Lovforslag som fremsat nr. 2018/1 LSF 13 af 04. oktober 2018

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har den 6. februar 2018 indgået Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger. Finansiering af aftalens elementer tilvejebringes blandt andet ved en række justeringer af udvalgte overførselsindkomster, som for eksempel indførelse af et opholdskrav for optjening af ret til dagpenge.

Aftaleparterne er enige om at indføre et opholdskrav for ret til dagpenge og ressourceforløbsydelse ved ressourceforløb, ledighedsydelse og fleksløntilskud. Derudover skærpes optjeningsprincipperne for retten til kontanthjælp. Optjeningsprincipper på ydelsesområdet sender et signal om, at forudsætningen for adgang til de fulde ydelser er, at man har en fast tilknytning til det danske samfund og har bidraget hertil gennem en længere årrække.

Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der omhandler et opholdskrav for ret til dagpenge.

Der indføres et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, så medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge. Hvis kravet ikke er opfyldt, kan den ledige have ret til integrationsydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Et opholdskrav for ret til dagpenge vil øge gevinsten ved at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse.

Opholdskravet betyder, at et medlem af en arbejdsløshedskasse ikke vil kunne få udbetalt dagpenge ved ledighed de første 7 år i landet. Udstationering for en dansk offentlig myndighed eller en dansk virksomhed, ophold i udlandet med henblik på erhvervskompetencegivende uddannelse eller hyre på et dansk skib, sidestilles med ophold her i landet.

Personer, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse (igu), undtages fra opholdskravet og vil fortsat kunne få dagpenge på dimittendsats efter at have afsluttet en igu. Øvrige dimittender undtages ikke for opholdskravet.

Det foreslås, at opholdskravet træder i kraft den 1. januar 2019 og indfases gradvist i årene 2019-2021. Det indfases med et opholdskrav på 5 ud af 8 år i 2019 og 6 ud af 8 år i 2020. Fra 2021 og frem er opholdskravet 7 ud af 8 år. Personer, der allerede har påbegyndt et dagpengeforløb før ikrafttrædelsestidspunktet, omfattes først, når personen genindplaceres i dagpengesystemet.

Opholdskravet vil have betydning i sager om sygedagpenge efter sygedagpengeloven og dagpenge efter barselsloven i de tilfælde, hvor retten til sygedagpenge og dagpenge efter barselsloven afhænger af, at personen opfylder betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge.

I dag har arbejdsløshedskassen ikke pligt til at opgøre, om et medlem ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge og med hvilken sats, hvis kommunen anmoder om oplysninger herom til brug for kommunens afgørelse om medlemmets ret til sygedagpenge. Tilsvarende er tilfældet hvis Udbetaling Danmark til brug for afgørelse om medlemmets ret til dagpenge efter barselsloven, skal have opgjort, om medlemmet ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge og med hvilken sats.

For at sikre, at kommunen eller Udbetaling Danmark ikke fremover skal opgøre, om et medlem ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge, herunder om medlemmet opfylder opholdskravet for ret til arbejdsløshedsdagpenge, foreslås der indført en pligt for arbejdsløshedskassen til at opgøre og videregive oplysninger til kommunerne og Udbetaling Danmark om et medlems ret til arbejdsløshedsdagpenge samt medlemmets beregnede dagpengesats, hvis ikke medlemmet havde været fraværende pga. barsel eller uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge

2.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opnås ret til dagpenge efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Efter § 53, stk. 2, er retten til at opnå dagpenge endvidere betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem opfylder et indkomstkrav på 228.348 kr. (2018 niveau) på baggrund af lønarbejde og drift af selvstændig virksomhed mv., svarende til mindst ét års arbejde. Efter § 53, stk. 8, er genoptjeningen af retten til dagpenge for et fuldtidsforsikret medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, betinget af, at medlemmet opfylder et beskæftigelseskrav på 1.924 timer, svarende til ét års fuldtidsarbejde.

Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. stilles der ikke krav om, at medlemmet lovligt har haft ophold her i riget i en forudgående periode, for at få ret til dagpenge.

Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) indeholder blandt andet regler om folkeregistrering her i landet på grund af fødsel eller tilflytning fra udlandet. Det Centrale Personregister (CPR) indeholder oplysninger om bopælsregistrering i henholdsvis Danmark og udlandet, herunder historiske oplysninger herom.

Efter de gældende regler i § 65, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan ministeren fastsætte nærmere regler om arbejdsløshedskassernes pligt til at yde vejledning og bistand til medlemmerne.

