Lovforslag som fremsat nr. 2016/1 LSF 192 af 27. april 2017

Det følger af overskriften til kapitel 71 i retsplejeloven, at dette kapitel i dag vedrører indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning og forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation.

Det foreslås at ændre kapiteloverskriften til også at omfatte blokering af hjemmesider.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte en ny bestemmelse om blokering af hjemmesider i kapitel 71 i retsplejeloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Overskriften vil herefter omhandle indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning, forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation og blokering af hjemmesider.

Der henvises i øvrigt til punkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det er i dag ikke muligt efter retsplejelovens fjerde bog om strafferetsplejen at blokere en hjemmeside.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i kapitel 71 (§ 791 d) om blokering af hjemmesider. Bestemmelsen regulerer de nærmere betingelser for, hvornår der efter retskendelse kan ske blokering af en hjemmeside.

Det foreslås i stk. 1, at der kan ske blokering af en hjemmeside, hvis der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden foretages en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 i, 119 eller 119 a.

Ved blokering forstås en ordning, der er rettet mod danske internetudbydere med henblik på direkte DNS-blokering fra udbyderens side af hjemmesiden med ulovligt materiale. DNS-blokering medfører, at forsøg på at opnå adgang til blokerede hjemmesider automatisk afvises af internetudbyderen. Det forudsættes, at afvisningen vil være ledsaget af en tekst, hvoraf det fremgår, at politiet har opnået rettens kendelse for at blokere den pågældende hjemmeside, og at eventuelle indsigelser kan rettes til politiet.

Kravet om, at der skal være ”grund til at antage”, skal forstås i overensstemmelse med det tilsvarende udtryk i retsplejelovens §§ 803 og 804 om beslaglæggelse over for ikke-mistænkte og edition.

Kravet om, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 i, 119 eller 119 a, indebærer, at siden skal indeholde tekst, video eller lyd mv., der udgør en sådan overtrædelse.

Efter stk. 2, 1. pkt., træffes afgørelse om blokering af en hjemmeside af retten ved kendelse efter politiets begæring.

Rette værneting fastsættes efter retsplejelovens § 694, stk. 1, hvorefter retsmøder under efterforskningen på begæring af politiet kan afholdes ved retten i enhver kreds, hvor oplysning i sagen må antages at kunne tilvejebringes.

Imødekommes politiets anmodning om blokering, skal kendelsen indeholde oplysning om, hvilken konkret hjemmeside der kan blokeres.

Efter stk. 2, 2. pkt., skal de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, anføres i en kendelse, der tillader blokering af en hjemmeside. Kendelsen kan til enhver tid omgøres af retten, jf. stk. 2, 3. pkt.

Det forudsættes endvidere, at såfremt politiet bliver bekendt med, at grundlaget for kendelsen ikke længere er til stede – for eksempel fordi det ulovlige indhold er fjernet fra hjemmesiden – skal politiet hurtigst muligt foranledige, at blokeringen fjernes. Der pålægges dog ikke hermed politiet en pligt til løbende at kontrollere blokerede hjemmesider.

Politiet forudsættes at foretage underretning af den, som indgrebet retter sig mod, dvs. af lejeren (registranten) af den hjemmeside, som retten har givet tilladelse til at blokere. Indeholder hjemmesiden ikke kontaktoplysninger, og kan politiet ikke umiddelbart fremskaffe disse oplysninger på anden vis, kan underretning undlades. Underretning af personer i udlandet vil ske efter de almindelige retshjælpsregler om underretning til personer i andre lande.

Stk. 3 indeholder en almindelig proportionalitetsregel. Indgrebet må således ikke foretages, såfremt det står i misforhold til sagens betydning og den ulempe, som indgrebet må antages at medføre.

Det er på nuværende tidspunkt kun teknisk muligt at blokere en hel hjemmeside og ikke kun dele heraf. Det skal derfor indgå i vurderingen, om det efter en konkret vurdering vil være for indgribende at blokere en hel hjemmeside, hvis det kun er en lille del af indholdet på siden, der er ulovligt. Ved vurderingen heraf vil der skulle lægges vægt på forholdets grovhed, således at der skal mindre til, hvis der er tale om en meget grov lovovertrædelse.

For så vidt angår sociale medier med et meget stort antal brugere må det generelt antages, at det ville være et uproportionelt indgreb at blokere hele det sociale medie, uanset at der er tale om en grov lovovertrædelse fra en enkelt brugers profil.

I de tilfælde, hvor det ulovlige materiale på en hjemmeside alene udgør en mindre del, kan politiet fortsat tage kontakt til f.eks. lejeren af hjemmesiden (registranten) for at gøre opmærksom på, at siden – efter politiets opfattelse og eventuelt også efter lejerens egne retningslinjer – indeholder ulovligt materiale.

Af stk. 4 fremgår det, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og administratorer af internetdomæner er forpligtede til at bistå politiet med blokeringen af hjemmesider. Det indebærer bl.a., at udbyderne skal iværksætte en DNS-blokering af den hjemmeside, som rettens kendelse vedrører.

Politiet vil i praksis videreformidle rettens kendelse til udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester eller én eller flere administratorer af internetdomæner, som derefter forestår den tekniske gennemførelse af en DNS-blokering.

Med udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester forstås i denne sammenhæng udbydere i henhold til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Med administratorer af internetdomæner forstås i denne sammenhæng administratorer i henhold til lov om internetdomæner mv.

Det er hensigten med bestemmelsen at omfatte internetudbydere, der udbyder internet til en bredere kreds af kunder. Det er dermed ikke hensigten at omfatte virksomheder, der udbyder internet til en begrænset eller lukket kreds af personer, herunder restaurationer, hoteller, uddannelsesinstitutioner, boligforeninger eller lignende.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at såfremt internetudbyderne eller administratorerne og administratorerne ikke frivilligt efterkommer rettens kendelse om blokering, finder retsplejelovens § 178 om tvangsmidler over for vidner tilsvarende anvendelse. § 178 giver bl.a. retten mulighed for at pålægge bøde og at tilpligte vidner at erstatte de udgifter, som vidnet har forårsaget.

Bestemmelsen vil således eksempelvis kunne finde anvendelse over for en internetudbyder eller en administrator i tilfælde, hvor den pågældende udbyder eller administrator – på trods af politiets fremvisning af rettens kendelse om blokering – ikke iværksætter en blokering af den berørte hjemmeside.

Efter stk. 5 forelægger politiet snarest muligt sagen for retten, hvis den, mod hvem indgrebet retter sig, fremsætter anmodning herom. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet skal opretholdes.

Det vil i praksis være registranten, der vil kunne fremsætte den nævnte anmodning.

Sagen skal indbringes for den ret, der har truffet afgørelse om blokering af den pågældende hjemmeside.

Kendelsen vil kunne kæres efter de almindelige regler herom.

Rettens afgørelse om ikke at godkende en blokering af en hjemmeside medfører i denne situation, at indgrebet ikke kan opretholdes, og at politiet hurtigst muligt skal foranledige, at blokeringen fjernes.

Der henvises i øvrigt til punkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 34, stk. 4, i lov om social pension er det en betingelse for genoptagelse af en pensionsudbetaling, der har været ophørt i medfør af de foreslåede bestemmelser i lovens §§ 46 b-46 d, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, at pensionisten har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet. Pensionisten kan herefter anmode Udbetaling Danmark om at genoptage udbetalingen.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i lov om social pension kan der udbetales social pension til en pensionist i udlandet, selvom pensionisten har fået inddraget sit pas.

Med forslaget indføres en hjemmel i § 46 b, stk. 1, til at stoppe udbetaling af social pension, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Den foreslåede bestemmelse etablerer således hjemmel for Udbetaling Danmark til at standse udbetalingen af pension til en person allerede fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse mod den pågældende og dermed allerede, mens den pågældende formodes at befinde sig i udenlandske konfliktområder. Det bemærkes, at politiets afgørelse om pasinddragelse i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, mod personer, der befinder sig i udlandet, alene kan ske efter rettens forudgående godkendelse, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt.

Udbetaling Danmarks afgørelse om at stoppe udbetalingen af pension vil skulle træffes alene på baggrund af en oplysning fra politiet om, at der er truffet afgørelse om pasinddragelse mod en person i udlandet (politiet kan kun træffe denne afgørelse efter rettens forhåndsgodkendelse). Udbetaling Danmark vil som udgangspunkt ikke skulle partshøre pensionisten om, at de er kommet i besiddelse af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Afgørelsen om at standse udbetalingen af pension kan inden 4 uger påklages til Ankestyrelsen, jf. § 50 i lov om social pension, som henviser til kapitel 10 og § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der henvises nærmere til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 46 b, stk. 2, at ophøret af udbetalingen af pension sker med virkning fra det tidspunkt, hvor pågældende har fået inddraget sit pas efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Er pensionen forudbetalt, foreslås at udbetalingen først ophører ved udgangen af den måned, hvor pågældende har fået sit pas inddraget.

Det foreslås i § 46 b, stk. 3, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres administrativt, eller hvis den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke har været udbetalt under ophøret, såfremt betingelserne for at modtage ydelsen i øvrigt var opfyldt i perioden.

Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have opsættende virkning i forhold til Udbetaling Danmarks afgørelse om at stoppe udbetalingen af pension, hvorfor udbetalingen af ydelsen skal stoppes, selvom den pågældende har klaget over politiets afgørelse.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 46 c, at retten til pension ophører i en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller i en periode, den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1. Dermed vil der være hjemmel til at rejse krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte ydelser, som evt. ikke måtte være blevet standset, mens den pågældende befandt sig i konfliktområderne. Denne regel vil bl.a. sikre, at der efterfølgende vil kunne rejses krav mod personer, som PET ikke har videregivet oplysninger om til politiet, mens de befandt sig i de forbudsramte områder, fordi f.eks. hensynet til varetagelsen af PET’s øvrige opgaver var til hinder herfor.

Reglen vil også kunne anvendes, hvis udbetaling af pension er ophørt efter § 46 b, stk. 1, men det ved en efterfølgende dom for overtrædelse af eksempelvis straffelovens § 114 j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også har opholdt sig i konfliktområder i en periode, hvor udbetalingen af pension ikke er ophørt.

Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af ydelser, der vedrører det antal dage, hvor den pågældende er dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Da pensionen som udgangspunkt udbetales månedsvis, skal der foretages en forholdsmæssig opgørelse af tilbagebetaling for måneder, hvor pensionisten kun er dømt for overtrædelser af de nævnte bestemmelser i en del af måneden. Ved den forholdsmæssige beregning anvendes det faktiske antal dage i den pågældende måned.

Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af pension for den periode, hvor personen er dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Det bemærkes, at Udbetaling Danmark først kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at gældende § 46 b ophæves og genaffattes i § 46 d, stk. 1, så det fremgår, at politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Udbetaling Danmark og kommunen om en unddragelse efter § 46 a, stk. 1, når myndigheden får formodning om, at en person, der er omfattet af § 46 a, stk. 1 eller stk. 2, samtidig modtager social pension, jf. den foreslåede bestemmelses 1. pkt. For personer med bopæl i udlandet skal Udbetaling Danmark underrettes, jf. bestemmelsens 2. pkt., da udbetalingen til personer i udlandet administreres af Udbetaling Danmark.

Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark og kommunen kan træffe afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgørelser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, e og g, § 114 j, stk. 1, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt, at myndighederne gøres bekendt med, at der er truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser mod en person, som formodes at modtage elle have modtaget pension i den relevante periode.

Det foreslås derfor fastsat i lovens § 46 d, stk. 2, 1. pkt., at politiet skal underrette Udbetaling Danmark og kommunen, hvis politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om modtager pension.

Det foreslås endvidere fastsat, at politiet skal underrette Udbetaling Danmark og kommunen, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves, jf. den foreslåede bestemmelses 2. pkt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovens § 46 b, stk. 3, hvorefter den del af ydelserne, der ikke er udbetalt under ophøret, efterbetales, hvis afgørelsen omgøres administrativt eller ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse.

