Ændringslov nr. 720 af 25. juni 2014

»Kapitel 5 b

Anmodning om tidlig opfølgning

§ 7 c. En arbejdsgiver, der ikke forventer, at lønmodtageren vil blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag, kan inden for de første 5 uger af fraværet anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. § 13 b, stk. 2.

Stk. 2. En arbejdsgivers anmodning efter stk. 1 om tidlig opfølgning skal ske via Nemrefusion. I forbindelse med anmodningen om tidlig opfølgning kan arbejdsgiveren vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde.

Stk. 3. En arbejdsgiver, der fremsætter anmodning efter stk. 1 om, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning, skal fortsat anmelde fraværet efter reglerne i § 40. Arbejdsgiveren har mulighed for at anmelde fraværet, i forbindelse med at arbejdsgiveren anmoder kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning.

§ 7 d. Lønmodtageren skal ved et underretningsbrev fra Nemrefusion orienteres om arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning efter § 7 c, stk. 1, og om de oplysninger, arbejdsgiveren har afgivet i denne forbindelse.

Stk. 2. Lønmodtageren kan modsætte sig, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning efter § 7 c. Herefter sker opfølgningen senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. § 13 b, stk. 3.

Stk. 3. Er den sygemeldte indforstået med, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning, oplyser den sygemeldte kommunen om sygdommens betydning for den sygemeldtes mulighed for at arbejde, medmindre arbejdsgiveren allerede efter den sygemeldtes opfattelse har givet fyldestgørende oplysninger herom, jf. § 7 c, stk. 2.

§ 7 e. En sygemeldt, der ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger efter første fraværsdag, kan anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning.«

»§ 11 a. Kommunen anmoder til brug for den første opfølgning, jf. § 13 b, om en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge, hvis den sygemeldte ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag. Lægeattesten skal indeholde lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle behov for skånehensyn.

Stk. 2. Til brug for vurderingen efter stk. 1 skal lægen have den sygemeldtes oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde. Hvis den sygemeldte er i arbejde, skal lægen også have arbejdsgiverens eventuelle oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde, jf. § 7 c, stk. 2, og § 40, stk. 4.

Stk. 3. Den praktiserende læges vurdering afgives på en attest godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Lægeattesten betales af kommunen.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kommunen digitalt skal anmode om en lægeattest, og om, at kommunen skal modtage den udfyldte lægeattest digitalt.

§ 11 b. Den sygemeldte skal efter anmodning fra kommunen medvirke til, at den sygemeldtes praktiserende læge kan udarbejde en lægeattest til brug for den første opfølgning i kommunen, jf. § 13 b.«

»§ 12. Kommunen visiterer på baggrund af oplysningsskemaet, jf. § 11, og andre oplysninger sagen til en af følgende kategorier:

1) Kategori 1: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag.

2) Kategori 2: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag.

3) Kategori 3: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag, hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats, jf. § 13 d.

Stk. 2. Kommunen skal visitere til kategori 1, når kommunen har modtaget den sygemeldtes oplysningsskema. I de sager, hvor kommunen ikke visiterer ved modtagelsen af oplysningsskemaet, sker visitation til kategori 2 og 3 i forbindelse med den første opfølgningssamtale, jf. § 13 b, stk. 1.

Stk. 3. Efterfølgende revisiterer kommunen ved hver opfølgning, jf. § 13 a, stk. 1, og § 13 b, stk. 1.«

»§ 13. Ved visitationen og revisitationen efter § 12 fastlægger kommunen opfølgningen, herunder form og hyppighed, jf. §§ 13 a-13 d. Opfølgningen skal ske i samarbejde med den sygemeldte og under hensyntagen til den sygemeldtes helbredstilstand.«

»§ 13 a. I sager, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, skal kommunen iværksætte en opfølgning med opfølgningssamtale og revisitation til kategori 2 eller 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis sygefraværsperioden varer længere end 8 uger. En efterfølgende opfølgning sker i henhold til revisitationen, jf. §§ 12 og 13 b-13 d.

