Betænkning over lovforslag nr. 2014/1 BTL 58 af 13. december 2014
Link til lovforslaget på Folketingets hjemmeside
Bilag 1 |
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 10. december 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love
(Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)]:
1. Ændringsforslag
Der er stillet 71 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget. Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 4, 5, 10, 14, 26, 30, 39-45, 47-49, 52, 53, 55, 58-60, 64, 67, 69 og 71. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3, 9, 11, 12, 15-25, 27, 31, 33, 34, 37, 46, 51, 54, 57, 61-63, 65 og 66. Derudover har Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget stillet ændringsforslag nr. 6-8, 28, 29, 32, 35, 36, 38, 50, 56, 68 og 70. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 13.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2014 og var til 1. behandling den 18. november 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 10. november 2014 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag 19. Den 12. november 2014 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
Danske Handicaporganisationer,
FOA og
SKS Applikation Service ApS m.fl.
Ministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 38 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Udvalget vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.
Et flertal i udvalget (V, S, RV, LA og KF) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de under nr. 1, 2, 4, 5, 10, 14, 26, 30, 39-45, 47-49, 52, 53, 55, 58, 64, 67, 69 og 71 stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (DF) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de under nr. 1, 2, 4, 5, 10, 14, 26, 30, 39-45, 47-49, 52, 53, 55 og 58 stillede ændringsforslag og det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for de under nr. 59, 60, 64, 67, 69 og 71 stillede ændringsforslag til lovforslag B.
Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de under nr. 1, 2, 4-8, 10, 11, 13-15, 17-26, 28-32, 35, 36, 38-50, 52-56, 58-60, 64 og 67-71 stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (EL) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Hvis de under nr. 3, 6-9, 11-13, 15-25, 27-29, 31-38, 46, 50, 51, 54, 56, 57, 61-63, 65, 66, 68 og 70 stillede ændringsforslag bliver forkastet ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslag A og B ved 3. behandling.
4. Politiske bemærkninger
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at for V, DF og KF har pejlemærkerne for en reform af beskæftigelsesindsatsen været:
– At pengene skulle bruges bedre.
– At det skulle kunne betale sig at arbejde.
– At de ledige hurtigere skulle tilbage i job.
– At den ledige skulle i centrum og
– at administrationen skulle gøres billigere og mere effektiv.
Det danske beskæftigelsessystem hører til blandt verdens dyreste. Vi bruger hvert år 8 mia. kr. på den aktive beskæftigelsesindsats, og dertil kommer udgifterne til administration og forsørgelse på omkring 72 mia. kr.
I en tid, hvor hver en krone i den offentlige sektor skal vendes for at sikre, at vi får mest muligt for pengene, er det afgørende, at vi bruger pengene der, hvor de gør størst gavn. Det fremmeste formål med den danske beskæftigelsesindsats er at få ledige tilbage i arbejde. Reformen sikrer, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og reel jobformidling, og at kommunerne og a-kasserne får flere frihedsgrader til at tilrettelægge en individuelt tilpasset indsats for de ledige. Ressourcer skal bruges på en bedre og mere effektiv måde, så flere kommer hurtigst muligt i beskæftigelse. Afgørende for V, DF og KF er det, at jobcentrene fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats.
Som led i den samlede beskæftigelsesreform gennemføres der med virkning fra 2016 en refusionsomlægning. V, DF og KF har lige fra dag et fastholdt, at der kan findes penge i beskæftigelsessystemet – penge, der kunne bruges på jobskabelse. Det er nu lykkedes. Vi får en mere effektiv beskæftigelsesindsats, der samlet set giver besparelser på 1,35 mia. kr. om året. Heraf kommer 800 mio. kr. om året fra en refusionsreform, der samlet set frem mod 2020 frigør 2,1 mia. kr. Endvidere styrker aftalen på lang sigt den strukturelle beskæftigelse med 3.000 personer og forbedrer BNP med 2,7 mia. kr.
Med beskæftigelsesreformen frigøres 2,1 mia. kr. til vækstinitiativer. Ydermere sikrer reformen, at beskæftigelsesindsatsen fortsat er forankret i jobcentrene og ikke i a-kasserne, og det fastslås, at virksomhedsservice og jobformidling skal være en kerneopgave for jobcentrene, så de ledige hurtigt kan komme i job og virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for. Det betyder, at jobcentrene i langt højere grad skal give direkte jobanvisning og i langt større omfang henvise til opkvalificering efter virksomhedernes behov. V, DF og KF støtter derfor dette lovforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler for så vidt angår lovforslag B, at DF ikke kan støtte L 58 B om ledighedsydelse. Dansk Folkeparti finder det forkert at stramme op på sanktioner over for folk, der har været igennem en lang proces for at få tilkendt fleksjob. Når de så ikke kan finde et fleksjob (mange får godkendt fleksjob helt ned til 40 minutter om ugen), bliver de sat på ledighedsydelse. Mange har en kognitiv lidelse, og andre er på grund af skader så hårdt ramt, at de egentlig burde have førtidspension.
Hvis de ikke kan leve op til kravene i L 58 B, kan de miste ledighedsydelsen. Det finder Dansk Folkeparti forkert, og DF mener, at regeringen slet ikke burde lave disse stramninger.
Dansk Folkeparti er ikke med i aftalen om førtidspension/fleksjobreformen, hvor ledighedsydelsen hører under. Derfor kan Dansk Folkeparti heller ikke støtte regeringens lovforslag L 58 B.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at beskæftigelsesreformen vil betyde en bedre hjælp til arbejdsløse end i dag, jf. SF’s indlæg ved 1. behandling af lovforslaget, hvor SF opregnede en række gode og vigtige fremskridt i reformen. SF mener imidlertid samtidig, at der er behov for at hjælpe arbejdsløse væsentlig bedre end med forligspartiernes forslag. Derfor har SF stillet tre ændringsforslag:
– A-kassen overtager kontaktforløbet med arbejdsløse det første halve år, fordi den er bedst til at løse opgaven, jf. uddybende bemærkninger til ændringsforslag nr. 6, 8, 13, 50 og 51.
– Antallet af obligatoriske samtaler det første halve år nedsættes fra de vildt overdrevne ni til tre, jf. uddybende bemærkninger til ændringsforslag nr. 7, 8, 13, 50, 51 og 56.
– Satsen under uddannelsesløft fra ufaglært til faglært hæves fra 80 til 100 pct. af den maksimale dagpengesats, så flere ufaglærte får råd til at gå i gang med den uddannelse til faglært, som samfundet har brug for, jf. uddybende bemærkninger til ændringsforslag nr. 28, 29, 32, 35, 36, 38, 50 og 51.
Med hensyn til 6 ugers jobrettet uddannelse mener SF, at beskæftigelsesreformens forslag er for snævert, med hensyn til hvor mange der får denne ret. Retten bør også gives til lønmodtagere med uddannelser inden for FTF- og AC-området. Da disse lønmodtagere imidlertid i forvejen har en hel del uddannelse, vurderer SF behovet som værende mindre. Det betyder, at hvor ufaglærte, faglærte og lønmodtagere med en forældet uddannelse ifølge reformen har retten til 6 ugers jobrettet uddannelse fra arbejdsløshedens start, kan FTF- og AC-grupperne efter SF’s opfattelse godt vente med at få denne ret til efter et halvt års arbejdsløshed. Men ønsket om en udvidelse er berettiget, for selv om man i forvejen har taget en videregående uddannelse – i mange tilfælde for en del år siden – vil der altid ske en udvikling inden for også disse fag, som betyder, at man har brug for efteruddannelse for at have de største muligheder for at komme i job. Dette er imidlertid ikke den model, som EL har foreslået i sit ændringsforslag vedrørende 6 ugers uddannelse. SF undlader derfor at stemme for dette ændringsforslag. SF støtter Enhedslistens ændringsforslag om at opretholde de hidtidige regler for jobrotation. SF mener dog, at der inden for uddannelsesområdet i forbindelse med jobrotation fortsat bør være mulighed for et euv-forløb – uden grundforløb og praktik – men SF støtter ikke, at jobrotation derudover kan bruges i forbindelse med erhvervsfaglige uddannelser.
