Lovforslag som fremsat nr. 2017/1 LSF 232 af 27. april 2018

Efter § 1 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats varetages kommunalbestyrelsens opgaver efter loven i jobcentre, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. I loven dækker begrebet jobcenter også en eventuel særskilt enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl.

Reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lov nr. 1482 af 23. december 2014 med senere ændringer, beskriver, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, og at jobcenteret varetager indsatsen, bortset fra visse tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen kan vælge, at indsatsen eller en funktion varetages eller henlægges til en anden eller særskilt enhed end jobcenteret.

Det foreslås, at der tilføjes et nyt 2. pkt. i § 1 a, stk. 2, hvor det fremgår, at begrebet jobcenter også dækker over en anden enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for personer, der er omfattet af § 2, og som skal have en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i denne lov eller § 13 e i lov om sygedagpenge.

Det betyder, at beskæftigelsesindsatsen for disse personer kan flyttes til en anden enhed, herunder også funktionen som koordinerende sagsbehandler, og at der kan træffes afgørelser efter loven samt lov om sygedagpenge i den nye enhed. Den nye enhed kan f.eks. være en afdeling, hvor alle kommunens borgere, som får en helhedsorienteret plan, er tilknyttet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.3. om den foreslåede ordning.

Det fremgår af overskriften til kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kapitlet omhandler »Min Plan« og rehabiliteringsplan.

Det foreslås, at overskriften ændres til »Min Plan«, rehabiliteringsplan og en helhedsorienteret plan. Herved tilføjes det, at kapitlet også indeholder regler om en helhedsorienteret plan. Det skyldes, at der i kapitlet foreslås indsat en bestemmelse i § 30 b, hvorefter der for personer omfattet af § 2, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der med personens samtykke i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.3. om den foreslåede ordning.

Efter gældende § 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal personer omfattet af lovens § 2, have en »Min Plan«, inden der igangsættes en indsats efter loven. Lovens § 2 definerer de målgrupper, som kan få eller skal have en indsats efter loven, og omfatter bl.a. personer, der modtager ydelser som følge af hel eller delvis ledighed og sygdom samt personer, som visiteres til et ressourceforløb m.v. Indsatsen kan bl.a. være aktiviteter og tilbud efter lovens kapitel 9 b-12 om mentorstøtte, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik herunder nytteindsats samt ansættelse med løntilskud.

For unge modtagere af uddannelseshjælp, dagpengemodtagere og integrationsydelsesmodtagere, som er under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet, der skal have et uddannelsespålæg, fremgår uddannelsespålægget som en del af »Min Plan«.

»Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, beskriver, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked kan forbedres. Planen beskriver desuden personens beskæftigelses- eller uddannelsesmål afhængig af, om formålet med indsatsen for personen er beskæftigelse eller uddannelse, og i planen angives de tilbud, der gives til personen samt begrundelse herfor, medmindre personen er enig i tilbuddet, eller tilbuddet er inden for områder med behov for arbejdskraft. »Min Plan« skal revideres, hvis dette er begrundet i personens situation, eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig.

Efter gældende § 28 i loven kan planen tillige indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov. Muligheden gælder for en række målgrupper, som ikke er job- eller uddannelsesparate.

Det fremgår af § 46 i lov om aktiv socialpolitik, at revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend.

Det følger af § 28, stk. 2, at for revalidender skal planen indeholde en beskrivelse af mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering. Hvis planen indeholder virksomhedsrettede tilbud, skal planen tillige angive, hvordan virksomheden deltager i forløbet samt jobcenterets bistand til virksomheden.

Efter gældende §§ 29-30 i loven, skal der udarbejdes en »Min Plan«, inden der afgives et tilbud efter loven, og en allerede udarbejdet plan skal revideres, hvis der gives et nyt tilbud.

En person har ret til at få udarbejdet en »Min Plan«, hvis personen beder om det. Dagpengemodtagere, som har opbrugt deres ret til jobrettet uddannelse efter lovens kapitel 8 a, har desuden ret til at få udarbejdet en »Min Plan« med henblik på yderligere uddannelse, hvis personen ønsker det.

Efter gældende § 30 a i loven, skal personer, som skal have behandlet deres sag i rehabiliteringsteamet, have en rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourceforløb, et jobafklaringsforløb eller sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 3.

Kommunen udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del, som danner grundlag for sagens behandling i teamet.

Den forberedende del skal indeholde uddannelses- og beskæftigelsesmål, en beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder, og den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som sker på baggrund af en konsultation.

Det er den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der udarbejder indsatsdelen, som beskriver den tværfaglige indsats på baggrund af teamets indstilling. Indsatsdelen skal indeholde personens beskæftigelses- og uddannelsesmål samt en plan for, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder der skal iværksættes for at bringe den enkelte person i et ressourceforløb tættere på arbejdsmarkedet.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1297 af 9. november 2016 om en aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer og i bekendtgørelse nr. 996 af 29. juni 2016 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Det foreslås, at der i loven indsættes en ny § 30 b. Formålet er at understøtte en sammenhængende og helhedsorienteret indsats i en helhedsorienteret plan for personer med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Det foreslås således i § 30 b, stk. 1, at for personer omfattet af § 2, som har komplekse og sammensatte problemer, og hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der med personens samtykke i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Personer omfattet af § 2 er blandt andet personer, der modtager ydelser som følge af hel eller delvis ledighed og sygdom samt personer, som er visiteret til ressourceforløb, jobafklaringsforløb mv.

Komplekse og sammensatte problemer kan f.eks. dække over, at personen har flere samtidige udfordringer, som f.eks. sygdom eller funktionsnedsættelser, arbejdsløshed eller misbrugsproblemer, der skal tages højde for ved tilrettelæggelsen af indsatser over for personen. Hertil kan personen have flere planer for indsatserne, i form af f.eks. et krav om »Min Plan« eller en rehabiliteringsplanens indsatsdel på beskæftigelsesområdet, eller forældre, der kan eller skal have tilbud om at få udarbejdet en handleplan efter servicelovens § 141.

Ved koordinationsbehov forstås i forlængelse heraf, at der er tale om udfordringer, som har betydning for flere områder af personens tilværelse f.eks. i forhold til familielivet, beskæftigelse eller uddannelse og at disse udfordringer medfører kontakt med flere forvaltninger, myndigheder eller tilbud og at der et behov for koordination mellem disse.

Kommunens vurdering af, om personen med fordel kan tilbydes en helhedsorienteret plan, beror som udgangspunkt på en konkret vurdering og skal bl.a. baseres på, om personen vurderes at have komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan sammentænkes via en helhedsorienteret plan. Det kan tillige indgå i vurderingen, om personens familie har komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan understøttes gennem en helhedsorienteret plan for familien.

Derudover kan andre personlige forhold for personen, f.eks. personens motivation, samarbejdsvilje, egne og familiemæssige ressourcer mv. indgå i vurderingen af, hvordan indsatserne mest hensigtsmæssigt tilrettelægges, herunder også hvorvidt personen bør tilbydes en helhedsorienteret plan. Samtidig kan administrative hensyn, herunder hensyn til bl.a. organisatoriske, ledelsesmæssige og prioriteringsmæssige forhold, indgå i kommunernes vurdering af, om personen kan tilbydes en helhedsorienteret plan. Bestemmelsen giver ikke personen et retskrav på at få tilbudt en helhedsorienteret plan, jf. lovforslagets afsnit 2.1.3.3. Om kommunernes vurdering henvises ligeledes til lovforslagets afsnit 2.1.3.3.

Den helhedsorienterede plan kan, ud over den beskæftigelsesrettede indsats indeholde andre relevante indsatser, afhængigt af personens konkrete forhold, som f.eks. sociale indsatser efter serviceloven.

Det foreslås, at den helhedsorienterede plan skal udarbejdes med personens samtykke. Samtykke kan bidrage til en generel accept fra personen af, at kommunen foretager en tværgående koordinering af indsatser og i den forbindelse deler oplysninger om borgeren til udarbejdelsen af planen.

Samtidig er samtykket et vigtigt element i at sikre personens ejerskab til og deltagelse i arbejdet med at sikre en sammenhængende og koordineret indsats gennem den helhedsorienterede plan. Med samtykket igangsættes en dialog med personen, som er afgørende for udviklingen af samarbejdet mellem kommunen og personen om den helhedsorienterede plan.

Med samtykke forstås i overensstemmelse med definitionen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling.

I det tilfælde at borgeren ikke ønsker at samtykke til udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan, vil personen således fortsat være berettiget til planer efter den sektorspecifikke lovgivning, som f.eks. »Min Plan« eller rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Jobcenterets beslutning om at udarbejde en helhedsorienteret plan er alene en processuel beslutning og berører ikke de tilbud og indsatser, som personen har ret til efter de gældende regler. Beslutningen om at udarbejde en helhedsorienteret plan er således ikke en forvaltningsretlig afgørelse, og personen kan ikke klage over jobcenterets beslutning. Personen kan som hidtil klage over de tilbud, der indgår i en helhedsorienteret plan.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.3. om kommunens vurdering.

Det foreslås i § 30 b, stk. 2, at den helhedsorienterede plan indeholder personens beskæftigelsesrettede indsats og øvrige indsatser.

Det følger af, at den helhedsorienterede plan udarbejdes i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, eller rehabiliteringsplanens indsatsdel. Det betyder, at personens tilbud og indsatser skal fremgå af en helhedsorienteret plan. De tilbud og indsatser, som personen skal deltage i som led i den beskæftigelsesrettede indsats skal således fremgå af personens helhedsorienterede plan sammen med de indsatser, som er givet i regi af de øvrige sektorlovgivninger, som f.eks. sociale indsatser.

Det bemærkes i den forbindelse, at udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan ikke ændrer på, at tilbud og indsatser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gives med et beskæftigelses- eller uddannelsesrettet sigte.

Det bemærkes også, at kommunerne fortsat har pligt til at registrere og indberette om indsatser m.v. i overensstemmelse med kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 1451 af 11. november 2017 om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet, herunder beskæftigelsesmål m.v. Dog fritages kommunerne fra at indberette data om planbeskrivelse, jf. § 42, stk. 1, nr. 9 i, i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet i den helhedsorienterede plan.

Det foreslås i § 30 b, stk. 3, 1. pkt., at udarbejdes der en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, fraviges §§ 27-30.

Det betyder, at jobcenteret skal fravige de krav, der i gældende regler stilles til udarbejdelse og revision af »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, hvis jobcenteret i stedet udarbejder en helhedsorienteret plan for personen. Det gælder bl.a. reglerne om indhold i »Min Plan«, f.eks. at planen skal angive de tilbud, som personen skal have efter loven og om, at tilbud skal begrundes.

Det vil sige, at oplysningerne om personens indsats fremover skal indgå i den helhedsorienterede plan i stedet for »Min Plan«, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan. Jobcenteret vil dermed kunne give personer, som har komplekse og sammensatte problemer en helhedsorienteret plan, som indeholder personens indsatser efter loven.

Det foreslås i § 30 b, stk. 3, 2. pkt., at udarbejdes der en helhedsorienteret plan i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel, fraviges § 30 a, stk. 1 og 5, for så vidt angår rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Det betyder, at jobcenteret skal fravige de krav, der i gældende regler stilles til udarbejdelse og revision af rehabiliteringsplanens indsatsdel, hvis jobcenteret i stedet udarbejder en helhedsorienteret plan for personen.

Det gælder bl.a. reglerne om indhold i rehabiliteringsplanens indsatsdel, f.eks. personens beskæftigelses- og uddannelsesmål samt en plan for, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder, der skal iværksættes for at bringe den enkelte person tættere på arbejdsmarkedet.

Det vil sige, at oplysningerne om personens indsats fremover skal indgå i den helhedsorienterede plan i stedet rehabiliteringsplanens indsatsdel, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Det bemærkes i den forbindelse, at revalidender, personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 3, fortsat skal have udarbejdet rehabiliteringsplanens forberedende del. Det er således alene reglerne for udarbejdelse og revision af rehabiliteringsplanens indsatsdel, der fraviges, hvis jobcenteret udarbejder en og helhedsorienteret plan for personen.

