Ændringslov nr. 494 af 09. juni 2004

»§ 2 a. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler til opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser.«

»§ 3. Økonomi- og erhvervsministeren orienterer et af Folketinget nedsat udvalg om væsentlige forhold vedrørende landets elforsyning gennem udarbejdelse af en årlig redegørelse.«

»§ 5. I denne lov forstås ved følgende:

1) Decentralt kraft-varme-anlæg: Kraft-varme-anlæg, som ikke er beliggende på centrale kraftværkspladser, jf. § 10, stk. 6.

2) Direkte elforsyningsnet: Elforsyningsnet, som er beregnet til levering af elektricitet fra en elproduktionsvirksomhed til en anden elproduktionsvirksomhed eller bestemte forbrugere, og som helt eller delvis erstatter benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet.

3) Distributionsnet: Kollektivt elforsyningsnet, som har til formål at levere elektricitet til en ubestemt kreds af forbrugere, samt net, som ejes af en kollektiv elforsyningsvirksomhed, og som har til formål at forbinde en forbruger direkte med transmissionsnettet.

4) Elhandelsvirksomhed: Virksomhed, der sælger elektricitet, herunder virksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed.

5) Elværksejet anlæg: Anlæg ejet af virksomhed, som var berettiget til at indregne henlæggelser efter § 9 i den hidtil gældende elforsyningslov.

6) Forbrugssted: Punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet.

7) Forsyningspligtig virksomhed: Virksomhed med bevilling med pligt til at forsyne forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden leverandør, med elektricitet.

8) Kollektiv elforsyningsvirksomhed: Offentlig eller privatejet virksomhed med bevilling, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at udføre aktiviteter som net-, transmissions- eller systemansvarlig virksomhed.

9) Kollektivt elforsyningsnet: Transmissions- og distributionsnet, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at transportere elektricitet for en ubestemt kreds af elleverandører og elforbrugere.

10) MW: Måleenhed for elektrisk effekt.

11) Netvirksomhed: Virksomhed med bevilling, der driver distributionsnet.

12) Sammenhængende elforsyningssystem: Kollektive elforsyningsnet med tilhørende anlæg i et større område, som er indbyrdes forbundet med henblik på fælles drift.

13) Systemansvarlig virksomhed: Virksomhed med bevilling, der har det overordnede ansvar for at opretholde forsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende elforsyningssystem.

14) Transit: Transport af elektricitet med henblik på at opfylde aftaler om elhandel, hvor ingen af aftaleparterne aftager eller producerer den pågældende elektricitet her i landet.

15) Transmissionsnet: Kollektivt elforsyningsnet, som har til formål at transportere elektricitet fra produktionssteder til et overordnet center i distributionsnettet eller at forbinde det med andre sammenhængende elforsyningsnet.

16) Transmissionsvirksomhed: Virksomhed
med bevilling, der driver transmissionsnet.

17) VE-bevis: Et omsætteligt bevis for produktion af nærmere angivne former for VE-elektricitet. «

»§ 6. Enhver elforbruger kan frit vælge elleverandør.

Stk. 2. Enhver har ret til mod betaling at blive forsynet med elektricitet her i landet gennem et leveringstilbud fra en virksomhed med forsyningspligt, jf. § 34.

Stk. 3. Forbrugere, som gør brug af retten til valg af leverandør, jf. stk. 1, kan genindtræde i leveringen fra virksomheden med forsyningspligt inden for rimelige frister og til priser fastsat i overensstemmelse med § 72.

Stk. 4. Kollektive elforsyningsvirksomheder samt forsyningspligtige virksomheder, for så vidt angår deres forsyningspligtydelse, skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår. «

»§ 6 a. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler med henblik på at forpligte elleverandører til at sikre en række grundlæggende forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af elektricitet, herunder nærmere regler om indholdet af denne forpligtelse.

Stk. 2. Regler efter stk. 1 kan bl.a. omfatte bestemmelser om følgende:

1) Krav om forbrugerens ret til en kontrakt, krav til indholdet af kontrakten, underretning om kontraktens betingelser, varsling af pris- og vilkårsændringer samt gebyrforhøjelser, forbrugerens adgang til opsigelse af kontrakten, betalingsmetoder, betaling for leverandørskift samt opsigelse og afbrydelse, bl.a. i forbindelse med misligholdelse fra forbrugerens side.

2) Klagebehandling, herunder regler om adgang til at påklage tvister mellem en forbruger og en leverandør om forhold, som fastsættes i medfør af nr. 1.

Stk. 3. Ved fastsættelsen af regler efter stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at disse kun skal gælde for visse typer af aftaleforhold, herunder for aftaler med ikkeerhvervsdrivende forbrugere, og at reglerne ikke skal kunne fraviges ved aftale. «

»3) stille fornøden transportkapacitet til rådighed og give adgang til transport af elektricitet i elforsyningsnettet og«.

»§ 20 a. Bevillingshavere efter § 19, stk. 1, skal opstille et program for intern overvågning, som beskriver bevillingshaverens tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Bevillingshaveren skal sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning samt sikre, at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en beskrivelse af programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og anmeldes til Energitilsynet.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold, herunder om, hvad programmet for intern overvågning skal indeholde, og hvordan det skal kontrolleres.«

»Meddelelse af tilladelse er betinget af, at ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder og indpasning af vedvarende energi, eller hvis det ansøgte projekt er nødvendigt til opfyldelse af et pålæg i medfør af § 21, stk. 3 eller 4.«

»Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan pålægge bevillingshavere efter § 19, stk. 1, at anlægge og udbygge samt drive transmissionsanlæg.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

»9) anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelsen af den energi, den anvender til at udføre sit hverv,

10) informere forbrugerne om deres rettigheder i relation til forsyningspligt og

11) i forbindelse med planlægning af udbygning af nettet overveje, om foranstaltninger til energieffektivitet gennem efterspørgselsstyring eller decentraliseret produktion kan erstatte behovet for at udvide kapaciteten.«

»Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om samfakturering af de ydelser, forbrugeren modtager i henhold til denne lov.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

»Enhver har ret til at anvende det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet imod betaling.

Stk. 2. Kollektive elforsyningsvirksomheder må ikke forskelsbehandle brugere af systemet eller kategorier af brugere eller begunstige egne selskaber eller ejere.«

»Fællesskabsbestemmelser om elforsyningsnet

§ 26 a. Bestemmelserne i § 20, § 21, stk. 2-6, § 23, stk. 2 og 3, og § 24 finder ikke anvendelse på forhold, som omfattes af artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om behandling af en anmodning om undtagelse efter artikel 7 i den i stk. 1 nævnte forordning.«

»Stk. 11 . Den systemansvarlige virksomhed skal efter høring af relevante parter anmelde regler og kriterier, som virksomheden fastsætter i medfør af stk. 2 og 9, til Energitilsynet. Energitilsynet kan give pålæg om ændring af reglerne og kriterierne, jf. § 77.«

»Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at den systemansvarlige virksomhed skal iværksætte nærmere angivne foranstaltninger, hvis disse foranstaltninger anses for nødvendige for at opretholde en tilstrækkelig forsyningssikkerhed. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at foranstaltningerne skal iværksættes efter udbud eller anden gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure.