SF finder det i øvrigt forkert, at forligspartierne ikke vil tilbyde den enkelte arbejdsløse at vælge imellem, om han/hun selv vil booke sine samtaler eller have en tidsplan for samtalernes afholdelse udleveret. Det store flertal vil givetvis selv booke samtalerne og nyde den fleksibilitet, som det giver. Men en mindre gruppe af arbejdsløse vil ikke være særlig fortrolige med it, eller de vil simpelthen være bange for at glemme at foretage bookingen, hvorfor de vil sætte pris på at få samtaleplanen udleveret.
Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at beskæftigelsesreformen indeholder nogle forbedringer, især på uddannelsesområdet. Enhedslisten ser positivt på, at reformen bl.a. indeholder følgende elementer:
– Erhvervsuddannelse til ufaglærte dagpengemodtagere over 30 år.
– Forbedringer for voksenlærlinge.
– Ret til læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus og realkompetencevurdering.
– En regional pulje til korte, erhvervsrettede uddannelser.
– Der skal ikke gives refusion til meningsløse kurser.
– Kommunerne har ikke pligt til at bruge anden aktør.
– Ret til løntilskudsjob eller virksomhedspraktik, som den arbejdsløse selv har fundet og
– afskaffelse af gentagen aktivering, så der kun er pligt til ét tilbud.
Der er imidlertid nogle alvorlige mangler i reformen, der bør rettes op:
– Ledige skal have fuld dagpengesats ved deltagelse i erhvervsuddannelse og ikke kun 80 pct. af dagpengesatsen.
– Kravet om, at uddannelsen skal gennemføres inden for dagpengeperioden, vil gøre det umuligt for mange at gennemføre en erhvervsuddannelse inden for den snævre tidsramme. I stedet skal ledige have lov til at fuldføre uddannelsen for egen regning, når dagpengeperioden er opbrugt.
– Lån til uddannelsesløft skal være rentefrit under uddannelsen.
– Forbedringerne for voksenlærlinge skal gælde for alle, uanset om de kommer fra arbejde eller er arbejdsløse.
– Retten til realkompetencevurdering skal gælde for alle uanset alder.
– Positivlisten til den regionale pulje til korte, erhvervsrettede uddannelser skal udarbejdes af de regionale arbejdsmarkedsråd.
– Der skal være en dispensationsadgang for ikkeordinære uddannelser, så kommunerne kan få refusion til f.eks. afklaringsforløb for alvorligt syge og ofre for ulykker.
– Der skal være ret (men ikke en pligt) til mere end ét tilbud i dagpengeperioden.
– Kontakten til den ledige skal de første 6 måneder foregå gennem a-kassen. I disse 6 måneder skal der holdes én cv-samtale og to rådighedssamtaler. Der skal kunne holdes flere samtaler, hvis a-kassen og den ledige finder det formålstjenligt. De ledige skal til hver en tid kunne bede om en individuel samtale i a-kassen. A-kasserne skal desuden kunne tilbyde de ledige andre arrangementer end individuelle samtaler, f.eks. workshops og besøg på arbejdspladser.
– 6 ugers jobrettet uddannelse skal ændres til 6 ugers selvvalgt uddannelse ud fra positivlisten for alle ledige.
– Som minimum skal alle AMU-kurser være på positivlisten.
– Vilkårene for jobrotation fastholdes på nuværende niveau, så der er adgang til jobrotation efter 3 måneders ledighed, så ansættelsen varer i 12 måneder, hvor man optjener ret til dagpenge, og så den nuværende refusion på 100 pct. bevares. Erhvervsfaglige uddannelser skal også kunne tages som led i jobrotation. Det gælder også for uddannelser uden skolepraktik.
– G-dagene skal afskaffes ved alle ansættelser, og arbejdsgiverne skal indbetale et beløb til en fælles pulje, der svarer til det sparede beløb.
– De nye rådighedsafprøvende tilbud skal fjernes fra lovgivningen.
– Adgang til brug af nyttejobs fjernes fra loven.
– Der bør være samme refusionsprocent for alle ydelser uanset ydelsens art, og uanset hvor længe man modtager ydelsen.
– De foreslåede sanktioner for en eller flere dages udeblivelse i tilbud skal fjernes. Udeblivelse fra et tilbud er alene en sag mellem den arbejdsløse og uddannelsesstedet eller arbejdsgiveren, og
– der bør oprettes et nationalt center for udvikling af rekruttering, undervisningsmetoder og teknologi for læse-, skrive-, regnesvage og ordblinde.
Enhedslisten har stillet en række ændringsforslag til lovforslaget. Såfremt forslagene vedtages, kan Enhedslisten stemme for lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:
A. »Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.)« omfattende § 1, nr. 1-69 og 72-104, § 2, § 3, nr. 1-16 og 23-29, og §§ 4-10.
B. »Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Joblog, sanktion ved udeblivelse fra tilbud samt 6 ugers jobrettet uddannelse for modtagere af ledighedsydelse)« omfattende § 1, nr. 5, 6, 70 og 71, og § 3, nr. 17-22, og §§ 8-10.
[Forslag om deling af lovforslag]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte forslag
Til § 1
2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 4 a, stk. 3, ændres »§ 22, stk. 5« til: »§ 22, stk. 6«.«
[Teknisk korrektion]
Af et mindretal (EL):
3) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 10 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »jobrettet« til: »selvvalgt«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 12]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
4) Nr. 5 affattes således:
»5. I § 10 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »rehabiliteringsplaner«: » m.v., tilmelding til 6 ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a«.«
[Teknisk korrektion og ændring som følge af delingen af lovforslaget]
5) Nr. 6 affattes således:
»6. I § 11, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 2, nr. 2,« til: »§ 2, nr. 1 og 2,«, og som 3. pkt. indsættes:
»Personer omfattet af § 2, nr. 1, kan dog dokumentere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens digitale joblog.««
[Ændring som følge af deling af lovforslaget ]
PrincipaltAf et mindretal (SF og EL):
6) Nr. 11 affattes således:
»11. Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen i de første 6 måneders sammenlagte ledighed afholde mindst to individuelle jobsamtaler efter § 16 med personen. Arbejdsløshedskassen kan dog efter en konkret vurdering af personens behov i stedet henvise personen til jobcenteret, som herefter afholder samtalerne.
Stk. 2. Ved den første samtale færdiggøres udarbejdelse af personens »Min Plan«. Hvis planen er udarbejdet under en samtale i arbejdsløshedskassen, skal den herefter godkendes af jobcenteret.
Stk. 3. Efter de første 6 måneders sammenlagte ledighed skal jobcenteret afholde jobsamtaler, hver gang personen har været ledig i sammenlagt 3 måneder.
Stk. 4. Senest når personen har været ledig i sammenlagt 16 måneder, skal der afholdes en jobsamtale ud over jobsamtalerne i stk. 3, hvor jobcenteret skal tilbyde personen en intensiveret indsats. Arbejdsløshedskassen deltager i samtalen, medmindre personen ikke ønsker det.
Stk. 5. Jobsamtaler efter stk. 3 kan afholdes tidligere eller op til 2 uger senere end de angivne tidspunkter. Der skal dog være afholdt mindst fire jobsamtaler, hver gang personen har været ledig i sammenlagt 12 måneder.
Stk. 6. Jobsamtaler efter stk. 1 og 3 kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.
