Lovforslag som fremsat nr. 2016/1 LSF 128 af 09. februar 2017

Efter barselslovens § 7, stk. 3, har en fader eller medmoder ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen eller modtagelse af barnet i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen.

Perioden regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor barnet blev født. Perioden kan dog regnes fra og med den dag, hvor barnet blev født, hvis faderen eller medmoderen ønsker det.

Er faderen eller medmoderen lønmodtager, kan denne efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet delvist i denne periode inden for de 14 uger, således at orloven kan holdes med enkelte dage over en længere periode end 2 uger, jf. barselslovens § 12. Kravet om sammenhængende uger betyder, at arbejdstiden skal ses på ugebasis, hvilket vil sige, at der skal holdes orlov i hver uge. Faderen eller medmoderen kan således holde orlov med en dag om ugen over 10 uger, da der holdes orlov i hver uge. Men orloven kan ikke holdes med f.eks. 1 dag i den 1. uge efter fødslen, 1 dag i den 3. uge efter fødslen, 2 dage i den 5. uge efter fødslen osv.

En kommende fader eller medmoder, der ønsker at udnytte sin ret til fravær efter fødslen, skal underrette sin arbejdsgiver om afholdelse af fædreorlov senest 4 uger før fraværets forventede begyndelse og om længden af fraværet, jf. barselslovens § 15, stk. 3.

Det foreslås, at der i barselslovens § 7, stk. 3, som 2. og 3 pkt. indsættes, at de 2 ugers fravær for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivendes vedkommende kan afholdes som ikke-sammenhængende perioder inden for de første 14 uger efter fødslen. For lønmodtagere forudsætter ikke-sammenhængende fravær dog en aftale med arbejdsgiveren.

Forslaget indebærer, at en fader eller medmoder, der er lønmodtager, efter aftale med arbejdsgiveren f.eks. vil kunne holde en uges orlov umiddelbart efter fødslen og holde den anden uges orlov i uge 4 efter fødslen. Orlov vil også efter aftale med arbejdsgiveren kunne holdes som enkeltdage f.eks. i den 1. uge efter fødslen, i den 3. uge efter fødslen, i den 5. uge efter fødslen osv., forudsat, at fraværet ligger inden for de første 14 uger efter fødslen.

Forslaget vil betyde større fleksibilitet for beskæftigede fædre og medmødre, da det med forslaget vil være muligt at tilrettelægge fraværet mere fleksibelt, for lønmodtagere dog efter forudgående aftale med arbejdsgiveren.

Det følger af barselslovens § 8, stk. 6, at i de første 14 uger efter modtagelse af barnet har en af de adopterende forældre ad gangen ret til fravær, bortset fra i 2 sammenhængende uger.

Fraværsretten for adoptanter i de første 14 uger efter modtagelsen af barnet svarer til reglerne i barselslovens § 7, stk. 1 og 3, om henholdsvis barselsorlov og fædreorlov/medmødreorlov.

Det foreslås, at der i barselslovens § 8, stk. 6, som nyt pkt. indsættes, at de 2 uger, hvor begge forældre har ret til fravær, for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivendes vedkommende, kan afholdes i ikke-sammenhængende perioder. Det foreslås samtidig, at adoptanter, der er lønmodtagere, vil skulle aftale ikke-sammenhængende fravær med arbejdsgiveren. Dette svarer til den foreslåede ændring af barselslovens § 7, stk. 3.

Forslaget indebærer, at beskæftigede adoptanter f.eks. vil kunne holde en uges orlov samtidigt umiddelbart efter modtagelsen af barnet og holde den anden uges orlov samtidigt i uge 4 efter modtagelsen af barnet. Orloven vil også kunne holdes som enkeltdage f.eks. i den 1. uge efter modtagelsen af barnet, i den 3. uge efter modtagelsen af barnet, i den 5. uge efter modtagelsen af barnet osv., forudsat fraværet ligger inden for de første 14 uger efter modtagelsen af barnet.

Med forslaget vil beskæftigede adoptanter få samme mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af fravær, som foreslås for beskæftigede fædre og medmødre efter lovforslagets § 1, nr. 1.

Efter de gældende regler i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, opfylder en lønmodtager beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge, når den pågældende har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 13 uger forud for fraværsperiodens begyndelse og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer.

Som følge af forslaget om at digitalisere beskæftigelseskravet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3-9, foreslås det, at kravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, ændres til et krav om, at lønmodtageren dagen før fraværet eller på første fraværsdag er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 160 timer inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst 3 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned. Forslaget betyder, at der fortsat vil være krav om en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet af et vist omfang for ret til barselsdagpenge for en lønmodtager.

Det skal bemærkes, at bestemmelsen afviger fra formuleringen i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 1, hvor det kræves, at lønmodtageren er i beskæftigelse på første sygefraværsdag, mens det i forhold til barselsdagpenge foreslås, at der er krav om beskæftigelse dagen før påbegyndelse af fraværsperioden eller på første fraværsdag. Det skyldes, at f.eks. en lønmodtager, der arbejder som vikar og ikke er medlem af en a-kasse, i overensstemmelse med praksis i dag skal kunne opfylde beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge, hvis vikariatet slutter dagen før orloven. Reglen er derfor formuleret, så kravet kan opfyldes i denne situation.

En lønmodtager, der påbegynder en fraværsperiode f.eks. den 16. april 2019, vil fremover skulle have opgjort beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark ud fra kalendermånederne december 2018 og januar, februar og marts 2019. I disse 4 kalendermåneder skal der være mindst 160 indberettede timer i indkomstregistret, og de skal være fordelt således, at der i 3 af kalendermånederne er mindst 40 timer i hver måned.

En lønmodtager anses for at være i beskæftigelse, når lønmodtageren er i et ansættelsesforhold i arbejdsretlig forstand. En person, som påbegynder en fraværsperiode dagen efter, at ansættelsen hos arbejdsgiveren er ophørt, vil blive anset som værende i beskæftigelse og omfattet af bestemmelsen. En person, som påbegynder en fraværsperiode to dage efter, at ansættelsen hos arbejdsgiveren er ophørt, vil ikke være omfattet af bestemmelsen.

Der henvises til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i barselslovens § 27, stk. 2, indgår der ved opgørelsen af 13 ugers perioden, hvori lønmodtageren skal have haft uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, perioder, hvor lønmodtageren har arbejdet som lønmodtager, har arbejdet som selvstændigt erhvervsdrivende umiddelbart før arbejdet som lønmodtager, har modtaget sygedagpenge, dagpenge efter barselsloven, arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt perioder, hvori lønmodtageren har afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond eller været omfattet af en arbejdskonflikt.

Det foreslås, at opgørelsen af beskæftigelseskravet efter barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, som foreslået ændret ved nærværende lovforslags § 1, nr. 3, skal ske på baggrund af indberetninger til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Ved opgørelsen vil indgå timer, hvor lønmodtageren har haft lønarbejde, drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang forud for arbejdet som lønmodtager, modtaget sygedagpenge, dagpenge efter barselsloven, arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endvidere vil kunne medregnes timer, hvor lønmodtageren har afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, eller har modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond. Timer med arbejdskonflikt vil ikke kunne indgå til opfyldelse af beskæftigelseskravet, idet disse timer ikke indberettes. I stedet foreslås barselslovens § 27, stk. 3, ændret således, at der skal ses bort fra perioder med arbejdskonflikt ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet på 160 timer inden for de seneste 4 kalendermåneder er opfyldt.