Efter de gældende regler i § 90 b, stk. 3, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har arbejdsløshedskasserne for så vidt angår adresseoplysninger fået særlig hjemmel til uden samtykke at få adgang til oplysninger om beskyttede navne og adresser. Denne hjemmel omfatter ikke historiske oplysninger om adresser, herunder historiske oplysninger om beskyttede adresser.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftaleparterne er enige om at indføre et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, så medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge. Hvis kravet ikke er opfyldt, kan den ledige have ret til integrationsydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Et opholdskrav for ret til dagpenge vil øge gevinsten ved at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse og det sender et signal om, at forudsætningen for adgang til de fulde ydelser er, at man har en fast tilknytning til det danske samfund og har bidraget hertil gennem en længere årrække.

Det foreslås derfor, at retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet lovligt har haft ophold her i riget i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år med visse undtagelser. Ved opgørelsen af opholdskravet lægges oplysninger om bopælsregistrering i Det Centrale Personregister til grund, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Opgørelsen tager således udgangspunkt i bopælstid i Danmark, medmindre medlemmet er omfattet af en af undtagelserne i forslaget.

Såfremt der foreligger særlige omstændigheder, som fejl i CPR, kan medlemmet fremlægge anden dokumentation som f.eks. ansættelseskontrakter, lejekontrakter, opholdstilladelser. A-kasserne skal dermed foretage en vurdering af den øvrige dokumentation for at fastlægge om opholdskravet er opfyldt.

Det fremgår af artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (forordning 883/2004 af 29. april 2004), at forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz, medmindre andet er fastsat, skal sidestilles med tilsvarende perioder i Danmark.

Ophold i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz samt på Færøerne skal dokumenteres på anden vis, da oplysninger om bopæl herom som udgangspunkt ikke foreligger i CPR. Efter artikel 76 i forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 skal medlemslandene i EU/EØS samt Schweiz yde gensidig administrativ bistand til gennemførelse af egen lovgivning. Det medfører blandt andet, at landene på opfordring skal underrette hinanden om konkrete personers bopælsperioder i det pågældende EU/EØS-land eller Schweiz. Arbejdsløshedskassen kan dermed indhente oplysninger om et medlems bopælsperioder i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, ligesom medlemmet også selv kan fremlægge dokumentationen.

Det bemærkes, at bopælsregistrering i Grønland også sker i CPR, hvilket medfører, at oplysningerne i CPR kan lægges til grund også i disse tilfælde, og at en person ikke er registreret som udrejst, når pågældende har bopæl i Grønland.

Arbejdsløshedskasserne skal vurdere om opholdskravet er opfyldt, når et medlem søger om dagpenge og dermed skal indplaceres i en dagpengeperiode. Opholdskravet skal også vurderes i forbindelse med, at et medlem genoptjener retten til dagpenge. Det medfører, at et medlem, der opfylder beskæftigelseskravet for genoptjening af ret til dagpenge, alligevel ikke kan indplaceres i en ny dagpengeperiode, hvis opholdskravet ikke er opfyldt. Medlemmet vil dog kunne få udbetalt dagpenge i den resterende del af den oprindelige dagpengeperiode, herunder den forlængede dagpengeperiode.

Forslaget medfører, at arbejdsløshedskasserne som udgangspunkt skal lægge oplysninger om bopælsregistrering i CPR til grund for opgørelsen af opholdskravet. Dette kan efter forudgående samtykke ske automatisk ved at arbejdsløshedskasserne via deres respektive it-systemer indhenter oplysninger om bopælsregistreringer de seneste 8 år direkte i CPR eller via de oplysninger fra CPR, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed via Det Fælles Data Grundlag (DFDG).

Forslaget medfører, at arbejdsløshedskasserne skal indhente samtykke fra et medlem til, at arbejdsløshedskassen kan indhente oplysninger i CPR om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser inden for de seneste 8 år.

Arbejdsløshedskasserne er i relation til reglerne om videregivelse af oplysninger fra CPR at betragte som private, og arbejdsløshedskasserne har efter CPR-loven kun adgang til den del af oplysningerne i CPR, som private har adgang til, herunder f.eks. aktuelle adresser, der ikke er beskyttede.