Stk. 7. Personer skal selv booke jobsamtaler i arbejdsløshedskassen og jobcenteret i henholdsvis arbejdsløshedskassernes bookningssystemer og på »Min side« på Jobnet, bortset fra samtalen efter stk. 4. Henholdsvis arbejdsløshedskassen og jobcenteret kan dog efter en konkret vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis det vurderes, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som det vurderes vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om selvbooking og om afmelding som arbejdssøgende, hvis en person ikke selv booker jobsamtaler, og om fritagelse af personer fra pligten til selv at skulle booke jobsamtaler.««
[Ændring af kontaktforløb for dagpengemodtagere, således at arbejdsløshedskassen som udgangspunkt afholder kontaktforløbet med dagpengemodtagere de første 6 måneder]
Subsidiært7) Nr. 11 affattes således:
»11. Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal jobcenteret i de første 6 måneders sammenlagte ledighed afholde mindst én individuel jobsamtale efter § 16 med personen.
Stk. 2. Ved den første samtale fastlægges personens »Min Plan«.
Stk. 3. Efter de første 6 måneders sammenlagte ledighed skal jobcenteret afholde jobsamtale, hver gang personen har været ledig i sammenlagt 3 måneder.
Stk. 4. Senest når personen har været ledig i sammenlagt 16 måneder, skal der afholdes en jobsamtale ud over jobsamtalerne i stk. 3, hvor jobcenteret skal tilbyde personen en intensiveret indsats. Arbejdsløshedskassen deltager i samtalen, medmindre personen ikke ønsker det.
Stk. 5. Jobsamtaler efter stk. 3 kan afholdes tidligere eller op til 2 uger senere end de angivne tidspunkter. Der skal dog være afholdt mindst fire jobsamtaler, hver gang personen har været ledig i sammenlagt 12 måneder.
Stk. 6. Jobsamtaler efter stk. 1 og 3 kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.
Stk. 7. Personer skal selv booke jobsamtaler efter stk. 1 og 3 på »Min side« på Jobnet. Jobcenteret kan dog efter en konkret vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis det vurderes, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som det vurderes vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om selvbooking og om afmelding som arbejdssøgende, hvis en person ikke selv booker jobsamtaler, og om fritagelse af personer fra pligten til selv at skulle booke jobsamtaler.««
[Ændring af kontaktforløb for dagpengemodtagere, således at jobcenteret afholder kontaktforløbet, hvor dagpengemodtageren skal deltage i mindst en jobsamtale i de første 6 måneder]
8) Nr. 14 affattes således:
»14. § 19 ophæves.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6 og 7]
Af et mindretal (EL):
9) Nr. 16 og 22 udgår.
[Konsekvensændringer som følge af ændringerne fra jobrettet uddannelse til selvvalgt uddannelse]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
10) I nr. 16 ændres »stk. 2, 2. pkt.,« til: »stk. 2, 1. pkt.,«, og »§ 118, stk. 1, nr. 5,« udgår.
[Teknisk korrektion]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF):
11) Nr. 21 udgår.
[Rådighedsafprøvende tilbud for dagpengemodtagere udgår af lovgivningen]
Af et mindretal (EL):
12) Nr. 23 affattes således:
»23. § 26 a affattes således:
»§ 26 a. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan i op til 6 uger efter eget valg deltage i et selvvalgt kursus eller et selvvalgt uddannelsesforløb, der fremgår af en positivliste, jf. stk. 8.
Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed for personer, der er fyldt 25 år, og inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed for personer, der ikke er fyldt 25 år.
Stk. 3. Personen skal ved første jobsamtale have vejledning i arbejdsløshedskassen om valg af uddannelse efter positivlisten i stk. 8, hvis personen efterspørger det. Hvis personen tilkendegiver ønske om at benytte retten forud for første jobsamtale og efter cv-samtalen i arbejdsløshedskassen, jf. § 14, skal personen hurtigst muligt og senest 1 uge efter tilkendegivelsen til en samtale i arbejdsløshedskassen om vejledning om valg af selvvalgt uddannelse.
Stk. 4. Uanset stk. 3 kan en person, der er omfattet af stk. 1, og som er påbegyndt en uddannelse i en opsigelsesperiode, ved ledighedens indtræden fortsætte med uddannelsen som selvvalgt uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag, forudsat at uddannelsen kan tages som selvvalgt uddannelse.
Stk. 5. Kursusprisen for videregående uddannelser på positivlisten, jf. stk. 8, må ikke overstige et prisloft på 151.234,50 kr. eksklusive moms pr. årselev svarende til 3.780,86 kr. pr. fuldtidsuge (2015-niveau). Prisloftet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 6. Under deltagelse i selvvalgt uddannelse modtager personen dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 7. Arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at få uddannelse efter dette kapitel er opfyldt.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren udarbejder en landsdækkende positivliste med inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser og Beskæftigelsesrådet. Den landsdækkende positivliste indeholder alle arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), og afgrænser i øvrigt, hvilke kurser og uddannelsesforløb det er muligt at deltage i.
Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om selvvalgt uddannelse for ledige, administration af ordningen, dækning af deltagerbetaling, betaling af kost og logi samt befordringsgodtgørelse under deltagelse i uddannelse.
Stk. 10. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at rådighedsforpligtelsen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges for personer i selvvalgt uddannelse efter dette kapitel.««
[Retten til 6 ugers jobrettet uddannelse ændres til 6 ugers selvvalgt uddannelse ud fra positivlisten for alle ledige dagpengemodtagere]
Af et mindretal (SF):
13) I den i nr. 23 foreslåede affattelse af § 26 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter § 19 have vejledning i jobcenteret« til: »have vejledning«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6-8]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
14) I nr. 33 ændres i den indledende tekst »og § 68 e, stk. 2,« til: »§ 68 e, stk. 2, og § 70 a, stk. 1,«.
[Teknisk korrektion]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF):
15) I den under nr. 37 foreslåede affattelse af § 32 a, 2. pkt., udgår », der er fyldt 30 år«.
[Kravet om, at dagpengemodtagere skal være fyldt 30 år for at få ret til realkompetencevurdering, udgår]
Af et mindretal (EL):
16) Efter nr. 38 indsættes som nyt nummer:
»02. Efter § 32 a indsættes:
»§ 32 b. Der oprettes et nationalt center for udvikling af rekruttering, undervisningsmetoder og teknologi for læse-, skrive- og regnesvage og ordblinde.««
[Oprettelse af nationalt center for udvikling af rekruttering, undervisningsmetoder og teknologi]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF):
17) I den under nr. 39 foreslåede § 33 a udgår stk. 2.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
[Kravet om, at erhvervsuddannelser, der gives som tilbud under puljen til uddannelsesløft efter § 33 a, skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden, udgår]
18) Det under nr. 39 foreslåede § 33 b, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Det regionale arbejdsmarkedsråd udarbejder regionale positivlister, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
[De regionale arbejdsmarkedsråd udarbejder regionale positivlister]
19) Nr. 42-44 udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]
20) Efter nr. 76 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 84, stk. 1, 1. pkt., ændres »i hele« til: »efter §§ 85, 87 og 88 i«.«
[Dagpengemodtagere får fremover ret, men ikke pligt, til mere end ét tilbud i dagpengeperioden]
21) Efter nr. 80 indsættes som nyt nummer:
»04. Efter § 89 indsættes:
»Ret til efterfølgende tilbud
§ 90. Når en person, der er omfattet af §§ 85, 87 og 88, har afsluttet tilbuddet, har personen ret til tilbud efter kapitel 10-12, hvis personen anmoder herom.««
[Dagpengemodtagere får fremover ret, men ikke pligt, til mere end ét tilbud i dagpengeperioden]
22) Nr. 82-85, 87, 89 og 101 udgår.
[Vilkårene for jobrotation fastholdes]
23) Efter nr. 89 indsættes som nyt nummer:
»05. I § 98 b, stk. 5, udgår »ikke«.«
[Optjening af dagpengeret under jobrotationsforløb]
24) I den under nr. 94 foreslåede affattelse af § 98 g, stk. 1, udgår »for personer omfattet af § 98 e, stk. 1. For personer omfattet af § 98 e, stk. 2, udgør tilskuddet 30 kr. pr. time i praktiktiden«.
