Skriftlig fremsættelse af lovforslag nr. 2014/2 SF.L L 4 af 04. juli 2015

Skriftlig fremsættelse (3. juli 2015)

Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne

(Lovforslag nr. L 4)

Lovforslaget er en genfremsættelse af L 183 fremsat den 8. april 2015 (FT, 2014-2015, 1. samling).

Lovforslaget er et led i udmøntningen af aftalen om en reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, som er indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Det foreslås, at der gennemføres en refusionsreform, som skal understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats. Reformen indebærer, at der indføres et mere enkelt og gennemskueligt refusionssystem, hvor satserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser og aftrappes over tid.

Det nye refusionssystem skal understøtte, at kommunerne igangsætter en indsats med det klare mål at få borgeren i beskæftigelse, fremfor en indsats baseret på den højeste refusionsprocent.

Lovforslaget vil indebære, at en mindre andel af kommunernes udgifter til forsørgelsesydelser kompenseres direkte gennem statslig refusion og en større andel gennem generelle tilskud efter objektive kriterier.

Det foreslås, at:

– Refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser.

– Refusionssatsen aftrappes over tid fra 80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra uge 53.

– Medfinansieringsprocenterne for kommunerne i forhold til udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og førtidspension øges over tid, således at medfinansieringsprocenten er 20 pct. de første 4 uger, 60 pct. fra uge 5-26, 70 pct. fra uge 27-52 og 80 pct. fra uge 53.

– Der startes forfra med høj refusionssats, når en borger har haft 1 års sammenlagt ny selvforsørgelse (ordinær ustøttet beskæftigelse samt perioder uden offentlig forsørgelse), inden for en referenceperiode på 3 år.

– Ydelsen til borgere, som befinder sig på offentlig forsørgelse d. 4. januar 2016, indgår i den nye model på den refusionssats, der svarer til borgernes anciennitet i systemet fra 1. juli 2014.

– Ydelsen til personer, der er tilkendt førtidspension før den 1. juli 2014, indgår ikke i den foreslåede refusionsomlægning.

– Ydelsen til personer, der er visiteret til fleksjob før den 1. januar 2013, indgår ikke i den foreslåede refusionsmodel, mens ydelser til personer, der er visiteret til fleksjob i perioden fra den 1. januar 2013 frem til den 30. juni 2014, bliver omfattet, hvis personerne bliver revisiteret.

– Der etableres et særskilt fleksbidrag til kommunerne for at understøtte den fortsatte oprettelse af fleksjob efter lovens ikrafttræden.

– Reglen om mellemkommunal refusion for førtidspension skærpes fra tidspunktet for indgåelse af aftale om refusionsomlægning den 2. februar 2015.

Som en del af opfølgningen på reformens virkninger er aftalepartierne endvidere enige om at følge udviklingen i henholdsvis aktiveringsomfang og overgang til beskæftigelse, herunder for mere udsatte grupper, efter refusionsreformens ikrafttræden.

Det foreslås, at opgaven med etablering, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af it-understøttelsen, Ydelsesrefusion, sker i et selskab, der ejes 100 pct. af KL. Det forventes, at it-understøttelsen vil være færdig ultimo 2018.

Indtil da foreslås det, at der i loven fastsættes overordnede regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering etablerer en overgangsordning, hvor styrelsen beregner kommunernes refusion og medfinansiering efter reglerne i nærværende lovforslag, og hvor denne opgørelse lægges til grund for kommunernes regnskabsaflæggelse for perioden. Det foreslås endvidere, at kommunernes revision lægger opgørelserne til grund i forbindelse med revisionen af kommunernes regnskaber.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 4. januar 2016.

Refusionsreformen indebærer en omfordeling af udgifterne til forsørgelse mellem kommunerne og staten. Lovforslaget skønnes at medføre merudgifter for kommunerne på ca. 5,8 mia. kr. i 2016 og ca. 6,7 mia. i 2017. Lovforslaget medfører tilsvarende mindreudgifter for staten. Refusionsreformen er udgiftsneutral for det offentlige under ét.

Af hensyn til lovforslagets hastende karakter skal jeg anmode om, at lovforslaget 1. behandles samme dag som fremsættelsen den 3. juli 2015.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.