Det foreslås endelig fastsat som § 46 d, stk. 3, at anklagemyndigheden skal underrette kommunen og Udbetaling Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget pension. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

At politiet eller anklagemyndigheden skal have ”formodning” om, at den pågældende modtager pension, medfører, at politiet og anklagemyndigheden kan videregive ovennævnte oplysninger til Udbetaling Danmark og kommunen i situationer, hvor de har oplysninger, der tyder på, at den pågældende modtager eller har modtaget pension. Det bemærkes, at en formodning hos anklagemyndigheden om, at den domfældte modtager eller har modtaget bestemte offentlige ydelser som udgangspunkt vil basere sig på de oplysninger, som er fremkommet under behandlingen af straffesagen, og at orienteringen vil skulle ske på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 34, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension er det en betingelse for genoptagelse af en pensionsudbetaling, der har været ophørt i medfør af de foreslåede bestemmelser i lovens §§ 45 b-d, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, at pensionisten har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet. Pensionisten kan herefter anmode Udbetaling Danmark, om at genoptage udbetalingen.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension kan der udbetales social pension til en pensionist i udlandet selvom pensionisten har fået inddraget sit pas.

Med forslaget indføres en hjemmel i § 45 b, stk. 1, til at ophøre udbetaling af social pension, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Den foreslåede bestemmelse etablerer således hjemmel for Udbetaling Danmark til at standse udbetalingen af pension til en person allerede fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse mod den pågældende og dermed allerede, mens den pågældende formodes at befinde sig i udenlandske konfliktområder. Det bemærkes, at politiets afgørelse om pasinddragelse i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, mod personer, der befinder sig i udlandet, alene kan ske efter rettens forudgående godkendelse, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt.

Udbetaling Danmarks afgørelse om at stoppe udbetalingen af pension skal træffes alene på baggrund af en oplysning fra politiet om, at der er truffet afgørelse om pasinddragelse mod en person i udlandet (politiet kan kun træffe denne afgørelse efter rettens forhåndsgodkendelse). Udbetaling Danmark vil som udgangspunkt ikke skulle partshøre pensionisten om, at de er kommet i besiddelse af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Afgørelsen om at standse udbetalingen af pension kan inden 4 uger påklages til Ankestyrelsen, jf. § 49 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., som henviser til kapitel 10 og § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der henvises nærmere til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 45 b, stk. 2, at ophøret af udbetalingen af pension sker med virkning fra det tidspunkt, hvor pågældende har fået inddraget sit pas efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Er pensionen forudbetalt, foreslås at udbetalingen først ophører ved udgangen af den måned, hvor pågældende har fået sit pas inddraget.

Det foreslås i § 45 b, stk. 3, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres administrativt, eller hvis den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke har været udbetalt under ophøret, såfremt betingelserne for at modtage ydelsen i øvrigt var opfyldt i perioden.

Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have opsættende virkning i forhold til Udbetaling Danmarks afgørelse om at stoppe udbetalingen af pension, hvorfor udbetalingen af ydelsen skal stoppes, selvom den pågældende har klaget over politiets afgørelse.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 45 c, 1. pkt., at retten til pension ophører i en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller i en periode, den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1. Dermed vil der være hjemmel til at rejse krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte ydelser, som evt. ikke måtte være blevet standset, mens den pågældende befandt sig i konfliktområderne. Denne regel vil bl.a. sikre, at der efterfølgende vil kunne rejses krav mod personer, som PET ikke har videregivet oplysninger om til politiet, mens de befandt sig i de forbudsramte områder, fordi f.eks. hensynet til varetagelsen af PET’s øvrige opgaver var til hinder herfor.

Reglen vil også kunne anvendes, hvis udbetaling af pension er ophørt efter § 45 b, stk. 1, men det ved en efterfølgende dom for overtrædelse af eksempelvis straffelovens § 114 j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også har opholdt sig i konfliktområder i en periode, hvor udbetalingen af pension ikke er ophørt.

Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af ydelser, der vedrører det antal dage, hvor den pågældende er dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Da pensionen som udgangspunkt udbetales månedsvis, skal der foretages en forholdsmæssig opgørelse af tilbagebetaling for måneder, hvor pensionisten kun er dømt for overtrædelser af de nævnte bestemmelser i en del af måneden. Ved den forholdsmæssige beregning anvendes det faktiske antal dage i den pågældende måned.

Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af pension for den periode, hvor personen er dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser, jf. bestemmelsens 2. pkt. Det bemærkes, at Udbetaling Danmark først kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at gældende § 45 b ophæves og genaffattes i § 45 d, stk. 1, så det fremgår, at politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Udbetaling Danmark og kommunen om en unddragelse efter § 45 a, når myndigheden får formodning om, at en person, der er omfattet af § 45 a, stk. 1 eller stk. 2, samtidig modtager social pension, jf. den foreslåede bestemmelses 1. pkt. For personer med bopæl i udlandet skal Udbetaling Danmark underrettes, jf. bestemmelsens 2. pkt., da udbetalingen til personer i udlandet administreres af Udbetaling Danmark.

Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark og kommunen kan træffe afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgørelser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, e og g, § 114 j, stk. 1, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt, at myndighederne gøres bekendt med, at der er truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser mod en person, som formodes at modtage eller have modtaget pension i den relevante periode.

Det foreslås derfor fastsat i lovens § 45 d, stk. 2, 1. pkt., at politiet skal underrette Udbetaling Danmark og kommunen, hvis politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om modtager pension.

Det foreslås endvidere fastsat, at politiet skal underrette Udbetaling Danmark og kommunen, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves, jf. den foreslåede bestemmelses 2. pkt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovens § 45 b, stk. 3, hvorefter den del af ydelserne, der ikke er udbetalt under ophøret, efterbetales, hvis afgørelsen omgøres adminstrativt eller ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse.

Det foreslås endelig fastsat som § 45 d, stk. 3, at anklagemyndigheden skal underrette kommunen og Udbetaling Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget pension. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

At politiet eller anklagemyndigheden skal have ”formodning” om, at den pågældende modtager pension, medfører, at politiet og anklagemyndigheden kan videregive ovennævnte oplysninger til Udbetaling Danmark og kommunen i situationer, hvor de har oplysninger, der tyder på, at den pågældende modtager eller har modtaget pension. Det bemærkes, at en formodning hos anklagemyndigheden om, at den domfældte modtager eller har modtaget bestemte offentlige ydelser som udgangspunkt vil basere sig på de oplysninger, som er fremkommet under behandlingen af straffesagen, og at orienteringen vil skulle ske på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med lovforslagets § 4, nr. 3, foreslås der indsat en ny bestemmelse som § 62, stk. 1, nr. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det er derfor nødvendigt at foretage enkelte konsekvensændringer i § 62, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter de gældende regler i § 62, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan der som udgangspunkt kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det følger derudover af gældende regler i § 62, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler for de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Med hjemmel i denne bestemmelse har det siden 1993 været fastsat i rådighedsreglerne, at det er en betingelse, at et medlem skal have bopæl og opholde sig i Danmark for at kunne anses for at stå til rådighed og dermed for at have ret til dagpenge.

Som følge af lovforslagets formål om at stoppe for udbetaling af ydelser til visse personer, der befinder sig i udlandet, og hvor politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, foreslås det, at reglen om, at det er en betingelse for at være til rådighed, at et medlem skal have bopæl og opholde sig i Danmark, skal fremgå af loven. Reglen foreslås indsat som nyt nr. 6 i § 62, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det fremgår af gældende regler om rådighed, at et medlem kan få dagpenge under arbejdssøgning i et andet land. Det er en betingelse, at medlemmet inden afrejsen godtgør over for arbejdsløshedskassen at have en aftale med en arbejdsgiver om en ansættelsessamtale i det andet land, og at medlemmet har givet meddelelse om opholdets varighed til jobcenteret og arbejdsløshedskassen før rejsen. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet kommer tilbage til Danmark inden for 5 dage. Der er med lovændringen ikke tilsigtet en ændring af denne regel.

Det følger endvidere af forordning (EF) nr. 883/2004, artikel 64 og 65, at dagpengemodtagere kan få dagpenge i op til 3 måneder i forbindelse med ophold og jobsøgning i et andet EU/EØS land.

Med henblik på at sikre, at arbejdsløshedskassen kan træffe afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgørelser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, e eller g, § 114 j, stk. 1, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gøres bekendt med, at der er truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser mod en person, som formodes at modtage eller have modtaget feriedagpenge i den relevante periode. Styrelsen vil herefter i overensstemmelse med forslaget i § 6, nr. 5, til ændring af gældende § 62, stk. 6, der bliver stk. 7, kunne videregive oplysningerne til den relevante arbejdsløshedskasse.

Det foreslås derfor fastsat i nyt § 62, stk. 4, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om modtager dagpenge eller feriedagpenge.

Det foreslås endvidere fastsat, som bestemmelsens 2. pkt., at politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves.

Det foreslås endelig fastsat i 3. pkt. i den foreslåede bestemmelse, at anklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget feriedagpenge. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

At politiet eller anklagemyndigheden skal have ”formodning” om, at den pågældende modtager feriedagpenge, medfører, at politiet og anklagemyndigheden kan videregive ovennævnte oplysninger til styrelsen i situationer, hvor de har oplysninger, der tyder på, at den pågældende modtager eller har modtaget feriedagpenge. Det bemærkes, at en formodning hos anklagemyndigheden om, at den domfældte modtager eller har modtaget bestemte offentlige ydelser som udgangspunkt vil basere sig på de oplysninger, som er fremkommet under behandlingen af straffesagen, og at orienteringen vil skulle ske på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.4 og 3.2.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler er det en betingelse for retten til arbejdsløshedsdagpenge, at medlemmet skal have bopæl og ophold i Danmark. Et medlem, der opholder sig i udlandet, vil derfor som udgangspunkt ikke have ret til dagpenge i hele den periode, hvor medlemmet opholder sig i udlandet. Det gælder, uanset, hvor i udlandet medlemmet opholder sig.

Med henblik på at sikre, at medlemmets arbejdsløshedskasse kan træffe afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgørelser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, og § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud i udpegede konfliktområder, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt, at arbejdsløshedskassen gøres bekendt med, at der er truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser mod en person, som formodes at modtage elle have modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge i den relevante periode. Med den foreslåede nye bestemmelse i § 62, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 4, foreslås det fastsat, at politiet skal videregive ovennævnte oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. De nuværende regler i § 62, stk. 4 og 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bliver herefter stk. 5-6.

Det foreslås derfor fastsat i § 62, stk. 6, der bliver stk. 7, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal videregive underretninger efter stk. 4-6 til medlemmets arbejdsløshedskasse, i de nævnte tilfælde.

De respektive arbejdsløshedskasser vil derefter stoppe med at udbetale arbejdsløshedsdagpenge til pågældende og i givet fald også kræve tilbagebetaling for udbetalte ydelser hos det enkelte medlem. Arbejdsløshedskassen vil ikke skulle partshøre medlemmet om, at arbejdsløshedskassen er kommet i besiddelse af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Det vil således i bekendtgørelse nr. 160 af 24. februar 2014 om kravene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser blive fastsat, at arbejdsløshedskassen kan træffe afgørelsen uden forudgående partshøring i denne situation.

Arbejdsløshedskassen stopper udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse. Herudover vil arbejdsløshedskassen i overensstemmelse med gældende regler kunne træffe afgørelse om, at medlemmet skal tilbagebetale dagpenge, der er udbetalt for perioden fra medlemmets udrejse fra Danmark og til politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse.

Det foreslås, at hjemlen til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal underrette medlemmets arbejdsløshedskasse om de omhandlede forhold, indsættes i gældende § 62, stk. 6, der bliver stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der i dag indeholder hjemmel til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan videregive oplysninger fra politiet og kriminalforsorgen om medlemmer, der afsoner straf eller unddrager sig strafforfølgelse.

Der henvises til punkt 3.2.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 74 a, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en betingelse, at medlemmet ved overgangen til efterløn vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, herunder stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Men efter overgangen til efterløn er det ikke længere en betingelse, at medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Efterløn kan tages med under ophold inden for EØS-området uden tidsbegrænsning, og det er herunder muligt at bosætte sig i et andet EØS og samtidig modtage efterløn.

Det foreslås i den nye § 74 n, stk. 4, 1. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at fastslå, at udbetalingen af efterløn ikke kan udbetales, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af et medlems pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Den foreslåede bestemmelse etablerer således hjemmel for arbejdsløshedskasserne til at standse udbetalingen af efterløn allerede fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse mod den pågældende og dermed allerede, mens den pågældende formodes at befinde sig i udenlandske konfliktområder. Det bemærkes, at politiets afgørelse om pasinddragelse i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, mod personer, der befinder sig i udlandet, alene kan ske efter rettens forudgående godkendelse, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt.