[Tilskud til arbejdsgivere i voksenlærlinges praktiktid]
25) Nr. 95 affattes således:
»95. § 98 g, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Tilskuddet i praktikperioder kan gives i hele den aftalte uddannelsesperiode.««
[Tilskudsperiodens længde under voksenlærlingeordningen]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
26) Nr. 98 og 99 udgår, og i stedet indsættes:
»98. § 118 affattes således:
»§ 118. Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 5, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 10, 12 og 13, når udgiften angår
1) tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling, jf. dog stk. 2-4 og §§ 122 a og 122 b,
2) undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,
3) udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a,
4) godtgørelse efter § 83,
5) 6 ugers jobrettet uddannelse, deltagerbetaling og kost og logi efter kapitel 8 a og
6) opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.
Stk. 2. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, for personer omfattet af § 2, nr. 1.
Stk. 3. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, men dog udgifter til tilbud efter § 32 a for personer omfattet af
1) § 2, nr. 2, i de første 9 måneder på kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp og
2) § 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate i de første 9 måneder på uddannelseshjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen.
Stk. 4. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, for personer omfattet af
1) § 2, nr. 2, i de første 24 måneder på kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp og
2) § 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate i de første 24 måneder på uddannelseshjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen.
Stk. 5. Rådighedsbeløbet opgøres som antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12 eller 6 ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a, men ikke personer, der deltager i tilbud efter §§ 33 a og 33 b, jf. stk. 6, ganget med driftsloftet i form af et beløb i hele kroner, som fastsættes på årets finanslov. Beskæftigelsesministeren offentliggør senest den 1. juli et foreløbigt driftsloft for det kommende finansår.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeriet offentliggør en opgørelse over det antal bruttoledige helårspersoner omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, som kommunen skal lægge til grund for beregningen af rådighedsbeløbet.««
[Konsekvensændringer som følge af lov nr. 720 af 25. juni 2014 og lovforslagets § 1, nr. 100, om refusion for driftsudgifter vedrørende tilbud efter §§ 33 a og 33 b]
Af et mindretal (EL):
27) I det under nr. 99 foreslåede § 118, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Kommunerne kan dog få ret til driftsrefusion i særlige tilfælde, hvor et afklarings- og vejledningsforløb forud for tilbud om ordinær uddannelse eller virksomhedsrettet tilbud er nødvendigt af hensyn til personens fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet.«
[Dispensationsadgang, så personer med behov for afklaring får mulighed for at deltage i et kvalificeret afklarings- og vejledningsforløb]
Til § 2
Af et mindretal (SF og EL):
28) Nr. 2 udgår.
[Konsekvens af ophævelsen af forslaget til § 48 a om udbetaling af højst 80 pct. af højeste dagpengesats ved deltagelse i et tilbud om erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats]
29) Nr. 3 udgår.
[Ledige skal have fuld dagpengesats ved deltagelse i et tilbud om erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
30) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»01. § 52 p, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget, arbejdsløshedskassen betaler 1/3, og private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3, når kommunen ikke bidrager til finansieringen, jf. § 52 o, stk. 2, eller bidrager til finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 70 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, stk. 1, 2. pkt.««
[Konsekvensændring]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF):
31) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 53, stk. 4, indsættes efter 2. pkt.:
»Dog medregnes beskæftigelse som vikar i forbindelse med jobrotation, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2.««
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 23]
Af et mindretal (SF og EL):
32) Nr. 7 udgår.
[Konsekvens af ophævelsen af forslaget til § 48 a]
Af et mindretal (EL):
33) Nr. 12 udgår.
[Sanktion for en eller flere dages udeblivelse fra tilbud udgår]
34) Nr. 13 udgår.
[Konsekvens af, at sanktion for en eller flere dages udeblivelse fra tilbud, udgår]
Af et mindretal (SF og EL):
35) Nr. 14 udgår.
[Konsekvens af ophævelsen af forslaget til § 48 a]
36) Nr. 15 udgår.
[Konsekvens af ophævelsen af reglerne om den særlige låneordning i forbindelse med uddannelsesløft]
Af et mindretal (EL):
37) Nr. 18 affattes således:
»18. § 84 ophæves.«
[G-dagene afskaffes]
Af et mindretal (SF og EL):
38) Nr. 22 udgår.
[Konsekvens af ophævelsen af reglerne om den særlige låneordning i forbindelse med uddannelsesløft]
Til § 3
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
39) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:
»01. Overskriften før § 50 affattes således:
»Min Plan« ved revalidering««
[Teknisk korrektion]
Til § 4
40) I det under nr. 3 foreslåede § 51, stk. 2, ændres »medlemmet« til: »den pågældende«.
[Sproglig ændring]
Til § 5
41) I det under nr. 3 foreslåede § 36, stk. 2, ændres »et ledigt medlem« til: »et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse«.
[Sproglig ændring]
Til § 7
42) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 59 b, stk. 4, ændres »stk. 5-7« til: »stk. 5 og 6«.«
[Teknisk korrektion]
43) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:
»02. I § 59 b, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk. 8 og 9« til: »stk. 7 og 8«.
03. I § 59, stk. 8, der bliver stk. 7, ændres »stk. 7, 2. pkt.« til: »stk. 6, 2. pkt.«, og »stk. 7« ændres til: »stk. 6«.
04. I § 59, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »stk. 7, 2. pkt.« til: »stk. 6, 2. pkt.«, og »stk. 7« ændres til: »stk. 6«.
05. I § 59, stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »stk. 8 og 9« til: »stk. 7 og 8«, og »stk. 7, 2. pkt.« ændres til: »stk. 6, 2. pkt.««
[Tekniske korrektioner]
Ny paragraf
44) Efter § 7 indsættes:
Ȥ 01
I lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Ny sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under sygdom m.v.) foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 41 og 42, ophæves.
2. § 5, nr. 2, ophæves.«
[Konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 26 og 30]
Til § 8
45) I stk. 1 ændres »67-71« til: »67-69«.
[Konsekvensændring som følge af delingen af lovforslaget]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF):
46) I stk. 2 udgår »16,« og »22,«, efter »76« indsættes: »nr. 03-05«, og »101-103« ændres til: »102-103«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9, 20-23 og 27]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
47) I stk. 2 ændres »80-99« til: »80-98«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 26]
48) I stk. 3 indsættes efter »§ 1, nr. 65 og 66,«: »§ 2, nr. 01,«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 30]
49) I stk. 4 indsættes efter »§ 1, nr. 1,«: »01,«, »§ 3, nr. 8, 9« ændres til: »§ 3, nr. 8, 01 og 9«, og »21 og 22« udgår.
[Konsekvensændring som følge af delingen af lovforslaget]
Af et mindretal (SF og EL):
50) I stk. 4 udgår »og § 16 b« og »§ 2, nr. 2, 3,«, og »§ 2, nr. 7, 12-16, 22,« ændres til: »§ 2, nr. 12 og 16«.
[Ikrafttrædelsesændring som konsekvens af ændringsforslag nr. 6, 7, 13, 28, 29, 32, 35, 36 og 38]
Af et mindretal (EL):
51) I stk. 4 udgår efter »20,« »21,«, »42-45« ændres til: »45«, og »§ 52 h, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 7, 12-16, 22, § 3, nr. 8, 9, 21 og 22,« ændres til: »§ 52 h, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 16, § 3, nr. 8, 9,«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6, 11, 19, 28, 29, 32-36 og 38]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
52) I stk. 5 udgår »og § 3, nr. 18-20«.
[Konsekvensændring som følge af delingen af lovforslaget]
Til § 9
53) I stk. 1 udgår »og 71«.
[Konsekvensændring som følge af delingen af lovforslaget]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF):
54) Stk. 6-8 og 10 udgår.