Stk. 3. Den systemansvarlige virksomheds iværksættelse af foranstaltninger efter stk. 2 skal godkendes af økonomi- og erhvervsministeren.«

»12) Sikre, efter pålæg fra økonomi- og erhvervsministeren, midlertidig videreførelse af den bevillingspligtige aktivitet i tilfælde af, at en bevilling inddrages i medfør af § 54, stk. 1 eller 4, jf. § 54, stk. 6.

13) Anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, den anvender til at udføre sit hverv.«

»§ 28 a. Den systemansvarlige virksomhed skal dække en forsyningspligtig virksomheds nødvendige meromkostninger i forbindelse med levering af elektricitet til elforbrugere, som er tilsluttet et isoleret kollektivt elforsyningsnet, i forhold til den pris, den forsyningspligtige virksomhed kan opkræve efter § 72 inden tillæg af et eventuelt balancerings- og administrationsbidrag efter § 72, stk. 2.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren skal fastsætte regler eller træffe afgørelse om afgrænsning af de isolerede kollektive elforsyningsnet, som omfattes af stk. 1.

§ 28 b. Den systemansvarlige virksomhed skal opstille et program for intern overvågning, som beskriver virksomhedens tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Virksomheden skal sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning samt sikre, at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en beskrivelse af programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og anmeldes til Energitilsynet.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af de i stk. 1 nævnte forhold, herunder om, hvad programmet for intern overvågning skal indeholde, og hvordan det skal kontrolleres.«

»§ 34. En virksomhed med forsyningspligt skal i bevillingsområdet tilbyde levering af elektricitet til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden leverandør, eller hvis leveringsaftale med en anden leverandør er ophørt.

Stk. 2. En virksomhed, der leverer elektricitet til en forbruger i medfør af stk. 1, skal oplyse forbrugeren om, fra hvilken virksomhed forbrugeren modtager sine elleverancer og under hvilke betingelser, samt oplyse forbrugeren om, at denne har ret til at opsige og genindtræde i leveringen fra den forsyningspligtige virksomhed inden for rimelige frister og til priser fastsat i overensstemmelse med § 72.

Stk. 3. En virksomhed, der leverer elektricitet til en forbruger i medfør af stk. 1, skal tilbyde forbrugeren opfyldelse af købsforpligtelsen for VE-beviser efter reglerne i kapitel 9. «

»§ 35. Transmissionsnet på mellem 100 kV og 200 kV og ejerandele i transmissionsvirksomheder, der ejer sådanne net (transmissionsandele), kan udelukkende afstås til staten. Ejere, der ønsker at foretage afståelser omfattet af denne bestemmelse, giver underretning herom til økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 2. Der indtræder pligt til at afstå transmissionsandele til staten, når 50 pct. af ejerandelene i en virksomhed, der direkte eller indirekte besidder sådanne transmissionsandele, efter den 21. april 2004 har skiftet ejer, eller når ejere af ejerandele i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer transmissionsandele, enten ved erhvervelsen eller senere alene eller i forening med andre ejere opnår bestemmende indflydelse i den pågældende virksomhed. Til ejerskifte efter denne bestemmelse medregnes ikke ejerskifte til ejerandele i forbrugerejede selskaber, når overtagelse af ejerskabet er en vedtægtsmæssig betingelse for overtagelse af brugen af selskabets installation hos den nye forbruger.

Stk. 3. En virksomhed, der direkte eller indirekte besidder transmissionsandele, skal straks give underretning til økonomi- og erhvervsministeren, når 50 pct. af ejerandelene i virksomheden efter den 21. april 2004 har skiftet ejer, eller hvis virksomheden bliver bekendt med, at en af virksomhedens ejere alene eller i forening med andre ejere opnår bestemmende indflydelse i virksomheden. En ejer, der alene eller i forening med andre opnår bestemmende indflydelse i virksomheden, skal straks give underretning til økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 4. Selskabsmæssige omstruktureringer og udnyttelse af forkøbsrettigheder, køberettigheder og tegningsrettigheder stiftet før den 21. april 2004 er ikke omfattet af stk. 1-3.

Stk. 5. Statens købepligt efter stk. 1 og 2 opfyldes af økonomi- og erhvervsministeren inden 3 måneder efter, at ministeren har modtaget underretning efter bestemmelserne i stk. 1 og 3. Såfremt overtagelsen forudsætter udskillelse af transmissionsnet efter stk. 6, regnes fristen dog først fra det tidspunkt, hvor udskillelse er sket. Ministeren kan udpege en statslig virksomhed til at opfylde købepligten efter stk. 1 og 2.

Stk. 6. Inden statens overtagelse af transmissionsandele efter stk. 1 og 2 skal virksomheder, der både ejer transmissionsnet på mellem 100 kV og 200 kV og net på andre niveauer, udskille transmissionsnettet på mellem 100 kV og 200 kV i et selvstændigt aktieselskab. Udskillelsen skal ske snarest muligt og senest 12 måneder efter modtagelsen af underretning om, at statens købepligt er indtrådt.

Stk. 7. I mangel af enighed fastsættes pris- og betalingsvilkår for overtagelse af ejerskab til transmissionsnet efter stk. 1 og 2 af Taksationskommissionen efter reglerne i kapitel 4 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 8. Økonomi- og erhvervsministeren kan hos virksomheder, sælgere af ejerandele og ejere omfattet af stk. 1 - 3 forlange alle oplysninger, som ministeren anser for nødvendige for udøvelse af tilsyn med, at de nævnte bestemmelser er overholdt.

Stk. 9. Transmissionsvirksomheder, som driver transmissionsnet på mellem 100 kV og 200 kV, skal med virkning fra den 1. januar 2005 drives i aktieselskabsform. «

»§ 35 a. Økonomi- og erhvervsministeren kan indgå aftale om statens overtagelse af transmissionsnet på 200 kV eller derover, netforbindelser til udlandet og systemansvarlige virksomheder.«

»Forbrugerrepræsentation

§ 40. Mindst to medlemmer af en netvirksomheds bestyrelse skal enten direkte eller via et repræsentantskab vælges af forbrugerne i netvirksomhedens forsyningsområde.