Stk. 2. For sygemeldte, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, fastlægger den enkelte kommune, hvornår og hvordan opfølgningen skal finde sted, og hvad indholdet skal være, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Tilbyder kommunen den sygemeldte aktive tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i opfølgningen, jf. stk. 2, er det frivilligt for den sygemeldte at deltage i tilbuddet.

Stk. 4. En sygemeldt, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, og som er ledig og medlem af en arbejdsløshedskasse, skal fortsat deltage i kontaktforløb og tilbud efter de regler i kapitel 7 og 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gælder for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der skal dog tages hensyn til den sygemeldtes helbredssituation.

§ 13 b. I sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der første gang følges op senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2. Herefter skal der følges op mindst hver fjerde uge. Opfølgningen sker ved en individuel samtale, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2. Har arbejdsgiveren eller den sygemeldte anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. §§ 7 c eller 7 e, skal kommunen afholde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte, senest 2 uger efter at den sygemeldte eller arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. dog stk. 3. Det samme gælder, hvis det inden samtalen ikke er muligt at afklare, hvorvidt den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge.

Stk. 3. Ønsker den sygemeldte ikke, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning herom, jf. § 7 c, afholder kommunen den første opfølgningssamtale senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. stk. 1.

Stk. 4. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når

1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,

2) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

3) sygdommen er til hinder for en individuel samtale.

Stk. 5. Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

§ 13 c. Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, skal have en arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevenden, tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Indsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og helbredstilstand.

Stk. 2. Kommunen skal ved første opfølgning indgå en aftale med den sygemeldte om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats. Aftalen justeres løbende.

Stk. 3. For sygemeldte i et ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om en af følgende indsatser:

1) Gradvis tilbagevenden til arbejdet.

2) Gradvis tilbagevenden til arbejdet efter opstartsperiode med virksomhedspraktik.

3) Virksomhedspraktik.

4) Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.

Stk. 4. For sygemeldte uden ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om en af følgende indsatser:

1) Påbegyndelse af arbejde eller ansættelse med løntilskud, eventuelt efter en opstartsperiode med virksomhedspraktik.

2) Virksomhedspraktik.

3) Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.

Stk. 5. Kommunen kan som et supplement til den arbejdspladsbaserede indsats efter stk. 3 og 4 give tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herudover kan kommunen give tilbud om vejledning og opkvalificering i særlige tilfælde, hvor det kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og hvor det ikke er muligt at iværksætte en arbejdspladsbaseret indsats efter stk. 3 og 4.

Stk. 6. Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, har ret til et kursus i mestring af følger af sygdom med henblik på at fastholde et arbejde.

§ 13 d. Sygemeldte, der er visiteret til kategori 3 efter § 12, stk. 1, nr. 3, skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand med fokus på at fastholde og vedligeholde den sygemeldtes arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Indsatsen som nævnt i stk. 1, kan bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og en indsats efter anden lovgivning.

Stk. 3. Inden kommunen iværksætter indsatsen som nævnt i stk. 1, skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet senest inden 4 uger fra visitationen, jf. § 12. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder kommunen rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med den sygemeldte, jf. § 30 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en sygemeldt, der er visiteret til kategori 3, jf. § 12.

Stk. 5. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal sammen med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen justeres efter den sygemeldtes aktuelle situation og behov, og bistå den sygemeldte med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

Stk. 6. Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 15, stk. 4, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.«

»Ved den første samtale med den sygemeldte efter § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, skal kommunen foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes situation og behov for indsats, herunder behov for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Vurderingen sker på baggrund af den sygemeldtes egne oplysninger om muligheder for at arbejde, de lægelige oplysninger og øvrige oplysninger i sagen, jf. stk. 4-8, herunder arbejdsgiverens oplysninger. På baggrund af vurderingen visiteres den sygemeldte til kategori 2 eller kategori 3, jf. § 12.