Stk. 9 bliver herefter stk 6, og stk. 11-13 bliver stk. 7-9.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 22]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
55) I stk. 11 udgår »samt § 3, nr. 21 og 22,«.
[Konsekvensændring som følge af delingen af lovforslaget]
Til § 10
Af et mindretal (SF og EL):
56) Stk. 1 affattes således:
»Stk. 1. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som den 1. juli 2015 har haft mindre end 6 måneders sammenlagt ledighed, skal der i perioden frem til det tidspunkt, hvor den sammenlagte ledighed udgør 6 måneder,
1) afholdes mindst to jobsamtaler efter § 16 a, stk. 1, hvis personen ikke har deltaget i jobsamtaler i jobcenteret,
2) afholdes mindst én jobsamtale efter § 16 a, stk. 1, hvis personen har deltaget i en jobsamtale i jobcenteret, eller
3) afholdes jobsamtaler efter behov, hvis personen har deltaget i mindst to jobsamtaler i jobcenteret.«
[Overgangsregel som konsekvens af ændringsforslag nr. 6]
Af et mindretal (EL):
57) Stk. 3 affattes således:
»Stk. 3. En person, som inden den 1. januar 2015 havde ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter de hidtidige regler, kan benytte sig af retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter den i § 26 a som affattet ved § 1, nr. 23, foreslåede ordning, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Perioder med deltagelse i selvvalgt uddannelse efter de hidtidige regler og efter den foreslåede ordning om selvvalgt uddannelse kan tilsammen højst udgøre i alt 6 uger. Det er tilstrækkeligt, at uddannelsesforløbet kan afsluttes inden for den periode, som uddannelsesforløbet skulle være afsluttet inden for efter de hidtidige regler.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 12]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
58) I stk. 3 ændres »§§ 26 a og 73 b« til: »§ 26 a«, og »og 71« udgår.
[Konsekvensændring som følge af delingen af lovforslaget]
c
Ændringsforslag til det under B nævnte forslag
Til § 1
59) Nr. 5 affattes således:
»5. I § 10 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »rehabiliteringsplaner«: »m.v., tilmelding til 6 ugers jobrettet uddannelse efter § 73 b«.«
[Teknisk korrektion og ændring som følge af delingen af lovforslaget]
60) Nr. 6 affattes således:
»6. I § 11, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som er ledige, skal løbende dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog på »Min side« på Jobnet, jf. dog § 75, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.««
[Konsekvensændring som følge af delingen af lovforslaget]
Af et mindretal (EL):
61) Nr. 70 udgår.
[Ændring som følge af ændring fra jobrettet til selvvalgt uddannelse og som følge af deling]
62) Den under nr. 71 foreslåede affattelse af § 73 b, stk. 1, affattes således:
»Personer, der er visiteret til fleksjob, kan inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed i op til 6 uger deltage i et selvvalgt kursus eller et selvvalgt uddannelsesforløb, der fremgår af en positivliste, jf. § 26 a, stk. 8.«
[Retten til 6 ugers jobrettet uddannelse ændres til 6 ugers selvvalgt uddannelse ud fra positivlisten for alle ledige fleksjobvisiterede]
63) I den under nr. 71 foreslåede affattelse af § 73 b, stk. 4, ændres »jobrettet« til: »selvvalgt«.
[Retten til 6 ugers jobrettet uddannelse ændres til 6 ugers selvvalgt uddannelse ud fra positivlisten for alle ledige fleksjobvisiterede]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
64) Efter nr. 71 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 118 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, ændres »selvvalgt« til: »jobrettet«.«
[Konsekvensændring som følge af delingen af lovforslaget]
Til § 3
Af et mindretal (EL):
65) Nr. 21 udgår.
[Periodesanktion ved en ledighedsydelsesmodtagers udeblivelse fra tilbud udgår]
66) Nr. 22 udgår.
[Opgørelse af periodesanktion ved en ledighedsydelsesmodtagers udeblivelse fra tilbud udgår]
Til § 8
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
67) Paragraffen affattes således:
Ȥ 8
Stk. 1. Lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 3, nr. 21 og 22, træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 6, og § 3, nr. 18-20.«
[Konsekvens som følge af delingen af lovforslaget]
Af et mindretal (SF og EL):
68) I stk. 4 udgår »21 og 22,«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 65 og 66]
Til § 9
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
69) Paragraffen affattes således:
Ȥ 9
Stk. 1. § 1, nr. 71, finder anvendelse for alle uddannelsesforløb, hvor der er truffet afgørelse om ret til et uddannelsesforløb fra og med den 12. november 2014, hvis uddannelsesforløbet skal påbegyndes den 1. januar 2015 eller senere. Påbegyndes uddannelsesforløbet før den 1. januar 2015, finder de hidtil gældende regler anvendelse. For uddannelsesforløb, hvor der er truffet afgørelse om ret til et uddannelsesforløb før den 12. november 2014, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. § 3, nr. 21 og 22, finder anvendelse på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som påbegyndes den 1. juli 2015 eller senere.«
[Konsekvens som følge af delingen af lovforslaget]
Af et mindretal (SF og EL):
70) I stk. 11 udgår »samt § 3, nr. 21 og 22,«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 65 og 66]
Til § 10
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
71) Paragraffen affattes således:
Ȥ 10
En person, som inden den 1. januar 2015 havde ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter de hidtidige regler, kan benytte sig af retten til 6 ugers jobrettet uddannelse efter § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 71, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Perioder med deltagelse i selvvalgt uddannelse og perioder med deltagelse i jobrettet uddannelse kan tilsammen højst udgøre i alt 6 uger. Det er tilstrækkeligt, at uddannelsesforløbet kan afsluttes inden for den periode, som uddannelsesforløbet skulle være afsluttet inden for efter de hidtidige regler.«
[Konsekvens som følge af delingen af lovforslaget]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget i to lovforslag. Det ene, lovforslag A, indeholder ændringerne om udmøntningen af beskæftigelsesreformen samt en række yderligere elementer.
Lovforslag B indeholder ændringer, i form af at modtagere af ledighedsydelse skal anvende joblog på Jobnet som led i deres aktive jobsøgning, fleksjobvisiteredes ret til 6 ugers jobrettet uddannelse og indførelse af periodesanktion for ledighedsydelsesmodtagere, som udebliver fra tilbud. Baggrunden for disse forslag er bl.a., at det i forbindelse med forliget om førtidspension og fleksjob blev aftalt, at reglerne for ledige i fleksjobordningen i videst muligt omfang skal være parallelle med de tilsvarende regler for forsikrede ledige. Disse ændringer er ikke en del af forliget vedrørende beskæftigelsesreformen. Lovforslaget medfører forslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 2
Der er tale om en teknisk korrektion, som følge af at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i § 22. Henvisningen i § 4 a, stk. 3, skal derfor rettelig være til § 22, stk. 6.
Til nr. 3, 9, 12, 57, 62 og 63
Det er en stor forringelse, at det ikke længere er alle dagpengemodtagere, der har ret til 6 ugers uddannelse. Og det er en forringelse, at man ikke længere frit kan vælge uddannelse, men skal vælge fra en positivliste. I stedet bør alle arbejdsløse have ret til frit at vælge 6 ugers uddannelse. Som minimum bør alle AMU-kurser være på positivlisten.
Forringelserne rammer modtagere af ledighedsydelse særligt hårdt, da der i denne gruppe er mange med videregående uddannelse, som nu bliver afskåret fra uddannelse.
Til nr. 4
Der er tale om en teknisk korrektion som følge af en forkert indsættelse af teksten i § 10 a og af delingen af lovforslaget i lovforslag A og B. Henvisningen til § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats flyttes til lovforslag B.
Til nr. 5
Der er tale om en ændring som følge af delingen af lovforslaget, således at det foreslåede 4. pkt. udgår af bestemmelsen og i stedet flyttes til lovforslag B.