Timer, for hvilke der er udbetalt løn, og som er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister, vil kunne medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde. Der vil således kunne medregnes timer, hvor lønmodtageren ikke har været i faktisk beskæftigelse, men hvor arbejdsgiveren har udbetalt løn, f.eks. under ferie, sygdom, barsel, barns 1. sygedag, jobafklaringsforløb m.v.

Det er det timetal, der er indberettet til indkomstregistret, der vil skulle medregnes. Det gælder ligeledes ved beskæftigelse, der i henhold til aftale anses som fuldtidsbeskæftigelse. Selv om sådan beskæftigelse udføres på kortere end normal arbejdstid, kan den medregnes med 37 timer ugentligt.

Anvendelsen af oplysningerne fra indkomstregisteret sker under hensynstagen til de generelle forvaltningsretlige principper om sagsoplysning. Det betyder, at hvis der er fejl eller manglende oplysninger i indkomstregisteret, og Udbetaling Danmark bliver opmærksom herpå, f.eks. ved høring af lønmodtageren forinden afgørelsen, kan Udbetaling Danmark lægge andre oplysninger til grund for afgørelsen. Det er en forudsætning, at disse andre oplysninger kan dokumenteres, f.eks. ved arbejdskontrakt eller lønsedler.

Hvis det i forbindelse med Udbetaling Danmarks sagsbehandling konstateres, at der er fejl i oplysningerne i indkomstregistret, f.eks. at der er opgivet et forkert antal løntimer, vil Udbetaling Danmark være forpligtet til at meddele fejlen til indkomstregistret (SKAT), jf. § 4 i lov om et indkomstregister. I det omfang Udbetaling Danmark har kendskab til de rigtige oplysninger, eventuelt efter kontakt til arbejdsgiveren, vil Udbetaling Danmark kunne lægge disse oplysninger til grund for opgørelsen af beskæftigelseskravet. Udbetaling Danmark skal ikke afvente, at oplysningerne i indkomstregistret er korrigeret i overensstemmelse med gældende regler herom.

Timer, for hvilke lønmodtageren har modtaget sygedagpenge eller dagpenge efter barselsloven, vil kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Tilsvarende gælder timer med udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Timer med G-dage vil ligeledes kunne medregnes, idet disse timer i denne sammenhæng anses for at træde i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, som kan medregnes til beskæftigelseskravet.

Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 5-7, og 8 og bemærkningerne hertil.

Efter de gældende regler i barselslovens § 27, stk. 2, indgår der ved opgørelsen af 13 ugers perioden, hvori lønmodtageren skal have haft uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, perioder, hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt.

Det foreslås, at opgørelsen af beskæftigelseskravet efter barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, som foreslået ændret ved nærværende lovforslags § 1, nr. 3, skal ske på baggrund af indberetninger til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Ved opgørelsen vil ikke indgå timer med arbejdskonflikt, idet disse timer ikke indberettes. I stedet foreslås det, at barselslovens § 27, stk. 3, i medfør af § 1, nr. 8, ændres således, at der skal ses bort fra perioder med arbejdskonflikt ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet på 160 timer inden for de seneste 4 kalendermåneder er opfyldt.

Derfor ændres § 27, stk. 2, nr. 6-8, således at arbejdskonflikt udgår af listen med perioder, der indgår ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Efter de gældende regler i barselslovens § 27, stk. 3, ses der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, på 13 uger og 120 timer er opfyldt, bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet, eller efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende, eller efter barselslovens § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.

Det foreslås, at der ligeledes skal ses bort fra dage, hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet på 160 timer inden for de seneste 4 kalendermåneder er opfyldt.

Har en lønmodtager f.eks. været omfattet af en arbejdskonflikt i det meste af en kalendermåned, og det dermed betyder, at kravet om mindst 40 timer i kalendermåneden ikke kan opfyldes, vil der – i de tilfælde, hvor beskæftigelseskravet ellers ikke ville være opfyldt – skulle ses bort fra denne måned, og måneden forud for de 4 afsluttede kalendermåneder skal dermed om nødvendigt indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Ligeledes foreslås det, at der kan ses bort fra perioder, hvor der ville være ret til barselsdagpenge efter barselslovens § 21, men hvor den anden forælder har fået udbetalt barselsdagpengene, evt. udbetalt som refusion til dennes arbejdsgiver. Dette har blandt andet betydning, hvis to forældre f.eks. samtidig holder forældreorlov og deler de 32 ugers ret til barselsdagpenge, så den ene forælder har ret til barselsdagpenge i de første 16 uger og den anden i de sidste 16 uger. Hvis der ikke kunne ses bort fra perioden med barselsdagpenge til den første forælder, ville den anden forælder som udgangspunkt ikke opfylde beskæftigelseskravet ved starten af sine 16 uger.

Der er i dag ingen bemyndigelsesregel for beskæftigelsesministeren i barselsloven til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge.

Det foreslås, at der i barselslovens § 27, stk. 4, indsættes en bestemmelse, så beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af, hvornår beskæftigelseskravet i den foreslåede ændring af barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og om opgørelse og placering af timer samt omregning m.v. af indkomster for timer omfattet af den foreslåede ændring af barselslovens § 27, stk. 2. Desuden foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå ved opgørelsen af timer efter den foreslåede ændring af barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, og stk. 2.

Hjemlen vil blive brugt til at fastsætte regler om, på hvilken måde timer og indkomster, der er indberettet for en periode, der f.eks. går hen over et månedsskifte, skal opgøres. Da der ikke i alle tilfælde er knyttet løntimer til indberetninger af indkomster i indkomstregistret, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at indkomster, hvor der ikke er anført timer, omregnes til timer.

Bemyndigelsen vil endvidere blive brugt til at fastsætte regler om, at visse indkomster, der ikke fremgår af indkomstregistret, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, herunder oplysninger om udbetalt feriegodtgørelse og beskæftigelse i udlandet.

Bemyndigelsen vil blandt andet også blive brugt til at fastsætte regler om opgørelse af timer, som lønmodtageren har arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende i 4 kalendermåneders perioden, jf. barselslovens § 27, stk. 2, nr. 2, til brug for opgørelsen af kravet om 160 timers beskæftigelse. Antallet af timer, der kan medregnes som selvstændig erhvervsdrivende, er som udgangspunkt 18,5 time pr. uge. Dog kan der medregnes yderligere timer, såfremt det konkrete omfang af timer i virksomheden er kendt.

Udmøntningen af bemyndigelsen vil ske på samme måde, som ved udmøntningen af den tilsvarende bemyndigelse i § 32, stk. 5, i lov om sygedagpenge.

Der henvises til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i barselslovens § 30, stk. 2, skal en lønmodtagers ansøgning om barselsdagpenge indgives senest 8 uger efter 1. fraværsdag i perioden, når en fraværsperiode påbegyndes på et senere tidspunkt end ved fødslen eller modtagelsen af barnet. Det vil sige, at hvis en lønmodtager har afbrudt sin orlov for at afholde ferie, skal lønmodtageren være opmærksom på at indgive en ny anmodning om barselsdagpenge efter ferieafholdelsen.