I overensstemmelse med de almindelige krav til afgørelser m.v. i bl.a. forvaltningsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal en afgørelse være skriftlig og begrundet, medmindre afgørelsen fuldt ud giver personen medhold. Disse krav gælder dermed fortsat, når jobcenteret giver tilbud m.v. i beskæftigelsesindsatsen til personer, som har en helhedsorienteret plan.

Det foreslås i § 30 b, stk. 4, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. §§ 68 c og 68 g, udarbejder den helhedsorienterede plan for de personer, der deltager i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.

I alle ressourceforløb og jobafklaringsforløb skal der være tilknyttet en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler har rollen som den gennemgående myndighedsperson, der har ansvaret for at varetage borgerens sag på tværs af sektorer, forvaltninger og lovgivningsområder.

Den foreslåede ændring indebærer, at det fortsat er den koordinerende sagsbehandler, der udarbejder planen for personer i ressourceforløb eller personer, som har ret til jobafklaringsforløb.

Det betyder, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal udarbejde en helhedsorienteret plan sammen med personen, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for at den helhedsorienterede plan justeres efter personens aktuelle situation og behov samt bistå personen med at gennemføre en helhedsorienteret plan, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

Forslaget indebærer ingen ændringer af den koordinerende sagsbehandlers opgaver. Den koordinerende sagsbehandler kan inddrage faglig kompetence fra øvrige forvaltninger i forbindelse med udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan. Kommunen skal efter gældende ret oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.3.

Efter § 31, stk. 1, i loven fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler efter dette kapitel, herunder om indhold og udformning af »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg», og rehabiliteringsplanen, herunder hvordan rehabiliteringsplanen indgår i personens »Min Plan« på Jobnet, samt procedurer for udarbejdelse af disse planer og om, hvordan planerne skal bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne. Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, og i sager, hvor borgeren søger om førtidspension. Desuden kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager om jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.

Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat nærmere regler om bl.a. indhold og udformning af »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanen, herunder om indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1297 af 9. november 2016 om en aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer samt bekendtgørelse nr. 996 af 29. juni 2016 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er der bl.a. fastsat regler om, at »Min Plan« skal indeholde oplysninger om beskæftigelses- eller uddannelsesmål, tilbud, eventuelle test og andre aktiviteter, samt om at for uddannelsespålæg efter loven, skal »Min Plan« indeholde oplysninger om frist for uddannelsespålæggets trin. Der er videre fastsat regler om, at når der er udarbejdet eller revideret en »Min Plan«, gør jobcenteret planen og tilbud samt eventuelle test og andre aktiviteter heri tilgængelige for personen digitalt via Jobnet, og om visse målgrupper har pligt til at gøre sig bekendt med og kvittere for tilbud, eventuelle test og andre aktiviteter i »Min Plan« digitalt på Jobnet.

I bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v., er der bl.a. fastsat regler om indholdet i rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fremover fastsætter regler om muligheden for at fravige disse regler, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan. Med hjemmel i bemyndigelsen vil der bl.a. blive fastsat regler om at fravige de krav, der stilles til indhold og udformning samt procedurer for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel, så oplysningerne om personens indsats fremover kan indgå i en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan« og andre særskilte planer efter loven. Der kan ligeledes fastsættes regler om håndteringen af planens beskæftigelsesrettede indsats, hvis borgeren flytter kommune. Jobcenteret vil dermed kunne give personer, som har komplekse og sammensatte problemer, en helhedsorienteret plan, som indeholder personens indsats efter loven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.3.

Bestemmelsen i § 68 c, stk. 2, fastslår, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 6, stk. 4, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det foreslås at ændre henvisningen til § 6, stk. 5, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Ændringen er en konsekvensrettelse af lovforslagets § 4, nr. 2, hvor det foreslås at indsætte et nyt stykke i § 6 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.3.

Bestemmelsen i § 68 g, stk. 3, fastslår, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 6, stk. 4, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det foreslås at ændre henvisningen til § 6, stk. 5, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Ændringen er en konsekvensrettelse af lovforslagets § 4, nr. 2, hvor det foreslås at indsætte et nyt stykke i § 6 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.3.

Efter § 47, stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at revalideringen efter § 46 tilrettelægges således, at beskæftigelsesmålet for »Min Plan«, jf. § 50 så vidt muligt rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Det fremgår af § 46, at revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend.

Det foreslås, at der i § 47, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Min Plan«: »eller en helhedsorienteret plan«.

Ændringen foreslås som følge af forslaget om, at der kan udarbejdes en helhedsorienteret plan for revalidender, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, i stedet for »Min Plan«.

Ændringen indebærer, at kravet om, at revalideringen skal tilrettelægges således, at beskæftigelsesmålet så vidt muligt rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder også gælder for revalidender, som får udarbejdet en helhedsorienteret plan.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1.3. om den foreslåede ordning.

Det fremgår af overskriften før § 50, at bestemmelsen omhandler »Min Plan« ved revalidering.

Med den foreslåede bestemmelse ændres overskriften til »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan ved revalidering.

Ændringen foreslås som følge af, at der indsættes en ny bestemmelse om, at der kan udarbejdes en helhedsorienteret plan for revalidender, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, i stedet for »Min Plan«.

Ændringen tydeliggør, at § 50 også indeholder regler om en helhedsorienteret plan ved revalidering.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1.3. om den foreslåede ordning.

Det fremgår af § 50, at kommunen i samarbejde med revalidenden udarbejder en »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende.

Det foreslås, at der i § 50 indsættes »eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i samme lov«.

Ændringen er en følge af, at der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås indsat en ny bestemmelse § 30 b, hvorefter der for personer omfattet af § 2, herunder revalidender, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der med personens samtykke udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Ændringen medfører, at kommunen i samarbejde med revalidenden, som har samtykket til udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan, udarbejder den helhedsorienterede plan, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.3

Det fremgår af § 50, at kommunen i samarbejde med revalidenden udarbejder en »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende. Det vil sige, at revalideringen efter gældende regler fremgår af revalidendens »Min Plan«, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende.

Det følger af den foreslåede ændring til § 50, at kommunen i samarbejde med revalidenden, som har samtykket til udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan, udarbejder den helhedsorienterede plan, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt stykke 2 i § 50, hvor det fremgår, at for personer, som modtager revalideringsydelse, og som har fået udarbejdet en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstattes personens »Min Plan« af den helhedsorienterede plan.

Forslaget skal tydeliggøre, at personens indsats fremgår af den helhedsorienterede plan, i stedet for »Min Plan«, når personen har fået udarbejdet en sådan, og personens erhvervsmæssige sigte er afklaret. Hvis personen samtykker til at få udarbejdet en helhedsorienteret plan, vil det være en betingelse for at modtage revalideringsydelsen, at personen deltager i revalideringen, som den er fastlagt i den helhedsorienterede plan.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.3.

Af § 51, stk. 1, fremgår det, at forudsat at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager revalidenden hjælp i form af revalideringsydelse efter § 52, mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.

Det foreslås, at der i § 51, stk. 1, efter beskæftigelsesindsats indsættes: »eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i samme lov«.

Under forudsætning af at revalideringen sker i overensstemmelse med den helhedsorienterede plan, vil det betyde, at revalidenden modtager hjælp i form af revalideringsydelse, mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Dette svarer til den gældende retsstilling, når en revalidering sker i overensstemmelse med »Min Plan«.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.3. og bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Efter § 51, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, er det en betingelse for revalideringsydelse, mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn og mindste overenskomstmæssige løn, jf. § 51, stk. 1, nr. 1-3, at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af § 28, stk. 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for revalidender, der skal bevilges revalidering efter § 51 i lov om aktiv socialpolitik, skal »Min Plan« tillige indeholde en beskrivelse af personens mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssige placering.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 51, hvoraf det fremgår, at for revalidender, der har fået udarbejdet en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, er det en betingelse for, at revalidenden kan modtage hjælp som anført i stk. 1, nr. 1-3, at den helhedsorienterede plan indeholder en beskrivelse af revalidendens mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering fremgår af en helhedsorienteret plan. Det betyder, at dette krav for at få udbetalt revalideringsydelse efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik også fremover vil være gældende for revalidender, der får udarbejdet en helhedsorienteret plan. De indsatser, som skal indgå i revalideringen, skal indgå i »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan. Hvis en helhedsorienteret plan indeholder et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, skal planen tillige angive, hvordan virksomheden deltager i forløbet samt jobcenterets bistand til virksomheden. Dette svarer til de gældende regler, jf. § 28, stk. 2, 2. pkt.

Bestemmelsen skal sikre, at ydelsesniveauet for revalideringsydelsen bevares for revalidender, som får udarbejdet en helhedsorienteret plan.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.3.

Det følger af den gældende § 53 i lov om en aktiv social politik, at revalidenden kun har ret til revalideringsydelsen, hvis den pågældende revalidend følger »Min Plan«.

Det foreslås, at der i § 53 indsættes efter »Min Plan«: »eller en helhedsorienteret plan.«

Ændringen er en følge af, at der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås indsat en ny bestemmelse § 30 b, hvorefter der for personer omfattet af § 2, herunder også revalidender, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der med personens samtykke udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Det betyder, at revalidender, der har fået udarbejdet en helhedsorienteret plan, kun har ret til revalideringsydelsen, hvis pågældende følger den helhedsorienterede plan.

Det fremgår af den gældende § 54, i lov om aktiv socialpolitik, at revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre »Min Plan« med hensyn til mål og indhold.

Efter de gældende regler i § 56 stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, kan kommunen i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som revalidenden kan få revalideringsydelse i, hvis revalidenden ikke kan gennemføre »Min Plan« på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel, manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt forsinker revalidenden i at gennemføre »Min Plan«.

Det foreslås, at der i § 54 og § 56, nr. 1 og 2, efter »Min Plan« tilføjes »eller en helhedsorienteret plan«. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede nye bestemmelse, § 30 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter der for personer omfattet af § 2, herunder også revalidender, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der med personens samtykke udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Det betyder, at revalidenden kan bevare revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre den helhedsorienterede plan med hensyn til mål og indhold. En afbrydelse på indtil 6 måneder er en kortvarig afbrydelse. Sygdom og mangel på uddannelses- eller praktikplads er typiske eksempler på afbrydelse af revalideringen.

Det betyder ligeledes, at kommunen kan forlænge den periode, som revalidenden kan få revalideringsydelse i, hvis revalidenden ikke kan gennemføre den helhedsorienterede plan, jf. de betingelser der fremgår af § 56, nr. 1 og 2.

Efter de gældende regler i § 57, 1. og 2. pkt. må revalidenden ikke have andet arbejde, når »Min Plan« gennemføres. Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med »Min Plan«. F.eks. vil arbejde i en ferieperiode være foreneligt med gennemførelsen af »Min Plan«.

Det foreslås, at der i § 57, 1. og 2. pkt. efter »Min Plan« tilføjes »eller en helhedsorienteret plan«.

Ændringen er en følge af, at der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås indsat en ny bestemmelse § 30 b, hvorefter der for personer omfattet af § 2, herunder også revalidender, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der med personens samtykke udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Det betyder, at revalidender, der har fået udarbejdet en helhedsorienteret plan, som udgangspunkt ikke må have andet arbejde.

Det betyder endvidere, at kommunen kan tillade andet arbejde i et begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med en helhedsorienteret plan, f.eks. arbejde i en ferieperiode.

Det henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.3.

Det fremgår af § 69, at det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse, at personen deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen. I § 69, stk. 2, nr. 1 og 4, fremgår det, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller hvis personen undlader at give meddelelse til kommunen eller en arbejdsgiver i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Efter den gældende § 69 b, stk. 1, foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsydelsen, hvis en person uden rimelig grund afviser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Efter den gældende § 69 d, stk. 1, nr. 3, nedsættes ressourceforløbsydelsen, hvis en person undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Efter den gældende § 69 e kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører, hvis en person gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis ikke medvirker til ressourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen, jf. kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at der i § 69, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 b, stk.1, § 69 d, stk. 1, nr. 3, og § 69 e efter rehabiliteringsplanen tilføjes »eller en helhedsorienteret plan«.