Til nr. 6, 8, 13, 50 og 51
A-kasserne er de bedste til at hjælpe arbejdsløse i det første halve år af arbejdsløshedsperioden. De kender medlemmernes hidtidige arbejdssted, deres kvalifikationer og deres behov for efteruddannelseskurser. Men de kender også branchen, arbejdsgiverne og arbejdsmuligheder i området bedst.
I konkrete tilfælde kan der være brug for, at a-kassen beslutter, at den arbejdsløse fra begyndelsen skal have sit kontaktforløb i jobcenteret. Dette kan f.eks. skyldes, at den branche, som den arbejdsløse hidtil har arbejdet i, ikke længere findes i området, hvilket udløser behov for et sporskifte. Eller det kan skyldes, at den arbejdsløse også har andre problemer end ledighed.
Forslaget om at overlade opgaven til a-kassen under det første halve års arbejdsløshed indgik i SR-regeringens eget udspil til beskæftigelsesreform, men blev desværre forhandlet væk af de borgerlige partier. Ændringsforslaget indebærer, at a-kassen i det første halve års arbejdsløshed skal holde tre obligatoriske samtaler med den arbejdsløse. A-kassen kan dog efter behov indkalde til flere samtaler.
Til nr. 7, 8, 13, 50, 51 og 56
Mange arbejdsløse finder selv et job. Derfor vil lovforslagets ni samtaler i jobcenter og a-kasse tilsammen i ledighedens første halve år i mange tilfælde være meningsløse/spild af tid. En så overdreven brug af samtaler, som alle tvinges til at gennemgå, må betegnes som et samtale-cirkus. KL har beregnet, at der i jobcentrene bliver tale om 400.000 ekstra samtaler årligt sammenlignet med i dag.
Ni obligatoriske samtaler på et halvt år er desuden i strid med den erklæring, som partierne bag beskæftigelsesreformen selv er kommet med, om, at der skal ske en langt mere individuelt tilpasset hjælp ud fra en konkret vurdering. Man har argumenteret for, at one-size-fits-all-modellen har været en dårlig udnyttelse af ressourcerne, hvilket man har så evigt ret i.
Ændringsforslaget, som nedsætter antallet af obligatoriske samtaler i a-kasse og jobcenter til tre i stedet for ni det første halve år, lever derimod op til princippet om at vurdere behovet i hvert enkelt tilfælde. Forslaget indebærer, at i de tilfælde, hvor der måtte være brug for flere samtaler – hvilket en mindre gruppe af arbejdsløse vil have brug for – kan jobcenteret fastsætte et forøget antal. Dermed bruges ressourcerne på de arbejdsløse, der har størst behov, så man undgår at bruge mange årsværk på samtaler, der er overflødige.
Til nr. 10
Der er tale om en teknisk korrektion, således at der sker en korrekt henvisning til stk. 2, 1. pkt.
Da lovens § 118 affattes på ny i ændringsforslag nr. 26, foretages de nødvendige konsekvensrettelser i nr. 26, hvortil der henvises.
Til nr. 11 og 19
Tilbud bør være positive og skal ikke anvendes negativt som straf, som det nu vil ske med de nye »rådighedsafprøvende tilbud«. Herved får jobcenteret både ret og pligt til at foretage rådighedsvurdering, hvor det ellers er a-kassens opgave. Reglerne om nytteindsats skal ikke omfatte dagpengemodtagere.
Til nr. 14
Der er tale om en teknisk korrektion som følge af en manglende konsekvensrettelse af, at den gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats erstattes af ny lovgivning i det samtidig fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Til nr. 15
Arbejdsløse under 30 år kan have lige så stort behov for realkompetencevurdering som arbejdsløse over 30 år. Derfor bør retten til realkompetencevurdering gælde for alle uanset alder.
Til nr. 16
Det er lykkedes at inspirere mange nye borgere til at deltage i uddannelse for læse-, skrive- og regnesvage og ordblinde. Dette vigtige arbejde bør fortsættes, bedst i regi af et egentligt nationalt center, hvor man samtidig kan opsamle, rekruttere og udvikle undervisningsmetoder og teknologi for læse-, skrive- og regnesvage og ordblinde. Det er en stor overvindelse at erkende et læsehandicap eller ordblindhed. Derfor skal der gøres en ekstra indsats for at give tilbud om test og undervisning over for både unge, arbejdsløse og mennesker i arbejde.
Til nr. 17
Kravet om, at uddannelsen skal gennemføres inden for dagpengeperioden, vil gøre det umuligt for mange at gennemføre en erhvervsuddannelse inden for den snævre tidsramme. Realistisk vil mange først starte nogle måneder inde i ledighedsforløbet. I stedet skal de arbejdsløse have lov til at fuldføre uddannelsen for egen regning, når dagpengeperioden er opbrugt.
Til nr. 18
Det bør være de regionale arbejdsmarkedsråd, som har førstehåndskendskab til det regionale arbejdsmarked og behovene for målrettede uddannelsesforløb, der udarbejder positivlisten.
Til nr. 20, 21 og 46
Det er godt, at den gentagne pligtaktivering afskaffes, men det er en forringelse, at de arbejdsløse nu kun har ret til ét tilbud i hele dagpengeperioden. Enhedslisten kan frygte, at mange kommuner af sparehensyn vil afslå at bevilge flere tilbud. De arbejdsløse bør have ret til flere tilbud, hvis de ønsker det.
Til nr. 22, 23, 31 og 54
Jobrotationsordningen bliver ramt af massive forringelser: Der kræves nu 6 måneders ledighed mod i dag 3 måneder. Ansættelsen kan kun vare i 6 måneder mod i dag 12 måneder. Kommunerne får kun 60 pct.s refusion, hvor de i dag får 100 pct.s refusion. Alle disse forringelser bevirker, at jobrotation bliver mindre attraktiv for både arbejdsgiverne, de arbejdsløse og kommunerne. Derfor bør disse forringelser tages af bordet. Det bør også stadig være muligt at tage erhvervsfaglige uddannelser som led i jobrotation.
Til nr. 24 og 25
Der indføres store forbedringer for de voksenlærlinge, der kommer fra arbejdsløshed. Uddannelsen kan være inden for alle brancher og behøver ikke længere at være på en liste med behov for arbejdskraft, tilskuddet hæves fra 30 til 40 kr. i timen, og tilskudsperioden udvides fra 2 år til hele uddannelsesperioden. Men disse forbedringer gælder ikke for de lærlinge, der kommer fra arbejde. Forskelsbehandlingen af voksenlærlingene bør ophæves, således at forbedringerne komme alle voksenlærlinge til gode, uanset om de kommer fra arbejde eller arbejdsløshed.
Til nr. 26
Af lovtekniske årsager foreslås en nyaffattelse af lovens § 118.
I bestemmelsen foreslås indarbejdet
– de hidtil foreslåede ændringer i § 118, som fremgik af § 1, nr. 98 og 99, i lovforslag L 58 – forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.) og en yderligere konsekvensændring i bestemmelsens stk. 5, og
– ændringer som affattet i § 1, nr. 41 og 42, i lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Ny sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under sygdom m.v.), som træder i kraft den 1. januar 2015.
Da reglerne i lov nr. 720 af 25. juni 2014 endnu ikke er trådt i kraft, er det nødvendigt at affatte dem på ny for at konsekvensændre dem.
I stk. 1 og 2 er således indarbejdet de hidtil foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 98 og 99, om, at statens refusion for driftsudgifter, for så vidt angår tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 2, reduceres fra 50 pct. til 0 pct., samt henvisningen til lovforslagets § 1, nr. 100, for så vidt angår refusion for tilbud om uddannelse omfattet af uddannelsesløftet og den regionale uddannelsespulje, jf. forslagene til §§ 33 a og 33 b.