Afgørelsen om at stoppe udbetalingen af efterløn skal træffes alene på baggrund af en oplysning fra politiet om, at der er truffet afgørelse om pasinddragelse mod en person i udlandet (politiet kan kun træffe denne afgørelse efter rettens forhåndsgodkendelse).

Arbejdsløshedskassen vil ikke skulle partshøre efterlønsmodtageren om, at arbejdsløshedskassen er kommet i besiddelse af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Det vil således i bekendtgørelse nr. 160 af 24. februar 2014 om kravene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser blive fastsat, at arbejdsløshedskassen kan træffe afgørelsen uden forudgående partshøring i denne situation.

Der henvises nærmere til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i forlængelse heraf i stk. 4, 2. pkt., at udbetaling af efterløn kan udbetales på ny, når medlemmet ved fremmøde hos politiet dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 74 n, stk. 5, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres administrativt, eller hvis den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af efterlønnen, der ikke har været udbetalt under ophøret, såfremt betingelserne for at modtage efterløn i øvrigt var opfyldt i perioden.

Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have opsættende virkning i forhold til arbejdsløshedskassens efterfølgende afgørelse om at stoppe udbetalingen af efterløn, hvorfor udbetalingen af ydelsen skal stoppes, selvom den pågældende har klaget over politiets afgørelse.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 74 n, stk. 6, at et medlem ikke har ret til at få udbetalt efterløn for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller i en periode, den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1. Dermed vil der også være hjemmel til at rejse krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte ydelser, som evt. ikke måtte være blevet standset, mens den pågældende befandt sig i konfliktområderne. Denne regel vil bl.a. sikre, at der efterfølgende vil kunne rejses krav mod personer, som PET ikke har videregivet oplysninger om til politiet, mens de befandt sig i de forbudsramte områder, fordi f.eks. hensynet til varetagelsen af PET’s øvrige opgaver var til hinder herfor.

Reglen vil også kunne anvendes, hvis udbetaling af efterløn til den pågældende person er ophørt som følge af en afgørelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, men det ved en efterfølgende dom for overtrædelse af eksempelvis straffelovens § 114 j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også har opholdt sig i konfliktområder i måneder, hvor udbetalingen af efterløn ikke er ophørt.

Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af efterløn for den periode, personen er dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Arbejdsløshedskassen vil modtage oplysninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. den foreslåede bestemmelse i § 74 n, stk. 7, og de almindelige regler om Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings videregivelse af oplysninger til arbejdsløshedskasserne.

Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af ydelser, der vedrører den periode – dvs. de dage – hvor den pågældende befandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser.

Det bemærkes, at ydelserne vil kunne kræves tilbagebetalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Forslaget betyder f.eks., at et medlem, der har modtaget efterløn fra den 1. januar til den 31. juli 2018, og som efterfølgende i august 2018 bliver dømt for at have overtrådt en af de nævnte bestemmelser i perioden fra den 1. marts til den 12. juni 2018, skal tilbagebetale efterlønnen, som er udbetalt til pågældende for perioden fra den 1. marts til den 12. juni 2018.

Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med henblik på at sikre, at der kan træffes afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgørelser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt, at arbejdsløshedskassen gøres bekendt med, at der er truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser mod en person, som formodes at modtage elle have modtaget efterløn i den relevante periode.

Det foreslås derfor i § 74 n, stk. 7, 1. pkt., at politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om modtager efterløn. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil herefter videregive oplysninger til arbejdsløshedskasserne i overensstemmelse med de almindelige regler herom.

Det foreslås endvidere fastsat, at politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves, jf. den foreslåede bestemmelses 2. pkt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 74 n, stk. 5, hvorefter den del af ydelserne, der ikke er udbetalt under ophøret, efterbetales, hvis afgørelsen omgøres administrativt eller ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse.

Det foreslås i 3. pkt., at anklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget efterløn. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

At politiet eller anklagemyndigheden skal have ”formodning” om, at den pågældende modtager uddannelsesstøtte, medfører, at politiet og anklagemyndigheden kan videregive ovennævnte oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i situationer, hvor de har oplysninger, der tyder på, at den pågældende modtager eller har modtaget efterløn. Det bemærkes, at en formodning hos anklagemyndigheden om, at den domfældte modtager eller har modtaget bestemte offentlige ydelser som udgangspunkt vil basere sig på de oplysninger, som er fremkommet under behandlingen af straffesagen, og at orienteringen vil skulle ske på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler er det ikke en betingelse for retten til feriedagpenge, at medlemmet skal have ophold i Danmark under ferieperioden.

I den foreslåede nye bestemmelse 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastslås det, at et medlem – uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4 – ikke har ret til feriedagpenge, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Den foreslåede bestemmelse etablerer således hjemmel til, at et medlem ikke har ret til feriedagpenge, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Retten til dagpenge eller feriedagpenge ophører fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse. Hvis udbetaling af feriedagpenge er sket forud for tidspunktet for afholdelse af ferien, vil de udbetalte penge kunne kræves tilbage med virkning fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse og for resten af den periode, der er udbetalt feriedagpenge for.

Afgørelsen om at stoppe udbetalingen af feriedagpenge skal træffes alene på baggrund af en oplysning fra politiet om, at der er truffet afgørelse om pasinddragelse mod en person i udlandet (politiet kan kun træffe denne afgørelse efter rettens forhåndsgodkendelse).

Arbejdsløshedskassen vil ikke skulle partshøre efterlønsmodtageren om, at arbejdsløshedskassen er kommet i besiddelse af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Det vil på bekendtgørelsesniveau blive fastsat, at arbejdsløshedskassen kan træffe afgørelsen uden forudgående partshøring. Det vil ske i bekendtgørelse nr. 160 af 24. februar 2014 om kravene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser.

Der henvises nærmere til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Medlemmet vil efterfølgende kunne søge om feriedagpenge, hvis den pågældende opfylder rådighedsbetingelserne, herunder betingelserne om bopæl og ophold i Danmark. Arbejdsløshedskassen vil i overensstemmelse med de almindelige regler skulle sikre sig, at medlemmet opfylder disse betingelser. På denne baggrund findes det ikke nødvendigt, at det stilles som betingelse for fornyet udbetaling af feriedagpenge, at personen dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

Med den foreslåede bestemmelse i § 75 h, stk. 7, fastlægges det, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres administrativt, eller hvis den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales de feriedagpenge, der er tilbagebetalt af medlemmet eller ikke har været udbetalt, såfremt betingelserne for at modtage feriedagpenge i øvrigt var opfyldt i perioden.

Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have opsættende virkning i forhold til arbejdsløshedskassens efterfølgende afgørelse om at stoppe udbetalingen af feriedagpenge, hvorfor udbetalingen af ydelsen skal stoppes, selvom den pågældende har klaget over politiets afgørelse.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i § 75 h, stk. 8, 1. pkt., fastlægges det, at et medlem ikke har ret til feriedagpenge i en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller i en periode, den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1. Dermed vil der også være hjemmel til at rejse krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte feriedagpenge, som evt. ikke måtte være blevet standset, mens den pågældende befandt sig i konfliktområderne. Denne regel vil bl.a. sikre, at der efterfølgende vil kunne rejses krav mod personer, som PET ikke har videregivet oplysninger om til politiet, mens de befandt sig i de forbudsramte områder, fordi f.eks. hensynet til varetagelsen af PET’s øvrige opgaver var til hinder herfor.

Efter bestemmelsens 2. pkt. skal arbejdsløshedskassen træffe afgørelse om tilbagebetaling af feriedagpenge for den periode, hvor medlemmet er dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser.

Reglen vil også kunne anvendes, hvis udbetaling af feriedagpenge til den pågældende person er ophørt som følge af en afgørelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, men det ved en efterfølgende dom for overtrædelse af eksempelvis straffelovens § 114 j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også har opholdt sig i konfliktområder i måneder, hvor udbetalingen af feriedagpenge ikke er ophørt.

Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af feriedagpenge, der vedrører den periode, hvor den pågældende befandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser. Hvis en person dømmes for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser i straffeloven og pasloven, fordi den pågældende har opholdt sig i et konfliktområde i en periode på 15 dage, som pågældende har fået udbetalt feriedagpenge for, vil feriedagpenge udbetalt for disse 15 dage kunne kræves tilbagebetalt.

Det bemærkes, at feriedagpengene vil kunne kræves tilbagebetalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i barselslovens § 49 skal en person, der har tilsidesat sin oplysningspligt i forhold til arbejdsgiver eller efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter barselsloven, tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Det fremgår af barselslovens § 3, stk. 5, at en person, der ved starten af en fraværsperiode har ret til barselsdagpenge, bevarer retten til barselsdagpenge for den resterende del af denne periode, uanset hvor personen opholder sig.

Det foreslås som § 49 a, stk. 1, at sikre hjemmel til, at barselsdagpenge, der er udbetalt til personer, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller overtrædelse af et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1 – som alle kan tænkes anvendt over for fremmedkrigere – kan kræves tilbagebetalt for den periode, den pågældende er dømt for overtrædelse af bestemmelserne.

Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af barselsdagpenge udbetalt til personen for den periode, hvor personen er dømt for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser, jf. den foreslåede bestemmelse i § 49 a, stk. 2. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse alene på baggrund af en dom for overtrædelse af de pågældende bestemmelser.

Forslaget indebærer således, at en person, der har modtaget barselsdagpenge fra den 1. januar til den 31. juli 2018, og som efterfølgende i august 2018 bliver dømt for at have overtrådt en af de nævnte bestemmelser i perioden fra den 1. marts til den 12. juni 2018, skal tilbagebetale barselsdagpenge udbetalt til pågældende for perioden fra den 1. marts til den 12. juni 2018.

Det skal bemærkes, at det alene er udbetalte barselsdagpenge til personer, der kan kræves tilbagebetalt efter den foreslåede bestemmelse, og ikke en refusion udbetalt til personens arbejdsgiver, hvis denne har udbetalt løn under barselsfraværet.

Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i barselsloven kan der udbetales barselsdagpenge til en person i udlandet, selvom personen har fået inddraget sit pas.

I den foreslåede bestemmelse i § 53 a, stk. 1, fastsættes det, at udbetalingen af barselsdagpenge ophører for en person, når politiet træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Udbetaling af barselsdagpenge ophører fra den dato, hvor personen har fået inddraget sit pas.

Den foreslåede bestemmelse etablerer hjemmel til, at Udbetaling Danmark kan stoppe udbetalingen af barselsdagpenge fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse mod den pågældende og dermed allerede mens den pågældende formodes at befinde sig i udenlandske konfliktområder.

Politiets afgørelse om pasinddragelse i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, i forhold til personer, der befinder sig i udlandet, vil alene kunne ske efter rettens forudgående godkendelse, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt. Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have opsættende virkning i forhold til den udbetalende myndigheds efterfølgende afgørelse om at stoppe udbetalingen af ydelsen, hvorfor udbetalingen af ydelsen skal stoppes, selvom personen har klaget over politiets afgørelse.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I den foreslåede bestemmelse i § 53 a, stk. 2, fastsættes det, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres administrativt, eller hvis den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales de barselsdagpenge, der ikke er blevet udbetalt, hvis de øvrige betingelser for ydelsen var opfyldt i perioden.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Hvis den pågældende efterfølgende vender tilbage til Danmark, vil vedkommende kunne søge om at få udbetalt barselsdagpenge for et nyt barselsfravær, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Udbetaling af barselsdagpenge vil bl.a. kræve, at personen ved det nye barselsfravær opfylder barselslovens beskæftigelseskrav, jf. barselslovens §§ 27 og 28. Det betyder, at der er krav om en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet af et vist omfang.

På denne baggrund findes det ikke nødvendigt, at det i barselsloven stilles som betingelse for fornyet udbetaling af barselsdagpenge, at personen dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

Derved sikres endvidere, at en arbejdsgiver, som udbetaler løn til den ansatte under barselsfraværet ikke mister retten til efterfølgende at modtage refusion fra Udbetaling Danmark, på grund af den ansattes manglende fremmøde for politiet.

Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgørelser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, og § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud i udpegede konfliktområder, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt, at Udbetaling Danmark gøres bekendt med, at der er truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser i forhold til en person, som formodes at modtage eller have modtaget barselsdagpenge i den relevante periode.

Det foreslås derfor fastsat i barselslovens § 53 b, stk. 1, 1. pkt., at politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i udlandet, som politiet får formodning om modtager barselsdagpenge.

I barselslovens § 53 b, stk. 1, 2. pkt., foreslås endvidere fastsat, at politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves.

Endelig foreslås fastsat i barselslovens § 53 b, stk. 2, at anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, overtrædelse af § 114 j, stk. 1, eller overtrædelse af et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget barselsdagpenge.

Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i sygedagpengelovens § 71 skal en person, der har tilsidesat sin oplysningspligt i forhold til arbejdsgiver eller efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter loven, tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Retten til sygedagpenge er som udgangspunkt betinget af, at personen har lovligt ophold i Danmark eller efter EU-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Der kan dog udbetales sygedagpenge under ophold i udland i forbindelse med lægeligt anbefalet rekreationsophold, behandling i udlandet efter tilladelse fra Sundhedsstyrelsen eller en sygehusmyndighed, når en person må udsætte hjemrejse af dokumenterede helbredsmæssige grunde, eller ved udsendelse af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet.

Det foreslås som § 71 a, stk. 1, at sikre hjemmel til, at sygedagpenge fra kommunen, der er udbetalt til personer, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller overtrædelse af et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1 – og som alle kan tænkes anvendt over for fremmedkrigere – kan kræves tilbagebetalt for den periode, personen er dømt for overtrædelse af bestemmelserne.

Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af sygedagpenge udbetalt til personen for den periode, hvor personen er dømt for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser, jf. den foreslåede bestemmelse i § 71 a, stk. 2. Kommunen skal lægge en dom for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser til grund for afgørelsen.

Forslaget betyder, at en person, der har modtaget sygedagpenge fra den 1. januar 2018 til den 31. juli 2018, og som efterfølgende i august 2018 bliver dømt for at have overtrådt en af de nævnte bestemmelser i perioden fra den 1. marts 2018 til den 12. juni 2018, skal tilbagebetale sygedagpenge udbetalt til pågældende for perioden fra den 1. marts 2018 til den 12. juni 2018.

Det skal bemærkes, at det alene er udbetalte sygedagpenge til personen, der kan kræves tilbagebetalt efter den foreslåede bestemmelse, og ikke en refusion udbetalt til personens arbejdsgiver, hvis denne har udbetalt løn under sygefraværet.

Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I den foreslåede bestemmelse i § 76 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge fastsættes det, at udbetalingen af sygedagpenge – både fra arbejdsgiveren og kommunen – ophører for en person, når politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Udbetaling af sygedagpenge ophører fra den dato, hvor personen har fået inddraget sit pas.

Den foreslåede bestemmelse etablerer hjemmel til, at kommunen kan stoppe udbetalingen af sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse mod den pågældende og dermed allerede mens den pågældende formodes at befinde sig i udenlandske konfliktområder.

Politiets afgørelse om pasinddragelse i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, i forhold til personer, der befinder sig i udlandet, vil alene kunne ske efter rettens forudgående godkendelse, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt. Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have opsættende virkning i forhold til kommunens efterfølgende afgørelse om at stoppe udbetalingen af sygedagpenge, hvorfor udbetalingen af sygedagpenge skal stoppes, selvom personen har klaget over politiets afgørelse.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I den foreslåede bestemmelse i § 76 a, stk. 2, i lov om sygedagpenge fastsættes det, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres administrativt, eller hvis den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales de af sygedagpengene, der ikke er udbetalt, hvis de øvrige betingelser for ydelsen var opfyldt i perioden.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Hvis personen efterfølgende vender tilbage til Danmark, vil vedkommende ved et nyt sygefravær alene kunne få udbetalt sygedagpenge fra arbejdsgiveren og kommunen, hvis betingelserne herfor igen er opfyldt.

Udbetaling af sygedagpenge vil bl.a. kræve, at personen på første nye sygefraværsdag opfylder sygedagpengelovens beskæftigelseskrav, jf. sygedagpengelovens §§ 30, 32, 34 eller 42. Det betyder, at der er krav om en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet af et vist omfang.

På denne baggrund findes det ikke nødvendigt, at det i sygedagpengeloven stilles som betingelse for fornyet udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren og kommunen, at personen dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

Derved sikres endvidere, at en arbejdsgiver, som udbetaler løn til den ansatte under det nye sygefravær, ikke mister retten til efterfølgende at modtage refusion fra kommunen, på grund af den ansattes manglende fremmøde for politiet.

Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgørelser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, og § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud i udpegede konfliktområder, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt, at kommunen gøres bekendt med, at der er truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser i forhold til en person, som formodes at modtage eller have modtaget sygedagpenge i den relevante periode.

Det foreslås derfor fastsat i § 76 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, at politiet skal underrette kommunen, hvis politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om modtager sygedagpenge.

I § 76 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om sygedagpenge foreslås endvidere fastsat, at politiet skal underrette kommunen, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves.

Endelig foreslås fastsat i § 76 b, stk. 2, at anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, overtrædelse af § 114 j, stk. 1, eller overtrædelse af et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget sygedagpenge.

Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 2, stk. 2, nr. 2, i lov om fleksydelse er det en betingelse, at personen er visiteret til fleksjob. Men efter overgangen til fleksydelse er det ikke en betingelse, at personen skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Fleksydelse kan tages med under ophold inden for EØS-området uden tidsbegrænsning, og det er herunder muligt at bosætte sig i et andet EØS-land og samtidig modtage fleksydelse.

Det foreslås fastsat som § 22, stk. 3, 1. pkt. i lov om fleksydelse, at fleksydelse ikke kan udbetales, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Den foreslåede bestemmelse etablerer således hjemmel for Udbetaling Danmark til at standse udbetalingen af fleksydelse allerede fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse mod den pågældende og dermed allerede, mens den pågældende formodes at befinde sig i udenlandske konfliktområder. Det bemærkes, at politiets afgørelse om pasinddragelse i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, mod personer, der befinder sig i udlandet, alene kan ske efter rettens forudgående godkendelse, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt.

Udbetaling Danmarks afgørelse om at stoppe udbetalingen af fleksydelse skal træffes alene på baggrund af en oplysning fra politiet om, at der er truffet afgørelse om pasinddragelse mod en person i udlandet (politiet kan kun træffe denne afgørelse efter rettens forhåndsgodkendelse). Udbetaling Danmark vil som udgangspunkt ikke skulle partshøre den pågældende om, at Udbetaling Danmark er kommet i besiddelse af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Der henvises nærmere til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Hvis den pågældende efterfølgende vender tilbage til Danmark, vil vedkommende kunne søge om igen at få udbetalt fleksydelse. Med den foreslåede bestemmelses 2. pkt. vil det i den forbindelse være en betingelse for fornyet udbetaling af fleksydelse, at den pågældende dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 4, fastlægges det, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres administrativt, eller hvis den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af ydelserne, der ikke har været udbetalt under ophøret, såfremt betingelserne for at modtage fleksydelse i øvrigt var opfyldt i perioden.

Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have opsættende virkning i forhold til Udbetaling Danmarks efterfølgende afgørelse om at stoppe udbetalingen af fleksydelse, hvorfor udbetalingen af ydelsen skal stoppes, selvom den pågældende har klaget over politiets afgørelse.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 5, fastlægges det, at en person ikke har ret til at få udbetalt fleksydelse for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller i en periode, den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af fleksydelse for den periode, hvor personen er dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Dermed vil der også være hjemmel til at rejse krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte ydelser, som evt. ikke måtte være blevet standset, mens den pågældende befandt sig i konfliktområderne. Denne regel vil bl.a. sikre, at der efterfølgende vil kunne rejses krav mod personer, som PET ikke har videregivet oplysninger om til politiet, mens de befandt sig i de forbudsramte områder, fordi f.eks. hensynet til varetagelsen af PET’s øvrige opgaver var til hinder herfor.

Reglen vil også kunne anvendes, hvis udbetaling af fleksydelse til den pågældende person er ophørt som følge af en afgørelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, men det ved en efterfølgende dom for overtrædelse af eksempelvis straffelovens § 114 j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også har opholdt sig i konfliktområder i måneder, hvor udbetalingen af fleksydelse ikke har været ophørt.

Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af fleksydelse for den periode, hvor personen er dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af ydelser, der vedrører den periode hvor den pågældende befandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser.

Forslaget betyder f.eks., at en person, der har modtaget fleksydelse fra den 1. januar 2018 til den 31. juli 2018, og som efterfølgende i august 2018 bliver dømt for at have overtrådt en af de nævnte bestemmelser i perioden fra den 1. marts til den 12. juni 2018, skal tilbagebetale fleksydelsen, som er udbetalt til den pågældende for perioden fra den 1. marts 2018 til den 12. juni 2018.

Det bemærkes, at ydelserne vil kunne kræves tilbagebetalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgørelser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået § 114 j, stk. 1, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt, at Udbetaling Danmark gøres bekendt med, at der er truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser mod en person, som formodes at modtage elle have modtaget fleksydelse i den relevante periode.

Det foreslås derfor fastsat i lovens § 22 stk. 6, 1. pkt., at politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om modtager fleksydelse.

Det foreslås endvidere fastsat, at politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves, jf. den foreslåede bestemmelses 2. pkt.

Det foreslås endelig fastsat som 3. pkt. i den foreslåede bestemmelse, at anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, § 114 d, § 114 g eller § 114 e i udlandet, § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget fleksydelse. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

At politiet eller anklagemyndigheden skal have ”formodning” om, at den pågældende modtager fleksydelse, medfører, at politiet og anklagemyndigheden kan videregive ovennævnte oplysninger til Udbetaling Danmark i situationer, hvor de har oplysninger, der tyder på, at den pågældende modtager eller har modtaget fleksydelse. Det bemærkes, at en formodning hos anklagemyndigheden om, at den domfældte modtager eller har modtaget bestemte offentlige ydelser som udgangspunkt vil basere sig på de oplysninger, som er fremkommet under behandlingen af straffesagen, og at orienteringen vil skulle ske på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Retten til at modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik (dvs. integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalidering, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb og ledighedsydelse m.v.) kan efter de gældende regler i navnlig § 5, § 13, stk. 11 og 12, § 54 a, § 69, stk. 4 og 5, § 69 k, stk. 4, § 74 e, bevares under ophold i udlandet.

I den foreslåede nye § 10 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, fastsættes det, at retten til ydelser efter loven ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 10 b, stk. 1, 2, pkt., at retten ophører på tidspunktet for politiets afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse etablerer således hjemmel for kommunen til at træffe afgørelse om, at retten til ydelser efter lov om aktiv socialpolitik ophører fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse mod den pågældende og dermed allerede, mens den pågældende formodes at befinde sig i udenlandske konfliktområder. Det bemærkes, at politiets afgørelse om pasinddragelse i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, mod personer, der befinder sig i udlandet, alene kan ske efter rettens forudgående godkendelse, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt.

Kommunens afgørelse om, at retten til ydelser efter lov om aktiv socialpolitik er ophørt, skal træffes alene på baggrund af en oplysning fra politiet om, at der er truffet afgørelse om pasinddragelse mod en person i udlandet. Kommunen vil desuden som udgangspunkt ikke skulle partshøre ydelsesmodtageren om, at kommunen er kommet i besiddelse af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Der henvises nærmere til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Retten til ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, herunder krav om tilbagebetaling, for perioden inden politiets afgørelse om pasinddragelse, men hvor personen befinder sig i udlandet, skal vurderes efter lovens almindelige bestemmelser herom, jf. § 5 og § 91, stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse i § 10 b, stk. 2, fastsættes det, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres administrativt, eller hvis den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af ydelsen, der ikke har været udbetalt under ophøret, såfremt betingelserne for at modtage ydelsen i øvrigt var opfyldt i perioden.

Dette vil ske på baggrund af oplysninger fra politiet om, at afgørelsen er omgjort eller ophævet, jf. den foreslåede pligt for politiet til at oplyse kommunen om dette i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 10 d, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, som er nærmere omtalt nedenfor.

Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have opsættende virkning i forhold til kommunens efterfølgende afgørelse om at stoppe udbetalingen af ydelser efter loven, hvorfor udbetalingen af ydelsen skal stoppes, selvom den pågældende har klaget over politiets afgørelse.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Hvis den pågældende efterfølgende vender tilbage til Danmark, er det efter den foreslåede bestemmelse i § 10 b, stk. 3, en betingelse for igen at kunne indgive ansøgning om hjælp, at den pågældende dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

Derefter finder de almindelige regler for indgivelse af ansøgning anvendelse. Det betyder, at der kan indgives ansøgning om integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, så længe personen befinder sig her i landet, og at der kan udbetales hjælp, såfremt personen i øvrigt opfylder betingelserne herfor, uanset om der fortsat består en afgørelse om pasinddragelse.

Revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb samt ledighedsydelse ydes ikke efter ansøgning, men efter kommunens visitation og i nogle tilfælde via rehabiliteringsteam. En person, der tidligere har modtaget disse ydelser, vil fortsat kunne modtage disse ydelser, men kommunen skal vurdere, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for at være visiteret til revalidering, ressourceforløb, jobafklaringsforløb eller fleksjob og eventuelt træffe afgørelse om, at personen ikke længere er berettiget til at være omfattet af de nævnte ordninger.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i § 10 c i lov om aktiv socialpolitik fastsættes det, at en person ikke har ret til ydelser efter loven i en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller i en periode, den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1. Dermed vil der også være hjemmel til at rejse krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte ydelser, som evt. ikke måtte være blevet standset, mens den pågældende befandt sig i konfliktområderne. Denne regel vil bl.a. sikre, at der efterfølgende vil kunne rejses krav mod personer, som PET ikke har videregivet oplysninger om til politiet, mens de befandt sig i de forbudsramte områder, fordi f.eks. hensynet til varetagelsen af PET’s øvrige opgaver var til hinder herfor.

Reglen vil også kunne anvendes, hvis ydelsen til den pågældende person er ophørt som følge af en afgørelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, men det ved en efterfølgende dom for overtrædelse af eksempelvis straffelovens § 114 j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også har opholdt sig i konfliktområder i måneder, hvor udbetalingen af ydelsen ikke er ophørt.

Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af ydelser, der vedrører den periode, hvor den pågældende befandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser. Kommunen vil modtage disse oplysninger fra anklagemyndigheden i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 10 d, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. herom nedenfor. Har den pågældende eksempelvis befundet sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser i 42 dage, vil der kunne træffes afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen for disse 42 dage. Om kommunens kompetence til at træffe afgørelse om tilbagebetaling henvises til den foreslåede bestemmelse i § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovforslagets § 8, nr. 4.

Det bemærkes, at ydelserne vil kunne kræves tilbagebetalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgørelser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt, at kommunen gøres bekendt med, at der er truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser mod en person, som formodes at modtage elle have modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik i den relevante periode.

Det foreslås derfor fastsat i lovens § 10 d, stk. 1, 1. pkt., at politiet skal underrette kommunen, hvis politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om modtager de relevante ydelser.

I bestemmelsens 2. pkt. foreslås det fastsat, at kommunen træffer afgørelse om ophør af hjælp straks efter politiets underretning. Dette vil sikre, at kommunen kan træffe afgørelse straks efter politiets underretning i stedet for at skulle følge de normale procedurer.

Det foreslås endvidere fastsat, at politiet skal underrette kommunen, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves, jf. den foreslåede bestemmelses 3. pkt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovens § 10 b, stk. 2, hvorefter den del af ydelsen, der ikke er udbetalt under ophøret, efterbetales, hvis afgørelsen omgøres administrativt eller ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse.

Det foreslås endelig fastsat som § 10 d, stk. 2, at anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget ydelser efter loven. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

At politiet eller anklagemyndigheden skal have ”formodning” om, at den pågældende modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, medfører, at politiet og anklagemyndigheden kan videregive ovennævnte oplysninger til kommunen i situationer, hvor de har oplysninger, der tyder på, at den pågældende modtager eller har modtaget ydelser efter af lov om aktiv socialpolitik. Det bemærkes, at en formodning hos anklagemyndigheden om, at den domfældte modtager eller har modtaget bestemte offentlige ydelser som udgangspunkt vil basere sig på de oplysninger, som er fremkommet under behandlingen af straffesagen, og at orienteringen vil skulle ske på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det vil fremover være relevant for en ny opholdskommune at vide, om en nytilflyttet borger er blevet genstand for en afgørelse efter de foreslåede §§ 10 b og 10 c i den tidligere opholdskommune. Det gælder f.eks., når en kontanthjælpsmodtagers ydelse er ophørt efter den foreslåede § 10 b, stk. 1, idet det fremgår af § 10 b, stk. 3, at det er en betingelse for igen at kunne indgive ansøgning om hjælp, at den pågældende har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet. Hvis opholdskommunen ikke kan få oplysning om dette, kan der i nogle tilfælde blive udbetalt ydelser efter lov om aktiv socialpolitik uden, at personen har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet. Oplysningen vil først skulle videregives til en ny kommune i forbindelse med, at borgeren på ny søger om kontanthjælp. Spørgsmålet om, hvorvidt oplysningerne kan videregives fra den gamle kommunen til den nye kommune er reguleret af § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som gælder for ansøgningssager.

Efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan en opholdskommune kun med samtykke fra den person, der søger om ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, forlange, at en tidligere opholdskommune skal videregive oplysninger om ophør af hjælpen og baggrunden herfor. Hvis personen ikke giver samtykke til indhentning af oplysningerne, kan opholdskommunen ikke nødvendigvis gå ud fra, at personen har været genstand for en afgørelse efter de foreslåede §§ 10 b og 10 c. Dette gælder uanset bestemmelsen om processuel skadevirkning i § 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ifølge denne bestemmelse skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger. Hvis borgeren ikke giver samtykke til, at opholdskommunen kan indhente oplysninger fra en tidligere opholdskommune, vil opholdskommunen således skulle lægge til grund, at borgeren ikke har fået en afgørelse efter de foreslåede §§ 10 b og 10 c, selv om den tidligere opholdskommune faktisk har truffet sådanne afgørelser. Det vurderes at være nødvendigt at fravige samtykkekravet i efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område for de personer, der har fået en afgørelse efter forslaget til §§ 10 a og 10 c.

Det foreslås derfor fastsat som § 10 e, at opholdskommunen kan forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser efter §§ 10 b og 10 c, når en person søger om integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Dette kan ske uden forudgående samtykke fra ansøgeren. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis en person ikke giver samtykke til, at oplysningerne kan indhentes, kan opholdskommunen uden personens samtykke anmode om, at den tidligere opholdskommune videregiver oplysninger om afgørelser efter de foreslåede §§ 10 b og 10 c, der fortsat er nødvendige og relevante i forhold til opholdskommunens sagsbehandling i forhold til den konkrete afgørelse efter de nævnte bestemmelser. Dette vil kunne være oplysninger om, at borgeren tidligere har fået en afgørelse efter de foreslåede §§ 10 b og 10 c og dermed også, at den pågældende tidligere har modtaget kontanthjælp eller anden ydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

En tidligere opholdskommune vil som følge af forslaget blive forpligtet til at videregive oplysninger til den nye opholdskommune til brug den nye opholdskommunes behandling af en ansøgningssag efter de foreslåede §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik uanset om borgeren har givet samtykke.

Formålet med forslaget er at sikre, at den nye kommune i alle relevante sager kan tage stilling til, om der skal ydes hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, herunder integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, på et korrekt grundlag.

Med lovforslagets § 8, nr. 4, foreslås der indsat en ny bestemmelse som § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik. Det er derfor nødvendigt at foretage enkelte konsekvensændringer i § 91, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Bestemmelsen i § 91, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik omhandler de situationer, hvor kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af ydelser.

Det foreslås fastsat som § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af ydelser, når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1.

Det bemærkes, at ydelserne alene vil kunne kræves tilbagebetalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom, og for den periode, hvor den pågældende befandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser.

Boligstøtten er efter gældende regler i § 5 i lov om individuel boligstøtte betinget af, at ansøgeren har fast bopæl i landet og benytter boligen til helårsbeboelse. Ved midlertidigt ophold i udlandet normalt ikke over 6 måneder er der formodning for, at der stadig vil være tale om fast bopæl, jf. vejledningen til boligstøtteloven (2002).

Som medlemmer af husstanden medregnes efter boligstøttelovens § 7, stk. 1, ansøgeren, dennes ægtefælle, (hjemmeværende børn) og andre, der har fast ophold i boligen. Det er personer, der faktisk har fast ophold i boligen, som indgår i husstanden. Ved enkelte husstandsmedlemmers kortere ophold normalt ikke over 6 måneder uden for hjemmet, eksempelvis i forbindelse med strafafsoning, rekreationsophold eller kortere fravær i uddannelsesøjemed, vil formodningen være for fast ophold, jf. vejledningen til boligstøtteloven (2002).

Efter §§ 44 og 46 i boligstøtteloven sker der omberegning af boligstøtten i løbet af året. Omberegningen kan medføre, at boligstøtte øges eller reduceres. Hovedprincipperne er, at den løbende boligstøtte som udgangspunkt skal omberegnes i løbet af året, hvis der sker indkomstændring eller ændring i antallet af børn eller af lejens størrelse, jf. §§ 44 og 46 i boligstøtteloven. Der skal efter §§ 44 og 46 altid foretages fuldstændig omberegning, herunder af indkomst og formuetillæg ved personkredsændringer.

Efter § 44 kan omberegning, der medfører en højere boligstøtte tidligst få virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgerenes meddelelse om ændringen til Udbetaling Danmark.

Det følger af § 46 at omberegning af boligstøtte, der medfører en lavere boligstøtte skal omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden.

Det foreslås i § 5 a, stk. 1, 1. pkt., at en ansøger ikke har ret til boligstøtte, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. I bestemmelsens 2. pkt. foreslås det, at en person ikke medregnes i husstanden og dermed ikke indgår i beregningen af boligstøtte i forhold til antal kvadratmeter, indkomst, særlige regler for børn i husstanden mv., hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at i de tilfælde, hvor det er personen, der har ansøgt om ydelsen (dvs. ansøgeren), som ikke længere opfylder betingelserne for kunne få boligstøtte, så vil boligstøtten som udgangspunkt bortfalde for hele husstanden. Den evt. resterende husstand vil kunne ansøge om boligstøtte på ny. Der skal ikke indgives en ny ansøgning, hvis der er en medansøger, da personen her i stedet ikke længere indgår i husstanden. Bor ansøgeren alene bortfalder retten til boligstøtte.

I de tilfælde, hvor personen ikke er ansøger, men medlem af en husstand, medregnes den pågældende ikke i husstanden. Dette gælder også, hvis personen er under 18 år. Det bemærkes, at en person under 18 år ikke kan være en ansøger, hvis personen er medlem af en husstand. Omberegning af boligstøtte sker efter de almindelige regler herfor i §§ 44 og 46.

Udbetaling Danmarks vil kunne træffe afgørelse om at stoppe udbetalingen af boligstøtte eller omberegne boligstøtten alene på baggrund af en oplysning fra politiet om, at der er en truffet afgørelse om pasinddragelse mod en person i udlandet, som er medlem af en husstand hvortil der ydes boligstøtte. Udbetaling Danmark vil som udgangspunkt ikke skulle partshøre ansøgeren om, at de er kommet i besiddelse af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Afgørelsen om at standse boligstøtten kan inden 4 uger påklages til Ankestyrelsen, jf. § 73 a i boligstøtteloven.

Der henvises nærmere til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I stk. 3 foreslås, at Udbetaling Danmark ved afgørelse om bortfald af boligstøtte skal vejlede husstandens øvrige medlemmer om muligheden for at søge boligstøtte. Dette vil kunne ske ved, at Udbetaling Danmark tager telefonisk kontakt til eller sender et brev til en af husstandens øvrige medlemmer, om at Udbetaling Danmark påtænker at træffe afgørelse om bortfald af boligstøtte eller har truffet afgørelse om bortfald af boligstøtten.

Forslaget indebærer, at husstandens øvrige medlemmer bliver opmærksomme på muligheden for at søge om boligstøtte, når ansøgeren ikke længere har ret til boligstøtte, og der ikke er en medansøger til boligstøtten for husstanden.

Det foreslås i stk. 4, at omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, administrativt eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af boligstøtten, der ikke er udbetalt under ophøret som følge af stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af boligstøtte var opfyldt i perioden.

Forslaget indebærer, at der kan ske efterbetaling eller tilbagebetaling i løbet af året, og at efterbetaling eller tilbagebetaling således ikke skal afvente efterreguleringen af boligstøtten. Forslaget forudsætter, at betingelserne i øvrigt er opfyldt for efterbetaling eller tilbagebetaling.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelses stk. 5, at ved omgørelse efter stk. 4, skal den boligstøtte, der er betalt for meget til husstanden under ophøret tilbagebetales, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Forslaget kan betyde, at husstanden på baggrund af omberegning får en højere boligstøtte, end hvis personen havde indgået i husstanden. Det kan f.eks. være, hvis personen har en indkomst, der ellers ville indgå i boligstøtteberegningen. Derfor kan en omgørelse af afgørelse om inddragelse af pas også betyde, at der skal tilbagebetales boligstøtte.