Ændringen er en følge af forslaget til § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det foreslås, at jobcenteret med personens samtykke i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel kan udarbejde en helhedsorienteret plan til personer, som er omfattet af målgrupperne i § 2 i samme lov, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Det betyder, at personen i stedet for en rehabiliteringsplan kan få udarbejdet en helhedsorienteret plan. De foreslåede ændringer skal sikre, at personen, som får ressourceforløbsydelse, kan sanktioneres ved f.eks. udeblivelse fra tilbud, som indgår i ressourceforløbet, og som fremgår af den helhedsorienterede plan.

I forhold til sanktionering af modtagere af ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik, vil det alene være de tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som kan gives efter gældende regler, som fremover med forslaget kan medføre sanktionering, hvis den helhedsorienterede plan ikke følges. F.eks. vil et tilbud efter serviceloven, som ikke kan indgå i rehabiliteringsplanen efter gældende regler, ikke kunne sanktioneres uanset at dette tilbud fremgår af den helhedsorienterede plan.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.3.

Den gældende § 69 omhandler betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, når personen deltager i et ressourceforløb efter reglerne i kapitel 6 a. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at det er en betingelse for at modtage ydelsen, at personen deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af personens rehabiliteringsplan. Hvis personen ikke opfylder betingelserne for ressourceforløbsydelse, skal kommunen vurdere, om personen skal have en sanktion.

Det foreslås at indføre et nyt stk. 5 i § 69, hvor det foreslås, at for personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter den helhedsorienterede plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Ændringen er en følge af forslaget til § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det foreslås, at jobcenteret med personens samtykke i stedet for »Min Plan« kan udarbejde en helhedsorienteret plan til personer, som er omfattet af målgrupperne i § 2 i samme lov, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Om samtykkebegrebet henvises nærmere til lovforslagets afsnit 2.1.3.4.

Forslaget til et nyt stk. 5 medfører, at hvis personen samtykker til at få udarbejdet en helhedsorienteret plan, vil det være en betingelse for at modtage ydelsen, at personen deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af personens helhedsorienterede plan i lighed med, hvad der gælder i dag i forhold til rehabiliteringsplanen. Hvis personen ikke opfylder betingelserne for ressourceforløbsydelse, skal kommunen vurdere, om personen skal have en sanktion.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i § 69, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 b, stk. 1, § 69 d, stk. 1, nr. 3, og § 69 e i lov om aktiv socialpolitik, hvor kommunen kan udarbejde en helhedsorienteret plan, jf. forslaget til § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, også vil omfatte personer i ressourceforløb med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Den foreslåede ændring skal sikre, at det ikke får konsekvenser for personens ydelse, hverken i forhold til betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse eller i forhold til eventuelle sanktioner, at personens indsats fremgår af en helhedsorienteret plan i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.3.

Det fremgår af § 69 k, at det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, at personen deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Efter § 69 k, stk. 2, nr. 1 og 4, fremgår det, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller hvis personen undlader at give meddelelse til kommunen eller en arbejdsgiver i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Efter den gældende § 69 m, stk. 1, foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsydelsen, hvis en person uden rimelig grund afviser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Efter den gældende § 69 o, stk. 1, nr. 3, nedsættes ressourceforløbsydelsen, hvis en person undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgå af rehabiliteringsplanen.

Efter den gældende § 69 p kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører, hvis en person gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis ikke medvirker til ressourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen, jf. kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at der i § 69 k, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 m, stk.1, § 69 o, stk. 1, nr. 3, og § 69 p efter rehabiliteringsplanen tilføjes »eller en helhedsorienteret plan«.

Ændringen er en følge af forslaget til § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det foreslås at jobcenteret med personens samtykke i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel kan udarbejde en helhedsorienteret plan til personer, som er omfattet af målgrupperne i § 2 i samme lov, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Det betyder, at personen i stedet for rehabiliteringsplanen kan få udarbejdet en helhedsorienteret plan. De foreslåede ændringer skal sikre, at en person, som får ressourceforløbsydelse, kan sanktioneres ved f.eks. udeblivelse fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som indgår i jobafklaringsforløbet, og som fremgår af en helhedsorienteret plan.

I forhold til sanktionering af modtagere af ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, vil det alene være de tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som kan gives efter gældende regler, som fremover med forslaget kan medføre sanktionering, hvis den beskæftigelsesrettede indsats i jobafklaringsforløbet, som beskrevet i en helhedsorienteret plan ikke følges. F.eks. vil et tilbud efter serviceloven, som ikke kan indgå i rehabiliteringsplanen efter gældende regler, ikke kunne sanktioneres uanset at dette tilbud fremgår af den helhedsorienterede plan.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.3.

§ 69 k omhandler betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, når personen deltager i et jobafklaringsforløb efter reglerne i kapitel 6 b. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at kommunen har pligt til at vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, hvis personen ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Det foreslås at indføre et nyt stk. 5 i § 69 k, hvor det foreslås, at for personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Ændringen er en følge af forslaget til § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det foreslås, at jobcenteret med personens samtykke i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel kan udarbejde en helhedsorienteret plan til personer, som er omfattet af målgrupperne i § 2 i samme lov, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Forslaget til et nyt stk. 5 medfører, at hvis personen samtykker til at få udarbejdet en helhedsorienteret plan, vil det være en betingelse for at modtage ydelsen, at personen deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af personens helhedsorienterede plan i lighed med, hvad der gælder i dag i forhold til rehabiliteringsplanen. Hvis personen ikke opfylder betingelserne for ressourceforløbsydelse, skal kommunen vurdere, om personen skal have en sanktion.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i § 69 k, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 m, stk.1, § 69 o, stk. 1, nr. 3, og § 69 p, hvor kommunen kan udarbejde en helhedsorienteret plan, jf. forslaget til § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, også vil omfatte personer i jobafklaringsforløb med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Den foreslåede ændring skal sikre, at det ikke får konsekvenser for personens ydelse, hverken i forhold til betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse eller i forhold til eventuelle sanktioner, at personens indsats i jobafklaringsforløbet fremgår af en helhedsorienteret plan i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.3. og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Efter § 74 a, stk. 1, har personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ret til ledighedsydelse, indtil de ansættes i et fleksjob. Det fremgår af § 74 a, stk. 2, nr. 3, at ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob deltager i revalidering efter en »Min Plan« efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 74 a, stk. 2, nr. 3, at indsætte »en helhedsorienteret plan efter § 30 b, i samme lov, eller«.

Ændringen er en følge af forslaget til § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det foreslås, at jobcenteret med personens samtykke i stedet for »Min Plan« kan udarbejde en helhedsorienteret plan til personer, som er omfattet af målgrupperne i § 2 i samme lov, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Den foreslåede ændring medfører, at kommunen kan udarbejde en helhedsorienteret plan, jf. forslaget til § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der også vil omfatte modtagere af ledighedsydelse med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Ændringen indebærer, at ledighedsydelsen også vil udgøre 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob deltager i revalidering efter en helhedsorienteret plan i lighed med, hvad der gælder, hvis personen deltager i revalidering efter »Min Plan«.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.3.

Efter § 13 c, stk. 2, skal kommunen ved den første opfølgningssamtale indgå en aftale om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats med sygemeldte, der er visiteret til kategori 2.

Det foreslås at indsætte »jf. dog § 13 e.« i § 13 c, stk. 2, 1.pkt.

Ændringen er en følge af den foreslåede bestemmelse i § 13 e, hvor det foreslås, at kommunen i stedet for en aftale om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats kan udarbejde en helhedsorienteret plan til sygemeldte, som er visiteret til kategori 2, og som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Det indebærer, at kommunen ved den første opfølgningssamtale i stedet for en aftale om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats, kan udarbejde den helhedsorienterede plan for den sygemeldte, som er visiteret til kategori 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.3.

Sygemeldte, der er visiteret til kategori 3, der skal have behandlet deres sag i rehabiliteringsplan, skal have en rehabiliteringsplan, jf. § 30 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 13 d, stk. 5, i lov om sygedagpenge, skal den gennemgående og koordinerende sagsbehandler sammen med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen justeres efter den sygemeldtes aktuelle situation og behov, og bistå den sygemeldte med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

Det foreslås, at der i § 13 d, stk. 5, indsættes, at dette også gælder, hvis rehabiliteringsplanens indsatsdel erstattes af en helhedsorienteret plan, jf. den foreslåede § 30 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Dette betyder, at for sygemeldte der er visiteret til kategori 3, og hvor rehabiliteringsplanens indsatsdel erstattes af en helhedsorienteret plan, skal den gennemgående og koordinerende sagsbehandler sammen med den sygemeldte udarbejde en helhedsorienteret plan og varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen justeres efter den sygemeldtes aktuelle situation og behov, og bistå den sygemeldte med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

Forslaget indebærer ingen ændringer af den koordinerende sagsbehandlers opgaver. Den koordinerende sagsbehandler kan inddrage faglig kompetence fra øvrige forvaltninger i forbindelse med udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan. Kommunen skal efter gældende ret oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.3.

Efter § 13 c, stk. 2, i lov om sygedagpenge, skal kommunen ved første opfølgningssamtale med sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, indgå en aftale med den sygemeldte om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats. Denne aftale justeres løbende.

Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, og hvor kommunen indgår aftale om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats i form af en arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevende, er ikke omfattet af bestemmelserne om »Min Plan « jf. §§ 27-29 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Sygemeldte, der på grund af deres sygdom ikke kan modtage tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er heller ikke omfattet af bestemmelserne om »Min Plan«, jf. §§ 27-29 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, da der ikke er tale om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 13 e, stk. 1, at kommunen i stedet for den aftale, kommunen indgår med den sygemeldte, jf. § 13 c, stk. 2, med den sygemeldtes samtykke kan udarbejde en helhedsorienteret plan til sygemeldte, som er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, og som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Det betyder, at sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 2, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, men som ikke er omfattet af bestemmelserne om »Min Plan« jf. §§ 27-29 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, også får mulighed for en helhedsorienteret plan.

Komplekse og sammensatte problemer kan f.eks. dække over, at den sygemeldte har flere samtidige udfordringer, som f.eks. sygdom eller funktionsnedsættelser, arbejdsløshed eller misbrugsproblemer, der skal tages højde for ved tilrettelæggelsen af indsatser over for personen. Hertil kan den sygemeldte have flere planer for indsatserne, i form af f.eks. et krav om en aftale om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats, eller forældre, der kan eller skal have tilbud om at få udarbejdet en handleplan efter servicelovens § 141.

Ved koordinationsbehov forstås i forlængelse heraf, at der er tale om udfordringer, som har betydning for flere områder af den sygemeldtes tilværelse f.eks. i forhold til familielivet, beskæftigelse eller uddannelse og at disse udfordringer medfører kontakt med flere forvaltninger, myndigheder eller tilbud, og at der et behov for koordination mellem disse.

Kommunens vurdering af, om den sygemeldte med fordel kan tilbydes en helhedsorienteret plan, beror som udgangspunkt på en konkret vurdering og skal bl.a. baseres på, om den sygemeldte vurderes at have komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan sammentænkes via en helhedsorienteret plan. Det kan tillige indgå i vurderingen, om personens familie har komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan understøttes gennem en helhedsorienteret plan for familien. Derudover kan andre personlige forhold for den sygemeldte, f.eks. den sygemeldtes motivation, samarbejdsvilje, egne og familiemæssige ressourcer mv. indgå i vurderingen af, hvordan indsatserne mest hensigtsmæssigt tilrettelægges, herunder også hvorvidt borgeren bør tilbydes en helhedsorienteret plan. Samtidig kan administrative hensyn, herunder hensyn til bl.a. organisatoriske, ledelsesmæssige og prioriteringsmæssige forhold, indgå i kommunernes vurdering af, om borgeren kan tilbydes en helhedsorienteret plan. Bestemmelsen giver ikke personen et retskrav på at få tilbudt en helhedsorienteret plan, jf. lovforslagets afsnit 2.1.3.3. Om kommunernes vurdering henvises ligeledes til lovforslagets afsnit 2.1.3.3.