Stk. 2. For sygemeldte visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, træffer kommunen beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes en indsats, og hvilken indsats der skal iværksættes, jf. § 13 c. For sygemeldte visiteret til kategori 3 forberedes sagen til forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. § 13 d.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

»Stk. 5. Er der for en sygemeldt omfattet af § 12, stk. 1, nr. 2, eller § 12, stk. 1, nr. 3, planlagt eller iværksat en indsats efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen vurdere, om indsatsen kan videreføres i en opfølgningsindsats efter §§ 13 c eller 13 d.«

»§ 21 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal kommunen, hvis den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, af, om en anden behandling kan anbefales.

Stk. 2. Har regionens kliniske funktion vurderet, om en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for den sygemeldtes ret til sygedagpenge, at den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling, som måtte være anbefalet af regionens kliniske funktion.

Stk. 3. Ønsker den sygemeldte ikke at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, træffer kommunen afgørelse om, at den sygemeldtes ret til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, jf. § 21, stk. 1, nr. 2, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.«

»Kapitel 8

Revurderingstidspunkt«.

»Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, jf. stk. 2.

Stk. 2. Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

»4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,

5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,«.

»Stk. 3. Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

»Stk. 3. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service, eller hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt.«

»Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren regler om indberetning af timer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, for udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udbetalte barselsdagpenge efter barselloven og udbetalte arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

»Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og om opgørelse og placering af timer samt omregning m.v. af indkomster vedrørende timer omfattet af § 32, stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om, at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå ved opgørelsen af timer efter stk. 1, nr. 1, og stk. 2.«

»3) fra lønmodtagerens første fraværsdag, efter at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er ophørt, eller«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

»Har lønmodtageren fået udbetalt sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden eller en del af denne eller arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen, senest 3 uger efter at udbetalingen fra arbejdsgiveren eller retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær er ophørt.«

»I forbindelse med anmeldelsen kan arbejdsgiveren vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde.«

»Stk. 2. Arbejdsløshedskassen skal anmelde sygefraværet til medlemmets opholdskommune, senest 1 uge efter at medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen, når et ledigt medlem ved sin anmeldelse af sygefravær efter § 35, stk. 3 eller 4, har oplyst at være delvis ledig.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

»§ 47. Sygedagpenge til lønmodtagere, der er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten sker på baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 2. Sygedagpenge fra arbejdsgiveren beregnes på grundlag af den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have været berettiget til under sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag hos den pågældende arbejdsgiver.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om:

1) Opgørelse af timefortjenesten efter stk. 1, herunder placeringen af indberettede løntimer og indkomst, omregning af indkomst m.v.

2) Medregning af beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved opgørelsen af timefortjenesten.

3) Opgørelse af timetal og anvendelse af andre beregningsperioder end fastsat i stk. 1 for lønmodtagere, hvor beregning efter stk. 1 ikke er mulig eller hensigtsmæssig, herunder lønmodtagere med ukendt eller varierende arbejdstid.

4) Beregning af sygedagpenge for lønmodtagere, der ikke har været i aktuelle ansættelsesforhold de seneste 3 afsluttede kalendermåneder, herunder nyuddannede og nyansatte.

5) Omberegning af sygedagpenge i særlige tilfælde.

6) Fravigelse af reglerne i § 50, stk. 1, for lønmodtagere med skiftende arbejdstid, jf. § 50, stk. 2.«

»Stk. 2. En person har ikke ret til sygedagpenge for de dage, for hvilke der er ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, jf. § 52 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

»En privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens anden fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, hvis lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet i § 30. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt.«

»En arbejdsgiver kan ved aftale med en lønmodtager opnå ret til fra kommunen at få refusion i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet i § 30. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt.«

»§ 80. Beskæftigelsesministeren kan tillade, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der fraviger reglerne i §§ 7 a-17, 36, 36 a og 39. Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen.«