Der henvises nærmere til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 6, at er udbetaling af boligstøtte bortfaldet eller omberegnet som følge af stk. 1, er det en betingelse for fornyet ret til eller omberegning af boligstøtten, at personen dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet. Hvis boligstøtten har været bortfaldet, skal der ansøges om boligstøtte på ny, da personen ikke længere er boligstøttemodtager. Forslaget indebærer således, at det er en betingelse for, at man igen kan anses for at opfylde betingelserne for at få boligstøtte eller indgå i husstanden, at personen fremmøder ved politiet. Der skal ske en omberegning af boligstøtten, hvis personen igen flytter ind i en husstand, der modtager boligstøtte.

Med den foreslåede stk. 7 fastlægges det, at en ansøger ikke har ret til boligstøtte og en ansøger eller en person medregnes ikke i husstanden i en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller i en periode, den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1.

Dermed vil der også være hjemmel til at rejse krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalt boligstøtte, som evt. ikke måtte være blevet standset eller omberegnet, mens den pågældende befandt sig i konfliktområderne. Denne regel vil bl.a. sikre, at der efterfølgende vil kunne rejses krav mod personer, som PET ikke har videregivet oplysninger om til politiet, mens de befandt sig i de forbudsramte områder, fordi f.eks. hensynet til varetagelsen af PET’s øvrige opgaver var til hinder herfor.

Reglen vil også kunne anvendes som følge af en afgørelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, men det ved en efterfølgende dom for overtrædelse af eksempelvis straffelovens § 114 j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også har opholdt sig i konfliktområder i måneder, hvor udbetalingen af boligstøtte ikke er ophørt.

Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af boligstøtte, der vedrører de dage, hvor ansøgeren eller personen befandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser. Har den pågældende eksempelvis befundet sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser i 42 dage, vil der kunne rejses krav om tilbagebetaling af boligstøtte udbetalt vedrørende disse 42 dage. Boligstøtte vil ikke bortfalde for hele husstanden, selv om det er ansøgeren, der ikke har ret til boligstøtte i den pågældende periode.

Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af boligstøtte for den periode, hvor personen er dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Det bemærkes, at boligstøtte vil kunne kræves tilbagebetalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgørelser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt, at Udbetaling Danmark gøres bekendt med, at der er truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser mod en person, som formodes at modtage eller have modtaget boligstøtte i den relevante periode.

Det foreslås derfor fastsat i lovens § 53, stk. 1, at politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om modtager boligstøtte.

Det foreslås endvidere fastsat, at politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves. Dette skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovens § 5 a, stk. 3, hvorefter den del af boligstøtten, der ikke er udbetalt under ophøret, efterbetales eller tilbagebetales, hvis afgørelsen omgøres administrativt eller ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse.

Det foreslås endelig fastsat som stk. 2 i den foreslåede bestemmelse, at anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget boligstøtte. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

At politiet eller anklagemyndigheden skal have ”formodning” om, at den pågældende modtager boligstøtte, medfører, at politiet og anklagemyndigheden kan videregive ovennævnte oplysninger til Udbetaling Danmark i situationer, hvor de har oplysninger, der tyder på, at den pågældende modtager eller har modtaget boligstøtte.

Der henvises nærmere til punkt 3.2.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag ydes børnetilskud til børn under 18 år, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Børnetilskud ydes primært til børn af enlige forsørgere og visse pensionistforældre samt børn, der mangler en forsørger, jf. lovens §§ 2, 3 og 4. Desuden ydes der tilskud til børn fra en flerbørnsfødsel, adoptionstilskud og børnetilskud til visse uddannelsessøgende, jf. lovens §§ 10 a-d.

Børnetilskud efter lovens §§ 2-4 og 10 a tilkommer barnet eller børnene, men udbetales som udgangspunkt til moderen, jf. lovens § 8. Tilskuddet kan i visse tilfælde udbetales til en anden end moderen, f.eks. til faderen. Tilskuddet kan også udbetales til barnet, hvis det skønnes bedst for barnet.

Beskæftigelsesministeren kan efter gældende regler fastsætte regler om udbetaling af børnetilskud til andre end de personer, der er nævnt i § 8, jf. § 9 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Bemyndigelsen er udmøntet i gældende bekendtgørelse nr. 790 af 25. juni 2014 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Herudover ydes der efter loven tilskud til forældre, der adopterer et udenlandsk barn, og til forældre, der deltager i visse uddannelsesforløb, jf. lovens §§ 10 b-d.

Det er en generel betingelse for udbetaling af børnetilskud, at barnet faktisk opholder sig her i landet. Dog kan der udbetales børnetilskud ved kortvarige ophold i udlandet, eller hvis barnet opholder sig midlertidigt i udlandet som led i barnets uddannelsesforløb med henblik på at forbedre barnets muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i landet.

Visse former for børnetilskud samt adoptionstilskud og børnetilskud til visse uddannelsessøgende udbetales efter ansøgning, mens enkelte former for børnetilskud udbetales automatisk, når myndighederne får kendskab til barnets situation. Det gælder f.eks. børnetilskud til børn af visse pensionistforældre og børn, der mangler en forsørger.

I den foreslåede nye § 10 h, stk. 1, fastslås det, at udbetalingen af tilskud efter lovens §§ 2-4 og 10 a, som tilkommer barnet, ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at det barn, som tilskuddet tilkommer, i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Da ordinært, ekstra og særligt børnetilskud efter lovens §§ 2-4 og flerbørnstilskud efter § 10 a primært er målrettet til børn af enlige forsørgere og tilkommer barnet, foreslås det, at det kun er hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af barnets pas, at udbetalingen af børnetilskud ophører. Da det ikke er foreneligt med formålet med reglerne om børnetilskud at stoppe udbetalingen af børnetilskud til barnet, hvis barnets forældre får inddraget passet efter reglerne i stk. 1, fortsætter udbetalingen til barnet, hvis den forælder, som får udbetalt børnetilskuddet på vegne af barnet, får inddraget passet. I så fald skal tilskuddet, som tilkommer barnet, udbetales til en anden end den, som får inddraget passet efter stk. 1. Tilskuddet kan udbetales til andre, herunder til barnet selv, efter reglerne i lovens §§ 8 og 9.

Da tilskuddet som udgangspunkt udbetales til moderen eller en anden forælder efter lovens § 8, vil der derfor med hjemmel i den eksisterende bemyndigelse i lovens § 9 blive fastsat regler i bekendtgørelse om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag om, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at børnetilskud og flerbørnstilskud udbetales til en anden person end fastsat i lovens § 8, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at den person, som tilskuddet udbetales til, i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Adoptionstilskud efter lovens § 10 b og børnetilskud til visse uddannelsessøgende efter lovens §§ 10 c og d tilkommer derimod forældrene. Det foreslås derfor i stk. 2, at udbetalingen af tilskud efter disse bestemmelser, som tilkommer en forælder, ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at forælderen, som tilskuddet tilkommer, i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Udbetalingen af disse tilskud ophører derfor, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af en eller begge forældres pas.

De foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2 etablerer hjemmel for Udbetaling Danmark til at stoppe udbetalingen af børnetilskud allerede fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse mod det barn eller den forælder, som her ret til ydelsen, og dermed allerede mens barnet eller forælderen formodes at befinde sig i udenlandske konfliktområder.

Det bemærkes, at politiets afgørelse om pasinddragelse i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, mod personer, der befinder sig i udlandet, alene vil skulle ske efter rettens forudgående godkendelse, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt.

Udbetaling Danmarks afgørelse om at stoppe udbetalingen af børnetilskud eller at udbetale tilskuddet til en anden person vil kunne træffes alene på baggrund af en oplysning fra politiet om, at der er en truffet afgørelse om pasinddragelse mod en person i udlandet (efter rettens forhåndsgodkendelse). Udbetaling Danmark vil som udgangspunkt ikke skulle partshøre ydelsesmodtageren eller forældremyndighedsindehaveren om, at Udbetaling Danmark er kommet i besiddelse af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Udbetaling Danmarks afgørelse om at standse udbetalingen af børnetilskud eller om at udbetale tilskuddet til en anden end den, som tilskuddet tilkommer, kan inden 4 uger påklages til Ankestyrelsen, jf. 22, stk. 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Da børnetilskuddet som hovedregel udbetales kvartalsvist, foreslås det i § 10 h, stk. 3, at udbetaling af børnetilskuddet ophører fra og med det kvartal, der følger efter kvartalet, hvor politiet traf afgørelse om at inddrage passet. Udbetalingen af tilskud, som udbetales månedsvist, ophører fra og med den måned, der følger efter måneden, hvor barn eller forælder, som efter gældende regler har ret til ydelsen, har fået inddraget sit pas. Det gælder f.eks. ret til supplerende børnetilskud i visse praktik- og skoleperioder, som udbetales månedsvis bagud. Adoptionstilskud udbetales som et engangsbeløb, når det af den adoptionsundersøgende myndighed kan attesteres, at barnet er ankommet her til landet. Udbetalingen af adoptionstilskuddet bortfalder derfor i den periode, hvor en eller begge forældre har fået inddraget passet.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i § 10 h, stk. 4, fastlægges det, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres administrativt, eller hvis den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af børnetilskuddet, der ikke er udbetalt, jf. de foreslåede bestemmelser i § 10 h, stk. 1 eller 2, såfremt tilskuddet ikke er udbetalt med frigørende virkning til en anden, jf. §§ 8 og 9 (der er nærmere omtalt ovenfor), og de øvrige betingelser for udbetaling af tilskuddet var opfyldt i perioden. Den foreslåede ordning sikrer på den ene side, at der ikke sker efterbetaling, hvis den, som ydelsen tilkommer, allerede har fået glæde af et tilskud, som er udbetalt til en anden og på den anden side, at der sker efterbetaling, hvis ydelsen er helt stoppet og ikke er blevet udbetalt til andre.

Efterbetalingen vil ske på baggrund af oplysninger fra politiet om, at afgørelsen er omgjort eller ophævet, jf. den i forslaget til § 10 j foreslåede pligt for politiet til at oplyse Udbetaling Danmark om dette.

Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have opsættende virkning i forhold til Udbetaling Danmarks efterfølgende afgørelse om at stoppe udbetalingen af børnetilskud, hvorfor udbetalingen af børnetilskud vil skulle stoppes, selvom tilskudsmodtageren har klaget over politiets afgørelse.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Hvis udbetalingen af børnetilskuddet er ophørt efter stk. 1 eller 2, og barnet og/eller forælderen efterfølgende vender tilbage til Danmark, kan der søges om børnetilskud på ny. Med den foreslåede bestemmelse i § 10 h, stk. 5, vil det i den forbindelse være en betingelse for fornyet udbetaling af børnetilskud, at den, som tilskuddet tilkommer, dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i § 10 i, stk. 1, fastlægges det, at der skal ske tilbagebetaling af børnetilskud efter §§ 2-4 og 10 a, som er udbetalt i perioder (dvs. de kvartaler eller måneder), hvor barnet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller i en periode (dvs. i de kvartaler eller måneder), i hvilke den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse i § 10 i, stk. 2, fastlægges det, at der skal ske tilbagebetaling af tilskud efter §§ 10 b-d, som er udbetalt i perioder (dvs. de kvartaler eller måneder), hvor forælderen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller i en periode, den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1.

Perioden, hvori retten til tilskuddet bortfalder efter stk. 1 og 2, følger de perioder, hvor tilskuddet udbetales, dvs. fra og med det kvartal, der følger efter det kvartal, hvor politiet traf afgørelse. Hvis tilskuddet udbetales månedsvis, ophører udbetalingen ved udgangen af den måned, hvor politiet traf afgørelse.

Det foreslås fastsat i bestemmelsens stk. 3, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af tilskud for den periode, barnet eller forælderen er dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser.

Der vil med bestemmelsen i § 10 i være hjemmel til at rejse krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte ydelser, som evt. ikke måtte være blevet standset, mens den pågældende befandt sig i konfliktområderne. Denne regel vil bl.a. sikre, at der efterfølgende vil kunne rejses krav mod personer, som PET ikke har videregivet oplysninger om til politiet, mens de befandt sig i de forbudsramte områder, fordi f.eks. hensynet til varetagelsen af PET’s øvrige opgaver var til hinder herfor.