Den helhedsorienterede plan for den sygemeldte kan, ud over den beskæftigelsesrettede indsats indeholde andre relevante indsatser, afhængigt af personens konkrete forhold, som f.eks. sociale indsatser efter serviceloven.

Det foreslås, at en helhedsorienteret plan skal udarbejdes med den sygemeldtes samtykke. Samtykke kan bidrage til en generel accept fra den sygemeldte af, at kommunen foretager en tværgående koordinering af indsatser og i den forbindelse deler oplysninger om borgeren til udarbejdelsen af planen.

Samtidig er samtykket et vigtigt element i at sikre personens ejerskab til og deltagelse i arbejdet med at sikre en sammenhængende og koordineret indsats gennem den helhedsorienterede plan. Med samtykket igangsættes en dialog med personen, som er afgørende for udviklingen af samarbejdet mellem kommunen og personen om den helhedsorienterede plan.

Med samtykke forstås i overensstemmelse med definitionen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling.

I det tilfælde, at den sygemeldte ikke samtykker til en helhedsorienteret plan, vil den sygemeldte således fortsat være berettiget til aftalen efter § 13 c, stk. 2.

Kommunens beslutning om at udarbejde en helhedsorienteret plan er alene en processuel beslutning og berører ikke de tilbud og indsatser, som den sygemeldte har ret til efter de gældende regler. Beslutningen om at udarbejde en helhedsorienteret plan er således ikke en forvaltningsretlig afgørelse, og den sygemeldte kan ikke klage over kommunens beslutning. Den sygemeldte kan som hidtil klage over de tilbud, der indgår i en helhedsorienteret plan.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.3. om kommunens vurdering.

Det foreslås i § 13 e, stk. 2, at en helhedsorienteret plan skal indeholde den sygemeldtes beskæftigelsesrettede indsats og øvrige indsatser på, herunder f.eks. sociale og sundhedsmæssige indsatser.

Det betyder, at den sygemeldtes tilbud og indsatser skal fremgå af den helhedsorienterede plan. De tilbud og indsatser, som den sygemeldte skal deltage i som led i den beskæftigelsesrettede indsats vil således fremgå af den sygemeldtes helhedsorienteret plan sammen med de indsatser, som er givet i regi af de øvrige kommunale forvaltninger, som f.eks. sociale indsatser.

Det foreslås i § 13 e, stk. 3, at når kommunen udarbejder en helhedsorienteret plan fraviges § 13 c, stk. 2.

Det betyder, at i de tilfælde hvor sygemeldte der er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, får en helhedsorienteret plan, skal kommunen ikke længere ved den første opfølgning indgå en aftale med den sygemeldte om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesindsatsen og tilbud skal i stedet fremgå af den sygemeldtes helhedsorienterede plan.

Det bemærkes, at kommunen fortsat har pligt til at registrere og indberette oplysninger om indsatser m.v. i overensstemmelse med kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 1451 af 11. november 2017 om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet, herunder beskæftigelsesmål m.v. Dog fritages kommunerne fra at indberette data om planbeskrivelse, jf. § 42, stk. 1, nr. 9, i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet, i en helhedsorienteret plan.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.3.

I § 6, stk. 1, 1. pkt. er der henvist til stk. 2-6.

Som konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 2, hvor det foreslås at indsætte et nyt stykke i § 6, foreslås det at konsekvensrette henvisningen fra stk. 2-6, til stk. 2-7.

Forslaget indeholder ingen indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.3 og til de specielle bemærkninger til § 4, nr. 2.

Efter § 6, stk. 1, 1. pkt. i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. varetager jobcenteret beskæftigelsesindsatsen over for borgerne, jf. dog stk. 2-6 og §§ 9-12. I indsatsen skal der være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed. Målet for jobcenterets indsats er således at understøtte, at den enkelte borger kommer hurtigst muligt direkte i job. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og i, hvor tæt den enkelte er på arbejdsmarkedet. For unge ydelsesmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse går vejen til beskæftigelse via uddannelsespålæg.

Det foreslås i et nyt stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen kan varetages af en anden enhed i kommunen, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Det betyder, at beskæftigelsesindsatsen for disse personer kan flyttes til en anden enhed, herunder også funktionen som koordinerende sagsbehandler, og at den nye enhed kan varetage beskæftigelsesindsatsen, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Målet er, at indsatsen for borgere med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan samles i en enhed eller forvaltning, som kan være en anden end jobcenteret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.3.

Det fremgår af den gældende § 6, stk. 4, som med lovforslagets § 4, nr. 2, bliver stk. 5, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb, jf. §§ 68 c og 68 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for sygemeldte borgere, jf. § 13 d i lov om sygedagpenge, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.

Som følge af, at der foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 6, stk. 4, om, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen over for personer, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan varetages af en anden enhed i kommunen, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan, foreslås det at præcisere, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler for personer, som har ret til en helhedsorienteret plan, kan træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.

Tilføjelsen skal sikre, at den koordinerende sagsbehandler for personer med en helhedsorienteret plan kan træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen på lige fod med øvrige sagsbehandlere fra den enhed i kommunen, som varetager indsatsen for personer, som får eller skal have en helhedsorienteret plan.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.3.

Det fremgår af servicelovens § 54, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om støtte til forældrene under et barn eller en ungs anbringelse uden for hjemmet. Støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, der har været årsagen til anbringelsen, og dermed støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en særskilt plan for støtten til forældrene.

Det foreslås, at der i § 54 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte, at kravet om den særskilte plan for støtten forældrene, jf. § 54, stk. 2, kan fraviges, og at forældrene i stedet tilbydes en helhedsorienteret plan for forældrene, når der er tale om forældre med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Borgeren skal samtykke til, at den særskilte plan erstattes af en helhedsorienteret plan.

Lovforslaget indebærer, at kommunen kan vælge at tilbyde, at støtte og indsatser til forældre til et anbragt barn eller en ung, jf. servicelovens § 54, stk. 2, kan indgå i en helhedsorienteret plan frem for, at der udarbejdes en særskilt plan for støtten, når forældrene eller familien samlet set har komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan understøttes gennem en sådan helhedsorienteret plan.

Lovforslaget indebærer ikke ændringer i forældrenes ret til støtte under anbringelsen af et barn eller en ung uden for hjemmet eller i formålet med denne støtte. Kommunalbestyrelsen skal således fortsat træffe afgørelse om støtte til forældrene under anbringelsen, og støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, der har været årsag til anbringelsen, herunder støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse, eller støtte forældrene i at kunne udfylde deres forældrerolle også under anbringelsen. Lovforslaget indebærer ingen ændringer i forældrenes ret til tilbud om en støtteperson under anbringelsen, jf. servicelovens § 54, stk. 1, og til anden støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, eller efter anden lovgivning. Lovforslaget indebærer heller ikke ændringer i, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte en plan for støtten til forældrene i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Lovforslaget indebærer ligeledes ingen ændringer i forældrenes adgang til at klage over en afgørelse om støtte i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet.

Forslaget har til formål at understøtte en helhedsorienteret plan for indsatser til borgere med komplekse problemer, der går på tværs af sektorområder, idet kommunalbestyrelsen får adgang til at tilbyde disse borgere en helhedsorienteret plan. Den helhedsorienterede plan udarbejdes i samarbejde med borgeren og skal samle indsatser og tilbud på tværs af lovgivning og sektorområder. Den helhedsorienterede plan for forældrene kan, ud over støtte i forbindelsen med anbringelsen, indeholde andre relevante indsatser, afhængigt af forældrenes konkrete forhold, som f.eks. beskæftigelsesrettede indsatser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller sociale indsatser efter serviceloven. Planen skal medvirke til at sikre borgeren og myndighederne overblik over og sammenhæng mellem borgerens indsatser f.eks. på tværs af det sociale område, undervisnings- og uddannelsesområdet eller beskæftigelsesområdet.

Kommunens vurdering af, om forældrene med fordel kan tilbydes en helhedsorienteret plan, beror som udgangspunkt på en konkret vurdering og skal bl.a. baseres på, om forældrene vurderes at have komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan sammentænkes via en helhedsorienteret plan. Der kan for eksempel være tale om en jobparat kontanthjælpsmodtager, som får en beskæftigelsesrettet indsats i »Min Plan« og også modtager støtte efter serviceloven, og hvor det vil være hensigtsmæssigt at samle indsatserne i en helhedsorienteret plan. Derudover kan andre personlige forhold for forældrene, f.eks. forældrenes motivation, samarbejdsvilje, egne og familiemæssige ressourcer mv. indgå i vurderingen af, hvordan indsatserne mest hensigtsmæssigt tilrettelægges, herunder også hvorvidt forældrene bør tilbydes en helhedsorienteret plan. Samtidig kan administrative hensyn, herunder hensyn til bl.a. organisatoriske, ledelsesmæssige og prioriteringsmæssige forhold, indgå i kommunernes vurdering af, om forældrene kan tilbydes en helhedsorienteret plan. Bestemmelsen giver ikke forældrene et retskrav på at få tilbudt en helhedsorienteret plan, jf. afsnit 2.1.3.3. Om kommunernes vurdering henvises ligeledes til lovforslagets afsnit 2.1.3.3.

Komplekse og sammensatte problemer kan f.eks. dække over, at forældrene har flere samtidige udfordringer, som f.eks. sygdom eller funktionsnedsættelser, arbejdsløshed eller misbrugsproblemer, der skal tages højde for ved tilrettelæggelsen af indsatser over for forældrene og at der er tale om udfordringer, som har betydning for flere områder af forældrenes tilværelse f.eks. i forhold til familielivet, beskæftigelse eller uddannelse, og at disse udfordringer medfører kontakt med flere forvaltninger, myndigheder eller tilbud. Ved koordinationsbehov forstås i forlængelse heraf, at forældrenes og familiens udfordringer og de indsatser, der sættes i gang på baggrund heraf medfører et behov for at indsatserne koordineres mellem forskellige myndigheder, forvaltninger eller tilbud, så der sikres en sammenhængende indsats.

Med den foreslåede bestemmelse kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at planen for støtte, frem for at der udarbejdes en særskilt plan for støtten til forældrene i forbindelse med anbringelsen af et barn eller en ung, kan indgå i forældrenes samlede plan for støtte og indsatser på tværs af sektorområder i en helhedsorienteret plan. Hvis forældrene er omfattet af integrationslovens § 16, kan støtten til forældrene samles i integrationskontrakten, jf. lovforslagets § 6, nr. 1. Den helhedsorienterede plan kan omfatte begge forældre.

Kommunens beslutning om at udarbejde en helhedsorienteret plan er alene en processuel beslutning og berører ikke de tilbud og indsatser, som forældrene har ret til efter de gældende regler. Beslutningen om at udarbejde en helhedsorienteret plan er således ikke en forvaltningsretlig afgørelse, og forældrene kan ikke klage over kommunens beslutning. Forældrene kan som hidtil klage over de afgørelser om foranstaltninger, der indgår i en helhedsorienteret plan.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.3. om kommunens vurdering.

Forældrene skal samtykke til at der udarbejdes en helhedsorienteret plan, der samler indsatser på tværs af sektorområder. Samtykke kan bidrage til en generel accept fra borgeren af, at kommunen foretager en tværgående koordinering af indsatser og i den forbindelse deler oplysninger om borgeren til udarbejdelsen af planen.

Samtidig er samtykket et vigtigt element i at sikre forældrenes ejerskab til og deltagelse i arbejdet med at sikre en sammenhængende og koordineret indsats gennem den helhedsorienterede plan. Med samtykket igangsættes en dialog med forældrene, som er afgørende for udviklingen af samarbejdet mellem kommunen og forældrene om den helhedsorienterede plan.

Med samtykke forstås i overensstemmelse med definitionen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling. Om samtykkebegrebet henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.1.3.4.

Såfremt forældrene ikke samtykker til en helhedsorienteret plan, skal kommunen udarbejde en særskilt plan for støtten til forældrene i forbindelse med anbringelsen efter reglerne i servicelovens § 54, stk. 2.