Der er endvidere indarbejdet de ændringer som affattet i § 1, nr. 41, i lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love. Det foreslås endvidere, at en henvisning til § 73 b udgår af § 118, stk. 1, nr. 5. Denne henvisning udgik ved en fejl ikke i lov nr. 720 af 25. juni 2014. Herudover er der foretaget konsekvensrettelser som følge af indsættelse af nyt stk. 2 i § 118, hvorefter henvisningen i stk. 1 til stk. 4 skal ændres til stk. 5, og som følge af at selvvalgt uddannelse ændres til jobrettet uddannelse.
Som følge af forslaget om indsættelsen af nyt stk. 2 bliver bestemmelsens gældende stk. 2-5 til stk. 3-6.
Stk. 3 og 4 er en gengivelse af gældende regler i bestemmelsens nuværende stk. 2 og 3.
Stk. 5 og 6 er en gengivelse af reglerne i bestemmelsens nuværende stk. 4 og 5 som affattet ved § 1, nr. 42, i lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love, som træder i kraft den 1. januar 2015. Da reglerne endnu ikke er trådt i kraft, er det nødvendigt at affatte dem på ny for at konsekvensændre dem som følge af indsættelse af nyt stk. 2. Derudover foretages konsekvensændring, som følge af at selvvalgt uddannelse ændres til jobrettet uddannelse.
I stk. 5 foreslås en yderligere konsekvensændring. Som følge af forslaget i stk. 1 om, at driftsrefusionen for tilbud om uddannelse omfattet af uddannelsesløftet og den regionale uddannelsespulje gives efter §§ 122 a og 122 b, hvoraf det fremgår, at der inden for puljerne ydes driftsrefusion på 80 pct. til kommunernes udgifter til sådanne tilbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 100, foreslås det, at personer, der deltager i sådanne tilbud, ikke medregnes ved beregningen af rådighedsbeløbet for kommunerne efter § 118, stk. 5. Der er således tale om en konsekvensændring som følge af de særlige regler om driftsrefusion i lovforslagets § 1, nr. 100.
Til nr. 27
Enhedslisten er tilfredse med, at meningsløse kurser forsvinder, idet der ikke længere gives refusion til disse kurser, men der bør være en dispensationsadgang, således at personer, der f.eks. på grund af sociale eller helbredsmæssige problemer har brug for en afklaring forud for deltagelse i uddannelses- eller virksomhedstilbud, får mulighed for at deltage i et kvalificeret vejlednings- og afklaringsforløb.
Til nr. 28, 29, 32, 35, 36, 38, 50 og 51
Når en lønmodtager bliver fyret, mister sin hidtidige løn og kommer på dagpenge, er der ofte tale om et tab i indtægt på f.eks. 5.000-8.000 eller 10.000 kr. pr. måned før skat. Overgangen til dagpenge er derfor i forvejen for de fleste en så væsentlig nedgang i indtægt, at der skal ske en stor tilpasning af familiens udgifter.
Forligspartierne bag beskæftigelsesreformen foreslår i L 58, at man under uddannelse kun får 80 pct. af den maksimale dagpengesats. En sådan yderligere indtægtsnedgang under uddannelse på godt 3.000 kr. pr. måned før skat i f. eks. 1½ år vil gøre det umuligt for mange familier at få det til at løbe rundt. Derfor vil mange blive afholdt fra at deltage i uddannelsen til faglært af økonomiske årsager, hvilket både er brandærgerligt og imod samfundets interesser.
Samfundet har en klar interessere i, at mange flere ufaglærte bliver faglærte. Dette skyldes, at samfundet i fremtiden har brug for flere faglærte. Men det skyldes også, at arbejdsløsheden blandt faglærte er markant lavere end blandt ufaglærte, ligesom faglærtes arbejdsløshedsperioder i gennemsnit er kortere end ufaglærtes. Derfor er der brug for, at mange ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse bliver interesserede i at bruge dette uddannelsesløft, hvilket ændringsforslaget om fuld dagpengesats under uddannelsen vil bidrage væsentligt til.
Til nr. 30
Som konsekvens af, at det i lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås at ophæve § 52 o, 4. og 5. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om kommunernes 100 pct.s medfinansiering af udgiften til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 6, at affatte lovens § 52 p, stk. 3, om private arbejdsgiveres og arbejdsløshedskassers medfinansiering af ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse på ny. I nyaffattelsen af lovens § 52 p, stk. 3, henvises der til lovens § 52 o, 2. pkt. Det følger af lovforslagets § 8, stk. 1, at nyaffattelsen af lovens § 52 p, stk. 3, foreslås at træde i kraft den 29. december 2014.
Det følger af § 5, nr. 1, i lov nr. 720 af 25. juni 2014, at der indsættes et stk. 2 i lovens § 52 o, og det foreslås i § 5, nr. 2, i lov nr. 720 af 25. juni 2014, at henvisningen i lovens § 52 p, stk. 3, skal udvides til også at omfatte lovens § 52 o, stk. 2. Lovændringen træder i kraft den 5. januar 2015.
Som følge af at der i henvisningen til lovens § 52 o, 2. pkt., i lovforslagets § 2, nr. 6, ikke er indarbejdet, at § 52 o fra den 5. januar 2015 består af to stykker, foreslås det at nyaffatte lovens § 52 p, stk. 3, påny til ikrafttræden den 5. januar 2015. I den foreslåede nyaffattelse af lovens § 52 p, stk. 3, er ændringen, som følger af § 5, nr. 2, i lov nr. 720 af 25. juni 2014, indarbejdet.
Den foreslåede affattelse af lovens § 52 p, stk. 3, svarer i øvrigt til affattelsen af § 52 p, stk. 3, i lovforslagets § 2, nr. 6.
Til nr. 33, 34, 65 og 66
Der er i forvejen sanktioner, hvis man ikke påbegynder, eller hvis man ophører i, et tilbud. De foreslåede sanktioner for udeblivelse i tilbud er overflødige. Så længe man deltager i tilbuddet, må udeblivelsen være en sag mellem den arbejdsløse og uddannelsesstedet eller arbejdsgiveren.
Til nr. 37
Enhedslisten er principielt enig i, at G-dage bør afskaffes; det bør dog ske således, at arbejdsgiverne i stedet skal indbetale til en fælles pulje. Men Enhedslisten kan ikke støtte, at G-dagene kun afskaffes ved korte ansættelser, fordi det vil stimulere væksten i korte ansættelser og vikaransættelser. Desuden bør alle G-dage afskaffes i et hug, da den gradvise afskaffelse vil øge det administrative bøvl.
Til nr. 39
Der er tale om en teknisk korrektion, idet jobplanen med nærværende lovforslag skifter navn til »Min Plan«.
Til nr. 40
Der er tale om en sproglig ændring, som sikrer, at den foreslåede § 51, stk. 2, sprogligt er tilpasset den gældende § 51.
Til nr. 41
Der er tale om en sproglig ændring, som sikrer, at den foreslåede § 36, stk. 2, sprogligt er tilpasset den gældende § 36.
Til nr. 42 og 43
Der er tale om tekniske korrektioner, idet henvisningerne i § 59, stk. 4-10, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ved en fejl ikke er blevet konsekvensrettet som følge af lovforslagets § 7, nr. 2, hvor § 59, stk. 6, foreslås ophævet, hvorved bestemmelsens stk. 7-11 herefter bliver stk. 6-10.
Til nr. 44
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 26, hvor der foreslås en nyaffattelse af § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvori de ændringer, der er foretaget ved § 2, nr. 41 og 42, i lov nr. 720 af 25. juni 2014, foreslås indarbejdet.
Det foreslås derfor, at § 2, nr. 41 og 42, i lov nr. 720 af 25. juni 2014, ophæves.
Til nr. 2
Efter § 5, nr. 1, i lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Ny sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under sygdom m.v.), indsættes der et stk. 2 i § 52 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorefter kommunerne ikke skal bidrage til finansieringen af udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der udbetales under de første 14 dages sygdom.