Bestemmelsen vil også kunne anvendes, hvis udbetalingen af børnetilskuddet er ophørt i en vis periode som følge af en afgørelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, men det ved en efterfølgende dom for overtrædelse af eksempelvis straffelovens § 114 j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også har opholdt sig i konfliktområder i kvartaler eller måneder, hvor udbetalingen af børnetilskud ikke er ophørt.

Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af tilskud, der vedrører den periode, hvor den pågældende befandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser. Har den pågældende eksempelvis befundet sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser i 42 dage, vil der kunne rejses krav om tilbagebetaling af børnetilskud udbetalt vedrørende disse 42 dage.

Det bemærkes, at ydelserne vil kunne kræves tilbagebetalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgørelser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, og § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud i udpegede konfliktområder, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt, at Udbetaling Danmark gøres bekendt med, at der er truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser mod en person, som formodes at modtage eller have modtaget tilskud i den relevante periode.

Det foreslås derfor fastsat som ny § 10 j, at politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som politiet får formodning om modtager tilskud efter lovens §§ 2-4 eller 10 a-d.

Det foreslås endvidere fastsat, at politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves, jf. den foreslåede bestemmelses 2. pkt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 10 h, stk. 4, hvorefter den del af tilskuddet, der ikke er udbetalt som følge af en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, efterbetales, hvis afgørelsen omgøres af Rigspolitichefen eller ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, såfremt de øvrige betingelser for ret til tilskuddet er opfyldt i perioden.

Det foreslås endelig fastsat i stk. 2, i den foreslåede bestemmelse, at anklagemyndigheden underretter Udbetaling Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, og § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud i udpegede konfliktområder, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget tilskud efter §§ 2-4 eller 10 a-d. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

At politiet eller anklagemyndigheden skal have ”formodning” om, at den pågældende modtager tilskud efter lovens §§ 2-4 eller 10 a-d, medfører, at politiet og anklagemyndigheden kan videregive ovennævnte oplysninger til Udbetaling Danmark i situationer, hvor de har oplysninger, der tyder på, at den pågældende modtager tilskud.

Der henvises til punkt 3.2.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger

Efter de gældende regler i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag kan et bidrag til et barns underhold, der er fastsat efter lov om børns forsørgelse, når det ikke betales på forfaldsdatoen, udbetales forskudsvist af Udbetaling Danmark for tiden indtil barnet fylder 18 år til den person, der er berettiget til at kræve bidraget fastsat efter § 18, stk. 2, i lov om børns forsørgelse.

Forskudsvis udbetaling af bidraget udbetales efter ansøgning, og det er en betingelse for ret til at få bidraget udbetalt forskudsvis, at forældrene ikke lever sammen.

Udbetaling Danmark indtræder herefter i retten til at indkræve bidraget hos bidragsbetaleren.

I den foreslåede nye § 12 a, stk. 1. fastslås det, at forskudsvis udbetaling af børnebidrag til den person, der er berettiget til at kræve bidraget fastsat, ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pågældendes pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at personen deltager i aktiviteter i udlandet, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Den foreslåede bestemmelse etablerer således hjemmel for Udbetaling Danmark til at stoppe den forskudsvise udbetaling af børnebidrag allerede fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse mod bidragsmodtageren, og dermed allerede mens bidragsmodtageren formodes at befinde sig i udenlandske konfliktområder.

Det bemærkes, at politiets afgørelse om pasinddragelse i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, mod personer, der befinder sig i udlandet, alene vil kunne ske efter rettens forudgående godkendelse, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt.

Udbetaling Danmarks afgørelse om at stoppe udbetalingen af børnebidrag vil kunne træffes alene på baggrund af en oplysning fra politiet om, at der er en truffet afgørelse om pasinddragelse mod en person i udlandet (der har truffet afgørelse efter rettens forhåndsgodkendelse). Udbetaling Danmark vil som udgangspunkt ikke skulle partshøre bidragsmodtageren om, at Udbetaling Danmark er kommet i besiddelse af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Udbetaling Danmarks afgørelse om at standse udbetalingen af børnebidrag kan inden 4 uger påklages til Ankestyrelsen, jf. § 22, stk. 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det foreslås i § 12 a, stk. 2, at den forskudsvise udbetaling af børnebidrag ophører med virkning fra den bidragsperiode, som følger efter den periode, hvor politiet traf afgørelse om inddragelse bidragsmodtagerens pas. Der henvises til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i § 12 a, stk. 3, fastlægges det, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres af Rigspolitichefen, eller hvis den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af børnebidraget, der ikke er udbetalt, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1.

Efterbetalingen vil ske på baggrund af oplysninger fra politiet om, at afgørelsen er omgjort eller ophævet, jf. den i forslaget til § 12 c foreslåede pligt for politiet til at oplyse Udbetaling Danmark om dette. Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have opsættende virkning i forhold til Udbetaling Danmarks efterfølgende afgørelse om at stoppe udbetalingen af børnebidrag, hvorfor udbetalingen af børnebidrag vil skulle stoppes, selvom bidragsmodtageren har klaget over politiets afgørelse.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Hvis bidragsmodtageren efterfølgende vender tilbage til Danmark, kan der søges om forskudsvis udbetaling af børnebidrag på ny. Med den foreslåede bestemmelse i § 12 a, stk. 4, vil det i den forbindelse være en betingelse for fornyet udbetaling af børnebidraget, at bidragsmodtageren dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet. Behandlingen af ansøgningen om igen at få udbetalt børnebidrag forskudsvist vil i øvrigt skulle ske i overensstemmelse med de eksisterende regler.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der foreslås ikke fastsat en bestemmelse om, at forskudsvis udbetaling af børnebidrag også ophører for den bidragsperiode, i hvilken den pågældende er dømt for at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, da en sådan bestemmelse alene vil kunne finde anvendelse på bidrag, der allerede er udbetalt.

Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse om stop for forskudsvis udbetaling af børnebidrag på grundlag af politiets afgørelser i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, er det nødvendigt, at Udbetaling Danmark gøres bekendt med, at der er truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser mod en person, som formodes at modtage forskudsvis udbetaling af børnebidrag i den relevante periode.

Det foreslås derfor fastsat som ny § 12 b, 1. pkt., at politiet underretter Udbetaling Danmark, hvis politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som politiet får formodning om modtager forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det foreslås endvidere fastsat, at politiet underretter Udbetaling Danmark, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves, jf. den foreslåede bestemmelses 2. pkt.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 12 a, stk. 3, hvorefter den del af børnebidraget, der ikke er udbetalt som følge af en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, efterbetales, hvis afgørelsen omgøres af Rigspolitichefen eller ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, såfremt de øvrige betingelser for ret til forskudsvis udbetaling af børnebidrag er opfyldt i perioden.

Der henvises til punkt 3.2.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med lovforslagets § 11, nr. 3, foreslås der indsat et nyt nummer 6 i SU-lovens § 2, stk. 1. Det er derfor nødvendigt at foretage enkelte konsekvensændringer i SU-lovens § 2, stk. 1, nr. 4 og 5.

I medfør af SU-lovens § 2, stk. 1, kan uddannelsessøgende efter ansøgning få SU, når de er indskrevet på, og gennemgår en SU-berettigende uddannelse, er studieaktive, ikke modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, opfylder de betingelser i SU-lovens § 2 a-c, herunder aldersbetingelsen, og krav om dansk statsborgerskab eller særlig tilknytning mv. til Danmark, og ikke har unddraget strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, jf. SU-lovens § 2 d.

Det foreslås at tilføje i SU-lovens § 2, stk. 1, som en støttebetingelse, at den uddannelsessøgende ikke har mistet retten til uddannelsesstøtte efter de under § 13, nr. 4, foreslåede nye §§ 2 e og 2 f.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 11, nr. 4, samt punkt 3.2.3.2 og 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

SU gives til uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i SU-lovens § 2, jf. § 2 a-d, hvorefter den uddannelsessøgende bl.a. skal være indskrevet på en SU-berettigende uddannelse og være studieaktiv efter regler fastsat i SU-bekendtgørelsens kapitel 2.

I den foreslåede nye § 2 e, stk. 1, 1. pkt. fastslås det, at retten til SU ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af den uddannelsessøgendes pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Den foreslåede bestemmelse etablerer således hjemmel for Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte til at standse udbetalingen af SU til uddannelsessøgende allerede fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse mod den pågældende og dermed allerede mens den pågældende formodes at befinde sig i udenlandske konfliktområder. Det bemærkes, at politiets afgørelse om pasinddragelse i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, mod personer, der befinder sig i udlandet, alene kan ske efter rettens forudgående godkendelse, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøttes afgørelse om at standse udbetalingen af SU skal træffes alene på baggrund af en oplysning fra politiet om, at der er truffet afgørelse om pasinddragelse mod en person i udlandet. Politiet kan kun træffe denne afgørelse efter rettens forhåndsgodkendelse. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte vil desuden som udgangspunkt ikke skulle partshøre den uddannelsessøgende om, at styrelsen er kommet i besiddelse af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Det følger af SU-lovens § 38 b, stk. 3, at udbetalingen af SU ophører fra udgangen af den måned, hvor ændringen sker, hvis den uddannelsessøgende ikke længere opfylder støttebetingelserne i SU-lovens § 2, stk. 1. Er ændringen dateret den 1. i en måned, ophører udbetalingen dog fra og med denne måned, uanset om den uddannelsessøgende den 1. i måneden opfylder betingelserne i § 2, stk. 1. Træffer politiet således f.eks. afgørelse om pasinddragelse i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, den 6. november mod en person, der befinder sig i udlandet, har den denne ret til SU i november, men ikke i december, med mindre forholdende ændrer sig.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøttes afgørelse om at standse udbetalingen af SU kan inden 4 uger påklages til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, der træffer den endelige administrative afgørelse om tildeling og tilbagebetaling af SU, jf. SU-lovens § 46, stk. 1.

Det foreslås i forlængelse heraf i bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., at udbetaling af SU ophører fra den måned, der følger efter måneden, hvor den uddannelsessøgende har fået inddraget sit pas. Hermed fastslås det, at retten til ydelsen alene ophører under den pågældendes ophold i udlandet.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i § 2 e, stk. 2, fastlægges det, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres administrativt, eller hvis den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af uddannelsesstøtten, der ikke er udbetalt, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1.

Efterbetalingen vil ske på baggrund af oplysninger fra politiet om, at afgørelsen er omgjort eller ophævet, jf. den i lovforslagets § 11, nr. 9, foreslåede pligt for politiet til at oplyse styrelsen om dette. Den uddannelsessøgende skal endvidere selv tilkendegive over for styrelsen, at denne ønsker efterbetaling af SU.

Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have opsættende virkning i forhold til styrelsens efterfølgende afgørelse om at standse udbetalingen af SU, hvorfor udbetalingen af SU skal standses, selvom den uddannelsessøgende har klaget over politiets afgørelse.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Hvis den pågældende efterfølgende vender tilbage til Danmark, vil vedkommende kunne søge om SU på ny. Med den foreslåede bestemmelse i § 2 e, stk. 3, vil det, i den forbindelse være en betingelse for fornyet udbetaling af SU, at den uddannelsessøgende dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

Behandlingen af ansøgningen om igen at få udbetalt SU vil i øvrigt skulle ske i overensstemmelse med de eksisterende regler i SU-lovens § 38 a, og regler fastsat i medfør heraf. Heraf fremgår det bl.a., at den uddannelsessøgende alene kan få SU efter ansøgning, at ansøgning skal foregå via styrelsens elektroniske selvbetjeningssystem, og at SU tidligst udbetales fra den måned, hvor ansøgning herom er modtaget i det elektroniske selvbetjeningssystem.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i § 2 f, fastlægges det endvidere, at en uddannelsessøgende ikke har ret til SU i de måneder, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller i de måneder, den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1. Styrelsen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte for den periode, den uddannelsessøgende er dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser.

Der vil med bestemmelsen være hjemmel til at rejse krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte ydelser, som evt. ikke måtte være blevet standset, mens den pågældende befandt sig i konfliktområderne. Denne regel vil bl.a. sikre, at der efterfølgende vil kunne rejses krav mod personer, som PET ikke har videregivet oplysninger om til politiet, mens de befandt sig i de forbudsramte områder, fordi f.eks. hensynet til varetagelsen af PET’s øvrige opgaver var til hinder herfor.

Bestemmelsen vil også kunne anvendes, hvis den pågældende person har fået tilbageholdt SU i en vis periode som følge af en afgørelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, men det ved en efterfølgende dom for overtrædelse af eksempelvis straffelovens § 114 j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også har opholdt sig i konfliktområder i måneder, hvor udbetalingen af SU ikke er ophørt.

Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af ydelser, der vedrører de måneder, hvor den pågældende befandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser. Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af ydelser, der vedrører de måneder, hvor den pågældende befandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser. Tilbagebetalingskravet rejses i overensstemmelse med de almindelige principper på SU-området, jf. i den forbindelse bl.a. SU-lovens § 38 b, stk. 3, og SU-bekendtgørelsens § 52, for de måneder, hvor den pågældende ikke opfyldte støttebetingelserne i SU-lovens § 2, stk. 1, herunder den foreslående nye § 2 f, ved månedens begyndelse. Det vil f.eks. sige at en person, der befandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser i perioden fra den 6. marts til den 17. maj, vil kunne blive mødt af et tilbagebetalingskrav for månederne april og maj.

Det bemærkes, at ydelserne vil kunne kræves tilbagebetalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med lovforslagets § 11, nr. 7, foreslås der indsat en ny bestemmelse som § 24, stk. 3, nr. 9, i SU-loven. Det er derfor nødvendigt at foretage enkelte konsekvensændringer i § 24, stk. 3, nr. 7 og 8, i SU-loven.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 7.

Fribeløbet, der er fastsat med SU-lovens § 24, sætter grænsen for, hvor meget den uddannelsessøgende må tjene i løbet af et kalenderår, hvor den pågældende modtager SU i mindst en måned. I måneder med SU gælder det laveste fribeløb. I måneder, hvor den uddannelsessøgende har fravalgt SU eller er indskrevet ved en SU-berettigende uddannelse, men har orlov fra uddannelsen, er studieinaktiv eller er i lønnet praktik, gælder det mellemste fribeløb. Endelig gælder højeste fribeløb efter SU-lovens § 24, stk. 3, bl.a. i måneder, hvor den uddannelsessøgende er uden for uddannelse, ikke opfylder aldersbetingelsen, ikke er dansk statsborger eller ligestillet hermed, får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, eller ikke har ret til SU efter SU-lovens § 2 d, stk. 1 og 2, om bevidst unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.

Med lovforslagets § 11, nr. 4, foreslås det, at det fremover er en betingelse for retten til SU, at den uddannelsessøgende ikke af politiet har fået frataget sit pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, jf. § 2 e, stk. 1, eller er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, overtrædelse af § 114 j, stk. 1, eller overtrædelse af et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 2 f.

Med lovforslagets § 11, nr. 7, foreslås det, at det højeste fribeløb, der i 2016 er på 36.790 kr. pr. måned (2017-niveau), gælder for uddannelsessøgende, der ikke har ret til SU som følge af den i lovforslagets § 11, nr. 4, foreslåede nye § 2 e, stk. 1, og § 2 f. Dette svarer til de regler, der gælder for uddannelsessøgende, der ikke har ret til SU efter SU-lovens § 2 d, stk. 1 og 2, om bevidst unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.

SU tildeles i løbet af støtteåret med foreløbige beløb og med endelige beløb efter støtteårets udgang, jf. SU-lovens § 28.

SU-lovens § 29 giver hjemmel til at ændre støtten, standse støtten og kræve for meget modtaget støtte tilbage før den endelige tildeling, hvis det viser sig, at den uddannelsessøgende ikke opfylder de grundlæggende støttebetingelser, herunder de betingelser, der er beskrevet i SU-lovens kapitel 1, eller har fået SU med for høj sats.

Den endelige tildeling sker efter SU-lovens § 30 på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsforhold mv. Med den endelige tildeling afgøres det således, hvor stort et beløb, den uddannelsessøgende har haft ret til i SU i løbet af det forgangne støtteår. Ligeledes kan SU, der er i det forgangne støtteår er udbetalt i ikke støtteberettigende måneder eller med for høj sats, kræves tilbage efter SU-lovens § 30 om foreløbig og endelig tildeling.

SU-lovens § 29, stk. 3, foreslås ændret som en konsekvens af, at lovforslagets § 11, nr. 3 og 4, hvor det foreslås, at det fremover er en grundlæggende betingelse for retten til SU, at den uddannelsessøgende ikke af politiet har fået frataget sit pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, jf. § 2 e, stk. 1, eller er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, overtrædelse af § 114 j, stk. 1, eller overtrædelse af et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 2 f. Med den foreslåede ændring vil det fremgå af SU-lovens § 29, stk. 3, at foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder betingelsen i de foreslående nye bestemmelser i §§ 2 e-f, kan kræves tilbagebetalt før endelig tildeling finder sted.

Med henblik på at sikre, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte kan træffe afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgørelser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, og § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud i udpegede konfliktområder, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt, at styrelsen gøres bekendt med, at der er truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser mod en person, som formodes at modtage elle have modtaget SU i den relevante periode.

Det foreslås derfor fastsat i SU-lovens § 39 som nyt stk. 7, 1. pkt., at politiet skal underrette Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, hvis politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om modtager SU.

Det foreslås endvidere fastsat, at politiet skal underrette styrelsen, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves, jf. den foreslåede bestemmelses 2. pkt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i SU-lovens § 2 e, stk. 2, jf. lovforslagets § 11, nr. 4, hvorefter den del af uddannelsesstøtten, der ikke er udbetalt som følge af en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, efterbetales, hvis afgørelsen omgøres administrativt eller ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, såfremt de øvrige støttebetingelser var opfyldt i perioden.

Det foreslås endelig fastsat i 3. pkt. i den foreslåede bestemmelse, at anklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, og § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud i udpegede konfliktområder, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget SU. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

At politiet eller anklagemyndigheden skal have ”formodning” om, at den pågældende modtager SU, medfører, at politiet og anklagemyndigheden kan videregive ovennævnte oplysninger til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte i situationer, hvor de har oplysninger, der tyder på, at den pågældende modtager eller har modtaget SU. Det bemærkes, at en formodning hos anklagemyndigheden om, at den domfældte modtager eller har modtaget bestemte offentlige ydelser som udgangspunkt vil basere sig på de oplysninger, som er fremkommet under behandlingen af straffesagen, og at orienteringen vil skulle ske på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For at få SVU skal den uddannelsessøgende opfylde en række betingelser, jf. SVU-lovens § 2, stk. 1, nr. 1-8. Eksempelvis skal den uddannelsessøgende som udgangspunkt være fyldt 25 år. Endvidere skal den uddannelsessøgende være beskæftiget uden offentligt tilskud som lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle, gennemgå en uddannelse, der giver ret til SVU, være studieaktiv (det vil sige have deltaget i uddannelsen og de dertil knyttede aktiviteter) og være tilmeldt folkeregistret i Danmark eller være dansk statsborger, tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig eller i henhold til international overenskomst have ret til SVU på lige fod med danske statsborgere.

I den foreslåede nye § 14 b, stk. 1, 1. pkt. i SVU-loven, fastslås det, at retten til SVU bortfalder for den resterende del af uddannelsesforløbet, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af den uddannelsessøgendes pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at den uddannelsessøgende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Det bemærkes, at SVU også bortfalder for den resterende del af uddannelsesforløbet i strafunddragelsestilfælde, jf. herved bestemmelsen i SVU-lovens § 14 a, stk. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse etablerer således hjemmel for Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte til at standse udbetalingen af SVU til uddannelsessøgende allerede fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse mod den pågældende og dermed allerede, mens den pågældende formodes at befinde sig i udenlandske konfliktområder. Det bemærkes, at politiets afgørelse om pasinddragelse i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, mod personer, der befinder sig i udlandet, alene kan ske efter rettens forudgående godkendelse, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøttes afgørelse om at stoppe udbetalingen af SVU skal træffes alene på baggrund af en oplysning fra politiet om, at der er truffet afgørelse om pasinddragelse mod en person i udlandet (politiet kan kun træffe denne afgørelse efter rettens forhåndsgodkendelse). Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte vil desuden som udgangspunkt ikke skulle partshøre den uddannelsessøgende om, at styrelsen er kommet i besiddelse af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Der henvises nærmere til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøttes afgørelse om at standse udbetalingen af SVU kan inden 4 uger påklages til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, der træffer den endelige administrative afgørelse om tildeling og tilbagebetaling af SVU, jf. SVU-lovens § 22, stk. 3.

Det foreslås i forlængelse heraf at fastslå i bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., at udbetaling af SVU ophører med udgangen af den kalenderuge, hvor den uddannelsessøgende har fået inddraget sit pas.

Med den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 2, fastlægges det, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres administrativt, eller hvis den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, kan ansøgeren søge om at blive stillet som om, der ikke var sket bortfald af SVU, jf. stk. 1, såfremt betingelserne for tildeling i øvrigt var opfyldt i perioden.

Dette vil ske på baggrund af oplysninger fra politiet om, at afgørelsen er omgjort eller ophævet, jf. den i lovforslagets § 12, nr. 2, foreslåede pligt for politiet til at oplyse styrelsen om dette. Den uddannelsessøgende skal endvidere selv tilkendegive over for styrelsen, at denne ønsker at blive stillet som om, der ikke var sket bortfald af SVU.

Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have opsættende virkning i forhold til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøttes efterfølgende afgørelse om at stoppe udbetalingen af SVU, hvorfor udbetalingen af ydelsen skal stoppes, selvom den uddannelsessøgende har klaget over politiets afgørelse.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Hvis den pågældende efterfølgende vender tilbage til Danmark, vil vedkommende kunne søge om igen at få udbetalt SVU. Med den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 3, vil det i den forbindelse være en betingelse for fornyet udbetaling af SVU, at den uddannelsessøgende dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

Herudover vil de almindelige regler om ansøgning om SVU efter de almindelige regler herom i SVU-bekendtgørelsen finde anvendelse.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i SVU-lovens § 14 c fastlægges det, at retten til SVU endvidere ophører i de uger, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller i de uger, den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1. Styrelsen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af SVU for den periode, den uddannelsessøgende er dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Omfatter dommen en periode, der begynder midt i en ugen rejses der krav om tilbagebetaling af SVU, der er udbetalt fra og med den næstfølgende uge.

Dermed vil der også være hjemmel til at rejse krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte ydelser, som evt. ikke måtte være blevet standset, mens den pågældende befandt sig i konfliktområderne. Denne regel vil bl.a. sikre, at der efterfølgende vil kunne rejses krav mod personer, som PET ikke har videregivet oplysninger om til politiet, mens de befandt sig i de forbudsramte områder, fordi f.eks. hensynet til varetagelsen af PET’s øvrige opgaver var til hinder herfor.

Reglen vil også kunne anvendes, hvis SVU til den pågældende person er ophørt som følge af en afgørelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, men det ved en efterfølgende dom for overtrædelse af eksempelvis straffelovens § 114 j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også har opholdt sig i konfliktområder i måneder, hvor udbetalingen af SVU ikke er bortfaldet.

Det bemærkes, at ydelserne vil kunne kræves tilbagebetalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med henblik på at sikre, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte kan træffe afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgørelser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt, at styrelsen gøres bekendt med, at der er truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser mod en person, som formodes at modtage elle have modtaget SVU i den relevante periode.

Det foreslås derfor fastsat i SVU-lovens § 20 a som nyt stk. 2, 1. pkt., at politiet skal underrette Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, hvis politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om modtager SVU.

Det foreslås endvidere fastsat, at politiet skal underrette styrelsen, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves, jf. den foreslåede bestemmelses 2. pkt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i SVU-lovens § 14 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 12, nr. 1, hvorefter den uddannelsessøgende kan søge om at blive stillet som om, der ikke er sket bortfald af SVU, hvis afgørelsen omgøres administrativt eller ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse.

Det foreslås endelig fastsat i 3. pkt. i den foreslåede bestemmelse, at anklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget SVU, jf. den foreslåede bestemmelse i SVU-lovens § 14 c. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

At politiet eller anklagemyndigheden skal have ”formodning” om, at den pågældende modtager uddannelsesstøtte, medfører, at politiet og anklagemyndigheden kan videregive ovennævnte oplysninger til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte i situationer, hvor de har oplysninger, der tyder på, at den pågældende modtager eller har modtaget SVU. Det bemærkes, at en formodning hos anklagemyndigheden om, at den domfældte modtager eller har modtaget bestemte offentlige ydelser som udgangspunkt vil basere sig på de oplysninger, som er fremkommet under behandlingen af straffesagen, og at orienteringen vil skulle ske på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.