfyldelsen af lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen.

Der sker ingen ændringer heri. Forslaget til stk. 2 om Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus er ny og udspringer dels af behovet for at tydeliggøre alle større landsdækkende resultat- og ledelsesinformationssystemer i styringsloven i relation til kommunernes indberetning af data m.v., dels af det stigende behov for data - efter etableringen af det enstrengede beskæftigelsessystem - til understøtning af styringsredskaber, der sikrer gennemsigtighed og fokus på resultater i jobcentre.

Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus indeholder oplysninger om beskæftigelse, erhvervsdeltagelse, arbejdstagere fra andre lande, jobåbninger, arbejdskraftbalancer, målgrupper i indsatsen, forsørgelsesforløb, ydelser, indsatser, økonomi, rettidighed og andre arbejdsmarkedsrelaterede data.

Til nr. 44

Efter den gældende § 60 har Arbejdsmarkedsstyrelsen etableret et landsdækkende selvbetjeningssystem, Jobnet, som en fælles indgang til selvbetjening for borgere og virksomheder. Det indebærer, at alle offentlige job skal vises, hvilket skaber gennemsigtighed og åbenhed.

Det foreslås, at bestemmelsen om Jobnet præciseres og udbygges i konsekvens af kommunernes overtagelse af ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats og i lyset af, at Jobnet fremover bliver det centrale system for selvbetjeningsløsninger. Disse forhold medfører et behov for en præcisering af systemets opgaver i forhold til kommuner, de kommunale systemer og brugerne af Jobnet. Jobnet understøtter beskæftigelseslovgivningen på både Beskæftigelsesministeriets område og på andre ministerområder.

Forslaget til stk. 1 og 2 om Jobnet er en redaktionel omskrivning og præcisering af nuværende bestemmelser, herunder sammenskrivning med tidligere bestemmelser i § 57, stk. 2 og 3, i den gældende lov, jf. forslagets § 1, nr. 40.

Forslaget om cv-banken i stk. 3 giver fremover hjemmel til at anvende data om den lediges brug af Jobnet - herunder til kontrol med opfyldelse af den lediges rådighedsforpligtelse. Formålet er at overvåge, at den ledige ikke anvender Jobnet til udarbejdelse af proforma-cv eller til udsendelse af proforma-ansøgninger til arbejdsgiverne fx ved brug af automatiske jobsøgningsprogrammer. Data om lediges brug af Jobnet er dels de spor, som brugeren efterlader som følge af brug af internetapplikationen - i Jobnet fx IP-adresse - og dels i form af data, der fremkommer ved logning af brugerens brug af Jobnet applikationen.

I det omfang hjemlen benyttes, kan det kun ske på begrænsede områder og med forudgående og klar information til brugere af Jobnet.

Ikke-lediges brug af Jobnet er ikke omfattet af bestemmelsen.

I stk. 4 foreslås det, at jobcentrenes hjemmesider skal udarbejdes ved hjælp af Jobnet samt at jobcentrene som det er tilfældet i dag, skal følge de af Arbejdsmarkedsstyrelsen og KL fastsatte krav til logo og hjemmeside-design.

I stk. 5-8 præciseres de gældende bestemmelser om Jobnet, der også omhandler selvbetjeningsløsninger.

Det præciseres i stk. 6, at data, der registreres i selvbetjeningsløsninger herunder tilmelding til jobcenteret, bekræftelse af jobsøgning m.v., indgår i det fælles datagrundlag til brug for forvaltning af lovgivningen.

Data om den enkelte person vises i dag ved opslag på »Min side« på Jobnet, herunder data registeret i selvbetjeningsløsningerne. »Min side«-faciliteter fremmer brugen af selvbetjeningsløsninger – og der planlægges derfor udbygninger i form af oplysninger til brug for selv-booking fx indkaldelser til samtaler, seneste rettidige dato for jobsamtaler, aftaler med personen om næste skridt i indsatsen m.v. Udbygning vil ske i overensstemmelse med den strategi, som regeringen og de kommunale parter har fastlagt for, hvordan borgerne via internettet får adgang til egne oplysninger i forvaltningen.

Jobnet og de dertil hørende fælles selvbetjeningsløsninger i beskæftigelsesindsatsen etableres og drives af Beskæftigelsesministeriet. Der stilles efter stk. 8 krav om, at kommunernes systemer via fællesoffentlige standarder, herunder webservices eller anden generel anvendelig integrationsteknologi kan afgive data til/modtage data fra de fælles selvbetjeningsløsninger eller bruge funktionaliteter i hinandens systemer.

Som udgangspunkt skal dataudveksling med kommunerne ske ved hjælp af webservices udviklet på grundlag af fællesoffentlige standarder og forvaltes i henhold til aftaler om varsler for ændringer.

Der påregnes snarest nedsat et såkaldt OIO-udvalg (datastandardiseringsudvalg efter retningslinjer fastlagt af Videnskabsministeriet) på beskæftigelsesområdet med henblik på at understøtte en sammenhængende og effektiv it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem det lokale, regionale og centrale niveau, arbejdsløshedskasser og andre aktører. Nedsættelsen sker ved gensidig aftale mellem de mange selvstændige parter på området.

Til nr. 45

Efter den gældende § 61 kan Beskæftigelsesministeriet oprette og drive andre it-systemer til behandling af oplysninger om personer og virksomheder vedrørende beskæftigelsesindsatsen. Det drejer sig om arbejdsmarkedsstatistik, oplysninger om personer og virksomheder vedrørende beskæftigelsesindsatsen, tilsyn med arbejdsløshedskasserne, formidling af arbejdskraft, løsning af opgaver, som udføres i samarbejde med arbejdsløshedskasser, kommuner, uddannelsesinstitutioner m.fl.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren herudover har hjemmel til at etablere og drive andre landsdækkende it-systemer – end de it-systemer, som er nævnt i de gældende §§ 58-60 - på områder af særlig betydning for effektiviteten og dækningen af it-understøtningen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.

Til nr. 46

Offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører har efter gældende regler pligt til at levere data om virksomheder og om borgeres beskæftigelsesprofil, forløb og modtagne ydelser til det fælles datagrundlag.

Det foreslås præciseret i stk.1, at offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, også har pligt til at indberette data til Beskæftigelsesministeriets øvrige it-systemer.

Kommunen er ansvarlig for, at andre aktører overholder de fastlagte regler for indberetning af data.

Det bemærkes, at det nærmere indhold og omfang af kommunernes forpligtelser til at indberette data forventes fastlagt i »databekendtgørelser« (i medfør af bemyndigelserne i de foreslåede §§ 65 og 66, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 49 og 50) efter forudgående høring af Datatilsynet, KL m.fl. – således som det sker allerede i dag på centrale områder. Indberetningen omfatter også data efter integrationsloven.

Ved overgangen til det kommunale enstrengede beskæftigelsessystem vil hele beskæftigelsesindsatsen i kommunerne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats blive omfattet af lov om retssikkerhed på det sociale område. For videregivelse af følsomme oplysninger på det sociale område er der fastlagt mere restriktive bestemmelser i persondatalovens § 8, stk. 3. I det omfang denne bestemmelse i persondataloven omfatter

data, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen herunder data, som videregives af sociale myndigheder til gennemførelsen af beskæftigelsesindsatsen

samt videregivelse af data mellem beskæftigelsesmyndighederne

kan de strengere bestemmelser for videregivelse af data efter § 8, stk. 3, være til hinder for gennemførelse af en effektiv og rettidig forvaltning af lovpligtig indsats herunder især tilrettelæggelsen og gennemførelsen af de indsatser, som borgerne er forpligtet til at deltage i for at kunne oppebære understøttelse.

Det foreslås derfor, at persondatalovens § 8, stk. 3, fraviges ved

sociale myndigheders videregivelse af data, som er nødvendige for at gennemføre indsatsen efter beskæftigelseslovgivningen

data om selve beskæftigelsesindsatsen. Målgruppen af forsikrede er ikke omfattet af § 8, stk. 3, i persondataloven, mens der for en række af de øvrige målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan være usikkerhed hos borgere og kommunerne om de nævnte data (data, som skabes som led i beskæftigelsesindsatsen, fx jobplaner, integrationskontrakter, tilmeldeoplysninger m.v.) er omfattet af videregivelsesreglerne i § 8, stk. 3. For at sikre at sådanne data for alle målgrupper i indsatsen kan videregives efter samme bestemmelser i persondataloven, foreslås derfor at fravige § 8, stk. 3, for så vidt angår data i beskæftigelsesindsatsen.

Oplysninger, som borgerne har givet til kommunerne i understøttelsessager, er ikke omfattet af fravigelsen.

Den anførte fravigelse vedrører alene følsomme oplysninger efter § 8 i persondataloven. De nævnte data anvendes bl.a. i beskæftigelsesindsatsen til opgørelse af borgernes ret- og pligt forhold, eller er nødvendige for at beskæftigelsesmyndigheder kan udføre ved lovgivningen fastlagte forpligtelser over for målgrupperne i beskæftigelsesindsatsen. Fravigelsen af den nævnte bestemmelse betyder alene, at de almindelige regler i persondataloven skal følges – dvs. der ikke er forudsat anden fravigelse fra persondataloven.

Den anførte fravigelse foreslås at omfatte enhver videregivelse af data efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og anden lovgivning om beskæftigelsesindsatsen, samt efter regler fastsat i medfør heraf, såfremt videregivelsen måtte være omfattet af § 8, stk. 3. Fravigelsen foreslås således også at gælde for videregivelse efter den foreslåede § 62 samt efter den gældende § 63 og § 67.

Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udspringer imidlertid ikke af direktivet, og en fravigelse af denne bestemmelse er således ikke i strid med direktivet.

Det bemærkes, at fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, er gennemført i lovgivningen om forpligtende kommunale samarbejder, som også omfatter beskæftigelsesområdet.

I stk. 2 præciseres, at den indberettende myndighed ikke kan kræve betaling af staten for udgifter ved indberetningen. Denne præcisering er i overensstemmelse med gældende praksis på de fleste områder.

Til nr. 47

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at Socialministeriet har skiftet navn og Familie- og Forbrugerministeriet er blevet nedlagt.

Til nr. 48 og 49

Efter den gældende § 65 kan Beskæftigelsesministeriet pålægge offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører at bruge bestemte fælles offentlige it-standarder, bestemte elektroniske kommunikationsfaciliteter og it-servicer.

I stk. 1 præciseres det, at bestemmelsen også giver hjemmel til at pålægge brugen af de landsdækkende systemer i beskæftigelsesindsatsen.

For at sikre en jobrettet og aktiv indsats på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastlægge landsdækkende krav til ibrugtagning, opbygning, indretning og brug af de it-værktøjer, som offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører anvender i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen.

Det drejer sig blandt andet om myndighedskrav til de systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, som har til formål dels at sikre aktuelle, pålidelige, præcise og dækkende data til de landsdækkende resultat- og ledelsesinformationssystemer og dels at sikre, at det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem fungerer som et nationalt system.

Behovet for fastsættelse af myndighedskrav vedrører såvel systemer, som bruges til udbetaling af understøttelse som til systemer, hvor beskæftigelsesfremmende foranstaltninger registreres. Systemer, der bruges i forvaltning af økonomi og refusion, er også omfattet.

Udmøntning af myndighedskrav vil ske i samarbejde med arbejdsløshedskasser, kommuner og KL – og på en række punkter ske i overensstemmelse med de procedurer, som Videnskabsministeriet har fastlagt for digitalt samarbejde mellem offentlige myndigheder.

Myndighedskravene kan fx vedrøre

krav til registrering (såvel hvad der skal registreres sammen i den enkelte registrering som måden dette skal gøres på fx i relation til dataintegritet og sporing af registreringen af et dataelement), periodisering og validering af data m.v. af de it-systemer, der anvendes både i relation til sagsbehandling, økonomiforvaltning og refusion,

fastlæggelse af den overordnede registreringsramme på områder af central betydning for beskæftigelsespolitikken,

fastlæggelse af landsdækkende klassifikationer af indsatsen,

fastlæggelse af landsdækkende identifikationsnøgler for et indsatsområde, således at et sammenhængende forløb for en borger kan registreres som en helhed uanset borgerens ændring af bopælskommune,

fastlæggelse af indholdet af de dataelementer, som anvendes i systemer, så den fornødne grad af præcision af data kan tilvejebringes,

fastlæggelse af landsdækkende regler for validering og kvalitetssikring af data, som skal indberettes,

fastlæggelse af sikkerheds- og adgangsforhold ved udveksling af persondata og håndtering af sikkerhedskravene i persondatalovgivningen i forbindelse med dataudveksling.

Det bemærkes, at der allerede i dag er et vidstrakt samarbejde med Danmarks Statistik, KL, kommuner, arbejdsløshedskasser og leverandører om mange af ovenstående forhold som en forudsætning for at udveksle data ved hjælp af webservices. Behovet for samarbejdet omkring landsdækkende myndighedskrav er især stort ved opbygning af it-understøtning på nye områder og ved implementering af ny lovgivning.

Til nr. 50

Efter den gældende § 66 kan Beskæftigelsesministeriet fastsætte regler om indhentning, indberetning og udveksling af oplysninger efter §§ 62-64.

Det forslås, at bemyndigelsen udvides i stk. 1 med en ny bemyndigelse til beskæftigelsesministeren om fastsættelse af nærmere regler om omfanget og brugen af de landsdækkende systemer i §§ 58-61, herunder regler om dataansvar, registrering af cv’er og jobannoncer i Jobnet. Bemyndigelsen til at fastlægge nærmere regler om dataansvar omfatter også bemyndigelse til at regulere forholdene for databehandlere på områder, hvor dette måtte være nødvendigt for at opretholde et effektivt samarbejde om it-løsninger med kommuner og arbejdsløshedskasser.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om den i § 67 a nævnte datagenopretning, jf. lovforslagets § 1, nr. 51.

Til nr. 51

Kommunerne har efter gældende ret pligt til at indberette data af den kvalitet, form, indhold og hyppighed, som Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter i henhold til bemyndigelsesbestemmelserne i loven.

Overgangen til det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem betyder, at beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige fremover varetages af kommunerne. Data for beskæftigelsesindsatsen og de forsikrede ledige skal derfor indberettes fra kommunerne til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Under hensyn til at aktuelle, pålidelige og dækkende oplysninger om omfang og sammensætning af kommunernes indsats er nødvendige for at opgøre ledighedsudvikling og foretage eventuelle justeringer i den økonomiske politik m.v., foreslås indsat en bestemmelse i lovgivningen, som giver de centrale beskæftigelsesmyndigheder mulighed for at foretage en datagenopretning, såfremt de fastlagte krav til dataindberetning ikke overholdes.

Datagenopretning skal forstås som initiativer rettet mod problemområder i dataregistreringen, dataindberetningen og it-understøtningen af beskæftigelsesindsatsen i bred forstand.

Som led i det almindelige ressorttilsyn vil det være naturligt, at den pågældende beskæftigelsesregion i første omgang går i dialog med jobcenteret for at være behjælpelig med en handlingsplan for genopretning af data til brug for Arbejdsmarkedsstyrelsens statistikarbejde m.v. Sådanne dialogmøder med kommuner, der har behov for øget viden om sagsgange m.v., kendes fra Ankestyrelsens dialogmøder som opfølgning på praksisundersøgelser, der har dokumenteret behov for opfølgning over for den enkelte kommune. Det foreslås derfor, at beskæftigelsesregionerne kan holde dialogmøder med jobcentrene vedr. indberetning af korrekte data, overholdelse af frister m.v.

Som et yderligere skridt forslås i stk. 2, at de statslige beskæftigelsesmyndigheder kan stille krav om, at ledelsen af jobcenteret inden for en fastlagt frist udarbejder en konkret handlingsplan for genopretning af data.

Afhængig af situationen i forhold til den enkelte kommune giver stk. 3 hjemmel til følgende genopretningsinitiativer:

de statslige beskæftigelsesmyndigheder kan pålægge kommunen at medvirke til, at handlingsplanen udbygges ved inddragelse af ekstern bistand, kommunens revision eller anden bistand. Udgifter hertil afholdes af staten,

de statslige beskæftigelsesmyndigheder træffer herefter efter forudgående høring af kommunen beslutning om indhold og frister i handlingsplanen for datagenopretningen.

Stk. 3 giver endelig mulighed for at pålægge en kommune at anvende et it-system, der opfylder de krav, som de statslige beskæftigelsesmyndigheder stiller til kvalitet, form, indhold og hyppighed af indberetningen m.v.

Hvis en kommune ikke overholder de regler, der er fastsat om indberetning af data m.v., vil der fortsat være tale om en klar overtrædelse af lovgivningen, som de kommunale tilsynsmyndigheder kan behandle.

Til nr. 52

Ifølge den gældende § 68 kan data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer samkøres med data i kommunernes, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.

Det foreslås at præcisere bestemmelsen, således at det udtrykkeligt fremgår, at bestemmelsen også dækker kontrol af manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen.

Til nr. 53

Efter gældende regler er det de myndigheder, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, der kan få de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret.

Som led i det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem foreslås en præcisering af udtrykket »myndigheder, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen« i den nuværende bestemmelse til »statslige og kommunale myndigheder«, således at det er klart, at både statslige og kommunale myndigheder er omfattet af hjemlen.

Til nr. 54

I overensstemmelse med forudsætningerne i lov om et indkomstregister foreslås indsat et nyt stk. 4, hvorefter data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregistret anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus til løsning af de statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet. Der er tale om præcisering og udmøntning af den nuværende lovgivning om et indkomstregister med tilhørende følgelovgivning.

I overensstemmelse med forudsætningerne i lov om et indkomstregister foreslås indsat et nyt stk. 5, hvorefter data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregistret anvendes i det fælles datagrundlag til opgørelse af beskæftigelseskravet, indplacering i og forbrug af dagpengeperiode m.v., opgørelse af beskæftigelseseffekten af indsatsen m.v. Der er tale om præcisering og udmøntning af den nuværende lovgivning om et indkomstregister med tilhørende følgelovgivning.

Til § 2

Til nr. 1

Som led i udviklingen af et enstrenget beskæftigelsessystem og for at sikre en sammenhængende indsats over for borgere og virksomheder etableredes i forbindelse med implementeringen af Kommunalreformen (lov nr. 523 af 24. juni 2005) jobcenteret, som bestod af staten i jobcenteret og kommunen i jobcenteret, således at borgere og virksomhederne fik én indgang til beskæftigelsesindsatsen.

Med forslaget om gennemførelse af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem overføres den fulde kompetence til kommunerne, og statens opgaver i jobcenteret overgår generelt til kommunerne. Jobcenteret bevares og har efter forslaget fortsat en række opgaver at varetage i forhold til borgere og virksomheder.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1. og 2.2.

Til nr. 2, 45, 48 og 64

Reglerne om aktiveringsydelse i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. foreslås ophævet med virkning fra 1. januar 2010 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love. Der kan herefter ikke udbetales andre ydelser end dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring til ledige, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1. Derfor henvises generelt til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ændringen har alene teknisk karakter. Vedrørende ikrafttræden henvises til forslagets § 21, stk. 2.

Til nr. 3

Den gældende § 3, stk. 7, regulerer, i hvilket omfang staten henholdsvis kommunen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen over for de forskellige målgrupper. Som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem er bestemmelsen overflødig, og det foreslås, at den ophæves.

Til nr. 4-6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Der er i nr. 5 desuden tale om konsekvensændringer som følge af at begrebet formidling ændres, jf. forslaget i § 2, nr. 10.

Til nr. 7

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Endvidere præciserer ændringen, at bestemmelsen ikke indeholder begrænsninger i forhold til, hvilke opgaver og afgørelser efter denne lov, kommunen kan overlade til anden aktør.

Endelig præciseres det, at reglerne om, at andre aktører skal overholde samme regler som jobcenteret, tillige omfatter reglerne om underretning af arbejdsløshedskassen, jf. de gældende regler i § 104. Som følge af bl.a. denne ændring, anses § 105 a som overflødig og ophæves derfor, jf. § 2, nr. 77. Der henvises til bemærkningerne til nr. 8.

Til nr. 8

Den ændrede affattelse af bestemmelsen indebærer dels konsekvensændring som følge af forslaget til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, dels ændringer om underretninger mellem anden aktør og jobcenteret, ligeledes som følge af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem.

Efter gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, hvordan staten og kommunen i jobcenteret fører tilsyn med andre aktører. Statens opgaver i forhold til andre aktører overgår til kommunerne, som følge af forslaget om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Kommunerne har ansvaret for opgavevaretagelsen i kommunen, og kommunalbestyrelsen har derfor pligt til at føre tilsyn med opgavevaretagelsen. Dette gælder også, når opgavevaretagelsen er overdraget til andre aktører. Da ansvaret og pligten allerede fremgår af §§ 15 og 16 i lov om retssikkerhed på det sociale område, foreslås det, at reglerne om tilsyn med andre aktører udgår af den gældende § 4 c, stk. 3. Der sker herved ingen ændringer i retstilstanden. Kommunernes pligt til at føre tilsyn med andre aktører er således uændret og gælder både i forhold til de aktører, som det er frivilligt for kommunerne at bruge og de aktører, som kommunen har pligt til at bruge.

Forslaget i stk. 3 til beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om andre aktørers underretninger af jobcenteret svarer til den gældende bestemmelse i § 105 a, stk. 3. I det nye enstrengede beskæftigelsessystem anses det ikke længere for nødvendig at regulere andre aktørers underretninger af kommunen direkte i loven. Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om andre aktørers underretning af jobcenteret. Sammen med forslaget i nr. 7 anses § 105 a for overflødig, bortset fra bestemmelsen i § 105 a, stk. 3, der videreføres i forslaget til § 4 c, stk. 3.

Det foreslås i § 4 c, stk.3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om andre aktørers underretninger til jobcenteret om personer, som er omfattet af målgrupperne i den gældende lovs § 2, nr. 1 -10, som den anden aktør varetager beskæftigelsesindsatsen for, til brug for jobcenterets administration af reglerne i lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom, lov om integration af udlændinge i Danmark m.v. Som udgangspunkt vil der skulle underrettes i de samme situationer, som en arbejdsløshedskasse skal underrettes om for en dagpengemodtager. Der kan dog være situationer, som er specifikke i forhold til en konkret målgruppe. Dette vil fremgå af de regler, der kan fastsættes med hjemmel i stk. 3.

Til nr. 9 og 10

Efter gældende regler har staten til opgave at formidle arbejde til alle arbejdssøgende samt yde assistance til arbejdsgivere til at finde arbejdskraft. Formidling af arbejde kan efter den gældende § 5, stk. 2, bl.a. ske ved,

1) at en arbejdssøgende direkte sættes i forbindelse med en arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft,

2) at indhente og videregive information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende eller

3) at etablere mulighed for, at virksomheder og arbejdssøgende f.eks. via databaser selv kan etablere kontakt.

Kommunen kan formidle arbejde til personer, der modtager eller søger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om social service og integrationsloven.

Arbejdsløshedskasserne kan formidle arbejde til egne ledige medlemmer.

Det foreslås, at udtrykket formidling ændres, fordi udtrykket ofte giver anledning til den misforståelse, at det alene omfatter den situation, hvor jobcenteret henviser en person til et konkret job hos en arbejdsgiver, der har bedt om at få henvist arbejdskraft. Den form for formidling er imidlertid en meget lille del af den formidling, som jobcenteret foretager.

Det foreslås i § 5, stk. 1, at kommunen overtager statens opgaver i jobcenteret i forhold til formidling, og at udtrykket formidling ændres til bistand med at finde arbejde og arbejdskraft. Alle arbejdssøgende og virksomheder kan henvende sig til et hvilket som helst jobcenter, hvis de er henholdsvis arbejdssøgende eller beder om at få bistand til at finde arbejdskraft.

Det gælder også udenlandske arbejdssøgende, der lovligt kan arbejde her i landet og danske virksomheder, som søger udenlandsk arbejdskraft. Alle jobcentre skal have en grundlæggende viden om udenlandsk rekruttering og skal kunne bistå virksomheder med at rekruttere arbejdskraft fra udlandet og hjælpe udenlandske arbejdstagere, der søger job i Danmark. Som led heri skal jobcenteret kunne informere virksomheder om muligheder for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft og registrere jobordre i jobbanken på www.workindenmark.dk, rådgive grænsependlere samt registrere udenlandske arbejdssøgende i cv-banken på www.workindenmark.dk. Jobcenteret skal endvidere håndtere opgaver i forhold til Attest E 303, ansøgning om dagpenge under visse betingelser under arbejdssøgning i et andet EØS-land i højst 3 måneder. Hvis jobcenteret ikke selv kan løse opgaven vedrørende udenlandsrekruttering, kan jobcenteret kontakte et af Workindenmark centrene og aftale, hvordan man i fællesskab kan løse opgaven.

Det foreslås endvidere, at den gældende formulering af § 5, stk. 2, nr. 1, præciseres ved, at jobcenterets bistand med at finde arbejde eller arbejdskraft kan ske ved, at en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en arbejdsgiver direkte henvises til et konkret job. Begrebet henvisning anvendes allerede i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er således ikke tale om nogen indholdsmæssig ændring.

Det foreslås endelig at erstatte den gældende § 5, stk. 2, nr. 3, med en bestemmelse om, at bistand til at finde arbejde eller arbejdskraft kan ske ved at råde virksomheder og arbejdssøgende til selv at etablere kontakten ved at anvende Beskæftigelsesministeriets database Jobnet eller jobbanken Workindenmark.

Det foreslås herudover, at overskriften ændres som følge af ændringen af udtrykket formidling og som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Til nr. 11

Efter gældende regler skal det offentlige under overenskomstmæssige konflikter holde sig neutrale og må derfor ikke formidle arbejdskraft til en blokaderamt arbejdsgiver.

På baggrund af en henstilling fra Folketingets Ombudsmand foreslås det, at det tydeliggøres, at blokade er omfattet af bestemmelsen på samme måde som strejke og lockout.

Der er desuden tale om konsekvensændringer som følge af, at udtrykket formidling ændres, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 9 og 10.

Til nr. 12

Efter gældende regler kan staten for at fremme beskæftigelsen og modvirke ubalance på arbejdsmarkedet tilbyde økonomisk støtte til arbejdssøgende og arbejdsgivere til gennemførelse af særlige formidlingsaktiviteter.

Aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter, der retter sig mod særlige uddannelses‑ eller arbejdsområder, arbejdssøgende med særlige kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning og lignende.

Det foreslås, at jobcenteret overtager denne mulighed for at iværksætte særlige formidlingsaktiviteter, og at ordet formidlingsaktiviteter erstattes af ordene aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft. Særligt for så vidt angår jobcenterets mulighed for at bevilge befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning, er det hensigten at anvende bemyndigelsen til beskæftigelsesministeren i den gældende § 8 til at fastsætte en pligt for kommunalbestyrelsen til at udarbejde retningslinjer for, hvornår der kan ydes støtte til befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning.

Til nr. 13 og 14

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at udtrykket formidling afskaffes, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 9 og 10.

Til nr. 15

Efter gældende regler kan arbejds- og uddannelsessøgende af staten få information om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse, vejledning om valg af erhverv og uddannelse, information og vejledning om indlæggelse af cv i Jobnet, samt information om andre aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Personer, der retter henvendelse til kommunen med ansøgning om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om social service, kan af kommunen få vejledning om, hvordan mulighederne for beskæftigelse eller uddannelse kan forbedres, information og vejledning om indlæggelse af cv i Jobnet, samt information om andre aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Private og offentlige arbejdsgivere kan af staten få information og vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold, information og vejledning om indlæggelse af job i Jobnet, samt bistand til at afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse.

Private virksomheder kan endvidere af kommunen få en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats over for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Serviceordningen med administrativ bistand til virksomhederne tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under etableringen og forløbet af ansættelsesforholdet, herunder behovet for at lette virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med ansættelsen.

Med den foreslåede formulering af § 9 overtager kommunen statens opgaver med information og vejledning. Det bliver således jobcenteret, der fremover skal varetage både den informations- og vejledningsopgave, som den kommunale del af jobcenteret hidtil har haft og den del, som den statslige del af jobcenteret har haft. Formuleringen i den gældende § 9, stk. 1, nr. 2, om at arbejds- og uddannelsessøgende af staten kan få vejledning om valg af erhverv og uddannelse er ikke videreført, idet gældende praksis i forhold til denne opgave anses for indeholdt i forslaget til formulering af § 9, stk. 1, nr. 1, om, at arbejds- og uddannelsessøgende af jobcenteret kan få information og vejledning om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse. Vejledning om uddannelse kan tage form af henvisning til vejledningstilbud i Undervisningsministeriets regi, som fx Ungdommens Uddannelsesvejledning og vejledning på de enkelte uddannelsesinstitutioner.

Den gældende bestemmelse i § 9, stk. 2, om, hvilke personer kommunen kan give information og vejledning, ophæves, idet disse personer vil være omfattet af den generelle bestemmelse i den foreslåede formulering af § 9.

Det foreslås, at bestemmelsen om bistand til at afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse på den enkelte virksomhed, udgår. Behovet for denne form for bistand dækkes i vidt omfang af arbejdsmarkedsbalancemodellen for så vidt angår den generelle afdækning og fastlæggelse af behovet for arbejdskraft. Endelig vil kommunerne få mulighed for at yde en vederlagsfri virksomhedsservice, der i vidt omfang vil kunne dække et evt. behov for bistand på den enkelte virksomhed, jf. nedenfor.

Den foreslåede bestemmelse i § 10 betyder, at den virksomhedsservice, som kommunen i dag har mulighed for at yde, udvides til at gælde 1) både offentlige og private virksomheder, 2) alle ledige og personer som har problemer med at fastholde beskæftigelse - og ikke kun personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet og 3) virksomhedsservice generelt - ikke kun administrativ bistand. Det er ikke en ret for virksomhederne at få denne service, men en mulighed for jobcenteret at yde denne service.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til nr. 16 og 19

Det foreslås, at udtrykket registrering erstattes af tilmelding, som normalt anvendes af ledige, arbejdsløshedskasser og i jobcentre.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.

Til nr. 17

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Det foreslås endvidere, at udtrykket registrering erstattes af tilmelding, jf. bemærkningerne til nr. 16.

Til nr. 18

Udtrykket én gang om ugen foreslås præciseret, således at den ledige hver 7. dag bekræfter, at pågældende er arbejdssøgende. Der er ikke tale om en stramning i forhold til gældende praksis, men om en ensartet beregning af bekræftelse af arbejdssøgningen i lighed med andre frister i lovgivningen, der ligeledes baserer sig på en præcis ugentlig beregning fx klagefrister og opfølgningsfrister i sygedagpengeloven. Det foreslås endvidere, at angivelsen af antallet af G-dage i § 11, stk. 2, konsekvensrettes som følge af indførelsen af en 3. G-dag pr. 1. juli 2008, jf. lov nr. 482 af 17. juli 2008. Det foreslås desuden, at udtrykket registrering erstattes af tilmelding, som normalt anvendes af ledige, arbejdsløshedskasser og i jobcentre.

Bemyndigelsen i den gældende § 11, stk. 4, foreslås anvendt til at fastlægge nærmere regler for tilmelding via selvbetjening, fra arbejdsløshedskasser, regler i forbindelse med helligdage og andre lukkedage i jobcentrene.

Til nr. 20 og 22

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at udtrykket formidling afskaffes, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 9 og 10.

Til nr. 21

Der er i 1. pkt. tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem og som følge af, at udtrykket formidling afskaffes, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 9 og 10.

Efter gældende regler skal ledige dagpengemodtagere og personer, der modtager kontant- og starthjælp alene på grund af ledighed, indlægge et cv i Beskæftigelsesministeriets database Jobnet.

Efter en gældende instruks til arbejdsløshedskasserne skal ledige dagpengemodtageres cv altid indeholde mindst et beskæftigelsesmål inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Der eksisterer ikke en tilsvarende bestemmelse for kontant- og starthjælpsmodtageres cv.

For at sikre, at også beskæftigelsesmålene for kontant- og starthjælpsmodtagere sættes i forhold til de aktuelle beskæftigelsesmuligheder og for at få ens regler, foreslås det i 2. pkt. at supplere de gældende regler om cv med en generel bestemmelse om, at såvel dagpengemodtagere som kontant- og starthjælpsmodtagere i deres cv skal have mindst et beskæftigelsesmål inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. De valgte beskæftigelsesmål skal være realistiske og kunne bestrides af den ledige.

I vurderingen af beskæftigelsesmulighederne skal beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen) benyttes. Det betyder, at der mindst skal være et beskæftigelsesmål inden for områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Til nr. 23, 25-34, 38-41 og 43-44

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, som følge af forslaget om at udtrykket formidling ændres, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 9 og 10 og som følge af forslaget om, at udtrykket registrering ændres til tilmelding, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 16. I nr. 40 ændres desuden »arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse« til »dagpenge«. Der henvises til bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 24

Efter gældende regler skal der afholdes en cv-samtale med alle ledige dagpengemodtagere og personer, der modtager kontant- og starthjælp alene på grund af ledighed, og samtalen skal bl.a. altid indeholde en aftale om, hvordan personens jobsøgning kan understøttes.

Efter en gældende instruks til arbejdsløshedskasserne skal ledige dagpengemodtagere ved samtalen altid pålægges at søge mindst to relevante konkrete job. Der eksisterer ikke en tilsvarende bestemmelse for kontant- og starthjælpsmodtagerne.

For at gøre reglerne ens og for at sikre en relevant konkret jobsøgning for kontant- og starthjælpsmodtagere foreslås det at supplere de gældende regler om samtalerne i forbindelse med cv med en generel bestemmelse om, at såvel dagpengemodtagere som personer, der modtager kontant- og starthjælp alene på grund af ledighed, skal pålægges at søge mindst to relevante konkrete job.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.

Derudover foreslås det at ændre udtrykket registrering til tilmelding, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 16.

Til nr. 35

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i § 1, nr. 17, og som følge af overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Til nr. 42

Den gældende § 36, stk. 4-6, om vejledning og opkvalificering til visse persongrupper inden for en ramme finder anvendelse på personer, der inden den 1. januar 2009 har fået tilbud om vejledning og opkvalificering, jf. lovens § 133, stk. 5. Da bestemmelserne dermed er overflødige efter 1. januar 2009, foreslås det, at de ophæves.

Til nr. 43 og 44

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Til nr. 46

Efter den gældende § 38, stk. 3, bevarer forsikrede ledige, som deltager i vejledning og opkvalificering uden en jobplan, jf. § 29, stk. 3, den ydelse, som den pågældende er berettiget til i henhold til § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

I forbindelse med implementeringen af Velfærdsreformen (lov nr. 176 af 27. februar 2007) blev § 29, stk. 3, affattet således, at der ikke skal udarbejdes jobplan ved afgivelse af tilbud efter kapitel 10 - 12 på under 4 uger. En ledig har dog altid ret til en jobplan, hvis pågældende beder om det.

Henvisningen til § 29, stk. 3, kan rejse tvivl om, hvorvidt en person, der beder om en jobplan, bevarer sin ydelse. Sigtet med ændringen i forbindelse med Velfærdsreformen var, at der i alle tilfælde ikke skulle skiftes ydelse, og reglerne om aktiveringsydelse i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er også udformet i overensstemmelse hermed. Derfor, og da reglerne om aktiveringsydelse i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. foreslås ophævet, foreslås det, at reglen ophæves, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 2.

Til nr. 47

Ved Velfærdsreformen (lov nr. 176 af 27. februar 2007) blev der indsat en ny særlig bestemmelse om varigheden af virksomhedspraktik for dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år. Bestemmelserne om varighed for de øvrige grupper var uændrede. Ved ændringen skete der en fejl, idet der ikke blev foretaget en konsekvensrettelse af andet stykke i bestemmelsen. Bestemmelsen er derved utilsigtet blevet uklar.

Det foreslås derfor præciseret, at muligheden for efter en konkret vurdering at forlænge varigheden af virksomhedspraktik op til 26 uger gælder for:

kontant- og starthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud og

kontant- og starthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed, revalidender, sygedagpengemodtagere i forrevalidering og personer visiteret til fleksjob.

Der er således tale om en præcisering af den tilsigtede retstilstand.

Til nr. 49 og 50

Efter gældende regler om ansættelse med løntilskud får offentlige arbejdsgivere et væsentlig højere løntilskud ved ansættelse af dagpengemodtagere end ved ansættelse af kontant- og starthjælpsmodtagere.

For dagpengemodtagere udgør løntilskuddet (pr. 1. januar 2009) 125,40 kr. pr. time, mens det for kontant- og starthjælpsmodtagere udgør 64,87 kr. pr. time.

Det foreslås, at løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere ved ansættelse af kontant- og starthjælpsmodtagere hæves, så det bliver det samme som løntilskuddet ved ansættelse af dagpengemodtagere.

Ved forslaget får offentlige arbejdsgivere samme dækning for omkostningerne ved løntilskudsansættelse af dagpengemodtagere som ved ansættelse af kontant- og starthjælpsmodtagere. Herved harmoniseres og forenkles reglerne for dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere, og det enstrengede system får ensartede betingelser for at anvende tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

Det bemærkes, at den foreslåede harmonisering af løntilskuddet også omfatter personer, der modtager introduktionsydelse, idet det af integrationslovens § 23 c, stk. 3, fremgår, at reglerne om løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats over for personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud efter integrationsloven.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.

Til nr. 51, 52, 54, 56, 57, 60, 62, 63 og 65

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Til nr. 53

Efter gældende regler kan der alene etableres fleksjob i virksomheder, der har hjemsted i Danmark. Folketingets Ombudsmand har imidlertid ønsket, at det fremgår tydeligere, at der alene kan etableres fleksjob i virksomheder, der har hjemsted i Danmark.

Det forslås derfor, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at fleksjob kan tilbydes i udlandet, herunder om muligheden for udstationering. Bestemmelsen vil blive udmøntet til at fastsætte regler, der svarer til de regler, der er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om muligheden for tilbud om ansættelse med løntilskud i udlandet til personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1. Efter § 118 i bekendtgørelsen kan tilbud om ansættelse med løntilskud i udlandet gives, når ansættelse sker hos en arbejdsgiver/organisation med hjemsted i Danmark, ansættelsen er frivillig for personen, der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår og den ansatte er sikret hjemrejse.

Til nr. 55

Efter gældende regler er der fastsat et maksimumbeløb for den løn, der kan beregnes tilskud af. I overensstemmelse med praksis på området foreslås det præciseret, at maksimumbeløbet for beregningsgrundlaget for tilskuddet til fleksjob alene omfatter grundlønnen. Der kan således derudover ydes tilskud til tillæg til ATP eller eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Til nr. 58 og 59

Efter gældende regler har personer, som er visiteret til fleksjob, ret til at blive henvist til anden aktør, jf. §§ 26 og 27 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Disse bestemmelser vedrører inddragelse af anden aktør og findes ikke længere i styringsloven, fordi de er flyttet til kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås derfor, at henvisningerne i § 73 c til §§ 26 og 27 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats udgår.

Til nr. 61

Ved Velfærdsreformen var det forudsat, at selvforsørgende skulle have adgang til tillægsydelser i form af hjælpemidler, befordringsgodtgørelse og mentor m.m. efter lovens kapitler 14 og 15, men ved en fejl blev den gældende § 75 a, stk. 5, ikke formuleret i overensstemmelse hermed.

Det foreslås derfor, at det præciseres, at selvforsørgende kan få tillægsydelser efter §§ 39 og 40 samt §§ 46 og 47 under tilbud efter kapitel 10-12.

Til nr. 66 og 67

Efter gældende regler i lovens kapitel 16 har dagpengemodtagere ret og pligt til tilbud efter sammenlagt 6 eller 9 måneders ledighed. Tilbud er rettidigt, når det senest er afgivet på dette tidspunkt, dvs. at påbegyndelsestidspunktet ikke er afgørende for rettidigheden. Det følger af gældende regler, at ret og pligt-tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere skal være påbegyndt inden udgangen af den frist, der er fastsat i loven.

For at harmonisere tidspunktet for hvornår et tilbud skal anses for rettidigt, foreslås det, at dagpengemodtageres ret og pligt til aktivering fremover skal afgøres ud fra det tidspunkt, hvor de senest skal påbegynde tilbuddet på samme måde, som det gælder for kontant- og starthjælpsmodtagere.

I § 1, nr. 19, i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love stilles der forslag om, at kommunerne skal afholde 100 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpengene, når tilbud ikke er afgivet rettidigt. Med forslaget om, at tilbuddets rettidighed skal måles ud fra det tidspunkt, hvor det er påbegyndt, sikres det, at rettidigheden entydigt kan fastslås.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.

Til nr. 68

I den gældende § 90 fastsættes ret og pligt til tilbud til personer med forlænget dagpengeret. I bestemmelsen henvises til § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev pr. 1. januar 2007 ændret, således at reglen om adgang til den forlængede dagpengeret nu er fastsat i ikrafttrædelsesreglen i § 6 i lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lov nr. 1540 af 20. december 2006.

Da personer, som er omfattet af den forlængede dagpengeret, allerede er omfattet af målgruppen i den gældende § 2, nr. 1, er § 90 overflødig. Det foreslås derfor, at § 90 ophæves.

Til nr. 69

Ved Velfærdsreformen blev det i § 90 a indført, at dagpengemodtagere efter 30 måneders sammenlagt ledighed har ret og pligt til tilbud i resten af ledighedsperioden. Tilbuddene skal være virksomhedsrettede og være på mindst 6 timer i gennemsnit om dagen.

For tilbud om ansættelse med løntilskud i en offentlig virksomhed gælder, at lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, skal ligge på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lønnen skal dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. § 55, stk. 3.

Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer, jf. § 55, stk. 5.

Reglerne om beregning af timetal medfører, at nogle dagpengemodtagere ikke kan få et timetal, der svarer til mindst 6 timer om dagen ved ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver. Det gælder fx personer, hvis løn ligger på niveau med 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.

Det foreslås præciseret, at kravet om fuldtidsaktivering for dagpengemodtagere med mere end 2 ½ års ledighed er opfyldt for personer, der ansættes med løntilskud i en offentlig virksomhed, og hvor det fastsatte timetal er på mindre end 6 timer i gennemsnit om dagen. Kravet om fuldtidsaktivering er for denne gruppe opfyldt, når den ledige arbejder det ugentlige antal timer, der følger af reglerne om ansættelse med løntilskud i en offentlig virksomhed.

Til nr. 70

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at pligten til tilbud for personer omfattet af §§ 85 – 90, bortset fra personer omfattet af § 85, stk. 1 (visse dagpengemodtagere under 25 år), bortfalder, når personen har ordinær beskæftigelse på mindre end fuld tid. Persongruppen er altså dagpengemodtagere, der har ret og pligt til tilbud.

Hjemmelen er udmøntet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter pligten til aktivering bortfalder, når de pågældende har ordinær beskæftigelse som lønmodtager i mindst 20 timer pr. uge.

Ved indførelse af reglerne om intensiv aktivering for dagpengemodtagere med 30 måneders ledighed i den gældende § 90 a, var det forudsat, at adgangen til fritagelse for aktivering på grund af ordinært arbejde også skulle gælde for disse personer. Ved en fejl blev bemyndigelsesbestemmelsen ikke tilrettet i overensstemmelse hermed.

Det foreslås derfor, at bemyndigelsen udvides til at omfatte § 90 a.

Til nr. 71

I forbindelse med implementeringen af Velfærdsreformen blev tidspunktet for ret og pligt til tilbud fremrykket til efter 9 måneders ledighed for dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år og for kontant- og starthjælpsmodtagere over 30 år. Efter afslutning af første tilbud skulle de pågældende have ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang den pågældende havde modtaget offentlige forsørgelsesydelser i en sammenhængende periode på 6 måneder. Hvis det første tilbud var modtaget og afsluttet før 9 måneders sammenlagt ledighed, skulle den pågældende dog først have ret til efterfølgende tilbud ved 9 måneders sammenlagt ledighed.

Bestemmelsen om, at efterfølgende tilbud først kunne modtages ved 9 måneders sammenlagt ledighed, blev fastsat for dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år, jf. lovens § 89, stk. 3, men ved en fejl ikke for kontant- og starthjælpsmodtagere i lovens § 96, stk. 2. Efter denne bestemmelse skal første ret og pligt tilbud påbegyndes senest efter 12 måneders ledighed.

Det foreslås derfor, at der ved beregning af tidspunkt for efterfølgende tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere over 30 år, skal tages hensyn til, at ret og pligt tilbud skal gives senest, når personen har modtaget kontant- eller starthjælp i en sammenhængende periode på 9 måneder. Det foreslås, at de 12 måneders ledighed ændres til 9 måneders ledighed, hvorved reglerne er ens for dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere over 30 år.

Til nr. 72, 73 og 75

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Til nr. 74

Af forenklingshensyn foreslås det, at der henvises generelt til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i stedet for den konkrete bestemmelse. Ændringen har alene teknisk karakter.

Til nr. 76

Den gældende § 104, stk. 1, omhandler udveksling af oplysninger mellem staten og kommunen i jobcenteret. Bestemmelsen er overflødig som konsekvens af etableringen af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Dette stykke bortfalder derfor.

Efter gældende regler skal staten udveksle de nødvendige oplysninger til brug for administrationen af lov arbejdsløshedsforsikring m.v. om personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, dvs. forsikrede ledige dagpengemodtagere, med arbejdsløshedskasserne. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom, herunder om måden og tidspunktet for afgivelse af oplysninger.

Det foreslås, at bemyndigelsen præciseres, så det fremgår, at den også omfatter bemyndigelse til at fastsætte regler om omfanget af og indholdet i oplysningerne. Præciseringen skal sikre, at underretningerne fra jobcentrene er identiske uanset, hvilket kommunalt jobcenter underretningen kommer fra.

Til nr. 77

Bestemmelsen foreslås ophævet. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 7 og 8.

Til nr. 78

Efter den gældende § 106 skal arbejdsløshedskasserne give staten meddelelse om ledige medlemmer, der fortsat står til rådighed, og som er berettigede til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsvarende skal kommunen give staten i jobcenteret meddelelse, når en person, der er omfattet af § 2, nr. 1, har behov for tilbud. Bestemmelsen indeholder tillige en bemyndigelse.

Efter forslaget ændres redaktionelt staten til kommunen. Praksis for underretningerne efter § 106 har udviklet sig således, at arbejdsløshedskasserne herudover sender en række andre relevante oplysninger om de ledige til staten. Det forslås derfor, at denne praksis lovfæstes i forbindelse med arbejdsløshedskassernes forpligtelse til nu at give oplysningerne til jobcenteret.

Endelig foreslås det, at bemyndigelsesbestemmelsen harmoniseres med bemyndigelsen i den foreslåede § 104, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 76.

Til nr. 79

Efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. afholder staten som udgangspunkt arbejdsløshedskassens udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås, at kommunen bidrager til finansiering af statens udgifter til befordringsgodtgørelse. Kommunens bidrag efter stk. 2 udgør 50 pct. af statens udgifter. Efter den foreslåede § 117 b, stk. 1, indgår udgiften til befordringsgodtgørelse ved beregning af kommunens samlede udgifter, der medregnes ved opgørelsen af rådighedsbeløbet. De foreslåede regler i § 82 a, stk. 2, 5 og 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love finder tilsvarende anvendelse. Det medfører bl.a., at kommunens bidrag omfatter udgifter til personer, der på udbetalingstidspunktet har ophold i kommunen, at udgifterne opgøres før skat, og at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om kommunens betaling.

Til nr. 80

Efter den gældende § 110 foretager staten udbetaling af en række ydelser, herunder løntilskud for personer, der er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 1, mens kommunen foretager udbetaling til øvrige målgrupper. For personer, der er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 8, foretager staten udbetaling for personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, mens kommunen foretager udbetaling for personer, der ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse.

Som konsekvens af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, bliver disse bestemmelser overflødige, idet kommunerne herefter skal udbetale samtlige ydelser og tilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bortset fra befordringsgodtgørelse til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.

Det foreslås derfor, at § 110, stk. 1-3, ophæves.

Til nr. 81

Der er tale om tekniske ændringer som konsekvens af, at § 110, stk. 1, ophæves.

Til nr. 82

Efter den gældende § 112 kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om statens ydelse af forskud til aktiviteter i henhold til denne lov og betaling af afmeldegebyrer til uddannelsessteder.

Som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem skal staten ikke længere foretage udbetalinger, og bestemmelsen er derfor overflødig. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves.

Til nr. 83

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Til nr. 84

Det gældende kapitel 21 vedrører indbetaling af bidrag til ATP for personer, der modtager jobrotationsydelse. Forudsætningen for bestemmelserne var, at jobrotationsydelsen blev udbetalt til den ansatte.

Ved Velfærdsreformen blev ordningen om jobrotationsydelse gjort permanent og enklere at anvende for virksomhederne. Ydelsen blev herefter udbetalt til arbejdsgiveren og ikke til den ansatte. Den ansatte får løn fra arbejdsgiveren under jobrotationsforløbet, og der indbetales normalt ATP-bidrag heraf.

Da der således ikke længere udbetales jobrotationsydelse til den ansatte, er kapitel 21 ikke længere relevant, og det foreslås, at kapitlet ophæves.

Til nr. 85

Der er tale om en konsekvensrettelse af overskriften som følge af forslagene i § 2, nr. 86-92.

Til nr. 86

Efter den gældende § 117 afholder kommunen endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner, godtgørelse efter § 50 a og til administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer.

Det foreslås, at kommunen derudover endeligt afholder udgifterne til godtgørelse efter § 50 a, særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft efter § 7.

Der indsættes samtidig en henvisning til den foreslåede § 117 a, hvor det foreslås, at kommunen kan får refusion af udgifter til anden aktør.

Til nr. 87

Efter gældende regler kan staten indgå aftale med anden aktør om at varetage den samlede beskæftigelsesindsats, som omfatter såvel tilbudsgivning og etablering af andre aktiviteter, afholdelse af samtaler, bevilling af mentorer m.v. Udgifterne til anden aktør afholder staten af de midler, der er afsat til at give tilbud til dagpengeberettigede ledige.

Som led i etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem foreslås det derfor i § 117 a, stk. 1, at kommunerne på samme måde kan få refusion for 50 pct. af udgifterne til brug af anden aktør, dog således at hvis kommunen er berettiget til højere refusion efter bestemmelserne i §§ 117 b – 124, kan kommunen få refusion efter disse bestemmelser.

Refusionen gives som udgangspunkt inden for rådighedsbeløbet for udgifterne til henholdsvis forsikrede ledige og ikke-forsikrede ledige. Hvis kommunen er berettiget til refusion uden for rådighedsbeløbet efter §§ 117 b-124, kan kommunen dog få refusion efter disse bestemmelser.

Efter gældende regler giver staten i jobcenteret tilbud til forsikrede ledige om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 og aflønner andre aktører, der varetager sammenhængende aktiveringsforløb. Derudover administrerer staten i jobcenteret ordningen med hjælpemidler til forsikrede ledige efter §§ 76 og 77, partnerskabsaftaler med virksomheder efter § 81 a, administrerer opkvalificering i forbindelse med ansættelse i henhold til § 99 og administrerer mentorfunktionen efter § 101. Driftsudgifterne hertil afholdes af staten.

I forbindelse med overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem overgår denne administration og udgifterne forbundet hermed til kommunen.

Det foreslås i § 117 b, stk. 1, at staten inden for et rådighedsbeløb refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Det samme gælder udgifter til undervisningsmateriale efter §§ 76-77 samt udgifter efter § 81a, § 99 og § 101. Det foreslås, at der beregnes et rådighedsbeløb, som opgøres til 18.500 kr. pr. år (2009-niveau) pr. person i målgruppen, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret. Ved opgørelsen af målgruppen medregnes dog ikke personer, der har indgået uddannelsesaftaler eller elevkontrakter med virksomheder, regioner eller kommuner, som modtager løntilskud efter § 68, stk. 2. Ved beregning af kommunens samlede udgifter, der indgår i opgørelsen af rådighedsbeløbet, jf. 1. pkt., medregnes statens udgifter til befordringsgodtgørelse efter denne lovs § 82, jf. § 79, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Rådighedsbeløbet vil blive ændret i det omfang, kommunen får tilført nye opgaver eller målgrupper, der medfører udgifter, der skal finansieres inden for rådighedsbeløbet. Såfremt der er tilknyttet en mentor i forbindelse med en partnerskabsaftale med en virksomhed, refunderes den del af kommunens dokumenterede udgifter efter §§ 78-81 til mentorfunktionen uden for rådighedsbeløbet, jf. lovforslagets § 2, nr. 89.