Som følge af forslaget i § 1, nr. 11, om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at det ikke kræver genansøgning om barselsdagpenge, hvis fraværsperioden er afbrudt i forbindelse med afholdelse af ferie, foreslås, at der i barselslovens § 30, stk. 2, indsættes en henvisning til stk. 8.

Efter de gældende regler i barselslovens § 30, stk. 2, skal anmodning om barselsdagpenge efter §§ 20-23 for andre end et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse. Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt, skal anmodning om barselsdagpenge indgives senest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode. Det betyder, at hvis en lønmodtager har afbrudt sin orlov for at afholde ferie, skal lønmodtageren være opmærksom på at indgive en ny anmodning om barselsdagpenge efter ferieafholdelsen.

Efter de gældende regler i barselslovens § 30, stk. 8, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde anmodninger efter stk. 2, 3 og 6 skal indgives, og om dispensation fra fristen i stk. 2, hvis de fastsatte regler kan føre til overskridelse af denne frist.

Det foreslås, at det i barselslovens § 30, stk. 8, tilføjes, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for, at en lønmodtager ikke skal indgive ny ansøgning efter stk. 2, når fraværsperioden er afbrudt i en kortere periode på grund af afholdelse af ferie. Ved ”kortere periode på grund af afholdelse af ferie” forstås en periode af et omfang, der svarer til ferie efter ferielovens regler.

Forslaget vil betyde, at en lønmodtager vil kunne oplyse om ferien ved ansøgningen om barselsdagpenge og derved undgå at skulle ansøge om barselsdagpenge igen efter ferieafholdelsen.

Forslaget angår alene ansøgning om barselsdagpenge, jf. barselslovens § 30, stk. 2, og ændrer ikke indholdsmæssigt ved reglerne om, at afholdelse af ferie i forbindelse med barselsorlov betyder, at orloven afbrydes, og at arbejdet anses for genoptaget i ferieperioden. Hvis en lønmodtager ønsker at genoptage arbejdet og afholde ferie under sin barselsorlov, forudsætter det som hidtil aftale med arbejdsgiveren herom, jf. barselslovens § 12. En aftale om afholdelse af ferie under barselsorlov forudsætter, at arbejdsgiver og lønmodtager kan tilrettelægge barselsorlov og ferie i overensstemmelse med barselslovens og ferielovens regler. Ellers er der tale om en feriehindring efter ferieloven. Ændringen betyder også, at lønmodtageren f.eks. fortsat skal opfylde beskæftigelseskravet ved påbegyndelsen af barselsfraværsperioden efter ferien, jf. barselsloven § 29. Forslaget ændrer ligeledes ikke ved lønmodtagers pligt til at underrette arbejdsgiver om udnyttelse af retten til fravær.

Det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 2, at § 1, nr. 11, træder i kraft den 1. juli 2017. De bestemmelser, der forventes at blive fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, vil skulle finde anvendelse for fraværsperioder, der påbegyndes den 1. juli 2017 eller senere efter afbrydelse på grund af ferie.

Det følger af gældende § 21, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1511 af 28. december 2016 om ret til barselsdagpenge, at en arbejdsgiver skal anmelde den ansattes fravær til Udbetaling Danmark, uanset om arbejdsgiveren udbetaler løn under den ansattes barselsorlov eller ej.

På baggrund af arbejdsgiverens oplysninger udsender Udbetaling Danmark et underretningsbrev til lønmodtageren med de modtagne oplysninger og med oplysning om, at borgeren via den digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed, skal ansøge om barselsdagpenge.

Fristen for at anmode Udbetaling Danmark om barselsdagpenge er senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under fraværet, skal lønmodtagerens anmodning om barselsdagpenge efter ophør af lønudbetalingen indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter, at udbetalingen af løn er ophørt.

Hvis arbejdsgiveren ikke overholder tidsfristen for indberetningen, og borgeren derfor ikke får anmodet rettidigt om barselsdagpenge til Udbetaling Danmark, følger det af barselslovens § 30, stk. 6, at retten til barselsdagpenge bortfalder for den periode, der ligger før anmodningen eller anmeldelsen.

Dog er der i § 21, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 1511 af 28. december 2016 om ret til barselsdagpenge en bestemmelse, hvorefter Udbetaling Danmark kan udbetale dagpenge for tiden før anmodningen er modtaget, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmode til tiden, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmodningen ikke er sket rettidigt. Det samme gælder, hvis fristen overskrides med højst en uge og overskridelse af fristen skyldes, at en lønmodtager har afventet modtagelse af et underretningsbrev fra Nemrefusion.

Denne bestemmelse er en udmøntning af barselslovens § 30, stk. 8, der hjemler en dispensation i tilfælde af en overskridelse af fristen i barselslovens § 30, stk. 2.

Denne dispensationsadgang omfatter således ikke overskridelse af fristen i barselslovens § 30, stk. 3, der omhandler fristen for anmodning om barselsdagpenge i de tilfælde, hvor udbetalingen af løn ophører under fraværet.

Det foreslås derfor, at bemyndigelsesbestemmelsen i barselslovens § 30, stk. 8, udvides, så der kan dispenseres fra fristen i barselslovens § 30, stk. 3. Derved vil der i bekendtgørelsen om ret til barseldagpenge kunne indarbejdes en bestemmelse, der giver Udbetaling Danmark mulighed for også at dispensere fra overskridelse af fristen i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ophører med at udbetale løn under fraværet, men ikke oplyser Udbetaling Danmark herom.

Bemyndigelsen vil blive brugt til at ændre § 21, stk. 7, i bekendtgørelsen om ret til barselsdagpenge, således at Udbetaling Danmark kan udbetale barselsdagpenge for perioden før anmodningen er modtaget i de tilfælde, hvor der på grund af Udbetaling Danmark eller arbejdsgiverens manglende indberetning ikke er sendt et underretningsbrev til lønmodtageren, og pågældende derfor ikke har anmodet rettidigt om barselsdagpenge. Det foreslås dog, af administrationshensyn, at indsætte en bestemmelse om, at anmodningsfristen ikke kan fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter lønophøret. Dette svarer til reglerne i § 38, stk. 8, i lov om sygedagpenge.

Det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 2, at § 1, nr. 12, træder i kraft den 1. juli 2017. De bestemmelser, der forventes at blive fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, vil skulle finde anvendelse for ansøgninger, hvor 8 ugers fristen i barselslovens § 30, stk. 3, udløber den 1. juli 2017 eller senere. Det betyder, at hvis fristen på 8 uger for lønmodtagerens anmodning om barselsdagpenge udløber før den 1. juli 2017, vil der ikke være mulighed for at dispensere fra en eventuel overskridelse af fristen.

Der henvises til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Barselsdagpenge til lønmodtagere beregnes efter den gældende barselslovs § 33 på grundlag af det timetal, lønmodtageren skulle have arbejdet i perioden med fravær, og på baggrund af den indkomst, som lønmodtageren i givet fald ville have været berettiget til. Hvis denne indtægt i det enkelte tilfælde ikke er egnet, anvendes i stedet den gennemsnitslige indtjening de sidste 4 uger.