Såfremt der udarbejdes en helhedsorienteret plan for støtten til forældrene under anbringelsen, og den ene eller begge forældre efterfølgende trækker samtykket tilbage, vil kommunen herefter hurtigst muligt skulle flytte den del af indholdet af den helhedsorienterede plan, der vedrører støtten til forældrene under anbringelsen, til en særskilt plan, jf. § 54, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.3.

I servicelovens § 68, stk. 1-10, er der fastsat nærmere regler om ophør af foranstaltninger om særlig støtte efter § 52, stk. 3, om behandling af anmodninger om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiode, når et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet og begæres hjemgivet.

Det er i § 68, stk. 11, fastsat, at kommunalbestyrelsen forud for en hjemgivelse skal revidere handleplanen, jf. § 140, og angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen. For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, skal revisionen særligt vedrøre, hvordan handleplanens mål om uddannelse og beskæftigelse nås.

Det er fastsat i § 68, stk. 12, at kommunalbestyrelsen i den unges opholdskomme senest 6 måneder før ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år, skal træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn eller opretholdt anbringelse, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes efter §§ 76 eller 76 a. Inden der træffes afgørelse om efterværn eller opretholdt anbringelse, skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med den unge have revideret den unges handleplan. Kommunen skal herunder have taget stilling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold med henblik på at sikre en god overgang til voksenlivet for den unge.

For at sikre en koordineret indsats og en hurtig sagsbehandling ved skift i opholdskommune, er det videre fastsat i § 68, stk. 13, at hvis en ung i alderen 18 til 22 år, der har været anbragt indtil sit fyldte 18. år, eller som har haft en fast kontaktperson indtil sit fyldte 18. år, skifter opholdskommune, skal den hidtidige opholdskomme forud for skiftet oversende den unges reviderede handleplan, jf. stk. 12, til den unges nye opholdskommune. Dette gælder dog ikke, hvis der er truffet afgørelse om opretholdt anbringelse efter § 76 a. Det er en forudsætning for oversendelsen af handleplanen, at den unge og forældremyndighedsindehaveren samtykker hertil.

Det er endelig fastsat i § 68, stk. 14, at den nye opholdskommune inden 30 dage fra modtagelsen af den oversendte reviderede handleplan, skal træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for støtte efter § 76, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes. Hvis der iværksættes støtte efter § 76 om efterværn, skal der udarbejdes en ny handleplan, jf. § 140.

For at sikre, at der løbende følges op på, om de iværksatte indsatser har den forventede virkning i forhold til barnets eller den unges udvikling og sikre det fornødne grundlag for justering af indsatsen over for barnet eller den unge, er der i servicelovens § 70 fastsat regler for opfølgning og revision af handleplanen. Når der er iværksat foranstaltninger over for et barn, en ung eller vordende forældre, skal kommunen således efter servicelovens § 70, stk. 1, senest efter 3 måneder vurdere, om indsatsen skal ændres, og om der er behov for at revidere handleplanen, jf. § 140 i serviceloven. Herefter skal kommunen med højest 6 måneders mellemrum foretage denne vurdering. Afgørelsen om revision skal så vidt muligt træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.

Når et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet, skal vurderingen af indsatsen og af behovet for revision af handleplanen efter reglerne i servicelovens § 70, stk. 2, ske på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge og efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren, jf. servicelovens § 148. Vurderingen skal omfatte en stillingtagen til, om der er andre forhold end de hidtil beskrevne i handleplanen, jf. § 140, der er relevante, og i så fald skal disse forhold indgå i en revideret handleplan. Det fremgår videre, at tilsynet skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den unge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden, at de ansatte eller plejeforældrene er til stede.

Det fremgår af servicelovens § 70, stk. 3, at revision og vurdering af handleplan og indsats for unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, særligt skal vedrøre, hvordan det sikres, at den unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Det skal senest i forbindelse med den første vurdering konkretiseres, hvordan de overordnede mål om uddannelse og beskæftigelse nås i løbet af sanktionen.

Det foreslås lovforslagets § 5, nr. 2-6, at der alle steder i servicelovens § 68, stk. 11-14 og § 70, stk. 1-3, hvor der omtales en handleplan efter servicelovens § 140, indsættes henvisninger til en helhedsorienteret plan eller relevante dele heraf.

Den foreslåede ændring af servicelovens § 68, stk. 11, indebærer, at når et anbragt barn eller en ung skal hjemgives, skal handleplanen eller relevante dele af den samlede, helhedsorienterede plan for støtte revideres, og planen skal angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen uanset, om der er tale om en handleplan efter servicelovens § 140, eller om indsatser og støtte er samlet i en helhedsorienteret plan efter lovforslagets forslag til en ny § 140 a. Når der er tale om unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, indebærer lovforslaget ingen ændringer. Revision af den unges plan forud for hjemgivelsen skal derfor fortsat særligt vedrøre, hvordan målene om, at den unge senest ved afslutningen af sanktionen påbegynder en uddannelse eller kommer i beskæftigelse, jf. § 140, stk. 5, kan nås.

I forhold til forældrene til et anbragt barn eller en ung indebærer den foreslåede ændring, at såfremt der er dele af forældrenes helhedsorienterede plan, der vedrører foranstaltninger, der er iværksat af hensyn til barnets eller den unges behov for støtte, skal disse ligeledes revideres, inden barnet eller den unge hjemgives. Hvis den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen indgår i en helhedsorienteret plan, som omfatter familien, skal disse elementer i den helhedsorienterede plan ligeledes revideres.

Ændringen indebærer ingen ændringer i barnets eller den unges eller forældrenes ret til at få revideret planen for støtte i forbindelse med hjemgivelsen, i forældremyndighedsindehaveren eller den unges adgang til at klage over en afgørelse om hjemgivelse eller over eventuelle afgørelser om foranstaltninger, der iværksættes i forbindelse med hjemgivelsen. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.3.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede § 140 a. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 10.

Med den foreslåede ændring af § 68, stk. 12, skal kommunen senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn eller opretholdt anbringelse efter servicelovens §§ 76 eller 76 a, og i givet fald hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes efter disse bestemmelser. Kommunen skal forinden da i samarbejde med den unge have revideret handleplanen eller relevante dele af den helhedsorienterede plan og herunder have taget stilling til den unges videre forløb i forhold til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold. Den foreslåede bestemmelse indebærer alene, at kravet om revision af handleplanen forud for ophør af en anbringelse ved det 18. år også gælder i forhold til de relevante dele af den samlede plan for de unge, der har en helhedsorienteret plan, jf. den foreslåede § 140 a.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 10 om en ny § 140 a. Den foreslåede ændring indebærer ingen ændringer i den unges ret til en afgørelse om efterværn eller opretholdt anbringelse efter §§ 76 eller 76 a, den unges ret til høring og inddragelse i egen sag og den unges ret til at klage over en afgørelse om efterværn eller opretholdt anbringelse.

Med de foreslåede ændringer af servicelovens § 68, stk. 13, foreslås, at kommunen for unge, der har været anbragt indtil det fyldte 18. år, eller som har haft en fast kontaktperson indtil det fyldte 18. år, ved skift i den unges opholdskommune skal oversende den unges handleplan eller relevante dele af en helhedsorienteret plan til den nye opholdskommune. Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen ændringer i kommunens pligt til at oversende handleplanen eller de relevante dele af den helhedsorienterede plan til den nye opholdskommune. Bestemmelsen omfatter ikke unge, hvor der træffes afgørelse om foranstaltninger efter § 76 a.

Kommunen skal fortsat indhente samtykke fra den unge og forældremyndighedsindehaveren til at oversende handleplanen eller relevante dele af den helhedsorienterede plan til den unges nye opholdskommune. Med samtykke forstås i overensstemmelse med definitionen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling. Om samtykkebegrebet henvises nærmere til lovforslagets afsnit 2.1.3.4.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede § 140 a. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 1.

Med den foreslåede ændring af servicelovens § 68, stk. 14, foreslås fastsat, at når den unge skifter opholdskommune ved det 18. år, skal den nye opholdskommune inden 30 dage fra modtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for støtte efter § 76, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes. Hvis der iværksættes støtte efter § 76, skal der udarbejdes en ny handleplan efter § 140 eller den helhedsorienterede plan for den unge, jf. § 140 a skal opdateres.

Den foreslåede ændring indebærer, at der også stilles krav om opdatering af den unges helhedsorienterede plan, når den nye opholdskommune træffer afgørelser om efterværn efter § 76. Herved sikres, at kommunen skal revidere de dele af den unges samlede, helhedsorienterede plan, der er relevante i forhold til afgørelsen om efterværn og med fokus på at sikre den unge en god overgang til en selvstændig tilværelse i forhold til uddannelse, beskæftigelse og øvrige relevante forhold.

Forslaget indebærer ingen ændringer i den unges ret til en plan for indsatsen, når der træffes afgørelse om støtte efter § 76. Forslaget indebærer ligeledes ingen ændringer i den unges ret til at klage over en afgørelse om efterværn eller den unges ret til høring og inddragelse i egen sag.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede § 140 a om kommunens adgang til at tilbyde unge mellem 16 og 23 år en helhedsorienteret plan. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10.

Med de foreslåede ændringer af servicelovens § 70, stk. 1, foreslås fastsat, at kommunen skal revidere relevante dele af en helhedsorienteret plan, når kommunen har tilbudt forældrene eller den unge, der er fyldt 16 år, en sådan samlet plan frem for en handleplan efter servicelovens § 140. Afgørelsen om revision af handleplanen eller den helhedsorienterede plan træffes så vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren eller den unge.

Med de foreslåede ændringer af servicelovens § 70, stk. 1, vil kravene til vurdering af indsatsen og revision af planen være de samme, uanset om der udarbejdes en handleplan efter servicelovens § 140, eller om indholdet samles i en helhedsorienteret plan. Det er en forudsætning, at den unge og forældremyndighedsindehaveren for den unge har samtykket til en helhedsorienteret plan for indsatser og støtte på tværs af lovgivning og sektorområder jf. lovforslagets forslag til en § 140 a.

Med samtykke forstås i overensstemmelse med definitionen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling. Om samtykkebegrebet henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.1.3.4.

De foreslåede ændringer indebærer ingen ændringer i kravet om, at kommunalbestyrelsen senest 3 måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning over for barnet, den unge eller de vordende forældre, skal vurderer om indsatsen skal ændres og planen derfor skal revideres. Kommunalbestyrelsen skal også fremover herefter med højst med 6 måneders mellemrum foretage en sådan vurdering af, om indsatsen skal ændres og planen revideres.

Ændringerne er en konsekvens af den foreslåede § 140 a om kommunens adgang til at tilbyde unge mellem 16 og 23 år en helhedsorienteret plan. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10.

Med de foreslåede ændringer af servicelovens § 70, stk. 2, foreslås fastsat, at kommunen fortsat skal vurdere behovet for at revidere handleplanen eller relevante dele af en helhedsorienteret plan for anbragte børn og unge på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge, jf. servicelovens § 148, stk. 1, og efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren. Det foreslås videre fastsat, at vurderingen skal omfatte en stillingtagen til, om andre forhold end de allerede beskrevne er relevante, og at disse i så fald skal indgå i barnets eller den unges reviderede handleplan eller i en revision af relevante dele af en helhedsorienteret plan. Bestemmelsen finder anvendelse for anbragte unge mellem 16 og 18 år, som har en helhedsorienteret plan.

Den foreslåede ændring indebærer ingen ændringer i, at tilsynet med det anbragte barn eller den unge skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den unge, eller i, at samtalen så vidt muligt skal finde sted uden tilstedeværelse af ansatte eller andre fra anbringelsesstedet.

Ændringerne er en konsekvens af den foreslåede § 140 a om kommunens adgang til at tilbyde unge mellem 16 og 23 år en helhedsorienteret plan. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10.