Ved beregning af kommunens samlede udgifter, der indgår i opgørelsen af rådighedsbeløbet, medregnes statens udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Staten yder dermed refusion i det omfang, kommunens driftsudgifter sammenlagt med statens udgifter til befordringsgodtgørelse, ikke overstiger rådighedsbeløbet. Dette skal ses i lyset af, at kommunen medfinansierer statens udgifter til befordringsgodtgørelse efter den foreslåede § 109, stk. 2 og 3, jf. forslagets § 2, nr. 79.

Det foreslås i § 117 b, stk. 2, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler efter §§ 76 og 77 bortset fra udgifter til undervisningsmateriale til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Denne refusion sker ikke inden for et rådighedsbeløb. Refusionen af udgifter til hjælpemidler til beskæftigede og selvstændige vil kunne ske i henhold til den gældende § 123.

Det foreslås desuden i § 117 b, stk. 3, at staten refunderer 75 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1., dog refunderes udgifterne til voksenlærlinge efter § 68 med 100 pct., jf. den foreslåede § 2, nr. 92.

Det bemærkes, at vedrørende regnskab og revision af statens refusion til kommunerne efter forslagets § 2, nr. 86-92, er det hensigten at anvende reglerne i bekendtgørelse nr. 1246 af 15. december 2008 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i retssikkerhedsloven.

Til nr. 88 og 89

Efter gældende regler afholder staten udgifterne til mentor til dagpengeberettigede ledige og beskæftigede personer, og staten refunderer 50 pct. inden for et rådighedsbeløb af en kommunens udgifter til mentorer til kontant- og starthjælpsmodtagere og selvforsørgende. I det fremsatte lovforslag L 165 - forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.) er det foreslået, at kommunen uden et rådighedsbeløb kan få 50 pct. refusion af udgifterne til mentorer til sygedagpengemodtagere. Med henblik på at få en smidig administration af muligheden for at give mentorstøtte, foreslås det, at rådighedsbeløbet for kontant- og starthjælpsmodtagere og selvforsørgende ikke skal omfatte kommunens udgifter til mentorer.

Til nr. 90

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at §§ 76 og 77 i lov om aktiv socialpolitik er ophævet ved lov nr. 417 af 10. juni 2003.

Til nr. 91

Efter gældende regler administrerer kommunen isbryderordningen for ikke-forsikrede nyuddannede handicappede. Staten refunderer 65 pct. af kommunens udgifter hertil. Dette forbliver uændret.

Som led i etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem overgår også administrationen af isbryderordningen for forsikrede nyuddannede handicappede til kommunerne. Det foreslås, at kommunerne fremover afholder udgifterne hertil, og at staten refunderer 75 pct. af kommunens udgifter.

Til nr. 92

Efter gældende regler administrerer staten i jobcenteret ordningen med flyttehjælp til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde, jf. § 8. Disse udgifter finansieres af staten. I forbindelse med overgangen til det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem overgår administrationen af ordningen til kommunen. Det foreslås i § 122 a, at staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter hertil. Refusionen foreslås at ske inden for rådighedsbeløbene for henholdsvis forsikrede og ikke-forsikrede.

Det foreslås i § 122 b, at staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til løntilskud til virksomheder, regioner og kommuner, der har uddannelsesaftaler med såvel ledige forsikrede og ikke-forsikrede voksenelever som beskæftigede voksenelever efter den gældende § 68.

Det foreslås desuden i § 122 c, at staten tillige refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til jobrotationsydelse efter den gældende § 98 a, stk. 3. Angående jobrotationsydelse til særlige grupper med videregående uddannelse, jf. § 98 a, stk. 4, skal jobcenteret fortsat ansøge om midler inden for den afsatte pulje til de faktiske udgifter, idet der er afsat en økonomisk ramme hertil på finansloven for 2010.

Til nr. 93 og 95

For de særlige løntilskudsordninger, for henholdsvis personer over 55 år, jf. § 67 a-c og langtidsledige kontant- og starthjælpsmodtagere, jf. § 67 d-f, var det tilsigtet, at tilskuddet pr. time skulle svare til den maksimale dagpengesats omregnet til timer. I loven blev derfor indsat en tilskudsstats pr. time, der svarede til den maksimale dagpengesats omregnet til timer, niveau 1. januar 2006.

Efter den gældende § 127 reguleres dette tilskud en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Når man regulerer det i loven fastsatte løntilskud pr. time med satsreguleringsprocenten, vil det opregulerede timebeløb ikke svare fuldt ud til den opregulerede maksimale dagpengesats omregnet pr. time.

Arbejdsløshedsdagpenge reguleres også med satsreguleringsprocenten, jf. § 47, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5, og dette afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering. De afledte ugesatser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i dette beløb. Ugesatserne afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 5, således at satsen pr. dag fremkommer. Timesatsen er herefter dagsatsen divideret med 7,4.

Afrundingsreglerne i § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. betyder, at resultaterne ikke bliver helt ens, selv om reguleringen af timetilskuddet for de særlige løntilskudsordninger og arbejdsløshedsdagpenge begge sker med satsreguleringsprocenten.

Ved reguleringen pr. januar 2008 blev timesatsen beregnet til 95 kr., når den blev beregnet ud fra den maximale dagpengesats (og omregnet til timer), mens den opregulerede timesats i loven blev beregnet til 94,98 kr. Uden ændringer vil forskellen mellem timesatserne beregnet på 2 forskellige måder blive større. Af forenklingshensyn er det ønskeligt, at satserne fremover følges helt parallelt.

Derfor foreslås det, at § 127 affattes således, at timesatserne i § 67 c og § 67 f beregnes på grundlag af den maksimale dagpengesats, jf. bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 94

Efter gældende regler reguleres rådighedsbeløbet for ikke forsikrede ledige med satsreguleringsprocenten én gang årligt i henhold til § 127, stk. 1, det foreslås, at rådighedsbeløbet for forsikrede reguleres på samme måde.

Til nr. 96-99

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Til nr. 100

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 42.

Til § 3

Til nr. 1, 2 og 8

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at statens opgaver i jobcenteret overtages af kommunen i jobcenteret.

Til nr. 3

Hjemlen til at indhente de nødvendige oplysninger om ansøgeren fra kommunen og andre myndigheder foreslås ophævet som følge af, at statens opgaver i jobcenteret overtages af kommunen i jobcenteret. Kommunens hjemmel til at indhente de fornødne oplysninger fremgår af retssikkerhedslovens kapitel 3 a. Herefter kan kommunen efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder m.v., giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen.

Til nr. 4

Efter de gældende regler kan direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætte regler om administrationen af ordningerne, herunder indholdet af ansøgningerne og udbetaling af tilskud.

Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 179 af 13. marts 2008 om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Som følge af, at loven fremover skal administreres af kommunerne foreslås det, at direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen også bemyndiges til at fastsætte regler om refusion, regnskab, revision, tilsyn m.v. for kommunens tilskud efter loven.

Til nr. 5

Efter gældende regler har den handicappede person og arbejdsgiveren pligt til at tilbagebetale tilskud m.v., der er modtaget med urette, hvis den handicappede person eller arbejdsgiveren har givet urigtige erklæringer eller forsætligt har fortiet omstændigheder, der har betydning for udbetaling af tilskud.

Efter gældende regler kan den personlige assistent rekvireres hos et vikarbureau og tilskud til tegnsprogstolkning m.v. gives direkte til den organisation m.v., hvorfra bistanden er rekvireret.

I forbindelse med behandlingen af en konkret sag, har Kammeradvokaten anbefalet, at der fastsættes regler om tilbagebetaling af tilskud ydet direkte til et vikarbureau, der har leveret personlig assistance.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen om tilbagebetalingspligt også kommer til at omfatte tilskud ydet direkte til et vikarbureau m.v.

Det foreslås endvidere, at der samtidig med, at loven fremover skal administreres af kommunerne sker en harmonisering af tilbagebetalingsbestemmelsen med de gældende regler i andre love, der administreres af kommunen, fx serviceloven, førtidspensionsloven og lov om aktiv socialpolitik.

Det grundlæggende krav for tilbagebetaling af uretmæssigt modtagne ydelser er, at ydelsen skal være modtaget »mod bedre vidende«.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen ændres, således at der ikke længere stilles krav om, at der »forsætligt« er fortiet omstændigheder af betydning for udbetaling af tilskud, men at tilbagebetaling kan kræves, når den handicappede eller arbejdsgiveren »mod bedre vidende« har afgivet urigtige erklæringer om forhold, der har betydning for udbetaling af tilskud eller ikke har opfyldt betingelserne for at få tilskud.

Til nr. 6 og 7

Efter de gældende regler skal det regionale beskæftigelsesråd regelmæssigt og mindst én gang om året afholde møde med repræsentanter for Danske Handicaporganisationer og offentlige arbejdsgivere og drøfte den arbejdsmarkedspolitiske situation i beskæftigelsesregionen for handicappede personer.

Det regionale beskæftigelsesråd skal desuden udarbejde en årlig beretning vedrørende administrationen af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Beretningen skal bl.a. indeholde oplysninger om brugen af fortrinsadgangen og personlig assistance, tildeling af løntilskud til nyuddannede samt andre iværksatte initiativer.

Det fremgår af aftalen om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages som hidtil. Det fastholdes derfor, at hver af de regionale beskæftigelsesråd mindst én gang årligt skal afholde en konference med Danske Handicaporganisationer og offentlige arbejdsgivere for at drøfte den arbejdsmarkedspolitiske beskæftigelsessituation for handicappede.

Til brug for konferencerne vil de regionale beskæftigelsesråd have behov for årlige kvalitative analyser af beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap i regionen, og af den arbejdsmarkedspolitiske situation i beskæftigelsesregionen for personer med handicap.

Det foreslås, at det fremover pålægges beskæftigelsesregionen at tilvejebringe en årlig analyse af den arbejdsmarkedspolitiske situation i beskæftigelsesregionen for handicappede personer. De enkelte regionale analyser vil samlet give et billede af arbejdsmarkedet og beskæftigelsessituationen for personer med handicap på landsplan.

Proceduren med at lade regionerne gennemføre en årlig analyse, stemmer desuden godt overens med § 8 i lov om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, hvorefter beskæftigelsesregionen generelt overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stiller sin viden til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen og andre relevante interessenter på arbejdsmarkedet.

Til nr. 9

Til § 17 b

Efter de gældende regler administreres loven af staten i jobcenteret, og udgifterne til ordningerne finansieres af staten.

Som led i etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem overgår administrationen af loven til kommunerne.

Som en naturlig følge heraf foreslås det, at kommunerne fremover afholder udgifter til tilskud til personlig assistance. Det foreslås endvidere, at staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter. Hermed harmoniseres dækningen af udgifter i forbindelse med personlig assistance m.v. med de allerede gældende regler for personlig assistance efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kommunernes driftsudgifter til tilbud og hjælpemidler refunderes med 50 pct.

Til § 17 c

Det foreslås, at kommunerne får mulighed for at få forskudsrefusion fra staten. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 125.

Til § 17 d

Det foreslås, at en kommune ved en borgers tilflytning fra en anden kommune får adgang til refusion fra den tidligere opholdskommune. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 126.

Til § 4

Til nr. 1, 2, 4 og 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af at udtrykket formidling afskaffes, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 11 og 12.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Til nr. 5 og 7

Lov om seniorjob trådte i kraft den 1. januar 2008. Ved loven fik kommunerne pligt til at ansætte personer, hvis dagpengeret var udløbet, i seniorjob i kommunen.

Ved en fejl blev der ikke etableret hjemmel i lov om seniorjob til, at det årlige tilskud fra staten til kommunen kan udbetales forskudsvist. Hjemmel til at yde forskudsvis udbetaling findes nu i de årlige finanslove. Derfor foreslås, at lov om seniorjob ændres, så der her bliver hjemmel til forskudsvis udbetaling af refusion.

Det foreslås desuden, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om udbetaling, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskuddene, og at administrationen og udbetalingen kan overføres til anden offentlig myndighed. Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at administration og udbetaling foregår efter bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område, således at tilskuddene efter lov om seniorjob administreres efter de regler der i øvrigt gælder inden for beskæftigelseslovgivningen.

Til § 5

Til nr. 1 og 9

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Til nr. 2-8

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om ændring af udtrykkene »registrering« og »formidling« til udtrykkene »tilmelding« henholdsvis »henvisning« i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til § 6

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om ændring af udtrykket »registrering« til »tilmelding« i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Til nr. 3

Som følge af at jobcentrene bliver fuldt ud kommunale, vil det afhænge af kommunens interne forhold, hvorledes der gives meddelelse om ophør af hjælpen. § 8 a, stk.1, 2. pkt., bliver dermed overflødig.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om ændring af udtrykket »formidling« til »henvisning« i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 6-8

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om ændring af udtrykket »konkrete, åbne jobordrer« til »konkrete job« i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i § 13, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, hvor »formidlingen af arbejde« ændres til »jobcenterets bistand med at finde arbejde«.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om ændring af udtrykket »konkrete, åbne jobordrer« til »konkrete job« i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Til § 7

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Til § 8

Til nr. 1

Efter gældende lovgivning er det staten i jobcenteret, der bevilger orlov til børnepasning. Som følge af at bevillingen af orlov er en myndighedsopgave, vil opgaven overgå til kommunen ved indførelsen af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.

Til § 9

Til nr. 1

Det fremgår af gældende regler, at lønmodtagere i beskæftigelse er omfattet af ATP-ordningen under deltagelse i uddannelse, der berettiger til godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse), hvis de modtager løn fra en arbejdsgiver, godtgørelse fra en arbejdsløshedskasse eller fra arbejdsformidlingen (jobcenteret) eller modtager jobrotationsydelse fra arbejdsformidlingen (jobcenteret).

Arbejdsformidlingen (jobcenteret) kan imidlertid ikke efter gældende regler udbetale VEU-godtgørelse til lønmodtagere. Det er arbejdsløshedskassen, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte eller uddannelsesstedet, der kan udbetale godtgørelse. Lønmodtagere, der deltager i jobrotation, modtager desuden ikke jobrotationsydelse. Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (§ 98 a) er det arbejdsgiveren, som kan få udbetalt jobrotationsydelse.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at det udgår, at lønmodtagere, som modtager godtgørelse fra arbejdsformidlingen (jobcenteret) eller jobrotationsydelse, er omfattet at ATP-ordningen.

Til § 10

Til nr. 1.

Der er tale om en præcisering af, at Arbejdsskadestyrelsen kan indhente relevante oplysninger hos jobcenteret. Betegnelsen »kommuner« i lov om arbejdsskadesikring dækker traditionelt over socialforvaltningen.

Til § 11

Lov nr. 139 af 25. marts 2002 om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse trådte i kraft 1. april 2002. Loven gælder for medlemmer, der var overgået til den dagældende aktivperiode den 1. januar 1999 eller senere, hvis dagpengeperiode udløb inden 2002, og som ikke havde været aktiveret i 75 % af aktivperioden.

Der er ikke flere medlemmer af arbejdsløshedskasser, der kan være omfattet af loven efter udgangen af 2002.

Det foreslås derfor, at loven om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse ophæves.

Til § 12

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Til § 13

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats er ophævet ved lov nr. 522 af 24. juni 2005.

Til nr. 2, 4, 6, 13 og 15

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Til nr. 3, 9, 10 og 14

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at betegnelsen »registrering som arbejdssøgende« ændres til »tilmelding som arbejdssøgende« og »formidling af arbejde/job« ændres til »henvisning til arbejde/job« overalt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 5

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem og som følge af, at betegnelsen »formidling« ændres til »henvisning«. Der er desuden tale om en konsekvens som følge af forslagets § 2, nr. 18, hvor det præciseres, at den ledige mindst hver 7. dag skal bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende. Endelig foreslås den gældende § 25 a, stk. 2, 2. pkt. ophævet som en konsekvens af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Ændringen svarer til den foreslåede ændring af § 8 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, jf. forslagets § 6, nr. 3.

Til nr. 7

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at betegnelserne »registrering« ændres til »tilmelding« og »formidling« til »bistand med at finde arbejde« i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 8

For at gøre reglerne ens for dagpenge-, kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere og udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og for at sikre en relevant konkret jobsøgning for arbejdsmarkedsparate udlændinge omfattet af integrationsloven foreslås det at supplere de gældende regler om samtalerne i forbindelse med cv med en generel bestemmelse om, at udlændinge, der alene har ledighed som problem, skal pålægges at søge to relevante konkrete job.

Med den foreslåede bestemmelse præciseres, at de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter vedrørende beskæftigelsesmål i cv og jobsøgningspligt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tillige finder anvendelse for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven. Formålet er, at udlændinge omfattet af integrationsloven skal have mindst ét realistisk beskæftigelsesmål inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft. Samtidig sikres en relevant jobsøgning også for arbejdsmarkedsparate udlændinge, der er omfattet af integrationsloven. De valgte beskæftigelsesmål skal være realistiske og kunne bestrides af den pågældende.

Ændringen svarer til de foreslåede ændringer af § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 14, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 11

Der er tale om konsekvensændringer som følge af overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem og som følge af, at betegnelsen »formidling« ændres til »henvisning« overalt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er endvidere tale om konsekvensændringer som følge af, at § 9 om statslige rammeudbud i lov om ansvaret for og styringen af en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves og erstattes af § 12 a.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats er ophævet ved lov nr. 522 af 24. juni 2005.

Til § 14

Til nr. 1 - 2.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Til § 15

Til nr. 1 - 6.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Til § 16

Til nr. 1.

Det er i § 2, stk. 2, i lov nr. 566 af 6. juni 2007 fastsat, at § 4 i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., som affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 566 af 6. juni 2007 tages op til revision i folketingsåret 2009-10.

Ved lov nr. 566 af 6. juni 2007 blev der som opfølgning på aftalen om »Flere i arbejde« skabt det overordnede grundlag for, at andre aktører, der varetager opgaver som led i den aktive beskæftigelsesindsats efter aftale med staten i jobcentret eller kommunen, har de samme muligheder som staten i jobcentret eller kommunerne med hensyn til at bruge uddannelsesaktiviteter som led i beskæftigelsesindsatsen.

Det foreslås at udskyde revisionen af § 4 i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. til folketingsåret 2011-12, hvorved erfaringer med det nye enstrengede kommunale beskæftigelsessystem vil kunne inddrages i lovrevisionen. Udskydelsen af revisionen indebærer, at de nuværende regler om anden aktør, herunder om Arbejdsmarkedsstyrelsens opgaver med anden aktør-kataloget, som beskrevet i bemærkningerne til lovforslag nr. L 209 fremsat den 12. april 2007 (Folketingstidende 2006/07 tillæg A 7527), vil blive videreført alene med de ændringer, der følger af, at opgaver for staten i jobcentret overgår til kommunerne.

Det bemærkes, at § 4 i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. ændres ved dette lovforslags § 15, nr. 3 og 4.

Til § 17

Til nr. 1.

Der er ved lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. skabt parallelitet mellem aktiveringsansvar og finansieringsansvar med hensyn til uddannelse for den personkreds, der er omfattet af § 2, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Ved gennemførelsen af det enstrengede beskæftigelsessystem overføres statens opgaver i jobcentret til kommunerne. Finansieringsansvaret for de personer, hvor aktiveringsansvaret hidtil har været hos staten i jobcentret, overflyttes derfor til kommunerne.

De foreslåede ændringer i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. er konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Til § 18

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af, at ansvaret for den lokale beskæftigelsesindsats ved den foreslåede omlægning bliver en kommunal opgave.

Til nr. 2

Beskæftigelsesregionerne varetager den overordnede statslige overvågning af arbejdsmarkedet, herunder beskæftigelsesprognoser og efterspørgselsvurderinger. Derfor indgår beskæftigelsesregionerne som et naturligt led i Studievalgs samarbejde om vejledningen om valg af videregående uddannelse og erhverv, på linje med ungdomsuddannelsesinstitutionerne og de videregående uddannelsesinstitutioner

Til § 19

Til nr. 1 og 2

Efter de gældende regler har den bemyndigede kommune en plads i det lokale beskæftigelsesråd, mens de øvrige deltagende kommuner har et medlem hver.

For at styrke det politiske fokus på beskæftigelsesindsatsen i kommunen foreslås det i forslaget til ændring af lov om ansvaret for og styringen af den beskæftigelsesmæssige indsats, jf. bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 34 og 35, at borgmesteren som øverste ansvarlige for forvaltningen af kommunen er født medlem af og formand for det lokale beskæftigelsesråd. I kommuner, hvor beskæftigelsesindsatsen varetages af et stående udvalg, fx et beskæftigelsesudvalg eller et erhvervsudvalg, foreslås det, at borgmesteren kan overlade medlems- og formandskabet til formanden for det stående udvalg.

Det foreslås endvidere, at formandens suppleant ligeledes er født suppleant, og at det er henholdsvis viceborgmesteren og næstformanden for det stående udvalg, der er suppleant.

Som konsekvens heraf foreslås det, at formandens og suppleantens funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Som følge af dette forslag foreslås det, at den tilsvarende bestemmelse indføres for et forpligtende kommunalt samarbejde, således at det er borgmesteren i den bemyndigede kommune eller formanden for et eventuelt stående udvalg, hvis borgmesteren peger på denne, der er født formand for og medlem af det lokale beskæftigelsesråd.

Til nr. 3 og 4

I dette forslags § 1 foreslås lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats ændret således, at staten ikke skal deltage i varetagelsen af sekretariatsbistanden for de lokale beskæftigelsesråd. I § 19, nr. 3, foreslås, at staten heller ikke skal deltage i varetagelsen af sekretariatsbistanden for de lokale beskæftigelsesråd i tilfælde, hvor kommuner samarbejder om beskæftigelsesopgaverne i et forpligtende kommunalt samarbejde efter loven herom.

Bestemmelsen i § 12, stk. 4, i lov om forpligtende kommunale samarbejder vedrører fordelingen mellem kommunerne i et forpligtende kommunalt samarbejde af udgifterne til det lokale beskæftigelsesråd.

Som følge af etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem, vil det fremover udelukkende være kommunerne, der afholder udgiften til det lokale beskæftigelsesråd. Ændringen i § 19, nr. 3 og 4, 1. led, er således konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Efter loven fordeles de kommunale udgifter til det lokale beskæftigelsesråd mellem kommunerne i forhold til det af velfærdsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag. Med ændringen i § 19, nr. 4, 2. led, sikres det, at ændringer i udskrivningsgrundlaget afspejles i fordelingen af udgifterne.

Til § 20

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Til § 21

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. august 2009.

Det foreslås i stk. 2, at bestemmelserne i § 1, nr. 38 og 39 og § 2, nr. 49 og 50 vedrørende harmonisering af løntilskudskvoten og løntilskudssatserne, træder i kraft den 1. januar 2010. Det foreslås desuden, at § 2, nr. 79-81, 85-89, 91, 92 og 94 vedrørende finansiering og refusion af kommunernes udgifter træder i kraft den 1. januar 2010. Herudover foreslås det, at § 2, nr. 2, 45, 48 og 64 træder i kraft den 1. januar 2010 som konsekvens af, at reglerne om aktiveringsydelse foreslås ophævet med virkning fra den dato, jf. bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 2, 45, 48 og 64.

For at sikre, at kommunerne har god tid til at indrette sig på ændringen foreslås det i stk. 3, at § 2, nr. 77 og 78, træder i kraft den 1. januar 2010 og finder anvendelse for personer, der har ret og pligt til tilbud efter dette tidspunkt.

Til § 22

Til stk. 1 og 2

Efter forslaget er det ikke kun statsligt ansatte, der udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelsen af de opgaver, der efter dette lovforslag overføres til kommunerne. Der overføres herudover en del af de statsligt ansatte, der er beskæftiget med varetagelsen af generelle funktioner. Herved sikres, at også statsligt ansatte, der er beskæftiget med administrative funktioner (økonomi, regnskab og personale), overgår til ansættelse i kommunerne. Principperne for fordeling af medarbejdere – beskæftiget med varetagelsen af generelle funktioner – henholdsvis den konkrete fordeling af disse medarbejdere på kommuner/jobcentre aftales mellem Beskæftigelsesministeriet og KL. Den endelige aftale om medarbejdernes placering i kommunerne indgås mellem staten (Beskæftigelsesministeriet) og den enkelte kommune. Bevillings- og ressourcefordelingen forhandles mellem staten og KL efter sædvanlig praksis.

Beskæftigelsesministeriet indgår aftale med Bornholms Regionskommune om at varetage Jobnetsupport af borgere og virksomheder for en nærmere fastsat periode.

Beskæftigelsesministeriet tilvejebringer og meddeler de oplysninger, udleverer de dokumenter og yder den bistand i øvrigt, der er nødvendig for gennemførelsen af denne personaleoverførsel.

Bestemmelser om personalets ansættelsesvilkår ved ansættelsen i kommunerne er fastsat i stk. 3-6.

De statsligt ansatte, der i forbindelse med kommunalreformen 1. januar 2007 blev virksomhedsoverdraget til kommunal ansættelse i forbindelse med at beskæftigelsesministeren bemyndigede 14 kommunalbestyrelser til at varetage udøvelsen af statens beskæftigelsesindsats i et jobcenter (pilotjobcentre), forbliver kommunalt ansatte, idet muligheden for at trække bemyndigelsen til kommunerne tilbage ophæves med denne lov. De statslige tjenestemænd, der i forbindelse med etableringen af pilotjobcentrene blev udlånt til kommunen, overgår til ansættelse i kommunen efter samme regler som øvrige statslige tjenestemænd, jf. stk.4.

Til stk. 3

Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002, finder ikke anvendelse på overførsel af administrative funktioner mellem offentlige administrative myndigheder, jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 1, stk. 2. Det indebærer bl.a., at virksomhedsoverdragelsesloven ikke finder anvendelse for ansatte, der er beskæftiget med administrative funktioner.

Med henblik på at sikre et ensartet retsgrundlag for samtlige overenskomstansatte og ansatte efter individuel aftale, der som nævnt i stk. 1 og 2 overføres fra statslig ansættelse til ansættelse i kommunerne, foreslås det, at lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse skal finde tilsvarende anvendelse for ansatte, som ikke er direkte omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.

Herved sikres alle overenskomstansatte og ansatte med individuel aftale, som overgår fra statslig ansættelse til ansættelse i en kommune, ensartede rettigheder i forbindelse med overførslen, herunder bl.a. at de pågældendes ansættelsesvilkår videreføres uændret med den nye ansættelsesmyndighed som ny part, ligesom de pågældende bliver omfattet af lovens særlige bevisbyrderegler, der beskytter de ansatte mod usaglige afskedigelser som følge af etableringen af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Forslaget indebærer ligeledes, at de overenskomstansatte m.v. som udgangspunkt er forpligtet til efter overførslen den 1. august 2009 at opfylde arbejdsaftalen ved ansættelsen i kommunerne, og at personalet som udgangspunkt har pligt til at tåle et arbejdsgiverskifte og således ikke kan betragte arbejdsgiverskiftet som en opsigelse, forudsat at der ikke i forbindelse med overførslen sker andre væsentlige ændringer i ansættelsesvilkårene for de enkelte ansatte. Virksomhedsoverdragelsesloven indebærer samtidig, at personalet som udgangspunkt har ret til fortsat ansættelse på de hidtidige vilkår.

