Lovforslag som fremsat nr. 2011/1 LSF 87 af 10. februar 2012

Efter gældende regler er der ikke en særlig betegnelse for pension, som ikke udbetales med sit fulde beløb på grund af mindre end fuld optjeningstid. Begrebet brøkpension anvendes i praksis som betegnelse herfor.

Det foreslås, at betegne pension, som ikke udbetales med sit fulde beløb på grund af begrænset optjeningstid, som brøkpension i loven.

Efter gældende regler skal ansøgning om folkepension indgives til kommunalbestyrelsen, og kommunalbestyrelsen skal sende en meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid inden, pågældende når folkepensionsalderen.

Det foreslås, at ansøgningen fremover skal indgives til Udbetaling Danmark, og at Udbetaling Danmark fremover skal sende meddelelsen om ret til folkepension til borgeren.

Det foreslås at ændre overskriften således, at den afspejler den ændrede terminologi vedrørende personlige tillæg, jf. § 1, nr. 5-8.

Efter gældende regler kan der ydes personligt tillæg efter § 14, stk. 1, § 14, stk. 2 (varmetillæg), eller § 14, stk. 3 (petroleumstillæg) i lov om social pension. Det foreslås, at betegnelsen ”personligt tillæg” forbeholdes hjælp efter § 14, stk. 1, mens hjælp efter § 14, stk. 2, til betaling af varmeudgifter betegnes ”varmetillæg”, og hjælp efter § 14, stk. 3, til udgifter til petroleum betegnes ”petroleumstillæg”.

Der er herudover tale om ændringer som følge af, at det efter lovforslaget, § 1, nr. 40, er Udbetaling Danmark, der fremover træffer afgørelser om hjælp efter § 14, stk. 2 (varmetillæg) og § 14, stk. 3 (petroleumstillæg) i lov om social pension.

Det foreslås derfor, at det er Udbetaling Danmark, der yder varmetillæg og petroleumstillæg.

Efter bemyndigelsen i § 14, stk. 2, 2. pkt., fastsætter social- og integrationsministeren regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end efter de regler, som i øvrigt fastsættes efter loven. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1438 af 13. december 2006, hvorefter pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg, ved fortsat bopæl indenfor den kommunegrænse, der var gældende ved udgangen af 1987, skal have beregnet varmetillæg efter de dagældende regler, hvis varmetillæg efter disse regler giver et højere beløb end efter de gældende almindelige regler. Bekendtgørelsen skal ændres som følge af, at det efter forslaget er Udbetaling Danmark, der yder varmetillæg.

Udbetaling Danmarks varetagelse af opgaverne vedrørende varmetillæg vil på sigt medføre en ensartet praksis vedrørende fastsættelsen af varmetillægget til husstande, som bruger samme energiform (for eksempel el) til både opvarmning og husholdningsforbrug. Der er i dag forskellig kommunal praksis med hensyn til den konkrete fastsættelse af størrelsen af den del af energiudgiften, som vedrører husholdningsforbruget, som der ikke ydes varmetillæg til. Udbetaling Danmarks overtagelse af opgaven vil ikke medføre, at størrelsen af det konkret fastsatte husholdningsfradrag skal fastsættes på ny. Dette vil først ske i forbindelse med, at varmetillægget skal omregnes som følge af ændrede forhold.

Det foreslås præciseret, at det efter forslaget fortsat er kommunalbestyrelsen, der yder helbredstillæg.

Det er efter gældende regler kommunalbestyrelsen, der i forbindelse med afgørelsen om helbredstillæg fastsætter størrelsen af den likvide formue og den personlige tillægsprocent, som har betydning for retten til og udbetaling af helbredstillæg. For at sikre at kommunen og Udbetaling Danmark altid anvender samme indkomst- og formueoplysninger, foreslås det, at kommunalbestyrelsen ved tildeling af helbredstillæg skal lægge Udbetaling Danmarks afgørelser om størrelsen af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue og personlige tillægsprocent til grund. Dette skal fremgå af kommunens afgørelse, som sendes til borgeren. Disse oplysninger skal også fremgå af de pensionsmeddelelser, som pensionisten modtager fra Udbetaling Danmark, når pensionen ændres.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at hjælp efter § 14, stk. 2, i lov om social pension ikke længere betegnes som personligt tillæg, men som varmetillæg, jf. § 1, nr. 5-8.

Efter forslaget, jf. § 1, nr. 40, er det Udbetaling Danmark, der varetager opgaverne vedrørende opsat pension. Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark indsættes som myndighedsansvarlig i stedet for kommunalbestyrelsen i bestemmelserne vedrørende opsat pension.

Efter lovens § 15 a, stk. 2, kan der træffes afgørelse om, at pensionen ikke kan opsættes, hvis det skønnes usandsynligt, at beskæftigelseskravet for optjening af en venteprocent vil blive opfyldt. Udbetaling Danmark kan til brug for afgørelsen indhente oplysninger fra kommunen, der belyser borgerens beskæftigelsesgrad mv., for eksempel oplysninger om borgerens helbredsmæssige forhold.

Udbetaling Danmarks indhentning af oplysninger fra kommunen skal ske i overensstemmelse med § 11 a, stk. 1 og 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, dvs. som udgangspunkt efter forudgående samtykke fra borgeren. Der henvises til afsnit 2.6.1.2. i de almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Efter gældende regler kan kommunen fradrage for meget udbetalt boligstøtte og pension i pensionen.

Det foreslås i stk. 1, at Udbetaling Danmark alene kan fradrage for meget udbetalt pension og boligstøtte i pensionen, som Udbetaling Danmark selv er ansvarlig for at udbetale, jf. dog stk. 3, om at fratrække ydelse af personligt tillæg med tilbagebetalingspligt.

Kommunen kan efter forslaget til affattelsen af stk. 2, alene fradrage for meget udbetalt pension i den pension, som kommunen er ansvarlig for at udbetale, dvs. helbredstillæg og personligt tillæg. Da kommunen efter forslagets § 3 ikke længere skal udbetale boligstøtte, bortset fra lån til betaling af beboerindskud, depositum o. lign. , er der ikke grundlag for at opretholde adgangen til, at kommunen kan fradrage for meget udbetalt boligstøtte i pensionen.

Efter de gældende regler, jf. § 43 i lov om social pension, kan kommunalbestyrelsen undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg. Tilbagebetaling kan alene kræves i tre helt særlige situationer, der udtømmende er listet op i lovens § 43. I to af disse situationer kan tilbagebetaling kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved ydelse af det personlige tillæg, har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.

Kommunalbestyrelsen har efter de gældende regler adgang til at fradrage for meget udbetalt pension i pensionen, dvs., at kommunen har mulighed for at modregne et tilbagebetalingskrav på udbetalt personligt tillæg i pensionen.

Hvis pensionisten ikke frivilligt tilbagebetaler et sådan tillæg, og der ikke kan foretages modregning på grund af den nye myndighedskonstruktion, kan tilbagebetalingskravet alene opkræves af kommunen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1383 af 12. december 2006 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. I de tilfælde hvor pensionisten alene modtager social pension, kan kommunen derfor få vanskeligheder med at få det personlige tillæg tilbagebetalt.

Det foreslås derfor i stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan anmode Udbetaling Danmark om at fradrage krav på tilbagebetaling af personlige tillæg, jf. § 43 i lov om social pension, i pension på vegne af kommunen, for at sikre, at kommunerne fortsat har en reel mulighed for at få tilbagebetalt et personligt tillæg, der er ydet mod tilbagebetaling efter § 43 i lov om social pension.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. om modregning i de almindelige bemærkninger.

Kommunen skal give Udbetaling Danmark meddelelse om, at der skal ske fradrag i pensionen efter forslaget til § 6, nr. 1, i forslag til lov om Udbetaling Danmark. Meddelelsen kan eventuelt sendes som en elektronisk meddelelse (advis) til Udbetaling Danmark. Der henvises til afsnit 2.7.2.2. samt bemærkninger til § 6 i forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark og kommunen får til brug for administration af loven terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension. Kommunen har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Oplysningen vil eventuelt kunne fremgå af dette register.

Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8, stk. 2 og 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysningen om at foretage fradrag er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler er det kommunalbestyrelsen, der udbetaler folke- og førtidspension.

Efter forslaget, jf. § 1, nr. 40, er det Udbetaling Danmark, der varetager opgaverne vedrørende udbetaling af folke- og førtidspension. Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark indsættes som myndighedsansvarlig i stedet for kommunalbestyrelsen i bestemmelserne vedrørende udbetaling af folke- og førtidspension.

Efter de gældende regler, jf. lovens § 33 a, stk. 2, betaler kommunen 2/3 af bidraget til ATP. Kommunen får i henhold til § 33 a, stk. 5, sine udgifter refunderet af staten.

Efter forslaget, jf. § 1, nr. 40, skal Udbetaling Danmark varetage de opgaver, som kommunerne hidtil har haft vedrørende indbetaling af ATP-bidrag for førtidspensionister. Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark indsættes som myndighedsansvarlig i stedet for kommunalbestyrelsen i bestemmelserne vedrørende ATP-bidrag. Som konsekvens heraf foreslås, at det i § 33 a, stk. 2, anføres, at staten afholder 2/3 af bidraget, og at § 33 a, stk. 5, ophæves. Der er tale om en teknisk ændring som følge af, at Udbetaling Danmark udbetaler den samlede ydelse på vegne af henholdsvis kommunen og staten. Der skal således ikke gennemføres refusion.

De nærmere regler om kommunernes opgaver i forbindelse med bidragsbetaling m.v. er fastsat i bekendtgørelse nr. 1393 af 11. december 2009 om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspension i medfør af bemyndigelsen i lovens § 33 a, stk. 6. Bekendtgørelsen skal ændres som konsekvens af de foreslåede ændringer vedrørende indbetaling af ATP-bidrag.

Efter de gældende regler, jf. lovens § 33 b, stk. 2, betaler kommunen 2/3 af bidraget til Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SUPP). Kommunen får i henhold til lovens § 33 b, stk. 4, sine udgifter refunderet af staten.

Efter forslaget, jf. § 1, nr. 40, skal Udbetaling Danmark varetage de opgaver, som kommunerne hidtil har haft i forbindelse med indbetaling af bidrag til SUPP. Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark indsættes som myndighedsansvarlig i stedet for kommunalbestyrelsen i bestemmelserne vedrørende SUPP.

Som konsekvens heraf foreslås det, at det i lovens § 33 b, stk. 2, anføres, at staten afholder 2/3 af bidraget, og at lovens § 33 b, stk. 4, om, at staten afholder kommunernes udgifter til ordningen, udgår.

Der er tale om en teknisk ændring, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 18-19. De nærmere regler om kommunernes opgaver efter lovens § 33 b er fastsat i bekendtgørelse nr. 868 af 23. oktober 2002 om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, der udmønter bemyndigelsen i lovens § 33 b, stk. 5. Bekendtgørelsen skal ændres som konsekvens af de foreslåede ændringer vedrørende indbetaling til SUPP. Efter tilkendelse af pension vil førtidspensionisten modtage en anmodning fra Udbetaling Danmark om oplysninger om supplerende indtægter m.v. til brug for beregning af den tilkendte førtidspension.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan i konkurrence med andre pensionsselskaber varetage administrationen af pensionistens indbetalte bidrag til SUPP. Pensionisterne kan frit vælge, hvilket selskab der skal administrere deres SUPP. Langt de fleste har dog valgt, at lade Arbejdsmarkedets Tillægspension varetage administrationen. Udbetaling Danmark skal vejlede pensionisten om det frie valg mellem pensionsselskaber.

Efter gældende regler kan de midler, som førtidspensionisten indbetaler til Arbejdsmarkeds Tillægspension, hvis pensionisten har valgt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal administrere indbetalingerne, forvaltes sammen med midlerne i Den Særlige Pensionsopsparing. Da Den Særlige Pensionsopsparing er ophørt og midlerne er udbetalt, ophæves denne mulighed.

Pensionisten og kommunalbestyrelsen kan efter gældende praksis i situationer, som ikke er dækket af lovens § 36, indgå en frivillig aftale om, at pensionen skal udbetales på en bestemt måde. Det foreslås i stk. 2, at pensionisten og kommunalbestyrelsen fortsat skal kunne indgå en sådan aftale, uanset at aftalen vedrører pension, som Udbetaling Danmark udbetaler.

Hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om administration af pension efter den gældende bestemmelse i lovens § 36 eller indgået en aftale med pensionisten herom efter forslaget til § 36, stk. 2, giver kommunen Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen. Udbetaling Danmark overfører den disponible pension (dvs. pensionen efter skat m.v., som ellers ville være blevet udbetalt til pensionisten) til kommunen.

Kommunen skal give Udbetaling Danmark meddelelse om administrationsaftalen jf. forslaget til § 6, nr. 1, i forslag til lov om Udbetaling Danmark. Meddelelsen kan eventuelt sendes som en elektronisk meddelelse til Udbetaling Danmark. Der henvises til afsnit 2.7.2.2. samt bemærkninger til § 6 i forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark og kommunen får til brug for administration af loven terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension. Kommunen har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Oplysningen vil eventuelt kunne fremgå af dette register.

Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8, stk. 2 og 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysningen er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler er det kommunalbestyrelsen, der varetager opgaverne vedrørende årlig fastsættelse, omregning, m.v. af social pension.

Efter forslaget, jf. § 1, nr. 40, er det Udbetaling Danmark, der varetager opgaverne vedrørende beregning og udbetaling af folke- og førtidspension. Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark også indsættes som myndighedsansvarlig i bestemmelserne vedrørende den årlige fastsættelse, omregning m.v. af folke- og førtidspension.

Der er tale om et forslag til ændring som følge af, at både Udbetaling Danmark og kommunerne fremover udbetaler pension og derfor begge skal kunne omregne pensionen ved ændrede forhold. Kommunerne varetager fortsat opgaverne vedrørende beregning og udbetaling af helbredstillæg og eventuelle personlige tillæg.

Der ændres ikke i de materielle regler for omregning af pensionen.

Efter de gældende regler er det kommunalbestyrelsen der er ansvarlig for at opgøre formuen efter §§ 14 b og 14 c.

Efter forslaget, jf. § 1, nr. 40, er det Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om størrelsen af den likvide formue.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark indsættes som myndighedsansvarlig i stedet for kommunalbestyrelsen i bestemmelserne vedrørende afgørelser om størrelsen af den likvide formue. Der ændres ikke i de materielle regler for opgørelse af formuen.

Der henvises herudover til bemærkningerne til nr. 40.

Pensionisten skal efter gældende regler oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen. Det forslås, at pensionistens oplysningspligt skal gælde både i forhold til Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen svarer til oplysningspligten i § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forslaget til § 4 i lov om Udbetaling Danmark. Der henvises til afsnit 2.5. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark skal efter § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område oplyse borgeren om, hvilke ændringer, der skal oplyses om og hvilken myndighed, der skal modtage oplysningerne.

Kommunalbestyrelsen kan efter gældende regler afkræve pensionisten og dennes ægtefælle eller samlever oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pension. Da både Udbetaling Danmark og kommunen efter forslaget udbetaler pension, foreslås det, at både Udbetaling Danmark og kommunen skal kunne afkræve pensionisten og dennes ægtefælle eller samlever sådanne oplysninger.

Efter gældende regler skal pensionisten oplyse kommunen om flytning, og ved flytning til en anden kommune skal henvendelsen om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen. Da både Udbetaling Danmark og kommunen udbetaler pension, foreslås det, at pensionisten skal give både kommunen og Udbetaling Danmark besked om flytning.

Ubetaling Danmark og kommunen får til brug for administration af loven terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension. Kommunen har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Oplysningen vil eventuelt kunne fremgå af dette register. Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8, stk. 2 og 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Efter gældende regler skal folkepensionister og førtidspensionister med fast bopæl i Danmark give kommunalbestyrelsen meddelelse om et midlertidigt ophold i udlandet af mere end 2 måneders varighed uden for EU/EØS og Schweiz, Grønland og Færøerne.

Det foreslås, at folke- og førtidspensionister fremover skal give Udbetaling Danmark meddelelse om sådanne udlandsophold.

Udbetaling Danmark skal give kommunen meddelelse om, at en pensionist opholder sig i udlandet efter forslaget til § 7. Meddelelsen kan eventuelt sendes som en elektronisk meddelelse (advis) til kommunen. Derved undgår pensionisten at skulle give to forskellige myndigheder besked om opholdet i udlandet. Der henvises til afsnit 2.7.2.2. samt bemærkninger til § 7 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark og kommunen får til brug for administration af loven terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension. Udbetaling Danmark har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Oplysningen om udlandsophold vil eventuelt kunne fremgå af dette register. Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8, stk. 2 og 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysningen er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre et retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

En person, der indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus, får efter gældende regler udbetalt pensionen indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoningen påbegyndes. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan den pågældende dog efter en konkret vurdering få udbetalt et beløb af pensionen til dækning af udgifter til husleje og lign.

Det foreslås, at det fortsat er kommunalbestyrelsen, der skal træffe denne afgørelse. Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen skal give Udbetaling Danmark besked om afgørelsen og om størrelsen af det beløb, som skal udbetales til dækning af husleje og lignende. Udbetaling Danmark overfører efter forslaget beløbet til kommunen. Beløbet forudsættes at kunne rummes i den disponible pension (dvs. den pension, som ellers ville kun udbetales, efter fradrag for skat m.v.). Det beløb, der udbetales, er således et nettobeløb, dvs. pension efter at Udbetaling Danmark har fratrukket skat m.v.

Kommunen skal give Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen efter forslaget til § 6, nr. 1, i forslag til lov om Udbetaling Danmark. Meddelelsen kan eventuelt sendes som en elektronisk meddelelse til kommunen. Der henvises til afsnit 2.7.2.2. samt bemærkninger til § 6 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark og kommunen får til brug for administration af loven terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension. Kommunen har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Oplysningen vil eventuelt kunne fremgå af dette register.

Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8, stk. 2 og 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysningen er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1438 af 13. december 2006 om social pension, at hvis en pensionist bliver omfattet af en foranstaltning som nævnt i lovens § 46, stk. 1, og opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode, for hvilken der udbetales pension, skal fængslet eller arresthuset underrette kommunalbestyrelsen i opholdskommunen om indsættelsen og om tidspunktet for den forventede løsladelse.

Det foreslås, at det fremgår af loven, svarende til underretning om unddragelse m.v., jf. § 46 b, at fængslet eller arresthuset skal underrette såvel Udbetaling Danmark som kommunen, da indsættelsen kan have betydning for udbetaling af ydelser fra begge myndigheder.

Politiet eller Kriminalforsorgen skal efter gældende regler underrette kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, samtidig modtager pension.

Det foreslås, at politiet eller Kriminalforsorgen skal underrette såvel Udbetaling Danmark som kommunen om unddragelsen.

Det følger af persondatalovens § 8, stk. 2, at der ikke må ske videregivelse af oplysninger om blandt andet strafbare forhold.

Oplysninger om strafbare forhold kan dog videregives, hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3.

Videregivelsen af oplysningen er således nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler er det kommunen, der udbetaler folke- og førtidspension.

Efter forslaget, jf. § 1, nr. 40, er det Udbetaling Danmark, der varetager opgaverne vedrørende udbetaling af folke- og førtidspension (bortset fra personligt tillæg og helbredstillæg). Det foreslås derfor, at både Udbetaling Danmark og kommunen kan opkræve et tilbagebetalingskrav.

