Resumé
Lovforslaget var et led i udmøntning af velfærdsaftalen mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre af 20. juni 2006 og indeholdt et antal ændringer og konsekvensrettelser i flere forskellige love på en række områder som følge af forslaget om en gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen (L 57) samt flere forslag fra beskæftigelsesministeren (L 59, L 60, L 62 og L 65), som lovforslaget derfor skulle ses i sammenhæng med.
Endvidere ligestilles fleksydelsesmodtagere med efterlønsmodtagere med hensyn til at anvende et sommerhus til helårsbeboelse.
Loven trådte i kraft den 1. juli 2009, men enkelte dele heraf allerede den 1. januar 2007.

Lovforslaget vedtaget med 101 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 10 (SF og EL).