»14) personer, der som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.«

»Stk. 8. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 14, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle samtaler med henblik på at vurdere, om personen har mulighed for at komme tilbage i beskæftigelse, om personen fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, jf. § 68 d, og om personen skal fortsætte i jobafklaringsforløbet. Herudover skal kommunen følge op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter den rehabiliteringsplan, der udarbejdes efter § 30 a, og på, at personens vej tilbage til arbejdsmarkedet fremmes. Samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 18, stk. 5. I kontaktforløbet skal der tages nødvendigt hensyn til personens helbredstilstand.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

»For personer, der er omfattet af § 2, nr. 14, og af § 68 e, stk. 3, skal de individuelle samtaler afholdes løbende og mindst seks gange inden for 6 kalendermåneder.«

»Desuden kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager om jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.«

»4) som er omfattet af § 2, nr. 14, i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder have modtaget ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, jf. dog stk. 3.«

»Kapitel 12 b

Jobafklaringsforløb

§ 68 d. En sygedagpengemodtager, som er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, har ret til at få et jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene. Under jobafklaringsforløbet skal personen have en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i personens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand, jf. § 68 f.

Stk. 2. Senest 4 uger efter ophør af sygedagpengene skal sagen, jf. dog stk. 3, behandles i rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, når personen har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i lov om sygedagpenge, hvis personen overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ved overgangen til jobafklaringsforløbet videreføres den tværfaglige indsats som et jobafklaringsforløb.

Stk. 4. Ved ophør af det første jobafklaringsforløb har personen ret til at få et eller flere efterfølgende jobafklaringsforløb, jf. § 68 e, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Stk. 5. Et jobafklaringsforløb kan højst have en varighed på 2 år, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

§ 68 e. Inden ophør af et jobafklaringsforløb skal kommunen foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i beskæftigelse, herunder om personen vurderes

1) at kunne vende tilbage i arbejde,

2) at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og fortsat i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb eller

3) at være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Stk. 2. Vurderer kommunen, at personen er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, skal personen have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som en sag om ressourceforløb, fleksjob, eller førtidspension eller som en sag om nyt jobafklaringsforløb.

Stk. 3. Hvis kommunen vurderer, at en person i jobafklaringsforløb er i risiko for fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal der senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene ud over indsatsen efter § 68 f iværksættes

1) en samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen og

2) et intensiveret kontaktforløb, hvor den individuelle samtale holdes løbende og mindst seks gange inden for 6 kalendermåneder, jf. § 18, stk. 2.

Stk. 4. Inden kommunen forelægger en sag for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen skal have et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal kommunen efter en konkret vurdering tage stilling til, om sagen skal forelægges for regionens kliniske funktion til vurdering af borgerens muligheder for at arbejde.

§ 68 f. Et jobafklaringsforløb skal give personen en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, med henblik på at personen bringes tilbage i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse.

Stk. 2. Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 og en indsats efter anden lovgivning. Jobafklaringsforløbet kan endvidere bestå i indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbud efter denne lov og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme tilknytningen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Hvis personen er i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren.

§ 68 g. Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en person, der har ret til et jobafklaringsforløb.

Stk. 2. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal sammen med personen udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del og rehabiliteringsplanens indsatsdel, jf. § 30 a, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og behov, og bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

Stk. 3. Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 15, stk. 4, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.«

»Stk. 2. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal jobcenteret, hvis personen i forbindelse med en afgørelse om fleksjob afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, af, om en anden behandling kan anbefales.

Stk. 3. Har regionens kliniske funktion vurderet, om en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 2, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om fleksjob, at personen afviser at modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling, som måtte være anbefalet af regionens kliniske funktion.