Stk. 2. Hvis netvirksomheden drives i aktieselskabsform, finder aktieselskabslovens § 59, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendelse.«

»§ 41. Netvirksomheder, der er ejet af forbrugere eller kommuner, kan i stedet for den i § 40 nævnte indflydelse lade forbrugerne eller en eller flere kommunale bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde enten direkte eller via et repræsentantskab vælge flertallet af netvirksomhedens bestyrelse i kraft af disses udøvelse af deres ejerbeføjelser på netvirksomhedens generalforsamling. Flertallet kan også vælges af forbrugere og en eller flere kommunale bestyrelser i forening.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte indflydelse anses for opfyldt, hvis flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i en netvirksomhed, som drives som selvejende institution, er udpeget af forbrugere eller kommunalbestyrelser i forsyningsområdet eller disse i forening. Det samme gælder for kommunal netvirksomhed, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3. Den i stk. 1 og 2 nævnte indflydelse anses for opfyldt, hvis forbrugere eller kommuner ejer netvirksomheden gennem en eller flere juridiske personer, såfremt bestyrelsen i den øverste juridiske person vælges på den i stk. 1 eller 2 nævnte måde og denne bestyrelse direkte eller indirekte vælger netvirksomhedens bestyrelse. «

»§ 42. Forbrugerrepræsentanter efter § 40 skal vælges første gang senest 3 måneder efter, at netvirksomheden ikke opfylder det i § 41 nævnte indflydelseskrav.

Stk. 2. Netvirksomheden skal drage omsorg for, at der vælges forbrugerrepræsentanter efter § 40. «

»§ 44. En netvirksomheds vedtægter skal for at kunne godkendes, jf. § 53, stk. 2, indeholde nærmere bestemmelser, der sikrer gennemførelsen af §§ 40-42.

Stk. 2. Valg af forbrugerrepræsentanter efter §§ 40 og 41 skal ske på en måde, der giver enhver tilsluttet forbruger lige indflydelse uanset forbrug. Forbrugerrepræsentanterne skal have samme rettigheder og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan, hvis særlige hensyn tilsiger det, dispensere fra de i stk. 2 nævnte krav om lige indflydelse for alle forbrugere uanset forbrug. «

»§ 45. Direktører, vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i en net-, transmissions- eller systemansvarlig virksomhed må ikke direkte eller indirekte deltage i driften eller ledelsen af en koncernforbundet elproduktions- eller elhandelsvirksomhed eller en koncernforbundet virksomhed, der direkte eller indirekte ejer disse, medmindre der er tale om en kollektiv elforsyningsvirksomhed.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer i en net-, transmissions- eller systemansvarlig virksomhed må ikke direkte eller indirekte deltage i driften eller ledelsen af en koncernforbundet elproduktions- eller elhandelsvirksomhed.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for netvirksomheder, der har mindre end 100.000 tilsluttede forbrugere. Ministeren kan dog fastsætte regler om ændring af denne grænse.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler med henblik på at sikre, at ledelsen i en net-, transmissions- eller systemansvarlig virksomhed kan handle uafhængigt af erhvervsmæssige interesser.«

»Aftalevilkår

§ 46. Aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder, skal indgås på markedsbestemte vilkår.

Stk. 2. De af stk. 1 omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Virksomhederne skal på begæring fra Energitilsynet forelægge tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat.«

»§ 49. Midler, som en virksomhed opkræver for andre ifølge bestemmelserne i denne lov, skal holdes adskilt fra virksomhedens formue.«

»Bevillinger til kollektive elforsyningsvirksomheder samt forsyningspligtige virksomheder kan kun meddeles til ansøgere, der skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.

»Stk. 6. Inddrages en bevilling fra en net- eller transmissionsvirksomhed i medfør af stk. 1 eller 4, kan økonomi- og erhvervsministeren pålægge den systemansvarlige virksomhed at videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt. Den systemansvarlige virksomheds nødvendige omkostninger hertil fordeles på brugerne af den overtagne aktivitet.

Stk. 7. Den, hvis bevilling inddrages efter stk. 1 eller 4, eller konkursboet skal efter økonomi- og erhvervsministerens bestemmelse bistå den systemansvarlige virksomhed eller en ny bevillingshaver med overtagelsen af driften samt stille anlæg, kundekartotek m.v. til rådighed for den overtagende virksomhed på rimelige vilkår. Økonomi- og erhvervsministeren bestemmer, på hvilke vilkår anlæg, kundekartotek m.v. skal stilles til rådighed. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 8. Økonomi- og erhvervsministeren kan udbyde en bevilling, der er inddraget i medfør af stk. 1 eller 4.«

»Oprindelsesgaranti og miljømærkning

§ 63 a. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om udstedelse af oprindelsesgarantier for elektricitet, herunder om,

1) hvilke oplysninger oprindelsesgarantien skal indeholde, og

2) betingelser for udstedelse af oprindelsesgaranti.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forbrugerne skal modtage oplysninger om anvendelsen af energikilder i den leverede elektricitet i det sidste år. Ministeren kan herunder fastsætte regler om,

1) at forbrugeren skal modtage en årlig opgørelse over sammensætningen af energikilderne, og

2) at forbrugeren skal have adgang til oplysninger om miljøpåvirkninger af energikilder ved henvisning til eksisterende, offentligt tilgængelige elektroniske eller andre kilder af nærmere angivet indhold.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger som nævnt i stk. 2 skal meddeles af leverandøren af elektricitet for den enkelte levering eller på anden måde ved levering fra en elbørs eller import fra en virksomhed uden for Den Europæiske Union og EØS-landene.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om dokumentation af oplysninger og om tilsyn og kontrol med rigtigheden af oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til at udøve nærmere angivne funktioner vedrørende tilsyn og kontrol som nævnt i stk. 4.

Stk. 6. Når det påvises, at foreskrevne oplysninger som nævnt i stk. 1 eller 2 er urigtige eller vildledende, kan økonomi- og erhvervsministeren påbyde den, der har udarbejdet oplysningerne, at berigtige forholdene.

Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at den, der anmoder om oprindelsesgaranti efter stk. 1 eller meddeler oplysninger som nævnt i stk. 2, skal afholde nødvendige omkostninger ved kontrol og tilsyn med rigtigheden af oplysningerne. «

»Fravalg af pristillæg

§ 64. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om betingelser og tidsfrister for elproducenters fravalg af pristillæg og andre ydelser efter §§ 58-59 b eller regler fastsat i medfør af disse bestemmelser. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at elproducenter skal betale nødvendige omkostninger forbundet med fravalg af de nævnte pristillæg m.v.«

»Priserne for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes nødvendige omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital og under hensyntagen til de andre indtægter, som opnås ved driften af den bevillingspligtige virksomhed. Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift.«

»Ved fastsættelsen af priser tages desuden hensyn til udgifter, som afholdes som følge af, at virksomhederne hæfter for gældsforpligtelser stiftet inden den 1. januar 2000 eller udgifter som følge af, at en netvirksomhed stiller sikkerhed til fordel for en elproduktionsvirksomhed, som helt eller delvis ejes af netvirksomheden, når sikkerhedsstillelsen kun omfatter gældsforpligtelser, som elproduktionsvirksomheden påtager sig med henblik på restfinansiering af anlægsarbejder påbegyndt inden den 29. april 1999.«

»Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om beregning af driftsmæssige afskrivninger og om opgørelsen af virksomhedernes nødvendige kapital samt regler om, på hvilke betingelser der i priserne kan ske indregning af forrentning af kapital efter stk. 1. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvordan der ved fastsættelsen af priserne efter stk. 1 skal tages hensyn til andre indtægter, som virksomhederne opnår ved driften af den bevillingspligtige aktivitet. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter samt regler om kollektive elforsyningsvirksomheders regnskabsføring og budgettering, herunder at kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven.«

»Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om indtægtsrammer for alle berørte virksomheder for et nærmere angivet antal år. Som led i denne regulering sikres det, at tarifferne i faste priser regnet som et gennemsnit ikke stiger i forhold til tarifferne pr. 1. januar 2004, idet kapital, der finansierer nødvendige nyinvesteringer, dog fortsat skal kunne forrentes og afskrives. Over- og underdækning for perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 påvirker ikke det i 2. pkt. nævnte loft.

Stk. 3. Inden for de i stk. 2 nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder under hensyntagen til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale. Ministeren kan fastsætte regler om, at der ved opgørelse af effektiviseringspotentialet skal tages hensyn til kvaliteten af den transport af elektricitet med tilhørende ydelser, som virksomheden skal gennemføre som bevillingshaver, jf. § 20, stk. 1.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

»§ 72. Prisen for elektricitet leveret fra en virksomhed i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed til ikketimemålte erhvervsdrivende forbrugere og ikkeerhvervsdrivende forbrugere udmeldes kvartalsvis senest 10 hverdage før et kvartalsskifte af den forsyningspligtige virksomhed. Prisen skal modsvare markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår.

Stk. 2. Prisen for elektricitet leveret fra en virksomhed i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed til timemålte erhvervsdrivende forbrugere, hvis leveringsaftale med en anden elleverandør er ophørt, fastsættes til en pris, der svarer til timeprisen på elspot i det prisområde, hvor forbrugeren aftager sin elektricitet, tillagt et balancerings- og administrationsbidrag.

Stk. 3. Ikkeerhvervsdrivende timemålte forbrugere skal tilbydes tilsvarende leverancer som nævnt i stk. 2.

Stk. 4. Der kan fra forbrugere, som forsynes uden forudgående varsel, og hvis forbrug samlet udgør en større andel af virksomhedens leverance i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed, opkræves et engangsbeløb til uforudsete balanceringsomkostninger.

Stk. 5. Energitilsynet fastsætter det maksimale balancerings- og administrationsbidrag, som en virksomhed med forsyningspligt kan opkræve i medfør af stk. 2 og 3, samt det maksimale administrationsbidrag, der kan opkræves for varetagelse af købsforpligtelser efter § 62.

Stk. 6. De i stk. 1 nævnte priser anmeldes til Energitilsynet efter regler fastsat af Energitilsynet. Energitilsynet offentliggør senest 7 hverdage efter anmeldelsesfristens udløb en oversigt over de i stk. 1 nævnte priser.

Stk. 7. Energitilsynet kontrollerer de i stk. 1-4 nævnte priser. Hvis Energitilsynet finder, at priserne er i strid med stk. 1-4, giver tilsynet pålæg om omgående ændring af priserne. Klage over Energitilsynets afgørelser herom har ikke opsættende virkning.«

»Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug af elnettet.«

»§ 73 a. Priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet fastsættes af de kollektive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Energitilsynet.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om indholdet af de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår, herunder tariffer.

§ 73 b. Energibranchens organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger om fastsættelse af tariffer og betingelser m.v. for net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser. Energitilsynet fører tilsyn med sådanne standardiserede vejledninger efter regler fastsat af tilsynet.«

»§ 74. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde størrelsen af den kapital, som ifølge virksomheden skal danne grundlag for indregning af forrentning i priserne efter § 69, stk. 1.«

»Fællesskabsbestemmelser om priser og betingelser for netadgang m.v.

§ 74 a. Bestemmelserne i §§ 69-71, 73 a og 74 finder ikke anvendelse på forhold, som omfattes af artikel 6, stk. 6, og artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.«

»Priser og leveringsbetingelser for elproduktionsvirksomheders salg af elektricitet fastsættes ved aftale.«

»§ 76. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde

1) de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang til transmissions- og distributionsnet, herunder tariffer, jf. § 73 a ,

2) priser, tariffer og betingelser for ydelser, der omfattes af bevillingerne, samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler efter Energitilsynets nærmere bestemmelse,

3) dokumentation for udskillelse af kommercielle aktiviteter,

4) dokumentation for regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteter,

5) kapitalopgørelser udarbejdet efter reglerne i § 69, stk. 2, og § 74,

6) regnskaber, budgetter og andre oplysninger efter Energitilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelsen af og tilsynet med de i § 70 nævnte indtægtsrammer,

7) aftaler om transit, herunder forhandlede priser og betingelser.

Stk. 2. Virksomheder med forsyningspligt skal, for så vidt angår deres forsyningspligtydelser, til Energitilsynet anmelde salgspriser, gebyrer og vilkår samt grundlaget herfor.

Stk. 3. Energitilsynet kan endvidere pålægge ejere af kraft-varme-produktionsanlæg at anmelde salgspriser for fjernvarme samt grundlaget for prisfastsættelsen.

Stk. 4. Energitilsynet kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1-3.«

»Energitilsynet behandler ikke klager vedrørende civilretlige tvister.«

»Det i 1. pkt. nævnte sekretariat kan også fungere som sekretariat for et privat ankenævn på energiforsyningsområdet godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager.«

»Stk. 9. De med et godkendt privat ankenævns etablering og drift forbundne udgifter betales af selskaber omfattet af el-, naturgas- og varmeforsyningslovene. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og opkrævning, herunder om betaling af sagsomkostninger efter § 17, stk. 3, i lov om forbrugerklager.«

»§ 78 a. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om Energitilsynets opgaver ved behandling af forhold vedrørende priser og betingelser, som omfattes af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.«

»§ 84. Økonomi- og erhvervsministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelsen af tilsyn hos bevillingspligtige virksomheder, andre elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder samt disses koncernforbundne virksomheder og berørte forbrugere indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af deres opgaver.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan til sikring af prisgennemsigtighed og forsyningssikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, pålægge kollektive elforsyningsvirksomheder, elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger vedrørende virksomhedernes produktions- og driftsmæssige forhold samt om de i virksomheden købte og solgte ydelser. Det samme gælder oplysninger til brug for udarbejdelse af national og international energistatistik. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse.

