Ændringslov nr. 1337 af 19. december 2008

Den fulde tekst

Lov om ændring af ligningsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og registreringsafgiftsloven

(Smidiggørelse af 60-dages-reglen, dagsafgift for privat benyttelse af varebiler og afgiftsfritagelse for visse ledsagebiler)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 906 af 12. september 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »jf. dog § 9 B, stk. 3.« til: »jf. dog § 9 B, stk. 4.«

2. I § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »§ 9 B, stk. 3,« til: »§ 9 B, stk. 4,«.

3. I § 9 B, stk. 1, litra a, ændres »24« til: »12«.

4. I § 9 B indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Har den skattepligtige et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, anses befordringen for erhvervsmæssig, jf. stk. 1. Told- og skatteforvaltningen kan dog give den skattepligtige skriftligt pålæg om med fremadrettet virkning i indtil 12 måneder ved kørselsregnskab at dokumentere, at der er tale om erhvervsmæssig befordring som nævnt i stk. 1.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

5. I § 9 B, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

6. I § 16, stk. 4, 7. pkt., indsættes efter »1.-5. pkt.«: », medmindre der er betalt dagsafgift for privat benyttelse af bilen, jf. § 4 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.«

7. I § 16, stk. 4, indsættes efter 7. pkt.:

»Er dagsafgiften som nævnt i 7. pkt. betalt af arbejdsgiveren, skal den skattepligtige beskattes af værdien heraf, jf. stk. 3.«

8. I § 16, stk. 4, 8. pkt., der bliver 9. pkt., indsættes efter »højst 1 dag om ugen«: »eller i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder«.

§ 2

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 931 af 18. september 2008, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. For biler med en tilladt totalvægt på indtil 4 t omfattet af stk. 1, II, A, der ikke er registreret til hel eller delvis privat benyttelse, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at der for privat benyttelse af køretøjet betales en afgift på 225 kr. pr. dag, hvor køretøjet anvendes privat i indtil 20 dage pr. kalenderår. Der udstedes bevis for betalingen, som skal medbringes under kørsel med bilen den pågældende dag og på forlangende forevises politiet eller told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Betaling efter stk. 3 dækker de tilsvar, der følger af den private benyttelse af og rådighed over køretøjet den pågældende dag, og køretøjet anses fortsat som udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. Der kan ikke udstedes tilladelse til motorkøretøjer, der er fritaget for afgift efter denne lov eller fritaget for registreringsafgift efter § 2 i registreringsafgiftsloven.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af stk. 3 og 4.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

2. I § 4 indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 7:

»Stk. 8. For biler omfattet af stk. 1, II, A med en tilladt totalvægt på indtil 3,5 t indrettet med fast soveplads, betales afgift efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer, såfremt bilerne er specielt indrettet til erhvervsmæssig anvendelse som ledsagebil for særtransporter, jf. bekendtgørelse om særtransport. Biler som nævnt i 1. pkt. kan ikke registreres eller få tilladelse til privat anvendelse.«

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 9-11.

3. I § 4, stk. 8, der bliver stk. 11, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.

4. I § 23, stk. 2, nr. 1, ændres »stk. 6-8« til: »stk. 9-11«.

5. I § 23, stk. 2, nr. 5, ændres »anvendelse.« til: »anvendelse,«.

6. I § 23, stk. 2, indsættes som nr. 6:

»6) under kørslen undlader at medbringe et bevis udstedt efter § 4, stk. 3.«

§ 3

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk. 10. Stk. 1-9 finder tilsvarende anvendelse for biler med en tilladt totalvægt på indtil 3,5 t afgiftsberigtiget efter stk. 2 og indrettet med fast soveplads, såfremt bilerne er specielt indrettet til erhvervsmæssig anvendelse som ledsagebil for særtransporter, jf. bekendtgørelse om særtransport. Bilerne må ikke anvendes privat.«

Stk. 10-12 bliver herefter stk. 11-13.

2. I § 5, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 1-10« til: »stk. 1-11«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for ændringerne i ligningslovens § 16 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6 og 7, ændringerne i vægtafgiftslovens § 4 som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og ændringerne i vægtafgiftslovens § 23 som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4-6.

Givet på Amalienborg, den 19. december 2008

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Kristian Jensen