Både timetallet og timefortjenesten skal indberettes til Udbetaling Danmark af arbejdsgiveren ved lønmodtagerens fravær. Hovedreglen er således, at barselsdagpenge bliver beregnet i forhold til det arbejde, der skulle præsteres under fraværet, og den løn, lønmodtageren skulle have haft. Hvis en sådan opgørelse ikke er mulig, fordi lønmodtageren ikke på forhånd har fastsat arbejdstid eller timefortjeneste, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for som hovedregel de seneste 4 uger før fraværets begyndelse.

I §§ 35-42 i bekendtgørelse nr. 1511 af 28. december 2016 om ret til barselsdagpenge er fastsat nærmere regler om, hvornår den gennemsnitlige indtjening og det gennemsnitlige timetal inden for de seneste 4 uger kan anvendes ved beregningen af barselsdagpenge, i hvilke tilfælde, der kan anvendes andre beregningsperioder end 4 uger, beregning for lønmodtagere med skiftende arbejdstid, turnus m.m., fastsættelse af timetal ved ukendt arbejdstid, og beregning af barselsdagpenge for delvist arbejdsledige, nyuddannede m.fl.

Det foreslås, at § 33, stk. 1, affattes således, at barselsdagpenge til lønmodtagere, der er fraværende, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for fraværets begyndelse, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten sker på baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister.

Det betyder, at som hovedregel, jf. forslaget til barselslovens § 33, stk. 1, 1. og 2. pkt., vil beregningen skulle ske på baggrund af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstregistret om udbetalt løn for de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for fraværet. Begynder lønmodtagerens fraværsperiode f.eks. den 16. april 2019, vil de relevante 3 afsluttede kalendermåneder være januar, februar og marts 2019.

Det er fortsat det ugentlige timetal, arbejdsgiveren oplyser ved lønmodtagerens fravær, der sammen med timefortjenesten skal lægges til grund ved beregningen.

Der vil herefter ud fra den samlede løn i perioden og de dertil anførte løntimer blive udregnet en gennemsnitlig timeløn for perioden, som vil blive lagt til grund for beregning af timefortjenesten.

Forslaget indebærer ikke nogen ændring i opgørelsen af timefortjenesten i forhold til gældende regler. I timefortjenesten indgår således grundlønnen og sædvanlige tillæg fratrukket feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag (arbejdsgiveradministrerede indbetalinger af pensionsbidrag) og ATP-bidrag. Arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde indgår heller ikke i timefortjenesten.

Anvendelsen af oplysningerne fra indkomstregisteret sker under hensynstagen til de generelle forvaltningsretlige principper om sagsoplysning. Det betyder, at hvis der er fejl eller manglende oplysninger i indkomstregisteret, og Udbetaling Danmark bliver opmærksom herpå, f.eks. ved oplysning fra lønmodtageren, kan Udbetaling Danmark lægge andre oplysninger til grund for afgørelsen. Det er en forudsætning, at disse andre oplysninger kan dokumenteres, f.eks. ved arbejdskontrakt eller lønsedler.

Efter den gældende bestemmelse i barselslovens § 33, stk. 2, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, i hvilke tilfælde den gennemsnitslige indtjening inden for de seneste 4 uger kan anvendes, jf. stk. 1, i hvilke tilfælde, der kan anvendes andre beregningsperioder end fastsat i nr. 1, samt om at reglerne i stk. 1 og § 35, stk. 1, kan fraviges for lønmodtagere med skiftende arbejdstid.

Det foreslås, at der i barselslovens § 33, stk. 2, indføres en hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om opgørelsen af timefortjenesten, regler om medregning af indkomst, der ikke fremgår af indkomstregistret, regler om opgørelsen af timetallet, regler om anvendelsen af andre beregningsperioder for visse lønmodtagere, regler om omberegning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, regler om omberegning af barselsdagpenge i særlige tilfælde samt fravigelse af ugemaksimum i barselslovens § 35, stk. 1.

Hjemlen i § 33, stk. 2, nr. 1, skal anvendes til at fastsætte regler om, på hvilken måde lønindkomst og løntimer, der er indberettet for en periode, skal medregnes, og regler om omregningen af lønindkomster, hvor der ikke er anført løntimer.

Hjemlen i § 33, stk. 2, nr. 2, skal anvendes til at fastsætte regler om, at beskæftigelse og indtægter, der ikke er indberettet til indkomstregisteret, kan indgå, når timefortjenesten bliver opgjort.

Hjemlen i § 33, stk. 2, nr. 3 og 4, skal videreføre den bemyndigelse, som beskæftigelsesministeren har efter den gældende § 33, stk. 2, nr. 1 og 2, til at fastsætte regler for beregning af barselsdagpenge for særlige grupper af lønmodtagere svarende til de regler, som i dag er fastsat i medfør af bestemmelserne, så der også fremover kan ske beregning af barselsdagpenge for grupper, hvor hovedreglen i stk. 1 ikke er anvendelig eller hensigtsmæssig at beregne barselsdagpengene efter, f.eks. for lønmodtagere uden fast eller med skiftende arbejdstid, nyuddannede m.fl.

Der skal desuden fastsættes regler om, hvilken beregningsperiode, der skal anvendes for en nyansat lønmodtager, herunder hvor der ikke forud for fraværsperioden er foretaget indberetninger til indkomstregisteret fra arbejdsgiveren, så det er nødvendigt, at arbejdsgiveren skal oplyse lønnen ved lønmodtagerens fravær. Der skal også fastsættes regler om, hvordan barselsdagpengene skal beregnes for en lønmodtager, der er sygemeldt uden løn eller med sygeløn forud for fraværet.

Ligeledes skal der fastsættes regler om beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der har afbrudt en fraværsperiode, og som indenfor en kort periode efter afbrydelsen på ny påbegynder barselsfravær. Der kan være tilfælde, hvor der ikke er et beregningsgrundlag efter en afbrydelse af fravær, f.eks. fordi lønmodtageren ikke har fået løn forud for eller under afbrydelsen. For at sikre, at der er et grundlag til at beregne barselsdagpengene på, anvendes den beregnede timefortjeneste og det ugentlige timetal for den seneste periode, hvor lønmodtageren fik udbetalt dagpenge efter barselsloven fra Udbetaling Danmark. Det skal bemærkes, at hvis lønmodtageren har skiftet arbejde siden sidste fraværsperiode, beregnes dagpengene efter reglerne for nyansatte. Hvis lønmodtageren f.eks. har haft en stor lønstigning, kan der omberegnes efter reglerne herom.

Hjemlen i § 33, stk. 2, nr. 5, skal anvendes til at fastsætte regler om beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der frivilligt indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing. Derved undgås det, at en meget stor frivillig indbetaling til pensionsordning vil medføre, at lønmodtageren får en meget lav timeberegning, og at en evt. arbejdsgiver tilsvarende vil have ret til lavere refusion, selvom arbejdsgiveren ikke har en lavere udgift end for en person, der ikke indbetaler ekstra på pensionsordning. Som udgangspunkt vil beregningen ske efter den almindelige beregningsregel, idet det ikke fremgår af indkomstregisteret, at lønmodtageren indbetaler ekstra bidrag. Men hvis lønmodtageren eller arbejdsgiveren henvender sig til Udbetaling Danmark og fremlægger dokumentation for, at der bliver indbetalt ekstra til en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing, vil Udbetaling Danmark kunne omberegne timefortjenesten. Omberegningen vil ske med udgangspunkt i den indbetaling, der er aftalt i ansættelsesforholdet. Hvis der ikke er oplysninger herom i ansættelseskontrakt eller lignende, vil beregningen ske ud fra overenskomsten for det pågældende område.