Efter gældende regler kan kommunens afgørelser efter loven, dog med de i loven nævnte undtagelser, påklages til det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet som første klageinstans. Afgørelser truffet af nævnene kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog tage nævnenes sager op til behandling som anden klageinstans, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen er af generel eller principiel betydning.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter loven, kan påklages til Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans efter § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forslaget er en konsekvens af forslaget til denne lovs § 7 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Hvis borgeren klager over afgørelser, hvorefter kommunen skal lægge Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og likvide formue til grund, har klagen over Udbetaling Danmarks afgørelse til Ankestyrelsen ikke opsættende virkning. Der henvises til bemærkningerne til nr. 40,

Der henvises desuden til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.1. og 2.3.

Efter de gældende regler afholder staten kommunernes udgifter til pension til folkepension efter § 12 og opsat pension efter kapitel 2 a. Staten afholder endvidere 35 pct. af kommunernes udgifter til førtidspension efter § 16, 50 pct. af kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 1, og helbredstillæg efter § 14 a, samt 75 pct. af kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 2 og 3 (varmetillæg og petroleumstillæg).

Efter forslaget, jf. § 1, nr. 31, er det Udbetaling Danmark, der varetager opgaverne vedrørende udbetaling af folke- og førtidspension, herunder varmetillæg og petroleumstillæg.

Det foreslås i forslag til lov om Udbetaling Danmark, at den forskudsvise refusion afskaffes. Der henvises til afsnit 2.15. i de almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. På den baggrund omformuleres bestemmelsen, således at der tages højde for dette.

Efter gældende regler har kommunalbestyrelsen kompetence til at administrere og træffe afgørelse om alle ydelser efter loven.

I stk. 1, foreslås at Udbetaling Danmark fremover varetager opgaverne vedrørende folkepension, varmetillæg (§ 14, stk. 2), petroleumstillæg (§ 14, stk. 3), opsat pension (kap. 2 a), supplerende pensionsydelse og øvrige tillæg efter kapitel 11. Det drejer sig om alle opgaver i forbindelse med tildeling, beregning og udbetaling af folkepension og de nævnte tillæg. Det foreslås endvidere, at Udbetaling Danmark skal varetage opgaverne vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension.

I stk. 2. foreslås det herudover, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og den likvide formue. Udbetaling Danmark træffer ved beregning af en tilkendt folkepension samtidig afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent, da den personlige tillægsprocent beregnes ud fra det samme indtægtsgrundlag, som anvendes ved beregning af pensionstillægget. Der er tale om en selvstændig afgørelse, der skal træffes efter forvaltningslovens regler om partshøring mv.

Størrelsen af den personlige tillægsprocent angiver blandt andet med hvilken procent en supplerende pensionsydelse, et helbredstillæg og et varmetillæg kan udbetales. Størrelsen af den likvide formue, der overstiger en fastsat formuegrænse, angiver at formuen er til hinder for, at der kan udbetales supplerende pensionsydelse og helbredstillæg.

Med afgørelsen om størrelsen af den personlige tillægsprocent får pensionisten klarhed over, med hvilken procent et eventuelt varmetillæg, helbredstillæg eller en supplerende pensionsydelse vil blive udbetalt. Pensionister, der har en tillægsprocent på 0, vil få klarhed over, at de ikke har anledning til at søge varmetillæg eller helbredstillæg, ligesom de heller ikke kan forvente, at få udbetalt supplerende pensionsydelse. Herudover vil en afgørelse om den personlige tillægsprocent sikre, at DR, DR Licens kan indhente oplysninger om den personlige tillægsprocent til brug for afgørelse om nedsat licens for en pensionist.

Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om størrelsen af den likvide formue, når afgørelsen skal lægges til grund for en afgørelse om ret til pension, som kommunen eller Udbetaling Danmark skal træffe.

Størrelsen af den personlige tillægsprocent og den likvide formue skal fremgå af kommunens og Udbetaling Danmarks afgørelser, hvis oplysningerne lægger til grund for afgørelsen.

Kommunen skal således ved sin afgørelse om ret til helbredstillæg lægge Udbetaling Danmarks seneste afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og om formuens størrelse til grund.

Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og formuens størrelse kan indbringes for Ankestyrelsen efter § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kommunens afgørelse om ret til helbredstillæg kan indbringes for det sociale nævn. Nævnet kan ikke tage stilling til Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og formuens størrelse.

Hvis borgeren samtidigt med ansøgningen til kommunen har givet Udbetaling Danmark nye oplysninger, der betyder, at Udbetaling Danmark skal træffe en ny afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent eller formuens størrelse, indtræder en ny klagefrist i forhold til Udbetaling Danmarks nye afgørelse. En klage over denne nye afgørelse har ikke opsættende virkning i forhold til kommunens afgørelse om ret til helbredstillæg.

Der henvises til bemærkningerne til § 1 nr. 40, samt til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

I stk. 5 præciseres, at kommunalbestyrelsen fortsat skal have ansvar for de opgaver, der ikke er henlagt til Udbetaling Danmark. Kommunalbestyrelsen skal således fortsat træffe alle afgørelser om tilkendelse og frakendelse af førtidspension og om hvilende førtidspension m.v. Kommunalbestyrelsen skal endvidere fortsat være ansvarlig for at træffe afgørelse om at udbetale personligt tillæg og helbredstillæg til folkepensionister.

Efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunen behandle en ansøgning om hjælp ud fra alle mulighederne for at søge om hjælp efter den sociale vurdering. Det betyder, at kommunen efter gældende regler for eksempel har pligt til at vurdere, om borgen ret til anden hjælp, hvis en borger får afslag på folkepension eller bliver tilkendt en brøkpension, fx et løbende personligt tillæg eller hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter de gældende regler overgår en pensionist uden ansøgning til at modtage folkepension efter at have nået folkepensionsalderen. Det fremgår af pkt. 205 i Vejledning nr. 53/2007 om førtidspension efter lov om social pension, at kommunen i forbindelse med førtidspensionistens overgang til folkepension skal foretage en grundig vejledning af den pågældende. Kommunen skal tage pensionistens situation op til vurdering, både med hensyn til pensionistens fremtidige økonomiske situation og behovet for praktisk og personlig hjælp, hjælpemidler m.v. Samtidig kan det være relevant at vurdere, om pensionisten vil være berettiget til personligt tillæg og helbredstillæg. Denne forpligtelse skal ligeledes ses i sammenhæng med § 5 i lov om retssikkerhed og administration på sociale område, hvorefter en kommune har pligt til at behandle spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen i de tilfælde, hvor Udbetaling Danmark giver afslag på pension på grund af regler om optjening af pension og i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark tilkender en brøkpension.

Med forslaget sikres det, at personer, der får afslag på pension på grund af regler om optjening eller får tilkendt en brøkpension automatisk får vurderet deres situation. Det foreslås i stk. 4, 2. pkt. at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal tilbyde at give borgeren vejledning efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når en modtager af førtidspension overgår til folkepension

For at sikre, at kommunen kan opfylde sine forpligtelser efter forslaget til stk. 4, 1. og 2 pkt., forslås det stk. 4, 3. pkt., at Udbetaling Danmark giver meddelelse til kommunen om personer, der er omfattet af situationer nævnt i 1. og 2. pkt. Videregivelsen af oplysninger fra Udbetaling Danmark til kommunen efter forslaget til stk. 4 om afslag på folkepension, tilkendt brøkpension samt om en persons overgang fra førtidspension til folkepension forudsættes at ske inden for rammerne af persondataloven. De oplysninger, der skal videregives er almindelige, ikke følsomme oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 6 og vil derfor kunne videregives af Udbetaling Danmark til kommunen uden samtykke fra borgeren. Med bestemmelsen forpligtes Udbetaling Danmark til at videregive oplysninger i de nævnte situationer.

Der henvises i øvrigt til i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, hvor det foreslås i afsnit 2.7.2.1 i de almindelige bemærkninger, at Udbetaling Danmark er en myndighed, der ”udfører opgaver inden for det sociale område”, der er omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3. For en nærmere beskrivelse af persondatalovens § 8, stk. 3, henvises til afsnit 2.7.1.2. i de almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Det skal i den forbindelse bemærkes, at persondatalovens § 8, stk. 3, ikke omfatter Udbetaling Danmarks videregivelse af ikke følsomme oplysninger. Videregivelsen er ikke omfattet af forslaget til § 7 i forslag til lov om Udbetaling Danmark, idet videregivelsen ikke sker til brug for opfølgning på en sag, hvor kommunen tidligere har ydet hjælp, men med henblik på at påbegynde en ny sag om hjælp. Der henvises til bemærkninger til § 7 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysningen efter forslaget til § 56 a, stk. 4 er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende, da kommunen kun opfylde sin forpligtelse, hvis kommunen får meddelelse om borgere, der er omfattet af forslaget til stk. 4. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger

Det foreslås, generelt at Udbetaling Danmark og kommunen har pligt til at give hinanden oplysninger, som er nødvendige for at foretage efterregulering, omberegning, fradrag, modregning, for at frakende eller stoppe ydelser eller for at foretage anden opfølgning efter forslagene til § 6, nr. 1 og § 7 i L 86, forslaget til lov om Udbetaling Danmark. Oplysningerne kan eventuelt sendes som elektroniske meddelelser (advis’er). Der henvises til afsnit 2.7.2.2. samt bemærkningerne til §§ 6 og 7 i forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Herudover foreslås det, at Udbetaling Danmark og kommunen til brug vurderingen af om en oplysning skal videregives har terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger om hvilke kontante ydelser og økonomiske tilskud borgeren har modtaget de seneste tre måneder samt om størrelsen af ydelsen. Endelige foreslås det, at Udbetaling Danmark og kommunen til brug for administration af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelige og almindelig førtidspension m.v. får terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning af pension. Udbetaling Danmark og kommunen har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysninger og anden databehandling efter L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark vil være nødvendige for, at Udbetaling Danmark og kommunen som led i myndighedsudøvelse på hver deres sagsområde kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Efter de gældende varetager kommunalbestyrelsen i opholdskommunen administrationen af lov om social pension.

Det fremgår af forslagets § 1, nr. 40, hvilke opgaver der fremover skal varetages af henholdsvis udbetaling Danmark og kommunen. Det præciseres, at det er kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, der varetager de kommunale opgaver efter loven.

Efter gældende regler kan direktøren for Pensionsstyrelsen udøve de beføjelser, som kommunerne har efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. vedrørende pension, der ydes efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.

Som følge af at en række kommunale opgaver efter loven foreslås varetaget af Udbetaling Danmark, fastsættes det i bestemmelsen, at direktøren for Pensionsstyrelsen kan udøve de beføjelser som kommunerne og Udbetaling Danmark efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. vedrørende pension, der ydes efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger samt pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.

De beføjelser, som direktøren for Pensionsstyrelsen kan udøve efter gældende regler ændres ikke med forslaget.

Forslaget skal medvirke til at Pensionsstyrelsen i takt med den teknologiske udvikling bliver forpligtet til at stille lettilgængelige digitale værktøjer til rådighed, og som på længere sigt kan indfase øget brug af digital kommunikation med borgere, der forudsættes at have de fornødne it-kompetencer. Herudover skal forslaget medvirke til at understøtte øget elektronisk kommunikation med andre myndigheder. Forslaget vil desuden give Pensionsstyrelsen mulighed for at udnytte informationsteknologier til at digitalisere administrative rutiner og indføre elektronisk administration. Lovgivningen indeholder ikke særlige formkrav til ansøgninger, der indgives til Pensionsstyrelsen.

Efter forvaltningslovens § 32 a kan vedkommende minister fastsætte regler om at anvende digital kommunikation ved henvendelser til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen kan dog ikke anvendes til at forpligte borgeren til at kommunikere digitalt med det offentlige eller til at social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om Udbetaling Danmarks pligt til at kommunikere med borgere i elektronisk form.

Der foreslås derfor fastsat en bestemmelse i § 62 a, stk. 1, der giver social- og integrationsministeren mulighed for at fastsætte regler om pligt til elektronisk kommunikation mellem Pensionsstyrelsen og andre myndigheder. Herudover kan der fastsættes regler om, at kommunikation mellem Pensionsstyrelsen og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation). Bestemmelsen giver hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om, at ansøgninger skal indgives digitalt, at øvrige meddelelser fra borgeren skal sendes digitalt, samt at borgeren har pligt til at modtage meddelelser og afgørelser fra Pensionsstyrelsen i sager om social pension til borgere, der er bosat i udlandet via digitale medier. Ved udmøntningen af denne bestemmelse vil der blive taget hensyn til kommende regler om digital post, for eksempel det planlagte lovforslag, der generelt giver myndighederne mulighed for at fastsætte regler om obligatorisk kommunikation via digital post. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at en digital meddelelse ansøgning, indberetning og afgørelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren, dvs. de borgere, der er part i sagen, myndigheden som er myndighedsansvarlig på området samt den myndighed eller private, der skal modtage meddelelsen som led i afsenderens myndighedsudøvelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening skal afvises af Pensionsstyrelsen.

Ved fastsættelse af regler om digital kommunikation mellem Pensionsstyrelsen og borgerne jf. stk. 1, skal der tages hensyn til at nogle grupper af borgere ikke har de fornødne it-mæssige forudsætninger for at anvende it, for eksempel borgere med særlige behov eller ældre borgere, der ikke har det fornødne kendskab til digitale værktøjer. Det foreslås derfor i § 62 a, stk. 2, at social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at visse grupper af borgere helt eller delvis skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation. Borgere, der er omfattet af denne undtagelsesbestemmelse, er ikke nødvendigvis den samme gruppe, som er omfattet af § 3, stk. 2 og 3, i forslag til lov om Udbetaling Danmark. En borger, der undtages fra digital kommunikation efter forslaget til § 62 a, stk. 2, har derfor for eksempel ikke automatisk ret til hjælp efter forslaget til § 3, stk. 3, i forslag til lov om Udbetaling Danmark.

For at sikre at kommunikationen kan ske i elektronisk form, foreslås det herudover i § 62 a, stk. 1, at social- og integrationsministeren på de områder, hvor der indføres pligt til elektronisk kommunikation, kan fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation, for eksempel indirekte eller direkte krav om skriftlighed eller brug af blanketter, særlige erklæringer m.v.

Det følger af retspraksis, at statslige forvaltningsmyndigheders afgørelser til borgerne skal være forsynet med en personlig underskrift. Kravet om underskrift giver for eksempel myndighederne mulighed for at kunne placere ansvaret for eventuelle fejl i sagsbehandlingen. . En original underskrift kan også anvendes til at sikre tryghed for afgørelsens ægthed og giver borgeren mulighed for at kontakte den person, der har været ansvarlig for at træffe en afgørelse. Kravet om personlig underskrift er til hinder for elektronisk kommunikation, og det foreslås derfor i § 62 a, stk. 3, at social- og integrationsministeren på Pensionsstyrelsens sagsområde, kan fastsætte regler om, at udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde medfører, at dokumentet i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.

Ligeledes bør de hensyn, der ligger bag kravet om original underskrift, fortsat sikres varetaget. Ved fravigelse af kravet om underskrift på dokumenter, skal det for eksempel fortsat være muligt for Pensionsstyrelsen at kunne placere et tjenstligt ansvar over for den medarbejder, der er ansvarlig for en afgørelse, og borgeren skal fortsat kunne få vished for, at afgørelsen er truffet af en kompetent medarbejder m.v. Herudover forudsættes det, at de elektroniske løsninger, der stilles til rådighed af Pensionsstyrelsen opfylder de til en hver tid gældende datasikkerhedsmæssige krav.

Ved udstedelse af regler om såvel digital kommunikation og mulighed for udstedelse af dokumenter uden underskrift, skal social- og integrationsministeren sikre, at Pensionsstyrelsens sagsbehandlingssystem fortsat kan leve op til de forvaltningsretlige og øvrige lovgivningsmæssige krav, der stilles til offentlig forvaltning. Bemyndigelsesbestemmelserne forudsættes udmøntet således, at forvaltningsretlige krav fortsat bliver overholdt. For eksempel skal borgerne fortsat kunne lade sig repræsentere af andre, når de som led i en sag kommunikerer med Pensionsstyrelsen, ligesom der skal tages hensyn til, at visse borgere kan have brug for tolkebistand eller et ønske om personligt fremmøde i Pensionsstyrelsen. Det forudsættes derfor at hjemlen i § 62 a, stk. 1, ikke kan udnyttes til fuldstændigt at afskære personer fra at henvende sig til Pensionsstyrelsen på andre måder end ved elektronisk kommunikation.

§ 62 a, stk. 1-4, vil blive udmøntet i henhold til blandt andet den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 fra august 2011, ”Den digitale vej til fremtidens velfærd”, som regeringen har tilsluttet sig. Overgangen til digital kommunikation indebærer en række aktiviteter, som strækker sig over perioden 2012-2015. For at smidiggøre overgangen til digital kommunikation har regeringen valgt at indføre obligatorisk digital kommunikation gradvist i årene 2012-2015 på udvalgte områder i takt med, at de juridiske forudsætninger og tekniske løsninger kommer på plads. I implementeringen af den trinvise overgang til obligatorisk selvbetjening tilrettelægges i fire bølger.

Som led i udmøntningen af den seneste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi forventes der fremsat et selvstændigt lovforslag om overgang til obligatorisk digitale ansøgninger for borgere i lov om Det Centrale Personregister, dagtilbudsloven, lov om folkeskolen og sundhedsloven. Dette lovforslag gennemfører første bølge for overgangen til obligatorisk selvbetjening. Der forventes desuden fremsat et forslag til lov om offentlig digital post, hvor af det fremgår, at alle, der kan, skal modtage post fra det offentlige via det offentlige digitale postsystem fra november 2014.

Efter § 62 a, stk. 4, anses en digital meddelelse for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren, dvs. den eller de borgere, der er part i sagen, den myndighed, som er myndighedsansvarlig på området samt den myndighed, der skal modtage meddelelsen som led i afsenderens myndighedsudøvelse.

Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i et modtagelsessystem eller i et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

En ansøgning, anmeldelse, indberetning mv., der er tilgængelig i myndighedens system eksempelvis klokken 23:59 den 30. november, er således kommet frem den 30. november, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder på kommunen og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tidspunkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid. I de tilfælde, hvor myndigheden har behov for at gøre sig bekendt med en meddelelse inden eksempelvis arbejdstids ophør, må der fastsættes en tidsfrist, der indeholder såvel en dato som et præcist klokkeslæt for, hvornår anmeldelsen skal være indgivet, altså kommet frem.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme borgeren til skade, at en ansøgning eller indberetningen mv. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

En lignende bestemmelse om, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem, er bl.a. fastsat i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, der blev indført ved lov nr. 545 af 26. maj 2010 om ændring af skatteforvaltningsloven.

Forslaget til § 62 a svarer til skatteforvaltningsloven § 35 a, hvorefter skatteministeren har en tilsvarende bemyndigelser til at fastsætte regler om pligt til digital kommunikation mellem borgere og SKAT, ligesom beskæftigelsesministeren allerede efter gældende regler har mulighed for at fravige kravet om underskrift i arbejdsskadesager, jf. § 39 a lov om arbejdsskadesikring.

Der er foreslået en tilsvarende bestemmelse i § 13 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Persondatalovens § 41, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, skal overholdes.

Forslaget til § 62 a, vil formentlig med tiden få mindre selvstændig betydning, efterhånden som der indføres flere generelle lovregler om digital kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige.

Efter de gældende regler er det kommunen, der udbetaler den supplerende pensionsydelse.

Efter forslaget, jf. § 1, nr. 40, er det Udbetaling Danmark, der varetager opgaverne vedrørende udbetaling af folke- og førtidspension, herunder den supplerende pensionsydelse. Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark indsættes som myndighedsansvarlig i stedet for kommunalbestyrelsen i bestemmelserne vedrørende den supplerende pensionsydelse.

Efter gældende regler er der ikke en særlig betegnelse for pension, som ikke udbetales med sit fulde beløb på grund af mindre end fuld optjeningstid. Begrebet brøkpension anvendes i praksis som betegnelse herfor.

Det foreslås at betegne pension, som ikke udbetales med sit fulde beløb på grund af manglende optjeningstid, som brøkpension i loven.

Efter gældende regler kan der ydes personligt tillæg efter § 17, stk. 1 (varmetillæg), § 17, stk. 2 (personligt tillæg), eller § 17, stk. 3 (petroleumstillæg). Det foreslås, at betegnelsen ”personligt tillæg” forbeholdes hjælp efter § 17, stk. 2, mens hjælp efter § 17, stk. 1, til betaling af varmeudgifter betegnes ”varmetillæg”, og hjælp efter § 17, stk. 3, til udgifter til petroleum betegnes ”petroleumstillæg”.

Efter lovforslaget, § 2, nr. 31, er det Udbetaling Danmark, der træffer afgørelser om hjælp efter § 17, stk. 1 (varmetillæg) og § 17, stk. 3 (petroleumstillæg) i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark yder varmetillæg og petroleumstillæg.

Efter bemyndigelsen i § 17, stk. 1, 2. pkt., fastsætter social- og integrationsministeren regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end efter de regler som i øvrigt fastsættes efter loven. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1438 af 13. december 2006, hvorefter pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg, ved fortsat bopæl indenfor den kommunegrænse, der var gældende ved udgangen af 1987, skal have beregnet varmetillæg efter de dagældende regler, hvis varmetillæg efter disse regler giver et højere beløb end efter de gældende almindelige regler. Bekendtgørelsen skal ændres som følge af, at det efter forslaget er Udbetaling Danmark, der yder varmetillæg.

Udbetaling Danmarks varetagelse af opgaverne vedrørende varmetillæg vil på sigt medføre en ensartet praksis vedrørende fastsættelsen af varmetillægget til husstande, som bruger samme energiform (for eksempel el) til både opvarmning og husholdningsforbrug. Der er i dag forskellig kommunal praksis med hensyn til den konkrete fastsættelse af størrelsen af den del af energiudgiften, som vedrører husholdningsforbruget, som der ikke ydes varmetillæg til. Udbetaling Danmark overtagelsen af opgaven vil ikke medføre, at størrelsen af det konkret fastsatte husholdningsfradrag skal fastsættes på ny. Dette vil først ske i forbindelse med, at varmetillægget skal omregnes som følge af ændrede forhold.

Det foreslås præciseret, at det efter forslaget fortsat er kommunalbestyrelsen, der yder helbredstillæg.

Det er efter gældende regler kommunalbestyrelsen, der i forbindelse med afgørelsen om helbredstillæg fastsætter størrelsen af den likvide formue og den personlige tillægsprocent, som har betydning for retten til og udbetaling af helbredstillæg. For at sikre at kommunen og Udbetaling Danmark altid anvender samme indkomst- og formueoplysninger, foreslås det, at kommunalbestyrelsen ved tildeling af helbredstillæg skal lægge Udbetaling Danmarks afgørelser om størrelsen af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue og personlige tillægsprocent til grund. Dette skal fremgå af kommunens afgørelse, som sendes til borgeren. Disse oplysninger skal også fremgå af de pensionsmeddelelser, som pensionisten modtager fra Udbetaling Danmark, når pensionen ændres.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at hjælp efter § 17, stk. 1, i lov om social pension ikke længere betegnes som personligt tillæg, men som varmetillæg, jf. § 2, nr. 2-5.

Efter forslaget, jf. § 2, nr. 31, er det Udbetaling Danmark, der varetager myndighedsopgaverne vedrørende varmetillæg og petroleumstillæg.

Det foreslås derfor, at ansøgning om varmetillæg og petroleumstillæg indgives til Udbetaling Danmark.

Efter gældende regler kan kommunen fradrage for meget udbetalt boligstøtte og pension i pensionen.

Det foreslås i stk. 2, at Udbetaling Danmark alene kan fradrage for meget udbetalt pension og boligstøtte i pensionen, som Udbetaling Danmark selv er ansvarlig for at udbetale, jf. dog stk. 4, om at fratrække i ydelse af personligt tillæg med tilbagebetalingspligt.

Kommunen kan efter forslaget til affattelsen af stk. 3, alene fradrage for meget udbetalt pension i den pension, som kommunen er ansvarlig for at udbetale, dvs. helbredstillæg og personligt tillæg. Da kommunen efter forslagets § 3 ikke længere skal udbetale boligstøtte, bortset fra lån til betaling af beboerindskud, depositum o. lign. , er der ikke grundlag for at opretholde adgangen til, at kommunen kan fradrage for meget udbetalt boligstøtte i pensionen.

Efter de gældende regler, jf. § 43 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., kan kommunalbestyrelsen undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg. Tilbagebetaling kan alene kræves i tre helt særlige situationer, der udtømmende er listet op i § 43. I to af disse situationer kan tilbagebetaling kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved ydelse af det personlige tillæg, har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.

Kommunalbestyrelsen har efter de gældende regler adgang til at fradrage for meget udbetalt pension i pensionen, dvs., at kommunen har mulighed for at modregne et tilbagebetalingskrav på udbetalt personligt tillæg i pensionen.

Hvis pensionisten ikke frivilligt tilbagebetaler et sådan tillæg, og der ikke kan foretages modregning på grund af den nye myndighedskonstruktion, kan tilbagebetalingskravet alene opkræves af kommunen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1383 af 12. december 2006 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. I de tilfælde hvor pensionisten alene modtager social pension, kan kommunen derfor få vanskeligheder med at få det personlige tillæg tilbagebetalt.

Det foreslås derfor i stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan anmode Udbetaling Danmark om at fradrage krav på tilbagebetaling af personlige tillæg, jf. § 43 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., i fremtidig pension på vegne af kommunen, for at sikre, at kommunerne fortsat har en reel mulighed for at få tilbagebetalt et personligt tillæg, der er ydet mod tilbagebetaling efter § 43 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. om modregning i de almindelige bemærkninger.

Kommunen kan give Udbetaling Danmark meddelelse om, at der skal ske fradrag i pensionen efter forslaget til § 6, nr. 1, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Meddelelsen kan eventuelt sendes som en elektronisk meddelelse (advis). Der henvises til afsnit 2.7.2.2. samt bemærkninger til § 6 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark og kommunen får til brug for administration af loven terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension. Kommunen har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Oplysningen vil eventuelt kunne fremgå af dette register.

Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8, stk. 2 og 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysningen om at foretage fradrag er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Pensionisten og kommunalbestyrelsen kan efter gældende praksis i situationer, som ikke er dækket af lovens § 35, indgå en frivillig aftale om, at pensionen skal udbetales på en bestemt måde. Det foreslås i stk. 2, at pensionisten og kommunalbestyrelsen fortsat skal kunne indgå en sådan aftale, uanset at aftalen vedrører pension, som Udbetaling Danmark udbetaler.

Hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om administration af pension efter den gældende bestemmelse eller indgået en aftale med pensionisten herom efter forslaget til § 35, stk. 2, giver kommunen Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen. Udbetaling Danmark overfører den disponible pension (dvs. pensionen efter skat m.v., som ellers ville være blevet udbetalt til pensionisten) til kommunen.

Kommunen kan give Udbetaling Danmark meddelelse om, at der skal ske fradrag i pensionen efter forslaget til § 6, nr. 1, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Meddelelsen kan eventuelt sendes som en elektronisk meddelelse. Der henvises til afsnit 2.7.2.2. samt bemærkninger til § 6 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark og kommunen får til brug for administration af loven terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension. Kommunen har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Oplysningen vil eventuelt kunne fremgå af dette register.

Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8, stk. 2 og 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysningen er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler er det kommunalbestyrelsen, der varetager opgaverne vedrørende årlig fastsættelse, omregning, m.v. af social pension.

Efter forslaget, jf. § 2, nr. 31, er det Udbetaling Danmark, der varetager opgaverne vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension. Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark også indsættes som myndighedsansvarlig i bestemmelserne vedrørende den årlige fastsættelse, omregning m.v. af førtidspension.

Der er tale om et forslag til ændring som følge af, at både Udbetaling Danmark og kommunerne fremover udbetaler pension og derfor begge skal kunne omregne pensionen ved ændrede forhold. Kommunerne varetager fortsat opgaverne vedrørende beregning og udbetaling af helbredstillæg og eventuelle personlige tillæg.

Der ændres ikke i de materielle regler for omregning af pensionen.

Efter de gældende regler er det kommunalbestyrelsen der er ansvarlig for at opgøre formuen efter §§ 19 og 20.

Efter forslaget, jf. § 2, nr. 31, er det Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om størrelsen af den likvide formue.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark indsættes som myndighedsansvarlig i stedet for kommunalbestyrelsen i bestemmelserne vedrørende afgørelser om størrelsen af den likvide formue.

Der ændres ikke i de materielle regler for opgørelse af formuen.

Der henvises herudover til bemærkningerne til nr. 31.

Pensionisten skal efter gældende regler oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen. Det forslås, at pensionistens oplysningspligt skal gælde både i forhold til Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen svarer til oplysningspligten i § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forslaget til § 4 i lov om Udbetaling Danmark. Der henvises til afsnit 2.5. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark skal efter § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område oplyse borgeren om, hvilke ændringer, der skal oplyses om og hvilken myndighed, der skal modtage oplysningerne.

Kommunalbestyrelsen kan efter gældende regler afkræve pensionisten og dennes ægtefælle eller samlever oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pension. Da både Udbetaling Danmark og kommunen efter forslaget beregner og udbetaler pension foreslås det, at både Udbetaling Danmark og kommunen skal kunne afkræve pensionisten og dennes ægtefælle eller samlever sådanne oplysninger.

Efter gældende regler skal pensionisten oplyse kommunen om flytning, og ved flytning til en anden kommune skal henvendelsen om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen. Da både Udbetaling Danmark og kommunen beregner og udbetaler pension foreslås det, at pensionisten skal give både kommunen og Udbetaling Danmark besked om flytning.

Udbetaling Danmark og kommunen får til brug for administration af loven terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension. Kommunen har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Oplysningen vil eventuelt kunne fremgå af dette register.

Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8, stk. 2 og 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Efter gældende regler skal førtidspensionister med fast bopæl i Danmark give kommunalbestyrelsen meddelelse om et midlertidigt ophold i udlandet af mere end 2 måneders varighed uden for EU/EØS og Schweiz, Grønland og Færøerne.

Det foreslås, at førtidspensionister fremover skal give Udbetaling Danmark meddelelse om sådanne udlandsophold.

Udbetaling Danmark kan give kommunen meddelelse om, at en pensionist opholder sig i udlandet efter forslaget til § 7. Meddelelsen kan eventuelt sendes som en elektronisk meddelelse (advis) til kommunen. Derved undgår pensionisten, at skulle give to forskellige myndigheder besked om opholdet i udlandet. Der henvises til afsnit 2.7.2.2. samt bemærkninger til § 7 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark og kommunen får til brug for administration af loven terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension. Udbetaling Danmark har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Oplysningen om udlandsophold vil eventuelt kunne fremgå af dette register. Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8, stk. 2 og 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysningen er nødvendig at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

En person, der indsættes til strafafsoning eller varetægtsfængsles i fængsel eller arresthus, får efter gældende regler udbetalt pensionen indtil udgangen af den måned, hvori strafafsoningen påbegyndes. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan den pågældende dog efter en konkret vurdering få udbetalt et beløb af pensionen til dækning af udgifter til husleje og lign.

Det foreslås, at det fortsat er kommunalbestyrelsen, der skal træffe denne afgørelse. Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen skal give Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen og om størrelsen af det beløb, som skal udbetales til dækning af husleje og lignende. Udbetaling Danmark overfører efter forslaget beløbet til kommunen. Beløbet forudsættes at kunne rummes i den disponible pension (dvs. den pension, som ellers ville kun udbetales, efter der er fratrukket skat m.v.). Det beløb, der udbetales, er således et nettobeløb, dvs. pension efter at Udbetaling Danmark har fratrukket skat m.v.

Kommunen skal give Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen efter forslaget til § 6, nr. 1, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Meddelelsen kan eventuelt sendes som en elektronisk meddelelse til kommunen. Der henvises til afsnit 2.7.2.2. samt bemærkninger til § 6 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark og kommunen får til brug for administration af loven terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension. Kommunen har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Oplysningen vil eventuelt kunne fremgå af dette register.

Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8, stk. 2 og 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysningen er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1437 af 13. december 2006 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, at hvis en pensionist bliver omfattet af en foranstaltning som nævnt i lovens § 45, stk. 1, og opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode, for hvilken der udbetales pension, skal fængslet eller arresthuset underrette kommunalbestyrelsen i opholdskommunen om indsættelsen og om tidspunktet for den forventede løsladelse.

Det foreslås, at det fremgår af loven, svarende til underretning om unddragelse m.v., jf. § 45 b, at fængslet eller arresthuset skal underrette såvel Udbetaling Danmark som kommunen, da indsættelsen kan have betydning for udbetaling af ydelser for begge myndigheder.

Politiet eller Kriminalforsorgen skal efter gældende regler underrette kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, samtidig modtager pension.

Det foreslås, at politiet eller Kriminalforsorgen skal underrette både Udbetaling Danmark og kommunen om unddragelsen.

Det følger af persondatalovens § 8, stk. 2, at der ikke må ske videregivelse af oplysninger om blandt andet strafbare forhold.

Det følger dog af persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3, at blandt andet oplysninger om strafbare forhold kan videregives, hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Videregivelsen af oplysningen er således nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler er det kommunen, der udbetaler førtidspension.

Efter forslaget, jf. § 2, nr. 31, er det Udbetaling Danmark, der varetager opgaverne vedrørende udbetaling af førtidspension (bortset fra personligt tillæg og helbredstillæg). Det foreslås derfor, at både Udbetaling Danmark og kommunen kan opkræve et tilbagebetalingskrav.

Efter gældende regler kan kommunens afgørelse efter loven påklages til det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet som første klageinstans. Afgørelser truffet af nævnene kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog tage nævnenes sager op til behandling som anden klageinstans, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen er af generel eller principiel betydning.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter loven, kan påklages til Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forslaget er en konsekvens af forslaget til denne lovs § 7 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Hvis borgeren klager over afgørelser, hvorefter kommunen skal lægge Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og likvide formue til grund, har klagen over Udbetaling Danmarks afgørelse til Ankestyrelsen ikke opsættende virkning.

Der henvises desuden til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.1. og 2.3. i dette lovforslag.

Efter de gældende regler afholder staten kommunernes udgifter til bistands- og plejetillæg efter § 16 til personer, der har nået folkepensionsalderen, og til den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3 og 4, 35 pct. af kommunernes udgifter til pension til førtidspension efter §§ 14, bistands- og plejetillæg til personer under folkepensionsalderen efter 16 og invaliditetsydelse efter 21.

Herudover afholder staten 50 pct. af kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 2, og helbredstillæg efter § 18, samt 75 pct. af kommunernes udgifter til varmetillæg efter § 17, stk. 1 og petroleumstillæg efter § 17, stk. 3.

Det foreslås i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, at den forskudsvise refusion afskaffes. Der henvises til afsnit 2.15. i de almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. På den baggrund omformuleres bestemmelsen, således at der tages højde for dette.

Efter gældende regler har kommunalbestyrelsen kompetence til at administrere og træffe afgørelse om alle ydelser efter loven.

I stk. 1 foreslås, at Udbetaling Danmark fremover varetager opgaverne vedrørende varmetillæg (§ 17, stk.1), petroleumstillæg (§ 17, stk. 3), og opgaverne vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension, samt beregning og udbetaling af bistandstillæg, plejetillæg, invaliditetsydelse og tillæg efter kapitel 11.

I stk. 2 foreslås det herudover, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og den likvide formue. Udbetaling Danmark træffer ved beregning af en tilkendt folkepension samtidig afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent, da den personlige tillægsprocent beregnes ud fra det samme indtægtsgrundlag, som anvendes ved beregning af pensionstillægget. Der er tale om en selvstændig afgørelse, der skal træffes efter forvaltningslovens regler om partshøring mv.

Størrelsen af den personlige tillægsprocent angiver blandt andet med hvilken procent en supplerende pensionsydelse, et helbredstillæg og et varmetillæg kan udbetales. Størrelsen af den likvide formue, der overstiger en fastsat formuegrænse, angiver at formuen er til hinder for, at der kan helbredstillæg.

Med afgørelsen om størrelsen af den personlige tillægsprocent får pensionisten klarhed over, med hvilken procent et eventuelt varmetillæg, helbredstillæg eller en supplerende pensionsydelse vil blive udbetalt. Pensionister, der har en tillægsprocent på 0, vil få klarhed over, at de ikke har anledning til at søge varmetillæg eller helbredstillæg. Herudover vil en afgørelse om den personlige tillægsprocent sikre, at DR, DR Licens kan indhente oplysninger om den personlige tillægsprocent til brug for afgørelse om nedsat licens for en pensionist.

Udbetaling Danmark vil skulle træffe afgørelse om størrelsen af den likvide formue, når afgørelsen skal lægges til grund for en afgørelse om ret til pension, som kommunen eller Udbetaling Danmark skal træffe.

Størrelsen af den personlige tillægsprocent og den likvide formue skal fremgå af kommunens og Udbetaling Danmarks afgørelser, hvis de er lagt til grund for andre afgørelser i Udbetaling Danmark eller kommunen.

Kommunen skal således ved sin afgørelse om ret til helbredstillæg lægge Udbetaling Danmarks seneste afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og om formuens størrelse til grund.

Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og formuens størrelse kan indbringes for Ankestyrelsen efter § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kommunens afgørelse om ret til helbredstillæg kan indbringes for det sociale nævn. Nævnet kan ikke tage stilling til Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og formuens størrelse.

Hvis borgeren samtidigt med ansøgningen til kommunen har givet Udbetaling Danmark nye oplysninger, der betyder, at Udbetaling Danmark skal træffe en ny afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent eller formuens størrelse, indtræder en ny klagefrist i forhold til Udbetaling Danmarks nye afgørelse. En klage over denne nye afgørelse har ikke opsættende virkning i forhold til kommunens afgørelse om ret til helbredstillæg.

Der henvises til bemærkningerne til § 1 nr. 40, samt til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

I stk. 3 præciseres, at kommunalbestyrelsen fortsat skal have ansvar for de opgaver, der ikke er henlagt til Udbetaling Danmark. Kommunalbestyrelsen vil således fortsat træffe alle afgørelser om ret til førtidspension, bistands- og plejetillæg, invaliditetsydelse, hvilende førtidspension og personligt tillæg (§ 17, stk. 2) og helbredstillæg (§ 18) m.v. Kommunalbestyrelsen vil dermed fortsat være ansvarlig for at træffe afgørelse om og udbetale personligt tillæg og helbredstillæg.

Efter gældende regler, jf. pkt. 293 i Vejledning nr. 54/2007 til loven, skal kommunen i forbindelse med førtidspensionisters overgang til folkepension foretage en grundig vejledning af den pågældende, hvor kommunen skal tage situationen op til vurdering, både med hensyn til pågældendes fremtidige økonomiske situation og behovet for praktisk og personlig hjælp, hjælpemidler m.v. Samtidig kan det være relevant at vurdere, om pågældende vil være berettiget til personligt tillæg og helbredstillæg.

Denne forpligtelse skal ses i sammenhæng med § 5 i lov om retssikkerhed og administration på sociale område, hvorefter en kommune har pligt til at behandle spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal tilbyde at give borgeren vejledning efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når en modtager af førtidspension eller invaliditetsydelser overgår til folkepension.

For at sikre, at kommunen kan opfylde sine forpligtelser efter forslaget til stk. 4, 1. pkt., forslås det i stk. 4, 2. pkt., at Udbetaling Danmark giver meddelelse til kommunen om personer, der er omfattet af situationen nævnt i 1. pkt. De oplysninger der videregives er almindelige, ikke følsomme oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 6 og vil derfor kunne videregives af Udbetaling Danmark til kommunen uden samtykke fra borgeren. Med bestemmelsen forpligtes Udbetaling Danmark til at videregive oplysninger i den nævnte situation.

Der henvises i øvrigt til i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, hvor det foreslås i afsnit 2.7.2.1 i de almindelige bemærkninger, at Udbetaling Danmark er en myndighed, der »udfører opgaver inden for det sociale område«, der er omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3. For en nærmere beskrivelse af persondatalovens § 8, stk. 3, henvises til afsnit 2.7.1.2 i de almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Det skal i den forbindelse bemærkes, at persondatalovens § 8, stk. 3, ikke omfatter Udbetaling Danmarks videregivelse af ikke følsomme oplysninger. Videregivelsen er ikke omfattet af forslaget til § 7 i forslag til lov om Udbetaling Danmark, idet videregivelsen ikke sker til brug for opfølgning på en sag, hvor kommunen tidligere har ydet hjælp, men med henblik på at påbegrynde en ny sag om hjælp. Der henvises til bemærkninger til § 7 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Den efterfølgende sagsoplysning i kommunen i forhold til kommunens vurdering af, om borgeren er berettiget til anden hjælp vil være omfattet af § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Videregivelsen af oplysningen efter forslag til § 56 a, stk. 4 er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende, da kommunen kun opfylde sin forpligtelse, hvis kommunen får meddelelse om borgere, der er omfattet af forslaget til stk. 4. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås generelt at Udbetaling Danmark og kommunen har pligt til at give hinanden oplysninger, som er nødvendige for at foretage efterregulering, omberegning, fradrag, modregning, for at frakende eller stoppe ydelser eller for at foretage anden opfølgning efter forslagene til § 6, nr. 1, og § 7 i L 86, forslaget til lov om Udbetaling Danmark. Oplysningerne kan eventuelt sendes som elektroniske meddelelser (advis’er). Der henvises til afsnit 2.7.2.2. samt bemærkninger til §§ 6 og 7 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Herudover foreslås det, at Udbetaling Danmark og kommunen til brug vurderingen af om en oplysning skal videregives har terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger om hvilke kontante ydelser og økonomiske tilskud borgeren har modtaget de seneste tre måneder samt om størrelsen af ydelsen. Endelige foreslås det, at Udbetaling Danmark og kommunen til brug for administration af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelige og almindelig førtidspension m.v. får terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension. Udbetaling Danmark og kommunen har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysninger og anden databehandling efter L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark vil være nødvendige for at Udbetaling Danmark kommunen som led i myndighedsudøvelse på hver deres sagsområde kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af forslagets § 2, nr. 31, hvilke opgaver, der skal varetages af henholdsvis udbetaling Danmark og kommunen. Det præciseres, at det er kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, der varetager de kommunale opgaver efter loven, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter de gældende varetager kommunalbestyrelsen i opholdskommunen administrationen af denne lov.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at kommunalbestyrelsen ikke længere varetager alle udbetalingsopgaver efter loven, men alene tilkender og frakendelse af pension.

Efter gældende regler kan direktøren for Pensionsstyrelsen udøve de beføjelser, som kommunerne har efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. vedrørende pension, der ydes efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.

Som følge af, at en række kommunale opgaver efter loven foreslås varetaget af Udbetaling Danmark, fastsættes det i bestemmelsen, at direktøren for Pensionsstyrelsen kan udøve de beføjelser som kommunerne og Udbetaling Danmark efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. vedrørende pension, der ydes efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger samt pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.

De beføjelser, som direktøren for Pensionsstyrelsen kan udøve efter gældende regler ændres ikke med forslaget.

Forslaget skal medvirke til, at Pensionsstyrelsen i takt med den teknologiske udvikling bliver forpligtet til at stille lettilgængelige digitale værktøjer til rådighed for borgerne og på længere sigt kan indfase øget brug af digital kommunikation med borgere, der forudsættes at have de fornødne it-kompetencer. Herudover skal forslaget medvirke til at understøtte øget elektronisk kommunikation med andre myndigheder. Forslaget vil desuden give Pensionsstyrelsen mulighed for at udnytte informationsteknologierne til at digitalisere administrative rutiner og indføre elektronisk administration. Lovgivningen indeholder ikke særlige formkrav til ansøgninger, der indgives til Pensionsstyrelsen.

Efter forvaltningslovens § 32 a kan vedkommende minister fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelser til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen kan dog ikke anvendes til at forpligte borgeren til at kommunikere digitalt med det offentlige eller til at social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om Udbetaling Danmarks pligt til kommunikere med borgere i elektronisk form.

Der foreslås derfor fastsat en bestemmelse i § 56 a, stk. 1, der giver social- og integrationsministeren mulighed for at fastsætte regler om pligt til elektronisk kommunikation mellem Pensionsstyrelsen og andre myndigheder. Herudover kan der fastsættes regler om, at kommunikation mellem Pensionsstyrelsen og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation). Bestemmelsen giver hjemmel til, at ministeren for kan fastsætte regler om at ansøgninger skal indgives digitalt, at øvrige meddelelser fra borgeren skal sendes digitalt, samt at borgeren har pligt til at modtage meddelelser og afgørelser fra Pensionsstyrelsen i sager om social pension til borgere, der er bosat i udlandet skal ske via digitale medier. Ved udmøntningen af denne bestemmelse vil der blive taget hensyn til kommende regler om digital post, for eksempel det planlagte lovforslag, der generelt giver myndighederne mulighed for at fastsætte regler om obligatorisk kommunikation via digital post.

Ved fastsættelse af regler om digital kommunikation mellem Pensionsstyrelsen og borgerne jf. stk. 1, skal der tages hensyn til at nogle grupper af borgere ikke har de fornødne it-mæssige forudsætninger for at anvende it, for eksempel borgere med særlige behov eller ældre borgere, der ikke har det fornødne kendskab til digitale værktøjer. Det foreslås derfor i § 56 a, stk. 2, at social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at visse nærmere angivne sagsområder og grupper af borgere helt eller delvis skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation. Borgere, der er omfattet af denne undtagelsesbestemmelse, er ikke nødvendigvis den samme gruppe, som er omfattet af § 3, stk. 2 og 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark (Udbetaling Danmark-loven). En borger, der undtages fra digital kommunikation efter forslaget til § 56 a, stk. 2, har derfor for eksempel ikke automatisk ret til hjælp efter forslaget til § 3, stk. 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

For at sikre at kommunikationen kan ske i elektronisk form, foreslås det herudover i § 56 a, stk. 1, at social- og integrationsministeren på de områder, hvor der indføres pligt til elektronisk kommunikation, kan fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation, for eksempel indirekte eller direkte krav om skriftlighed eller brug af blanketter, særlige erklæringer m.v.

Det følger af retspraksis, at statslige forvaltningsmyndigheders afgørelser til borgerne skal være forsynet med en personlig underskrift. Kravet om underskrift giver for eksempel myndighederne mulighed for at kunne placere ansvaret for eventuelle fejl i sagsbehandlingen. . En original underskrift kan også anvendes til at sikre tryghed for afgørelsens ægthed og giver borgeren mulighed for at kontakte den person, der har været ansvarlig for at træffe en afgørelse. Kravet om personlig underskrift er til hinder for elektronisk kommunikation, og det foreslås derfor i § 56 a, stk. 3, at social- og integrationsministeren på Pensionsstyrelsens sagsområde kan fastsætte regler om, at udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde medfører, at dokumentet i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.

Ligeledes bør de hensyn, der ligger bag kravet om original underskrift, fortsat sikres varetaget. Ved fravigelse af kravet om underskrift på dokumenter, skal for eksempel fortsat være muligt for Pensionsstyrelsen at kunne placere et tjenstligt ansvar over for den medarbejder, der er ansvarlig for en afgørelse, og borgeren skal fortsat kunne få vished for, at afgørelsen er truffet af en kompetent medarbejder m.v. Herudover forudsættes det, at de elektroniske løsninger, der stilles til rådighed af Pensionsstyrelsen, opfylder de til en hver tid gældende datasikkerhedsmæssige krav.

Ved udstedelse af regler om såvel digital kommunikation og mulighed for udstedelse af dokumenter uden underskrift, skal social- og integrationsministeren sikre, at Pensionsstyrelsens sagsbehandlingssystem fortsat kan leve op til de forvaltningsretlige og øvrige lovgivningsmæssige krav, der stilles til offentlig forvaltning. Bemyndigelsesbestemmelserne forudsættes udmøntet således, at forvaltningsretlige krav fortsat bliver overholdt. For eksempel skal borgerne fortsat kunne lade sig repræsentere af andre, når de som led i en sag kommunikerer med Pensionsstyrelsen, ligesom der skal tages hensyn til, at visse borgere kan have brug for tolkebistand eller et ønske om personligt fremmøde i Pensionsstyrelsen. Det forudsættes derfor at hjemlen i § 56 a, stk. 1, ikke kan udnyttes til fuldstændigt at afskære personer fra at henvende sig til Pensionsstyrelsen på andre måder end ved elektronisk kommunikation.

§ 56 a, stk. 1-4, vil blive udmøntet i henhold til blandt andet den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 fra august 2011, ”Den digitale vej til fremtidens velfærd”, som regeringen har tilsluttet sig. Overgangen til digital kommunikation indebærer en række aktiviteter, som strækker sig over perioden 2012-2015. For at smidiggøre overgangen til digital kommunikation har regeringen valgt at indføre obligatorisk digital kommunikation gradvist i årene 2012-2015 på udvalgte områder i takt med, at de juridiske forudsætninger og tekniske løsninger kommer på plads. I implementeringen af den trinvise overgang til obligatorisk selvbetjening tilrettelægges i fire bølger.

Som led i udmøntningen af den seneste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi forventes der fremsat et selvstændigt lovforslag om overgang til obligatorisk digitale ansøgninger for borgere i lov om Det Centrale Personregister, dagtilbudsloven, lov om folkeskolen og sundhedsloven. Dette lovforslag gennemfører første bølge for overgangen til obligatorisk selvbetjening. Der forventes desuden fremsat et forslag til lov om offentlig digital post, hvor af det fremgår, at alle, der kan, skal modtage post fra det offentlige via det offentlige digitale postsystem fra november 2014.

Efter § 56 a, stk. 4, anses en digital meddelelse for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren, dvs. den eller de borgere, der er part i sagen, den myndighed, som er myndighedsansvarlig på området samt den myndighed, der skal modtage meddelelsen som led i afsenderens myndighedsudøvelse.

Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i et modtagelsessystemet eller i et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

En ansøgning, anmeldelse, indberetning mv., der er tilgængelig i myndighedens system eksempelvis klokken 23:59 den 30. november, er således kommet frem den 30. november, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder på kommunen og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tidspunkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid. I de tilfælde, hvor myndigheden har behov for at gøre sig bekendt med en meddelelse inden eksempelvis arbejdstids ophør, må der fastsættes en tidsfrist, der indeholder såvel en dato som et præcist klokkeslæt for, hvornår anmeldelsen skal være indgivet, altså kommet frem.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme borgeren til skade, at en ansøgning eller indberetningen mv. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

En lignende bestemmelse om, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem, er bl.a. fastsat i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, der blev indført ved lov nr. 545 af 26. maj 2010 om ændring af skatteforvaltningsloven.

Forslaget til § 56 a svarer til skatteforvaltningsloven § 35 a, hvorefter skatteministeren har en tilsvarende bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt til digital kommunikation mellem borgere og SKAT, ligesom beskæftigelsesministeren allerede efter gældende regler har mulighed for at fravige kravet om underskrift i arbejdsskadesager, jf. § 39 a lov om arbejdsskadesikring.

Der er forslået en tilsvarende bestemmelse i § 13 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Persondatalovens § 41, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, skal overholdes.

Forslaget til § 56 a, vil formentlig med tiden få mindre selvstændig betydning, efterhånden som der indføres flere generelle lovregler om digital kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige.

Efter gældende regler har lejere, herunder medlemmer af almennyttige andelsboligforeninger, efter ansøgning ret til boligstøtte.

Som følge af ændring af lov om almene boliger, jf. lov nr. 490 af 12. juni 2009, bruges betegnelsen medlemmer af almennyttige andelsforeninger ikke længere som særskilt betegnelse, men hører under begrebet lejer. Det foreslås derfor, at der alene står lejer i § 1, således at boligstøtteloven er i overensstemmelse med lov om almene boliger.

Efter gældende regler træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at det pågældende barn ikke kan medregnes ved beregning af boligstøtten, hvis der træffes afgørelse efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, en afgørelse efter § 57 a, stk. 7, i lov om social service, eller en afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse og § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

I forslaget til nr. 3, foreslås det, at Udbetaling Danmark fremover træffer afgørelse om boligydelse og boligsikring.

Det foreslås derfor i § 7, stk. nr. 1, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at det pågældende barn ikke kan medregnes ved beregning af boligstøtten. Der henvises til § 9 i dette lovforslag.

Det foreslås endvidere, at det i § 7, stk.1, nr. 1, præciseres, at afgørelse efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse træffes af Udbetaling Danmark.

Det foreslås også, at det i § 7, stk. 1, nr. 2, præciseres, at afgørelse efter § 57 a, stk. 7, i lov om social service fortsat træffes af kommunalbestyrelsen.

Det foreslås, at det i § 7, stk. 1, nr. 3, præciseres, at afgørelser efter lov om en børne- og ungeydelse og § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. fortsat træffes af kommunalbestyrelsen.

Boligstøttelovens § 7, stk. 2 berøres ikke af forslaget.

Efter gældende regler har kommunalbestyrelsen kompetence til at administrere og træffe afgørelse om både boligsikring, boligydelse, beboerindskudslån og depositumlån m.v.

Det foreslås i stk. 1, at Udbetaling Danmark fremover varetager opgaverne vedrørende boligydelse og boligsikring, jf. de almindelige bemærkninger. Forslaget indebærer, at Udbetaling Danmark fremover træffer afgørelse om, beregner og udbetaler boligydelse og boligsikring. Forslaget indebærer endvidere, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om omregning, tilbagebetaling, modregning m.v. Desuden indebærer forslaget, at borgeren fremover skal sende ansøgning om boligsikring eller boligydelse til Udbetaling Danmark.

Som eksempler på de afgørelser, som Udbetaling Danmark skal træffe fremover, kan desuden nævnes afgørelser efter § 15, hvorefter Udbetaling Danmark - hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten - ud fra en samlet vurdering af de personlige og økonomiske forhold skal bestemme, om boligstøtte kan ydes.

Ligeledes vil Udbetaling Danmark skulle træffe afgørelse om konkret fravigelse af maksimal boligstøtte efter § 23, stk. 4. Efter § 24 a, stk.1, nr. 1, kan der ydes boligstøtte til personer, der har et socialt betinget behov for at bo i et kollektivt bofællesskab. Det vil fremover være Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om, hvorvidt boligstøtte kan ydes, mens det for eksempel kan være kommunalbestyrelsen, der har anvist boligen til personen.

Der er en række overgangsbestemmelser til lov om individuel boligstøtte om kompensation m.v., der i dag administreres af kommunerne. Forslaget indebærer, at Udbetaling Danmark fremover også vil skulle varetage disse opgaver. § 82 a som vedrører beboerindskudslån varetages fortsat af kommunalbestyrelsen.

Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen fortsat varetager samtlige opgaver vedrørende lån til betaling af beboerindskud, depositum og lignende efter kapitlerne 10-11 i lov om individuel boligstøtte. Forslaget indebærer, at der for så vidt angår dette område ikke sker nogen ændring af, at kommunen fortsat har kompetencen til at træffe afgørelse m.v.

Efter gældende regler har kommunalbestyrelsen kompetence til at administrere og træffe afgørelse om både boligsikring og boligydelse.

I forslaget til nr. 3, foreslås det, at Udbetaling Danmark fremover træffer afgørelse om boligydelse og boligsikring.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark indsættes som myndighedsansvarlig i stedet for kommunalbestyrelsen i bestemmelserne vedrørende boligsikring og boligydelse.

Efter den gældende § 39 a i lov om individuel boligstøtte skal kommunen straks give meddelelse til Økonomistyrelsen (Statens Administration), hvis kommunalbestyrelsen bliver bedt om at frafalde panteretten uden fuld dækning for et lån efter § 31, nr. 1 og 2, (boligydelses- eller boligsikringslån) eller ejendommen begæres solgt på tvangsauktion. Statens Administration varetager herefter kommunalbestyrelsens og statens interesser i forbindelse med lånet.

Da Udbetaling Danmark fremover foreslås at skulle varetage opgaverne vedrørende boligydelse og boligsikring, foreslås det, at Udbetaling Danmark også fremover varetager opgaven med at varetage kommunalbestyrelsens og statens interesser i forbindelse med lånet, når Udbetaling Danmark bliver bedt om at frafalde panteretten uden fuld dækning for et lån efter § 31, nr. 1 og 2, (boligydelses- eller boligsikringslån) eller ejendommen begæres solgt på tvangsauktion, da opgaven nu bliver centraliseret. Det foreslås samtidig, at Udbetaling Danmark kan anmode Statens Administration om at varetage opgaven på vegne af kommunalbestyrelsen og staten.

Videregivelsen af oplysninger fra Udbetaling Danmark til Statens Administration efter § 39 a forudsættes at kunne ske uden samtykke fra borgeren, idet bestemmelsen antages at indeholde en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, når kommunen i dag videregiver fra en forvaltning i kommunen, der udfører ”opgaver inden for det sociale område” til Statens Administration. Det vurderes fortsat at være nødvendigt for Statens Administration at modtage oplysninger, for at varetage opgaver efter § 39 a, dvs. for at gøre et retskrav gældende som led i sin myndighedsudøvelse. Når videregivelsen af oplysninger fremover vil ske fra Udbetaling Danmark til Statens Administration forudsættes dette ligeledes at kunne ske uden samtykke fra borgeren. Det skal i den forbindelse bemærkes, at persondatalovens § 8, stk. 3, ikke omfatter Udbetaling Danmarks videregivelse af ikke følsomme personoplysninger. I det omfang der udveksles oplysninger om rent private forhold vil der være tale om en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

Der vil fortsat kun blive videregivet nødvendige oplysninger. Det forudsættes, at videregivelsen sker inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, hvor det foreslås i afsnit 2.7.2.1. i de almindelige bemærkninger, at Udbetaling Danmark er en myndighed, der ”udfører opgaver inden for det sociale område”, der er omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3. For en nærmere beskrivelse af persondatalovens § 8, stk. 3, henvises til afsnit 2.7.1.2. i de almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Efter gældende regler indgives ansøgning om boligstøtte til kommunalbestyrelsen, og når boligstøtte søges i forbindelse med indflytning i en bolig, kan kommunalbestyrelsen, uanset om ansøgeren hidtil har modtaget støtte til en anden bolig, lade boligstøtten udbetale med virkning fra indflytningsdagen, når denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse.

I forslaget til nr. 3, foreslås det, at Udbetaling Danmark fremover træffer afgørelse om boligydelse og boligsikring og kommunalbestyrelsen fortsat træffer afgørelse om beboerindskudslån mv.

Det foreslås, at det fastsættes, at ansøgning om boligsikring og boligydelse indgives til Udbetaling Danmark. Boligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse. Det foreslås endvidere præciseret, at ansøgning om beboerindskud, depositum, indskud eller lignende indgives til kommunalbestyrelsen, jf. kapitlerne 10 og 11 i boligstøtteloven.

Det foreslås i § 40, stk. 2, at når boligstøtte søges i forbindelse med indflytning i en bolig, kan Udbetaling Danmark, uanset om ansøgeren hidtil har modtaget støtte til en anden bolig, lade boligstøtten udbetale med virkning fra indflytningsdagen, når denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse. Det foreslås, at Udbetaling Danmark indsættes som myndighedsansvarlig i stedet for kommunalbestyrelsen, da bestemmelsen alene er relevant for boligsikring og boligydelse.

Efter gældende regler har kommunalbestyrelsen kompetence til at administrere og træffe afgørelse om både boligsikring, boligydelse, beboerindskudslån og depositumlån m.v. Ifølge gældende § 41 kan kommunalbestyrelsen blandt andet også bestemme, at en ansøgning om boligstøtte skal indgives på en særlig blanket. Bestemmelsen finder efter gældende regler anvendelse både for boligsikring, boligydelse og beboerindskudslån mv.

I forslaget til nr. 3, foreslås det, at Udbetaling Danmark fremover træffer afgørelse om boligydelse og boligsikring, og kommunalbestyrelsen fortsat træffer afgørelse om beboerindskudslån mv.

Det foreslås derfor, at både Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en ansøgning om boligstøtte skal indgives på en særlig blanket. Forslaget indebærer, at Udbetaling Danmark kan bestemme, at ansøgning om boligsikring og boligydelse skal indgives på en særlig blanket, og at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ansøgning om beboerindskudslån, lån til depositum mv. skal indgives på en særlig blanket. Forslaget indebærer også at hele § 41 finder anvendelse for både boligydelse og boligsikring, der fremover administreres af Udbetaling Danmark, og for beboerindskudslån mv., som fremover fortsat administreres af kommunalbestyrelsen.

Efter gældende regler kan kommunalbestyrelsen afkræve ejere af ejendomme med lejligheder, hvortil der ydes boligstøtte, alle nødvendige oplysninger til brug ved behandling af spørgsmål om ydelse af boligstøtte og lade sådanne ejendomme besigtige efter aftale med ansøgeren.

I forslaget til nr. 3, foreslås det, at Udbetaling Danmark fremover træffer afgørelse om boligydelse og boligsikring, og kommunalbestyrelsen fortsat træffer afgørelse om beboerindskudslån mv.

Det foreslås derfor, at det fastsættes, at både kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark vedrørende hvert sit sagsområde, kan afkræve ejere af ejendomme med lejligheder, hvortil der ydes boligstøtte, alle nødvendige oplysninger til brug ved behandling af spørgsmål om ydelse af boligstøtte og lade sådanne ejendomme besigtige efter aftale med ansøgeren.

Efter gældende regler kan kommunen modregne forfaldne beboerindskudslån i fremtidig boligsikring og boligydelse. Efter principperne om modregning skal der være identitet mellem den myndighed, der udbetaler ydelsen og den myndighed, der kan modregne.

Det foreslås, at kommunen kan anmode Udbetaling Danmark om at fradrage forfaldne afdrag på beboerindskudslån i fremtidig boligsikring og boligydelse, uanset at det ikke længere er kommunen der udbetaler boligsikring og boligydelse. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. om modregning i de almindelige bemærkninger.

Videregivelsen af oplysningen fra kommunen vil kunne ske uden samtykke fra borgeren, jf. forslaget til § 6, nr. 1, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Der henvises nærmere til afsnit 2.7.2.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark samt de specielle bemærkninger til § 6.

Efter gældende regler kan der for modtagere af social pension modregnes for meget udbetalt pension i boligstøtten. Efter gældende praksis kan der kun modregnes i boligsikring og boligydelse. Efter principperne om modregning skal der være identitet mellem den myndighed, der udbetaler ydelsen og den myndighed, der kan modregne.

Det foreslås, at det fastsættes, at for modtagere af social pension kan for meget udbetalt social pension fra Udbetaling Danmark modregnes i boligsikring og boligydelse. Forslaget indebærer, at der alene modregnes inden for samme myndighed, Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. om modregning i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler kan kommunen modregne krav om tilbagebetaling af kontanthjælp og krav på betaling af ejendomsskatter i boligstøtten. Efter principperne om modregning skal der være identitet mellem den myndighed, der udbetaler ydelsen og den myndighed, der kan modregne.

Det foreslås, at § 50, stk. 2 og 3, i boligstøtteloven ophæves. Det betyder, at der med den foreslåede ophævelse ikke kan ske modregning i fremtidig boligsikring og boligydelse, som udbetales af Udbetaling Danmark for krav vedrørende kontanthjælp og ejendomsskatter, der udbetales af kommunen. .

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. om modregning i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler har kommunerne kompetence til at træffe afgørelse efter § 15, hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. Kommunen skal efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold bestemme, om boligstøtte kan ydes m.v.

Med dette lovforslag opdeles opgaverne mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, og der er derfor behov for at præcisere, at det er kommunen, der vurderer, om der foreligger sådanne omstændigheder, at betingelserne for at give afslag efter § 15 er opfyldt efter kommunens egen vurdering, når kommunen træffer afgørelse efter § 55 om støtte til betaling af beboerindskud. Der er således tale om, at Udbetaling Danmark og kommunerne uafhængigt af hinanden foretager en selvstændig vurdering af, om betingelserne i § 15 er opfyldt, alt efter om der træffes afgørelse om henholdsvis boligsikring og boligydelse eller beboerindskudslån, uanset at kommunerne ikke længere har kompetence til at træffe afgørelse efter § 15. Der vil vedrørende § 15 kunne forekomme dobbeltadministration.

Efter gældende regler skal klage over kommunens afgørelser efter loven, dog med de i loven nævnte undtagelser, påklages til det sociale nævn. Afgørelser truffet af det sociale nævn kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog tage nævnets sager op til behandling som anden klageinstans, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen er af generel eller principiel betydning.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter loven, dog med de i loven nævnte undtagelser, kan påklages til Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forslaget er en konsekvens af forslaget til denne lovs § 7 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås, at boligsikring og boligydelse udgår af bestemmelsen i § 73, da kommunen ikke længere træffer afgørelse på disse to områder. Det præciseres samtidig, at det sociale nævn fortsat er ankeinstans for kommunernes afgørelser.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3. i dette lovforslag.

Efter gældende regler afholder kommunen de udgifter, der forbundet med administrationen af reglerne om boligstøtte og staten refunderer kommunens udgifter med faste satser.

Finansieringsmodellen for Udbetaling Danmark er fastsat i forslag til lov om Udbetaling Danmark. Etableringen af Udbetaling Danmark indebærer, at det fremover er Udbetaling Danmark, der udbetaler boligstøtte til borgerne på vegne af staten og kommunerne efter samme fordeling som i dag. Det foreslås herudover, at den forskudsvise refusion afskaffes. Der henvises til afsnit 2.15. i de almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås derfor, at det fastsættes, at staten og kommunen afholder udgifter til boligstøtte med de samme satser som er gældende i dag. Forslaget indebærer, at boligstøtteloven afspejler den nye finansieringsmodel som er fastsat i forslaget til lov om Udbetaling Danmark.

Efter gældende regler afholder kommunerne hele udgiften til forhøjet boligstøtte efter bestemmelserne i § 14, stk. 6, § 22, stk. 3, nr. 4, og § 23, stk. 5.

I forslaget til nr. 3, foreslås det, at Udbetaling Danmark fremover træffer afgørelse om boligydelse og boligsikring og dermed også forhøjet boligstøtte.

Finansieringsmodellen for Udbetaling Danmark er fastsat i forslag til lov om Udbetaling Danmark. Etableringen af Udbetaling Danmark indebærer, at det fremover er Udbetaling Danmark, der udbetaler boligstøtte til borgerne på vegne af staten og kommunerne efter samme fordeling som i dag. Der henvises til afsnit 2.15. i de almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark

Det foreslås derfor, at hvis Udbetaling Danmark yder forhøjet boligstøtte efter bestemmelserne i § 14, stk. 6, § 22, stk. 3, nr. 4, eller § 23, stk. 5, afholder kommunen uanset stk. 1 udgifterne til forhøjelsen af boligstøtten. Bestemmelsen indebærer, at kommunen fortsat afholder hele udgiften til den forhøjede boligstøtte, også når det fremover er Udbetaling Danmark, der yder forhøjet boligstøtte.

Efter gældende lov er det kommunen, der varetager administrationen af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det foreslås i § 4, nr. 14, at det fremover bliver Udbetaling Danmark, der træffer afgørelser om og udbetaler ydelser efter denne lov.

Som følge heraf foreslås, at Udbetaling Danmark skal indhente oplysninger til brug for at træffe afgørelser efter loven, udøve skøn og udbetale ydelser efter denne lov.

I lovteksten er ”den bidragsberettigede” erstattet af ”bidragsmodtageren” i overensstemmelse med den terminologi, der anvendes i bekendtgørelse nr. 1364 af 19. december 2008.

Efter gældende regler er der i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag hjemmel til at fastsætte regler om at indhente oplysninger til brug for at træffe afgørelse om, at et barn opholder sig her i landet. Denne hjemmel foreslås ophævet i denne lov, jf. forslagets § 4, nr. 15. I stedet foreslås indsat en tilsvarende hjemmel i lov om en børne- og ungeydelse, jf. forslaget til ny § 8, der foreslås indsat i lov om en børne- og ungeydelse med § 9, nr. 11, i dette lovændringsforslag. I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag indsættes i stedet en bestemmelse om, at der kan træffes afgørelser på grundlag af oplysninger fra uddannelsesinstitutioner m.v., som er indhentet efter reglerne herom i lov om en børne- og ungeydelse.

Årsagen til, at hjemlen foreslås overflyttet til lov om en børne- og ungeydelse, er, at de oplysninger, der skal kunne indhentes, især har betydning for udbetaling af børne- og ungeydelsen, mens de kun har marginal betydning for udbetaling af børnetilskud. Der henvises til bemærkningerne til § 9, nr. 11.

Efter gældende regler udbetales ordinært og ekstra børnetilskud efter ansøgning, mens det særlige børnetilskud udbetales uden ansøgning. I tilfælde, hvor retten til særligt børnetilskud kan tilkendes på baggrund af, at faderskabet ikke er fastslået, eller at der efter overenskomst med andre stater ikke er mulighed for at udfærdige et bidragsdokument, eller at en folkepensionist er pålagt at betale bidrag, vil Udbetaling Danmark ikke altid have tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at retten til det særlige børnetilskud er til stede. Derfor foreslås det, at det særlige børnetilskud i disse situationer ligesom ordinært og ekstra børnetilskud udbetales efter ansøgning, således at borgeren i forbindelse med ansøgningen kan indsende den relevante dokumentation.

Efter gældende regler har kommunen kompetence til at træffe afgørelse om, at børnetilskud udbetales til den, som barnet bor hos, hvis forældremyndigheden tilkommer den ene af forældrene, og den anden af forældrene godtgør, at barnet bor hos ham eller hende. Det er ligeledes kommunalbestyrelsen, der har kompetence til at bestemme, at børnetilskud kan udbetales til den, der har barnet i privat familiepleje efter § 64 i lov om social service. Kommunalbestyrelsen kan herudover bestemme, at børnetilskud udbetales til den indsatte ægtefælle, hvis den indsattes særbarn opholder sig hos denne, når den, der har forældremyndigheden over barnet er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen.

Som følge af, at det fremover er Udbetaling Danmark og ikke kommunalbestyrelsen, der skal træffe afgørelse om børnetilskud, foreslås det, at det er Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om, hvem ydelsen udbetales til i de nævnte tilfælde.

I lovteksten er ”den bidragsberettigede” erstattet af ”bidragsmodtageren” i overensstemmelse med den i terminologi, der anvendes i bekendtgørelse nr. 1364 af 19. december 2008.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af en ændring i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lov nr. 1408 af 27. december 2008.

Efter den gældende lovs § 10 c, stk. 12, gennemføres et tilbagebetalingskrav, når der er udbetalt for meget børnetilskud til en uddannelsessøgende, efter de regler om tilbagebetaling og inddrivelse, der er fastsat i lov om aktiv socialpolitik. Da det ikke længere er kommunerne, der udbetaler tilskuddet, men Udbetaling Danmark, foreslås det, at en tilbagebetalingsordning fastsættes af Udbetaling Danmark efter de retningslinjer, som i øvrigt anvendes af Udbetaling Danmark ved fastsættelse af tilbagebetalingsordninger.

Efter den gældende lovs § 11, kan et bidrag til et barns underhold, der er fastsat efter lov om børns forsørgelse, når det ikke betales på forfaldsdagen, udbetales af det offentlige til den person, der er berettiget til at kræve bidraget fastsat efter § 18, stk. 2, i lov om børns forsørgelse

Efter den gældende lov § 15 kan særlige bidrag, som efter lov om børns forsørgelse er pålagt til udgifterne ved fødslen og moderens underhold før og efter fødslen, når betingelserne i § 12 er opfyldt, udbetales forskudsvis af det offentlige med indtil 483 kr. ved fødslen og 841 kr. pr. måned til moderens underhold før og efter fødslen. Særlige bidrag, som efter lov om børns forsørgelse er pålagt i anledning af barnets dåb, konfirmation, sygdom eller begravelse eller i anden særlig anledning, kan, når betingelserne i § 12 er opfyldt, udbetales forskudsvis af det offentlige inden for den grænse, som statsamtet fastsætter.

Når et bidrag udbetales forskudsvis, indtræder det offentlige efter § 18 i retten til at indkræve bidraget.

Det vil fremover være Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om børnetilskud. Det foreslås derfor, at det offentlige erstattes med Udbetaling Danmark, således at det fremgår af bestemmelsen, hvem der har myndighedskompetencen.

Statsamterne er nedlagt. Der er således tale om en ajourføring til den gældende administrative struktur, hvor statsamterne er afløst af statsforvaltninger.

Når et bidrag et bidrag udbetales forskudsvis, indtræder det offentlige efter § 18 i retten til at indkræve bidraget. Det offentliges ret hertil forældes efter forældelsesloven, dog er forældelsesfristen 10 år.

Det vil fremover være Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om børnetilskud. Det foreslås derfor, at det offentlige erstattes med Udbetaling Danmark, således at fremgår af bestemmelsen, hvem der har myndighedskompetencen.

Efter gældende regler fradrager kommunen forskudsvis udbetalte bidrag hos en bidragspligtig, der modtager kontanthjælp med forsørgersats fra kommunen.

Som konsekvens af at forskudsvis udbetaling af bidrag flyttes fra kommunen til Udbetaling Danmark, indtræder Udbetaling Danmark i retten til tilbagebetaling af de beløb, som er udbetalt forskudsvis, og som kommunen har fradraget i den udbetalte hjælp efter bestemmelserne i aktivlovens § 96 a. Udbetaling Danmark retter henvendelse til den udbetalende kommune, når Udbetaling Danmark bliver opmærksom på, at en bidragsbetaler for hvem, der forskudsvis er udlagt et børnebidrag, modtager kontanthjælp med forsørgersats. Der henvises til §§ 6 og 12 i dette lovforslag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. om modregning i de almindelige bemærkninger.

Videregivelsen af oplysningen fra Udbetaling Danmark til kommunen vil kunne ske uden samtykke fra borgeren, jf. forslaget til § 7 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Der henvises nærmere til afsnit 2.7.2.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, samt de specielle bemærkninger til § 7. Udbetaling Danmark vil have adgang til at se, hvem der modtager kontanthjælp med forsørgersats efter forslaget til § 8, stk. 2, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 8.

Videregivelsen af oplysningen om at foretage fradrag er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

I den gældende lovs § 19 er fastsat, at det offentlige skal søge hele det beløb, der ved resolution efter lov om børns forsørgelse skal betales, inddrevet hos bidragsbetaleren. Overstiger det inddrevne beløb det forskudsvis udbetalte, udbetales det overskydende beløb til bidragsmodtageren.

Bestemmelsen foreslås at udgå, da den i dag er overflødig, idet opkrævning og inddrivelse af underholdsbidrag reguleres af lov om opkrævning af underholdsbidrag og Skatteministeriets regler om inddrivelse.

Det foreslås i § 22, stk. 1, at Udbetaling Danmark træffer afgørelser og udbetaler ydelser efter denne lov.

Herudover foreslås det i § 22, stk. 2, at Udbetaling Danmarks afgørelser, dog med de i loven nævnte undtagelser, kan påklages til Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. .

Forslaget er en konsekvens af forslaget til denne lovs § 7 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3. i dette lovforslag.

Efter den gældende bestemmelse i § 22 a skal kommunen en gang årligt anmode enlige forsørgere, der modtager ordinært og ekstra børnetilskud, om at bekræfte deres status som enlige forsørgere. Administrationen af denne bestemmelse er temmelig kostbar. Dette skyldes bl.a., at det har været forudsat, at en rykker for besvarelse skal sendes som anbefalet brev. Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at modtageren af ordinært og ekstra børnetilskud skal have meddelelse, når der træffes afgørelse om bortfald af børnetilskud som følge af manglende bekræftelse, i så god tid inden afgørelse får virkning, at modtageren kan nå at gøre indsigelser mod afgørelsen. På denne baggrund vurderes det ikke af retssikkerhedsmæssige grunde nødvendigt at rykker for bekræftelse fortsat udsendes som anbefalet brev. Bestemmelsen foreslås gjort til en bemyndigelsesbestemmelse med henblik på, at der kan fastsættes regler om, at bekræftelsen skal ske digitalt, og at der ikke skal rykkes for svar ved anbefalet brev.

Hjemlen i §§ 24 a og 24 b til at fastsætte regler om indhentning af oplysninger til brug for at kunne træffe afgørelse om, at et barn opholder sig i Danmark, foreslås ophævet i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. I stedet foreslås en tilsvarende hjemmel indsat i lov om en børne- og ungeydelse, jf. § 9 nr. 11, i dette ændringslovforslag, hvor hjemmelen foreslås indsat som § 8 i lov om en børne- og ungeydelse. De oplysninger, der indhentes efter regler fastsat efter denne hjemmel, anvendes til at træffe afgørelse både om ret til børnetilskud og om ret til børne- og ungeydelse. Begrundelsen for at foreslå, at bemyndigelsesbestemmelsen indsættes i lov om en børne- og ungeydelse, er, at de indhentede oplysninger oftere har betydning for udbetaling af børne- eller ungeydelse end for udbetaling af børnetilskud.

Det vurderes fortsat at være nødvendigt at opretholde hjemlen, da videregivelsen af oplysningerne er en forudsætning for, at Udbetaling Danmark som led i sin myndighedsudøvelse kan afgøre, om der efter lovgivningen er et retskrav på ydelserne.

Der vil alene blive indhentet og databehandlet nødvendige oplysninger. De regler, der vil blive fastsat, vil herudover opfylde kravet om proportionalitet og saglighed, der følger af persondataloven. Videregivelsen af oplysningen om at foretage fradrag er nødvendig for, at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Som en konsekvens af forslaget om, at bl.a. forskudsvis udbetaling af børnebidrag overføres fra kommunalbestyrelserne til Udbetaling Danmark, jf. § 2, nr. 7, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark og § 4 i nærværende forslag, foreslås det, at opkrævningen af underholdsbidrag hos bidragsbetaleren ligeledes overføres fra kommunalbestyrelserne til Udbetaling Danmark. Denne opkrævningsopgave omfatter både opkrævning af forskudsvist og ikke-forskudsvist udbetalte børnebidrag samt opkrævning af ægtefællebidrag.

Det vil herefter være Udbetaling Danmark, der i forbindelse med opkrævningen af underholdsbidrag vil skulle tage stilling til eventuelle indsigelser fra bidragsbetaleren vedrørende opkrævningen.

Denne ændring af kompetencen til at opkræve underholdsbidrag berører ikke restanceinddrivelsesmyndighedens opgave efter lovens § 2, 2. pkt., med hensyn til opkrævning af udenlandske krav på underholdsbidrag.

Med forslaget overføres myndighedskompetencen til at træffe afgørelse efter de nævnte bestemmelser fra kommunalbestyrelserne til Udbetaling Danmark.

Efter gældende regler skal klage over kommunens afgørelser efter loven påklages til det sociale nævn. Afgørelser truffet af det sociale nævn kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog tage nævnets sager op til behandling som anden klageinstans, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen er af generel eller principiel betydning.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter loven kan påklages til Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forslaget er en konsekvens af forslaget til denne lovs § 7 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der henvises til afsnit 2.3. om anke i de almindelige bemærkninger i dette lovforslag.

Efter lovens § 23 b kan justitsministeren fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes og statsforvaltningernes behandling af sager efter loven, herunder om den administrative behandling af sager om henstand med eller afdragsvis betaling af underholdsbidrag, samt om behandling af klager over afgørelser truffet af disse myndigheder. Ministeren kan ligeledes i samråd med skatteministeren fastsætte nærmere regler om restanceinddrivelsesmyndighedens behandling af sager om opkrævning af bidragskrav, der er baseret på en udenlandsk afgørelse, jf. lovens § 2, 2. pkt. Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev ressortansvaret for lov om opkrævning af underholdsbidrag overført til social- og integrationsministeren.

Som en konsekvens af forslaget om, at opkrævningen af underholdsbidrag skal overføres fra kommunalbestyrelserne til Udbetaling Danmark, foreslås det, at hjemlen til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes behandling af sager efter loven ophæves, og at social- og integrationsministeren i stedet bemyndiges til at fastsætte regler om Udbetaling Danmarks behandling af sager efter denne lov, herunder om henstand med eller afdragsvis betaling af underholdsbidrag. Det foreslås således, at social- og integrationsministeren skal kunne fastsætte nærmere regler for Udbetaling Danmarks arbejde med opkrævning af bidragskrav, herunder om den administrative behandling af sager om henstand eller afdragsvis betaling af underholdsbidrag.

Endvidere foreslås det, at social- og integrationsministerens adgang til – i samråd med skatteministeren – at fastsætte regler om restanceinddrivelsesmyndighedens behandling af sager om opkrævning af bidragskrav, der er baseret på en udenlandsk afgørelse, jf. lovens § 2, 2. pkt., udvides til også at omfatte regler om henstand med eller afdragsvis betaling af underholdsbidrag.

Efter gældende regler skal snarest muligt, efter at ansvaret for en flygtning er overgået til kommunalbestyrelsen, anvise boliger til de flygtninge, som Udlændingeservice visiterer til kommunen efter lovens § 10. Hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at yde fuld støtte i medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring i § 3, nr. 7, hvorefter myndighedsansvaret for vurderinger efter § 15 i lov om individuel boligstøtte fremover foretages af Udbetaling Danmark. Som konsekvens af dette ændres kommunalbestyrelsen til Udbetaling Danmark i bestemmelsens 2. pkt.

Efter gældende regler træffer kommunen afgørelse om ret til barseldagpenge, og beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om hvilken kommune, der har handleforpligtelsen i sager efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Efter forslagets § 13, nr. 21, er det fremover Udbetaling Danmark, som træffer afgørelse om retten til barseldagpenge, og som således overtager handleforpligtelsen for alle kommuner. Bemyndigelsesbestemmelsen om at fastsætte regler for hvilken kommune, der har handleforpligtelsen i sager om barseldagpenge, bliver dermed overflødig.

Efter § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal myndigheder på det sociale område give borgeren en række oplysninger, når borgeren søger om hjælp. Borgeren skal således oplyses om at

1) myndigheden har adgang til at indhente oplysninger efter § 11 a og § 11c og til at foretage kontrol efter § 12 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,

2) konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,

3) hvilke typer af ændringer, der kan have betydning for hjælpen, og

4) om muligheden for at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for bedrageri efter straffelovens § 279 og efter § 12 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvis borgeren ikke oplyser om ændringerne, jf. § 11, stk. 2.

Det foreslås i forslag i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, afsnit 2.6.2. , at Udbetaling Danmark bliver omfattet af § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der foreslås herudover i kapitel 3 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, afsnit 2.7.2., 2.8.1.2. og 2.8.2.2. , at kommunerne og Udbetaling Danmark i en række tilfælde kan udveksle oplysninger uden samtykke fra borgeren, og at begge myndigheder får terminaladgang til oplysninger om, hvilke kontante ydelser og økonomiske tilskud borgeren har modtaget fra Udbetaling Danmark og kommunen de seneste tre måneder. Herudover foreslås, at Udbetaling Danmark får mulighed for at sammenkøre egne registre med oplysninger om ikke-følsomme personoplysninger for eksempel bopæls- og familieforhold med henblik på kontrol af, om de nævnte ydelser modtages på et korrekt grundlag. Der henvises til afsnit 2.8.2. og de specielle bemærkninger til § 12 i L 86, forslag til lov Udbetaling Danmark.

Det er vigtigt, at borgeren i forbindelse med ansøgningen får information om, at kommunerne og Udbetaling Danmark i en række tilfælde vil kunne udveksle oplysninger uden samtykke fra borgeren.

På denne baggrund foreslås indsat en yderligere pligt i § 12, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, til at myndigheden giver oplysninger om, at kommunen og Udbetaling Danmark har adgang til at udveksle oplysninger og til at foretage kontrol efter kapitel 3 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Forpligtelsen til at give oplysninger efter § 12, nr. 2, gælder kun i de tilfælde, hvor det er relevant for den ydelse, som borgeren har søgt om eller modtager. Det vil som udgangspunkt være tilfældet, hvor en ydelse, der er omfattet af lov om retssikkerhed og administration på sociale område, administreres i kommunen eller af Udbetaling Danmark.

Efter § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal myndigheder på det sociale område give borgeren oplysning om muligheden for at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for bedrageri efter straffelovens § 279 og efter § 12 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvis borgeren ikke oplyser om ændringerne, jf. § 11, stk. 2.

Det forslås i § 14 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, at en borger, der modtager ydelser fra Udbetaling Danmark, kan idømmes en straf, svarende til § 12 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvis borgeren blandt andet ikke oplyser om ændringer, der kan have betydning for hjælp efter forslaget til § 4 i lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås i forslag i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, afsnit 2.6.2. , at Udbetaling Danmark bliver omfattet af § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det er vigtigt, at borgeren i forbindelse med ansøgningen også får information om, at borgeren kan idømmes straf efter § 14 i lov om Udbetaling Danmark. Det foreslås derfor at kommunen og Udbetaling Danmark skal informere borgeren om dette.

Efter § 12 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, har kommunen til enhver tid uden retskendelse adgang til en virksomheds lokaler m.v. samt på arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler med henblik på at kontrollere de oplysninger om borgernes løn- og arbejdsforhold, som ligger til grund for udbetaling af ydelser i sager, der er omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunen kan iværksætte virksomhedsforsøg som led i en generel kontrol, og kan herudover gennemføre virksomhedskontrol, der er udløst af en formodning om, at en enkelt person ikke har oplyst om arbejde, for eksempel via en anmeldelse fra en borger. Uanset baggrunden for at kommunen foretager en virksomhedskontrol, skal kontrollen gennemføres efter retningslinjerne i Socialministeriets vejledning af 3. oktober 2006 til retssikkerhedsloven. Kommunen kan således ikke udvælge en bestemt ansat eller en bestemt gruppe ansatte ved et kontrolbesøg i en virksomhed, men skal gennemføre virksomhedskontrollen for alle ansatte på virksomheden eller i den afdeling af virksomheden, hvor kontrolbesøget gennemføres.

Kommunen kan foretage kontrolbesøg på virksomheder, som er beliggende i kommunen. Kommunen kan endvidere gennemføre kontrolbesøg på virksomheder i andre kommuner efter aftale med den kommune, hvor virksomheden er beliggende. Kommunen har ikke uden retskendelse adgang til at foretage kontrollen i private hjem.

Kommunens kontrol efter gældende regler omfatter også borgere, der modtager en række af de ydelser, der fremover foreslås udbetalt af Udbetaling Danmark, for eksempel social pension og boligstøtte, der er indtægtsregulerede ydelser.

Da det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmark varetager udgående kontrolopgaver i virksomheder, da kontrolopgaver har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, foreslås det,

at kommunerne i forbindelse med kontrol efter § 12 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, beholder kompetencen til at foretage kontrol af borgere, der fremover modtager ydelser fra Udbetaling Danmark.

Det foreslås derfor præciseret i lovteksten, at kommunens kontrol fremover også vil omfatte borgere, der modtager ydelser fra Udbetaling Danmark. Kommunen vil således kunne fortsætte med at foretage virksomhedskontrol efter § 12 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, i forhold til borgere, der modtager social pension eller boligstøtte, som reguleres på baggrund af indtægtsoplysninger fra borgeren. Formålet med præciseringen er at tydeliggøre, at der ikke er tiltænkt en indskrænkning af kommunernes mulighed for virksomhedsbesøg i forhold til i dag.

Det foreslås i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark kan anmode kommunen om at oplyse sager på Udbetaling Danmarks sagsområde efter forslaget til § 11. Kommunen kan ved en sådan anmodning vælge at foretage kontrolbesøg i en virksomhed efter § 12 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ved. Der henvises til afsnit 2.8.1.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Hvis kommunen i forbindelse med en virksomhedskontrol undersøger borgere, der modtager ydelser fra Udbetaling Danmark, og der ved undersøgelsen fremkommer oplysninger, der har betydning for Udbetaling Danmarks sagsbehandling, skal kommunen videregive oplysningerne uden samtykke fra borgeren efter forslaget til § 9 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, hvis det er nødvendigt i forbindelse med Udbetaling Danmarks myndighedsudøvelse for at gøre et retskrav gældende, herunder til brug for kontrol. Der vil endvidere kun blive videregivet nødvendige oplysninger. Videregivelse af oplysninger efter § 9 fra en forvaltning i kommunen i forbindelse med oplysninger, der fremkommer i forbindelse med virksomhedskontrol i kommunen, svarer således til den videregivelse, der ligger inden for rammerne af persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3.

Ved vurderingen af, om oplysningen er relevant og nødvendig at videregive til Udbetaling Danmark, har kommunen adgang til oplysninger om, hvilke kontante ydelser og kontante tilskud borgeren har modtaget fra Udbetaling Danmark de seneste tre måneder, jf. forslaget til § 8, stk. 1, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Der er ikke tilsigtet ændringer i kommunens muligheder for at foretage kontrol ud over kommunegrænserne, end hvad der følger af den gældende bestemmelse. Udgangspunktet vil således fortsat være, at kommunen kan undersøge borgere i virksomheder inden for egen kommunegrænse, og at kontrol i virksomheder i andre kommuner skal ske efter forudgående aftale med den relevante kommune. Vedrører anmodningen om at overtage oplysningen af en sag en ydelse, der kan være modtage med urette og mod bedre vidende af en borger, der bor i kommunen, og borgeren formodes at have uoplyst indtægt fra en virksomhed i en anden kommune, kan kommunen således efter aftale med den kommune, hvor virksomheden er fysisk placeret, undersøge forholdende generelt i den virksomhed, hvor borgeren formodes at være i beskæftigelse.

Sager i Ankestyrelsen bliver som udgangspunkt behandlet i et møde efter § 53, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvor der deltager 2 medlemmer og 1 ankechef, der er formand. Afgørelserne træffes med almindelige flertal.

Efter gældende regler, kan formanden for det sociale nævn og beskæftigelsesankenævnet efter § 71, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område træffe afgørelser i sager, hvor der ikke er tvivl om afgørelsen. Denne bestemmelse omfatter de sagsområder, der varetaget af Udbetaling Danmark og hvor der efter gældende regler er klageadgang til nævnene.

Efter § 71, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan formanden for det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er særligt behov for det, træffe en foreløbig afgørelse. Den foreløbige afgørelsen kan ikke indbringes for Ankestyrelsen, men skal snarest muligt behandles på et møde i nævnet.

Da mange af de sager, som Ankestyrelsen fremover skal behandle som første og eneste klageinstans på Udbetaling Danmarks sagsområde vil være sager, hvor der ikke vil være tvivl om afgørelsen, foreslås det, at give ankechefen i Ankestyrelsen mulighed for at træffe afgørelse i sagerne. Forslaget medfører at sagerne ikke vil skulle behandles i et møde i Ankestyrelsen efter § 53, stk. 1. Dette kan eksempelvis være tilfældet, når der er en fast praksis for afgørelserne indenfor den sagstype, det drejer sig om eller når reglerne er klare.

For at sikre, at der kan ske hurtig sagsbehandling i disse situationer, når myndighedsansvaret overflyttes til Udbetaling Danmark, foreslås det i § 54, stk. 4, 1. pkt., at ankechefen i Ankestyrelsen ligeledes i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er særligt behov for det, kan træffe en foreløbig afgørelse. Det kan for eksempel være en situation, hvor der kræves en hurtig stillingtagen til borgeren økonomiske forhold, fordi borgeren kan risikerer at blive sat ud af sin bolig af fogeden. Der kan også være tale om tilfælde, hvor en ydelse eller økonomiske tilskud er frakendt eller stoppet, og hvor borgeren står uden forsørgelsesgrundlag og ikke har noget at leve for.

Efter § 54, stk. 4, 2. pkt., skal foreløbige afgørelse snarest muligt behandles i et møde i Ankestyrelsen med mindre, der er tale om en afgørelse, hvor der ikke er tvivl om udfaldet jf. 1. pkt..

Efter gældende regler skal klage over kommunens afgørelser på de lovområder, som Udbetaling Danmark fremover foreslås at varetage, påklages til det sociale nævn.

Det foreslås i § 64 a, at klager over Udbetaling Danmarks afgørelser fremover skal behandles af Ankestyrelsen i det omfang, det er fastsat i de love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark. Det kan herudover være fastsat særlige regler om klageadgang i de enkelte love, for eksempel i lov om en børne- og ungeydelse, hvorefter afgørelser om, hvorvidt en forældremyndighedsindehaver er skattepligtig, kan påklages til skatteankenævnet. Der er ikke i lov om friplejeboliger fastsat regler om klage over afgørelser efter § 16 i denne lov. Afgørelser efter § 16 i lov om friplejeboliger vil derfor fortsat ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Klagereglerne vil også fremgå af de enkelte love. Der henvises til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger i dette lovforslag samt til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 37 og 38, § 2, nr. 24-25 og 17-18, § 4, nr. 4, § 5, nr. 4, § 7, nr. 6, § 9, nr. 6, og § 13, nr. 17.

Det foreslås endvidere, at ved Ankestyrelsens behandling af Udbetaling Danmarks sager finder kapitel 9 og §§ 66-70 og 72 anvendelse. Kapitel 9 vedrører Ankestyrelsens sammensætning og votering, herunder den nye foreslåede bestemmelse i nr. 5, om ankechefens mulighed for at træffe afgørelse i øjeblikkelige opstået trangssituationer mv.

Efter § 66 skal den myndighed, som har truffet afgørelsen vurdere, om der er grundlag for at give klagere medhold. Kan myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til klageinstansen.

Efter § 67 skal klage til ankeinstansen ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Der kan i særlige tilfælde ses bort fra klagefristen. Efter § 68 er ankeinstanserne ikke bundet af parternes påstande og er uafhængige af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag. § 69 fastslår, at ankeinstanserne kun kan efterprøve retlige spørgsmål. § 70 vedrører krav om at afgørelsen skal være skriftlige og skal begrundes. Efter § 72 har afgørelser som udgangspunkt ikke opsættende virkning.

Det er alene den person, afgørelsen vedrører, som er klageberettiget. De klageberettigede vil i sager, der påklages til Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans, være den samme personkreds, der anses for at være berettiget til at klage over kommunens afgørelser til det sociale nævn. Kommunen kan således ikke klage til Ankestyrelsen over afgørelser, der er truffet af Udbetaling Danmark.

Klage over sagsbehandlingstiden eller personalets optræden kan rettes til direktøren for Udbetaling Danmark.

Der henvises til afsnit 2.3. om klage i de almindelige bemærkninger til dette lovforslag.

Efter § 72, stk. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, har klager over kommunens krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte efter § 47 i lov om individuel boligstøtte opsættende virkning.

Da det fremover vil være Udbetaling Danmark, der får ansvaret for at træffe afgørelse efter § 47 i lov om individuel boligstøtte, ændres den myndighedsansvarlige fra at være kommunen til at være Udbetaling Danmark.

Med forslag til lov om Udbetaling Danmark, som fremsættes samtidig med denne lov, overflyttes en række bestemmelser fra lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark til lov om Udbetaling Danmark. Som konsekvens heraf, foreslås det, at der henvises til de overflyttede bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark vedrørende Udbetaling Danmarks opgaver og samarbejde med kommunerne samt Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand til Udbetaling Danmark.

Efter de gældende regler i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark sondres der imellem tjenestemænd, der skal lade sig overføre til ansættelse i staten med udlån til Arbejdsmarkedets Tillægspension og tjenestemænd, der indtil idriftsættelsen frivilligt lader sig overføre til ansættelse i staten med udlån til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås præciseret, at også tjenestemænd, der frivilligt lader sig overføre efter § 9, stk. 3, får overført særlige vilkår i samme omfang, som tjenestemænd, der overføres efter stk. 1, dvs. som i de regelsæt, der omtales i bemærkningerne til den gældende § 9.

Det forudsættes således, at der, ligesom for tjenestemænd omfattet af § 9, stk. 1, ikke sker forringelser i løn- og andre ansættelsesvilkår som følge af overgangen fra kommunerne til staten. Det forudsættes endvidere, at tjenestemændene herefter fuldt ud omfattes af de løn- og ansættelsesvilkår der gælder for allerede ansatte tjenestemænd hos den nye statslige ansættelsesmyndighed. Sikringen mod forringelser ophører, hvis tjenestemanden på eget initiativ bliver ansat i en anden stilling.

Som konsekvens af ændringen i § 9, stk. 3, jf. bemærkningerne til § 8, nr. 1, foreslås der ligeledes ændringer i § 9, stk. 5, således at de tjenestemænd, der frivilligt lader sig overføre til staten med pligt til at lade sig udlåne til Arbejdsmarkedets Tillægspension, får samme rettigheder, som de tjenestemænd, der overføres efter lovens § 9, stk. 1, dvs. at der ved beregning, administration, refusion, revision m.m. af pensioner, følges de regelsæt, der anvendes i forbindelse med kommunalreformen, og som omtales i bemærkningerne til den gældende § 9.

Som konsekvens af ændringen i § 9, stk. 3 og 5, foreslås der ligeledes ændringer i § 9, stk. 7, således, at de tjenestemænd, der lader sig frivilligt overføre til staten med pligt til at lade sig udlåne til Arbejdsmarkedets Tillægspension, får samme rettigheder som de tjenestemænd, der overføres som følge af lovens § 9, stk. 1.

Efter § 13 i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark, varetages etableringen af Udbetaling Danmark af en styregruppe frem til den 1. november 2012, da der på daværende tidspunkt var foreløbige planer om, at alle ydelsesområder skulle overgå fra kommunerne til Udbetaling Danmark fra 1. november 2012.

Af hensyn til at sikre en stabil og sikker drift, når Udbetaling Danmark overtager sagsområder fra kommunerne, samt af hensyn til projektets økonomi i øvrigt, foreslås det, at overgangen af ydelsesområderne fra kommunerne til Udbetaling Danmark sker successivt fra den 1. oktober 2012 til den 1. marts 2013. Der henvises til bemærkninger til forslagets § 24 om lovens ikrafttræden.

På den baggrund foreslås det, at styregruppen for etablering af Udbetaling Danmark, der alene skal virke under etableringsperioden, har kompetence frem til den 1. oktober 2012, hvorefter bestyrelsen og direktøren vil lede Udbetaling Danmark, jf. forslaget til § 16 L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Styregruppen for etablering af den selvejende institution har således beslutningskompetence til og med den 30. september 2012.

På baggrund af ressortændringen som følge af kongelig resolution af 3. oktober 2011, foreslås det, at Beskæftigelsesministeriet og Social- og Integrationsministeriet kan få dækket udgifterne, der er forbundet med at etablere Udbetaling Danmark, idet begge ministerier har medvirket til etableringen af Udbetaling Danmark.

Som en konsekvens af ressortændringen som følge af kongelig resolution af 3. oktober 2011, foreslås det, at Social- og Integrationsministeriet er repræsenteret i styregruppen for Udbetaling Danmark med 2 medlemmer og at Beskæftigelsesministeriet er repræsenteret med 1 medlem, idet Udbetaling Danmark etableres med ressourcer fra begge ministerier. Styregruppen foreslås således udvidet med 1 medlem.

Forslaget er en konsekvensrettelse, som følge af at bestyrelsen for Udbetaling Danmark nedsættes pr. 1. oktober 2012, hvor det første ydelsesområde overgår til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark tegnes således alene af styregruppen for Udbetaling Danmark frem til den 1. oktober 2012 og ikke til den 1. november 2012.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 5.

Det er en betingelse for at kunne modtage børne- og ungeydelse, at barnet opholder sig her i landet. I den gældende lov om en børne- og ungeydelse henvises i § 2, nr. 2, til en række uddybende bestemmelser i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, hvorefter det afgøres, om barnet opholder sig i landet. For at gøre loven mere overskuelig foreslås de uddybende bestemmelser med dette lovændringsforslag skrevet direkte ind i børne- og ungeydelsesloven som § 2, stk. 2, jf. dette lovændringsforslags § 9, nr. 5. Henvisningen i børne- og ungeydelseslovens § 2, nr. 2, ændres derfor til en henvisning til samme lovs § 2, stk. 2.

Bestemmelsen om, at manglende efterlevelse af et forældrepålæg kan medføre, at børne- og ungeydelsen ikke udbetales, foreslås formuleret, så det klart fremgår, at den afgørelse, som kommunalbestyrelsen skal have truffet efter serviceloven - udover vurderingen af den manglende efterlevelse af et forældrepålæg - også skal omfatte en vurdering af, at den manglende efterlevelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder, således at konsekvensen af kommunalbestyrelsens afgørelse er, at børne- eller ungeydelsen ikke kan udbetales for det pågældende kvartal.

Endvidere foreslås en konsekvensændring som følge af ændring af lov om social service, jf. lov nr. 317 af 28. april 2009, hvor der blev indsat et nyt stykke i servicelovens § 57 a, således at det tidligere stykke 6 blev til stykke 7. Der henvises således til § 57 a, stk. 7, i bestemmelsen.

Efter gældende lovs § 2, nr. 6, skal meddelelse om manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet sendes til told- og skatteforvaltningen. Som konsekvens af, at udbetalingerne foreslås overført til Udbetaling Danmark, foreslås, at meddelelsen fremover skal sendes til Udbetaling Danmark. Oplysningerne vil som efter gældende regler fortsat kunne videregives uden samtykke fra borgeren.

Det vurderes fortsat at være nødvendigt at opretholde hjemlen, da videregivelsen af oplysningerne er en forudsætning for, at Udbetaling Danmark som led i sin myndighedsudøvelse kan afgøre, om der efter lovgivningen er et retskrav på ydelserne.

Kommunen kan give Udbetaling Danmark sende meddelelsen efter § 6, nr. 1, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Meddelelsen kan eventuelt sendes som en elektronisk meddelelse til kommunen. Der henvises til afsnit 2.7.2.2. samt bemærkninger til § 6 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Der vil alene blive indhentet og databehandlet nødvendige oplysninger. De regler, der vil blive fastsat, vil herudover opfylde kravet om proportionalitet og saglighed, der følger af persondataloven. Videregivelsen af oplysningen om at foretage fradrag er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Det er efter den gældende lovs § 2, nr. 8, en betingelse for udbetaling af børne- og ungeydelsen, at kommunalbestyrelsen ikke har truffet afgørelse om standsning af udbetalingen som følge af, at forældrene ikke opfylder en pligt efter dagtilbudsloven til at lade deres børn deltage i sprogvurdering og eventuelt sprogstimulering.

I forslaget til § 9, nr. 11, foreslås, at det fremover er Udbetaling Danmark, der træffer afgørelser efter denne lov.

Som følge heraf foreslås, at meddelelsen om en sådan afgørelse af kommunen skal gives til Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysningen fra kommunen vil kunne ske uden samtykke fra borgeren jf. forslaget til § 6, nr. 1, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Der henvises nærmere til afsnit 2.7.2.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark samt de specielle bemærkninger til § 6.

Lov om børnetilskud og forskudsvist udbetalt børnebidrag indeholder en række betingelser for, hvornår et barn, der opholder sig i udlandet, er berettiget til ydelser efter loven. De samme betingelser for barnets ophold i landet gælder for børne- og ungeydelsen. Den gældende lov om børne- og ungeydelse henviser derfor til, at betingelserne for barnets ophold i landet jf. lov om børnetilskud og forskudsvist udbetalt børnebidrag skal være opfyldt.

Af hensyn til overskueligheden i lovgivningen foreslås de bestemmelser, der fremgår af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag om barnets ophold i landet skrevet ind i børne- og ungeydelsesloven. Der er tale om en lovteknisk ændring. Der henvises til bemærkningerne til § 4 nr. 3.

Der er tale om en teknisk ændring som følge af omstrukturering af administrationskapitlet, jf. ændring i nr. 11 i §§ 5 og 6.

Som følge af forslagets § 9, nr. 11, om, at afgørelser om udbetaling af børne- og ungeydelsen skal træffes af Udbetaling Danmark, foreslås, at det fremover er Udbetaling Danmark og ikke kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvem ydelsen udbetales til. Ændringen i nr. 8 er en følge af, at børnefamilieydelsen nu er opdelt i en børneydelse og en ungeydelse.

Efter gældende lovs § 4, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen udbetale ydelsen til barnet eller den unge, når det skønnes at være det bedste for barnet eller den unge. Som følge af forslagets § 9, nr. 11, om, at afgørelser om udbetaling af børne- og ungeydelsen skal træffes af Udbetaling Danmark, foreslås, at det fremover er Udbetaling Danmark, der kan træffe afgørelse herom.

Efter den gældende regel i lovens § 5, stk. 1, skal børne- og ungeydelsen udbetales uden ansøgning, når den udbetales til barnets mor. I de situationer, hvor barnet ikke bor hos sin mor, og ydelsen skal udbetales til andre, skal der ansøges om at få udbetalt ydelsen. Andre modtagere af ydelsen kan eksempelvis være barnets far, hvis barnet bor hos ham, plejeforældre, der ikke modtager plejeløn fra det offentlige, eller barnet eller den unge selv.

For at gøre administrationen hos Udbetaling Danmark af børnetilskud og af børne- og ungeydelsen mere ensartet foreslås, at formkravet om ansøgning, når børne- og ungeydelsen ønskes udbetalt til andre end moren, udgår. Der er ikke et tilsvarende formkrav, hvis børnetilskud ønskes udbetalt til en anden end moren. Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse om udbetaling til en anden efter de udbetalingsregler der er fastsat i § 4 i lov om en børne- og ungeydelse, og som svarer til de udbetalingsregler, der er fastsat i § 8 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Som konsekvens af, at formkravet om ansøgning foreslås at udgå, foreslås det, at strukturen i afsnittet om administration af loven ændres, således at afsnittet indledes med § 5, der fastsætter, at det fremover er Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om udbetaling af ydelsen, om hvornår ydelsen udbetales, og om at uberettiget udbetalt ydelse skal tilbagebetales. Det præciseres, at told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse om skattepligt her i landet. Denne bestemmelse foreslås fulgt af § 6, der fastsætter klageregler, § 7, der fastsætter straffebestemmelse, og i § 8 foreslås, at der indsættes bemyndigelsesbestemmelser til at indhente oplysninger for at kunne afgøre, om et barn opholder sig her i landet.

Det foreslås i § 5, stk. 1, at Udbetaling Danmark udbetaler ydelser efter denne lov. Dette indebærer, at udbetalingen ændres til at ske fra Udbetaling Danmark i stedet for fra told- og skatteforvaltningen, som det er fastsat i den gældende lovs § 6, stk. 1, 1. punktum, og at tvivlsspørgsmål, om hvorvidt betingelserne for at modtage børne- og ungeydelse er opfyldt, skal afgøres af Udbetaling Danmark i stedet for bopælskommunen, jf. gældende lovs § 6, stk. 1, 2. punktum.

Det foreslås i § 5, stk. 2, at told- og skatteforvaltningen som hidtil skal træffe afgørelse om, hvorvidt betingelsen om fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, er opfyldt. Forslaget til § 5, stk. 2, viderefører således den gældende lovs § 5, stk. 4.

Forslaget til § 5, stk. 3-4, om hvorledes ydelsen udbetales, viderefører udbetalingsreglerne i den gældende lovs § 6, stk. 2-3.

Til det foreslåede § 6, stk. 1, bemærkes, at klage over afgørelser om udbetaling af ydelser efter den gældende regel i lovens § 5, stk. 2, kan ske efter samme fremgangsmåde som efter reglerne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, dvs. til det sociale nævn som første klageinstans. Afgørelser truffet af det sociale nævn kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog tage det social nævns sager op til behandling som anden klageinstans, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen er af generel eller principiel betydning.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der henvises til afsnit 2.3. om klage i de almindelige bemærkninger.

Kommunen træffer som hidtil afgørelse om, at børne- og ungeydelsen ikke kan udbetales som følge af manglende efterlevelse af et forældrepålæg, manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige og manglende efterlevelse af pligten til at lade et barn deltage i sprogvurdering og eventuel sprogstimulering. Disse afgørelser træffes efter anden lovgivning, og kommunernes afgørelser herom kan påklages til de sociale nævn efter bestemmelserne herom i retssikkerhedslovens kapitel 10. Klagebestemmelserne er fastsat i henholdsvis § 166 i lov om social service, § 9, stk. 3, i lov om vejledning og uddannelse og erhverv og § 97 i dagtilbudsloven. Den gældende bestemmelse i § 6 a giver kommunen adgang til at indhente de nødvendige indkomstoplysninger i indkomstregisteret. Da det foreslås, at lov om en børne- og ungeydelse bliver omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, får Udbetaling Danmark herved adgang til indkomstregisteret. Den gældende § 6 a foreslås derfor ikke videreført. Der henvises til afsnit 2.6.2. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 5 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås, at den gældende lovs § 8, stk. 2 og 3, flyttes op som den ændrede lovs § 7, stk. 1 og 2.

Bestemmelsen i den gældende lovs § 8, stk. 1, om pligten for offentlige myndigheder til at afgive oplysninger til brug for administration af loven, forslås ophævet som følge af forslaget i § 5 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Det følger af forslaget til § 5 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark ved behandling af sager på sit sagsområde finder §§ 10, 11, stk. 1, 11 a, stk. 1-5, 11 b og 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tilsvarende anvendelse. Det betyder, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter lov om en børne- og ungeydelse bliver omfattet af de nævnte bestemmelser. Når lov om børne- og ungeydelse bliver omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, vil Udbetaling Danmark kunne indhente oplysninger i medfør af blandt andet § 11 a-c. Der henvises til afsnit 2.6.2 i forslaget i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Efter den gældende § 24 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, kan der fastsættes regler om, at institutioner, der har løbende kontakt med børn under 18 år, skal give meddelelse til kommunalbestyrelsen, hvis et barn udebliver i en periode og udeblivelsen kan skyldes, at barnet ikke længere opholder sig her i landet. Oplysninger om, hvorvidt børn opholder sig her i landet, har betydning både for ret til børne- og ungeydelsen og for ret til børnetilskud. Disse oplysninger vil for alle børn have betydning for retten til børne- og ungeydelsen, hvis barnet ikke opholder sig her i landet, mens de kun vil have betydning for udbetaling af børnetilskud, hvis der er tale om et barn, som opfylder de specielle betingelser, der kan give ret til børnetilskud. Det foreslås derfor, at hjemmelen til at fastsætte regler om at indhente disse oplysninger, som i dag er indsat i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ophæves, og at der i stedet indsættes en tilsvarende hjemmel som § 8 i lov om en børne- og ungeydelse.

Oplysningerne vil fremover skulle indhentes af Udbetaling Danmark, og det vil være skatteministeren, der efter forhandling med børne- og undervisningsministeren bliver bemyndiget til at fastsætte regler herom.

Herudover er indholdet af hjemmelen uændret, således at skatteministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at institutioner, der har løbende kontakt med børn under 18 år, skal give meddelelse til Udbetaling Danmark, hvis et barn udebliver i en periode, og udeblivelsen kan skyldes, at barnet ikke længere opholder sig her i landet. De regler, der i dag er fastsat i bekendtgørelse om meddelelser efter § 24 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, vil blive videreført med en bekendtgørelse, der udstedes efter den bemyndigelsesbestemmelse, der nu foreslås indsat i lov om en børne- og ungeydelse. Oplysningerne vil som efter gældende regler fortsat kunne videregives uden samtykke fra borgeren.

Den gældende bestemmelse i § 6, stk. 4, om, at der ved afgørelse af, om barnet opholder sig her i landet, kan benyttes oplysninger, der er modtaget efter regler, fastsat i medfør af hjemmelen i børnetilskudsloven, udgår, da der med lovforslaget indsættes hjemmel i § 8 i lov om en børne- og ungeydelse til at fastsætte regler om at indhente disse oplysninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark samt de specielle bemærkninger til § 6, stk. 1, nr. 2, der indeholder en bestemmelse, der forpligter kommunen til at videregive relevante oplysninger til Udbetaling Danmark forud for den første udbetaling af børne- og ungeydelsen.

Da udbetaling af børne- og ungeydelsen overføres til Udbetaling Danmark, foreslås, at det præciseres, at det er Udbetaling Danmark, der kan fradrage restancer for dagtilbudsbetaling efter anmodning fra bopælskommunen. Kommunens anmodning vil som det er praksis i dag fortsat blive sendt til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Videregivelsen af oplysningen fra kommunen vil kunne ske uden samtykke fra borgeren jf. forslaget til § 6, nr. 1, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Der henvises nærmere til afsnit 2.7.2.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark samt de specielle bemærkninger til § 6.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 12.

Efter de gældende regler må det antages, at Udbetaling Danmark vil være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og dermed skattepligtig af en eventuel erhvervsmæssig indkomst samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Under hensyn til at Udbetaling Danmarks er etableret ved lov, og at indtægterne dermed udelukkende kan anvendes til institutionens formål, foreslås det at undtage Udbetaling Danmark fra skattepligt. Herved sidestilles Udbetaling Danmark med Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, allerede er fritaget for beskatning.

Efter gældende regler skal kommuner, der på vegne af bidragsberettigede opkræver underholdsbidrag efter lov om opkrævning af underholdsbidrag, årligt foretage indberetning herom til told- og skatteforvaltningen.

Da det fremover er Udbetaling Danmark, der på vegne af bidragsmodtageren opkræver underholdsbidrag efter lov om opkrævning af underholdsbidrag, foreslås det, at Udbetaling Danmark fremover årligt skal foretage indberetning herom til told- og skatteforvaltningen.

I lovteksten er ”den bidragsberettigede” erstattet af ”bidragsmodtageren” i overensstemmelse med den terminologi, der anvendes i bekendtgørelse nr. 1364 af 19. december 2008 og ændringerne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag efter forslagets § 5, nr. 2.

Efter den gældende regel i aktivlovens § 96 a, stk. 1, fradrager en kommune, der udbetaler kontanthjælp med forsørgersats et forskudsvist udbetalt børnebidrag efter § 11 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, før udbetaling af kontanthjælpen. Fradraget overføres herefter fra bidragsbetalerens opholdskommune til bidragsmodtagerens opholdskommune efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1405 af 28. december 2011 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Social- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for by, bolig og landdistrikters og Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområder.

Da administrationen af forskudsvise udbetalte børnebidrag efter denne ændringslovs § 4 foreslås at overgå til Udbetaling Danmark, foreslås det, at kommunen fradrager et af Udbetaling Danmark forskudsvist udbetalt børnebidrag i kontanthjælp med forsørgersats på vegne af Udbetaling Danmark og overfører beløbet til Udbetaling Danmark.

I lovteksten er ”den bidragsberettigede” erstattet af ”bidragsmodtageren” i overensstemmelse med den i terminologi, der anvendes i bekendtgørelse nr. 1364 af 19. december 2008.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. om modregning i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende lov udbetaler kommunen barseldagpenge under graviditet, barsel, adoption og ved pasning af alvorligt syge børn.

Det foreslås, at det fremover bliver Udbetaling Danmark der udbetaler dagpenge, når der er ret til dagpenge efter barselloven, og indhenter de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelser i sager om udbetaling af dagpenge efter barselloven.

Efter gældende lov kan der ved opgørelse af beskæftigelseskravet ses bort fra en periode på op til 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Da lov om børnepasningsorlov er ophævet med virkning fra 1. juni 2011, foreslås det, at denne bestemmelse udgår.

Efter gældende lov skal graviditetsbetinget fravær før 4 uger før forventet fødsel anmeldes og dokumenteres efter reglerne i sygedagpengeloven.

Som følge af aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, der er indgået mellem den daværende regering (Venstre og Det konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne den 4. maj 2011, skal der ikke længere være opfølgningssamtaler med gravide, der er sygemeldte på grund af graviditeten før 4 uger før forventet fødsel.

Det foreslås på denne baggrund, at beskæftigelsesministeren i stedet bemyndiges til at fastsætte regler om anmeldelse og dokumentation ved fravær før 4 uger før forventet fødsel. Der vil blive fastsat regler om en lægelig dokumentation af omfanget og varigheden af det af lægen anbefalede fravær, samt for beskæftigede ansøgere en erklæring fra arbejdsgiveren om, at det ikke har været muligt at tilbyde anden passende beskæftigelse, som ikke indebærer risiko for fosteret.

Med virkning fra 1. september 2011 er det blevet obligatorisk, at indberetning af oplysninger fra arbejdsløshedskasser om medlemmers ret til arbejdsløshedsdagpenge til brug for at afgøre, om de har ret til barseldagpenge, skal ske via den digitale indberetningsløsning SDPI-løsningen. Det er i dag praksis, at ledige dagpengeberettigede medlemmer indgiver deres ansøgning om barseldagpenge gennem arbejdsløshedskassen. Der er imidlertid ingen lovbestemmelse herom.

Det foreslås indsat i barselloven, at ledige dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal anmelde barselsfravær til arbejdsløshedskasse. Arbejdsløshedskasse skal herefter anmelde fraværet til Udbetaling Danmark og afgive de nødvendige oplysninger til brug for medlemmets barseldagpengesag. Arbejdsløshedskassen anmelder fraværet og afgiver de nødvendige oplysninger via SDPI-løsningen. Efter afgivelse af oplysninger i løsningen sendes et underretningsbrev til medlemmet. Denne fremgangsmåde svarer til den, der efter loven skal følges for sygedagpenge, og sikrer optimal anvendelse af digitale indberetninger.

Den foreslåede frist for medlemmets anmeldelse til arbejdsløshedskassen på 8 uger efter fødslen svarer til den i dag gældende frist for medlemmets anmodning om barseldagpenge til kommunen. Det foreslås, at arbejdsløshedskassen herefter får en frist på en uge til at anmelde fraværet og afgive de nødvendige oplysninger til Udbetaling Danmark. Medlemmet får herefter yderligere en frist på 8 uger til ved udfyldelse af underretningsbrevet at ansøge Udbetaling Danmark om barseldagpenge.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde ansøgning om barseldagpenge skal indgives, også skal omfatte en hjemmel til at fastsætte regler om dispensation til selvstændige, der har indberettet efter ansøgningsfristens udløb. Denne bemyndigelse vil blive brugt til at give selvstændige dispensation på linje med arbejdsgivere, når for sen ansøgning skyldes driftsforstyrrelser ved SDPI-løsningen, jf. forslaget til ny § 40, stk. 4, i barselloven, som fremgår af dette lovforslags § 13, nr. 9.

Efter gældende lov, skal anmodningen om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn indgives senest 1 uge efter at barnet er rask. Denne anmodningsfrist, som adskiller sig fra fristen for anmodning om barseldagpenge i øvrigt, skyldes, at bestemmelsen i sin tid blev overført til dagpengeloven fra lov om social bistand. Som led i en forenkling af de administrative rutiner foreslås fristen ændret til 8 uger efter første fraværsdag, så det svarer til fristen for ansøgning om dagpenge i øvrigt efter barselloven.

Det foreslås, at der også til denne frist skal være hjemmel til at give den selvstændige dispensation, når for sen ansøgning skyldes driftsforstyrrelser ved SDPI-løsningen.

Efter den gældende lov skal arbejdsgiveren anmelde graviditetsbetinget fravær til kommunen senest 4 uger efter første fraværsdag. Som følge af aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, der er indgået mellem den daværende regering (Venstre og Det konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne den 4. maj 2011, skal der ikke længere holdes opfølgningssamtaler, når der er tale om graviditetsbetinget fravær.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om indhentning af dokumentation for, at betingelserne for ret til fravær efter barsellovens § 6, stk. 2, er opfyldt. Der vil blive fastsat regler om, at Udbetaling Danmark via den fraværsmeldte skal indhente lægelig dokumentation, der indeholder oplysninger om omfanget og varigheden af det anbefalede fravær, samt en erklæring fra arbejdsgiveren om, at det ikke har været muligt at tilbyde den gravide anden passende beskæftigelse. Dokumentationen er nødvendig for, at Udbetaling Danmark som led i sin myndighedsudøvelse kan afgøre, om der efter lovgivningen er et retskrav på ydelsen.

Der vil alene blive indhentet og databehandlet nødvendige oplysninger. De regler, der vil blive fastsat, vil herudover opfylde kravet om proportionalitet og saglighed, der følger af persondataloven. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Efter gældende lov skal arbejdsgiverens refusionsanmodning indsendes til lønmodtagerens opholdskommune. Arbejdsgivernes refusionsanmodning ved fravær før 4 uger før forventet fødsel skal følge sygedagpengelovens regler, der er særlige anmeldelsesfrister for refusion af dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn, og endelig skal lønmodtageren bekræfte arbejdsgiverens oplysninger.

Det foreslås, at arbejdsgivernes refusionsanmodninger fremover sendes til Udbetaling Danmark, og at proceduren forenkles. Det foreslås således, at alle arbejdsgivernes refusionsanmodninger, herunder også for fravær før 4 uger før forventet fødsel og for dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn, skal indsendes senest 8 uger efter orlovsperiodens udløb. Endvidere foreslås, at lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgiverens oplysninger ændres, således at det er tilstrækkeligt, at lønmodtageren får en pligt til at reagere, hvis pågældende ikke er enig i de oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet.

Det foreslås endelig, at der som i sygedagpengeloven indsættes en bestemmelse om dispensation, når for sen anmodning om refusion fra arbejdsgiveren skyldes driftsforstyrrelser hos SDPI-løsningen. Dette svarer til den dispensationsmulighed, som arbejdsgiveren har efter sygedagpengeloven i forhold til anmodning om sygedagpengerefusion.

Efter gældende lov udbetaler kommunen barseldagpenge, og modtager efterfølgende 100 pct. refusion fra staten, dog kun 50 pct. af udgifterne til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn.

Bestemmelsen er en konsekvensændring, som følge af at opgaven udbetaling af barseldagpenge foreslås varetaget af Udbetaling Danmark. Staten afholder fortsat 100 pct. af udgiften til barseldagpenge. Kommunen og staten afholder fortsat hver især 50 pct. af udgifterne til dagpenge efter lovens § 26.

Bestemmelsen om, at staten yder forskudsrefusion til kommunerne, udgår, da barseldagpenge ikke længere vil blive udbetalt af kommunerne. Der henvises herudover til afsnit 2.15. i de almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Efter gældende lov skal kommunerne indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af barseldagpenge. Det foreslås, at Udbetaling Danmark fremover indbetaler bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter samme regler.

Efter gældende lov træffer kommunen afgørelse om ret til barseldagpenge, og beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen for personer, der opholder sig i udlandet. Det foreslås i den nye affattelse af § 48, at Udbetaling Danmark fremover træffer afgørelse i sager om ret til barseldagpenge. Bemyndigelsesbestemmelsen om at fastsætte regler for, hvilken kommune der har handleforpligtelsen bliver overflødig, da Udbetaling Danmark overtager handleforpligtelsen for alle kommuner.

Efter gældende regler kan kommunens afgørelser om ret til barseldagpenge påklages til beskæftigelsesankenævnet efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks afgørelser, dog med de i loven nævnte undtagelser, kan påklages til Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans efter, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Forslaget er en konsekvens af forslaget til denne lovs § 7 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit. 2.3. i dette lovforslag.

Den gældende lov indeholder rammer for den digitale indberetningsløsning (SDPI-løsningen) til brug for kommunernes, arbejdsgivernes, selvstændig erhvervsdrivendes og a-kassernes anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af sygedagpenge og barseldagpenge. Som konsekvens af, at udbetaling af barseldagpenge foreslås at overgå til Udbetaling Danmark, foreslås loven ændret, således at disse rammer også gælder for barseldagpenge, der udbetales af Udbetaling Danmark.

Det foreslås således, at formålet med loven ikke alene skal være en lettelse af kommunernes administration ved behandling af sager om sygedagpenge, men også en lettelse for Udbetaling Danmark ved refusion af dagpenge efter barselloven.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark overtager kommunernes pligt til at modtage og levere oplysninger via SDPI-løsningen, når det gælder sager om refusion af barseldagpenge.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark i stedet for kommunerne bliver dataansvarlig efter persondataloven, for de data, som skal anvendes i en sag om barseldagpenge.

Efter gældende lov forpligtes arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende til at anvende SDPI-løsningen ved anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven, og arbejdsløshedskassen forpligtes til via SDPI-løsningen at afgive oplysninger til kommunens behandling af den sygemeldte lediges sag. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med KL at fastsætte nærmere regler herom.

Det foreslås, at arbejdsgivere og arbejdsløshedskasser også forpligtes til at benytte SDPI-løsningen, når de skal afgive oplysninger til Udbetaling Danmark til brug for behandlingen af sager om barseldagpenge, samt ved anmeldelse til Udbetaling Danmark af graviditetsbetinget fravær. Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse udvides til også at omfatte fastsættelse af nærmere regler om arbejdsgiveres, selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassers afgivelse af oplysninger til brug for Udbetaling Danmarks behandling af sager om barseldagpenge.

Det forslås, at Udbetaling Danmark ligesom kommunerne skal yde bidrag til at finansiere SDPI-løsningen.

Efter gældende regler kan krav på tilbagebetaling af for meget udbetalte sygedagpenge modregnes i sygedagpenge, i delpension og i førtidspension. Det foreslås, at sygedagpenge ikke længere kan modregnes i førtidspension, da førtidspension fremover foreslås at blive udbetalt af Udbetaling Danmark og sygedagpenge fortsat udbetales af kommunen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. om modregning i de almindelige bemærkninger.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Udbetaling Danmark efter lovforslaget fremover overtager opgaverne vedrørende barseldagpenge fra kommunerne.

Efter gældende lov skal arbejdsgiveren anmode kommunen om at indtræde i lønmodtagerens ret til barseldagpenge efter reglerne om barseldagpenge.

Som konsekvens af ændringen i barsellovens § 40, foreslås en tilsvarende ændring i barselsudligningsloven således, at arbejdsgiverens refusionsanmodning fremover skal sendes til Udbetaling Danmark.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Udbetaling Danmark efter lovforslaget fremover varetager opgaverne vedrørende udbetaling af førtidspension.

Når en førtidspensionist har valgt at indbetale til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister, vil det derfor være Udbetaling Danmark, som fradrager bidraget i den månedlige udbetaling af førtidspensionen og indbetaler det til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse efter modtagerens valg, jf. lov om social pension § 33 b, stk. 3.

Efter gældende regler kan Feriekonto elektronisk videregive oplysninger til anerkendte arbejdsløshedskasser og kommunale og statslige myndigheder om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge med henblik på kontrol med, at en lønmodtager ikke uretmæssigt modtager en offentlig ydelse, samtidig med at lønmodtageren holder ferie med feriepenge. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes og kommunernes betaling for adgangen til oplysninger fra Feriekonto.

Det foreslås præciseret i stk. 1, at Feriekonto også kan videregive oplysninger til Udbetaling Danmark som konsekvens af, at Udbetaling Danmark overtager udbetalingen af nogle af de ydelser, der tidligere blev udbetalt af kommunen, og hvor det kan være nødvendigt at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetalingen.

Herudover foreslås det i stk. 3, at Direktøren for Pensionsstyrelsen også kan fastsætte regler for betaling for Udbetaling Danmarks adgang til oplysninger fra Feriekonto.

Efter forslagets § 19, nr. 2-4 om ændring af arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 1, kan Udbetaling Danmark fremover have krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis tilskadekomne eller efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne eller tab af forsørger efter arbejdsskadesikringsloven.

Som konsekvens heraf, forslås det, at fristen på 14 dage for udbetaling af erstatninger og godtgørelsesbeløb til tilskadekomne og efterladte også gælder fra datoen for Udbetaling Danmarks endelige meddelelse om refusionskravet til den erstatningsudbetalende.

Efter gældende regler har kommunen krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om aktiv socialpolitik for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne eller tab af forsøger.

Som konsekvens af, at Udbetaling Danmark overtager udbetalingen af de ydelser efter lov om social pension, der kan give anledning til krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, foreslås det præciseret, at Udbetaling Danmark har krav på refusion, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension. Kommunen har fortsat krav på refusion, hvis tilskadekomne eller efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

Efter gældende regler kan Arbejdsskadestyrelsen videregive nødvendige oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til Pensionsstyrelsen, pågældende skatteforvaltning og pågældende kommune, hvor det er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser eller beskatning af indkomst.

Udbetaling Danmark tilføjes i bestemmelsen som konsekvens af, at Udbetaling Danmark overtager udbetalingen af nogle af de ydelser, der tidligere blev udbetalt af kommunen, og hvor det kan være nødvendigt at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetalingen.

Efter gældende regler indberetter kommunalbestyrelsen til Udlændingeservice, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, i udlændingeloven med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, modtager offentlig hjælp til forsørgelse under sit ophold her i landet. Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden udlændingens samtykke.

Som offentlig hjælp til forsørgelse anses blandt andet barseldagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven), boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte samt børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, såfremt børnetilskuddet, jf. lovens § 7, tilkommer et barn, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet. Da disse ydelser foreslås administreret af Udbetaling Danmark, foreslås det, at Udbetaling Danmark bliver omfattet af forpligtelsen til at give meddelelse om forsørgelsesydelser efter § 44 e i udlændingeloven.

Udbetaling Danmarks forpligtelse vil svare til den forpligtelse, kommunen har efter gældende regler.

Kommunens indberetning skal alene indeholde oplysninger om, at udlændingen modtager offentlig hjælp til forsørgelse, herunder oplysninger om hvilken form for ydelse, udlændingen modtager. Derimod

skal indberetningen ikke indeholde for eksempel lægelige oplysninger, der ligger til grund for at udlændingen er blevet tilkendt en ydelse. Det forudsættes, at kommunen i forbindelse med en ansøgning om offentlig hjælp til forsørgelse fra en udlænding, der har opholdstilladelse som studerende, vejleder den pågældende om de mulige opholdsretlige konsekvenser af at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, dvs. at opholdstilladelsen vil kunne inddrages, da grundlaget for tilladelsen ikke længere er til stede, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1.

Det er den til enhver tid gældende sociallovgivning m.v., der fastsætter rammerne for, hvilke ydelser der udgør offentlig hjælp til forsørgelse og dermed er ydelser, der er omfattet af indberetningspligten.

Forslaget om, at Udbetaling Danmark også skal indberette til Udlændingeservice, hvis en udlænding, der har opholdstilladelse som studerende her i landet, modtager offentlig hjælp til forsørgelse, indebærer en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, idet videregivelsen af oplysninger skal ske uden samtykke fra borgeren.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at gøre Beskæftigelsesministeriets del af Udlændingeservice bekendt med de tilfælde, hvor en udlænding ikke er selvforsørgende, og hvor opholdstilladelsen således vil kunne inddrages i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, med henvisning til, at opholdstilladelsen ikke længere er til stede, samt at sikre det bedst mulige grundlag for samarbejdet mellem udlændingemyndighederne og kommunerne i udlændingesager.

Videregivelsen af oplysningen er nødvendig for at myndighederne som led i deres myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes i øvrigt at ske inden for rammerne af persondataloven og EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler, kan SU-styrelsen indhente oplysning fra kommunerne om, hvorvidt en uddannelsessøgende, der har søgt om tillæg efter § 7, stk. 4, nr. 1, som enlig forsørger, har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Styrelsen kan herunder indhente oplysningerne som led i en generel søgning til brug for kontrol.

Da det fremover vil være Udbetaling Danmark og ikke kommunerne, der træffer afgørelse om ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, skal SU-styrelsen fremover indhente oplysningerne fra Udbetaling Danmark. Oplysninger vil fortsat kunne indhentes uden samtykke fra borgeren.

Efter gældende regler kan Undervisningsministeriet indhente oplysninger i elektronisk form fra told- og skatteforvaltningen om udbetaling af ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse. Da børne- og ungeydelsen fremover skal udbetales af Udbetaling Danmark, vil Børne- og Undervisningsministeriet som følge af lovændringen fremover skulle indhente oplysningerne fra Udbetaling Danmark.

Efter de gældende regler er det kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at udbetale det kompensationsbeløb, der ydes til borgere, hvis nettoboligudgift forøges som følge af, at deres bolig omdannes til en friplejebolig uden statslig ydelsesstøtte, jf. § 11, stk. 2, i lov om friplejeboliger.

Da Udbetaling Danmark foreslås fremover at forestå bl.a. udbetalingen af boligsikring og boligydelse, og da der her er tale om en boligstøttelignende ydelse, foreslås det at også myndighedsansvaret for beregning og udbetaling af dette kompensationsbeløb overlades til Udbetaling Danmark.

Når en bolig fremover bliver omdannet til en friplejebolig uden statslig ydelsesstøtte, forslås det, at kommunen skal give Udbetaling Danmark besked herom og sende relevante oplysninger til Udbetaling Danmark med henblik på, at Udbetaling Danmark kan beregne kompensationsbeløbet. Kommunen skal således videresende oplysninger om, at borgerens bolig omdannes til en friplejebolig (uden statslig ydelsesstøtte), ligesom kommunen skal oplyse om borgerens nettoboligudgift umiddelbart før og efter omdannelsen. Disse oplysninger er oplysninger, der kan videregives uden samtykke fra borgeren efter persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7.

Videregivelsen af oplysningen om at foretage fradrag er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Det følger af forslaget til § 5 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark behandler sager på sit sagsområde finder §§ 10, 11, stk. 1, 11 a, stk. 1-5, 11 b og 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tilsvarende anvendelse. Det betyder, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter § 16 i friplejeboligloven bliver omfattet af de nævnte bestemmelser. Borgere, der modtager kompensationsbeløb efter § 16 i lov om friplejeboliger, vil som noget nyt skulle oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen, jf. § 4 i forslag til lov om Udbetaling Danmark. Der henvises til bemærkningerne til § 4 under 2.6.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Efter gældende regler er det ikke muligt at klage over kommunens afgørelser om kompensation til anden administrativ myndighed. Dette foreslås videreført, når ydelsen vil blive administreret af Udbetaling Danmark. Der henvises til afsnit 2.3. til de almindelige bemærkninger om klage og de specielle bemærkninger til § 1 nr. 6.

Efter gældende regler refunderes kommunens udgifter til kompensation efter lov om friplejeboliger med 75 pct. for pensionister, jf. § 2, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte, og for personer, der er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. For andre personer udgør statens refusion 50 pct. af udgifterne.

Det foreslås i forslag til lov om Udbetaling Danmark, at den forskudsvise refusion afskaffes. Der henvises til afsnit 2.15. i de almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

På den baggrund omformuleres bestemmelsen, således at der tages højde for dette. Der er ikke ændret på satserne.