Lov nr. 449 af 31. maj 2000

§ 1. Lovens formål er at sikre, at landets naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning give forbrugerne adgang til billig naturgas.

Stk. 2. Loven skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål særligt fremme en bæredygtig energianvendelse, herunder ved energibesparelser, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markeder for handel med naturgas.

§ 2. Loven finder anvendelse på transmission, distribution, forsyning og oplagring af naturgas.

Stk. 2. Loven gælder på land, søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at mindre anlæg og mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.

§ 3. Miljø- og energiministeren kan inden for lovens område fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten.

§ 4. Miljø- og energiministeren holder et af Folketinget nedsat udvalg orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende landets naturgasforsyning.

§ 5. Kommuner kan direkte eller indirekte deltage i et eller flere kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, som udelukkende udøver distributionsvirksomhed eller forsyningsvirksomhed efter § 25, stk. 1, nr. 1, og stk. 2.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan dog tillade, at en eller flere kommuner selv varetager den i stk. 1 nævnte virksomhed, eller at en eller flere kommuner direkte eller indirekte deltager i varetagelsen af den i stk. 1 nævnte virksomhed i en anden organisationsform end i et kommunalt fællesskab. Ministeren kan endvidere tillade, at de i stk. 1 nævnte fællesskaber direkte eller indirekte udøver anden virksomhed end distributionsvirksomhed og forsyningsvirksomhed efter § 25, stk. 1, nr. 1, og stk. 2.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan godkende et samarbejde mellem to eller flere kommunale fællesskaber, som udøver naturgasforsyningsvirksomhed efter stk. 1, om en fælles og samtidig afvikling af den gæld, som ved lovens ikrafttræden påhvilede fællesskaberne, herunder at de kommunale fællesskaber bidrager til hinandens gældsafvikling.

§ 6. I denne lov forstås ved følgende:

Direkte ledning: En naturgasrørledning, der supplerer det sammenkoblede system.

Distribution: Transport af naturgas via lokale eller regionale ledningsnet med henblik på levering til kunder.

Distributionsnet: Lokalt eller regionalt naturgasforsyningsnet.

Distributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distributionsfunktionen.

Forbruger: Kunde, som køber naturgas til eget forbrug.

Forsyning: Levering eller salg af naturgas, herunder af flydende naturgas (LNG), til kunder.

Forsyningspligtigt selskab: Forsyningsselskab med pligt til at forsyne forbrugere og potentielle forbrugere i områder, der i henhold til varmeforsyningsloven er udlagt til naturgasforsyning, og andre, som er eller bliver tilsluttet naturgasforsyningsnettet.

Forsyningsselskab: Selskab med bevilling i henhold til § 25, som forsyner kunder med naturgas.

Kunde: Enhver fysisk eller juridisk person, som køber naturgas med henblik på videresalg eller eget forbrug.

Lager: Et anlæg, der anvendes til oplagring af naturgas, og som ejes eller drives af et naturgasselskab, med undtagelse af den del, der benyttes til produktionsformål.

Lagerselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager oplagringsfunktionen.

Leverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyningsfunktionen.

LNG-facilitet: En terminal, som anvendes til flydendegørelse af naturgas eller losning, oplagring og forgasning af LNG (flydende naturgas).

Naturgasforsyningsnet: Fællesbetegnelse for transmissions- og distributionsnet.

Naturgasselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner: produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af naturgas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er forbruger.

Opstrømsrørledningsnet: Enhver rørledning eller ethvert net af rørledninger, der drives eller er anlagt som en del af et olie- eller gasproduktionsanlæg eller anvendes til at lede naturgas fra et eller flere af sådanne anlæg til et behandlingsanlæg, en behandlingsterminal eller en endelig kystlandingsterminal.

Sammenkoblet system: Flere systemer, der er indbyrdes forbundne.

Supplerende tjenester: Alle de tjenester, der er nødvendige for at drive transmissionsnet eller distributionsnet eller LNG-terminaler, herunder lagring, belastningsudjævning og blanding.

System: Alle transmissionsnet eller distributionsnet eller LNG-faciliteter, som ejes eller drives af et naturgasselskab, herunder dettes og tilknyttede selskabers faciliteter, som yder supplerende tjenester, og som er nødvendige for at give adgang til transmission eller distribution.

Systembruger: Enhver fysisk eller juridisk person, der forsyner eller forsynes fra et system.

Transmission: Transport af naturgas gennem andre former for højtryksrørledningsnet end opstrømsrørledningsnet med henblik på levering til kunder.

Transmissionsnet: Andre former for naturgashøjtryksrørledningsnet end opstrømsrørledningsnet.

Transmissionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transmissionsfunktionen.