Stk. 4. Ønsker personen ikke at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, kan jobcenteret træffe afgørelse om, at en person ikke opfylder betingelserne for visitation til fleksjob, jf. stk. 1 og § 70.«

»Hvis en person har deltaget i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b inden overgang til ledighedsydelse, kan personen fortsætte de aktiviteter, som er påbegyndt som led i et jobafklaringsforløb, under fortsat sygdom.«

»Stk. 4. Ved udbetaling af fleksløntilskud sammen med sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, jf. § 70 f, stk. 5, beregnes ATP-bidraget af fleksløntilskuddet på grundlag af det timetal, som efter stk. 2 eller 3 forud for sygeperioden har været anvendt til beregning af ATP-bidrag af fleksløntilskuddet i sidste hele indberetningsperiode til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

»Stk. 4. Rådighedsbeløbet opgøres som antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12 eller 6 ugers selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a, jf. stk. 5, ganget med driftsloftet i form af et beløb i hele kr., som fastsættes på årets finanslov. Beskæftigelsesministeren offentliggør senest den 1. juli et foreløbigt driftsloft for det kommende finansår.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeriet offentliggør en opgørelse over det antal bruttoledige helårspersoner omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, som kommunen skal lægge til grund for beregningen af rådighedsbeløbet.«

»§ 118 a. Inden for et rådighedsbeløb som nævnt i stk. 2 refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, hvis personen er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge, og personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik, når udgiften angår

1) tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling,

2) 6 ugers selvvalgt uddannelse, deltagerbetaling og kost og logi efter § 73 b,

3) undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,

4) udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a,

5) godtgørelse efter § 83 og

6) opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.

Stk. 2. Rådighedsbeløbet opgøres som antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, og personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik eller deltager i 6 ugers selvvalgt uddannelse efter § 73 b, jf. stk. 3, ganget med driftsloftet i form af et beløb i hele kroner, som fastsættes endeligt på årets finanslov. Beskæftigelsesministeren offentliggør senest den 1. juli et foreløbigt driftsloft for det kommende finansår.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeriet offentliggør en opgørelse over det antal bruttoledige helårspersoner omfattet af § 2, nr. 4, 5 og 7, som kommunen skal lægge til grund for beregningen af rådighedsbeløbet.«

»Stk. 4. Hvis den månedlige ydelse til en person efter § 68 er nedsat, nedsættes beløbene i stk. 2 med samme andel.«

»Kapitel 6 b

Ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb

§ 69 j. Personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles eller samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b, indtægts- og formueforhold.

Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et månedligt beløb svarende til

1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4,

2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4,

3) kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 10, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre og ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4, eller

4) kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 10, og et månedligt tillæg, der beregnes efter § 25, stk. 4, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre og har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Hjælp efter stk. 2, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettiget til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Stk. 4. Til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales ressourceforløbsydelse med et beløb svarende til

1) 75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller

2) 50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.

Stk. 5. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 7-12.

Stk. 6. For personer, der ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet modtager løn under sygdom, og personer, der er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og modtager løn under sygdom suppleret med fleksløntilskud, medfører løn og fleksløntilskud fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.

Stk. 7. For personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke modtager løn under sygdom, medfører fleksløntilskud, der udbetales som supplement til ressourceforløbsydelsen, jf. § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.

Stk. 8. For personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet driver selvstændig erhvervsvirksomhed og får tilskud på grund af nedsat erhvervsevne, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medfører tilskuddet ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.

Stk. 9. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, bortset fra indtægter efter stk. 6 og 7, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 med 30 pct. af lønindtægten, indtil lønindtægten udgør 13.442 kr. (2014-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.

Stk. 10. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 bort fra 15,50 kr. (2014-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned.

Stk. 11. Fradrag for feriegodtgørelse m.v. sker efter reglerne i § 32. Stk. 9 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 12. § 33 finder anvendelse for fradrag i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Stk. 13. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten til ydelse ved sygdom og barsel og ved flytning til en anden kommune.

Stk. 14. En person er ikke længere berettiget til ressourceforløbsydelse, når ansættelsen i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophører.

Betingelser for at modtage ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb

§ 69 k. Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder til samtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet.

Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen,

2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3) udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller

4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Stk. 3. § 13, stk. 7 og 8, finder anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.

Stk. 4. En person, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, har ret til ferie, i det omfang kontanthjælpsmodtagere har ret til ferie, jf. § 13, stk. 11 og 12. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 2, mens ferien afholdes.

Sanktioner ved manglende deltagelse i jobafklaringsforløbet m.v.

§ 69 l. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 m-69 p er betinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. eller indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet eller ikke møder til samtalen m.v. Kommunen skal endvidere samtidig skriftligt informere om, hvilke skridt en person, der afslår m.v. efter 1. pkt., skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen.

Stk. 2. Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 m-69 p skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v.

Stk. 3. § 35, stk. 2, 3 og 7, finder anvendelse for personens undladelse af at opfylde sine pligter efter § 69 k.

Stk. 4. Når kommunen partshører en person om muligt fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse efter stk. 1, skal kommunen orientere en arbejdsgiver, der er berettiget til refusion efter § 69 t, om det mulige fradrag i refusionen.

§ 69 m. Hvis en person uden rimelig grund afviser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen, skal kommunen foretage et fradrag i ressourceforløbsydelsen.

Stk. 2. Reglerne i § 36, stk. 2 og 3, finder anvendelse, når en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter stk. 1.

§ 69 n. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en individuel opfølgningssamtale som led i jobafklaringsforløbet, jf. § 16, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69 k, stk. 2, skal kommunen foretage fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen.

§ 69 o. Ressourceforløbsydelsen nedsættes, hvis en person

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,

2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,

3) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, og hvor tilbuddet fremgår af rehabiliteringsplanen, eller

4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job.

Stk. 2. Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse:

1) 1.644 kr. (2014-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2.

2) 255 kr. (2014-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 3 og 4.

Stk. 3. Nedsættelsen sker på grundlag af den ydelse, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 2.

Stk. 4. Hvis den månedlige ydelse til en person efter § 69 j er nedsat, nedsættes beløbene i stk. 2 med samme andel.

§ 69 p. Hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis undlader at medvirke til jobafklaringsforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.

§ 69 q. § 42, stk. 1-3 og 5-8, finder anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse fastsat efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2.

Stk. 2. § 43, stk. 1, 2 og 4-6, finder anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse fastsat efter § 69 j, stk. 2, nr. 3 og 4.

Stk. 3. Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af § 42, stk. 1-3 og 5-8, eller § 43, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser.

§ 69 r. Opholdskommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får ressourceforløbsydelse, forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 69 m-69 q, hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

§ 69 s. Kapitel 11 og 12 finder anvendelse for udbetaling og tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.

§ 69 t. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær til en sygemeldt, der overgår fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb, har ret til refusion for det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for.

Stk. 2. Arbejdsgiverens refusion udgør et beløb pr. time, der beregnes ud fra den ressourceforløbsydelse, den sygemeldte ville have haft ret til, hvis den sygemeldte ikke havde haft indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j. Refusionen kan dog højst udgøre et beløb svarende til den udbetalte løn og kan højst ydes for 37 timer pr. uge.

Stk. 3. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, udbetales refusionen til den enkelte arbejdsgiver forholdsmæssigt ud fra antallet af timer i det enkelte arbejdsforhold.

§ 69 u. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning, frister for anmodning, udbetaling, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for arbejdsgiverens refusion af ressourceforløbsydelse. Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om tilbagebetaling af refusion af ressourceforløbsydelse, der er udbetalt på et urigtigt grundlag.«

»Under sygdom sker opfølgningen efter § 16, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

»§ 80 a. Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension af ressourceforløbsydelse under jobafklaring, jf. § 69 j, dækkes af et bidrag fra arbejdsgiveren.

Stk. 2. Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. § 69 j, fra kommunen.

Stk. 3. Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland.

Stk. 4. Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.

Stk. 5. Finansieringsbidrag efter stk. 4 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Stk. 6. Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 4, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 5, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Stk. 7. Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse.