Med den foreslåede ændring af servicelovens § 70, stk. 3, foreslås fastsat, at for unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, skal kommunens vurdering og revision af handleplanen eller relevante dele af en helhedsorienteret plan og indsats særligt vedrøre, hvordan det sikres, at den unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Ændringen af bestemmelsen finder anvendelse for unge, som har en helhedsorienteret plan. Den foreslåede ændring indebærer ingen ændringer i, at det senest i forbindelse med den første vurdering skal konkretiseres, hvordan de overordnede mål om uddannelse og beskæftigelse, jf. servicelovens § 140, stk. 5, kan nås i løbet af sanktionen.

Ændringerne er en konsekvens af den foreslåede § 140 a om kommunens adgang til at tilbyde unge mellem 16 og 23 år en helhedsorienteret plan. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10 og til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.3.

Efter servicelovens § 70 skal kommunalbestyrelsen følge op på de foranstaltninger, der er iværksat efter servicelovens § 52, stk. 3.

Det fremgår af servicelovens § 70, stk. 4, at når kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 54, stk. 2, har fastsat en særskilt plan for støtten til forældrene til et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at revidere denne plan, når der er behov for det. Det er videre fastsat, at kommunalbestyrelsen senest 3 måneder efter, at barnet eller den unge er blevet anbragt uden for hjemmet, skal tilbyde en revision af planen, og at der herefter med højst 12 måneders mellemrum skal foretages en vurdering af, om der er behov for at tilbyde revision af planen.

Det foreslås at § 70, stk. 4, nyaffattes, hvorefter det fremgår, at er der udarbejdet en plan for støtten til forældrene efter § 54, stk. 2 eller 3, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at revidere denne, når der er behov for det. Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter, at barnet eller den unge har fået ophold uden for hjemmet, tilbyde en sådan revision. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 12 måneders mellemrum foretage en vurdering af, om der er behov for at tilbyde en revision af planen eller af relevante dele af en helhedsorienteret plan.

Lovforslaget indebærer, at når forældrenes plan for støtte under anbringelsen af et barn eller en ung indgår i en helhedsorienteret plan, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, om en ny § 54, stk. 3, skal kommunen tilbyde at revidere de dele af forældrenes samlede plan, der vedrører støtte til forældre under et barns anbringelse, når der er behov for det. Kommunalbestyrelsen skal således senest 3 måneder efter, at barnet eller den unge har fået ophold uden for hjemmet, tilbyde en sådan revision af de dele af den samlede plan, der vedrører støtte til forældrene under anbringelsen, uanset om der er tale om en særskilt plan, eller om støtten indgår i den helhedsorienterede plan for den ene eller begge forældre. Kommunen skal herefter med højst 12 måneders mellemrum foretage en vurdering af, om der er behov for at tilbyde en revision af de dele af forældrenes sammenhængende plan, der vedrører støtte i forbindelse med anbringelsen.

Lovforslaget indebærer ingen ændringer i forældrenes ret til støtte i forbindelse med anbringelsen af et barn eller en ung uden for hjemmet eller i forældrenes ret til en plan for denne støtte. Lovforslaget indebærer heller ingen ændringer i kommunalbestyrelsens pligt til at revidere planen for støtte til forældrene under anbringelsen, når der vurderes at være behov herfor, uanset om planen for støtten indgår i en helhedsorienteret plan, der samler støtte og indsatser over for forældrene på tværs af lovgivning og områder, eller om der udarbejdes en særskilt plan for støtten, jf. § 54, stk. 2.

Med den foreslåede ændring af servicelovens § 70, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen således tilbyde forældrene en revision af planen for støtten efter behov, uanset om planen for støtten til forældrene i forbindelse med anbringelsen af et barn eller en ung udarbejdes som en særskilt plan, jf. de gældende regler i servicelovens § 54, stk. 2, eller som en del af en samlet plan for støtten, jf. lovforslagets § 5, nr. 1. Behovet for revision kan f.eks. opstå ved ændringer i barnets, den unges eller forældrenes forhold under anbringelsen, og når der iværksættes nye indsatser. Revisionen skal ligeledes, uanset om der udarbejdes en særskilt plan for støtten eller om indholdet heraf indgår i en helhedsorienteret plan for den samlede støtte til borgeren, også fremover første gang tilbydes senest 3 måneder efter anbringelsen og herefter med højst 12 måneders mellemrum. Der er med lovforslaget således ikke tiltænkt ændringer i forhold til indholdet af planen for støtten, revision af planen for støtte eller i forhold til opfølgning på støtten til forældrene i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet.

Forslaget har til formål at understøtte en samlet og helhedsorienteret plan for indsatser til borgen på tværs af sektorområder, idet kommunalbestyrelsen får adgang til at tilbyde borgere med komplekse problemer en helhedsorienteret plan. Denne plan udarbejdes med borgerens samtykke og i samarbejde med borgeren og skal samle indsatser og tilbud på tværs af lovgivning og sektorområder. Den helhedsorienterede plan skal dermed medvirke til at sikre borgeren og myndighederne overblik over og sammenhæng mellem borgerens indsatser f.eks. på tværs af det sociale område, integrationsområdet eller beskæftigelsesområdet. Lovforslaget omfatter et tilbud til forældre til anbragte børn og unge om, at den støtte forældrene har ret til i forbindelse med anbringelsen, jf. servicelovens § 54, kan indgå i en helhedsorienteret plan.

Med den foreslåede formulering af servicelovens § 70, stk. 4, vil kravene til indholdet af planen for støtten, og kravene til revision og opfølgning på støtten til forældrene i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse være de samme, uanset om der udarbejdes en særskilt plan, eller om indholdet samles i en helhedsorienteret plan. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.3.

Efter servicelovens § 140 skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om støtte til et barn eller en ung efter servicelovens §§ 52, 76 eller 76 a. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, med udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse jf. servicelovens § 50, ligesom handleplanen skal angive indsatsens forventede varighed. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i den børnefaglige undersøgelse, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, jf. servicelovens § 46.

Når et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, og § 58, skal handleplanen desuden angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnet eller den unges hjemgivelse.

Efter servicelovens § 140, stk. 7, skal relevante dele af handleplanen, som er udarbejdet i forhold til den valgte indsats over for barnet eller den unge, udleveres til tilbuddet, når et barn eller en ung anbringes på et anbringelsessted efter servicelovens § 66 eller visiteres til et behandlingstilbud for stofmisbrugere efter servicelovens § 101.

Med lovforslaget foreslås § 140, stk. 7, affattet således, at det fremgår, at når et barn eller en ung anbringes på et anbringelsessted efter § 66 eller visiteres til et behandlingstilbud for stofmisbrugsbehandlere efter § 101, skal relevante dele af handleplanen eller den helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet.

Lovforslaget skal sikre, at der er samme pligt og adgang til at udlevere de relevante oplysninger fra en handleplan eller en helhedsorienteret plan, der er nødvendige for indsatsen over for barnet eller den unge, til anbringelsesstedet eller behandlingstilbuddet, som efter de gældende regler om i servicelovens § 140, stk. 7. Forslaget medfører, at det konkrete tilbud, hvor barnet eller den unge anbringes eller modtager stofmisbrugsbehandling, kan få nærmere oplysninger om barnets eller den unges forhold.

En helhedsorienteret plan for unge mellem 16 og 23 år vil på samme måde som handleplaner efter de gældende regler i servicelovens § 140 i hvert enkelt tilfælde kunne indeholde oplysninger om den unges rent private forhold. Det kan f.eks. være om pågældendes helbredsmæssige forhold, sociale problemer m.v.

Det er vigtigt, at de enkelte tilbud kender til de konkrete forhold for barnet eller den unge, der er anbragt eller visiteret til et behandlingstilbud for stofmisbrugere, for på det bedste mulige grundlag at kunne påse, at pågældende får den nødvendige og rette indsats. Kommunalbestyrelsens udlevering af evt. oplysninger om et barn eller en ungs rent private forhold sker derfor med henblik på at sikre, at barnets eller den behov for hjælp er tilstrækkeligt oplyst.

Kommunalbestyrelsens videregivelse af relevante dele af handleplanen, jf. servicelovens § 140 eller en helhedsorienteret plan, jf. servicelovens § 140 a, til tilbuddet vil medføre, at konkrete oplysninger om rent private forhold vedrørende barnet eller den unge, som oplysningerne i planen vedrører, bliver undergivet databehandling, som er omfattet af persondataloven, idet oplysningerne kan vedrøre barnets eller den unges evt. sociale problemer eller helbredsmæssige forhold. Disse oplysninger vil i så fald kunne være omfattet af persondatalovens §§ 6-8. En videregivelse af de nævnte oplysninger om barnets eller den unge i relevante dele af en handleplan eller en helhedsorienteret plan kan i den forbindelse ske inden for rammerne af persondatalovens videregivelsesregler, jf. § 8, stk. 3, idet videregivelsen er et nødvendigt led i at muliggøre, at borgeren får den rette indsats i tilbuddet.

Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger til tilbuddet må aldrig gå ud over, hvad der i det konkrete tilfælde må anses for nødvendigt til brug for tilbuddets indsats over for borgeren. Det er derfor kun de dele af den enkelte plan, som i det konkrete tilfælde anses for relevante og nødvendige i forhold til den konkrete indsats, der skal ydes til borgeren, der af kommunalbestyrelsen må udleveres til det konkrete tilbud.

Hvis andre dele af planen ikke vurderes at være nødvendig til brug for tilbuddets gennemførelse af den konkrete indsats, må den efter forslaget ikke udleveres af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen skal således i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af oplysningerne i planen i forbindelse med en evt. udlevering af disse til det konkrete tilbud.

Både kommunalbestyrelsens udlevering af oplysninger til tilbuddet om barnet eller den unge og tilbuddets efterfølgende behandling af disse oplysninger skal i hvert enkelt tilfælde leve op til persondatalovens regler, herunder de grundlæggende krav til databehandlingen, jf. persondatalovens § 5 og lovens regler om oplysningspligt og under iagttagelse af persondatalovens almindelige regler om oplysningspligt, jf. lovens §§ 28 og 29.

Efter de gældende regler i servicelovens § 140 skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om støtte til et barn eller en ung efter servicelovens §§ 52, 76 eller 76 a. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, med udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse jf. servicelovens § 50, ligesom handleplanen skal angive indsatsens forventede varighed. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i den børnefaglige undersøgelse, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, jf. servicelovens § 46. For unge, der er fyldt 16 år, skal handleplanen desuden opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet og herunder konkrete mål i forhold til uddannelse og beskæftigelse. For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, skal handleplanen indeholde en konkret plan for, hvornår den unge snarest muligt og senest når sanktionen afsluttes påbegynder en uddannelse eller kommer i beskæftigelse.

Når et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, og § 58, skal handleplanen desuden angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnet eller den unges hjemgivelse.

Kommunalbestyrelsen skal desuden efter de gældende regler i § 140, stk. 2, for unge med et behandlingskrævende stofmisbrug i samarbejde med den unge og dennes familie udarbejde en handleplan for den behandling, der skal i værksættes og for den nødvendige støtte til den unge.

Efter de gældende regler i servicelovens § 140, stk. 6, kan der udarbejdes en samlet handleplan for flere børn i en familie. Det er en forudsætning, at den samlede handleplan tager højde for børnenes individuelle forhold.

Det foreslås, at der i serviceloven indsættes en ny § 140 a. Formålet er at understøtte adgangen til, at der kan ydes en sammenhængende indsats i en helhedsorienteret plan for personer med komplekse og sammensatte problemer.

Det foreslås således i § 140 a, stk. 1, at når kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan til et barn eller en ung, jf. § 140, kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at de elementer af en handleplan, jf. § 140, stk. 1, 3, 4 og 6, der vedrører forældrene, erstattes af en helhedsorienteret plan. For unge mellem 16 og 23 år kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at handleplanen, jf. § 140, stk. 1-5, erstattes af en helhedsorienteret plan.

Forslaget indebærer, at når et barn eller en ung modtager særlig støtte efter § 52, stk. 3, § 76 eller § 76 a, kan kommunalbestyrelsen vælge at tilbyde forældrene, at de dele af barnets eller den unges handleplan, som vedrører forældrene, kan indgå i en helhedsorienteret plan, der samler forældrenes indsatser og tilbud på tværs af lovgivning og områder.