§ 7. Enhver i områder udlagt til naturgasforsyning i henhold til lov om varmeforsyning og andre, som er eller bliver tilsluttet naturgasforsyningsnettet, har ret til mod betaling at blive forsynet med naturgas. Denne forsyningsret indebærer ret til levering af naturgas gennem et leveringstilbud fra et forsyningspligtigt selskab, jf. § 26, og ret til valg af leverandør, i det omfang det følger af reglerne fastsat i medfør af § 8.

Stk. 2. Retten til levering af naturgas gennem et leveringstilbud fra et forsyningspligtigt selskab, jf. stk. 1, omfatter ikke forbrugere, som har ret til valg af leverandør, og som gør brug af denne ret.

Stk. 3. Forbrugere, som har ret til valg af leverandør, og som gør brug af denne ret, kan genindtræde i leveringen fra det forsyningspligtige selskab inden for rimelige frister og på rimelige vilkår.

Stk. 4. Bevillingspligtige selskaber, jf. kapitel 3 og 4, skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.

§ 8. Miljø- og energiministeren fastsætter efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg regler om, hvilke naturgasforbrugere som har ret til valg af leverandør. Reglerne skal føre til en markedsåbning på

1)    30 pct. af det samlede årlige gasforbrug i Danmark fra lovens ikrafttræden.

38 pct. af det samlede årlige gasforbrug i Danmark fra den 1. august 2003.

43 pct. af det samlede årlige gasforbrug i Danmark fra den 1. august 2008.

Stk. 2. Selskaber med bevilling til forsyning på faste vilkår, jf. § 25, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, har ikke ret til valg af leverandør, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Selskaber med bevilling til forsyning på faste vilkår, jf. § 25, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, har ret til valg af leverandør i forbindelse med køb af naturgas, der videresælges til naturgasforbrugere i deres bevillingsområde, som har ret til valg af leverandør, jf. reglerne fastsat i medfør af stk. 1.

§ 9. Følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede system:

1)    Transmissionsselskabernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmelserne i § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, samt pålagte opgaver vedrørende naturgassikkerhed.

2)    Distributionsselskabernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmelserne i § 11, stk. 3, og § 14, stk. 1, nr. 2 og 3, samt pålagte opgaver vedrørende naturgassikkerhed.

3)    Forsyningsselskabernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmelserne i § 26, stk. 2, nr. 2, og § 27, stk. 1.

Stk. 2. Transmissions-, distributions-, lager- og forsyningsselskabers øvrige omkostninger påhviler de systembrugere, der modtager selskabets ydelser, og opkræves gennem det enkelte selskabs tariffer.

Stk. 3. Hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling for naturgas ske efter målt forbrug i et direkte kundeforhold mellem forbruger og forsyningsselskab, uanset om forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer.

§ 10. Transmissions-, distributions- og lagervirksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til selskaber, som opfylder kravene i § 28.

Stk. 2. Bevilling meddeles af miljø- og energiministeren for et nærmere afgrænset område. Bevilling gives for mindst 20 år.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved behandling af ansøgning om bevilling.

§ 11. Transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas med tilhørende ydelser i egne net, herunder

1)    vedligeholde, om- og udbygge naturgasforsyningsnettet i forsyningsområdet i fornødent omfang,

2)    opretholde den fysiske balance i nettet,

3)    stille fornøden transportkapacitet til rådighed,

4)    sikre måling af levering og aftag af naturgas i nettet og

5)    forsyne brugerne af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af naturgas, der transporteres gennem nettet.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om afgrænsning af opgaverne.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan beslutte, at transmissions- og distributionsselskaber i samarbejde skal iværksætte forskning og udvikling med henblik på effektiv energianvendelse, miljøforbedringer og sikkerhed ved naturgasanvendelse. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om udarbejdelse af planer for aktiviteterne og om godkendelse af disse.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan beslutte, at opgaver, som bevillingshaveren er pålagt efter stk. 1, nr. 2, med mindst et års varsel overføres til en systemoperatør.

§ 12. Et transmissionsselskab skal

1)    i fornødent omfang tilslutte distributionsnet samt forbrugere,

2)    sikre kvaliteten af den naturgas, der leveres fra transmissionsnettet,

3)    varetage forsyningssikkerheden, samarbejde med andre transmissionsselskaber i Danmark og i andre lande med henblik på en effektiv udveksling af naturgas,

5)    udarbejde planer for det fremtidige behov for transmissionskapacitet,

6)    sikre, at der er tilstrækkelige mængder naturgas i det samlede naturgasforsyningssystem, således at den fysiske balance i nettet kan opretholdes, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, og

7)    overholde bestemmelserne i Rådets direktiv om transit af naturgas gennem de overordnede net.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om afgrænsning af opgaverne. Miljø- og energiministeren kan endvidere give pålæg om ændringer i forsyningssikkerheden.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan beslutte, at opgaver, som bevillingshaveren er pålagt efter stk. 1, nr. 2, 3, 4, 5 og 6, med mindst et års varsel overføres til en systemoperatør.

§ 13. Etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående transmissionsnet kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra miljø- og energiministeren. Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for udbygningen. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af nettet, herunder sikkerhedsstillelse for sløjfning og bortskaffelse af anlæg.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved behandling af ansøgning om tilladelse.

§ 14. Et distributionsselskab skal

i fornødent omfang tilslutte forbrugere til distributionsnettet,

2)    markedsføre naturgas i områder udlagt til naturgasforsyning i henhold til lov om varmeforsyning med henblik på at reducere miljøbelastningen ved forbrugernes energiforbrug og

3)    tilbyde forbrugere, som ikke har ret til valg af leverandør, jf. kapitel 2, rådgivning om energibesparelser.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om indholdet af distributionsselskabets forpligtelser, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om indholdet af distributionsselskabets forpligtelser i henhold til stk. 1, nr. 1, om, at distributionsselskabet skal kortlægge naturgasforbruget og planlægge og sikre gennemførelsen af energibesparelser i forsyningsområdet, samt om samarbejde mellem flere distributionsselskaber og forsyningsselskaber om udførelsen af forpligtelserne vedrørende markedsføring, jf. stk. 1, nr. 2, og § 26, stk. 2, nr. 2, og rådgivning om energibesparelser, jf. stk. 1, nr. 3, og § 27, stk. 1.

§ 15. Et lagerselskab skal

1)    måle leverancer af naturgas til og fra lageret,

2)    forsyne brugerne af lageret med de nødvendige oplysninger om måling af naturgas, der tilføres og udtrækkes fra lageret, og

3)    stille nødvendig lagerkapacitet til rådighed for transmissionsselskabers varetagelse af forsyningssikkerheden, jf. § 12, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder om afgrænsningen af opgaverne og den nødvendige lagerkapacitet, der skal stilles til rådighed til nødforsyningsformål.

§ 16. Etablering af LNG-faciliteter kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra miljø- og energiministeren. Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for LNG-faciliteten. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af LNG-faciliteten, herunder sikkerhedsstillelse for bortskaffelse.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved behandling af ansøgning om tilladelse.

§ 17. Direkte ledninger kan kun anlægges efter tilladelse fra miljø- og energiministeren.

Stk. 2. Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren forinden har fået afslag på en anmodning om adgang til systemet, jf. § 18, og spørgsmålet ikke har kunnet løses ved forelæggelse for Energitilsynet.

Stk. 3. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår som nævnt i § 13, stk. 1, sidste pkt.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved behandling af ansøgning om tilladelse.

§ 18. Naturgasselskaber og kunder med ret til valg af leverandør har ret til mod betaling at benytte transmissions- og distributionsnet til transport af naturgas, at benytte lagre, når det er teknisk nødvendigt for at give effektiv adgang til transmissions- eller distributionsnet, og at benytte LNG-faciliteter (systemet), jf. dog stk. 2, 3 og 6, §§ 19 og 20.

Stk. 2. Retten til at benytte systemet, jf. stk. 1, er betinget af, at reglerne for gastransport fastsat i medfør af § 23, stk. 1, om benyttelse af systemet overholdes.

Stk. 3. Transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber kan nægte adgang til systemet i henhold til stk. 1,

hvis de ikke råder over den fornødne kapacitet,

hvis adgang til systemet ville hindre dem i at opfylde de forpligtelser, som de er pålagt i § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, eller

på grund af alvorlige økonomiske og finansielle problemer med kontrakter, der indeholder en mindsteaftageforpligtelse (take-or-pay-vilkår), jf. § 22.

Stk. 4. Afslag på en anmodning om adgang til systemet, jf. stk. 3, skal begrundes.

Stk. 5. Energitilsynet behandler klager over afslag på anmodninger om adgang til systemet, jf. stk. 3. Energitilsynet træffer afgørelse hurtigst muligt eller om muligt senest 12 uger efter, at klagen er blevet indbragt.

Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at adgang til systemet med henblik på levering til en kunde her i landet med ret til valg af leverandør kan nægtes, hvis en tilsvarende kunde i leverandørens hjemland ikke har ret til valg af leverandør.

§ 19 . Nat Naturgasselskaber og kunder med ret til valg af leverandør kan benytte transmissionsnet, lagre og LNG-faciliteter, jf. § 18, stk. 1, med henblik på at indgå forsyningsaftaler med hinanden.

Stk. 2. Anmodning om benyttelse af transmissionsnet, lagre og LNG-faciliteter efter § 18 rettes til det transmissions-, lager- eller LNG-selskab, hvis net, lager eller LNG-facilitet ønskes benyttet.

Stk. 3 . Priser og betingelser for benyttelse af transmissionsnet, lagre og LNG-faciliteter efter § 18 fastsættes ved forhandling mellem transmissions-, lager- eller LNG-selskabet og ansøgeren om brug af transmissionsnet, lagre eller LNG-faciliteter. Transmissions-, lager- og LNG-selskaber skal offentliggøre de kommercielle hovedvilkår for benyttelse af transmissionsnet, lagre og LNG-faciliteter efter § 18 senest en måned efter lovens ikrafttrædelse og herefter en gang om året.

Stk . 4 . Transmissions-, lager- og LNG-selskaber skal hurtigst muligt indlede forhandlinger med ansøgere om benyttelse af transmissionsnet, lagre eller LNG-faciliteter efter § 18.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om bilæggelse af tvister i forbindelse med forhandlinger om adgang til transmissionsnet, lagre og LNG-faciliteter efter § 18.

§ 20 . Anm Anmodning om transport i distributionsnet efter § 18 rettes til det distributionsselskab gennem hvis net, naturgassen ønskes transporteret.

Stk. 2. Priser og betingelser for transport i distributionsnet efter § 18 fastsættes af distributionsselskabet, jf. kapitel 7. Distributionsselskabet skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug af distributionsnettet til transport efter § 18.

Stk. 3. Distributionsselskabet skal give ansøgere om transport i distributionsnettet efter § 18 adgang til transport hurtigst muligt.

Stk . 4. Distributionsselskabet skal hurtigst muligt indlede forhandlinger med andre distributionsselskaber om priser og betingelser for transport af naturgas gennem selskabets net til andre distributionsnet.

§ 21. Miljø- og energiministeren fastsætter efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg   regler for adgang til opstrømsrørledningsnet, herunder faciliteter, som yder tekniske tjenester i forbindelse med sådan adgang, bortset fra de dele af sådanne net og faciliteter, der benyttes til lokale produktionsaktiviteter ved et felt, hvor gassen produceres.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om bilæggelse af tvister vedrørende adgang til opstrømsrørledningsnet.

§ 22. Hvis et naturgasselskab får eller forventer at få alvorlige økonomiske og finansielle problemer på grund af sine mindsteaftageforpligtelser (take-or-pay-forpligtelser) i henhold til en eller flere kontrakter om køb af naturgas, kan det ansøge om en midlertidig undtagelse fra reglerne om adgang til systemet i § 18. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 23. Transmissionsselskaber fastsætter i samarbejde med distributions-, lager- og LNG-selskaber regler for benyttelse af systemet (regler for gastransport).

Stk. 2. De i medfør af stk. 1 fastsatte regler skal være objektive og ikkediskriminerende samt tilgængelige for brugere og potentielle brugere af systemet.

Stk. 3. Reglerne skal anmeldes til miljø- og energiministeren.

Stk. 4 . Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer for udarbejdelsen af reglerne og reglernes indhold samt give pålæg om ændring af reglerne.

Stk. 5. Klager over reglerne fastsat i medfør af stk. 1 kan indbringes for miljø- og energiministeren.

§ 24. Forsyning af kunder, som ikke har ret til valg af leverandør, jf. kapitel 2, kræver bevilling. Bevilling kan gives til selskaber, som opfylder kravene i § 28.

Stk. 2. Bevilling meddeles af miljø- og energiministeren for et nærmere afgrænset område. Bevilling gives for mindst fem år.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved behandling af ansøgninger om bevilling.

§ 25. Der kan gives

1)    bevilling til forsyning på faste vilkår og

2)    bevilling til forsyning på individuelle vilkår.

Stk. 2. Et selskab, som ved lovens ikrafttræden lovligt udøvede forsyningsvirksomhed, kan opnå bevilling til forsyning på faste vilkår efter stk. 1, nr. 1, som også omfatter forsyning af forbrugere med et aftag på over 300.000 m ³ pr. år efter ensartede landsdækkende retningslinjer, jf. stk. 4.

Stk. 3. Aftaler om salg af naturgas mellem selskaber, som har bevilling i henhold til stk. 1, nr. 2, og selskaber, som har bevilling i henhold til stk. 1, nr. 1, eller stk. 2, skal indeholde bindende videresalgspriser og forbrugerpriser, herunder andre betingelser. I tilfælde af manglende enighed træffer miljø- og energiministeren afgørelse herom.

Stk. 4. De i stk. 2 nævnte ensartede landsdækkende retningslinjer for salg af naturgas til forbrugere med et aftag på over 300.000 m ³ pr. år aftales mellem selskaber, som har bevilling i henhold til stk. 2, og selskaber, som har bevilling i henhold til stk. 1, nr. 2. Retningslinjerne godkendes af miljø- og energiministeren. I tilfælde af manglende enighed fastsætter miljø- og energiministeren retningslinjerne. I tilfælde af uenighed om salget mellem selskaberne kan Energitilsynet inden for rammerne af disse retningslinjer træffe afgørelse herom.

§ 26. Selskaber med bevilling til forsyning på faste vilkår, jf. § 25, stk. 1, nr. 1,   og stk. 2, har forsyningspligt over for forbrugerne i områder udlagt til naturgasforsyning i henhold til lov om varmeforsyning og andre, som er eller bliver tilsluttet naturgasforsyningsnettet (forsyningspligtige selskaber).

Stk. 2. Et forsyningspligtigt selskab skal

1)                                                                                                                                             tilbyde tilstrækkelige leverancer af naturgas som nævnt i § 7 og

2)    markedsføre naturgas i områder udlagt til naturgasforsyning i henhold til lov om varmeforsyning med henblik på at reducere miljøbelastningen ved forbrugernes energiforbrug.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om indholdet af bevillingshaverens forpligtelser, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om indholdet af bevillingshaverens forpligtelser i henhold til stk. 1 samt om samarbejde mellem flere bevillingshavere om udførelsen af forpligtelserne vedrørende markedsføring, jf. i øvrigt § 14, stk. 3.

§ 27. Selskaber med bevilling til forsyning i henhold til § 25, stk. 1, nr. 1 og 2, samt stk. 2, skal tilbyde forbrugerne rådgivning om energibesparelser.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om indholdet af bevillingshaverens forpligtelser, jf. stk. 1.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at bevillingshaveren skal planlægge og sikre gennemførelsen af energibesparelser i forsyningsområdet, samt om samarbejde mellem flere bevillingshavere om udførelsen af forpligtelserne vedrørende rådgivning om energibesparelser, jf. i øvrigt § 14, stk. 3.

§ 28. Bevillinger i medfør af loven kan kun meddeles til ansøgere, der skønnes at have den fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund.

Stk. 2. I bevillinger kan der ud over de vilkår, der er nævnt i denne lov, fastsættes andre objektive og ikkediskriminerende vilkår, herunder vilkår, som er nødvendige af hensyn til overholdelsen af EU-retten på området.

§ 29. Miljø- og energiministeren kan stille vilkår om, at ministeren i tilfælde af inddragelse af bevillinger efter § 33 kan udpege naturgasselskaber til at varetage de bevillingspligtige aktiviteter, indtil en ny bevilling meddeles.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan stille vilkår om, at ministeren i tilfælde af, at en bevillingshaver ikke ønsker at bevare sin bevilling, men samtidig ønsker at fastholde ejerskabet af anlæggene, kan udpege naturgasselskaber til at varetage de bevillingspligtige aktiviteter.

Stk. 3.   Naturgasselskaber, der udpeges efter stk. 1 og 2, kan indregne eventuelle driftstab, som følger af varetagelse af de pågældende bevillingspligtige aktiviteter, i priserne, jf. § 37, stk. 1.

§ 30. Miljø- og energiministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne.

Stk. 2. Bevillingshaverne skal efter regler fastsat af miljø- og energiministeren betale de udgifter, som er forbundet med tilsynet.

Stk. 3. Bevillingshaverne skal efter regler fastsat af miljø- og energiministeren betale de udgifter, som er forbundet med ministerens behandling og vurdering af bevillinghaverens planlægnings-, forsknings- og udviklingsopgaver, herunder de i § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1, nr. 5, nævnte aktiviteter.

Stk. 4. Bevillingshavere til distributions-, transmissions- og lagervirksomhed skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan i særlige tilfælde give dispensation fra bestemmelsen i stk. 4.

§ 31. Efter fem år og med et forudgående varsel på et år kan der fastsættes nye vilkår i en bevilling.

§ 32. Bevillinger efter denne lov er undtaget fra retsforfølgning og kan hverken direkte eller indirekte overdrages til andre, medmindre miljø- og energiministeren tillader overdragelsen og godkender vilkårene herfor.

§ 33. En bevilling eller tilladelse kan inddrages, hvis

1)    bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven gentagne gange overtrædes,

2)    der i en ansøgning om bevilling eller tilladelse i tilknytning til ansøgningen er givet urigtige eller vildledende oplysninger eller

3)    indehaveren af bevillingen eller tilladelsen anmelder betalingsstandsning, indgiver konkursbegæring eller erklæres konkurs.

Stk. 2. Hvis en overtrædelse som nævnt i stk. 1 kan afhjælpes, kan miljø- og energiministeren meddele indehaveren, at denne inden for en fastsat frist skal overholde sine forpligtelser efter bevillingen eller tilladelsen.

Stk. 3. Beslutning efter stk. 1, nr. 1 og 2, træffes af retten og efter stk. 1, nr. 3, af miljø- og energiministeren.

§ 34. Inden et distributionsnet, som ejes af en bevillingshaver, eller ejerandele i selskaber, der ejer sådanne net, kan afstås til andre, skal staten forud tilbydes at købe distributionsnettet eller ejerandelen. Forkøbsretten udøves på statens vegne af miljø- og energiministeren.

Stk. 2. Forkøbsretten bortfalder, hvis ministeren ikke inden tre måneder, fra tilbuddet er kommet frem, tilkendegiver at ville udnytte denne. Prisen fastsættes på almindelige markedsvilkår. Ved uenighed fastsættes prisen og betalingsvilkårene af Energitilsynet.

Stk. 3. En aftale, som indgås i strid med stk. 1, er ugyldig.

§ 35. En kommune skal i forbindelse med salg af et naturgasselskab eller andele eller aktier m.v. i et naturgasselskab opgøre størrelsen af kommunens indskudskapital i naturgasselskabet og nettoprovenuet ved salget.

Stk. 2. Med salg, jf. stk. 1, sidestilles enhver form for hel eller delvis, direkte eller indirekte overdragelse eller lignende af

1)    et naturgasselskab,

2)    direkte eller indirekte rådighed eller anden rettighed over et naturgasselskab eller

3)    kapitalandele, som i naturgasselskabet besiddes direkte eller indirekte.

Stk. 3. Opgørelsen indsendes til Energitilsynet efter regler fastsat af tilsynet.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder også, hvis sælgeren eller overdrageren er en virksomhed eller et selskab m.v., som kommunen direkte eller indirekte har en kapitalandel i, eller hvis kommunen opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. af en virksomhed eller et selskab, der ejer kapitalandele i et naturgasselskab. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder endvidere, hvis kommunen på anden måde opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. som nævnt i 1. pkt.

Stk. 5. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende denne, fastsætter tilsynet størrelsen af kommunens direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i naturgasselskabet og nettoprovenuet ved salget, jf. stk. 1, 2 og 4.

Stk. 6. Energitilsynet giver senest den 1. juni hvert år Indenrigsministeriet meddelelse om størrelsen af det beløb, som en kommune, jf. stk. 5, direkte eller indirekte har opnået i nettoprovenu ved salg.

Stk. 7. Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter bestemmelsen i § 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner med det i stk. 6 nævnte beløb inklusive forrentning som nævnt i stk. 8.

Stk. 8. Indenrigsministeriet beregner en forrentning, som beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen får rådighed over provenuet fra salget eller overdragelsen, og indtil det år, hvor reduktionen i statstilskuddet til kommunen sker. Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet den årlige tilskudsreduktion som nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar for det år eller de år, for hvilket forrentningen skal beregnes.

Stk. 9. Ved naturgasselskab i denne bestemmelse forstås ethvert selskab, der udøver aktiviteter, som er omfattet af § 2.

§ 36. Prisen for naturgas opgjort efter brændværdi kan over for forbrugere uden adgang til valg af leverandør, jf. kapitel 2, ikke overstige forbrugerprisen inklusive statsafgifter på en tilsvarende mængde fyringsgasolie. Miljø- og energiministeren fastsætter den nærmere beregningsmetode herfor efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg.

Stk. 2. Prisen for naturgas til forbrugere uden adgang til valg af leverandør, jf. kapitel 2, som ikke har et reelt brændselsalternativ, skal stå i et rimeligt forhold til prisen for naturgas til tilsvarende forbrugere, som har et reelt brændselsalternativ.

§ 37. Priserne for ydelser fra distributionsselskaber og forsyningspligtige selskaber fastsættes under hensyntagen til selskabernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital.

Stk. 2. Priserne skal være i overensstemmelse med de i stk. 3 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i stk. 1 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af selskabet.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte generelle indtægtsrammer for de i stk. 1 nævnte selskaber for et nærmere angivet antal år og regler herom. Inden for de nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årlige indtægtsrammer for selskaberne.

Stk. 4. Energitilsynet kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt for, at selskabet kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i bevillingen, i loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven.

Stk. 5. Enhver form for indtægt i selskabet skal medgå til dækning af udgifter ved de bevillingspligtige aktiviteter. Dette gælder dog ikke overskud i form af ekstraordinære effektiviseringsgevinster i forhold til indtægtsrammerne. Sådanne overskud kan anvendes til henlæggelser til fremtidige investeringer, nedsættelse af priser eller ekstraordinær forrentning af indskudskapitalen.

Stk. 6. Distributionsselskabernes og de forsyningspligtige selskabers prisfastsættelse af deres ydelser skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte brugere af nettet og forbrugere giver anledning til.

Stk. 7. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler for

beregning af driftsmæssige afskrivninger,

opgørelsen af selskabernes kapital, herunder eventuel indskudskapital,

de satser, der kan anvendes ved indregning af forrentning efter stk. 1, og

4)    anvendelsen af overskud efter stk. 5.

Stk. 8. Kommuner må ikke yde tilskud til kommunal distributionsvirksomhed eller forsyningsvirksomhed efter § 25, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, jf. § 5.

§ 38. Priser og betingelser for ydelser fra transmissions-, lager- og LNG-selskaber skal fastsættes således, at der ikke diskrimineres mellem systembrugerne.

Stk. 2. Energitilsynet fører tilsyn med prisernes og betingelsernes rimelighed, jf. stk. 1.

§ 39. Priser og betingelser for ydelser fra selskaber med bevilling til forsyning på individuelle vilkår, jf. § 25, stk. 1, nr. 2, og selskaber, som forsyner kunder med ret til valg af leverandør, fastsættes ved forhandling mellem det pågældende selskab og køberen af ydelsen.

Stk. 2. Energitilsynet fører tilsyn med prisernes og betingelsernes rimelighed, jf. stk. 1.

§ 40. Transmissions-, distributions-, lager-, LNG- og forsyningspligtige selskaber, jf. §§ 10 og 26, skal til Energitilsynet anmelde:

Priser, tariffer og betingelser for ydelser, der omfattes af bevillingerne, samt for ydelser fra LNG-selskaber og grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler efter Energitilsynets nærmere bestemmelse.

Anmodninger og aftaler om transit, herunder forhandlede priser og betingelser.

3)    Dokumentation for regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteter.

4)    Opgørelser af indskudskapital.

5)    Regnskaber, budgetter og andre oplysninger efter tilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelsen af og tilsynet med de i § 37 nævnte indtægtsrammer.

Stk. 2. Energitilsynet kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1.

§ 41. Hvis Energitilsynet finder, at priser og betingelser må anses for at være i strid med bestemmelserne i denne lov, kan tilsynet give påbud om ændring af priser og betingelser.

Stk. 2. Finder Energitilsynet, at priser, betingelser eller aftaler må anses for at give en miljømæssig eller samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig anvendelse af energi, kan tilsynet, efter at forhandlinger med de berørte parter har fundet sted, give påbud om ændring heraf.

§ 42. Energitilsynet kan til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven få adgang til et selskabs lokaler og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data.

Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1.

§ 43. Energitilsynet gør miljø- og energiministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have betydning for løsningen af opgaverne med blandt andet udstedelse, ændring og kontrol med bevillinger.

§ 44. Udgifterne til varetagelsen af Energitilsynets opgaver efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven betales af de selskaber, som Energitilsynet fører tilsyn med. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at der skal betales gebyr for indbringelse af en klage for Energitilsynet.

§ 45. Miljø- og energiministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelsen af tilsyn indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af deres opgaver, hos bevillingspligtige selskaber, ikkebevillingspligtige naturgasleverandører, LNG-selskaber og berørte systembrugere, herunder forbrugere.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan til sikring af prisgennemsigtighed og forsyningssikkerhed, til brug for fastsættelse af regler om markedsadgang, jf. § 8, og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, pålægge bevillingspligtige selskaber, ikkebevillingspligtige naturgasleverandører og LNG-selskaber at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger vedrørende selskabernes driftsmæssige forhold og om de i selskabet købte og solgte ydelser.

Stk. 3. Bevillingspligtige selskaber, ikkebevillingspligtige naturgasleverandører og LNG-selskaber skal efter anmodning meddele transmissions-, distributions- og lagerselskaber tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at transport og oplagring af naturgas kan foregå på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system.

§ 46. Bevillingspligtige selskaber og LNG-selskaber skal behandle forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som   de modtager under udøvelsen af deres virksomhed, fortroligt. Oplysningerne skal dog anmeldes eller meddeles til miljø- og energiministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet, i det omfang det følger af §§ 40 og 45.

Stk. 2. Transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber må ikke i forbindelse med det pågældende selskabs eller tilknyttede selskabers køb og salg af naturgas misbruge forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som de har fået fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet.

Stk. 3. Transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber skal over for Energitilsynet dokumentere, at der i selskaberne er udarbejdet administrative procedurer med henblik på, at misbrug som anført i stk. 2 ikke finder sted.

§ 47. Naturgasselskaber skal udarbejde årsregnskaber og lade disse revidere i henhold til årsregnskabsloven. Årsregnskaberne skal være offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Naturgasselskaber skal i deres interne regnskabsføring føre separate regnskaber for deres transmissions-, distributions- og lageraktiviteter, og, hvor det er relevant, føre separate konsoliderede regnskaber for   ikkenaturgasrelaterede aktiviteter. Selskaberne skal føre interne separate regnskaber for forsyning på faste vilkår, jf. § 25, stk. 1, nr. 1, og stk. 2.

Stk. 3. Naturgasselskaber skal føre og revidere regnskaber for aktiviteter nævnt i stk. 2, som de ville skulle gøre, såfremt de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om selskabernes regnskabsføring efter stk. 2 og 3.

§ 48. Undlader nogen rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet i medfør af § 41, kan Energitilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2. Der er udpantningsret for de i stk. 1 nævnte bøder.

§ 49. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1)    driver distributions-, transmissions-, lager- og forsyningsvirksomhed efter §§ 10 og 24 uden bevilling,

2)    etablerer transmissionsnet, LNG-faciliteter eller direkte ledninger efter §§ 13, 16 og 17 uden tilladelse,

3)    tilsidesætter vilkår for en bevilling eller tilladelse efter de i nr. 1 og 2 nævnte bestemmelser,

4)    undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold,

5)    overtræder § 46, stk. 1 eller 2, eller

6)    meddeler miljø- og energiministeren, Energitilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger.

§ 50. I regler, som udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af reglerne eller vilkår eller påbud udstedt i henhold til reglerne.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 51. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af miljø- og energiministeren eller af Energitilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 2. Miljø- og energiministerens og Energitilsynets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 3. Klage skal være indgivet skriftligt inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt.

§ 52. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af miljø- og energiministeren eller af Energitilsynet, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet,

2)    at afgørelser truffet af en institution under Miljø- og Energiministeriet eller af Energitilsynet i henhold til en bemyndigelse efter § 54 ikke skal kunne indbringes for miljø- og energiministeren, og

3)    betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

§ 53. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om Energiklagenævnets sammensætning ved nævnets behandling af afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 2. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

§ 54. Miljø- og energiministeren kan bemyndige Energitilsynet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

§ 55. Til etablering af de nødvendige na~tur~gas~trans~mis~sions~an~læg for transmissionsselskabers virksomhed kan miljø- og energiministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 2. Ekspropriation i henhold til stk. 1 finder sted efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 56. Bevilingshavere skal erstatte skader, der forvoldes ved den i henhold til bevilling udøvede virksomhed, selv om skaden er hændelig.

Stk. 2. Har skadelidende ved forsæt eller grov uagtsomhed medvirket til skaden, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde.

§ 58. Bekendtgørelse nr. 654 af 2. september 1998 om beregning af den maksimale naturgaspris forbliver i kraft, indtil den ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af § 36, stk. 1.

§ 59. Et selskab, som ved lovens ikrafttræden lovligt udøvede virksomhed, og som efter denne lov er bevillingspligtigt, har ret til at få bevilling til sin virksomhed, når

1)    selskabet erklærer at ville opfylde de forpligtelser, som det pålægges efter bestemmelserne i loven og i bevillingen, og

2)    selskabet opfylder de i denne lov stillede krav for at kunne meddeles bevilling.

§ 60. Godkendelser til etablering og ændringer af transmissionsnet, som er givet efter bestemmelserne i den hidtil gældende lov om naturgasforsyning, opretholdes i overensstemmelse med deres indhold og varighed.

Stk. 2. Et bevillingspligtigt selskab kan, når det inden en af miljø- og energiministeren fastsat frist indgiver fornøden ansøgning om bevilling, midlertidigt fortsætte sin virksomhed uden bevilling, indtil miljø- og energiministeren har afgjort ansøgningen, forudsat at det ansøgende selskab overholder lovens bestemmelser for virksomheden.

§ 61. Distributionsselskaber og forsyningsselskaber, som varetager aktiviteter, der efter nærværende lovs ikrafttræden kræver bevilling efter § 25, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, skal ved lovens ikrafttræden og efter Energitilsynets nærmere bestemmelse udarbejde en opgørelse over kapitalforhold før nærværende lovs ikrafttræden. Selskaberne skal herefter udarbejde en åbningsbalance, der udformes efter retningslinjer fastsat af Energitilsynet, og som vil skulle danne grundlag for den fremtidige prisfastsættelse efter bestemmelserne i denne lov. Opgørelsen og åbningsbalancen fremsendes til Energitilsynet inden en af tilsynet fastsat frist.

Stk. 2. Selskaberne nævnt i stk. 1 skal inden en af Energitilsynet fastsat frist fremsende en redegørelse for, hvorledes størrelsen af aktiver og passiver er fastsat.

Stk. 3. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt de af selskaberne fremsendte opgørelser og åbningsbalancer efter stk. 1 kan godkendes.

Stk. 4. Såfremt et selskab ikke har opfyldt sine forpligtelser efter stk. 1 og 2, inden for den af Energitilsynet fastsatte frist, fastsætter tilsynet opgørelsen og åbningsbalancen.

§ 62. Kontrakter om levering af naturgas til kunder indgået inden denne lovs ikrafttræden kan løbe uændret videre.

§ 64. Miljø- og energiministeren kan fastsætte overgangsregler.

§ 65. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.