Stk. 3. Kollektive elforsyningsvirksomheder, elhandelsvirksomheder og elproducenter skal efter anmodning meddele de systemansvarlige virksomheder de oplysninger, der er nødvendige til varetagelsen af disses opgaver.

Stk. 4. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal efter anmodning meddele andre virksomheder tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at net- og transmissionsvirksomhed kan foregå på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system.

Stk. 5. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal give brugerne af det sammenkoblede system de oplysninger, der er nødvendige for at få effektiv adgang til systemet.

Stk. 6. Netvirksomheder skal meddele det til virksomheder med forsyningspligt, at en forbruger er uden elleverandør.

Stk. 7. Virksomheder skal bevare fortroligheden af kommercielt følsomme oplysninger, som modtages i henhold til stk. 1-4.

Stk. 8. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes pligt til at videregive oplysninger i henhold til stk. 3-6.

Stk. 9. Klager over virksomheder vedrørende virksomhedernes oplysningspligt efter stk. 3-6 og regler udstedt i henhold til loven kan indbringes for Energitilsynet. «

»§ 84 a. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal iagttage fortrolighed om kommercielt følsomme oplysninger, som de modtager i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed, og skal forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende måde.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er kollektive elforsyningsvirksomheder forpligtet til at videregive oplysninger til økonomi- og erhvervsministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet i overensstemmelse med gældende regler herom.

Stk. 3. Klager over kollektive elforsyningsvirksomheder vedrørende forhold omhandlet i stk. 1 og 2 kan indbringes for Energitilsynet.«

»Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om udførelse af tilsyn med det beredskabsarbejde, der udføres efter stk. 1 og 2, herunder om virksomhedernes fremsendelse af materiale som grundlag for tilsynet, om tilsynets beføjelser i forhold til virksomhederne og om klageadgang. I reglerne kan det fastsættes, at tilsyn med beredskabsarbejde efter stk. 1 skal udføres af de systemansvarlige virksomheder.«

»Kapitel 12 a

Påbud

§ 85 c. Økonomi- og erhvervsministeren og Energitilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven, mod regler eller afgørelser i henhold til loven eller mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

§ 85 d. Økonomi- og erhvervsministeren kan påbyde fornødne ændringer, hvis regler m.v., som er fastsat af den systemansvarlige virksomhed i henhold til loven, eller metoder, der ligger til grund for reglerne m.v., jf. § 73 a , strider mod bestemmelserne i loven eller regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministerens påbud om ændring af regler eller metoder efter stk. 1 kan ikke indbringes for Energiklagenævnet.«

»4) undlader at foretage underretning som angivet i § 35,«.

Nr. 4-8 bliver herefter nr. 5-9.

»Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.«

»Med de indskrænkninger, der følger af Europa-Kommissionens beføjelser, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af økonomi- og erhvervsministeren eller Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

»Stk. 2 . Økonomi- og erhvervsministeren påser overholdelsen af bestemmelsen i stk. 1 i forbindelse med fastlæggelsen af virksomhedernes åbningsbalancer i henhold til § 101.«

»Stk. 2. Loven finder også anvendelse på biogas, gas fra biomasse og andre typer gas, i det omfang sådanne gasser teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem naturgassystemet.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

»§ 4. Økonomi- og erhvervsministeren orienterer et af Folketinget nedsat udvalg om væsentlige forhold vedrørende landets naturgasforsyning gennem udarbejdelse af en årlig redegørelse.«

»§ 6. I denne lov forstås ved følgende:

1) Direkte ledning: En naturgasrørledning, der supplerer det sammenkoblede system.

2) Distribution: Transport af naturgas via lokale eller regionale ledningsnet med henblik på levering til kunder.

3) Distributionsnet: Lokalt eller regionalt naturgasforsyningsnet.

4) Distributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distributionsfunktionen.

5) Forbruger: Kunde, som køber naturgas til eget forbrug.

6) Forsyning: Salg, herunder videresalg, af naturgas, herunder af flydende naturgas (LNG), til kunder.

7) Forsyningspligtigt selskab: Forsyningsselskab med pligt til at forsyne forbrugere og potentielle forbrugere i områder, der i henhold til varmeforsyningsloven er udlagt til naturgasforsyning, og andre, som er eller bliver tilsluttet naturgasforsyningsnettet.

8) Hjælpefunktioner: Alle funktioner, der er nødvendige for adgang til og drift af et transmissions- eller distributionssystem, LNG-faciliteter eller lagre, herunder mængdebalancerings- og blandingsanlæg, men ikke faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv.

9) Kunde: Enhver fysisk eller juridisk person, som køber naturgas med henblik på videresalg eller eget forbrug.

10) Lager: Et anlæg, der anvendes til oplagring af naturgas, og som ejes eller drives af et naturgasselskab, herunder den del af LNG-faciliteter, der benyttes til oplagring, bortset fra den del, der benyttes til produktionsformål, og bortset fra faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv.

11) Lagerselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager oplagringsfunktionen.

12) Linepack: Oplagring af gas ved kompression i gastransmissions- og distributionssystemer, men ikke faciliteter, der er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv.

13) LNG-facilitet: En terminal, som anvendes til flydendegørelse af naturgas eller import, losning og forgasning af LNG (flydende naturgas), herunder de hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfaciliteter, der er nødvendige for forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til transmissionssystemet, bortset fra de dele af LNG-terminaler, der benyttes til oplagring.

14) Naturgasforsyningsnet: Fællesbetegnelse
for transmissions- og distributionsnet.

15) Naturgasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyningsfunktionen, dvs. såvel forsyningspligtige selskaber som andre selskaber, der sælger naturgas.

16) Naturgasselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner: produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af naturgas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er forbruger.

17) Opstrømsrørledningsnet: Enhver rørledning eller ethvert net af rørledninger, der drives eller er anlagt som en del af et olie- eller gasproduktionsanlæg eller anvendes til at lede naturgas fra et eller flere af sådanne anlæg til et behandlingsanlæg, en behandlingsterminal eller en endelig kystlandingsterminal.

18) Sammenkoblet system: Flere systemer, der er indbyrdes forbundne.

19) System: Alle transmissionsnet, distributionsnet, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter, som ejes eller drives af et naturgasselskab, herunder linepack og selskabets eller tilknyttede selskabers tilknyttede faciliteter, som leverer hjælpefunktioner, der er nødvendige for at give adgang til transmission, distribution og LNG.

20) Systembruger: Enhver fysisk eller juridisk person, der forsyner eller forsynes fra et system.

21) Transmission: Transport af naturgas gennem andre former for højtryksrørledningsnet end opstrømsrørledningsnet med henblik på levering til kunder.