Arbejdsløshedskasserne har derudover i den gældende § 90 b, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. uden samtykke adgang til en række yderligere oplysninger, der ellers er forbeholdt offentlige myndigheder, til brug for administrationen af forsikringssystemet. Det er med hensyn til kravet om adgang til oplysninger om tidligere adresser 8 år tilbage vurderet, at disse oplysninger i CPR alene skal kunne indhentes af arbejdsløshedskasserne efter forudgående samtykke fra medlemmet.

Medlemmets samtykke til at indhente oplysningerne fra CPR skal være aktuel og skal derfor afgives, når medlemmet søger om dagpenge. Ligeledes skal samtykke indhentes i forbindelse med, at medlemmet har opfyldt beskæftigelseskravet for genoptjening af ret til dagpenge.

Hvis medlemmet ikke giver samtykke til, at arbejdsløshedskassen selv henter oplysninger om historiske bopælsregistreringer, kan medlemmet via selvbetjening på Borger.dk danne en udskrift fra CPR, som medlemmet kan aflevere til arbejdsløshedskassen. Fremlægger medlemmet i den situation ikke dokumentationen, må arbejdsløshedskassen afgøre sagen på det foreliggende grundlag. Det kan betyde, at medlemmet får afslag på ret til dagpenge.

Samtykket skal afgives i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 7. Det medfører blandt andet, at den dataansvarlige (arbejdsløshedskassen) skal kunne påvise, at den registrerede har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger. Det medfører endvidere, at hvis den registreredes samtykke gives i en skriftlig erklæring, der også vedrører andre forhold, skal en anmodning om samtykke forelægges på en måde, som klart kan skelnes fra de andre forhold, i en letforståelig og lettilgængelig form og i et klart og enkelt sprog.

Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) indeholder blandt andet regler om folkeregistrering her i landet på grund af fødsel eller tilflytning fra udlandet. I CPR registreres oplysning om bopælsadresse, og tidligere adresser bevares historisk i systemet.

Principperne for bopælsregistrering i CPR efter CPR-loven er følgende: Udgangspunktet er, at enhver skal registreres på sin bopæl. Den, der ingen bopæl har, skal registreres på sit faste opholdssted. Hvis en borger hverken har en bopæl eller et fast opholdssted, skal pågældende forblive registreret i sin hidtidige kommune som værende uden fast bopæl. I visse tilfælde, hvor den pågældende ikke kan findes, skal vedkommende registreres som forsvundet.

Ved bopæl forstås det sted (bolig), hvor en person regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne har sine ejendele.

CPR-loven regulerer også, hvornår udlandsophold skal registreres i CPR som en fraflytning til udlandet.

Anvendelsen af CPR-oplysningerne medfører også, at udlandsperioder, hvor medlemmer ikke efter CPR-lovens regler er forpligtet til at være registreret som fraflyttet til udlandet, vil tælle med til opfyldelse af opholdskravet. Det gælder ophold på under 6 måneder, hvor medlemmet bevarer en bolig i Danmark, eller i tilfælde hvor bopælskommunen konkret har vurderet, at der ikke er tale om en fraflytning til udlandet, og medlemmet i stedet er registreret som værende uden fast bopæl i kommunen.

En person, der ikke har en bopæl eller et fast opholdssted, men opholder sig i Danmark, bliver registreret som værende uden fast bopæl i CPR. I disse tilfælde, f.eks. hvis personen er hjemløs, vil pågældende anses for at være registreret med bopæl i Danmark, selv om pågældende ikke har en adresse.

Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne ikke skal lægge oplysninger om bopælsregistrering i CPR til grund, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis arbejdsløshedskassen bliver opmærksom på, at medlemmet muligvis ikke er eller har været korrekt bopælsregistreret i CPR.

Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne i overensstemmelse med behandlingsreglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, og artikel 7 efter samtykke får adgang til oplysninger i CPR om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, inden for de seneste 8 år på medlemmer og personer, der ønsker at blive medlem af arbejdsløshedskassen. Med den adgang kan arbejdsløshedskasserne få de nødvendige oplysninger om bopælsforhold, som er afgørende for vurderingen af, om opholdskravet er opfyldt.

Opholdskravet kan betyde, at dagpengeretten først kan opnås på et senere tidspunkt end udgangspunktet om 1 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse og opfyldelse af et indkomstkrav, fordi medlemmet før optagelsen har haft udlandsophold på mere end et år. Arbejdsløshedskassen har pligt til at yde vejledning og bistand til medlemmer om deres rettigheder, og det vil derfor være nødvendigt for arbejdsløshedskasserne efter samtykke at kunne hente historiske oplysninger om bopælsregistrering i CPR. Arbejdsløshedskassen skal kunne yde en individuel vejledning med henblik på, at et potentielt medlem skal kunne vurdere, om det er hensigtsmæssigt at blive medlem af en arbejdsløshedskasse.