Efter en samlet afvejning af de rettigheder og pligter, som følger af virksomhedsoverdragelsesloven, vurderes lovforslaget at medføre en forbedret retsstilling for de overenskomstansatte og ansatte med individuel aftale, som efter de gældende regler ikke er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.

Til stk. 4 -6

I stk. 4 foreslås, at de statslige tjenestemænd, der overføres efter stk. 1 og 2, overgår til ansættelse i kommunen på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår. Bestemmelsen omfatter statstjenestemænd og tjenestemænd i det statslige beskæftigelsessystem, jf. tekstanmærkning nr. 106 til finanslovens § 17 og personale- og lønningsreglement nr. 358 af 19. august 1948 for de offentlige arbejdsanvisningskontorer.

Forslaget omfatter også de statslige tjenestemænd, der i forbindelse med kommunalreformen 1. januar 2007 blev udlånt til en kommune i forbindelse med at beskæftigelsesministeren bemyndigede 14 kommunalbestyrelser til at varetage udøvelsen af statens beskæftigelsesindsats i et jobcenter, jf. § 21 i lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

De pågældende ansættes som kommunale tjenestemænd i henhold til de kommunale tjenestemandsregulativer og -vedtægter og de kollektive aftaler, der er indgået i henhold hertil. Den mulighed for at vælge mellem ventepenge og rådighedsløn ved afsked på grund af stillingsnedlæggelse, der efter Arbejdsmarkedsstyrelsens praksis tilkommer tjenestemænd, der er ansat i henhold til 1948-reglementet før 1. januar 1998, forudsættes dog opretholdt.

Det forudsættes, at der ikke sker forringelser i løn- og andre ansættelsesvilkår som følge af overgangen frem til den 31. marts 2011, svarende til den 3-årige aftaleperiode på det statslige område. Det forudsættes endvidere, at tjenestemændene herefter fuldt ud omfattes af de løn- og ansættelsesvilkår, der gælder for allerede ansatte tjenestemænd hos den nye kommunale ansættelsesmyndighed. Sikringen mod forringelser ophører, hvis tjenestemanden på eget initiativ bliver ansat i en anden stilling.

Endvidere forudsættes det, at det ved den pensionsmæssige indplacering hos kommunen vil blive sikret, at der ikke sker forringelser af den pensionsret, der er optjent efter statslige regler, der svarer dertil, frem til udgangen af den 3-årige aftaleperiode eller ved tjenestemandens fratræden inden dette tidspunkt.

Forslaget indebærer, at ansættelsesmyndigheden er vedkommende kommune, og at ansættelsesområdet er det samme som for andre tjenestemænd, der ansættes i kommunen.

Overgangen til ansættelse i kommunen vil ikke i sig selv være en forflyttelse. De pågældende tjenestemænd vil således ikke kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn/ventepenge eller pension som følge af selve overgangen til ansættelse i kommunen.

Endvidere indebærer forslaget, at de pågældende tjenestemænd fremover vil kunne være forpligtede til at overtage en anden passende stilling inden for det nye ansættelsesområde, som ikke ændrer tjenestens karakter.

Ved vurderingen af, om en anden stilling kan anses for passende, vil det ud over en vurdering af stillingens karakter og sammenhæng med den hidtidige stilling skulle indgå, om tjenestemanden efter en bedømmelse på grundlag af momenter som uddannelse, alder, helbredstilstand, den sædvanlige opfattelse af status m.v., kan siges af have fået anvist en passende stilling.

Ved vurderingen vil det endvidere blandt andet skulle indgå, at ændringen af ansættelsesområdet sker som led i en reform af beskæftigelsesområdet, der er afledt af kommunalreformen. Det betyder, at de pågældende tjenestemænd vil kunne være forpligtede til at overtage en anden passende stilling inden for det nye ansættelsesområde, som de ikke ville have været forpligtet til at overtage inden for rammerne af deres hidtidige ansættelsesområde. Det gælder dog ikke, hvis forpligtelsen til inden for rammerne af det nye ansættelsesområde at overtage en anden stilling måtte være af særlig indgribende karakter over for den enkelte.

Det foreslås desuden, at det er kommunen, der i forhold til tjenestemanden er forpligtet til at udbetale tjenestemandspensionen.

Det foreslås i stk. 5, at finansministeren bemyndiges til efter forhandling med velfærdsministeren og KL (Kommunernes Landsforening) at fastsætte regler om beregning og fordeling af pensionsforpligtelsen for tjenestemænd, der overføres efter loven.

En del af tjenestemændenes pensionsrettigheder vil være optjent under statslig ansættelse, mens en del af pensionsrettighederne optjenes under ansættelse i kommunen. Tjenestemanden vil få pensionen udbetalt af kommunen, der fremsætter refusionskrav mod staten for så vidt angår de år, der er optjent i statsligt regi.

Efter bestemmelsen bemyndiges finansministeren derfor til efter forhandling med velfærdsministeren og KL (Kommunernes Landsforening) at fastsætte regler om beregning og fordeling af pensionsforpligtelsen for tjenestemænd, der overføres efter loven, så der sker en fordeling af pensionsforpligtelsen mellem staten og kommunen.

Finansministeren bemyndiges endvidere til efter forhandling med velfærdsministeren og KL (Kommunernes Landsforening) at fastsætte regler vedrørende beregning, administration, refusion, revision m.v. for de pensioner, der skal udbetales til de overførte tjenestemænd.

I stk. 6 foreslås det, at finansministeren bemyndiges til at træffe afgørelse om tvivlsspørgsmål efter stk. 5.

Til stk. 7

I dag findes der følgende 4 landsdækkende rammeudbud, som både den statslige og den kommunale del af jobcentret kan bruge:

LVU- udbuddet, som omfatter beskæftigelseindsatsen for ledige akademikere

Serviceudbuddet for arbejdsmarkedsparate ledige med en uddannelse og ledige over 55

»Hurtigt i gang«-udbuddet, der omfatter tidlig indsats for arbejdsmarkedsparate nyledige

Jobsøgningsudbuddet, der indeholder 5 forskellige jobsøgningsforløb, der kan gives som tilbud om vejlednings/opkvalificeringsforløb til arbejdsmarkedsparate ledige

For så vidt angår LVU-udbuddet har både staten og kommunen i jobcentret pligt til at bruge de aktører, der er omfattet af dette udbud, og kommunerne vil fortsat have pligt til at bruge disse aktører efter 1. august 2009, mens det er frivilligt for staten og kommunen i jobcentrene, om de vil bruge de øvrige udbud.

Under de fire landsdækkende udbud er der indgået rammeaftaler, som giver jobcentrene mulighed for at indgå delaftaler med en række forskellige aktører om varetagelsen af de indsatser eller forløb, der er omfattet af de enkelte landsdækkende udbud. De delaftaler, der indgås med aktørerne, kan indgås med både staten og kommunen i jobcentret som aftalepart.

Kommunen skal fortsat anvende andre aktører i det nye beskæftigelsessystem, og der vil blive gennemført nye obligatoriske rammeudbud blandt andet på LVU området til afløsning af det eksisterende rammeudbud.

For at sikre kontinuitet i indsatsen i forbindelse med at kommunen overtager indsatsen for de forsikrede ledige, både af hensyn til de ledige, kommunerne og andre aktører, skal kommunerne kunne bruge de delaftaler, som staten i jobcentret har indgået med andre aktører før den 1. august 2009, uanset at det alene er staten i jobcentret, der står som aftalepart på delaftalen.

Det foreslås derfor i stk. 11, at kommunerne kan bruge de delaftaler fra staten, staten har indgået før 1. august 2009. Bestemmelsen betyder, at kommunerne fra 1. august 2009 vil have en række delaftaler til rådighed, som kommunen kan bruge i indsatsen for de forsikrede ledige.

Bestemmelsen gælder alene de delaftaler, som har en løbetid, der rækker ind over 1. august 2009 og som staten i jobcentret har indgået efter de rammeaftaler, der er indgået med Arbejdsmarkedsstyrelsen eller regionsdirektørerne under de fire landsdækkende udbud.

Bestemmelsen vedrører alene kommunernes adgang til at bruge de delaftaler, der er indgået af staten i jobcentret.

Til stk. 8-12

Bestemmelsen vedrører styring af den på finansloven for 2009 afsatte bevillinger til drift og aktiv beskæftigelsesindsats i jobcentrene i perioden 1. august 2009 til 31. december 2009.

I stk. 8 foreslås det at kommunerne får udbetalt tilskud fra staten til finansiering af drift af den beskæftigelsesindsats, som overgår fra staten til kommunerne pr. 1. august 2009 og tilskud til kommunernes beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedr. målgruppen i lov en om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 1.

Der foretages i forbindelse med afslutningen af årsregnskabet for 2009 restafregning i forhold til det faktiske forbrug til den aktive beskæftigelsesindsats.

Overgangsmodellen er i sin udformning identisk med den økonomistyringsmodel, der er blevet anvendt overfor pilotjobcentrene i perioden 2007 til 2009.

I stk. 9 og 10 foreslås det, at tilskuddet til kommunerne fra 1. august til 31. december 2009 for så vidt angår driften vil blive udbetalt fra finanslovens § 17.44.04. Beskæftigelsesindsats i pilotjobcentre og for så vidt angår den aktive beskæftigelsesindsats fra finanslovens § 17.46.12. Driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige i pilotjobcentre. På de nævnte konti er der hjemmel til overførsler til kommunerne til de nævnte formål. Eftersom de to konti på finansloven specifikt vedrører pilotjobcentrene, som med denne lov bliver ophævet pr. 1. august 2009, gives der i bestemmelserne hjemmel til i overgangsperioden at udbetale tilskud fra de to konti til kommunerne. Bevillingen til de tidligere pilotjobcentre er på FL09 opført på de to konti, mens bevillingen til de tidligere statslige jobcentre på lov om tillægsbevilling for 2009 vil blive overført fra § 17.44.03 til § 17.44.04 og fra § 17.46.11 til § 17.46.12. Der er på finansloven for 2009 adgang hertil.

Tilskuddet til driften af beskæftigelsesindsatsen vil blive udbetalt indenfor rammerne af den afsatte bevilling på finanslovens §§17.44.03 og 17.44.04 og tilskuddet til den aktive beskæftigelsesindsats vil blive udbetalt indenfor rammerne af den afsatte bevilling på finanslovens §§17.46.11 og 17.46.12, således at det udbetalte tilskud til kommunerne finansierer den for perioden 1. august 2009 til 31. december 2009 budgetterede aktivitet.

I stk. 11 foreslås det, at der gives staten mulighed for at forudbetale tilskuddet til kommunernes indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for perioden 1. august 2009 til 31. december 2009 fra 1. juni 2006. Dette vil være administrativt hensigtsmæssigt i forhold til det generelle refusionssystem for kommunerne, og følger den gældende standard i forhold til den hidtidige økonomistyring af pilotjobcentrene.

Med bemyndigelsen i stk. 12 foreslås det, at beskæftigelsesministeren har mulighed for at fastsætte nærmere regler for regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn m.v. for statslige tilskud der ydes til kommunerne efter de i stk. 1 nævnte bevillinger.

Til stk. 15

Det foreslås i stk. 15, at § 2, nr. 57 og 58, finder anvendelse for personer, der påbegynder en ansættelse med løntilskud efter den 1. august 2009.

Til stk. 16

Fra tidspunktet for etablering af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem indgår alle data i Arbejdsmarkedsstyrelsens fagsystemer og andre centrale data til brug for sagsbehandling og anden forvaltning af lovgivningen i det fælles it-baserede datagrundlag. Baggrunden herfor er, at en række af den statslige arbejdsformidlings systemer opretholdes i en overgangsperiode efter etablering af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem samt at en række historiske registerdata m.v. til brug for forvaltning i en periode kun vil være tilgængelige i de hidtidige systemer. Forslaget til stk. 5 sikrer således, at systemerne m.v. fortsat kan fungere som hidtil i en overgangsperiode. Under hensyn til at de pågældende systemer i Arbejdsmarkedsstyrelsen således allerede er under udfasning, vil der kun i begrænset omfang ske en tilpasning af f.eks. adgangssystemer, layout m.v.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende ret
 
Lovforslaget
     
   
§ 1
   
I lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som ændret ved § 1 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 5 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 176 af 27. februar 2007 og § 1 i lov nr. 292 af 27. marts 2007, foretages følgende ændringer:
     
§ 2. Ansvaret for beskæftigelsesindsatsen påhviler staten og kommunalbestyrelsen.
 
1. I § 2, stk. 1, udgår: »staten og«.
     
§ 3. Staten og kommunalbestyrelsen varetager beskæftigelsesindsatsen i jobcentre, jf. kapitel 3.
 
2. I § 3 ændres »Staten og kommunalbestyrelsen« til: »Kommunalbestyrelsen«.
     
§ 6. Staten overvåger og analyserer i beskæftigelsesregionerne udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåger og følger op på statens og kommunernes beskæftigelsesindsats i jobcentrene med henblik på at sikre resultater og effekter af indsatsen.
 
3. I § 6, stk. 1, ændres »statens og kommunernes beskæftigelsesindsats« til: »beskæftigelsesindsatsen«.
Stk. 2. Staten har ansvaret for og beslutter, hvordan staten skal planlægge og udføre den statslige beskæftigelsesindsats i jobcentre, jf. § 15. Beskæftigelsesindsatsen omfatter indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for arbejds- og uddannelsessøgende, private og offentlige arbejdsgivere samt personer, der modtager dagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt indsatsen efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
 
4.§ 6, stk. 2, ophæves.
     
§ 7. Beskæftigelsesministeren er øverste administrative myndighed for beskæftigelsesregionerne og for den statslige beskæftigelsesindsats i jobcentre. Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager den daglige ledelse på landsplan.
 
5. I § 7, stk. 1, udgår: »og for den statslige beskæftigelsesindsats i jobcentre«.
Stk. 2. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan oprette særlige enheder til at varetage den statslige beskæftigelsesindsats i jobcentrene.
 
6.§ 7, stk. 2, ophæves.
     
§ 8. Beskæftigelsesregionen overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stiller sin viden til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen og andre relevante interessenter på arbejdsmarkedet.
 
7. I § 8, stk. 1, ændres »de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen« til: »jobcentrene«.
Stk. 2. Beskæftigelsesregionen overvåger og tilvejebringer dokumentation for resultater og effekter af den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentre, herunder dokumentation for resultatproblemer i enkelte jobcentre.
 
8. I § 8, stk. 2, ændres »den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats« til: »beskæftigelsesindsatsen«.
Stk. 3. Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det regionale beskæftigelsesråd, jf. kapitel 6, og sikrer, at rådets beslutninger er lovlige.
   
     
   
9. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
   
»Stk. 3. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan pålægge beskæftigelsesregionen at varetage andre opgaver, herunder administrative opgaver, der vedrører beskæftigelsesindsatsen.
   
Stk. 4. Beskæftigelsesregionen etablerer en rådgivningsfunktion, der kan bistå de enkelte jobcentre med at analysere og vurdere resultater af indsatsen, tilrettelægge arbejdsgange og håndtere indsatsen for særlige målgrupper m.v. Beskæftigelsesregionen orienterer løbende det regionale beskæftigelsesråd om rådgivningsfunktionens arbejde og resultater.«
   
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
     
§ 9. Regionsdirektøren gennemfører efter inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og med beskæftigelsesministerens godkendelse statslige rammeudbud for beskæftigelsesindsatsen over for målgrupper, som har særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats.
 
10.§ 9 ophæves.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren godkender efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration rammeudbud, jf. stk. 1, der vedrører beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge omfattet af integrationsloven.
   
Stk. 3. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret har pligt til at anvende de andre aktører, der er omfattet af statslige rammeudbud.
   
Stk. 4. Regionsdirektøren kan efter ansøgning fra de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter og efter en konkret vurdering af jobcenterets indsats og resultater over for målgruppen, der er omfattet af et rammeudbud efter stk. 1 eller 2, fritage de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen for pligten til at anvende de andre aktører efter stk. 3. Regionsdirektøren inddrager i denne forbindelse det regionale beskæftigelsesråd.
   
     
§ 10. Regionsdirektøren kan efter inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og med ministerens godkendelse indgå aftaler med institutioner, andre aktører eller de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter om at stille specialistviden om særlige indsatsområder til rådighed for jobcentrene.
 
11. I § 10 og § 40 ændres »de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter« til: »kommunen«.
     
§ 40. Det regionale beskæftigelsesråd kan indstille til regionsdirektøren, at denne indgår en aftale efter § 11, stk. 1, hvis beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter ikke opfylder lovgivningens krav, eller hvis resultater af indsatsen afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre. Rådet kan endvidere indstille til regionsdirektøren, at der gives de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter pålæg om at benytte andre aktører i indsatsen, hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale eller indsatsen ikke forbedres som aftalt, jf. § 11, stk. 2.
   
     
   
12.§ 11, stk. 1 og 2, affattes således:
§ 11. Hvis regionsdirektøren konstaterer, jf. § 8, stk. 2, at den statslige eller kommunale beskæftigelsesindsats i et jobcenter ikke opfylder lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen, eller at resultater af indsatsen afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre, kan regionsdirektøren indgå en skriftlig aftale med de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret om at forbedre indsatsen.
 
»Stk. 1. Hvis regionsdirektøren konstaterer, jf. § 8, stk. 2, at resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre, kan regionsdirektøren indgå en skriftlig aftale med kommunen om at forbedre indsatsen.
Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale, eller beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt, jf. stk. 1, kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren pålægge de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Pålæg om at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge omfattet af integrationsloven gives efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
 
Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale, eller beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt, kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren pålægge kommunen at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen og rådgivningsfunktionen, efter § 8, stk. 4.«
     
   
13. I § 11, indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
   
»Stk. 3. Pålæg om at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge omfattet af integrationsloven gives efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.«
   
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5
Stk. 3. Regionsdirektøren skal inddrage det regionale beskæftigelsesråd i de situationer, der er nævnt i stk. 1 og 2.
   
Stk. 4. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret har pligt til at følge et pålæg efter stk. 2 og afholder udgifterne som følge heraf.
 
14.§ 11, stk. 4, som bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Kommunen har pligt til at efterkomme et pålæg efter stk. 2 og afholder samtlige udgifter forbundet med et pålæg om at benytte andre aktører efter stk. 2, nr. 2.«
     
§ 12. Regionsdirektøren kan som led i aftalen med de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen, jf. § 11, stk. 1, finansiere konsulentbistand, der kan medvirke til at forbedre indsatsen i jobcenteret.
 
15. I § 12 og § 46, stk. 1, ændres »de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen« til: »kommunen«.
     
§ 46. Det lokale beskæftigelsesråd overvåger resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret og rådgiver de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen om tiltag til forbedring af indsatsen.
   
     
   
16. Efter § 12indsættes før overskriften:
   
»Statslige rammeudbud
   
§ 12 a. Beskæftigelsesministeren kan beslutte, at regionsdirektøren efter høring af det regionale beskæftigelsesråd gennemfører statslige rammeudbud på områder, hvor jobcentre har betydelige udfordringer
   
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration beslutte, at der gennemføres rammeudbud, jf. stk. 1, der vedrører beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge omfattet af integrationsloven.
   
Stk. 3. Kommunen har pligt til at anvende de andre aktører, der er omfattet af et statsligt rammeudbud, der er gennemført efter stk. 1 eller 2, jf. dog stk. 4.
   
Stk. 4. Regionsdirektøren kan efter ansøgning fra jobcenteret og efter en konkret vurdering af jobcenterets indsats og resultater over for en målgruppe, der er omfattet af et rammeudbud efter stk. 1 eller 2, fritage jobcenteret for pligten til at anvende de andre aktører efter stk. 3. Regionsdirektøren hører i denne forbindelse det regionale beskæftigelsesråd.«
     
§ 13. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre den kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentre, jf. § 15.
 
17. I § 13, stk. 1, ændres »den kommunale beskæftigelsesindsats« til: »beskæftigelsesindsatsen« og i stk. 2 ændres »Den kommunale beskæftigelsesindsats« til: »Beskæftigelsesindsatsen«.
     
Stk. 2. Den kommunale beskæftigelsesindsats omfatter
 
18. I § 13, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »barsel«: », lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.«
1) kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
   
2) beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virksomheder i henhold til lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel og integrationsloven og
   
3) opgaverne efter stk. 3.
   
     
§ 14. Kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene udfører den kommunale beskæftigelsesindsats. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at denne del af forvaltningen også varetager kommunens opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. samt opgaver i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning efter kapitel 2 i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, jf. dog bestemmelserne i nævnte lovs § 8.
 
19. I § 14, stk. 1, indsættes efter »udlændinge m.fl.«: », lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.«
     
   
20.§ 15, stk. 1, affattes således:
§ 15. For at sikre en sammenhængende indsats over for borgere og virksomheder samarbejder staten og kommunen om beskæftigelsesindsatsen på et bestemt tjenestested (et jobcenter), som kommunalbestyrelsen opretter i kommunen.
 
»Kommunalbestyrelsen opretter et bestemt tjenestested (et jobcenter) i kommunen, hvor beskæftigelsesindsatsen overfor borgere og virksomheder varetages.«
     
§ 16. Kommunalt og statsligt ansatte i jobcenteret kan efter anvisning fra de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen udføre myndighedsopgaver på vegne af såvel staten som kommunen i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen.
 
21.§ 16 ophæves.
     
   
22.§ 17 affattes således:
§ 17. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med KL (Kommunernes Landsforening) fastsætte regler om samarbejdet mellem staten og kommunen i jobcenteret.
 
»§ 17. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med KL (Kommunernes Landsforening) fastsætte regler om anvendelse af fælles logo, grafisk design m.v. i kommunikationen med borgere, virksomheder og andre samarbejdsparter.«
     
§ 18. Beskæftigelsesministeren kan bemyndige en kommunalbestyrelse til at varetage udøvelsen af statens beskæftigelsesindsats i et jobcenter, jf. § 6, stk. 2.
 
23.§§ 18-22 ophæves.
Stk. 2. Når beskæftigelsesministeren bemyndiger en kommunalbestyrelse til at varetage udøvelsen af statens beskæftigelsesindsats, jf. stk. 1, bemyndiges kommunalbestyrelsen samtidig til at varetage udøvelsen af statens opgaver i jobcenteret efter anden lovgivning.
   
Stk. 3. Når arbejdsdokumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, videregives i medfør af stk. 1 eller stk. 2, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen deres interne karakter.
   
Stk. 4. Kapitel 2, §§ 9 og 10-11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder anvendelse, når kommunen behandler sager inden for områder, som kommunen har fået bemyndigelse til at varetage efter stk. 1 og 2. Bestemmelsen i § 11 a, stk. 1, finder dog ikke anvendelse ved udveksling af oplysninger med arbejdsløshedskasser som led i kommunens varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter stk. 1 og 2.
   
Stk. 5. Klager over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse i medfør af stk. 1 og 2, kan indbringes for den myndighed, der efter den pågældende lovgivning er klageinstans for afgørelser truffet af staten i jobcenteret.
   
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan tilbagekalde bemyndigelsen efter stk. 1, hvis der i de i § 11 nævnte situationer ikke kan opnås enighed om en aftale eller beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt. Samtidig tilbagekaldes bemyndigelsen til at varetage udøvelsen af statens opgaver i jobcenteret efter anden lovgivning, jf. stk. 2.
   
     
§ 19. Kommunen overtager statsligt ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af opgaver, der efter § 18 overføres til kommunen, jf. dog § 21.
   
Stk. 2. Kommunen overtager herudover en forholdsmæssig del af de statsligt ansatte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som ikke udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af opgaver, der efter § 18 overføres til kommunen, jf. dog § 21.
   
     
§ 20. De pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse for ansatte, der er ansat i henhold til overenskomst eller individuel aftale, og som i forbindelse med overførslen efter § 19 ikke er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
   
     
§ 21. Statslige tjenestemænd, som på tidspunktet for bemyndigelsen efter § 18 er beskæftiget med varetagelsen af opgaver, der efter § 18 overføres til kommunen, udlånes fra dette tidspunkt til kommunen med henblik på varetagelse af opgaverne i den pågældende kommunes jobcenter.
   
Stk. 2. Den statslige tjenestemand opretholder den statslige ansættelse og de herfor gældende vilkår under tjenestemandens udførelse af de opgaver, der er nævnt i stk. 1.
   
Stk. 3. Tjenestemanden har ikke krav på rådighedsløn, ventepenge eller pension som følge af udlånet til en kommune og har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af dette udlån.
   
Stk. 4. Staten udbetaler løn m.v., herunder pensionsindbetalinger, til statstjenestemænd, der i henhold til stk. 1 udlånes til den pågældende kommune. Den pågældende kommune refunderer statens udgifter hertil. Finansministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom.
   
Stk. 5. Hvis den pågældende kommune ikke længere har behov for at beskæftige en tjenestemand, som er udlånt efter stk. 1, kan kommunen efter forudgående varsling af staten bringe tjenestemandens udlånsforhold til kommunen til ophør med det for tjenestemanden gældende opsigelsesvarsel.
   
Stk. 6. Den endelige administrative afgørelse af tvivlsspørgsmål efter stk. 1-5 træffes af finansministeren efter forhandling med de involverede parter.
   
     
§ 22. Hvis beskæftigelsesministeren tilbagekalder bemyndigelsen, jf. § 18, stk. 6, finder principperne i §§ 19-21 tilsvarende anvendelse.
   
     
   
24.§ 23, stk. 1, affattes således:
§ 23. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Planen skal omhandle den samlede indsats og indsatsen fordelt på stat og kommune. Det lokale beskæftigelsesråd inddrages i forbindelse med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplanen skal med rådets bemærkninger indgå i statens og kommunalbestyrelsens budgetarbejde for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år.
 