22) Transmissionsnet: Andre former for naturgashøjtryksrørledningsnet end opstrømsrørledningsnet.

23) Transit: Transport af naturgas gennem det danske transmissionsnet med henblik på levering til kunder uden for Danmark.

24) Transmissionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transmissionsfunktionen.«

»§ 7. Enhver kan frit vælge naturgasleverandør.

Stk. 2. Enhver i områder udlagt til naturgasforsyning i henhold til lov om varmeforsyning og andre, som er eller bliver tilsluttet naturgasforsyningsnettet, har ret til mod betaling at blive forsynet med naturgas gennem et leveringstilbud fra et forsyningspligtigt selskab, jf. § 26.

Stk. 3. Retten til levering af naturgas gennem et leveringstilbud fra et forsyningspligtigt selskab omfatter ikke forbrugere, som gør brug af retten til valg af leverandør, jf. stk. 1.

Stk. 4. Forbrugere, som gør brug af retten til valg af leverandør, jf. stk. 1, kan genindtræde i leveringen fra det forsyningspligtige selskab inden for rimelige frister og på rimelige vilkår.

Stk. 5. Bevillingspligtige selskaber, jf. kapitel 3 og 4, skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.«

»§ 7 a. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler med henblik på at forpligte naturgasleverandører til at sikre en række grundlæggende forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af naturgas, herunder nærmere regler om indholdet af denne forpligtelse.

Stk. 2. Regler efter stk. 1 kan bl.a. omfatte bestemmelser om følgende:

1) Krav om forbrugerens ret til en kontrakt, krav til indholdet af kontrakten, underretning om kontraktens betingelser, varsling af pris- og vilkårsændringer samt gebyrforhøjelser, forbrugerens adgang til opsigelse af kontrakten, betalingsmetoder, betaling for leverandørskift samt opsigelse og afbrydelse, bl.a. i forbindelse med misligholdelse fra forbrugerens side.

2) Klagebehandling, herunder regler om adgang til at påklage tvister mellem en forbruger og en leverandør om forhold, som fastsættes i medfør af nr. 1.

Stk. 3. Ved fastsættelsen af regler efter stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at disse kun skal gælde for visse typer af aftaleforhold, herunder for aftaler med ikkeerhvervsdrivende forbrugere, og at reglerne ikke skal kunne fraviges ved aftale.«

»Naturgasforsyningsnet, LNG-faciliteter og lager

Transmissions-, distributions-, lager- og LNG-bevillinger «.

»§ 10 a. Transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber vedligeholder og om- og udbygger naturgasforsyningsnettet, lagre og LNG-faciliteter i forsyningsområdet i fornødent omfang. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.

»§ 11 a. Transmissions- og distributionsselskaber skal opstille et program for intern overvågning, som beskriver selskabets tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Selskaberne skal sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning samt sikre, at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en beskrivelse af programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og anmeldes til Energitilsynet.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold, herunder om, hvad programmet for intern overvågning skal indeholde, og hvordan det skal kontrolleres.«

»§ 12. Et transmissionsselskab skal

1) i fornødent omfang tilslutte distributionsnet samt forbrugere,

2) sikre kvaliteten af den naturgas, der leveres fra transmissionsnettet,

3) varetage forsyningssikkerheden i Danmark,

4) samarbejde med andre transmissionsselskaber i Danmark og i andre lande med henblik på en effektiv udveksling af naturgas,

5) udarbejde planer for det fremtidige behov for transmissionskapacitet,

6) sikre, at der er tilstrækkelige mængder naturgas i det samlede naturgasforsyningssystem, således at den fysiske balance i nettet kan opretholdes, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, og

7) anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, det anvender til at udføre sit hverv.

Stk. 2. Et transmissionsselskab kan indgå aftaler om kapacitet, som forbeholdes forsyningssikkerhed for transit.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om afgrænsning af opgaverne. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere give pålæg om ændringer i forsyningssikkerheden.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan beslutte, at opgaver, som bevillingshaveren er pålagt efter stk. 1, nr. 2-6, med mindst 1 års varsel overføres til en systemoperatør. «

»§ 12 a. Et transmissionsselskab skal ved udførelsen af sine opgaver bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for handel med naturgas, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 2. Et transmissionsselskab kan ud over det i stk. 1 nævnte tage andre initiativer med henblik på at fremme konkurrencen på markeder for naturgas.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om transmissionsselskabernes forpligtelser, jf. stk. 1 og 2, herunder om selskabernes forpligtelser vedrørende tilrettelæggelsen af adgang til systemet.«

»§ 14. Et distributionsselskab skal

1) i fornødent omfang tilslutte forbrugere til distributionsnettet og

2) tilbyde forbrugere rådgivning om energibesparelser.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om indholdet af distributionsselskabets forpligtelser efter stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om indholdet af distributionsselskabets forpligtelser i henhold til stk. 1, nr. 1, om, at distributionsselskabet skal kortlægge naturgasforbruget og planlægge og sikre gennemførelsen af energibesparelser i forsyningsområdet, samt om samarbejde mellem distributionsselskaber om rådgivning om energibesparelser, jf. stk. 1, nr. 2.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om samfakturering af de ydelser, forbrugeren modtager i henhold til denne lov.«

»§ 15 a. Selskaber, der er bevillingspligtige efter § 10, skal foretage nødvendig planlægning og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre naturgasforsyningen i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan bestemme, at et transmissionsselskab skal varetage de overordnede, koordinerende planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende det i stk. 1 nævnte beredskab.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om varetagelse af de i stk. 1 og 2 nævnte opgaver.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om udførelse af tilsyn med det beredskabsarbejde, der udføres efter stk. 1 og 2, herunder om selskabernes fremsendelse af materiale som grundlag for tilsynet, om tilsynets beføjelser i forhold til selskaberne og om klageadgang. I reglerne kan det fastsættes, at tilsyn med beredskabsarbejde efter stk. 1 skal udføres af det transmissionsselskab, der varetager opgaver efter stk. 2.«

»§ 18. Enhver har ret til mod betaling at benytte transmissionsnet, distributionsnet og LNG-faciliteter, samt, hvis det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv systemadgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner (systemet), jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Anmodning om benyttelse af systemet rettes til det transmissions-, distributions-, lager- eller LNG-selskab, hvis net, lager eller LNG-facilitet ønskes benyttet. Selskaberne skal give adgang til systemet på grundlag af objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.

Stk. 3. Transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber kan nægte adgang til systemet i henhold til stk. 1,

1) hvis de ikke råder over den fornødne kapacitet,

2) hvis adgang til systemet ville hindre dem i at opfylde de forpligtelser, som de er pålagt i § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, eller

3) på grund af alvorlige økonomiske og finansielle problemer med kontrakter, der indeholder en mindsteaftageforpligtelse (take or pay-vilkår), jf. § 22.

