Tillægsbetænkning over lovforslag nr. 2014/1 TBL 58 A af 18. december 2014

Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 17. december 2014

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love

(Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.)

[af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)]:

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har under den fornyede udvalgsbehandling stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2014 og var til 1. behandling den 18. november 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget. Udvalget afgav betænkning den 10. december 2014. Lovforslaget var til 2. behandling den 16. december 2014, hvor lovforslaget blev delt i 2 lovforslag: nr. L 58 A og nr. L 58 B. Begge lovforslag blev henvist til fornyet behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Dispensation fra Folketingets forretningsorden, § 8 a, stk. 2,

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsorden, § 8, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af tillægsbetænkningen, til lovforslaget kommer til 3. behandling.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.

Spørgsmål

To af udvalgets spørgsmål på alm. del og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 9

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I stk. 2 ændres »11-14, 17,« til: »11-14,«.

[Konsekvensændring som følge af delingen af lovforslaget L 58]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring på baggrund af delingen af L 58. Ved en fejl blev henvisningen til § 3, nr. 17, medtaget i § 9, stk. 2.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) Jens Joel (S) Jan Johansen (S) Jacob Lund (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Nadeem Farooq (RV) Andreas Steenberg (RV) Eigil Andersen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Trine Mach (SF) Finn Sørensen (EL) Christian Juhl (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Louise Schack Elholm (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Peter Juel Jensen (V) Peter Christensen (V) Jens Ejner Christensen (V) Fatma Øktem (V) Bent Bøgsted (DF) nfmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Charlotte Dyremose (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 58 A

Bilag 2

To af udvalgets spørgsmål til beskæftigelsesministeren på alm. del, og dennes svar herpå

Spørgsmålene og beskæftigelsesministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål nr. 62:

»Kan ministeren bekræfte, at ydelsen under jobafklaringsforløb ikke er eksportabel? «

Endeligt svar:

Ja, jeg kan bekræfte, at det er ministeriets vurdering, at ydelsen under jobafklaring ikke er eksportabel.

Der vil, som betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, blive stillet krav om bopæl/sædvanligt ophold i Danmark. Det vurderes at være sagligt og proportionalt, da det ellers vil være vanskeligt eller helt umuligt praktisk at gennemføre den individuelt tilpassede, helhedsorienterede og tværfaglige indsats, som et jobafklaringsforløb omfatter.

I relation til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger kan der drages en parallel til reglerne om revalidering. Revalideringsforløbet og den tilknyttede ydelse opfattes i relation til forordningen samlet set som en naturalydelse, der ikke kan eksporteres.

På denne baggrund er det vurderingen, at ressourceforløbsydelsen under jobafklaring – ligesom ydelsen udbetalt under revalidering – må anses for en ikke-eksportabel naturalydelse. Tilsvarende er ligeledes vurderingen for så vidt angår for ressourceforløbsydelse i forbindelse med et ressourceforløb.

På baggrund af EU-retten og Ankestyrelsens praksis har ministeriet dog vurderet, at en person, som bor i et andet EU/EØS-land, under visse omstændigheder kan være berettiget til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:

– Den sygemeldte fortsat er i et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver i Danmark på det tidspunkt, hvor sygedagpengeretten udløber.

– Aktiviteterne i jobafklaringsforløbet skal foregå i Danmark.

– Den sygemeldte skal deltage aktivt i jobafklaringsforløbet i Danmark.

Når ansættelsesforholdet i Danmark ophører, vil borgeren ikke længere være berettiget til ressourceforløbsydelse, men vil være omfattet af de ordninger, der gælder ved sygdom i det land borgeren har bopæl i.

Det skal understreges, at ovenstående ikke ændrer på ministeriets vurdering af, at ydelsen under et jobafklaringsforløb ikke er eksportabel. Kravet om bopæl/sædvanligt ophold i Danmark vil således fortsat gælde.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at noget tilsvarende også gælder for revalideringsydelsen, der som nævnt heller ikke vurderes at være eksportabel. Her er der således også krav om bopæl/sædvanligt ophold i Danmark, undtagen i visse nærmere angivne tilfælde.

I en principafgørelse fra Ankestyrelsens havde en ansøger med bopæl i Sverige, således ret til revalidering i henhold til de danske regler, hvis hun opfyldte de almindelige betingelser herfor. Ankestyrelsen fandt endvidere, at revalideringen skulle foregå i Danmark. Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøger som lønmodtager var omfattet af EU-forordning 1612/68 (nu 492/2011) om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet.

Det er således, Ankestyrelsen og ligeledes EF-domstolen, der fastlægger praksis på området.

Spørgsmål nr. 63:

»Hvilken betydning har det, at ydelsen under jobafklaringsforløb betegnes som ressourceforløbsydelse og ikke jobafklaringsydelse? «

Endeligt svar:

Det har ingen betydning, om ydelsen benævnes jobafklaringsydelse eller ressourceforløbsydelse.

Som led i sygedagpengereformen blev det indført, at en person, der ikke (længere) kan få forlænget udbetalingen af sygedagpenge, men som fortsat er uarbejdsdygtig, har ret til at overgå til jobafklaringsforløb med tilhørende ydelse.

I lovgivningen, som blev vedtaget i Folketinget den 11. juni 2014, er der derfor indført et særligt kapitel, hvor ydelsen benævnes ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb. Ydelsen under jobafklaringsforløb svarer, ligesom ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, stort set til reglerne for kontanthjælp, dog således, at der ikke foretages fradrag for egen formue samt en ægtefælle/samlevers indtægter og formue.

Ydelsen under jobafklaringsforløb og ressourceforløb er således stort set den samme, men indholdet i et jobafklaringsforløb adskiller sig fra indholdet i et ressourceforløb.

Det fremgår således af forliget om en reform af sygedagpengereformen, at jobafklaringsforløbet tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret som følge af reformen af førtidspension- og fleksjob, herunder rehabiliteringsteam, samtalekadence og ydelse. Men målgruppen for et jobafklaringsforløb vil typisk være borgere med kortere forløb på offentlig forsørgelse end den gruppe, som i dag er tiltænkt ressourceforløb (efter reformen for førtidspension og fleksjob), og derfor forventes også kortere forløb med tidligere og løbende afgang.

Der henvises desuden til svaret på spørgsmål 62, hvoraf det fremgår, at det er vurderingen, at ressourceforløbsydelse under såvel et jobafklaringsforløb som et ressourceforløb ikke er eksportabel.