Den foreslåede § 140 a, stk. 1, indebærer videre, at når en ung mellem 16 og 23 år har en handleplan efter reglerne i § 140, stk. 1, 2 eller 5, kan kommunalbestyrelsen vælge at tilbyde den unge, at indholdet af den unges handleplan samles i en helhedsorienteret plan på tværs af lovgivning og områder. På samme måde kan kommunen jf. integrationslovens § 16, stk. 8, tilbyde unge, uledsagede flygtninge under 18 år en integrationskontrakt, som efter lovforslagets § 6, nr. 1, om en ny § 19 b i integrationsloven, for disse unge kan samle indsatserne i en helhedsorienteret plan.

Således kan kommunen vælge at tilbyde forældrene eller den unge, at indholdet af planen kan indgå i en samlet, helhedsorienteret plan for forældrene eller den unge frem for, at der udarbejdes en særskilt handleplan for støtten efter serviceloven.

Kommunens vurdering af, om en helhedsorienteret plan kan være relevant i den konkrete sag, beror som udgangspunkt på en konkret vurdering og skal bl.a. baseres på, om forældrene eller den unge vurderes at have komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan sammentænkes via en helhedsorienteret plan. Der kan for eksempel være tale om en jobparat kontanthjælpsmodtager, som får en beskæftigelsesrettet indsats i »Min Plan« og også modtager støtte efter serviceloven, hvor det vil være hensigtsmæssigt at samle indsatserne i en helhedsorienteret plan. Eller der kan være tale om en ung, som modtager støtte efter serviceloven, og hvor der er behov for at en særlig indsats i forhold til uddannelse eller beskæftigelse. Derudover kan andre personlige forhold for forældrene og den unge, f.eks. motivation, samarbejdsvilje, egne og familiemæssige ressourcer mv. indgå i vurderingen af, hvordan indsatserne mest hensigtsmæssigt tilrettelægges, herunder også hvorvidt forældrene eller den unge bør tilbydes en helhedsorienteret plan. Samtidig kan administrative hensyn, herunder hensyn til bl.a. organisatoriske, ledelsesmæssige og prioriteringsmæssige forhold, indgå i kommunernes vurdering af, om forældrene eller den unge kan tilbydes en helhedsorienteret plan. Bestemmelsen giver ikke forældrene og den unge et retskrav på at få tilbudt en helhedsorienteret plan, jf. afsnit 2.1.3.3. Om kommunernes vurdering henvises ligeledes til lovforslagets afsnit 2.1.3.3.

På samme måde vil det, med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren være muligt for kommunen at tilbyde at der udarbejdes en samlet plan for familien. Barnets eller den unges handleplan kan ligeledes indgå som en komponent i denne samlede plan for familien, når det vurderes at være relevant for at sikre sammenhæng i indsatserne for hele familien. Det er dog en forudsætning, at barnets eller den unges del af familiens samlede plan kan udskilles særskilt, bl.a. af hensyn til barnets eller den unges selvstændige rettigheder efter serviceloven der f.eks. indebærer, at handleplanen skal udleveres til et barn eller en ung over 12 år i forbindelse med en afgørelse om foranstaltninger, der er omfattet af servicelovens §§ 167 og 168 om klageadgang.

Forslaget medfører ingen ændringer i indsatserne, jf. servicelovens § 52, stk. 3, § 76 eller § 76 a, eller i barnets eller den unges ret til høring og inddragelse i egen sag, til kravene til indholdet eller til revision af handleplanen, jf. servicelovens §§ 70 og 140, uanset om der udarbejdes en handleplan efter de gældende regler i servicelovens § 140, eller en helhedsorienteret plan for forældrene, for hele familien eller for den unge. Forslaget indebærer ligeledes ingen ændringer i adgangen til at klage over en afgørelse om foranstaltninger efter serviceloven, og herunder i barnets eller den unges særskilte ret til at klage efter servicelovens § 167.

Det foreslås i § 140, stk. 2, at den helhedsorienterede plan, jf. stk. 1, kan tilbydes forældre og unge med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Det er en forudsætning, at forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 16 år, samtykker til, at handleplanen erstattes af en helhedsorienteret plan.

Komplekse og sammensatte problemer kan f.eks. dække over, at forældrene eller den unge over 16 år har flere samtidige udfordringer, som f.eks. sygdom eller misbrugsproblemer, arbejdsløshed eller udfordringer i forhold til uddannelse, der skal tages højde for ved tilrettelæggelsen af indsatser over for forældrene eller den unge. Der kan også være tale om udfordringer, som har betydning for flere områder af forældrenes eller den unges tilværelse f.eks. i forhold til familielivet, beskæftigelse eller uddannelse, og at disse udfordringer medfører kontakt med flere forvaltninger, myndigheder eller tilbud. Ved koordinationsbehov forstås i forlængelse heraf, at forældrenes eller den unges udfordringer og de indsatser, der sættes i gang på baggrund heraf, medfører et behov for at indsatserne koordineres mellem forskellige myndigheder, forvaltninger eller tilbud, så der sikres en sammenhængende indsats.

Forældrene eller den unge, der er fyldt 16 år, skal samtykke til, at der udarbejdes en helhedsorienteret plan, der samler indsatser på tværs af sektorområder. Samtykke kan bidrage til en generel accept fra borgeren af, at kommunen foretager en tværgående koordinering af indsatser og i den forbindelse deler nødvendige oplysninger om forældrene eller den unge til brug for udarbejdelsen af den helhedsorienterede plan.

Samtidig er samtykket et vigtigt element i at sikre forældrenes og den unges ejerskab til og deltagelse i arbejdet med at sikre en sammenhængende og koordineret indsats gennem den helhedsorienterede plan. Med samtykket igangsættes en dialog med forældrene og den unge, som er afgørende for udviklingen af samarbejdet mellem kommunen og forældrene og den unge om den helhedsorienterede plan.

Med samtykke forstås i overensstemmelse med definitionen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling.

Såfremt forældrene og den unge, der er fyldt 16 år, ikke samtykker til en helhedsorienteret plan, skal kommunen udarbejde en handleplan i overensstemmelse med servicelovens § 140. Om samtykkebegrebet henvises nærmere til lovforslagets afsnit 2.1.3.4.

Såfremt der udarbejdes en helhedsorienteret plan, jf. den foreslåede § 140 a, stk. 1, og indehaveren af forældremyndigheden eller den unge, der er fyldt 16 år, efterfølgende trækker samtykket tilbage, vil kommunen herefter hurtigst muligt skulle udarbejde en handleplan efter reglerne i servicelovens § 140.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.3.

Det foreslås i § 140, stk. 3, at den helhedsorienterede plan indeholder de sociale foranstaltninger og indsatser samt øvrige relevante indsatser efter anden lovgivning. Den helhedsorienterede plan skal opfylde kravene til indholdet af en handleplan efter § 140, stk. 1-5.

Forslaget indebærer, at den helhedsorienterede plan kan indeholde både sociale foranstaltninger og indsatser, der ydes efter serviceloven og andre indsatser efter anden lovgivning, der i det konkrete tilfælde er relevante at indarbejde i den helhedsorienterede plan. Forslaget indebærer videre, at der stilles samme krav til indholdet af helhedsorienterede plan, som der stilles til indholdet handleplaner efter servicelovens § 140, stk. 1-5. Det gælder blandt andet kravet i § 140, stk. 1, om, at der som udgangspunkt skal udarbejdes en handleplan inden der træffes afgørelse om støtte efter servicelovens §§ 52, 76 og 76 a, kravet om, at der for unge under 18 år med et behandlingskrævende misbrug skal udarbejdes en handleplan for den behandling, der iværksættes, jf. § 140, stk. 2, og kravene til indholdet af handleplanen, jf. § 140, stk. 3-5.

Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen ændringer i indsatserne over for barnet eller den unge, jf. § 52, stk. 3, § 76 eller § 76, til kravene til indholdet eller til revision af handleplanen, jf. servicelovens §§ 70 og 140, uanset om der udarbejdes en handleplan efter de gældende regler i servicelovens § 140, eller om indholdet indgår i en helhedsorienteret plan for forældrene, den unge mellem 16 og 23 år eller en samlet helhedsorienteret plan for hele familien. Lovforslaget indebærer desuden ingen ændringer i reglerne om handleplaner for børn og unge frem til det fyldte 16. år, når der iværksættes foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, eller en ung under 16 år er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a. I disse tilfælde skal der fortsat udarbejdes en handleplan for barnet eller den unge efter reglerne i servicelovens § 140, stk. 1-5 og 7.

I de tilfælde hvor et barn eller en ung har en handleplan efter reglerne i servicelovens § 140, og det vurderes relevant at udarbejde en helhedsorienteret plan som en samlet plan for familien, kan barnets eller den unges handleplan indgå som et element i familiens samlede plan. Det vil være en forudsætning, at barnets eller den unges del af den samlede plan kan udskilles særskilt, bl.a. af hensyn til barnets eller den unges selvstændige rettigheder efter serviceloven, der f.eks. indebærer, at handleplanen skal udleveres til et barn eller en ung over 12 år, i forbindelse med en afgørelse om foranstaltninger, der er omfattet af servicelovens §§ 167 og 168 om klageadgang. Barnets eller den unges ret til høring og inddragelse efter reglerne i servicelovens kapitel 11 om bl.a. børnesamtale i forbindelse med afgørelse om støtte, jf. servicelovens § 48, finder fortsat anvendelse.

Lovforslaget indebærer desuden ingen ændringer i barnets eller den unges og forældremyndighedsindehaverens adgang til at klage over en afgørelse om foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, eller §§ 76 og 76 a.

Kommunens beslutning om at udarbejde en helhedsorienteret plan er alene en processuel beslutning og berører ikke de tilbud og indsatser, som barnet eller den unge har ret til efter de gældende regler. Beslutningen om at udarbejde en helhedsorienteret plan er således ikke en forvaltningsretlig afgørelse, og barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaveren kan ikke klage over kommunens beslutning. Barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, samt forældremyndighedsindehaveren kan som hidtil klage over de afgørelser om foranstaltninger, der indgår i en helhedsorienteret plan.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.3. om kommunens vurdering.

Forslaget har til formål at understøtte en helhedsorienteret plan for indsatser til forældre og unge med komplekse problemer på tværs af sektorområder, idet kommunalbestyrelsen får adgang til at tilbyde forældre og unge en helhedsorienteret plan frem for flere planer efter forskellig sektorlovgivning. Den helhedsorienterede plan skal udarbejdes i samarbejde med forældrene og den unge og skal samle indsatser og tilbud på tværs af lovgivning og sektorområder, og skal dermed medvirke til at sikre den og myndighederne overblik over og sammenhæng mellem den unges indsatser f.eks. på tværs af det sociale område, integrationsområdet, undervisningsområdet eller beskæftigelsesområdet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.3

Efter servicelovens § 141, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen som et led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, når der ydes hjælp til personer under folkepensionsalderen. Efter servicelovens § 141, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. Servicelovens § 141, stk. 3 og 4, fastsætter de nærmere rammer for indholdet og arbejdet med handlingsplaner for voksne under folkepensionsalderen.

Efter servicelovens § 141, stk. 5, skal relevante dele af handleplanen, som er udarbejdet i forhold til den valgte indsats over for borgeren, udleveres til tilbuddet, når en person visiteres til et socialt døgntilbud efter servicelovens §§ 107-110 eller til et behandlingstilbud for stofmisbrugere efter servicelovens § 101.

Det foreslås, at servicelovens § 141, stk. 5, nyaffattes således, at når en person visiteres til et socialt døgntilbud efter §§ 107-110 eller til et behandlingstilbud for stofmisbrugere efter § 101, skal relevante dele af handleplanen eller den helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen skal sikre, at der både er pligt og adgang til at udlevere de relevante oplysninger fra en handleplan eller en helhedsorienteret plan, der er nødvendige for indsatsen over for den voksne der er visiteret til behandlingstilbuddet eller det sociale døgnilbud, som efter de gældende regler om udlevering af relevante dele af borgerens handleplan. Forslaget medfører, at det konkrete tilbud, som den voksne visiteres til, kan få nærmere oplysninger om borgerens forhold.