Det foreslås i § 5, nr. 2, i lov nr. 720 af 25. juni 2014, at henvisningen i lovens § 52 p, stk. 3, skal udvides til også at omfatte lovens § 52 o, stk. 2, således at private arbejdsgivere og arbejdsløshedskasserne skal medfinansiere ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der udbetales under de første 14 dages sygdom. Lovændringerne træder i kraft den 5. januar 2015.
Som konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 01, hvor det foreslås at nyaffatte lovens § 52 p, stk. 3, med ikrafttræden den 5. januar 2015, og hvor ændringen, som følger af § 5, nr. 2, i lov nr. 720 af 25. juni 2014, er indarbejdet, foreslås det at ophæve § 5, nr. 2, i lov nr. 720 af 25. juni 2014.
Til nr. 45
Som følge af delingen af lovforslaget ændres § 8, stk. 1, således at henvisningen til § 1, nr. 67-71, ændres til § 1, nr. 67-69, idet nr. 70 og 71 overflyttes til lovforslag B, da bestemmelserne drejer sig om 6 ugers jobrettet uddannelse til fleksjobvisiterede.
Til nr. 47
Som følge af ændringsforslag nr. 7 udgår lovforslagets § 1, nr. 99. Det foreslås konsekvensrettet i ikrafttrædelsesbestemmelsen.
Til nr. 48
Det foreslås, at ændringen i § 2, nr. 01, træder i kraft den 5. januar 2015. Dette er i overensstemmelse med ikrafttræden af § 5, nr. 2, i lov nr. 720 af 25. juni 2014, som ophæves. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget til § 2, nr. 01. Der henvises til bemærkningerne i lovforslaget.
Til nr. 49
Det foreslås, at ændringen i § 1, nr. 01, hvor der sker en konsekvensændring som følge af indsættelse af nyt stk. 4 i § 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ændringen i § 3, nr. 01, om ændring af jobplan til »Min Plan«, træder i kraft den 1. juli 2015. Dette er i overensstemmelse med ikrafttrædelsestidspunkterne for ændringen i § 22 og ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen fra jobplan til »Min Plan«, jf. forslaget til § 8, stk. 4, i lovforslaget.
Samtidig flyttes § 3, nr. 20 og 21, til lovforslag B, idet bestemmelserne vedrører forslaget om, at modtagere af ledighedsydelse skal kunne gives en periodesanktion, når de uden rimelig grund udebliver fra et tilbud. Der henvises til bemærkningerne i lovforslaget.
Til nr. 52
Som en konsekvens af delingen af lovforslaget flyttes henvisningen i forslagets § 8, stk. 5, til § 3, nr. 18-20, til lovforslag B, da bestemmelserne omhandler modtagere af ledighedsydelses brug af joblog på Jobnet, når de skal dokumentere deres aktive jobsøgning. Der henvises til bemærkningerne i lovforslaget.
Til nr. 53
Som følge af delingen af lovforslaget udgår »og 71« af lovforslagets § 9, stk. 1, da reglerne om selvvalgt uddannelse flyttes til lovforslag B. Der henvises til bemærkningerne i lovforslaget.
Til nr. 55
I forslaget til § 9, stk. 11, udgår henvisningen til § 3, nr. 21 og 22, som vedrører periodesanktionen til ledighedsydelsesmodtagere, som uden rimelig grund udebliver fra et tilbud. Disse bestemmelser er som følge af delingen af lovforslaget flyttet til lovforslag B. Der henvises til bemærkningerne i lovforslaget.
Til nr. 58
I forslaget til § 10, stk. 3, udgår henvisning til § 73 b og nr. 71 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som følge af delingen af lovforslaget, idet disse bestemmelser vedrører 6 ugers jobrettet uddannelse for fleksjobvisiterede. Der henvises til bemærkningerne i lovforslaget.
Til nr. 59
Som følge af delingen af lovforslaget er henvisningen til 6 ugers jobrettet uddannelse for fleksjobvisiterede i § 73 b indsat i forslaget til § 10 a, stk. 1, 2. pkt., i lovforslag B. Der henvises til bemærkningerne i lovforslaget. Ved 3. behandling af lovforslaget vil der efter vedtagelse af lovforslag A af lovtekniske grunde skulle fremsættes ændringsforslag til denne bestemmelse.
Til nr. 60
Som følge af delingen af lovforslaget er der indsat et nyt 3. pkt. i forslaget til § 11, stk. 4, i lovforslag B. Den foreslåede ændring indebærer, at ledige fleksjobvisiterede skal dokumentere deres jobsøgning i en joblog på Jobnet. Der henvises til bemærkningerne i lovforslaget til § 1, nr. 6. Ved 3. behandling af lovforslaget vil der efter vedtagelse af lovforslag A af lovtekniske grunde skulle fremsættes ændringsforslag til denne bestemmelse.
Til nr. 61
Ændringsforslaget er en konsekvens af opretholdelsen af selvvalgt uddannelse.
Til nr. 64
Som følge af forslaget til ændring af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats konsekvensændres 6 ugers selvvalgt uddannelse til 6 ugers jobrettet uddannelse i forslaget til ændring af § 118 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2. § 118 a blev indsat i § 2 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, som udmøntede sygedagpengereformen. § 118 a træder i kraft den 1. januar 2015.
Til nr. 67, 69 og 71
Som følge af delingen af lovforslaget foretages der ændringer i ikrafttrædelsesbestemmelserne i §§ 8-10.
Til § 8
I stk. 1 foreslås det, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog forslagene til ikrafttrædelse, stk. 2 og 3.
Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 21 og 22, træder i kraft den 1. juli 2015. Der henvises til bemærkningerne i lovforslaget til § 8, stk. 4.
I stk. 3 foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 6, og § 2, nr. 18-20. Der henvises til bemærkningerne i lovforslaget til § 8, stk. 5.
Til § 9
I stk. 1 foreslås det, at § 1, nr. 71, finder anvendelse for alle uddannelsesforløb, hvor der er truffet afgørelse om ret til et uddannelsesforløb fra og med den 12. november 2014, hvis uddannelsesforløbet skal påbegyndes den 1. januar 2015 eller senere. Påbegyndes uddannelsesforløbet før den 1. januar 2015, finder de hidtil gældende regler anvendelse. For uddannelsesforløb, hvor der er truffet afgørelse om ret til et uddannelsesforløb før den 12. november 2014, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Der henvises til bemærkningerne i lovforslaget til § 9, stk. 1.
I stk. 2 foreslås det, at § 3, nr. 21 og 22, finder anvendelse på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som påbegyndes den 1. juli 2015 eller senere. Der henvises til bemærkningerne i lovforslaget til § 9, stk. 11.
Til § 10
Det foreslås, at en person, som inden den 1. januar 2015 havde ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter de hidtidige regler, kan benytte sig af retten til 6 ugers jobrettet uddannelse efter § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 71, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Perioder med deltagelse i selvvalgt uddannelse og perioder med deltagelse i jobrettet uddannelse kan tilsammen højst udgøre i alt 6 uger. Det er tilstrækkeligt, at uddannelsesforløbet kan afsluttes inden for den periode, som uddannelsesforløbet skulle være afsluttet inden for efter de hidtidige regler. Der henvises til bemærkningerne i lovforslaget til § 10, stk. 3.
Til nr. 68 og 70
Ændringsforslaget er konsekvenser af ændringsforslaget om at udbetale fuld dagpengesats ved deltagelse i tilbud, jf. ændringsforslag nr. 29.
Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) Jens Joel (S) Jan Johansen (S) Jacob Lund (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Nadeem Farooq (RV) Andreas Steenberg (RV) Eigil Andersen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Trine Mach (SF) Finn Sørensen (EL) Christian Juhl (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Louise Schack Elholm (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Peter Juel Jensen (V) Peter Christensen (V) Jens Ejner Christensen (V) Fatma Øktem (V) Bent Bøgsted (DF) nfmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Charlotte Dyremose (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 58
|
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 58
|