Stk. 4. Afslag på en anmodning om adgang til systemet, jf. stk. 3, skal begrundes.

Stk. 5. Energitilsynet behandler klager over afslag på anmodninger om adgang til systemet, jf. stk. 3.«

»Stk. 3. Ved transport af naturgas gennem flere distributionsnet med henblik på forsyning af en forbruger betales alene for transport svarende til tarifferne for transport i det distributionsnet, som forbrugeren er tilsluttet. Provenuet fra transporten fordeles efter indbyrdes aftale mellem de distributionsselskaber, hvis distributionsnet naturgassen transporteres igennem.«

»Stk. 4 . Hvis der opstår tvist om fordelingen af provenuet, jf. stk. 3, kan et eller flere af de berørte distributionsselskaber indbringe tvisten for Energitilsynet til afgørelse.«

»§ 22 a. Større nye gasinfrastrukturer kan helt eller delvis undtages fra bestemmelserne i §§ 18-21, 36 a og 41 efter ansøgning til økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 2 . Den i stk. 1 nævnte infrastruktur skal være selskabsmæssigt adskilt fra det selskab, i hvis system infrastrukturen vil indgå.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere vilkår for undtagelser efter stk. 1. «

»§ 23. For at få adgang til benyttelse af systemet skal brugerne opfylde de krav, der er fastsat herfor, jf. stk. 3.

Stk. 2. For at kunne blive tilsluttet systemet skal anlæg og installationer opfylde fastsatte tekniske krav og standarder.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold, herunder bestemme, at visse tekniske krav og standarder for tilslutning til samt krav for benyttelse af systemet skal fastsættes af transmissionsselskaber. «

»Forsyningspligtig virksomhed «.

»§ 24. Forsyningspligtig virksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til selskaber, som opfylder kravene i § 28.

Stk. 2. Bevilling meddeles af økonomi- og erhvervsministeren og kan gives til forsyning på faste vilkår af forbrugere i et nærmere afgrænset område. Bevilling gives for en periode på mindst 5 år.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved behandling af ansøgninger om bevilling.«

»§ 26. Et forsyningspligtigt selskab har i bevillingsområdet forsyningspligt over for forbrugerne i områder udlagt til naturgasforsyning i henhold til lov om varmeforsyning og over for andre, som er eller bliver tilsluttet naturgasforsyningsnettet, jf. § 7.

Stk. 2. Et forsyningspligtigt selskab skal i bevillingsområdet tilbyde levering af naturgas til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden leverandør, eller hvis leveringsaftale med en anden leverandør er ophørt.

Stk. 3. Et selskab, der leverer naturgas til en forbruger i medfør af stk. 2, skal oplyse forbrugeren om, fra hvilket selskab denne modtager sine naturgasleverancer og under hvilke betingelser, samt oplyse forbrugeren om, at denne har ret til at opsige og genindtræde i leveringen fra det forsyningspligtige selskab inden for rimelige frister og til priser fastsat i overensstemmelse med §§ 37 og 37 b.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om indholdet af det forsyningspligtige selskabs forpligtelser i henhold til stk. 1.«

»§ 28 a. Et selskab med bevilling til henholdsvis transmissionsvirksomhed, distributionsvirksomhed, lagervirksomhed, LNG-virksomhed og forsyningspligtig virksomhed kan alene udøve de aktiviteter, som ligger inden for bevillingen. Andre aktiviteter, som ligger uden for den pågældende bevilling, herunder andre bevillingspligtige aktiviteter, skal med de i § 5, stk. 1 og 2, nævnte undtagelser udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan give tilladelse til, at transmissionsvirksomhed, lagervirksomhed og drift af opstrømsrørledningsnet kan udøves i samme selskab.«

»§ 28 b. Direktører, vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i et transmissions- eller distributionsselskab må ikke direkte eller indirekte deltage i driften eller ledelsen af et koncernforbundet selskab, som sælger eller producerer naturgas, eller et koncernforbundet selskab, der direkte eller indirekte ejer disse, medmindre der er tale om et transmissions- eller distributionsselskab.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer i et transmissions- eller distributionsselskab må ikke direkte eller indirekte deltage i driften eller ledelsen af et koncernforbundet selskab, som sælger eller producerer naturgas.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler med henblik på at sikre, at ledelsen i et transmissions- eller distributionsselskab kan handle uafhængigt af kommercielle interesser.

§ 28 c. Aftaler, som bevillingspligtige selskaber indgår med andre selskaber, herunder koncernforbundne selskaber, skal indgås på markedsbestemte vilkår.

Stk. 2. De af stk. 1 omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Selskaberne skal på begæring fra Energitilsynet forelægge tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat.«

»§ 34. Et distributionsnet, som ejes af en bevillingshaver, eller ejerandele i distributionsselskaber, der ejer sådanne net, kan udelukkende afstås til staten. Ejere, der ønsker at foretage afståelser omfattet af denne bestemmelse, giver underretning herom til økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 2. Der indtræder pligt til at afstå ejerandele i distributionsselskaber omfattet af stk. 1 til staten, når 50 pct. af ejerandelene i et selskab, der direkte eller indirekte besidder ejerandele i sådanne distributionsselskaber, efter den 21. april 2004 har skiftet ejer, eller når ejere af ejerandele i et selskab, der direkte eller indirekte ejer andele i distributionsselskaber, enten ved erhvervelsen eller senere alene eller i forening med andre ejere opnår bestemmende indflydelse i det pågældende selskab. Til ejerskifte efter denne bestemmelse medregnes ikke indtræden eller udtræden af en interessent i et fælleskommunalt, regionalt distributionsselskab.

Stk. 3. Et selskab, der direkte eller indirekte besidder ejerandele i et distributionsselskab, skal straks give underretning til økonomi- og erhvervsministeren, når 50 pct. af ejerandelene i selskabet efter den 21. april 2004 har skiftet ejer, eller hvis selskabet bliver bekendt med, at en af selskabets ejere alene eller i forening med andre ejere opnår bestemmende indflydelse i selskabet. En ejer, der alene eller i forening med andre opnår bestemmende indflydelse i selskabet, skal straks give underretning til økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 4. Selskabsmæssige omstruktureringer og udnyttelse af forkøbsrettigheder, køberettigheder og tegningsrettigheder stiftet før den 21. april 2004 er ikke omfattet af stk. 1-3.

Stk. 5. Statens købepligt opfyldes af økonomi- og erhvervsministeren inden 3 måneder efter, at ministeren har modtaget underretning efter bestemmelserne i stk. 1 og 3. Ministeren kan udpege en statslig virksomhed til at opfylde købepligten efter stk. 1 og 2.