Når et medlem ansøger om en ydelse, vil arbejdsløshedskassen have behov for automatisk og digitalt at kunne indhente oplysninger i CPR om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, inden for de seneste 8 år, og på det grundlag afgøre, om opholdskravet er opfyldt. Indhentelsen af oplysningerne vil efter samtykke skulle gennemføres for alle medlemmer, der ansøger om arbejdsløshedsdagpenge. Det skyldes, at medlemmet både før og under medlemsperioden i arbejdsløshedskassen kan have haft opholdsperioder i udlandet, der har indflydelse på, om retten til arbejdsløshedsdagpenge er opfyldt.

Aftalepartierne er enige om, at udstationering for en dansk offentlig myndighed eller en dansk virksomhed, ophold i udlandet med henblik på uddannelse eller hyre på et dansk skib, skal sidestilles med ophold her i landet.

Det foreslås derfor, at en række ophold i udlandet sidestilles med ophold i riget. Sidestilling af ophold i udlandet med ophold i riget, svarer som udgangspunkt til de situationer efter lov om social pension, hvor der ved opgørelsen af den optjente ret til folke- og førtidspension på baggrund af fast bopæl her i riget, kan sidestilles ophold med forhyring med dansk skib, ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed, ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse, ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab og ophold i udlandet med henblik på uddannelse.

Det foreslås, at der ved opgørelsen af opholdskravet sidestilles følgende med ophold her i riget:

1) Hyre på et dansk skib.

2) Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed.

3) Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse.

4) Ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab.

5) Ophold i udlandet med henblik på erhvervskompetencegivende uddannelse, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold efter § 41, stk. 1, umiddelbart før uddannelsen blev påbegyndt.

6) Ophold i udlandet som forsker ved udenlandsk universitet, forskningsinstitution eller virksomhed, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold efter § 41, stk. 1, umiddelbart før udlandsopholdet blev påbegyndt.

Forslaget medfører, at ophold i udlandet m.v. i en række tilfælde kan sidestilles med ophold her i riget ved vurderingen af, om opholdskravet er opfyldt. Disse perioder indgår således i opgørelsen af, om medlemmet opfylder kravet. Et medlem, der ellers ikke ville have opfyldt kravet, f.eks. fordi pågældende har været ansat i en dansk virksomhed i udlandet, kan således alligevel opfylde kravet om ophold her i riget i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år.

Som begrundelse for at undtage disse persongrupper fra opholdskravet kan der blandt andet henvises til, at de bevarer deres tilknytning til Danmark eller en dansk virksomhed. Undtagelserne har dermed til formål at bidrage til at fastholde kvalificeret arbejdskraft i Danmark, til mobiliteten på det globale arbejdsmarked, tilskyndelse til at tage en uddannelse samt til at sikre et velfungerende arbejdsmarked i Danmark.

Det foreslås i den forbindelse, at også ægtefæller, samlevere, registrerede partnere og umyndige børn til personer, der opfylder en af undtagelserne, kan sidestille et ophold i udlandet med ophold her i riget.

At sidestille ægtefæller m.v. svarer som udgangspunkt til den praksis på folke- og førtidspensionsområdet, der gælder i forbindelse med opgørelse af optjent ret til social pension på baggrund af fast bopæl i optjeningsperioden. Afgrænsningen af personkredsen for så vidt angår familiemedlemmer, svarer desuden til de personer i CPR-loven, der i visse tilfælde er undtaget fra registrering som udrejst i CPR.

Aftalepartierne er derudover enige om, at personer, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse, undtages fra opholdskravet og vil dermed fortsat kunne få dagpenge på dimittendsats efter at have afsluttet en integrationsgrunduddannelse. Øvrige dimittender undtages ikke generelt fra opholdskravet. Dog kan ophold i udlandet med henblik på erhvervskompetencegivende uddannelse sidestilles med ophold i Danmark i forbindelse med opgørelsen af opholdskravet, jf. § 53 a, stk. 2, nr. 5, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 3.

Det foreslås derfor, at et medlem, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse, kan opnå ret til dagpenge, uanset om opholdskravet er opfyldt.

