Resumé
Loven fastlægger den nærmere fordeling af sagsområder mellem Udbetaling Danmark og kommunerne.

Udbetaling Danmark får overført myndighedsansvaret fra kommunerne for en række opgaver, der hovedsaglig afgøres på baggrund af objektive kriterier. Det gælder opgaver inden for lovgivningen om folkepension, førtidspension, boligstøtte, friplejeboliger, barseldagpenge, børnetilskud, børnebidrag, underholdsbidrag og børne- og ungeydelse.

Kommunen bevarer ansvaret for myndighedsopgaver på de områder inden for den nævnte lovgivning, der ikke kan afgøres på baggrund af objektive kriterier.

Loven træder i kraft den 1. oktober 2012. Dog træder enkelte bestemmelser i kraft den 15. april 2012, den 1. december 2012 og den 1. marts 2013.

Vedtaget 95 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, LA, KF) 8 stemmer imod forslaget (EL) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget