Ændringslov nr. 531 af 29. april 2015
Lov om ændring af lov om en rejsegarantifond
(Dækning af tab ved køb af flyrejser i tilfælde af rejseudbyderens konkurs m.v.)VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om en rejsegarantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1192 af 8. december 2009, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes i 2. pkt. efter »§ 21«: », og når en kunde har indgået aftale om en rejseydelse med en udbyder af flytransport«.
2. I overskriften før § 2 udgår »og flycharterrejse«.
3. § 2, stk. 1, nr. 5, ophæves.
4. § 2, stk. 3, ophæves.
5. Overskriften før § 3 affattes således:
6. I § 3, stk. 1, indsættes efter »eller sælger«: »de i § 2, stk. 1, nr. 1-3, nævnte«.
7. I § 3 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Som udbyder af flytransport anses enhver, der i eget navn udbyder eller sælger flytransport, medmindre denne virksomhed alene udøves lejlighedsvis.«
8. § 5 a, stk. 1, affattes således:
»Når en kunde har indgået en aftale om en rejseydelse, der udelukkende omfatter flytransport, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, er kunden dækket i henhold til stk. 2 og 3, såfremt rejsen er påbegyndt og kunden har et gyldigt hjemrejsedokument til en dansk lufthavn. Indenrigsflyvninger og rejseydelser omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-3, er ikke omfattet af bestemmelsen. Rejsegarantifonden skal tilbagebetale flykonkursbidrag, der er opkrævet fra indenrigsflyvninger, til udbydere af flyrejser og flykonkursbidrag, der er opkrævet fra flytransport, som efterfølgende er anvendt som element i en af de i § 2, stk. 1, nr. 1-3, nævnte rejseydelser, til rejseudbyderne.«
9. § 5 a, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
10. I § 5 a, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »rejseudbyders« til: »udbyder af flytransports«.
11. § 5 a, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Fonden kan endvidere yde en kunde en godtgørelse for en ikkepåbegyndt forudbetalt rejse fra en dansk lufthavn til en udenlandsk destination, forudsat at der er tilstrækkelige midler i flyrejsefondskassen efter afholdelse af de i stk. 2 omtalte udgifter. Såfremt der ikke er tilstrækkelige midler i flyrejsefondskassen til at dække ikkepåbegyndte forudbetalte rejser fuldt ud, foretages en forholdsmæssig økonomisk dækning af kundens tab. Godtgørelsen fratrækkes 1.000 kr. pr. rejse.«
12. I § 6 ændres »§§ 5 og 5 a« til: »§ 5«.
13. I § 6 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Anmodning fra kunden om godtgørelse i henhold til § 5 a skal fremsættes over for Rejsegarantifonden inden rimelig tid, dog senest 6 måneder efter at rejseydelsen er afsluttet eller det er åbenbart, at rejseydelsen ikke vil blive gennemført.«
14. I § 8, stk. 3, ændres »stk. 4-7« til: »stk. 4 og 5«.
15. I § 8, stk. 4, ændres »§§ 5 og 5 a« til: »§ 5«.
16. I § 8, stk. 5, udgår »dog stk. 6 og 7 og«.
17. § 8, stk. 6 og 7, ophæves.
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 6-8.
18. § 9 affattes således:
»§ 9. Rejsegarantifonden er én juridisk enhed, hvis formue regnskabsteknisk er opdelt i to fondskasser, en pakkerejsefondskasse vedrørende de i § 2, stk. 1, nr. 1-3, nævnte rejseydelser og en flyrejsefondskasse vedrørende den i § 2, stk. 1, nr. 4, nævnte rejseydelse. De to fondskasser opgøres separat, men der kan under visse omstændigheder optages lån mellem fondskasserne, jf. § 9 c.«
19. Efter § 9 indsættes i kapitel 3:
»§ 9 a. Rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejseudbydere af rejseydelser omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-3, skal betale et administrationsbidrag til pakkerejsefondskassen til finansiering af pakkerejsefondskassens og ankenævnets driftsudgifter. Bidragets størrelse fastsættes af Rejsegarantifondens bestyrelse og godkendes af erhvervs- og vækstministeren.
Stk. 2. Rejsegarantifondens bestyrelse kan fastsætte, at rejseudbydere og formidlere for en udenlandsk rejseudbyder af de i § 2, stk. 1, nr. 1-3, nævnte rejseydelser skal betale et bidrag til pakkerejsefondskassen pr. deltager i en rejseydelse, der er omfattet af pakkerejsefondskassens dækning, jf. § 5. Bidragets størrelse fastsættes af Rejsegarantifondens bestyrelse og godkendes af erhvervs- og vækstministeren.
Stk. 3. Pakkerejsefondskassens formue fastsættes af fondens bestyrelse og godkendes af erhvervs- og vækstministeren.
§ 9 b. Udbydere af flytransport, jf. § 3, stk. 4, vil blive opkrævet et bidrag på 2 kr. pr. afrejsende fra en dansk lufthavn til en udenlandsk destination. De indkomne bidrag vil indgå i flyrejsefondskassen under Rejsegarantifonden til dækning af ydelser omfattet af stk. 5 og § 5 a.
Stk. 2. Flyrejsefondskassen er fuldt opbygget, når fondskassen har opnået en størrelse af 100 mio. kr. Bidragsopkrævningen vil herefter blive sat i bero, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Såfremt flyrejsefondskassen efter at have opnået en størrelse af 100 mio. kr. på grund af konkurs hos udbydere af flytransport kommer under 75 mio. kr., vil bidraget, jf. stk. 1, blive genaktiveret, indtil fondskassen igen opnår en størrelse af 100 mio. kr. Bidragsopkrævningen vil herefter blive sat i bero.
Stk. 4. Såfremt flyrejsefondskassen på grund af konkurs hos udbydere af flytransport kommer under 25 mio. kr., vil bidraget, jf. stk. 1, blive forøget til 4 kr., indtil fondskassen opnår en størrelse af 100 mio. kr. Bidragsopkrævningen vil herefter blive sat i bero.
Stk. 5. Omkostninger til administration af ordningen for flykonkursdækning skal udelukkende afholdes af flyrejsefondskassen.
§ 9 c. Der kan optages lån mellem de to fondskasser, hvis der ikke er tilstrækkelige midler i den tabspåførte fondskasse til at opfylde dennes forpligtelser. Lån mellem fondskasserne kan i særlige tilfælde kræves indfriet umiddelbart. Lån optaget af flyrejsefondskassen kan ikke anvendes til at dække forudbetalinger, jf. § 5 a, stk. 3. Lån mellem fondskasserne skal godkendes af erhvervs- og vækstministeren.«
20. I § 10, stk. 1, 2. pkt., ændres »3 de i fonden registrerede rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejseudbydere« til: »2 medlemmer de i fonden registrerede rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejseudbydere, 1 medlem repræsenterer udbydere af flytransport,«.
21. I § 15 ændres »§ 8 stk. 5-7,« til: »§ 8, stk. 5,«.
22. I § 17, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 5-7« til: »§ 8, stk. 5«.
23. I § 23, stk. 2, ændres »stk. 3-7« til: »stk. 3-5«.
24. I § 25, stk. 1, nr. 1, udgår »§ 5 a, stk. 2 og«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 2. Kunder, som har indgået en aftale om en rejseydelse, der udelukkende omfatter flytransport, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og som har et gyldigt hjemrejsedokument til en dansk lufthavn, har ret til at blive hjemtransporteret efter ikrafttrædelsen af denne lov. Kunder, der har tilkøbt Rejsegarantifondens konkursdækning før lovens ikrafttræden, men først rejser efter lovens ikrafttræden, vil have de rettigheder, som følger af den tilkøbte konkursdækning.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 29. april 2015
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Henrik Sass Larsen