Forslaget medfører, at medlemmer, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse, og som har fået ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen efter reglerne i § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., undtages fra opholdskravet. Disse medlemmer kan dermed få ret til dagpenge, selv om de ikke opfylder kravet om ophold her i riget i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse efter forhandling med Beskæftigelsesrådet til at fastsætte nærmere regler om opholdskravet. Der vil herunder blive fastsat nærmere regler om opgørelsen af opholdskravet, og betingelserne for forhold, der kan sidestilles med ophold i riget m.v.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen vil der blandt andet fastsættes regler om, at opgørelsen af opholdskravet sker i hele måneder, herunder at perioder afrundes til nærmeste antal hele måneder.

Der vil derudover med hjemmel i § 65, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blive fastsat nærmere regler om, at en arbejdsløshedskasse skal vejlede en person, der søger om optagelse i arbejdsløshedskassen, om at retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet opfylder opholdskravet.

Aftalepartierne er enige om, at opholdskravet skal træde i kraft den 1. januar 2019 og indfases gradvist i årene 2019-2021. Det indfases med et opholdskrav på 5 ud af 8 år i 2019 og 6 ud af 8 år i 2020. Fra 2021 og frem er opholdskravet 7 ud af 8 år.

Aftalepartierne er også enige om, at personer, der allerede har påbegyndt et dagpengeforløb før ikrafttrædelsestidspunktet, først omfattes, når personen genindplaceres i dagpengesystemet.

Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 1. januar 2019, og at opholdskravet kun finder anvendelse på medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., den 1. januar 2019 eller senere.

Det foreslås videre, at for medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode i perioden fra den 1. januar 2019 til og med 31. december 2019, er opholdskravet sammenlagt 5 år inden for de seneste 8 år. For medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode i perioden fra den 1. januar 2020 til og med 31. december 2020, foreslås det, at opholdskravet er sammenlagt 6 år inden for de seneste 8 år.

Aftaleparterne er som nævnt enige om at indføre opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, så medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år, for at få ret til dagpenge.

Forslaget indebærer, at også ophold i Grønland og på Færøerne, som er en del af riget, skal medregnes til opfyldelse af opholdskravet for ret til dagpenge.

Danmark er omfattet af forskellige internationale forpligtelser, EU-retten, ILO-konventioner og Nordisk Konvention om social sikring, som har betydning for, hvordan opholdskravet skal opfyldes.

Det følger af artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at forsikrings- beskæftigelses- eller bopælsperioder i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz, medmindre andet er fastsat, skal sidestilles med tilsvarende perioder i Danmark.

Forordning 883/2004 af 29. april 2004 finder anvendelse for statsborgere i et EU/EØS-land eller i Schweiz. Det bemærkes, at flygtninge og statsløse, som er bosat og er eller har været omfattet af lovgivningen i et EU/EØS-land eller i Schweiz, samt disse personers familiemedlemmer, er omfattet af forordning 883/2004 af 29. april 2004, jf. dennes artikel 2.

Som følge af det danske retsforbehold har tredjelandsstatsborgere, der ikke er statsløse, flygtninge eller deres medfølgende familiemedlemmer, ikke ret til, i forhold til de sociale sikringsordninger i forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004, at påberåbe sig retten til at sidestille forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz med bopæl i Danmark, da Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1231 af 24. november 2010 ikke finder anvendelse for Danmark.

Det følger af Nordisk Konvention om social sikring af 12. juni 2012, at tredjelandsstatsborgere, som har opnået lovligt ophold i et af de nordiske lande, kan medregne bopæls-, forsikrings- og beskæftigelsesperioder efter artikel 6 og 61 i forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 i et andet nordisk land til opfyldelsen af optjeningskrav i Danmark, jf. artikel 3, stk. 2, i Nordisk Konvention om social sikring.

ILO-konvention nr. 118 om ligestilling af ind- og udlændinge i henseende til social tryghed hindrer ikke, at der stilles krav om ophold, som også gælder for nationale borgere.

De bilaterale aftaler om social sikring, som Danmark har indgået med tredjelande, indeholder regler om koordinering af landenes lovgivning om social sikring. Aftalerne indeholder ikke bestemmelser om, hvordan de sociale sikringssystemer skal indrettes. Aftalerne hviler på ligebehandling og gensidighed. En ændring af betingelserne for at optjene ret til dagpenge vil derfor ikke i sig selv have nogen indflydelse af betydning for disse aftaler, der bygger på national lovgivning.

