Betænkning over lovforslag nr. 2017/1 BTL 84 af 13. december 2017
Link til lovforslaget på Folketingets hjemmeside
Bilag 1 |
Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 12. december 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love
(Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, indførelse af modregningsadgang, ændring af klageproces m.v.)
[af undervisningsministeren (Merete Riisager)]:
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2017 og var til 1. behandling den 22. november 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Undervisningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 30. august 2017 dette udkast til udvalget, jf. UNU alm. del – bilag 144 (folketingsåret 2016-17). Den 9. november 2017 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
3. Indstilling
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 3
Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. § 1, nr. 16, ophæves.«
[Lovteknisk korrektion]
Til § 7
2) Nr. 2 udgår.
[Lovteknisk korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en lovteknisk korrektion, som følge af at kapitel 5 d ved § 1, nr. 1, indsættes efter kapitel 5 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Til nr. 2
Der er tale om en lovteknisk korrektion, som ikke indebærer indholdsmæssige ændringer. Det foreslåede ændringsforslag vil indebære, at rentelovens vedtagne officielle korte titel fortsat anvendes i henvisningen i § 11, stk. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) nfmd. Alex Ahrendtsen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF) Marie Krarup (DF) Tilde Bork (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V) Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Annette Lind (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Jan Johansen (S) Julie Skovsby (S) Mattias Tesfaye (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Eva Flyvholm (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Schnoor (ALT) Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Marlene Borst Hansen (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 84
|