Ændringslov nr. 172 af 12. marts 2008
Lov om ændring af forskellige love på Miljøministeriets område m.v.
(Undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifikationer m.v.)VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, foretages følgende ændring:
1. Efter § 89 a indsættes i kapitel 10:
»§ 90. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«
§ 2
I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007, foretages følgende ændring:
1. Efter § 71 indsættes:
»§ 71 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter, vand m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«
§ 3
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 28. september 2005, som ændret senest ved § 30 i lov nr. 551 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:
1. Efter § 58 a indsættes i kapitel 16:
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«
§ 4
I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1755 af 22. december 2006, foretages følgende ændring:
1. Efter § 58 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 12 a
Undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifikationer m.v.
§ 58 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til kemiske stoffer og produkter og andre varer m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«
§ 5
I lov nr. 493 af 9. juni 2004 om CO2-kvoter, som ændret senest ved lov nr. 554 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:
1. Efter § 35 indsættes:
»Undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifikationer m.v.
§ 35 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger m.v. eller betingelser for tildeling m.v. af kreditter eller kvoter, som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«
§ 6
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 3 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
§ 7
Givet på Christiansborg Slot, den 12. marts 2008
MARGRETHE R.
/ Troels Lund Poulsen