Retten til feriedagpenge er betinget af, at et medlem på ferietidspunktet ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed. En konsekvens af, at et medlem ikke opfylder det foreslåede opholdskrav for ret til dagpenge, vil derfor være, at pågældende heller ikke kan få ret til at få udbetalt feriedagpenge.

Det bemærkes, at det foreslåede opholdskrav for ret til dagpenge desuden får en afledt konsekvens for retten til sygedagpenge og barselsdagpenge. Det gælder i de tilfælde, hvor retten til sygedagpenge og barselsdagpenge afhænger af, at personen opfylder betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge.

2.1.3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention giver ikke som sådan en ret til at modtage sociale ydelser. Det følger dog af konventionens artikel 14 (forbuddet mod diskrimination) sammenholdt med artikel 1 i 1. tillægsprotokol (ejendomsretten), at staterne er forpligtet til ikke at forskelsbehandle personer i sammenlignelige situationer med hensyn til modtagelse af sociale ydelser, medmindre forskelsbehandlingen er sagligt begrundet og proportional.

Højesteret har i en dom af 15. februar 2012 trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2012, side 1761, vurderet, at et krav om ophold her i landet i 7 år inden for de seneste 8 år for ret til kontanthjælp var foreneligt med blandt andet konventionens artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i 1. tillægsprotokol. Højesteret henviste til, at formålet med at yde en mere begrænset bistand i form af starthjælp (nu integrationsydelse), indtil modtageren efter ophold i Danmark i en vis periode havde optjent ret til mere omfattende bistand i form af kontanthjælp, blandt andet var at få flere i arbejde og færre på offentlig forsørgelse og – for udlændinges vedkommende – at styrke deres samlede integration i det danske samfund.

Højesteret henviste endvidere til, at et skattefinansieret velfærdssystem nødvendigvis må indeholde kriterier for afgrænsning af den personkreds, der kan komme i betragtning til de ydelser, som stilles til rådighed, og at det i denne forbindelse må anses for sagligt at anvende et optjeningsprincip, hvorefter en person, hvad enten denne er dansk statsborger eller udlænding, skal have opholdt sig i Danmark i en vis periode, inden den pågældende kan modtage den højeste bistandsydelse fra det offentlige. Højesteret fastslog, at dette må gælde, selv om et sådant krav efter sin natur i højere grad vil ramme udlændinge end danske statsborgere. I forhold til spørgsmålet om proportionalitet henviste Højesteret til, at starthjælpen (nu integrationsydelse) ikke var den eneste ydelse, som udlændinge havde mulighed for at få.

Endelig udtalte Højesteret, at det ved den samlede bedømmelse af reglernes forenelighed med artikel 14 måtte tages i betragtning, at medlemsstaterne efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis har en forholdsvis bred skønsmargen, når det drejer sig om tilrettelæggelsen af den sociale og økonomiske politik.

Aftaleparterne er enige om at indføre et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, så medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge. Hvis kravet ikke er opfyldt, kan den ledige have ret til integrationsydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Et opholdskrav for ret til dagpenge vil øge gevinsten ved at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse og det sender et signal om, at forudsætningen for adgang til de fulde ydelser er, at man har en fast tilknytning til det danske samfund og har bidraget hertil gennem en længere årrække. Det foreslåede opholdskrav har således ligesom starthjælpen/integrationsydelsen til formål at få flere i arbejde og færre på offentlig forsørgelse og – for udlændinges vedkommende – at styrke deres samlede integration i det danske samfund.

Det foreslåede opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge vurderes på denne baggrund at være foreneligt med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Med lovforslaget indføres der ikke et tilsvarende opholdskrav for ret til sygedagpenge efter sygedagpengeloven eller dagpenge efter barselsloven. Det vil sige, at en person, der har været i landet, i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz i mindre end 7 ud af 8 år, har ret til f.eks. barselsdagpenge, hvis de almindelige betingelser i barselsloven er opfyldt – herunder at personen opfylder det almindelige beskæftigelseskrav ved dagen før fraværet eller på første fraværsdag at være i beskæftigelse og have været beskæftiget i mindst 160 timer inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst 3 af disse måneder at have været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned.

Det foreslåede opholdskrav for arbejdsløshedsdagpenge vil imidlertid have betydning i sager om sygedagpenge efter sygedagpengeloven og dagpenge efter barselsloven i de tilfælde, hvor det almindelige beskæftigelseskrav endnu ikke er opfyldt, og retten til sygedagpenge og dagpenge efter barselsloven derfor afhænger af, at personen opfylder betingelserne for at få ret til arbejdsløshedsdagpenge, jf. sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2, og barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2. Disse personer vil således i stedet skulle søge om integrationsydelse.