Stk. 6. I mangel af enighed fastsættes pris- og betalingsvilkår for overtagelse af ejerskab til distributionsnet efter stk. 1 og 2 af Taksationskommissionen efter reglerne i kapitel 4 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren kan hos selskaber, sælgere af ejerandele og ejere omfattet af stk. 1-3 forlange alle oplysninger, som ministeren anser for nødvendige for udøvelse af tilsyn med, at de nævnte bestemmelser er overholdt.«

»§ 36 a. Priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet samt LNG-faciliteter fastsættes af transmissions-, distributions- og LNG-selskaber efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Energitilsynet.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår, herunder tariffer. «

»§ 40. Transmissions-, distributions-, lager-, LNG- og forsyningspligtige selskaber, jf. §§ 10 og 24, skal til Energitilsynet anmelde

1) de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang til transmissions- og distributionsnet samt LNG-faciliteter, herunder tariffer,

2) priser, tariffer og betingelser for ydelser, der omfattes af bevillingerne, og grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler efter Energitilsynets nærmere bestemmelse,

3) dokumentation for regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteter,

4) opgørelse af indskudskapital,

5) regnskaber, budgetter og andre oplysninger efter Energitilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelsen af og tilsynet med de i § 37 a nævnte indtægtsrammer.

Stk. 2. Energitilsynet kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1. «

»§ 42 a. Energitilsynet opretter et offentligt tilgængeligt register over anmeldte tariffer, andre betingelser m.v. og offentliggør et repræsentativt udsnit af disse mindst en gang årligt.

Stk. 2. Anmeldelser er offentligt tilgængelige. Energitilsynet kan dog beslutte, at en anmeldelse ikke offentliggøres, hvis væsentlige hensyn taler herimod.

Stk. 3. Energitilsynet tager fornødne skridt til at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår. Energitilsynet fastsætter regler om, hvorledes sådanne forhold skal offentliggøres af selskaberne, og regler om fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af transport- og energiydelser.

Stk. 4. Energitilsynet kan træffe beslutning om, at en uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber, kontrakter m.m. i et selskab med henblik på at udarbejde en sagkyndig rapport til brug for tilsynet.«

»Stk. 3. De med et godkendt privat ankenævns etablering og drift forbundne udgifter betales af selskaber omfattet af el-, naturgas- og varmeforsyningslovene. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og opkrævning, herunder om betaling af sagsomkostninger efter § 17, stk. 3, i lov om forbrugerklager.«

»§ 45. Økonomi- og erhvervsministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelsen af tilsyn indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af deres opgaver hos bevillingspligtige selskaber, naturgasleverandører samt disses koncernforbundne selskaber og berørte systembrugere, herunder forbrugere.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan til sikring af prisgennemsigtighed og forsyningssikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, pålægge bevillingspligtige selskaber og naturgasleverandører at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger vedrørende selskabernes driftsmæssige forhold og om de i selskabet købte og solgte ydelser. Det samme gælder oplysninger til brug for udarbejdelse af national og international energistatistik. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse. «

»§ 45 a. Transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber skal meddele andre transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at transport og oplagring af naturgas kan foregå på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system.

Stk. 2. Transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber skal give brugerne af systemet de oplysninger, der er nødvendige for at få effektiv adgang til systemet.

Stk. 3. Distributionsselskaber skal meddele det til forsyningspligtige selskaber, at en forbruger er uden naturgasleverandør.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om selskabernes pligt til at videregive oplysninger i henhold til stk. 1 og 2.

Stk. 5. Klager over selskaber vedrørende selskabernes oplysningspligt efter stk. 1 og 2 og regler udstedt i henhold til loven kan indbringes for Energitilsynet. «

»§ 46. Transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber skal behandle forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som de modtager under udøvelsen af deres virksomhed, fortroligt og forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende måde, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er selskaberne forpligtet til at anmelde eller meddele oplysninger til økonomi- og erhvervsministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet i overensstemmelse med gældende regler herom.

Stk. 3. Transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber må ikke i forbindelse med det pågældende selskabs eller tilknyttede selskabers køb og salg af naturgas misbruge oplysninger, som de har fået fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet.

Stk. 4. Klager over selskaber vedrørende forholdene omhandlet i stk. 1 og 3 kan indbringes for Energitilsynet.«

»§ 46 a. Midler, som et selskab opkræver fra andre ifølge bestemmelserne i denne lov, skal holdes adskilt fra selskabets formue.«

»§ 47. Naturgasselskaber skal udarbejde årsrapport og lade denne revidere i henhold til årsregnskabsloven. Ved udarbejdelsen af årsrapporten skal naturgasselskabet uanset ejerforhold og juridisk status opfylde årsregnskabslovens krav til aktieselskaber, jf. § 7, stk. 1, nr. 2-4, i årsregnskabsloven. Årsrapporten skal være offentligt tilgængelig.

Stk. 2. Naturgasselskaber skal i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning

1) føre separate regnskaber for hver af deres bevillingspligtige aktiviteter,

2) føre regnskaber, som kan være konsoliderede, over andre naturgasaktiviteter,

3) specificere indtægter fra ejerskab af transmissions- og distributionsnet og

4) i relevant omfang føre konsoliderede regnskaber over ikkenaturgasrelaterede aktiviteter.

Stk. 3. For de i stk. 2 nævnte aktiviteter skal naturgasselskaber føre regnskaber og lade disse revidere på samme måde, som hvis de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber.

Stk. 4. Under den i stk. 1 omhandlede revision skal det især undersøges, om forpligtelsen til at undgå forskelsbehandling og krydssubsidiering, jf. stk. 2, overholdes.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om selskabernes regnskabsføring efter stk. 2 og 3.«

»Kapitel 9 a

Påbud

§ 47 b. Økonomi- og erhvervsministeren og Energitilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i henhold til loven, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

§ 47 c. Økonomi- og erhvervsministeren kan påbyde fornødne ændringer, hvis regler m.v., som er fastsat af transmissionsselskaber i henhold til loven, eller metoder, der ligger til grund for reglerne m.v., jf. § 36 a , strider mod bestemmelserne i loven eller regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministerens påbud om ændring af regler eller metoder efter stk. 1 kan ikke indbringes for Energiklagenævnet.«

»§ 22 a. Energibranchens organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger om fastsættelse af tariffer og betingelser for de af §§ 20 og 20 b omfattede ydelser. Energitilsynet fører tilsyn med sådanne standardiserede vejledninger efter regler fastsat af tilsynet.«

»Stk. 3. De med et godkendt privat ankenævns etablering og drift forbundne udgifter betales af selskaber omfattet af el-, naturgas- og varmeforsyningslovene. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og opkrævning, herunder om betaling af sagsomkostninger efter § 17, stk. 3, i lov om forbrugerklager.«