Stk. 8. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 9. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.

Stk. 10. Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

Stk. 11. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Stk. 12. Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt arbejdsgiveren, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 13. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling og eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.«

»§ 103 b. Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter § 69 j og § 69 k, stk. 4, til personer i jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb for de personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Der ydes refusion efter stk. 1 og 2 til og med 52. uge regnet fra den første sygedag i det aktuelle sygefravær. Kommunen afholder 100 pct. af udgifterne til ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb efter 52. uge regnet fra den første sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold, jf. § 62 i lov om sygedagpenge.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 50 pct. refusion af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter stk. 2, herunder om, hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.«

»§ 110 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal kommunen, hvis en person, der modtager hjælp efter kapitel 6 a og 6 b, afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, af, om en anden behandling kan anbefales.

Stk. 2. Har regionens kliniske funktion vurderet, om en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af ret til ressourceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b, at personen afviser at modtage lægebehandling som nævnt i stk. 1, herunder den lægebehandling, som måtte være anbefalet af regionens kliniske funktion.

Stk. 3. Ønsker personen ikke at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, træffer kommunen afgørelse i sagen om ret til ressourceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b.«

»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om opfølgningen over for sygedagpengemodtagere i sager, hvor der er en dato for forventet fuld raskmelding, som ligger inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag, skal varetages af jobcenteret eller ydelsescenteret.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

»Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb, jf. §§ 68 c og 68 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret.«

»Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb, jf. §§ 68 c og 68 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og sygemeldte borgere, jf. § 13 d i lov om sygedagpenge, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret.«

»Herudover afgiver rehabiliteringsteamet indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

»Stk. 4. Stk. 3, nr. 1, finder ikke anvendelse i de sager, hvor en borger ved ophør af sygedagpenge får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb, jf. § 68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

»Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler om indhold af og procedure for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb.«

»§ 25 a. Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden beslutning om og tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension træffes. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger af borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig. Herudover afgiver rehabiliteringsteamet indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 2, og i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for sager om jobafklaringsforløb, når borgeren har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i lov om sygedagpenge og borgeren overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene efter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Stk. 3. Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder og med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt får fodfæste på arbejdsmarkedet.

Stk. 4. Rehabiliteringsteamet skal drøfte og give indstilling om,

1) hvorvidt borgeren skal gives jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension, jf. dog stk. 5,

2) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser der er nødvendige, for at den enkelte borger opnår fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, og

3) hvordan opfølgning på ressourceforløbet, jobafklaringsforløbet eller indsatsen i sygedagpengesager som nævnt i stk. 1 tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Stk. 5. Stk. 4, nr. 1, finder ikke anvendelse i de sager, hvor en borger ved ophør af sygedagpenge får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb efter § 68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen finder endvidere ikke anvendelse i sygedagpengesager som nævnt i stk. 1.

Stk. 6. Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder

1) beskæftigelsesområdet,

2) sundhedsområdet,

3) socialområdet,

4) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 25 c, og

5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov.

Stk. 7. Borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne.

Stk. 8. Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis kommunen ikke følger rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler om indhold og procedure for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb.«

»Stk. 2. Kommunen kan i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og i sager om sygedagpenge, der er visiteret til kategori 3 efter § 12, stk. 3, nr. 1, i lov om sygedagpenge, alene

1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion og den praktiserende læge og

2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra regionens kliniske funktion.«

»Stk. 3. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal kommunen benytte regionens kliniske funktion til vurderingen af, om der kan anbefales en anden behandling, når

1) en person, der modtager sygedagpenge, afviser at modtage lægebehandling,

2) en person i forbindelse med en afgørelse om fleksjob afviser at modtage lægebehandling som nævnt i § 70 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller

3) en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b i lov om aktiv socialpolitik, afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