På baggrund af Højesterets ovennævnte dom af 15. februar 2012 kan det give anledning til tvivl, om et optjeningskrav i sig selv kan udgøre en saglig grund til at forskelsbehandle, eller om der skal foreligge en yderligere saglig grund i form af f.eks. et integrationshensyn.

I forhold til nyansatte personer, der er i beskæftigelse, men endnu ikke opfylder det almindelige beskæftigelseskrav i henholdsvis sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 1, eller barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, og som er midlertidigt sygemeldt eller fraværende på grund af graviditet, fødsel eller adoption, ses forslaget om indførelse af opholdskravet ikke at indeholde en yderligere saglig grund til forskelsbehandling end optjeningskravet i sig selv.

Der er derfor en risiko for, at domstolene i en konkret sag vil anse forskelsbehandlingen af disse grupper for at være i strid med artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i 1. tillægsprotokol i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

På trods af den nævnte tvivl, der er forbundet med en fortolkning af Højesterets dom af 15. februar 2012, er det Justitsministeriets vurdering, at der er tungtvejende grunde til at anse forslaget for at være i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Justitsministeriet lægger vægt på, at det efter Højesterets dom må anses for sagligt at anvende et optjeningskrav, hvorefter en person, hvad enten denne er dansk statsborger eller udlænding, skal have opholdt sig i Danmark i en vis periode, inden den pågældende kan modtage den højeste bistandsydelse fra det offentlige, og at dette gælder, selv om et sådant krav efter sin natur i højere grad vil ramme udlændinge end danske statsborgere. I forhold til spørgsmålet om proportionalitet lægger Justitsministeriet vægt på, at ovennævnte grupper fortsat vil have mulighed for at modtage andre ydelser, og at medlemsstaterne efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis har en forholdsvis bred skønsmargen, når det drejer sig om tilrettelæggelsen af den sociale og økonomiske politik.

2.2. Retten til efterløn

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 74 a, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en betingelse for ret til efterløn – eller for at få udstedt et efterlønsbevis, jf. § 74 b – at medlemmet vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed.

Det indebærer, at medlemmet skal opfylde indkomstkravet for ret til dagpenge efter § 53, stk. 2, eller beskæftigelseskravet for genoptjening af ret til dagpenge, jf. § 53, stk. 8. Det er ikke valgfrit, om medlemmet skal opfylde indkomstkravet eller beskæftigelseskravet for at kunne få ret til efterløn. Hvis medlemmet ikke har været indplaceret i en dagpengeperiode, eller hvis medlemmet har været indplaceret i en dagpengeperiode og har opbrugt ydelses- og referenceperioden efter § 55, stk. 1 og 2, og der ikke er registreret timer på beskæftigelseskontoen, skal medlemmet opfylde indkomstkravet efter § 53, stk. 2. I øvrige tilfælde skal medlemmet opfylde beskæftigelseskravet efter § 53, stk. 8.

Efter § 74 a, stk. 8, er medlemmer, der opbruger retten til dagpenge efter, de er fyldt 50 år, og som ved fortsat medlemskab af arbejdsløshedskassen og indbetaling af efterlønsbidrag vil kunne opfylde anciennitetskravet ved efterlønsalderen, undtaget fra at skulle opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet. Det er i den forbindelse en betingelse, at de overgår til efterløn ved efterlønsalderen.

Kravet i § 74 a, stk. 1, nr. 4, indebærer også, at medlemmet skal kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter § 62 ved overgangen til efterløn eller udstedelsen af efterlønsbeviset.

Efter § 74 a, stk. 10, har et medlem dog ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn ikke opfylder rådighedskravet, fordi den pågældende efter lov om social service modtager støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Efter § 74 a, stk. 11, anses medlemmet ikke for at kunne opfylde betingelsen i § 74 a, stk. 1, nr. 4, når medlemmet modtager arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås i § 53 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, at det – ud over opfyldelse af et indkomst- eller beskæftigelseskrav og et rådighedskrav – bliver en betingelse for ret til dagpenge, at medlemmet lovligt har haft ophold her i riget i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år.