En handleplan og en helhedsorienteret plan vil i hvert enkelt tilfælde kunne indeholde oplysninger om den konkrete voksnes rent private forhold. Det kan f.eks. være om pågældendes helbredsmæssige forhold, sociale problemer m.v.

Det er vigtigt, at de enkelte tilbud kender til de konkrete forhold for den voksne, der visiteret til et behandlingstilbud for stofmisbrugere eller et socialt døgntilbud efter §§ 107-110, for på det bedste mulige grundlag at kunne påse, at pågældende får den nødvendige og rette indsats. Kommunalbestyrelsens udlevering af evt. oplysninger om en voksens rent private forhold sker derfor med henblik på at sikre, at borgerens behov for hjælp er tilstrækkeligt oplyst til at tilbuddet kan yde den rette indsats.

Kommunalbestyrelsens videregivelse af relevante dele af handleplanen eller den helhedsorienterede plan til tilbuddet vil medføre, at konkrete oplysninger om rent private forhold vedrørende den voksne, som oplysningerne i planen vedrører, bliver undergivet databehandling, som er omfattet af persondataloven, idet oplysningerne kan vedrøre personens evt. sociale problemer eller helbredsmæssige forhold. Disse oplysninger vil i så fald kunne være omfattet af persondatalovens §§ 6-8. En videregivelse af de nævnte oplysninger om den voksne i relevante dele af handleplanen eller den helhedsorienterede plan kan i den forbindelse ske inden for rammerne af persondatalovens videregivelsesregler, jf. § 8, stk. 3, idet videregivelsen er et nødvendigt led i at muliggøre, at borgeren får den rette indsats i tilbuddet.

Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger fra en handleplan eller en helhedsorienteret plan til tilbuddet må aldrig gå ud over, hvad der i det konkrete tilfælde må anses for nødvendigt til brug for tilbuddets indsats over for borgeren. Det er derfor kun de dele af den enkelte plan, som i det konkrete tilfælde anses for relevante og nødvendige i forhold til den konkrete indsats, der skal ydes til borgeren, der af kommunalbestyrelsen må udleveres til det konkrete tilbud.

Hvis andre dele af planen ikke vurderes at være nødvendig til brug for tilbuddets gennemførelse af den konkrete indsats, må den efter forslaget ikke udleveres af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen skal således i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af oplysningerne i handleplanen eller den helhedsorienterede plan i forbindelse med en evt. udlevering af disse til det konkrete tilbud.

Både kommunalbestyrelsens udlevering af oplysninger til tilbuddet om den voksne og tilbuddets efterfølgende behandling af disse oplysninger skal i hvert enkelt tilfælde leve op til persondatalovens regler, herunder de grundlæggende krav til databehandlingen, jf. persondatalovens § 5 og lovens regler om oplysningspligt og under iagttagelse af persondatalovens almindelige regler om oplysningspligt, jf. lovens §§ 28 og 29.

Efter servicelovens § 136, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde handleplaner i overensstemmelse med § 141 for personer, for hvem der foretages magtanvendelse efter servicelovens §§ 125-129.

Efter servicelovens § 141, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen som et led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, når der ydes hjælp til personer under folkepensionsalderen. Ved vurderingen skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen.

Efter servicelovens § 141, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.

Handleplanen skal efter servicelovens § 141, stk. 3, angive formålet med indsatsen, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen og særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne, jf. § servicelovens 141, stk. 4. Det fremgår endvidere af § 141, stk. 5, at når handleplanen indebærer, at en person visiteres til et social døgntilbud efter §§ 107-110 i serviceloven eller et behandlingstilbud for stofmisbrugere efter § 101 i serviceloven, skal relevante dele af handleplanen udleveres til tilbuddet. Kommunalbestyrelsens forpligtelser gælder ikke for personer, der tilbydes anonym, ambulant behandling af stofmisbrug efter § 101a i serviceloven, jf. servicelovens § 141, stk. 6.

Det foreslås at der i § 141 indsættes et nyt stk. 7, hvorefter at kommunalbestyrelsen kan tilbyde, at handleplanen, jf. stk. 1 og 2, kan erstattes af en helhedsorienteret plan, når der er tale om borgere med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejde flere planer for indsatser, og der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Borgeren skal samtykke til, at handleplanen erstattes af en helhedsorienteret plan. Erstattes handleplanen med en helhedsorienteret plan, skal kravene i stk. 3 og 4 fortsat opfyldes.

Lovforslaget indebærer, at når kommunalbestyrelsen efter § 141, stk. 1, skønner, at det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan til personer under folkepensionsalderen, kan kommunalbestyrelsen tillige tilbyde borgeren, at handleplanen kan erstattes af en helhedsorienteret plan, når der er tale om borgere med komplekse og sammensatte problemer, hvor kommunen kan eller skal udarbejde flere planer, og der er et koordinationsbehov forbundet med indsatserne.

Lovforslaget indebærer videre, at når kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 141, stk. 2, tilbyder personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, personer med alvorlige sociale problemer eller personer, som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder, en handleplan, kan kommunalbestyrelsen samtidig tilbyde borgeren, at handleplanen kan erstattes af en helhedsorienteret plan. Den helhedsorienterede plan kan tilbydes, når der er tale om borgere med komplekse og sammensatte problemer, hvor kommunen kan eller skal udarbejde flere planer, og der er et koordinationsbehov forbundet med indsatserne. For udlændinge omfattet af udlændingelovens § 19, kan integrationskontrakten udgøre den tværgående plan, der samler indsatser for borgeren, jf. også lovforslagets § 6.

Lovforslaget medfører ingen ændringer i handleplanens formål og indhold, jf. servicelovens § 141, stk. 3, og handleplanen skal fortsat udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med borgeren, jf. serviceloven § 141, stk. 4. Endelig skal relevante dele af planen fortsat udleveres til sociale døgntilbud eller behandlingstilbud for stofmisbrugere, hvis planen indebærer, at en person visiteres hertil, jf. servicelovens § 141, stk. 5, og bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10. Der ændres heller ikke på, at kommunalbestyrelsens forpligtelser til at udarbejde en handleplan ikke gælder for personer, der tilbydes anonym ambulant behandling for stofmisbrug, jf. § 141, stk. 6.

Den helhedsorienterede plan udarbejdes i samarbejde med borgeren og skal samle indsatser og tilbud på tværs af lovgivning og sektorområder. Den helhedsorienterede plan for borgeren kan, ud over støtte efter serviceloven som f.eks. handicapkompenserende støtte eller en støttekontaktperson, indeholde andre relevante indsatser afhængigt af borgerens konkrete forhold, som f.eks. beskæftigelsesrettede indsatser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsat eller lov om en aktiv socialpolitik. Planen skal medvirke til at sikre borgeren og myndighederne overblik over og sammenhæng mellem borgerens indsatser f.eks. på tværs af det sociale område, undervisnings- og uddannelsesområdet eller beskæftigelsesområdet.

Kommunens vurdering af, om en helhedsorienteret plan kan være relevant i den konkrete sag, beror som udgangspunkt på en konkret vurdering og skal bl.a. baseres på, om borgeren vurderes at have komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan sammentænkes via en helhedsorienteret plan. Der kan for eksempel være tale om en jobparat kontanthjælpsmodtager, som får en beskæftigelsesrettet indsats i »Min Plan« og også modtager støtte efter serviceloven, og hvor det vil være hensigtsmæssigt at samle indsatserne i en helhedsorienteret plan. Derudover kan andre personlige forhold for borgeren, f.eks. motivation, samarbejdsvilje, egne og familiemæssige ressourcer mv. indgå i vurderingen af, hvordan indsatserne mest hensigtsmæssigt tilrettelægges, herunder også hvorvidt borgeren bør tilbydes en helhedsorienteret plan. Samtidig kan administrative hensyn, herunder hensyn til bl.a. organisatoriske, ledelsesmæssige og prioriteringsmæssige forhold, indgå i kommunernes vurdering af, om borgeren kan tilbydes en helhedsorienteret plan. Bestemmelsen giver ikke borgeren et retskrav på at få tilbudt en helhedsorienteret plan, jf. afsnit 2.1.3.3. Om kommunernes vurdering henvises ligeledes til lovforslagets afsnit 2.1.3.3.

Komplekse og sammensatte problemer kan f.eks. dække over, at borgeren har flere samtidige udfordringer, som f.eks. sygdom eller funktionsnedsættelser, arbejdsløshed eller misbrugsproblemer, der skal tages højde for ved tilrettelæggelsen af indsatser over for borgeren og at der er tale om udfordringer, som har betydning for flere områder af borgerens tilværelse f.eks. i forhold til familielivet, beskæftigelse eller uddannelse og at disse udfordringer medfører kontakt med flere forvaltninger, myndigheder eller tilbud. Ved koordinationsbehov forstås i forlængelse heraf, at borgerens udfordringer og de indsatser, der sættes i gang på baggrund heraf, medfører et behov for at indsatserne koordineres mellem forskellige myndigheder, forvaltninger eller tilbud, så der sikres en sammenhængende indsats over for borgeren.

Forslaget har til formål at understøtte en samlet og helhedsorienteret plan for indsatser til borgen på tværs af sektorområder, idet kommunalbestyrelsen får adgang til at tilbyde borgere med komplekse problemer en helhedsorienteret plan. Den helhedsorienterede plan udarbejdes i samarbejde med borgeren og skal samle indsatser og tilbud på tværs af lovgivning og sektorområder, og skal dermed medvirke til at sikre borgeren og myndighederne overblik over og sammenhæng mellem borgerens indsatser f.eks. på tværs af det sociale område, uddannelsesområdet eller beskæftigelsesområdet.

Med den foreslåede tilføjelse af stk. 7 i servicelovens § 141 gives der således mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgere, der modtager hjælp eller støtte efter serviceloven, og hvor der udarbejdes en plan for indsatsen, at handleplanen kan erstattes af en helhedsorienteret plan. Formålet kan f.eks. være at sikre, at indsatser og opfølgning på beskæftigelsesområdet ses i sammenhæng og koordineres med indsatser på socialområdet som f.eks. misbrugsbehandling, så der sikres en helhedsorienteret og koordineret indsats, og at der ikke er unødigt overlappende indsatser i de tilfælde, hvor borgeren f.eks. tilbydes mentor efter beskæftigelseslovgivningen samt socialpædagogisk bistand eller tilbud om støttekontaktperson efter serviceloven.

Kommunens beslutning om at udarbejde en helhedsorienteret plan er alene en processuel beslutning og berører ikke de tilbud og indsatser, som borgeren har ret til efter de gældende regler. Beslutningen om at udarbejde en helhedsorienteret plan er således ikke en forvaltningsretlig afgørelse, og borgeren kan ikke klage over kommunens beslutning. Borgeren kan som hidtil klage over de afgørelser om foranstaltninger, der indgår i en helhedsorienteret plan.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.3. om kommunens vurdering.

Borgeren skal samtykke til, at der udarbejdes en helhedsorienteret plan. Samtykke kan bidrage til en generel accept fra borgeren af, at kommunen foretager en tværgående koordinering af indsatser og i den forbindelse deler nødvendige oplysninger om borgeren til brug for udarbejdelsen af den helhedsorienterede plan.

Samtidig er samtykket et vigtigt element i at sikre borgerens ejerskab til og deltagelse i arbejdet med at sikre en sammenhængende og koordineret indsats gennem den helhedsorienterede plan. Med samtykket igangsættes en dialog med borgeren, som er afgørende for udviklingen af borgernes samarbejde med kommunen om den helhedsorienterede plan.

Med samtykke forstås i overensstemmelse med definitionen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling. Om samtykkebegrebet henvises nærmere til lovforslagets afsnit 2.1.3.4.

Såfremt borgeren ikke samtykker til, at der udarbejdes en helhedsorienteret plan for indsatserne, gælder reglerne i servicelovens § 141, stk. 1 og 2, om handleplaner. Hvis en borger trækker et samtykke tilbage, skal kommunen tilbyde at udarbejde en handleplan for støtten efter de gældende regler i servicelovens § 141, stk. 1-6.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.3.