»Kommunen skal under inddragelse af det lokale beskæftigelsesråd udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen skal drøftes med beskæftigelsesregionen forud for planens forelæggelse for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år behandler kommunalbestyrelsen beskæftigelsesplanen med det lokale beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i et møde.«
     
   
25.§ 24, stk. 1, affattes således:
§ 24. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal årligt udarbejde en resultatrevision. Resultatrevisionen skal vise resultater og effekter af den samlede beskæftigelsesindsats i jobcenteret og resultater og effekter fordelt på stat og kommune.
 
»Kommunen skal årligt udarbejde en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Resultatrevisionen skal drøftes med beskæftigelsesregionen forud for forelæggelsen for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år behandler kommunalbestyrelsen resultatrevisionen med det lokale beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i et møde.«
     
§ 24.
   
Stk. 2. Resultatrevisionen forelægges kommunalbestyrelsen med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år. Resultatrevisionen indgår i den statslige planlægning og budgettering af beskæftigelsesindsatsen for det kommende år med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger.
 
26.§ 24, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
     
§ 25. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret sender beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen til det regionale beskæftigelsesråd med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger.
 
27. I § 25 og § 47, stk. 4, ændres »De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret« til: »Kommunen«.
     
§ 47. …
   
Stk. 4. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret udfører rådets beslutning om anvendelse af midlerne. Administration, regnskab m.v. varetages af kommunerne.
   
     
§ 32. Staten og kommunen overlader oplysninger til en anden aktør om en persons beskæftigelsesprofil og forløb, den hidtidige indsats samt øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftalte beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
 
28. I § 32, stk. 1, ændres »Staten og kommunen overlader« til: »Kommunen kan i henhold til en indgået databehandleraftale, jf. § 42 i lov om behandling af personoplysninger, overlade«.
Stk. 2. Den anden aktør må ikke benytte eller udveksle de modtagne oplysninger til formål ud over det aftalte eller tilføje nye oplysninger, der er begrundet i andre formål.
   
   
29. I § 32 indsættes som stk. 3:
   
»Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om at overlade oplysninger til anden aktør.«
     
§ 39. Det regionale beskæftigelsesråd overvåger arbejdsmarkedet og kan iværksætte undersøgelser af beskæftigelsespolitiske problemstillinger. Rådet overvåger endvidere den statslige og den kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentrene og udarbejder årligt en analyserapport om resultater og effekter af indsatsen i jobcentrene.
 
30. I § 39, stk. 1, ændres »den statslige og den kommunale beskæftigelsesindsats« til: »beskæftigelsesindsatsen«.
     
§ 41. Det regionale beskæftigelsesråd kan indstille til regionsdirektøren, at denne gennemfører statslige rammeudbud for beskæftigelsesindsatsen over for særlige grupper, jf. § 9.
 
31. I § 41 ændres »over for særlige målgrupper, jf. § 9« til: », jf. § 12 a«.
     
§ 44. Kommunalbestyrelsen nedsætter et lokalt beskæftigelsesråd til at rådgive de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret og til at samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.
 
32. I § 44, § 46, stk. 2 og 3, og § 47, stk. 2 og 3, ændres »de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret« til: »kommunen«.
Stk. 2. Det lokale beskæftigelsesråd inddrages i udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen, jf. § 23, og kan indstille til de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret, at der sker ændringer i planen.
   
Stk. 3. Det lokale beskæftigelsesråd kan på baggrund af resultatrevisionen, jf. § 24, indstille til de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret, at der sker ændringer i indsatsen.
   
     
§ 46. …
   
Stk. 2. Det lokale beskæftigelsesråd kan på baggrund af resultatrevisionen, jf. § 24, indstille til de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret, at der sker ændringer i indsatsen.
   
Stk. 3. Det lokale beskæftigelsesråd kan indstille til det regionale beskæftigelsesråd, at beskæftigelsesregionen tager beskæftigelsesrettede initiativer, jf. §§ 8-12.
   
     
§ 47.
   
Stk. 2. De lokale beskæftigelsesråd udarbejder inden for de overordnede rammer i beskæftigelsesplanen, jf. § 23, en plan for, hvilke initiativer der påtænkes gennemført i det kommende år med henblik på at styrke den virksomhedsrettede indsats. Planen sendes til høring hos de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret.
   
Stk. 3. Er der uenighed mellem rådet og de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret om, hvorvidt anvendelsen af midlerne ligger inden for de overordnede rammer i beskæftigelsesplanen, kan midlerne ikke anvendes.
   
     
§ 45. Det lokale beskæftigelsesråd består af følgende medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen:
 
33.§ 45, stk. 1, nr. 1, ophæves.
1) 1 fra kommunalbestyrelsen,
   
2) op til 3 efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening,
 
Nr. 2-9 bliver herefter nr. 1-8.
3) op til 3 efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark,
   
4) 1 efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
   
5) 1 efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation,
   
6) op til 2 efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer,
   
7) 1 efter indstilling fra Praktiserende Lægers Organisation i egenskab af repræsentant for erhvervet praktiserende læger,
   
8) 1 efter indstilling fra det lokale integrationsråd i de kommuner, hvor et sådant er nedsat, og
   
9) op til 2 fra relevante lokale foreninger efter indstilling fra de øvrige medlemmer af rådet i forening.
   
Stk. 2. Samtidig udpeger kommunalbestyrelsen på samme måde en suppleant for hvert medlem.
   
Stk. 3. Medlemmerne og suppleanterne udpeges for 4 år ad gangen, bortset fra formanden og dennes suppleant. Det lokale beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
   
Stk. 4. Rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en 2-årig periode af rådets medlemmer.
 
34.§ 45, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Borgmesteren er formand for rådet. Varetages beskæftigelsesindsatsen i kommunen af et stående udvalg, jf. § 14, stk. 3, kan borgmesteren beslutte, at formanden for det stående udvalg er formand for rådet. Formandens suppleant er henholdsvis viceborgmesteren og næstformanden i det stående udvalg. Formandens funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.«
Stk. 5. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
   
Stk. 6. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret varetager i fællesskab sekretariatsbistanden for det lokale beskæftigelsesråd.
 
35. I § 45, stk. 6, ændres »De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret varetager i fællesskab« til: »Kommunen varetager«.
     
§ 51. Beskæftigelsesankenævnet behandler klager over afgørelser truffet af kommunen og staten, i det omfang det er fastsat ved lov.
 
36. I § 51 udgår: »og staten«.
     
§ 56. Inden for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet institution har kommunerne, regionerne og staten pligt til at fremskaffe en given kvote for ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til ledige dagpengemodtagere. Kvoten fastsættes én gang årligt af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.
 
37. I § 56, stk. 1 og 2 udgår »til ledige dagpengemodtagere«.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om kommunernes, regionernes og statens tilvejebringelse af offentlige arbejdspladser med løntilskud til ledige dagpengemodtagere.
   
     
   
38.§ 56 a, stk. 1, affattes således:
§ 56 a. Staten i jobcenteret kan inden for kvoten anmode kommuner, regioner eller statslige myndigheder om at stille en konkret løntilskudsplads, jf. § 56, til rådighed for en ledig dagpengemodtager til påbegyndelse på et bestemt tidspunkt efter udløbet af fristen i stk. 4. Anmodningen til en kommune skal vedrøre en person bosat i kommunen.
 
»Jobcenteret kan inden for kvoten anmode kommuner, regioner eller statslige myndigheder om at stille en konkret løntilskudsplads, jf. § 56, til rådighed for personer omfattet af § 2, nr. 1-4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller udlændinge, der modtager introduktionsydelse efter integrationsloven. Jobcenteret kan fastsætte tidspunktet for påbegyndelse af løntilskudspladsen til et bestemt tidspunkt efter udløbet af fristen i stk. 4.«
     
Stk. 2. En anden aktør, der varetager indsatsen over for den ledige, jf. kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan på samme måde som staten i jobcenteret anmode om at få stillet en konkret løntilskudsplads til rådighed.
 
39. I § 56 a, stk. 2 og 6 udgår »staten i«.
Stk. 3. Kan myndigheden ikke stille en løntilskudsplads til rådighed inden for det ønskede fagområde, kan den stille en løntilskudsplads til rådighed inden for et andet fagområde.
   
Stk. 4. Myndigheden skal stille pladsen til rådighed senest 24 dage efter at have modtaget anmodningen. Søn- og helligdage medregnes ikke.
   
Stk. 5. Den myndighed, der ikke opfylder sin pligt efter stk. 1-4, skal afholde udgifterne ved tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til den ledige i op til 6 måneder.
   
Stk. 6. Uenighed om afholdelsen af udgifter efter stk. 5 kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet af staten i jobcenteret eller kommunen, regionen eller vedkommende statslige myndighed. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
   
     
§ 57.
   
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte retningslinjer for, hvordan ledige stillinger lægges ind i Jobnet.
 
40.§ 57, stk. 2 og 3 ophæves.
Stk. 3. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal sikre, at alle stillingsopslag, der tilgår jobcenteret, indlægges i Jobnet.
   
     
§ 58.
 
41.§ 58, stk. 2, affattes således:
Stk. 2 . Oplysninger i det fælles datagrundlag kan bruges i forbindelse med fastlæggelse og opgørelse af borgernes rettigheder og pligter efter lovgivningen samt til tilrettelæggelse af en effektiv indsats over for de forskellige målgrupper, understøttelse af sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger, visitation, tilsyn samt til opgørelse af indsatsen, herunder af resultater og effekter.
 
»Stk. 2. Oplysninger i det fælles datagrundlag kan bruges til fastlæggelse af borgernes rettigheder og pligter efter lovgivningen, jobsøgning, match-kategorisering, tilrettelæggelse og opgørelse af indsatsen over for de forskellige målgrupper, understøttelse af sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger, visitation, tilsyn, statistik samt anden forvaltning af lovgivningen, jf. stk. 1. Oplysningerne kan endvidere bruges til kontrol.«
     
   
42. I § 58 indsættes som stk. 3-7:
   
»Stk. 3. Som en del af det fælles it-baserede datagrundlag efter stk. 1 etablerer beskæftigelsesministeren et register for medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser.
   
Stk. 4. For at sikre en koordineret indsats i forhold til borgeren på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser etablerer beskæftigelsesministeren som en del af det fælles it-baserede datagrundlag et landsdækkende register omfattende tilmeldinger i jobcentrene, match-kategoriseringer og andre tværgående grupperinger i den arbejdsmarkedsrettede lovgivning.
   
Stk. 5. Offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, der indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag, er hver især dataansvarlige for indberetningen, brug af data lokalt samt herudover ansvarlige for at orientere de registrerede om registreringer i det fælles it-baserede datagrundlag.
   
Stk. 6. Arbejdsmarkedsstyrelsen er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter.
   
Stk. 7. De enkelte kommuner er hver for sig dataansvarlige i relation til andre aktører som databehandler, jf. § 32.«
     
§ 59. Beskæftigelsesministeren etablerer et landsdækkende it-baseret målesystem, Jobindsats.dk, til måling af resultater og effekter, samt til opgørelse af opfyldelse af lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen.
   
   
43. I § 59 indsættes som stk. 2:
   
»Stk. 2. Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus sammen med andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning samt styring og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.«
     
   
44.§ 60 affattes således:
§ 60. Beskæftigelsesministeren etablerer og driver et landsdækkende selvbetjeningssystem, Jobnet, som en fælles indgang til selvbetjeningsfaciliteter for borgere og virksomheder.
 
»§ 60. Beskæftigelsesministeren etablerer og driver Jobnet som et landsdækkende system for registrering af jobannoncer fra arbejdsgivere og de jobsøgendes cv’er.
   
Stk. 2. De enkelte jobcentre er forpligtede til at indlægge stillingsopslag, der modtages fra arbejdsgiverne, i Jobnet.
   
Stk. 3. Cv-oplysninger og oplysninger om de lediges brug af Jobnet kan bruges til opfølgning på de lediges opfyldelse af rådighedsforpligtelsen, herunder til kontrol i medfør af bestemmelserne i §§ 68 og 68 b.
   
Stk. 4. Kommunerne er forpligtet til at udarbejde jobcenterets hjemmeside som en del af Jobnet og skal bruge de retningslinjer for design og logo, som er fælles for alle jobcentre.
   
Stk. 5. Med Jobnet som fælles indgang for borgere og virksomheder etablerer og driver beskæftigelsesministeren selvbetjeningsløsninger fælles for alle jobcentre.
   
Stk. 6. Data, som er registreret i selvbetjeningsløsninger, herunder tilmelding, tilmeldtes cv-oplysninger, fraværsperioder, bekræftelse af jobsøgning og andre oplysninger til brug for sagsbehandling i jobcentrene, indgår i det fælles datagrundlag.
   
Stk. 7. Data om enkeltpersoner, herunder data registret i selvbetjeningsløsninger, vises ved opslag på den pågældende side på Jobnet (Min side) eller ved opslag i anden landsdækkende portal.
   
Stk. 8. De kommunale systemer skal indrettes på en sådan måde, at systemerne og Jobnet med tilhørende faciliteter til selvbetjening og opslag på Min side, jf. stk. 7, kan udveksle data og funktionaliteter ved brug af fællesoffentlige standarder.«
     
   
45.§ 61 affattes således:
§ 61. Beskæftigelsesministeren kan oprette og drive andre it-systemer, herunder fælles it-systemer, til behandling af oplysninger om personer og virksomheder vedrørende beskæftigelsesindsatsen.
 
»§ 61. Beskæftigelsesministeren kan etablere og drive andre it-systemer, herunder landsdækkende it-systemer på områder af særlig betydning for effektiviteten og dækningen af it-understøtningen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.«
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for indhentning og behandling af oplysninger til brug for it-systemerne.
   
     
   
46.§ 62 affattes således:
§ 62. Offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, har pligt til at indberette oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 58, om virksomheder og om en persons beskæftigelsesprofil, forløb og modtagne ydelser samt andre data om beskæftigelsesindsatsen.
 
»§ 62. Offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, har pligt til at indberette data om arbejdsmarkedsforhold, om virksomheders og borgeres deltagelse i arbejdsmarkedsrettede ordninger, beskæftigelsesindsatsen over for borgere, data om ydelsesforløb og andre data til forvaltning af lovgivningen og opfølgning på indsatsen til Beskæftigelsesministeriets it-systemer, herunder det statistiske datavarehus og det fælles it-baserede datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen.
   
Stk. 2. Der kan ikke kræves betaling for tilvejebringelse og indsendelse af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.«
     
§ 63. Til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen, jf. § 1, den koordinerede indsats over for borgeren, opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling, samt opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser kan der udveksles relevante oplysninger mellem følgende ministerier med tilhørende styrelser m.fl.: Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Socialministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Undervisningsministeriet samt uddannelsesinstitutioner, kommuner, arbejdsløshedskasser, told- og skatteforvaltningen, Det Centrale Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister og andre myndigheder, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger.
 
47. I § 63, stk. 1, ændres »Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Socialministeriet« til: »Velfærdsministeriet«.
     
§ 65. For at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, udgør et sammenhængende system, kan beskæftigelsesministeren pålægge offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen at bruge fælles offentlige it-standarder, at etablere elektronisk kommunikation mellem systemerne eller at anvende fælles it-servicer.
 
48. I § 65 indsættes efter »fælles it-servicer«: »samt at bruge de landsdækkende systemer, som nævnt i §§ 58-61«.
     
   
49. I § 65 indsættes som stk. 2:
   
»Stk. 2. For at sikre en jobrettet og aktiv indsats på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser kan beskæftigelsesministeren fastlægge landsdækkende krav til ibrugtagning, opbygning, indretning og brug af de it-værktøjer, som offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører anvender i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen.«
     
   
50.§ 66 affattes således:
§ 66. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om den i §§ 62-64 nævnte indberetning og udveksling af data og den i § 65 nævnte anvendelse af fælles standarder og it-servicer, herunder om, hvordan offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører skal levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets it-systemer om virksomheder og personer, som er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om aktiv socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning.
 
»§ 66. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om omfanget og brugen af de systemer, der er nævnt i §§ 58-61, herunder regler om dataansvar, registrering af cv’er og jobannoncer i Jobnet.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om den i §§ 62-64 nævnte indberetning og udveksling af data, den i § 65 nævnte anvendelse af fælles standarder og it-servicer og den i § 67 a nævnte datagenopretning, herunder om, hvordan offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører skal levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets it-systemer om virksomheder og personer, som er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og den øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning.«
     
   
51. Efter § 67 indsættes:
   
»§ 67 a. Hvis en kommune ikke overholder de regler, der er fastsat om indberetning af data m.v. efter § 66, kan de statslige beskæftigelsesmyndigheder iværksætte foranstaltninger til genopretning af data.
   
Stk. 2. De statslige beskæftigelsesmyndigheder kan stille krav om, at jobcenteret inden for en nærmere fastsat frist udarbejder en konkret handlingsplan for genopretning af data.
   
Stk. 3. De statslige beskæftigelsesmyndigheder kan pålægge kommunen at medvirke til, at handlingsplanen udbygges ved inddragelse af ekstern bistand, kommunens revision eller anden bistand. De statslige beskæftigelsesmyndigheder træffer herefter efter forudgående høring af kommunen beslutning om indhold og frister i handlingsplanen for datagenopretningen. De statslige beskæftigelsesmyndigheder kan herunder pålægge kommunen at anvende et it-system, der opfylder de statslige myndigheders krav til kvalitet, form, indhold og hyppighed, som fastsættes af de statslige beskæftigelsesmyndigheder.«
     
§ 68. Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan samkøres med data i kommunernes, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.
 
52. I § 68 indsættes efter »ydelser«: », herunder manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen«.
     
§ 68 a.
   
Stk. 2. De myndigheder, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om et indkomstregister § 7, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører. Tilsvarende gælder for arbejdsløshedskasserne, men kun for så vidt angår oplysninger om arbejdsløshedskassernes egne medlemmer. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.
 
53. I § 68 a, stk. 2, ændres »De myndigheder, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen« til: »Statslige og kommunale myndigheder med ansvar for beskæftigelsesindsatsen«.
Stk. 3. Reglerne i §§ 62-68 finder anvendelse, i det omfang oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregisteret.
   
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for brug af indkomstregisteret i det datagrundlag, som skal anvendes i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, herunder datagrundlaget for opgørelse af ledighedsperioder, offentlig forsørgelse, beskæftigelse m.v. i varetagelsen af kontaktforløb og beskæftigelsesrettede tilbud, overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet samt statistik og analyser i forbindelse med tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
 
54. I § 68 a indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregistret anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus til løsning af de statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet.
Stk. 5. Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan i kontroløjemed samkøres med data i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.«
 
Stk. 5. Data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregistret anvendes i det fælles datagrundlag til opgørelse af beskæftigelseskravet, indplacering i og forbrug af dagpengeperiode m.v., opgørelse af beskæftigelseseffekten af indsatsen m.v.«
   
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.
     
   
55. I § 69 og § 70, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 5-12« til: »§§ 5-12 a«.
     
   
§ 2
   
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008, som ændret ved § 2 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 og ved lov nr. 1396 af 27. december 2008 foretages følgende ændringer:
     
§ 1 a. Statens og kommunalbestyrelsens opgaver efter denne lov varetages i jobcentre, jf. kapitel 3 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
 
1. I § 1 a ændres: »Statens og kommunalbestyrelsens« til: »Kommunalbestyrelsens«.
     
§ 2. Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov er:
 
2.§ 2, nr. 1, affattes således:
1) Ledige, der modtager dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
 
»1) Ledige, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«
     
§ 3.
   
Stk. 7. Staten varetager beskæftigelsesindsatsen over for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Kommunen varetager beskæftigelsesindsatsen over for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-7 og 10. Beskæftigelsesindsatsen over for personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, varetages af staten, hvis personen er medlem af en arbejdsløshedskasse, og af kommunen, hvis personen ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse.
 
3.§ 3, stk. 7, ophæves.
     
§ 4 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentre skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitationen).
 
4. I § 4 a, stk. 1, ændres »de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentre« til: »jobcenteret«.
     
   
5.§ 4 b affattes således:
§ 4 b. Staten og kommunen i jobcenteret kan overlade det til andre at udføre opgaver og træffe afgørelse efter denne lov. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat staten og kommunen.
 
§ 4 b. Kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter denne lov. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.«
     
§ 4 c. Andre aktører, der af staten eller kommunen i jobcenteret har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person, forpligter på samme måde som staten og kommunen i jobcenteret personen til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud efter kapitel 10-12.
 
6. I § 4 c, stk. 1, udgår »af staten eller kommunen i jobcentret« og »staten og kommunen i«.
Stk. 2. Andre aktører skal herved overholde samme regler, som gælder for staten og kommunen i jobcenteret i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter og afgivelse af tilbud efter kapitel 3, 7-14 og 16-18.
 
7.§ 4 c, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Andre aktører skal overholde samme regler, som gælder for kommunen i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter denne lov.«
     
   
8.§ 4 c, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder om frister og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen, og om, hvorledes staten og kommunen i jobcenteret fører tilsyn med andre aktører.
 
»Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder om frister, underretninger og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen. Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til at give jobcentret de nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-10, til brug for administrationen af den beskæftigelsesmæssige lovgivning m.v.«
     
   
9.Overskriften til kapitel 3 affattes således:
Statens og kommunens formidlingsindsats
 
»Jobcenterets bistand til at finde arbejde og arbejdskraft«.
     
   
10.§ 5 affattes således:
§ 5. Staten har til opgave at formidle arbejde til alle arbejdssøgende samt yde assistance til arbejdsgivere til at finde arbejdskraft.
 
»§ 5. Jobcenteret har til opgave at bistå alle arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå arbejdsgivere med at finde arbejdskraft.
Stk. 2. Formidling af arbejde kan bl.a. ske
 
Stk. 2. Bistanden kan bl.a. ske ved, at
1) ved, at en arbejdssøgende direkte sættes i forbindelse med en arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft,
 
1) en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en arbejdsgiver direkte henvises til et konkret job,
2) ved at indhente og videregive information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende eller
 
2) der indhentes og videregives information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende eller
3) ved at etablere mulighed for, at virksomheder og arbejdssøgende f.eks. via databaser selv kan etablere kontakt.
 
3) råde virksomheder og arbejdssøgende til selv at etablere kontakten ved at anvende Beskæftigelsesministeriets database Jobnet eller jobbanken Workindenmark.
Stk. 3. Kommunen kan formidle arbejde til personer, der modtager eller søger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om social service og integrationsloven.
 
Stk. 3. Arbejdsløshedskasserne kan bistå egne ledige medlemmer med at finde arbejde.«
     
§ 6. Når en faglig organisation skriftligt og fyldestgørende har givet oplysninger om, at en arbejdsgiver er omfattet af strejke eller lockout, må der ikke formidles arbejdskraft til arbejdsgiveren, før konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.
 
11. I § 6 ændres »strejke eller lockout, må der ikke formidles arbejdskraft« til: »strejke, lockout eller blokade, må der ikke ydes bistand med at finde arbejdskraft«.
     
§ 7. For at fremme beskæftigelsen og modvirke ubalance på arbejdsmarkedet kan staten tilbyde økonomisk støtte til arbejdssøgende og arbejdsgivere til gennemførelse af særlige formidlingsaktiviteter.
 
12. I § 7, stk. 1, og § 30, stk. 2, ændres »staten« til: »jobcenteret«.
     
§ 30...
   
Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 skal staten med udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger vurdere personens uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft.
   
     
§ 7. For at fremme beskæftigelsen og modvirke ubalance på arbejdsmarkedet kan staten tilbyde økonomisk støtte til arbejdssøgende og arbejdsgivere til gennemførelse af særlige formidlingsaktiviteter.
 
13. I § 7, stk. 1, ændres »formidlingsaktiviteter« til: »aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft«.
     
   
14.§ 8 affattes således:
§ 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om formidling af arbejde, herunder formidling til tilbud efter kapitel 10-12, om særlige formidlingsaktiviteter og om støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde. Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, kan pålægges at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med staten eller kommunen, at der sker henvisning af arbejdssøgende.
 
»Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bistand til at finde arbejde og arbejdskraft, herunder henvisning til tilbud efter kapitel 10-12, om støtte til særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft og om støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde. Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, kan pålægges at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker henvisning af arbejdssøgende.«
     
   
15.Kapitel 4 affattes således:
     
Kapitel 4
 
»Kapitel 4
Information og vejledning hos staten og kommunen
 
Information og vejledning i jobcenteret
     
§ 9. Arbejds- og uddannelsessøgende kan af staten få
 
§ 9. Arbejds- og uddannelsessøgende kan af jobcenteret få
1) information om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse,
 
1) information og vejledning om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse,
2) vejledning om valg af erhverv og uddannelse,
 
2) information og vejledning om indlæggelse af cv i Jobnet, jf. § 12, samt
3) information og vejledning om indlæggelse af cv i Jobnet, jf. § 12, samt
 
3) information om andre aktiviteter efter denne lov.
4) information om andre aktiviteter efter denne lov.
   
Stk. 2. Personer, der retter henvendelse til kommunen med ansøgning om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om social service, kan af kommunen få
   
1) vejledning om, hvordan mulighederne for beskæftigelse eller uddannelse kan forbedres,
   
2) information og vejledning om indlæggelse af cv i Jobnet, jf. § 12, samt
   
3) information om andre aktiviteter efter denne lov.
   
     
§ 10. Private og offentlige arbejdsgivere kan af staten få
 
§ 10. Private og offentlige arbejdsgivere kan af jobcenteret få
1) information og vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold,
 
1) information og vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold og
2) information og vejledning om indlæggelse af job i Jobnet, jf. § 12, samt
3) bistand til at afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse.
Stk. 2. Private virksomheder kan af kommunen få en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats over for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Serviceordningen med administrativ bistand til virksomhederne tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under etableringen og forløbet af ansættelsesforholdet, herunder behovet for at lette virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med ansættelsen.
 
2) information og vejledning om indlæggelse af job i Jobnet, jf. § 12.
Stk. 2. Jobcenteret kan yde en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats over for ledige og personer, som har problemer med at fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Denne service tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under etablering og forløb af ansættelsesforhold, herunder behovet for at lette virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med en ansættelse.«
     
Registrering af arbejdssøgende i jobcentre
 
16. I overskriften til kapitel 5 ændres »Registrering« til: »Tilmelding«.
     
§ 11. En person kan registrere sig som arbejdssøgende hos staten i et jobcenter.
 
17. I § 11, stk. 1, ændres »registrere« til: »tilmelde« og »hos staten i et jobcenter« til: »i jobcenteret«.
     
§ 11.
 
18.§ 11, stk. 2 og 3, affattes således:
Stk. 2. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret på den første ledighedsdag. Den ledige skal mindst én gang om ugen bekræfte registreringen som arbejdssøgende.
 