»Stk. 2. Til brug for orientering af medlemmer af forsikrings- og pensionsselskaber m.v. om muligheder og rettigheder efter den enkelte pensionsordning kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samkøre oplysninger i det fælles datagrundlag med oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v. om, hvilke personer der er kunde eller medlem i det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v. Resultatet af samkøringen anvendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings orientering af medlemmerne af det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v. om de rettigheder m.v., der er indeholdt i den enkelte pensionsordning.«

»Stk. 2. Kommunen skal dog ikke bidrage til finansieringen af udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der udbetales under de første 14 dages sygdom, jf. § 52 h, jf. § 62, stk. 3.«

»Stk. 3. Uanset stk. 2 kan der udbetales dagpenge under de første 14 dages sygdom til et medlem, som er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret forud herfor, jf. § 57, stk. 4. Medlemmet skal melde sig syg hos arbejdsløshedskassen på første sygedag. Udbetaling er betinget af, at medlemmet ikke arbejder på nedsat tid og ville være berettiget til dagpenge, hvis medlemmet ikke var sygt. I perioden med sygdom skal medlemmet ikke være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret efter § 57, stk. 4, og medlemmet skal ikke være aktivt arbejdssøgende eller stå til rådighed for arbejde eller en aktiv indsats efter stk. 1. Ydelsen udbetales for hele dage.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

»4) dagpengemæssige konsekvenser af medlemmets manglende sygemelding på første sygedag efter stk. 3, og i hvilke tilfælde dette ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser, om registreringer i forbindelse med sygemeldingen og om afgrænsningen af arbejde på nedsat tid.«

»Stk. 14. Et medlem, der modtager dagpenge, jf. § 62, stk. 3, anses ikke for at opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 4. Tilsvarende gælder for et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom.«

Stk. 14 bliver herefter stk. 15.

»Timer med dagpenge, som medlemmet modtager, jf. § 62, stk. 3, fradrages ikke i de 5.772 timer som er nævnt i 1. pkt.«

»Det gælder dog ikke udgifter til dagpenge, der udbetales under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3.«

»Stk. 3. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes, Udbetaling Danmarks samt kommunale og statslige myndigheders betaling for:

1) Feriekontos udviklingsomkostninger til it-systemer, der kan videregive oplysninger efter stk. 1.

2) Adgang til oplysninger fra Feriekonto efter stk. 1, herunder drifts- og vedligeholdelsesomkostninger til it-systemer.«

»§ 18 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal kommunalbestyrelsen, når en borger afviser at deltage i lægebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne, indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, af, om en anden behandling kan anbefales.

Stk. 2. Har regionens kliniske funktion vurderet, om en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning ved vurderingen af personens ret til førtidspension, at den pågældende afviser at deltage i lægebehandling, herunder en lægebehandling, som måtte være anbefalet af regionens kliniske funktion.

Stk. 3. Ønsker den pågældende ikke at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 18.«

»§ 43 b. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal kommunalbestyrelsen, når pensionisten afviser at deltage i lægebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne, indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, af, om en anden behandling kan anbefales.

Stk. 2. Har regionens kliniske funktion vurderet, om der kan anbefales en anden behandling, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for pensionistens ret til førtidspension, at den pågældende afviser at deltage i lægebehandling, herunder en lægebehandling, som måtte være anbefalet af regionens kliniske funktion.

Stk. 3. Ønsker pensionisten ikke at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 43 a.

§ 43 c. En pensionist, der har fået behandlet en sag om førtidspension efter § 18 a, kan ikke efter forsøgsperiodens udløb få førtidspensionen inddraget efter § 43 a, stk. 2, medmindre forholdene, der har ligget til grund for tilkendelsen, er ændret.«

»5) § 2, nr. 11-14, eller«.

Nr. 8 bliver herefter nr. 6.

»10) Oplysninger om timer for udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udbetalte barselsdagpenge efter barselloven og udbetalte arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i det omfang der i medfør af § 32, stk. 4, i lov om sygedagpenge er fastsat regler om indberetning heraf til indkomstregisteret.«