Videre foreslås det i forslaget til § 32, stk. 2, nr. 6, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om omberegning af barselsdagpengene i særlige tilfælde. Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte regler om, at der, f.eks. når en elev/lærling/trainee lige inden fraværet er overgået eller under fraværet overgår til ordinær ansættelse, kan ske omberegning af barselsdagpengene, så de bliver beregnet ud fra den fremtidige løn, eller at der kan ske omberegning i forhold til den aftalte løn, når en lønmodtager f.eks. har været sygemeldt inden fraværet og barselsdagpengene på den baggrund ellers ville blive beregnet ud fra en lavere sygeløn. Ændringen sker på foranledning af lønmodtageren eller arbejdsgiveren, der skal dokumentere ændringen. Muligheden for omberegning vil gælde, uanset om timefortjenesten er blevet beregnet til timemaksimum, idet timefortjenesten har betydning for arbejdsgivers mulighed for refusion efter lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked. Ordinære årlige lønstigninger vil som altovervejende hovedregel ikke medføre omberegning.

Der vil i overensstemmelse med TEUF artikel 157 og direktiv 92/85/EØF (graviditetsdirektivet) blive fastsat en særlig regel om lønmodtagerens adgang til omberegning i den periode, hvor lønmodtageren er omfattet graviditetsdirektivet, dvs. vedrørende barselsdagpenge, der udbetales efter barselslovens §§ 6 og 7.

Efter denne regel vil der i perioden fra 4 uger før fødslen og til og med 14 uger efter fødslen uanset størrelsen af lønændringen være adgang til omberegning af barselsdagpenge for en moder, der er lønmodtager og fortsat i ansættelse, og som 1) har fået beregnet sine barselsdagpenge til at være under barselslovens timemaksimum, 2) selv får udbetalt barselsdagpengene og 3) ville have fået en lønstigning, uanset størrelsen af denne.

Omberegningen sker på foranledning af moderen, idet det ikke fremgår af indkomstregisteret eller andet offentligt register, om moderen ville have fået en lønstigning i denne periode. Moderen kan f.eks. dokumentere lønstigningen ved henvisning til overenskomst, hvis der er tale om en overenskomstbestemt lønstigning, eller ved dokumentation fra arbejdsgiver. Den udvidede adgang til omberegning gælder ikke for perioden efter 14 uger efter fødslen. Her fortsætter moderen på den senest beregnede sats, medmindre der kan omberegnes efter de almindelige omberegningsregler, dvs. der skal være tale om en væsentlig ændring af timelønnen.

Endelig foreslås det i § 32, stk. 2, nr. 7, at videreføre den bemyndigelse, som beskæftigelsesministeren har efter den gældende bestemmelse i § 33, stk. 2, nr. 3, til at fastsætte nærmere regler om, hvordan barselslovens § 35, stk. 1, kan fraviges. Barselslovens § 35, stk. 1, som ikke foreslås ændret, fastslår, at barselsdagpenge til lønmodtagere ikke kan udgøre mere end et maksimumbeløb pr. uge, og ikke mere pr. time end dette maksimumbeløb divideret med det normale overenskomstmæssige ugentlige timetal. Bemyndigelsen vil, som i dag, blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om beregningen af barselsdagpenge til lønmodtagere med turnusarbejde, så der i enkelte uger kan udbetales mere end maksimumbeløbet - dog således, at der for hele turnusperioden pr. arbejdstime højst kan udbetales det maksimale ugebeløb divideret med det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i turnusperioden.

Der henvises til pkt. 2.2.2. og 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den gældende barselslovs § 26 har forældre med alvorligt syge børn under 18 år ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed. Det forudsættes, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere.

Efter barselslovens § 42, stk. 2, afholder staten og kommunerne hver 50 pct. af udgifterne til dagpenge efter barselslovens § 26.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 15, at ophæve barselslovens § 42, stk. 2, således at det fremover er staten, der fuldt ud finansierer udgifterne til barselsdagpenge udbetalt efter denne bestemmelse til forældre med alvorligt syge børn.

På denne baggrund foreslås, at henvisningen til stk. 2, i barselslovens § 42, stk. 1, udgår.

Efter den gældende barselslovs § 26 har forældre med alvorligt syge børn under 18 år ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed. Det forudsættes, at barnets sygdom skønnes at være af et omfang, der gør, at der er behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere.

Efter barselslovens § 42, stk. 2, afholder staten og kommunerne hver 50 pct. af udgifterne til dagpenge efter barselslovens § 26.

Det foreslås at ophæve barselslovens § 42, stk. 2, således at det fremover er staten, der fuldt ud finansierer udgifterne til barselsdagpenge udbetalt efter denne bestemmelse til forældre med alvorligt syge børn.

Som følge af Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) som betyder, at gennemførte regelændringer af bindende karakter for kommunerne kræver en justering af det statslige bloktilskud svarende til de udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne under ét, reduceres bloktilskuddet med forventede 22,7 mio. kr. årligt mod, at staten giver refusion på 100 pct. af udgifterne til dagpenge i forbindelse med orlov til pasning af alvorligt syge børn. Den ændrede refusion træder i kraft den 1. april 2017. Som følge heraf vil der for indfasningsåret 2017 være tale om en reduktion af bloktilskuddet med 17,0 mio. kr. og med 22,7 mio. kr. i de efterfølgende år. De 22,7 mio. kr. er det skønnede niveau på forslag til finanslov for 2017 (den seneste årsopgørelse for den udbetalte statslige refusion udgjorde 21,5 mio. kr. i 2015 i 2015 pl.).

Den nye refusionsændring med virkning fra og med 1. april 2017 optages på finansloven for 2017 på § 17.37.11.20. Orlov til pasning af syge børn med 100 pct. refusion.

Efter den gældende barselslovs § 44 indbetales der et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af barselsdagpenge. Bidraget er det dobbelte af det bidrag, der er fastsat i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget, som indbetales med et beløb for hver time, der udbetales barselsdagpenge for, er på 4,02 kr. (2017) pr. time.

Modtageren af barselsdagpenge betaler selv 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af Udbetaling Danmark. Efter barselslovens § 45, stk. 1, dækkes Udbetaling Danmarks indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension af et bidrag fra arbejdsgiveren.

Efter barselslovens § 45, stk. 3, betales arbejdsgivernes finansieringsbidrag til barselsdagpenge sammen med arbejdsgivernes bidrag til dækning af Udbetaling Danmarks indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension for sygedagpenge efter reglerne herom i § 66 i lov om sygedagpenge.