»Stk. 2. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret på den første ledighedsdag. Den ledige skal mindst hver 7. dag bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.
Stk. 3. En person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen alene på grund af ledighed, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker. Den ledige skal mindst én gang om ugen bekræfte registreringen som arbejdssøgende.
 
Stk. 3. En person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen alene på grund af ledighed, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker. Den ledige skal mindst hver 7. dag bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.«
     
§ 11.
   
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om registrering efter stk. 1-3 samt om afmelding som arbejdssøgende.
 
19. I § 11, stk. 4, § 13, stk. 2, og § 14, stk. 2, ændres »registrering« til: »tilmelding«.
     
§ 13.
   
Stk. 2. Personen skal hurtigst muligt og senest en måned efter registrering indlægge formidlingsrelevante oplysninger som nævnt i stk. 1 i Jobnet. Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Jobnet.
   
     
§ 14.
   
Stk. 2. Samtalen efter stk. 1 skal dog ikke afholdes, hvis der inden for de seneste 3 måneder før registrering har været afholdt en samtale om personens cv.
   
     
   
20.Overskriften til kapitel 6 affattes således:
Formidlingsrelevante oplysninger (cv)
 
»Oplysninger om job og cv«.
     
   
21.§ 13, stk. 1, affattes således:
§ 13. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, og som er registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, jf. § 11, stk. 2 og 3, skal give staten fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde.
 
»Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, og som er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 11, stk. 2 og 3, skal give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde. De personer, som er nævnt i 1. pkt., skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.«
     
§ 13.
   
Stk. 2. Personen skal hurtigst muligt og senest en måned efter registrering indlægge formidlingsrelevante oplysninger som nævnt i stk. 1 i Jobnet. Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Jobnet.
 
22. I § 13, stk. 2, udgår »formidlingsrelevante«.
Stk. 3. Staten og kommunerne skal yde bistand i forbindelse med, at en person indlægger oplysninger i Jobnet, hvis personen anmoder herom. Samme forpligtelse har arbejdsløshedskasserne over for egne medlemmer.
 
23. I § 13, stk. 3, ændres » Staten og kommunerne« til: »Jobcenteret«.
     
   
24.§ 14, stk. 1, affattes således:
§ 14. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, skal der senest 1 måned efter registreringen afholdes en samtale med personen, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Under samtalen skal det aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes.
 
» For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, skal der senest 1 måned efter tilmeldingen afholdes en samtale med personen, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Under samtalen skal det aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes, og personen skal pålægges at søge mindst to relevante konkrete job.«
     
§ 16.
   
Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, skal der tillige ske en vurdering af, om der skal iværksættes beskæftigelsesfremmende aktiviteter for den pågældende, samt om personen har opnået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed skal registreres som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret.
 
25. I § 16, stk. 2, ændres »registreres som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret« til: tilmeldes som arbejdssøgende i jobcenteret«.
     
§ 19. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal første jobsamtale efter § 16 afholdes, senest når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 3 måneder efter registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret.
 
26. I § 19 ændres »registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret« til: »tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret«.
     
   
27.§ 21 a, stk. 1, affattes således:
§ 21 a. Modtager staten meddelelse om, at der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rådighed for en person omfattet af § 2, nr. 1, og om, at den pågældende anmoder om dagpenge, aktiveringsydelse el.lign., skal staten straks indkalde personen til en individuel jobsamtale, der skal afholdes inden for en uge, fra meddelelsen er modtaget.
 
»Modtager jobcenteret meddelelse om, at der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rådighed for en person omfattet af § 2, nr. 1, og om, at den pågældende anmoder om dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal jobcentret straks indkalde personen til en individuel jobsamtale, der skal afholdes inden for en uge, fra jobcenterets modtagelse af meddelelsen.«
     
§ 21 a.
   
Stk. 3. Staten og kommunen i jobcenteret skal inden for 2 uger efter jobsamtalen, jf. stk. 1 og 2, sørge for, at de pågældende personer får et tilbud efter kapitel 10-12.
 
28. I § 21 a, stk. 3, ændres »Staten og kommunen i jobcenteret« til: »Jobcenteret«.
     
§ 21 b. Kommunen skal som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om en person under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.
 
29. I § 21 b, stk. 1 og 3, § 23, § 69, stk. 1, § 70, stk. 1 og 3, § 70 a, stk. 2, § 72, stk. 2 og 3, § 73 c, stk. 4, § 74, stk. 1, 2 og 3, og § 75, stk. 1, ændres »Kommunen« til: »Jobcenteret«.
   
Stk. 3. Kommunen skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, jf. stk. 2.
   
     
§ 23. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som får et tilbud efter kapitel 10 og 11, der har en sammenhængende varighed på 12 måneder eller mere, skal der ud over den fastlagte periode indlægges en friperiode på 1 måned, således at tilbudsperioden ikke overstiger 11 måneder inden for en 12-måneders-periode. Tilsvarende gælder for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, som får tilbud efter kapitel 10 i form af særligt tilrettelagte projekter eller tilbud efter kapitel 11. Kommunen skal tilstræbe, at friperioden lægges efter aftale med personen.
   
     
§ 69. Kommunen sørger for, at personer under 65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, jf. § 2, nr. 7, har mulighed for
   
     
§ 70. Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
   
   
Stk. 3. Kommunen skal foretage opfølgning i sager efter dette kapitel efter § 10 i lov om aktiv socialpolitik.
   
     
§ 70 a.
   
Stk. 2. Kommunen anvender reglerne om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob, som er fastsat i medfør af § 4 a, stk. 3.
   
     
§ 72.
   
Stk. 2. Kommunen skal give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre personen foretrækker deltidsansættelse eller er omfattet af bestemmelsen i stk. 3.
   
Stk. 3. Kommunen skal give tilbud om fleksjob på deltid, hvis den seneste ordinære beskæftigelse forud for visitationen til fleksjob var deltidsbeskæftigelse og personen i den seneste periode på sammenlagt 12 måneder med beskæftigelse har været deltidsbeskæftiget. Som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis varighed over en periode på 4 uger i gennemsnit er højst 30 timer om ugen.
   
     
§ 73 c.
   
Stk. 3. Personen skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører, jf. § 27 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
   
     
§ 74. Kommunen kan give en person, der er ansat eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob. Det er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.
   
Stk. 2. Kommunen giver hjælp efter stk. 1, når hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.
   
Stk. 3. Kommunen giver hjælp efter stk. 1 uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
   
     
§ 75. Kommunen giver tilbud om støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. § 70 finder tilsvarende anvendelse.
   
     
§ 21 b.
   
Stk. 2. Vurderer kommunen, at en person, der er omfattet af stk. 1, kan gennemføre en uddannelse, skal kommunen pålægge personen inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som den pågældende kan ansøge om optagelse på. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.
 
30. I § 21 b, stk. 2 og 5, ændres to steder »kommunen« til: »jobcenteret«.
   
Stk. 5. Vurderer kommunen, at der er risiko for, at den unge, som påbegynder en uddannelse efter stk. 4, kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal kommunen underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge efter § 21 b er pålagt at påbegynde en uddannelse. Underretning kan ske uden samtykke fra den unge.
   
     
   
31.Overskriften til § 21 c affattes således:
Systematisk formidlingsforløb
 
»Systematisk henvisningsforløb«.
     
§ 21 c. Når staten eller kommunen i jobcenteret formidler en person, som er omfattet af § 2, nr. 1 eller 2, til et job efter § 5, stk. 2, nr. 1, af over 5 dages varighed og personen ikke får jobbet, igangsættes et systematisk formidlingsforløb efter § 21 d. Dette gælder dog ikke for en person, der er i tilbud efter kapitel 10-12.
 
32. I § 21 c ændres »staten eller kommunen i jobcenteret formidler« til: »jobcenteret henviser«, og »formidlingsforløb« til: »henvisningsforløb«.
     
   
33.§ 21 d, stk. 1 og 2, affattes således:
§ 21 d. Staten eller kommunen i jobcenteret skal hurtigst muligt formidle personen til endnu et job efter § 5, stk. 2, nr. 1, og skal løbende fortsætte hermed indtil 3 måneder efter første formidling efter § 21 c, hvis personen ikke kommer i beskæftigelse.
 
»Jobcenteret skal hurtigst muligt henvise personen til endnu et job efter § 5, stk. 2, nr. 1, og skal løbende fortsætte hermed indtil 3 måneder efter første henvisning efter § 21 c, hvis personen ikke kommer i beskæftigelse.
Stk. 2. Er der ikke job, jf. stk. 1, personen kan formidles til, skal staten eller kommunen i jobcenteret pålægge personen at søge et antal nærmere angivne job på Jobnet. Jobbene findes i samarbejde med personen.
 
Stk. 2. Er der ikke job, jf. stk. 1, personen kan henvises til, skal jobcenteret pålægge personen at søge et antal relevante konkrete job på Jobnet. Jobbene findes i samarbejde med personen.«
     
§ 21 e.
   
Stk. 2. En person, der er omfattet af et systematisk formidlingsforløb efter § 21 d, kan ikke henvises til andre aktører, der af staten eller kommunen i jobcenteret har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen, jf. § 4 b.
 
34. I § 21 e, stk. 2, udgår »af staten eller kommunen i jobcenteret«.
Stk. 3. En person kan uanset bestemmelsen i stk. 2 henvises til anden aktør, hvis pågældende er omfattet af målgruppen for et statsligt rammeudbud efter § 9 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, eller hvor staten eller kommunen i jobcenteret er blevet pålagt at bruge anden aktør efter § 11 i samme lov.
 
35. I § 21 e, stk. 3, ændres »§ 9« til: »§ 12 a«, og »staten eller kommunen i jobcenteret« ændres til: »kommunen«.
     
§ 22. Staten og kommunen kan give tilbud om følgende:
 
36. I § 22, stk. 1, ændres »Staten og kommunen« til: »Jobcenteret«.
1) Vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 10
   
2) virksomhedspraktik, jf. kapitel 11, og
   
3) ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12.
   
     
§ 24. Tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan ikke række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
 
37. I § 24, stk. 1, ændres »eller ydelser efter § 55 i« til: »efter«.
     
§ 28. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan jobplanens tilbud, uanset § 27, stk. 2, fastsættes af staten henholdsvis kommunen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.
 
38. I § 28, stk. 1, udgår »af staten henholdsvis kommunen«.
     
§ 28.
   
Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som skal bevilges revalidering efter § 51 i lov om aktiv socialpolitik, skal jobplanen tillige indeholde en beskrivelse af personens mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering. Hvis jobplanen indeholder et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, skal planen tillige angive, hvordan virksomheden deltager i forløbet, samt kommunens bistand til virksomheden.
 
39. I § 28, stk. 3, ændres »kommunens« til: »jobcentrets«.
     
§ 31 a. Kommunen henholdsvis staten skal for personer, der har fået eller skal have en integrationskontrakt efter integrationsloven, og som modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., supplere kontrakten med oplysninger om indholdet i den beskæftigelsesrettede indsats, som skal fastlægges efter denne lov.
 
40. I § 31 a, stk. 1, udgår »henholdsvis staten« og »arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse« ændres til: »dagpenge«.
     
§ 31 a.
   
Stk. 3. Kommunen henholdsvis staten udarbejder en status over udlændingens deltagelse i de fastlagte beskæftigelsesrettede aktiviteter efter integrationskontrakten, når Udlændingeservice anmoder herom.
 
41.I § 31 a, stk. 3 og 4, udgår »henholdsvis staten« og i § 31 a, stk. 4, udgår »eller staten«.
Stk. 4. Har kommunen henholdsvis staten ikke de nødvendige oplysninger om opholdsgrundlag og andre personlige data samt oplysningerne fra den underskrevne integrationskontrakt, kopi af erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund og status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet, skal den tidligere opholdskommune eller staten på begæring uden udlændingens samtykke videregive disse.
   
     
§ 36.
   
Stk. 5. Den økonomiske ramme, jf. stk. 4, anvendes til finansiering af tilbud om vejledning og opkvalificering af personer omfattet af § 2, nr. 1 og 2.
 
42.§ 36, stk. 4-6, ophæves.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om udarbejdelse af grundlaget for vurderingen af, om der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft, jf. stk. 4, nr. 2.
   
     
§ 37.
   
Stk. 2. Staten henholdsvis kommunen kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for
 
43. I § 37, stk. 2, ændres »Staten henholdsvis kommunen« til: »Jobcenteret«.
1) personer, som har opbrugt retten til støtte fra Statens Uddannelsesstøtte, og
   
2) personer, som har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.
   
Stk. 3. Ved afgørelse efter stk. 2 skal staten og kommunen med udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger vurdere personens uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft.
 
44. I § 37, stk. 3, ændres »staten og kommunen« til: »jobcenteret«.
     
§ 38. Under tilbud om vejledning og opkvalificering modtager personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, aktiveringsydelse efter § 52 a, stk. 2 og 3, og § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog stk. 3.
 
45.§ 38, stk. 1, affattes således:
»Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, modtager under tilbud om vejledning og opkvalificering dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
     
§ 38.
   
Stk. 3. Hvis en person, der er omfattet af § 2, nr. 1, deltager i tilbud efter dette kapitel uden en jobplan, jf. § 29, stk. 3, bevarer personen den ydelse, som den pågældende er berettiget til i henhold til § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
 
46.§ 38, stk. 3, ophæves.
     
§ 44.
   
Stk. 2. For personer, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, kan perioden efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.
 
47. I § 44, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 2 og 3« til: »stk. 1, nr. 3 og 4«.
     
§ 45. Under tilbud om virksomhedspraktik modtager personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, aktiveringsydelse efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Personen bevarer dog den ydelse, som pågældende er berettiget til efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., under deltagelse i tilbud af en sammenhængende varighed på under 4 uger.
 
48.§ 45, stk. 1, affattes således:
»Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, modtager under tilbud om virksomhedspraktik dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
     
§ 64.
   
Stk. 2. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, udgør løntilskuddet 59,71 kr. pr. time til private arbejdsgivere. Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør 115,43 kr. pr. time.
 
49. I § 64, stk. 2, ændres »§ 2, nr. 1« til: »§ 2, nr. 1-3«.
Stk. 3. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, udgør løntilskuddet 59,71 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere.
 
50.§ 64, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
     
   
51.§ 67 b, stk. 1, affattes således:
§ 67 b. Ved aftaler om ansættelse med løntilskupd efter § 67 a skal staten og kommunen i jobcenteret alene påse, at betingelserne i § 67 a, stk. 2, er opfyldt. Staten og kommunen i jobcenteret skal ikke foretage en vurdering efter § 22, stk. 3.
 
»Ved aftaler om ansættelse med løntilskud efter § 67 a skal jobcenteret alene påse, at betingelserne i § 67 a, stk. 2, er opfyldt. Jobcenteret skal ikke foretage en vurdering efter § 22, stk. 3.«
     
   
52.§ 67 e, stk. 1, affattes således:
§ 67 e. Ved aftaler om ansættelse med løntilskud efter § 67 d skal kommunen i jobcenteret alene påse, at betingelserne i § 67 d, stk. 2, er opfyldt. Kommunen i jobcenteret skal ikke foretage en vurdering efter § 22, stk. 3.
 
»Ved aftaler om ansættelse med løntilskud efter § 67 d skal jobcenteret alene påse, at betingelserne i § 67 d, stk. 2, er opfyldt. Jobcenteret skal ikke foretage en vurdering efter § 22, stk. 3.«
Stk. 2. Reglerne om jobplan i kapitel 9 finder ikke anvendelse.
   
     
   
53. I § 69 indsættes efter stk. 2:
   
»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob, hvor arbejdet udføres i udlandet.«
     
§ 71.
 
54.§ 71, stk. 2,1. pkt., affattes således:
Stk. 2. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen.
 
»Tilskud til lønnen udbetales til arbejdsgiveren«.
     
§ 71.
   
Tilskuddet kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 395.000 kr. (2006-niveau) på årsbasis eller 205,30 kr. (2006-niveau) på timebasis.
 
55. I § 71, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »Tilskuddet«: »til lønnen«.
     
§ 72. Når kommunen har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.
 
56. I § 72, stk. 1, § 73 c, stk. 2, og § 74 b ændres »kommunen« til: »jobcenteret«.
     
§ 73 c.
   
Stk. 2. Personer, der er visiteret til fleksjob, og som kommunen har vurderet fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, skal henvises til anden aktør med henblik på etablering af fleksjob, når personen har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i 12 måneder inden for 18 måneder efter visitationen til fleksjob……
   
     
§ 74 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om et fleksjobbevis, som en person, der er visiteret til fleksjob, kan anmode kommunen om at udarbejde.
   
     
§ 73 b.
   
Stk. 4. Ordningen administreres af kommunen efter reglerne i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
 
57. I § 73 b, stk. 4, udgår »af kommunen«.
     
§ 73 c. Personer, der er visiteret til fleksjob, har ret til at blive henvist til anden aktør, jf. § 26 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, med henblik på etablering af fleksjob, når personen har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i 6 måneder inden for 9 måneder efter visitationen til fleksjob. Det samme gælder, når personen har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder og derefter har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder.
 
58. I § 73 c, stk. 1, 1. pkt. udgår », jf. § 26 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,«.
….
   
Stk. 3. Personen skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører, jf. § 27 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
 
59. I § 73 c, stk. 3, udgår », jf. § 27 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats«.
     
§ 75 a. Kommunen i jobcenteret kan efter en konkret vurdering give personer, der er omfattet af § 2, nr. 10, tilbud efter kapitel 10-12 og tillægsydelser efter kapitel 14 og 15.
 
60. I § 75 a, stk. 1, ændres »Kommunen i jobcenteret« til: »Jobcenteret«.
     
§ 75 a.
 
61.§ 75 a, stk. 5, affattes således:
Stk. 5. Bestemmelserne om ydelser m.v. i §§ 38-41 og 45-47 finder ikke anvendelse for personer omfattet af § 2, nr. 10.
 
»Stk. 5. Bestemmelserne om ydelser m.v. i § 38 og § 45 finder ikke anvendelse for personer omfattet af § 2, nr. 10.«
     
§ 81 a. En virksomhed og staten eller kommunen i jobcenteret kan indgå en partnerskabsaftale om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik efter kapitel 11.
 
62. I § 81 a, stk. 1, udgår »staten eller kommunen i«.
     
§ 83. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11, kan efter kommunens vurdering få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet. Under deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik kan godtgørelsen til personen alene udbetales, når udgifterne ved at deltage kun i meget begrænset omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter § 45, stk. 3.
 
63. I § 83, stk. 1, ændres »kommunens« til: »jobcenterets«.
     
Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
 
64. I overskriften til kapitel 16 ændres »eller ydelser efter § 55 i« til: »efter«.
     
§ 84. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, har pligt til at tage imod statens tilbud i hele ledighedsperioden, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. dog § 91.
 
65. I § 84, stk. 1, udgår »statens«.
     
§ 85. Personer under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse i 18 måneder. Tilbud kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11. Tilbud efter 1. pkt. indledes med tilbud på sammenhængende 6 måneder. Efterfølgende tilbud skal planlægges under hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af indsatsen over for personen samt muligheden for at påbegynde tilbud, således at tilbud så vidt muligt bliver sammenhængende.
 
66. I § 85, stk. 1 og 3, §§ 86-88, § 89, stk. 1, to steder i § 89, stk. 2, og § 89 stk. 3, indsættes efter »ret og pligt til«: »at påbegynde«.
   
Stk. 3. Personer mellem 25 og 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har, jf. dog stk. 4, senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 12 om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver i sammenhængende 6 måneder.
   
     
§ 86. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 10-12.
   
     
§ 87. Personer mellem 30 og 60 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, har senest efter sammenlagt 9 måneders ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 10-12.
   
     
§ 88. Personer, der er fyldt 60 år, og som er omfattet af § 2, nr. 1, har senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til et tilbud efter kapitel 10-12.
   
     
§ 89. Når en person, der er omfattet af § 85, stk. 1, har gennemført 18 måneders uddannelse, har personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. stk. 5.
   
Stk. 2. Når en person, der er omfattet af § 85, stk. 2 og 3, og §§ 86 og 88, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. stk. 5. Hvis personen har modtaget og afsluttet det første tilbud før 6 måneders sammenlagt ledighed og personen efter afslutning af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6 måneder, har den pågældende dog først ret og pligt til et efterfølgende tilbud ved 6 måneders sammenlagt ledighed.
   
Stk. 3. Når en person, der er omfattet af § 87, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. stk. 5. Hvis personen har modtaget og afsluttet det første tilbud før 9 måneders sammenlagt ledighed og personen efter afslutning af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6 måneder, har den pågældende dog først ret og pligt til et efterfølgende tilbud ved 9 måneders sammenlagt ledighed.
   
     
§ 85.
   
Udløber fristen på 8 uger for valg af uddannelse efter tidspunktet for tilbud efter stk. 3, skal tilbuddet afgives, når de 8 uger er gået.
 
67. I § 85, stk. 4, 5. pkt., ændres »afgives« til: »påbegyndes«.
     
§ 90. Personer, der modtager ydelser efter § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret og pligt til tilbud, hver gang den pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. dog § 90 a.
 
68.§ 90 ophæves.
Stk. 2. Personen har tillige ret til tilbud, hvis personen anmoder herom.
   
     
§ 90 a. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, har efter 30 måneders sammenlagt ledighed ret og pligt til tilbud i resten af ledighedsperioden. Tilbuddene skal så vidt muligt være virksomhedsrettede og være på mindst 6 timer i gennemsnit om dagen.
 
69. I § 90 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk. 2. Er personen ikke i tilbud på det tidspunkt, hvor pågældende bliver omfattet af stk. 1, skal tilbud påbegyndes straks efter de 30 måneders sammenlagte ledighed.
 
»Stk. 2. Stk. 1, 2. pkt. finder ikke anvendelse på personer, der ansættes med løntilskud i en offentlig virksomhed, og hvor det fastsatte timetal er på mindre end 6 timer i gennemsnit om dagen, jf. § 55.«
Stk. 3. Ophører personen i et tilbud, skal den pågældende hurtigst muligt påbegynde et nyt tilbud.
 
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
     
§ 91. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at pligten til tilbud for personer, der er omfattet af §§ 85-90, bortset fra personer omfattet af § 85, stk. 1, bortfalder, når personen har ordinær beskæftigelse på mindre end fuld tid.
 
70. I § 91 ændres »§ 90« til: »§ 90 a«.
     
§ 96.
   
Stk. 2. Når en person, der er omfattet af § 95, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder. Hvis personen har modtaget og afsluttet det første tilbud, før personen har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder, og personen efter afslutning af tilbuddet har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, har den pågældende dog først ret og pligt til at påbegynde et efterfølgende tilbud, når personen har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder fra første henvendelse om hjælp til kommunen.
 
71. I § 96, stk. 2, ændres to steder »12 måneder« til: »9 måneder«.
     
§ 97. Private eller offentlige arbejdsgivere kan i forbindelse med beskæftigedes midlertidige fravær aftale jobrotationsordninger med staten eller kommunen, hvor ledige erstatter beskæftigede.
 
72. I § 97, stk. 1, ændres »staten eller kommunen« til: »jobcenteret«.
     
§ 98 a. Private og offentlige arbejdsgivere har ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse af staten i jobcenteret, når en beskæftiget midlertidigt deltager i uddannelse og der i uddannelsesperioden ansættes en person som vikar for den beskæftigede.
 
73. I § 98 a, stk. 1, udgår »staten i«.
     
§ 98.
   
Stk. 4. Har den beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotation, en kort videregående uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse, vil der inden for en afsat pulje kunne udbetales jobrotationsydelse til arbejdsgiveren, når betingelserne i stk. 3 er opfyldt, bortset fra betingelsen i stk. 3, nr. 1, 2. led, om, at uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år.
 
74. I § 98 b, stk. 4, ændres », jf. § 53, stk. 4, i« til: »efter«.
     
§ 102. Ved større afskedigelser kan staten tilbyde jobsøgningskurser i op til 2 uger til beskæftigede i opsigelsesperioden. Staten kan herudover yde tilskud til udgifter til opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse, af de beskæftigede i opsigelsesperioden i op til 8 uger.
 
75. I § 102, stk. 1, og § 105 ændres »Staten« til: »Jobcenteret«.
     
§ 105. Staten underretter arbejdsløshedskassen om indholdet af en udarbejdet jobplan for en person, der er omfattet af § 2, nr. 1.
   
     
   
76.§ 104 affattes således:
§ 104. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udveksling af oplysninger mellem de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret om personer omfattet af § 2, nr. 1-3.
 
»§ 104. Jobcenteret skal give arbejdsløshedskassen de nødvendige oplysninger til brug for arbejdsløshedskassens administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.
Stk. 2. Staten i jobcenteret skal give arbejdsløshedskassen de nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, til brug for arbejdsløshedskassens administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom, herunder om måden og tidspunktet for afgivelse af oplysningerne.
 
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om jobcenterets underretninger til arbejdsløshedskassen efter stk. 1, herunder om omfanget af oplysningerne, måden samt tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.«
     
§ 105 a. Andre aktører, der af staten eller kommunen i jobcenteret har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person, skal underrette arbejdsløshedskassen eller kommunen, hvis personen ikke møder til samtaler eller ikke deltager i aktiviteter og tilbud, som personen er forpligtet til, jf. § 4 c.
 
77.§ 105 a ophæves.
Stk. 2. Når andre aktører underretter arbejdsløshedskassen, skal andre aktører samtidig sende kopi af underretningen til staten i jobcenteret.
   
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for indholdet i underretningerne om. hvornår disse skal afgives, og om den måde, hvorpå andre aktører skal underrette henholdsvis arbejdsløshedskasserne, staten i jobcenteret og kommunen.
   
     
   
78.§ 106 affattes således:
§ 106. Arbejdsløshedskasserne skal give staten meddelelse om de ledige medlemmer, der fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som er berettigede til tilbud efter denne lov. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om tidspunktet for arbejdsløshedskassernes meddelelse.
 
»§ 106. Arbejdsløshedskassen skal give jobcenteret de nødvendige oplysninger om dens medlemmer til brug for jobcenterets administration af reglerne i denne lov. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om omfanget af oplysningerne, måden samt tidspunkt for afgivelse af oplysningerne.«
Stk. 2. Kommunen skal give staten i jobcenteret meddelelse, når kommunen vurderer, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, har behov for tilbud efter § 22, stk. 4.
   
     
§ 109. Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om og udbetaler befordringsgodtgørelse efter kapitel 15 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.
 
79. I § 109 indsættes som stk. 2 og 3:
   
»Stk. 2. Kommunen skal bidrage til finansiering af statens udgifter til befordringsgodtgørelse efter denne lovs § 82, jf. § 79, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne i § 82 a, stk. 2, 5 og 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.
   
Stk. 3.Kommunens bidrag efter stk. 2 udgør 50 pct. af statens udgifter, jf. dog § 117 b, stk. 1, 5. pkt.«
     
§ 110. Staten udbetaler løntilskud efter kapitel 12, ydelser efter kapitel 14 samt tilskud efter §§ 99 og 101 for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Staten udbetaler jobrotationsydelse efter kapitel 18 og tilskud efter § 102. Jobrotationsydelsen kan udbetales til den beskæftigede eller til arbejdsgiveren, hvis den beskæftigede får løn under uddannelsen.
 
80.§ 110, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
Stk. 2. Kommunen udbetaler løntilskud efter kapitel 12, ydelser efter kapitel 14 samt tilskud efter §§ 99 og 101 for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-6. Kommunen udbetaler løntilskud og ydelser efter kapitel 13 for personer, der er omfattet af § 2, nr. 7.
   
Stk. 3. Udbetaling af løntilskud efter kapitel 12, ydelser efter kapitel 14 samt tilskud efter §§ 99 og 101 for personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, foretages af staten, for så vidt angår personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, og af kommunen, for så vidt angår personer, der ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse. Tilsvarende gælder ved udbetaling af tilskud efter § 100.
   
Stk. 4. Løntilskuddet i forbindelse med ansættelse efter kapitel 12 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren modtager som refusion fra det offentlige som følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn.
   
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for de i stk. 1 omhandlede tilskud og ydelser og kan herunder bestemme, at administrationen og udbetalingen til kommunerne kan overføres til en anden offentlig myndighed.
 
81. I § 110, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »de i stk. 1 omhandlede tilskud og ydelser« til: »tilskud og ydelser efter kapitel 12, 14 og 18«.
     
§ 112. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om statens ydelse af forskud til aktiviteter i henhold til denne lov og betaling af afmeldegebyrer til uddannelsessteder m.v.
 
82.§ 112 ophæves.
     
§ 113. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at staten og kommunen betaler erstatning ved en persons tilskadekomst under deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11, herunder at det ved personens tilskadekomst under deltagelse i tilbud efter kapitel 10 er en betingelse for erstatning, at skaden ikke er dækket af anden forsikring. Erstatningen udredes efter reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
 
83. I § 113, stk. 1 og 2, udgår »staten og«.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at staten og kommunen betaler erstatning ved skade, som en person forvolder under deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11.
   
     
Kapitel 21
 
84.Kapitel 21 ophæves.
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
   
§ 114. For personer, der modtager jobrotationsydelse fra staten, indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
   
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales jobrotationsydelse for.
   
Stk. 3. Modtagere af jobrotationsydelse betaler halvdelen af bidraget, mens arbejdsgivere omfattet af stk. 7 betaler halvdelen af bidraget. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
   
Stk. 4. Staten fratrækker deltagerens del af bidraget ved udbetaling af jobrotationsydelsen. Bidraget indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.
   
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 1-4 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
   
Stk. 6. Indbetaler staten ikke bidraget rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
   
Stk. 7. Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 3, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland.
   
Stk. 8. Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgivere.
   
Stk. 9. Finansieringsbidrag efter stk. 8 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.
   
Stk. 10. Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 8, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 9, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.
   
Stk. 11. Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragenes størrelse.
   
Stk. 12. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte bidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
   
Stk. 13. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.
   
Stk. 14. Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
   
Stk. 15. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.
   
Stk. 16. Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
   
Stk. 17. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.
   
     
§ 115. Personer, der er omfattet af § 114, betaler en særlig pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
   
Stk. 2. Staten fratrækker opsparingen ved udbetalingen af ydelser med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Beløbet for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
   
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af pensionsopsparing efter stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
   
Stk. 4. Indbetaler staten ikke opsparingsbeløbet rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
   
     
Kapitel 23
 
85.Overskriften til kapitel 23 affattes således:
Finansiering i relation til kommunerne
 
»Statens refusion til kommunerne«.
     
   
86.§ 117 affattes således:
§ 117. Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner, godtgørelse efter § 50 a og til administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.
 
»§ 117. Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og til administration i øvrigt m.v., jf. dog § 117 a. Kommunen afholder desuden endeligt udgifterne til godtgørelse efter § 50 a, særlige aktiviteter efter § 7 og til lægeerklæringer.«
     
   
87. Efter § 117 indsættes:
   
»§ 117 a. Kommunens udgifter til vederlag til en anden aktør, der efter § 4 b varetager indsatsen, herunder de i § 117, 1. pkt. nævnte opgaver, for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, 6-8 og 10, refunderes med 50 pct. Dækker vederlaget udgifter, der efter §§ 117 b-124 berettiger til højere refusion, kan udgifterne refunderes efter disse bestemmelser.
   
Stk. 2. Udgifterne efter stk. 1, 1. pkt., medtages inden for rådighedsbeløbet efter § 117 b, stk. 1, for personer omfattet af § 2, nr. 1, og inden for rådighedsbeløbet efter § 118, stk. 1, for personer omfattet af § 2, nr. 2-4, 6-8 og 10. Dækker vederlaget til anden aktør udgifter, der kan refunderes uden for et rådighedsbeløb efter §§ 117 b-124, kan udgifterne refunderes efter disse bestemmelser.
     
   
§ 117 b. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Det samme gælder udgifter til undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77, samt udgifter efter §§ 81 a, 99 og 101. Rådighedsbeløbet opgøres til 18.500 pr. år (2009-niveau) pr. person i målgruppen, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret. Ved opgørelsen af målgruppen i forhold til rådighedsbeløbet efter 3. pkt. medregnes dog ikke personer, der har indgået uddannelsesaftaler eller elevkontrakter med virksomheder, regioner eller kommuner, som modtager løntilskud efter § 68, stk. 2. Ved beregning af kommunens samlede udgifter, der indgår i opgørelsen af rådighedsbeløbet, jf. 1. pkt., medregnes statens udgifter til befordringsgodtgørelse efter denne lovs § 82, jf. § 79, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
   
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler efter §§ 76 og 77, bortset fra udgifter til undervisningsmaterialer til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Staten refunderer desuden 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorer efter §§ 78-81 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.
   
Stk. 3. Staten refunderer 75 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12 for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, jf. dog § 122 b.«
     
§ 118. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10. Det samme gælder udgifter efter kapitel 14 og §§ 83, 99 og 101. Rådighedsbeløbet opgøres til 19.118 kr. pr. år (2007-niveau) gange antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-4, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret.
 
88. I § 118, stk. 1, ændres »kapitel 14 og §§ 83, 99 og 101« til: »§§ 76, 77, 81 a, 83, 99 og 101«
     
   
89. I § 118 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke.
   
»Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til mentorer efter §§ 78-81 til personer omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10.«
   
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
     
§ 121.
   
Stk. 3. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 samt udgifter efter § 82 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik. Det samme gælder efter §§ 76 og 77 til samme persongruppe.
 
90. I 121, stk. 3, 2. pkt. ophæves.
     
   
91.§ 122 affattes således:
§ 122. Staten refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 8. For udgifter efter kapitel 14 og §§ 99 og 101 refunderes 50 pct. af kommunens udgifter.
 
»§ 122. Staten refunderer 75 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, hvis personen er medlem af en arbejdsløshedskasse. For øvrige personer refunderer staten 65 pct. For udgifter efter kapitel 14, §§ 99 og 101 refunderes 50 pct. af en kommunes udgifter.«
     
   
92. Efter § 122 indsættes:
   
»§ 122 a. Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i § 117 b, stk. 1, for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i § 118, stk. 1, for øvrige personer, 50 pct. af kommunens udgifter efter § 8 til støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde.
     
   
§ 122 b. Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til løntilskud til virksomheder, regioner og kommuner, der indgår uddannelsesaftaler eller elevkontrakter med personer, der er fyldt 25 år efter regler, der er fastsat af beskæftigelsesministeren, jf. § 68, stk. 2.
     
   
§ 122 c. Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til jobrotationsydelse efter § 98 a, stk. 3.«
     
§ 127. En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent
 
93. § 127, stk. 1, nr. 2, affattes således:
1) beskæftigelsestillægget efter § 45,
   
2) løntilskud efter §§ 63, 67 c og 67 f,
 
»2) løntilskud efter § 63,«.
3) beløbet efter § 71, stk. 3, og § 75, stk. 2,
   
4) jobrotationsydelse efter § 98 a og
   
5) rådighedsbeløbet efter § 118.
 
94. I § 127, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »rådighedsbeløbet efter«: »§ 117 b og«.
     
   
95. I § 127 indsættes som stk. 3:
   
»Stk. 3. Løntilskuddet pr. time efter § 67 c og § 67 f, skal beregnes på grundlag af den årlige regulerede maksimale dagpengesats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
     
   
96.Overskriften før § 128 affattes således:
Klage over statens og kommunens afgørelser i jobcenteret
 
»Klage over jobcenterets afgørelser«.
     
§ 128. Klage over statens og kommunens afgørelser i jobcenteret efter denne lov kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
 
97. I § 128, stk. 1, ændres »Klage over statens og kommunens afgørelser i jobcenteret« til: »Jobcenterets afgørelser«.
     
§ 128.
 
98. I § 128, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Ved klage over statens afgørelser efter kapitel 9-12, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, og statens afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen for personen skal varetages af en anden aktør, træffer beskæftigelsesankenævnet afgørelse i sagen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i beskæftigelsesankenævnet.
 
»Stk. 3. Ved klage over jobcenterets afgørelser efter kapitel 9-12 vedrørende personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, træffer beskæftigelsesankenævnet afgørelse i sagen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i beskæftigelsesankenævnet, når jobcenterets afgørelse er begrundet i
   
1) personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov eller
   
2) at beskæftigelsesindsatsen for personen skal varetages af en anden aktør.«
     
§ 131. Klage over en offentlig arbejdsgivers beregninger af arbejdstiden, jf. § 55, stk. 5, for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan inden 4 uger indbringes for den myndighed i jobcenteret, der har afgivet tilbud om ansættelse med løntilskud af den, som beregningen vedrører.
 
99. I § 131 ændres »den myndighed i jobcenteret, der har afgivet tilbud om ansættelse med løntilskud af den, som beregningen vedrører« til: »jobcenteret«.
     
§ 133.
   
Stk. 5. Bestemmelsen i § 36, stk. 4, finder anvendelse på personer, der inden den 1. januar 2009 har fået tilbud om vejledning og opkvalificering.
 
100.§ 133, stk. 5, ophæves.
Stk. 6. Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 17. marts 2003, ophæves.
 
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
     
   
§ 3
   
I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 8. februar 2008, foretages følgende ændringer:
     
§ 3.
   
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fortrinsadgangen, herunder om den handicappede persons ret til en ansættelsessamtale og arbejdsgiverens pligt til at forhandle med staten i jobcenteret, hvis den handicappede ansøger ikke ansættes.
 
1. I § 3, stk. 2, § 8, stk. 2, § 14, § 14 a, stk. 2, § 16 a, stk. 2 og § 16 b, stk. 1, udgår »staten i«.
     
§ 8.
   
Stk. 2. Efter en konkret vurdering kan staten i jobcenteret, hvis karakteren af den påkrævede assistance kræver det, yde et tilskud svarende til den ordinære sats for det pågældende arbejde.
   
     
§ 14. Til de i § 4 nævnte personer kan staten i jobcenteret yde støtte til personlig assistance, medmindre den pågældende er berettiget til specialpædagogisk støtte i form af personlig assistance i henhold til lovgivningen om den pågældende uddannelse eller om specialpædagogisk støtte til deltagelse i den pågældende uddannelse. Der kan ydes støtte til
   
1) beskæftigede, der uden for normal arbejdstid deltager i almindelig efter- og videreuddannelse inden for det pågældende erhverv, og
   
2) ledige
   
a) der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
   
b) i uddannelse med godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. samme lovs § 2, stk. 1, nr. 3,
   
c) i uddannelse med støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller
   
d) på dagpenge efter § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
   
3) personer, der i forbindelse med ansættelse uden løntilskud får tilskud til opkvalificering efter § 99, stk. 2, nr. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
   
     
§ 14 a. Reglerne i kapitel 3 finder anvendelse.
   
Stk. 2. Den personlige assistent ansættes af staten i jobcenteret eller efter reglerne i § 7, stk. 1, når der ydes assistance til en ledig.
   
Stk. 3. Tilskud kan ydes op til 20 timer pr. uge i gennemsnit pr. kvartal. Tilskud kan gives til undervisningstimer samt til forberedelse, hvis personen med handicap har behov for assistance til forberedelsen. Der kan i særlige tilfælde ydes tilskud op til fuld tid.
   
Stk. 4. Bevilling skal gives for en bestemt periode og til en bestemt uddannelse.
   
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for ordningen.
   
     
16 a.
   
Stk. 2. Ansøgning om personlig assistance indgives af personer med funktionsnedsættelsen til staten i jobcenteret i den kommune, hvor personen med funktionsnedsættelsen er bosat. Der kan ikke ydes tilskud for perioder, der ligger mere end 3 måneder før ansøgningstidspunktet.
   
     
§ 16 b. Det påhviler den handicappede person og arbejdsgiveren at give staten i jobcenteret oplysninger om ændringer i arbejdsforholdet eller handicappets omfang, hvis det har betydning for udbetaling af tilskud.
   
     
§ 11. Staten i jobcenteret refunderer virksomheden de lønandele, som tilskuddet omfatter. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom.
 
2. I § 11 og § 16 a, stk. 1, ændres »Staten i jobcenteret« til: »Jobcenteret«.
     
§ 16 a. Staten i jobcenteret administrerer ordningerne efter denne lov.
   
     
§ 16 a.
   
Stk. 3. Staten i jobcenteret kan indhente nødvendige oplysninger fra ansøgerens bopælskommune samt fra andre myndigheder eller institutioner.
 
3.§ 16 a, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om administrationen, herunder om, hvilke oplysninger en ansøgning om støtte skal indeholde, og om udbetaling af tilskuddet.
 
4. I § 16 a, stk. 4, som bliver stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Endvidere fastsætter direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen regler om udbetaling af refusion, regnskab, revision mv.«
     
§ 16 b. …
 
5.§ 16 b, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Der er pligt til at tilbagebetale tilskud m.v., som er modtaget med urette, hvis den handicappede person eller arbejdsgiveren har givet urigtige erklæringer eller forsætligt har fortiet omstændigheder, der har betydning for udbetaling af tilskud.
 
»Stk. 2. Der er pligt til at tilbagebetale tilskud m.v., som er udbetalt på et urigtigt grundlag, når den handicappede person, virksomheden eller et vikarbureau, der har ydet personlig assistance, mod bedre vidende har afgivet urigtige erklæringer eller fortiet omstændigheder af betydning for udbetaling af tilskud eller ikke har opfyldt betingelserne for at få tilskud.«
     
§ 17.
 
6.§ 17, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Det regionale beskæftigelsesråd udarbejder årligt en beretning vedrørende administrationen af denne lov.
 
»Stk. 2. Beskæftigelsesregionen udarbejder årligt en analyse om den arbejdsmarkedspolitiske situation for handicappede personer i beskæftigelsesregionen.«
     
§ 17.
   
Stk. 3. Det regionale beskæftigelsesråds beretning skal bl.a. indeholde oplysninger om
 
7.§ 17, stk. 3 og 4, ophæves.
1) brugen af fortrinsadgangen, jf. kapitel 2,
   
2) tildelingen af personlig assistance, jf. kapitel 3,
   
3) tildeling af personlig assistance til efter- og videreuddannelse, jf. kapitel 4,
   
4) tildeling af løntilskud til nyuddannede, jf. kapitel 5, og
   
5) andre initiativer, som staten i jobcenteret har iværksat for at lette adgangen til arbejdsmarkedet for handicappede personer.
   
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 1-3 nævnte.
   
     
§ 17 a. Klage over statens afgørelser i jobcenteret om støtte til personlig assistance til handicappede i erhverv efter kapitel 3 og om personlig assistance under efter- og videreuddannelse efter kapitel 4 kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats af den som afgørelsen vedrører. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
 
8. I § 17 a, stk. 1, udgår »statens«.
     
   
9. Efter § 17 a indsættes i kapitel 7:
   
»Finansiering m.v.
     
   
§ 17 b. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter i forbindelse med tilskud efter kapitel 3 og 4.
     
   
§ 17 c. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov.
     
   
§ 17 d. Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«
     
   
§ 4
   
I lov nr. 1543 af 20. december 2006 om seniorjob foretages følgende ændringer:
     
Kapitel 4
   
Pligt til at stå til rådighed for formidlet arbejde
 
1. I overskriften til kapitel 4 ændres »formidlet« til: »henvist«.
     
§ 10. En person, der er ansat i et seniorjob eller modtager kompensation efter § 8, kan formidles ordinært arbejde. Personen skal være registreret som arbejdssøgende uden ydelse hos staten i jobcenteret og have indlagt oplysninger om sin arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund m.v. (cv) i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet).
 
2. I § 10, 1. pkt., ændres »formidles« til: »henvises til«.
3. i § 10, 2. pkt. udgår »hos staten«.
     
§ 11. Ansættelsen i seniorjob skal ophøre
   
1) på den dato, hvor personen når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
   
2) hvis personen afslår et rimeligt ordinært arbejde, som er formidlet af staten i jobcenteret efter § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
 
4. I § 11, stk. 1, nr. 2, ændres »er formidlet af staten i« til: »som personen er henvist til af«.
3) hvis personen på grund af manglende indbetaling af medlemsbidrag eller efterlønsbidrag til sin arbejdsløshedskasse eller udmeldelse af arbejdsløshedskassen ikke længere vil kunne gå på efterløn, når personen når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
   
     
§ 12. Kommunens afgørelser efter § 4, stk. 1, § 5 og § 6, stk. 1, § 8, § 9 og § 11, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 15, stk. 3, kan påklages til beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
   
     
§ 13. Klage over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 15, stk. 3, kan ud over af parterne i sagen indbringes for beskæftigelsesankenævnet af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
 
5. I § 12, stk. 1, og § 13 ændres »§ 15, stk. 3,« til: »§ 15, stk. 5,«
     
§ 12.
   
Stk. 2. Kommunen må ikke træffe afgørelse om ophør af seniorjob, før der er truffet afgørelse i henholdsvis beskæftigelsesankenævnet og Arbejdsdirektoratet, i tilfælde, hvor den pågældende
   
1) klager til beskæftigelsesankenævnet over, at det ordinære formidlede arbejde ikke har været rimeligt, eller
 
6. I § 12, stk. 2, nr. 1, ændres »formidlede« til: »henviste«.
2) klager til Arbejdsdirektoratet efter reglerne i § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. over afgørelsen om manglende indbetaling af medlems- eller efterlønsbidrag.
   
     
§ 15. Kommunen får et årligt tilskud fra staten på 110.000 kr. (niveau 1. januar 2006) pr. helårsstilling i et seniorjob. Tilskuddet nedsættes forholdsmæssigt ved ansættelse, der varer mindre end et år, eller ved ansættelse på mindre end fuld tid.
   
Stk. 2. Beløbet i stk. 1 reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
   
Stk. 3. Tilskuddet til kommunen efter stk. 1 må ikke være konkurrenceforvridende.
   
   
7. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
   
»Stk. 3. Staten yder tilskud forskudsvist i forhold til antallet af ansatte i seniorjob.
   
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for de i stk. 1 omhandlende tilskud og kan herunder bestemme, at administrationen og udbetalingen til kommunerne kan varetages af en anden offentlig myndighed.«
   
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
     
   
§ 5
   
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008, som ændret ved § 2 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og lov nr. 118 af 17. februar 2009, foretages følgende ændringer:
     
   
1. Overalt i loven ændres »staten i jobcenteret« til: »jobcenteret«.
     
§ 57.Stk. 1-3. …
   
Stk. 4. Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret. Registreringen skal ske, når ledigheden indtræder. Den ledige skal løbende bekræfte sin registrering som arbejdssøgende og opretholde kontakten med staten i jobcenteret i hele ledighedsperioden.
 
2. I § 57, stk. 4, ændres »registreret« til: »tilmeldt«, »Registreringen« til: »Tilmeldingen« og »registrering« til: »tilmelding«.
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til staten i jobcenteret, samt i hvilke tilfælde manglende registrering ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser.
 
3. I § 57, stk. 5, ændres »registrering« til: »tilmelding«.
Stk. 6. …
   
     
§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet
   
1) …
   
2) …
   
3) kan og vil deltage i formidlingssamtaler, samtaler om formidlingsrelevante oplysninger (cv-samtaler) efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og rådighedssamtaler,
 
4. I § 62, stk. 1, nr. 3, ændres »formidlingssamtaler« til: »henvisningssamtaler« og »formidlingsrelevante« til: »henvisningsrelevante«.
4) …
   
5) giver staten i jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
 
5. I § 62, stk. 1, nr. 5, ændres »formidles« til: »henvises til«.
     
§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,
   
1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af staten i jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
 
6. I § 63, stk. 1, nr. 1, ændres »der er formidlet« til: »som pågældende er henvist til«.
2) …
   
3) …
   
4) …
   
5) …
   
Stk. 2-6. …
   
     
§ 63 a. Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra en jobsamtale hos staten i jobcenteret eller hos anden aktør eller fra en formidlings-, cv- eller rådighedssamtale i arbejdsløs­hedskassen. Dagpenge kan tidligst udbetales, når medlemmet har henvendt sig til staten i jobcenteret eller anden aktør henholdsvis arbejdsløshedskassen om udeblivelsen, jf. dog stk. 2.
 
7. I § 63 a, stk. 1, 2 og 3, ændres »formidlings-« til: »henvisnings-«.
Stk. 2. Et medlem, som inden for 12 måneder efter at være blevet udelukket fra ret til dagpenge efter stk. 1 uden fyldestgørende grund igen udebliver fra en jobsamtale, formidlings-, cv- eller rådighedssamtale, pålægges en karantæne på 2 uger, jf. dog stk. 3.
   
Stk. 3. Hvis medlemmet inden for 12 måneder efter at have fået en karantæne for at udeblive fra en samtale, jf. stk. 2, eller efter at have fået en karantæne for selvforskyldt ledighed, jf. § 63, stk. 4, 1. pkt., uden fyldestgørende grund på ny udebliver fra en jobsamtale, formidlings-, cv- eller rådighedssamtale, bortfalder retten til dagpenge, indtil
   
1) et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger,
   
2) et deltidsforsikret medlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger eller
   
3) et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
   
Stk. 4. …
   
     
§ 71. Afslag på at overtage formidlet arbejde, jf. § 63, stk. 1, nr. 1, anses som fyldestgørende begrundet, hvis der formidles et deltidsforsikret medlem arbejde af større omfang end deltidsarbejde. Det samme gælder, hvis arbejdet formidles ved henvisning til samtale med en arbejdsgiver.
 
8. I § 71, 1. pkt., ændres »formidlet« til: »henvist« og »formidles« til: »henvises«, og i 2. pkt. ændres »arbejdet formidles ved henvisning til samtale« til: »pågældende henvises til en samtale«.
     
§ 94. Direktøren for Arbejdsdirektoratet, direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og personalet i Arbejdsdirektoratet, i Arbejdsmarkedsstyrelsen og ved staten i jobcentrene må ikke være ansat i eller have lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.
 
9. I § 94 udgår »staten i«.
     
   
§ 6
   
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007, som ændret ved § 1 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 31 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:
     
   
1. Overalt i loven ændres »registrering« til: »tilmelding«, »registreringen« til: »tilmeldingen«, »registrere« til: »tilmelde« og »registreret« til: »tilmeldt«.
     
§ 8 a. En person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen alene på grund af ledighed, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen sørger endvidere for, at staten i jobcenteret får meddelelse, når hjælpen ophører.
 
2. I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 13 a, stk. 2, § 13 b, stk. 1, og § 38 e, stk. 1 og 2, udgår »hos staten«.
3. § 8 a, stk. 1, 2. pkt. ophæves.
Stk. 2. Personen skal løbende bekræfte sin registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf.
   
     
§ 13 a. …
   
Stk. 2. Personen skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, jf. § I1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet), jf. § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personen skal herefter vedligeholde sin beskrivelse (cv) efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf.
   
§ 13 b. En person, der ønsker at modtage kontanthjælp eller starthjælp, kan i almindelighed tidligst få udbetalt hjælp l måned efter den første henvendelse til kommunen, if. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i venteperioden. For personer, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret og udnytter sine arbejdsmuligheder.
   
Stk. 2. . . .
   
§ 38 e. Hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, har undladt at registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet senest 1 måned efter registreringen, jf. § 13 a, stk. 2, foretages der fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været registreret, eller hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende registrering og indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.
   
Stk. 2. Hvis en person har undladt at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 2, og den pågældende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende, foretages der fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, han eller hun har været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold. Der foretages dog ikke fradrag første og anden gang inden for 12 måneder, den pågældende har undladt at bekræfte sin registrering, hvis personen bekræfter registreringen inden for en af jobcenteret fastsat frist.
   
Stk. 3.
   
     
§ 10. Kommunen skal løbende følge sager efter denne lov for at sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt. Samtidig skal kommunen være opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp. Kommunen i jobcenteret foretager opfølgningen på den beskæftigelses­rettede indsats, herunder på, om personen udnytter sine arbejds­muligheder, jf. §§ 13-13 c. Denne opfølgning sker i forbindelse med kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
 
4. I § 10, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., ændres »Kommunen i jobcenteret« til: »Jobcenteret«.
Stk. 2. Kommunen skal foretage opfølgning på en sag efter stk. 1 senest 3 måneder efter første henvendelse. Herefter skal opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. Kommunen i jobcenteret skal foretage opfølgning på den beskæftigelsesrettede indsats efter reglerne om det individuelle kontaktforløb, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og i øvrigt når der opstår begrundet tvivl om, hvorvidt personen eller dennes ægtefælle udnytter sine arbejdsmuligheder.
   
Stk. 3.
   
     
§ 13.
   
Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får hjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen
   
1) afslår et formidlet arbejde,
 
5. I § 13, stk. 2, nr. 1, ændres »formidlet arbejde« til: »arbejde, som personen er henvist til«.
     
2) udebliver fra en jobsamtale eller en cv-samtale hos staten eller kommunen i jobcenteret eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering hos kommunen i jobcenteret,
 
6.§ 13, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) udebliver fra en jobsamtale eller en cv-samtale i jobcenteret eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,«.
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
   
4) undlader at give meddelelse til staten i jobcenteret, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,
 
7. I § 13, stk. 2, nr. 4, og § 38 a, stk. 1, nr. 3, ændres »staten i jobcenteret, kommunen« til: »jobcenteret«.
5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller
   
6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.
   
     
§ 13 a. For en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11 alene på grund af ledighed, er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. Personen skal endvidere efter krav fra staten i jobcenteret eller kommunen søge konkrete, åbne jobordrer.
 
8. I § 13 a, stk. 1, 2. pkt., og § 38 a, stk. 1, nr. 4, ændres »staten i jobcenteret eller kommunen« til: »jobcenteret«.
9. I § 13 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »konkrete, åbne jobordrer« til: »konkrete job«.
Stk. 2. Personen skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet), jf. § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personen skal herefter vedligeholde sin beskrivelse (cv) efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf.
 
10. I § 13 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »formidlingen af arbejde« til: »jobcenterets bistand med at finde,«.
     
§ 38 a. Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene på grund af ledighed
   
1) …
   
2) …
   
3) …
   
4) uden rimelig grund undlader efter krav fra staten i jobcenteret eller kommunen at søge konkrete åbne jobordrer, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt.,
 
11. I § 38 a, stk. 1, nr. 4, ændres »konkrete åbne jobordrer« til: »konkrete job«.
5) …
   
6) …
   
Stk. 2-6. …
   
   
12.§ 38 d, stk. 1, affattes således:
§ 38 d. Hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en cv
 
»Hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, en cv-samtale eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretages der fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen eller ægtefællen skulle være mødt til jobsamtalen, cv-samtalen eller rådigheds­vurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet.«
Stk. 2
   
     
   
§ 7
   
I lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, som ændret ved § 1 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 3 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, § 17 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, lov nr. 389 af 27. maj 2008 og § 8 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 foretages følgende ændring:
     
§ 9. Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder arbejdsplads, læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, staten i jobcenteret, revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger. Kommunen skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med arbejdspladserne.
 
1. I § 9, stk. 1, udgår »staten i jobcenteret,«.
Stk. 2. …
   
     
   
§ 8
   
I lov om børnepasningsorlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 193 af 23. marts 2004, som ændret ved § 6 i lov nr. 1380 af 20. december 2004, § 8 i lov nr. 327 af 18. maj 2005, § 21 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og § 7 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:
     
   
1. Overalt i loven ændres »staten i jobcenteret« til: »kommunen«, »Staten i jobcenteret« til: »Kommunen« og »Staten i jobcenterets« til: »Kommunens«.
     
   
§ 9
   
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 8. juli 2008, som ændret ved § 7 i lov nr. 515 af 17. august 2008, § 7 i lov nr. 517 af 17. juni 2008 og lov nr. 1063 af 6. november 2008, foretages følgende ændring:
     
§ 2 a.Stk.1- 2.
   
Stk. 3. Lønmodtagere i beskæftigelse omfattes af ordningen under deltagelse i uddannelse, der berettiger til godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvis de modtager løn fra en arbejdsgiver, godtgørelse fra en arbejdsløshedskasse eller fra arbejdsformidlingen eller modtager jobrotationsydelse fra arbejdsformidlingen.
 
1. I § 2 a, stk. 3, ændres », godtgørelse fra en arbejdsløshedskasse eller fra arbejdsformidlingen eller modtager jobrotationsydelse fra arbejdsfor­mid­­lingen« til: »eller godtgørelse fra en arbejdsløshedskasse, fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte eller fra uddannelsesstedet«.
Stk. 4-8. ...
   
     
   
§ 10
   
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:
     
§ 37.
   
Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen kan af arbejdsgivere, ansatte, regioner, kommuner og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning, styrelsen skønner er af betydning. Dette omfatter blandt andet eventuelle politirapporter, sygehusjournaler med, hvad dertil hører, produktionsprocedurer, oplysninger og rapporter om produkters og stoffers kemiske bestanddele eller afskrift af sådanne rapporter, journaler og formler. Arbejdsskadestyrelsen kan forlange retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, få udskrift heraf samt forlange, at der foretages obduktion efter reglerne om lovmæssige obduktioner, jf. dog § 13, stk. 2. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.
 
1. I § 37, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter kommuner: », jobcentre«.
Stk. 3.
   
     
   
§ 11
   
Lov nr. 139 af 25. marts 2002 om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse ophæves.
     
   
Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration
     
   
§ 12
   
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18. marts 2006, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 104 af 7. februar 2007, foretages følgende ændring:
     
§ 6. Optagelse til danskuddannelse sker efter henvisning fra kommunalbestyrelsen i bopælskommunen eller staten i jobcenteret.
 
1. I § 6, stk. 1, udgår »staten i«.
Stk. 2-6.---
   
     
   
§ 13
   
I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1593 af 14. december 2007, som ændret ved § 32 i lov nr. 1344 af 19. december 2005, foretages følgende ændringer:
     
§ 23 b. ---
   
Stk. 1-6. ---
   
Stk. 7. Reglerne i §§ 48 og 49 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v. samt de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 20 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse over for udlændinge, der tilbydes virksomhedspraktik.
 
1. I § 23 b, stk. 7, udgår »og § 20 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats«.
     
§ 25.
   
Stk. 2.
   
Stk. 3. Der kan kun udbetales introduktionsydelse, hvis udlændingen og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. For en udlænding, der alene har ledighed som problem, er det endvidere en betingelse, at den pågældende aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Udlændingen skal endvidere efter krav fra staten i jobcentret eller kommunalbestyrelsen søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med staten i jobcentret eller kommunen, at der sker henvisning af arbejdssøgende.
 
2. I § 25, stk. 3, ændres to steder og i § 25 a, stk. 1, nr. 4, ændres »staten i jobcentret« til: »jobcenteret«.
Stk. 4-12,
   
     
§ 25 a. Kommunalbestyrelsen har pligt til at vurdere, om en udlænding, der har ansøgt om eller får introduktionsydelse, fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis udlændingen
   
1) …
   
2) udebliver fra en job- eller en cv-samtale hos kommunen i jobcenteret eller hos en anden aktør eller fra en rådighedsvurdering hos kommunen i jobcenteret,
   
3) …
   
4) undlader at give meddelelse til staten i jobcentret, kommunalbestyrelsen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter § 23 eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.
   
     
§ 25 a. Kommunalbestyrelsen har pligt til at vurdere, om en udlænding, der har ansøgt om eller får introduktionsydelse, fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis udlændingen
   
1) afslår et formidlet arbejde,
 
3. I § 25 a, stk. 1. nr. 1, ændres »formidlet arbejde« til: »arbejde, som udlændingen er henvist til«.
2) udebliver fra en job- eller en cv-samtale hos kommunen i jobcenteret eller hos en anden aktør eller fra en rådighedsvurdering hos kommunen i jobcenteret,
 
4. I § 25 a, stk. 1, nr. 2, udgår to steder og i § 30 a, stk. 1, udgår »hos kommunen«.
     
§ 30 a. Kommunalbestyrelsen foretager fradrag i introduktionsydelsen, hvis en udlænding eller dennes ægtefælle, der modtager introduktionsydelse, uden rimelig grund udebliver fra en job- eller cv-samtale eller fra en rådighedsvurdering hos kommunen i jobcenteret eller uden rimelig grund udebliver fra en job- eller cv-samtale hos anden aktør. Fradraget foretages for de dage, der går, fra udlændingen skulle være mødt til jobsamtalen, cv-samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet.
   
Stk. 2. En udlænding, der har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse alene på grund af ledighed, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, og kommunen har pligt til at sikre dette. Kommunalbestyrelsen sørg­er endvidere for, at staten i jobcenteret får meddelelse, når hjælpen ophører. Udlændingen skal mindst en gang om ugen bekræfte sin registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret.
 
5.§ 25 a, stk. 2., affattes således:
»Stk. 2. En udlænding, der har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse alene på grund af ledighed, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen har pligt til at sikre dette. Udlændingen skal mindst hver 7. dag bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret.«
     
§ 25 a.
   
Stk. 3. Staten i jobcentret skal give kommunalbestyrelsen de nødvendige oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1.
 
6. I § 25 a, stk. 3, ændres »Staten i jobcenteret« til: »Jobcenteret«.
Stk. 4. Udlændingen skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcentret, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet), jf. § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der skal senest 1 måned efter udlændingens registrering som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. stk. 2, afholdes en samtale (cv-samtale) med udlændingen, hvor det sikres, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.
 
7. I § 25 a, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Udlændingen skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet), jf. § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der skal senest 1 måned efter udlændingens tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. stk. 2, afholdes en samtale (cv-samtale) med udlændingen, hvor det sikres, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.«
     
   
8. I § 25 a, indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
   
»Stk. 5. Reglerne i §§ 13 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om beskæftigelsesmål i cv og om en generel pligt til at søge mindst to job i forbindelse med cv-samtaler finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår udlændinge omfattet af integrationsloven, der alene har ledighed som problem.«
   
Stk. 5-9 bliver herefter stk. 6-10.
     
Stk. 7. Når kommunalbestyrelsen formidler en udlænding, der modtager introduktionsydelse, og som ikke har problemer ud over ledighed, til et job af over 5 dages varighed og udlændingen ikke får jobbet, igangsættes et systematisk formidlingsforløb efter stk. 8.
 
9. I § 25 a, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »formidler« til: »henviser«.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal hurtigst muligt formidle udlændingen til endnu et job og skal løbende fortsætte hermed indtil 3 måneder efter første formidling efter stk. 7, hvis udlændingen ikke kommer i beskæftigelse. Er der ikke job, hvortil udlændingen kan formidles, skal kommunalbestyrelsen pålægge udlændingen at søge et antal nærmere angivne job på Jobnet. Jobbene udsøges i samarbejde med udlændingen.
 
10. I § 25 a, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »formidle« til: »henvise«, »formidling« til: »henvisning« og »formidles« til: »henvises«.
Stk. 9. En udlænding, der er omfattet af et systematisk formidlingsforløb, kan ikke henvises til en anden aktør, jf. § 5, stk. 3, som kommunalbestyrelsen har overladt varetagelsen af introduktionsprogrammer. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af målgruppen for et statsligt rammeudbud efter § 9 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, eller hvis kommunen i jobcenteret er blevet pålagt at bruge anden aktør efter § 11 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
 
11.§ 25 a, stk. 9, der bliver stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. En udlænding, der er omfattet af et systematisk henvisningsforløb, kan ikke henvises til en anden aktør, jf. § 5, stk. 3, som kommunalbestyrelsen har overladt varetagelsen af introduktionsprogrammer. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af målgruppen for et statsligt rammeudbud efter § 12 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, eller hvis jobcenteret er blevet pålagt at bruge anden aktør efter § 11 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.«
     
§ 25 b. ---
   
Stk. 1-7. ---
   
Stk. 8. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan beslutte, at de regler for tilsyn med kommunernes praksis, som beskæftigelsesministeren kan fastsætte i medfør af § 19, stk. 2, i lov om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, helt eller delvist skal finde anvendelse for udlændinge, der modtager introduktionsydelse.
 
12.§ 25 b, stk. 8, ophæves.
     
§ 30 a. ---
   
Stk. 1. ---
   
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen foretager fradrag i introduktionsydelsen, hvis en udlænding, der ikke har problemer ud over ledighed, har undladt at registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, jf. § 25 a, stk. 2, har undladt at bekræfte sin registrering, jf. § 25 a, stk. 2, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet senest en måned efter registreringen, jf. § 25 a, stk. 4, medmindre den manglende registrering, bekræftelse af registrering eller indlæggelse af cv ikke skyldes udlændingens egne forhold. Fradrag foretages for de dage, hvor den pågældende ikke har været registreret, ikke har bekræftet sin registrering og har været afmeldt, eller hvor cv’et ikke har været lagt ind.
 
13. I § 30 a, stk. 2, udgår »hos staten«.
14. I § 30 a, stk. 2-4, ændres syv steder »registrering« til: »tilmelding«, to steder »registrere« til: »tilmelde«, et sted »registreringen« til: »tilmeldingen« og et sted »registreret« til: »tilmeldt«.
Stk. 3. Der foretages dog ikke fradrag efter stk. 2, første og anden gang den pågældende har undladt at bekræfte sin registrering inden for 12 måneder, hvis den pågældende bekræfter sin registrering inden for en af kommunen i jobcenteret fastsat frist.
 
15. I § 30 a, stk. 3, udgår »kommunen i«.
     
   
§ 14
   
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008, som ændret ved lov nr. 431 af 1. juni 2008, lov nr. 1334 af 19. december 2008, § 40 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 1397 af 27. december 2008 og lov nr. 1398 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:
§ 11
Stk. 12. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler for anvendelsen af stk. 3-6 og 9 og for kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter endvidere efter aftale med beskæftigelsesministeren nærmere regler for kommunalbestyrelsens eller statens status efter § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
 
1. I § 11, stk. 12, 2. pkt., udgår »eller statens«.
§ 16. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at den, der beskæftiger en udlænding, skal underrette staten i jobcenteret.
 
2. I § 16 udgår »staten i«.
     
   
Undervisningsministeriet
     
   
§ 15
   
I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 14. juni 2007, foretages følgende ændringer:
     
§ 1. Staten i jobcenteret og kommunerne afholder efter bestemmelserne i denne lov udgifter til uddannelse af personer omfattet af stk. 2 på uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning er berettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet.
 
1. I § 1, stk. 1, ændres »Staten i jobcentret og kommunerne« til: »Kommunen«.
Stk. 2.
   
     
§ 2. De uddannelsesinstitutioner m.fl., der er berettigede til at modtage tilskud eller bevillinger fra Undervisningsministeriet, beregner og opkræver betalingen af tilskud eller bevilling til uddannelse af de personer, der er nævnt i § 1, stk. 2, hos staten i jobcenteret, kommunen og anden aktør, jf. § 4, stk. 1, på grundlag af antal årselever og studenterårsværk efter de takster, jf. stk. 2, der er fastsat i finansloven for de pågældende uddannelser i de pågældende år for de pågældende institutioner. For andre institutioner, der finansieres af Undervisningsministeriet, beregner ministeriet en takst pr. årselev, der fastsættes på grundlag af de faktiske udgifter, der er forbundet med ordningen.
 
2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, udgår »staten i jobcentret,«.
Stk. 2.
   
Stk. 3. Påbegyndelse af et uddannelsesforløb forudsætter, at der er indgået aftale om proceduren for betalingen mellem uddannelsesinstitutionen og staten i jobcenteret, kommunen eller anden aktør, jf. § 4, stk. 1.
   
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med beskæftigelsesministeren regler om administrationen af ordningen, herunder om beregning, opkrævning af betaling og betalingsfrister, offentliggørelse af taksterne samt uddannelsesinstitutionens underretning af staten i jobcenteret eller kommunen ved anden aktørs manglende betaling.
 
3. I § 2, stk. 4, og § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt., udgår »staten i jobcentret eller«.
Stk. 5. ...
   
     
§ 4. Tilmelding til uddannelsesforløb for personer omfattet af § 1, stk. 2, foretages af staten i jobcenteret eller kommunen. Tilmelding kan endvidere foretages af en anden aktør, som opfylder betingelserne herfor, og som af staten i jobcenteret eller kommunen har fået overladt at udføre opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med beskæftigelsesministeren regler om de betingelser, der skal opfyldes, for at anden aktør har adgang til at foretage tilmelding.
   
Stk. 2. Ved tilmelding til uddannelsesforløbet skal der for uddannelsessøgende efter denne lov udfyldes en blanket, der afleveres til uddannelsesinstitutionen. Staten i jobcenteret og kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at tilmelding som uddannelsessøgende efter denne lov finder sted. Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med beskæftigelsesministeren regler om tilmelding og blankettens indhold, herunder at den uddannelsessøgendes personnummer skal oplyses.
 
4. I § 4, stk. 2, 2. pkt., ændres »Staten i jobcentret og kommunalbestyrelsen« til: »Kommunalbestyrelsen«.
     
§ 4 a. Staten i jobcenteret eller kommunen betaler de i § 2, stk. 1, nævnte tilskud eller bevillinger vedrørende uddannelsesforløb, der igangsættes af en anden aktør omfattet af § 4, stk. 1, hvis den anden aktør ikke opfylder sin forpligtelse hertil efter loven eller regler fastsat i medfør heraf.
 
5. I § 4 a, 1. pkt., ændres »Staten i jobcentret eller kommunen« til: »Kommunen«.
Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med beskæftigelsesministeren regler om de betingelser, der skal opfyldes, for at staten i jobcenteret eller kommunen skal betale.
 
6. I § 4 a, 2. pkt., udgår »staten i jobcentret eller«.
     
   
§ 16
   
I lov nr. 566 af 6. juni 2007 om ændring af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. foretages følgende ændring:
     
§ 2.
   
Stk. 2. § 4 i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, tages op til revision i folketingsåret 2009-10.
 
1. I § 2, stk. 2, ændres »2009-10« til: »2011-12«.
     
   
§ 17
   
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 som ændret ved § 3 i lov nr. 1173 af 10. december 2008, foretages følgende ændring:
     
§ 40. Hver skole nedsætter et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udbyder. En skole kan efter forhandling med vedkommende faglige udvalg undlade at nedsætte lokale uddannelsesudvalg.
   
Stk. 2. De medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med sæde i vedkommende faglige udvalg, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget, og de udpeges af det faglige udvalg efter indstilling fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af skolen. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske område, som de pågældende uddannelser dækker.
   
---
   
Stk. 4. En repræsentant for skolens ledelse, en repræsentant for skolens lærere og en repræsentant for skolens elever tilforordnes udvalget. En repræsentant for staten i jobcenteret kan tilforordnes udvalget.
 
1. I § 40, stk. 4, 2. pkt., ændres »staten i jobcentret« til: »kommunalbestyrelsen«.
---
   
     
   
§ 18
   
I lov om vejledning om uddannelse og erhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 630 af 20. juni 2008, foretages følgende ændring:
     
§ 5. ---
   
Stk. 4. Vejledningen, herunder etablering af mentorordninger, jf. stk. 2, nr. 5, og udbud af brobygning m.v., jf. kapitel 2 a, skal ske i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og statens beskæftigelsesindsats og med inddragelse af organisationer og virksomheder inden for det arbejdsmarked, som vejledningsvirksomheden geografisk omfatter.
 
1. I § 5, stk. 4, og § 11, stk. 2, ændres »statens« til: »kommunernes«.
     
§ 11. ---
   
Stk. 2. Vejledningens indhold skal være landsdækkende. Vejledningen skal tilbydes regionalt i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, de videregående uddannelsesinstitutioner og statens beskæftigelsesindsats.
 
2. I § 11, stk. 2, ændres »statens beskæftigelsesindsats« til: »beskæftigelsesregionerne«.
     
   
Velfærdsministeriet
     
   
§ 19
   
I lov nr. 541 af 24. juni 2005 om forpligtende kommunale samarbejder, som ændret ved lov nr. 506 af 7. juni 2006 og § 98 i lov nr. 1572 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:
     
§ 12. ---
   
Stk. 2. Det lokale beskæftigelsesråd, som den kommunalbestyrelse i gruppen af kommuner, der efter § 2, stk. 1, er bemyndiget til at varetage opgaverne efter § 1, stk. 2, nr. 1, på vegne af alle kommunalbestyrelserne i gruppen, nedsætter efter § 44 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, består af følgende medlemmer, der udpeges af den bemyndigede kommunalbestyrelse:
 
1. I § 12, stk. 2, nr. 1, udgår »1 medlem af den bemyndigede kommunalbestyrelse samt« og »øvrige« ændres til: »delegerende«.
1) 1 medlem af den bemyndigede kommunalbestyrelse samt 1 medlem af hver af de øvrige kommunalbestyrelser i gruppen af kommuner udpeget efter § 2, stk. 1, efter indstilling fra den pågældende kommunalbestyrelse,
   
2) op til 3 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening,
   
3) op til 3 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark,
   
4) 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
   
5) 1 medlem efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation,
   
6) op til 2 medlemmer efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer,
   
7) 1 medlem efter indstilling fra Praktiserende Lægers Organisation i deres egenskab af repræsentanter for erhvervet praktiserende læger,
   
8) 1 medlem efter indstilling fra de lokale integrationsråd, hvor et sådant er nedsat, i gruppen af kommuner udpeget efter § 2, stk. 1, i forening og
   
9) op til 2 medlemmer fra relevante lokale foreninger efter indstilling fra de øvrige medlemmer af rådet i forening.
   
Stk. 3. Den kommunalbestyrelse i gruppen af kommuner, der efter § 2, stk. 1, er bemyndiget til at varetage opgaverne efter § 1, stk. 2, nr. 1, på vegne af alle kommunalbestyrelserne i gruppen, varetager sammen med staten sekretariatsbistanden for det i stk. 2 nævnte lokale beskæftigelsesråd og træffer den i § 50, stk. 1 og 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats nævnte beslutning om medlemmernes vederlæggelse.
 
2. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Borgmesteren i den kommune i gruppen af kommuner, der efter § 2, stk. 1, på vegne af alle kommunalbestyrelserne i gruppen, er bemyndiget til at varetage opgaverne efter § 1, stk. 2, nr. 1, er formand for rådet. Varetages beskæftigelsesindsatsen i en bemyndiget kommune af et stående udvalg, kan borgmesteren beslutte, at formanden for det stående udvalg er formand for rådet. Formandens suppleant er henholdsvis viceborgmesteren og næstformanden i det stående udvalg. Formandens funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
3. I § 12, stk. 3, der bliver stk. 4, udgår »sammen med staten«.
     
Stk. 4. Kommunalbestyrelserne i gruppen af kommuner udpeget efter § 2, stk. 1, betaler udgifterne ved det i stk. 2 nævnte lokale beskæftigelsesråds virksomhed med undtagelse af statens udgifter til sekretariatsbistand efter stk. 3. De kommunale udgifter fordeles mellem kommunerne i forhold til det af indenrigs- og sundhedsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag for kommunerne for 2006, jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat.
 
4. I § 12, stk. 4, der bliver stk. 5, udgår »med undtagelse af statens udgifter til sekretariatsbistand efter stk. 3« og »2006« ændres til: »det pågældende indkomstår«.
     
   
§ 20
   
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008, foretages følgende ændringer:
     
§ 60. Når det fremgår af lovgivningen, kan kommunens afgørelser indbringes for det sociale nævn og kommunens eller statens afgørelser i et jobcenter for beskæftigelsesankenævnet.
 
1. I § 60, stk. 1, ændres »eller statens afgørelser i et jobcenter« til: », herunder jobcenterets, afgørelser«.
Stk. 2-3.
   
     
§ 76. Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Ankestyrelsen følger praksis i kommunerne, staten i jobcenteret, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene og vejleder om ankeinstansernes praksis.
 
2.I § 76, 2. pkt., og § 78, stk. 2, ændres »staten i jobcenteret« til: »jobcentrene«.
     
§ 78. Det sociale nævn og beskæftigelsesankenævnet har pligt til inden for sit område at koordinere, at afgørelser, som indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse med lovgivningen.
   
Stk. 2. Som et led i denne koordinering følger nævnet praksis i kommunerne, staten i jobcenteret og nævnene og vejleder om ankeinstansernes praksis.
   
     
   
§ 21
   
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2009, jf. dog stk. 2 og 3.
   
Stk. 2. § 1, nr. 38 og 39, § 2, nr. 2, 45, 48, 49, 50, 64, 79-81, 85-89, 91, 92 og 94 træder i kraft den 1. januar 2010.
   
Stk. 3. § 2, nr. 66 og 67, træder i kraft den 1. januar 2010 og finder anvendelse for personer, der har ret og pligt til tilbud efter dette tidspunkt.
     
   
§ 22
   
Stk. 1. Kommunen overtager fra den 1. august 2009 statsligt ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af opgaver, der efter denne lov overføres til kommunen.
   
Stk. 2. Kommunen overtager herudover en del af de statsligt ansatte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som ikke udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af opgaver, der efter denne lov overføres til kommunen.
   
Stk. 3. De pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse for ansatte, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst eller individuel aftale, og som i forbindelse med overførslen efter stk. 1 og 2 ikke er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
   
Stk. 4. Statslige tjenestemænd, der overføres efter stk. 1 og 2, overgår til ansættelse i kommunen på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår. Ved pensionering fra denne ansættelse udbetales den samlede tjenestemandspension af kommunen.
   
Stk. 5. Finansministeren fastsætter efter forhandling med velfærdsministeren og KL (Kommunernes Landsforening) regler om beregning og fordeling af pensionsforpligtelsen for tjenestemænd, der overføres efter stk. 1 og 2. Finansministeren kan endvidere efter forhandling med velfærdsministeren og KL fastsætte regler om beregning, administration, refusion, revision m.v. af pensionerne.
   
Stk. 6. Finansministeren træffer afgørelse om tvivlsspørgsmål efter stk. 5.
   
Stk. 7. Kommunen kan fra 1. august 2009 anvende de delaftaler, som staten i jobcentret har indgået med andre aktører under de landsdækkende rammeudbud, der er gennemført af Arbejdsmarkedsstyrelsen eller regionsdirektørerne.
   
Stk. 8. Staten yder i perioden 1. august 2009 til 31. december 2009 tilskud til kommunernes drift af den beskæftigelsesindsats, som overgår fra staten til kommunerne pr. 1. august 2009 og tilskud til kommunernes beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
   
Stk. 9. Tilskuddet efter stk. 8 til drift af beskæftigelsesindsatsen vil blive udbetalt over finanslovens § 17.44.04 inden for rammerne af den på finansloven § 17.44.03 og § 17.44.04 afsatte bevilling.
   
Stk. 10. Tilskuddet efter stk. 8 til beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil blive udbetalt over finanslovens § 17.46.12 inden for rammerne af den på finanslovens § 17.46.11 og § 17.46.12 afsatte bevilling.
   
Stk. 11. Tilskuddet efter stk. 8 til beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan udbetales til kommunerne fra 1. juni 2009.
   
Stk. 12. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskab, revision, tilsyn m.v. for statslige tilskud til kommunerne i perioden fra 1. august 2009 til 31. december 2009.
   
Stk. 13. I den overgangsperiode, hvor Arbejdsmarkedsstyrelsens fagsystemer udfases, indgår data i disse systemer i det i § 58, stk. 1, i den gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats nævnte fælles it-baserede datagrundlag.