Af regeltekniske samt ordensmæssige hensyn foreslås det, at bestemmelserne om de private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag af ATP-bidrag af barselsdagpenge reguleres direkte i barselsloven, i stedet for regulering ved en henvisning til reglerne om private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag i lov om sygedagpenge. Det foreslås derfor, at den gældende § 45, stk. 3, i barselsloven, der henviser til sygedagpengelovens § 66, ophæves, og at der i stedet indsættes 13 nye stykker, som fastsætter regler om private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag af barselsdagpenge direkte i barselsloven. De nye stykker svarer til reglerne i § 66, stk. 3-15, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 3, at til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. § 45, stk. 1, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Udenlandske private arbejdsgivere og private arbejdsgivere i Grønland og på Færøerne, der indbetaler ATP-bidrag for de ansatte, er omfattet af arbejdsgiverkredsen, selv om registreringskravet ikke er opfyldt. Offentlige arbejdsgivere er ikke omfattet af finansieringsbidragspligten. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 3, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 4, at private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret efter momsloven som følge af køb af varer, som er nævnt i § 46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, i Danmark eller inden for det øvrige EU, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag.

Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 4, i lov om sygedagpenge, som blev indsat ved § 5 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, som følge af en ændring af momsloven pr. 1. juli 2014, jf. § 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013. Før ændringen af momsloven skulle virksomheder, der indkøbte mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare computere fra leverandører her i landet ikke afregne moms af købet, idet momsafgiften blev afregnet af sælgeren. Efter ændringen af momsloven skal køber afregne moms ved indkøb af sådanne genstande. Det har betydet, at virksomheder, der tidligere ikke var forpligtet til at betale finansieringsbidrag, som følge af ændringen af momsloven er blevet forpligtet til at betale finansieringsbidrag. Formålet med bestemmelsen er så vidt muligt at bringe kredsen af finansieringsbidragspligtige virksomheder tilbage til den, der var gældende før 1. juli 2014.

Det foreslås i stk. 5, at finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne. Efter bestemmelsen træffer Arbejdsmarkedets Tillægspension afgørelse om, hvorvidt en virksomhed anses for at være privat eller offentlig. Afgørelsen foretages efter en konkret vurdering på grundlag af de samlede oplysninger om virksomheden, hvor følgende kriterier blandt andet kan indgå:

– om hele den økonomiske risiko ved virksomhedens drift påhviler en offentlig myndighed,

– om virksomheden er omfattet af offentlige revisionsregler, offentlig overenskomst for personalet (evt. tjenestemænd) eller offentligt tilsyn m.v.,

– om driften af virksomheden er lovreguleret på samme måde som tilsvarende offentlig virksomhed (f.eks. private/offentlige plejehjem),

– og navnlig, om virksomheden er omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven og ombudsmandsloven.

Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 5, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 6, at finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne. Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 6, i lov om sygedagpenge.

I bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag er der fastsat nærmere regler om opkrævning om finansieringsbidrag af bl.a. ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse m.v.

Det foreslås i stk. 7, at finansieringsbidrag på under 100 kr. i en betalingsperiode bortfalder. Ved opkrævning af finansieringsbidraget sammen med andre finansieringsbidrag skal den samlede opkrævning være på under 100 kr., før bidraget bortfalder. Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 7, i lov om sygedagpenge. Beregnings- og betalingsperioderne er fastsat i bekendtgørelse nr. 596 af 2. juni 2016 om beregning af finansieringsbidrag og bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v., og de er:

Det foreslås i stk. 8, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 8, i lov om sygedagpenge.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet årligt i en bekendtgørelse om fastsættelse af bidrag fra private arbejdsgivere til finansiering af kommunernes og Udbetaling Danmarks indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaring og barselsdagpenge til dækning af arbejdsgivernes andel af de samlede udgifter til ATP-bidrag af barselsdagpenge. Finansieringsbidraget fastsættes som et fast kronebeløb pr. fuldtidsansat lønmodtager, og for 2017 vil det årlige finansieringsbidrag for ATP af barselsdagpenge være på 88 kr.

På samme måde som for finansieringsbidrag af sygedagpenge sker den årsvise fastsættelse ved, at Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner finansieringsbidraget på grundlag af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings skøn over antallet af modtagere af barselsdagpenge.

I medfør af bekendtgørelse nr. 596 af 2. juni 2016 om beregning af finansieringsbidrag reguleres finansieringsbidraget med et beløb, der svarer til det over- eller underskud, som det indbetalte bidrag i det senest afsluttede regnskabsår har givet i forhold til det samlede regulerede bidrag, som ifølge regnskabet for dette år skulle have været indbetalt.

Det foreslås i stk. 9, at finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører.

Det fastsatte årlige bidrag, jf. stk. 8, indbetales af arbejdsgiveren for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Efter bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. indbetales finansieringsbidraget kvartalsvis.

Arbejdsgiveren skal således betale et fuldt kvartals finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren betaler et beløb, der svarer til et fuldt kvartals ATP-bidrag.

Den kvartalsmæssige beregning sker ved, at det samlede ATP-bidrag, der er modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders beregningsperiode divideres med satsen for et fuldt kvartals ATP-bidrag.

Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 9, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 10, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Oplysningerne indhentes bl.a. fra indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre. Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 10, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 11, at hvis indbetaling af finansieringsbidrag ikke sker rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 11, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 12, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr. Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 12, i lov om sygedagpenge.

Fra 2008 blev der for en række arbejdsgiverfinansierede ordninger, der er administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspension, indført en fællesopkrævning, jf. lov nr. 1538 af 20. december 2006 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag m.v.). Formålet med fællesopkrævningen var med én samlet opkrævning at minimere de administrative byrder for virksomhederne.

Fællesopkrævningen indebærer, at der foretages en samlet kvartalsvis opkrævning af bidrag for de arbejdsgiverfinansierede ordninger, som administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af fællesopkrævningen er reguleret i bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. For at kunne administrere den fælles opkrævning af bidrag fra de arbejdsgiverfinansierede ordninger, har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for bidrag og renter, jf. bekendtgørelsens § 7, og kan foretage en fordeling af restancer mellem de ordninger, der deltager i fællesopkrævningen, jf. bekendtgørelsens § 8. Afgørelser om opkrævning og indbetaling m.v. af bidrag, der er truffet af Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan endvidere indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. bekendtgørelsens § 10.

For de ordninger, der i dag er tilknyttet fællesopkrævningen, kan der ske videregivelse af oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag til den fælles opkrævning, fra de arbejdsgiverfinansierede ordninger i fællesopkrævningen til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i stk. 13, at afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 13, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 14, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension at fastsætte nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 14, i lov om sygedagpenge.

Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte regler om, at finansieringsbidraget beregnes hvert kvartal på grundlag af det samlede ATP-bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders beregningsperiode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører. Arbejdsgiveren skal således betale et fuldt kvartals finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren betaler et beløb, der svarer til et fuldt kvartals ATP-bidrag.

Den kvartalsmæssige beregning sker ved, at det samlede ATP-bidrag, der er modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders beregningsperiode, divideres med satsen for et fuldt kvartals ATP-bidrag.

Bemyndigelsen medfører, at beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling, er de samme, som gælder for finansieringsbidrag af sygedagpenge som fastsat i bekendtgørelse nr. 596 af 2. juni 2016 om beregning af finansieringsbidrag.

Det foreslås i stk. 15, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4, herunder om dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.

Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 15, i lov om sygedagpenge, og der er blandt andet med hjemmel heri fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 596 af 2. juni 2016 om beregning af finansieringsbidrag. Der er i bekendtgørelsen fastsat krav om, at arbejdsgiveren i ansøgningen skal erklære, at denne alene er momspligtig på grund af reglerne om omvendt moms, jf. stk. 1, samt oplyse, hvornår købet er foretaget. Erklæringen skal attesteres af arbejdsgivers revisor. Det er også fastsat i bekendtgørelsen, at ansøgning om fritagelse for betaling af finansieringsbidrag ikke har opsættende virkning for betaling af det opkrævede finansieringsbidrag, og at opkrævede finansieringsbidrag betales tilbage med det indbetalte beløb, hvis ansøgningen om fritagelsen imødekommes. Der er også fastsat bestemmelse om, at det er en betingelse for tilbagebetaling af finansieringsbidrag, at arbejdsgiveren har indgivet ansøgning om fritagelse senest 3 år efter, at finansieringsbidraget er blevet betalt. Der er endvidere fastsat bestemmelse i bekendtgørelsen om, at fritagelse for betaling af finansieringsbidrag gælder for et kalenderår ad gangen. Fritagelsen forlænges ved, at arbejdsgiver indsender fornyet erklæring attesteret af revisor senest d. 1. maj. Overskridelse af fristen betyder, at der skal ansøges om fritagelse på ny.

Loven indeholder i dag ikke en populærtitel, da denne blev ophævet ved § 13 i lov nr. 596 af 22. juni 2013.

I daglig tale omtales loven som barselsudligningsloven, hvorfor det foreslås, at lovens titel tilføjes denne populærtitel, der er dækkende for lovens hovedindhold, da loven omhandler refusion til arbejdsgiver for ansatte lønmodtagere, der efter reglerne om dagpenge ved sygdom eller fødsel er berettiget til dagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel og adoption (barselsdagpenge).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked kan alle arbejdsgivere modtage lønrefusion for ansatte lønmodtagere, der efter barselslovens regler er berettiget til dagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel og adoption. Denne lovbaserede barselsudligningsordning er etableret som Barsel.dk, der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 910 af 27. juni 2016 om barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Lønrefusion udbetales til arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en godkendt decentral barselsudligningsordning, som har udbetalt løn under barselsorlov, og som efter barselslovens § 39 er berettiget til barselsdagpengerefusion fra Udbetaling Danmark.

Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked udgør refusionen forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden for et fast kroneloft. Dette kroneloft udgør i 2016 170,29 kr. pr. time, jf. bekendtgørelse nr. 910 af 27. juni 2016 om barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 3, stk. 1, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked ændres således, at det fremgår, at refusionen fra ordningen udgør forskellen mellem barselsdagpenge og den løn, der er beregnet barselsdagpenge på grundlag af.

Det skal bemærkes, at det er lønnen som oplyst af arbejdsgiver til indkomstregisteret, der skal lægges til grund, dvs. inden der til brug for beregningen af barselsdagpengetimefortjenesten fratrækkes feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag, ATP-bidrag og arbejdsmarkedsbidrag.

Ændringen er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 13, fremover ikke løbende beregnes barselsdagpenge på baggrund af den løn, der skulle være udbetalt under fraværet, men at barselsdagpengene beregnes på baggrund af den lønindtægt, som den pågældende har haft i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud fraværets begyndelse.

I forhold til Barsel.dk, som anvender grundlaget fra Udbetaling Danmark ved udbetaling af barselsudligning til private arbejdsgivere, vil det fremover være lønnen før barselsfraværet, som oplyst af arbejdsgiver til indkomstregistret, der skal lægges til grund for barselsudligningen, og ikke lønnen under barselsfraværet. Derved sikres, at der fortsat kan ske udbetaling fra Barsel.dk på baggrund af oplysninger fra barselsdagpengesagen i Udbetaling Danmark, så arbejdsgiveren ikke skal afgive yderligere oplysninger.

Personer, der har indtægt ved selvstændig virksomhed, som er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, og som opfylder beskæftigelseskravet i § 42 i lov om sygedagpenge, har efter lovens § 41 ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Det fremgår ligeledes af lovens § 41, at den selvstændige erhvervsdrivende kan tegne en sygedagpengeforsikring efter lovens § 45, der giver ret til sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag.

En arbejdsgiver er efter § 30 i lov om sygedagpenge forpligtet til at udbetale sygedagpenge i de første 30 kalenderdage til en sygemeldt ansat forudsat, at lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren. Det følger af lovens § 55, stk. 1, at en privat arbejdsgiver kan tegne en sygedagpengeforsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens anden fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, svarende til de sygedagpenge, som lønmodtageren er berettiget til.

Private arbejdsgivere er alle arbejdsgivere, bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler. Forældre, der har valgt at få et økonomisk tilskud til privat pasning efter dagtilbudslovens § 80, er også private arbejdsgivere, jf. § 55, stk. 2, i lov om sygedagpenge.

Af § 45, stk. 5, og § 55, stk. 4, i lov om sygedagpenge følger, at det er Udbetaling Danmark, som varetager administrationen af sygedagpengeforsikringerne for henholdsvis selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere.

Overflytningen af administrationen af forsikringsordningerne fra Statens Administration til Udbetaling Danmark indebar, at også kompetencen til at træffe afgørelse, hvis der var usikkerhed om, hvorvidt en ansøger havde indtægt ved selvstændig virksomhed, eller hvorvidt en ansøger var privat arbejdsgiver, blev overflyttet fra Beskæftigelsesministeriet til Udbetaling Danmark. Før overflytningen var det Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) i Arbejdsskadestyrelsen, der traf afgørelse i disse sager.

I øvrige sygedagpengesager, hvor der ikke er tale om et sygedagpengeforsikringsspørgsmål, er det den sygemeldtes opholdskommune, der har afgørelseskompetencen, og i disse sager kan spørgsmålet om, i hvilket omfang en person er selvstændig erhvervsdrivende, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

På denne baggrund er det forudsat i L 151, jf. de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.1.4.2., at beskæftigelsesministeren med hjemmel i gældende bemyndigelser i § 45, stk. 5, og § 55, stk. 4, i lov om sygedagpenge, vil fastsætte nærmere regler om klageadgang til Ankestyrelsen for så vidt angår afgørelser om, hvorvidt der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende eller en privat arbejdsgiver i relation til sygedagpengeforsikringerne.

I forbindelse med udarbejdelse af regler om klageadgang til Ankestyrelsen over Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende eller en privat arbejdsgiver i relation til sygedagpengeforsikringerne, har Ankestyrelsen stillet spørgsmålstegn ved, om de gældende bemyndigelsesbestemmelser i § 45, stk. 6, og § 55, stk. 5, i lov om sygedagpenge, giver mulighed for at fastsætte den ønskede klageadgang.

Det foreslås derfor, at der skabes en udtrykkelig hjemmel i lov om sygedagpenge om klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over disse afgørelser. Det foreslås, at der i § 77 i loven indsættes en bestemmelse om, at Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt en person har indtægt ved selvstændig virksomhed, jf. lovens § 45, stk. 1, og at Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt en person er privat arbejdsgiver, jf. lovens § 55, stk. 2, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Derved opnås den retsstilling, som er forudsat i L 151 (FT 2015/2016).

Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes en henvisning til § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), som fastlægger de nærmere regler for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af klager, der er truffet af andre end kommunen. En henvisning til retssikkerhedslovens § 59 b betyder blandt andet, at der vil gælde en klagefrist på 4 uger for indgivelse af klager over Udbetaling Danmarks afgørelser, jf. § 67, stk. 1, i retssikkerhedsloven. Dette svarer til de gældende regler for klager til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over kommunens afgørelser efter lov om sygedagpenge, jf. § 77, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Formålet med forslaget er således at sikre, at der bliver klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg for Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt en person har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og for Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt en person er privat arbejdsgiver, som forudsat ved overførelsen af administrationen af forsikringsordningerne til Udbetaling Danmark. Forslaget sikrer samtidig, at der skabes en ensartet praksis vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en person kan anses for selvstændig erhvervsdrivende i relation til sygedagpengeloven, da praksis på området i forvejen fastlægges af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg på baggrund af de klagesager, der indbringes for Ankestyrelsen over kommunens afgørelser, jf. § 77, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Efter den gældende § 5, stk. 5, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL fastsætte regler om opgørelsen af perioder med ydelse opgjort pr. ydelsesmodtager, betydningen for opgørelsen af perioder med ydelse ved tilbagebetaling eller efterbetaling, omregning fra måned til uger og opgørelse af perioder med selvforsørgelse, jf. § 6, stk. 2.

Beskæftigelsesministeren har udmøntet denne hjemmel i bekendtgørelse nr. 1198 af 27. september 2016 om finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

Der er med hjemmel i bemyndigelsen fastsat regler om, at for ydelser m.v., der er omfattet af lovens § 3, stk. 1, hvor der er sket tilbagebetaling for en periode, skal kommunen korrigere refusions- eller medfinansieringsbeløbet efter reglerne om refusion eller medfinansiering i lovens § 5, stk. 2 og 3. Korrektionen sker ved, at kommunen foretager en korrektion af de tidligere indberettede oplysninger til kommunernes ydelsessystemer.

Der er endvidere fastsat regler om, at for ydelser m.v., der er omfattet af lovens § 3, stk. 1, hvor kommunen har efterbetalt en ydelse m.v., der er omfattet af lovens § 3, stk. 1, skal kommunen korrigere refusions- eller medfinansieringsbeløbet efter reglerne om refusion eller medfinansiering i lovens § 5, stk. 2 og 3.

Der er også fastsat regler om, at kommunen skal sikre, at den tilbagebetalte/efterregulerede ydelse m.v., indgår i opgørelsen efter §§ 5 og 6, således at der sker en korrekt fastsættelse af refusionssatsen, og således at eventuelle perioder med selvforsørgelse indgår i perioden på 52 uger indenfor 3 år med henblik på, at der kan ske en korrekt genindplacering på refusions- eller medfinansieringstrappen.

Der er endvidere i § 21, stk. 2, i bekendtgørelse om finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, fastsat regler om, hvordan en ydelse, der udbetales for en længere periode end en uge, indgår i beregningen af refusions- eller medfinansieringsprocenten.

Med lov nr. 624 af 8. juni 2016 (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.) – Dagpengereformen – ændres reglerne om arbejdsløshedsdagpengene fra at være en ugebaseret ydelse til at blive en månedsbaseret ydelse, som udbetales for 160,33 timer om måneden for et fuldtidsforsikret medlem og 130 timer om måneden for et deltidsforsikret medlem, jf. § 46 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsløshedsdagpengene vil herefter skulle beregnes og udbetales for en hel kalendermåned og forbruget af arbejdsløshedsdagpenge vil skulle opgøres i timer. Ændringen af reglerne om månedsvis udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og forbrug i timer træder i kraft den 1. juli 2017.

Det gældende refusions- og medfinansieringssystem er baseret på, at beregningen af refusion og medfinansiering opgøres på ugebasis, jf. § 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Der er som følge af ændringerne af reglerne om arbejdsløshedsdagpenge pr. 1. juli 2017 behov for at tilpasse refusions- og medfinansieringssystemet således, at den månedsbaserede dagpengeudbetaling kan ”omregnes” til det ugebaserede refusions- og medfinansieringssystem. Dette foreslås gennemført ved en ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 5, stk. 5, således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan der skal ske omregning af udbetalte arbejdsløshedsdagpenge i en måned til berørte uger. Samtidig skal der fastsættes regler om, hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne skal afgive til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og siden til Ydelsesrefusion, til brug herfor, således at arbejdsløshedsdagpengene vil kunne opgøres i berørte uger.

Som følge af dagpengereformen vil arbejdsløshedskasserne skulle indberette oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bl.a. om hvilke dage i den enkelte måned, der er fradrag for som følge af f.eks. arbejde, pensionsudbetaling, G-dage, fri for egen regning, ferie m.v. Oplysningerne vil skulle indberettes til styrelsen til administrativt brug, til kontrolformål og til statistisk anvendelse, herunder videreforsendelse til Danmarks Statistik med henblik på opgørelse af bl.a. den officielle, registerbaserede ledighedsstatistik.

Disse oplysninger vil i forhold til kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser – både i den midlertidige it-løsning som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering administrerer og i den kommende kommunale løsning Ydelsesrefusion – kunne samkøres med de udbetalinger af dagpenge, som arbejdsløshedskasserne indberetter på månedsbasis til indkomstregisteret. Det vil således være muligt at opgøre hvilke dage, der er fuldt belagt med fradrag i dagpengeudbetalingen, og dermed hvilke dage, som månedsudbetalingerne ikke skal fordeles ud på. Hele uger, som har været fuldt belagt med dagpengefradrag, og som derfor i princippet ikke har været berørt af dagpenge, vil som en konsekvens heraf ikke tælle med som berørte uger i opgørelsen af anciennitet.

Det foreslås, at der i medfør af den foreslåede ændring af bemyndigelsen fastsættes nærmere regler om videregivelsen af nødvendige oplysninger fra offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasserne. Det forventes, at de oplysninger, som arbejdsløshedskasserne indberetter til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, vil skulle videregives af styrelsen til Ydelsesrefusion således, at arbejdsløshedskasserne alene skal indberette de pågældende oplysninger ét sted. Det vurderes, at styrelsens videregivelse til Ydelsesrefusion vil kunne ske i overensstemmelse med persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter der bl.a. gælder, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål.

For arbejdsløshedskasserne betyder forslaget, at kassernes afgivelse af oplysninger til brug for arbejdsløshedsdagpengesystemet kan genbruges i relation til administrationen af refusionssystemet.

Efter de gældende regler i § 9 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, opkræver Udbetaling Danmark hele udgiften direkte fra staten, når Udbetaling Danmark udbetaler førtidspension eller særlig støtte. Staten opgør efterfølgende, hvor stor en procentmæssig andel af udgiften, som kommunen skal medfinansiere efter bestemmelserne i lovens § 5, stk. 3. Kommunens medfinansiering opkræves af staten.

Når Ydelsesrefusion, som skal opgøre de enkelte kommuners medfinansieringsbeløb efter § 5, stk. 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, bliver sat i kraft, vil det således være Ydelsesrefusion og ikke staten, som opgør medfinansieringsbeløbet. Udbetaling Danmark opkræver fortsat hele udgiften fra staten, som på baggrund af Ydelsesrefusions opgørelse af medfinansieringsbeløbet opkræver kommunernes medfinansiering.