Som følge af, at der i § 74 a, stk. 1, nr. 4, generelt henvises til betingelserne for ret til dagpenge for at kunne få ret til efterløn, indebærer det umiddelbart, at det også bliver et krav for ret til efterløn, at medlemmet inden for de seneste 8 år før overgangen til efterløn har haft lovligt ophold her i riget i mindst 7 år.

Opholdskravet vil kunne betyde, at et medlem af en arbejdsløshedskasse, som inden for de seneste 8 år før overgangen til efterløn samlet set har opholdt sig i lande uden for riget eller EU/EØS-området eller Schweiz i mere end 1 år, mister muligheden for efterløn, uanset at medlemmet har indbetalt efterlønsbidrag i en lang årrække (f.eks. 25 år).

Henset til, at efterlønsordningen er en tilbagetrækningsordning, der kræver en langvarig tilknytning til det danske arbejdsmarked, og at der indbetales et særligt efterlønsbidrag i en langvarig periode, gør de hensyn, der ligger til grund for indførelse af et opholdskrav for ret til dagpenge, sig ikke på samme måde gældende i forhold til retten til efterløn.

Det foreslås derfor, at der ikke skal være et krav om lovligt ophold her i riget i mindst 7 år inden for de seneste 8 år for at få ret til efterløn, herunder få udstedt et efterlønsbevis. Det foreslås, at de undtagelser, der i § 74 a, stk. 8-11, er fastsat i forhold til kravet om at opfylde betingelserne for ret til dagpenge for at kunne få ret til efterløn, udvides til at omfatte den foreslåede § 53 a.

2.3. Arbejdsløshedskassens pligt til at opgøre, om et medlem ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge til brug for kommunens afgørelse om medlemmets ret til sygedagpenge

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fortsætter ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver syge, og som forud for sygdommen er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret, med at modtage arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom. Ved sygdom ud over 14 dage overgår medlemmet til at modtage sygedagpenge fra kommunen efter reglerne i lov om sygedagpenge. Det gælder dog ikke medlemmer, som er delvist ledige, idet disse overgår til at modtage sygedagpenge fra kommunen fra første sygefraværsdag.

Sygedagpenge fra kommunen til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales som udgangspunkt med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. § 51, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Det fremgår af § 40 a i lov om sygedagpenge, at arbejdsløshedskassen skal anmelde et ledigt medlems sygefravær til medlemmets opholdskommune. Anmeldelsen sker via Nemrefusion, og arbejdsløshedskassen oplyser, om det ledige medlem har ret til arbejdsløshedsdagpenge, og den beregnede arbejdsløshedsdagpengesats. Kommunen bliver dermed oplyst om, hvorvidt den sygemeldte har ret til arbejdsløshedsdagpenge, samt hvad medlemmet kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg.

Efter § 32, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge opfylder en lønmodtager beskæftigelseskravet overfor kommunen og har derved ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Et fuldtidsforsikret medlem, der bliver syg i umiddelbar forlængelse af et arbejdsforhold og ikke har nået at melde sig ledig i jobcentret på første sygedag, fordi sygdommen indtræder aftenen før/samme morgen, vil kunne opfylde kravet i § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge.

Tilsvarende vil en lønmodtager i beskæftigelse, som på første sygefraværsdag ikke opfylder kravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 1, men som ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis ikke pågældende var blevet syg, kunne opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2, og derved opnå ret til sygedagpenge.

I disse tilfælde har arbejdsløshedskassen ikke pligt til at anmelde sygefraværet til medlemmets kommune.

Kommunen skal i sådanne sager træffe afgørelse om, hvorvidt personen opfylder beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2 eller 3, om at pågældende, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 51, stk. 3, i lov om sygedagpenge udbetales sygedagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledigt i sygefraværsperioden, med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge efter ansættelsens ophør kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge. Således skal kommunen træffe afgørelse om sygedagpengesatsen ud fra den sats, personen ville kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge.

Efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan en myndighed efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at blandt andet arbejdsløshedskasser giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen.

Det indebærer, at kommunen i de pågældende sager kan indhente oplysninger hos arbejdsløshedskassen til brug for den konkrete sag.

Efter gældende praksis kan kommunen ikke kræve, at arbejdsløshedskassen skal foretage beregning af dagpengesatsen.

Det vil sige, at arbejdsløshedskassens oplysningspligt begrænser sig til udlevering af foreliggende oplysninger. Hvis arbejdsløshedskassen ikke allerede har opgjort, om et medlem er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge og beregnet satsen for arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, der er uarbejdsdygtig, påhviler det således kommunen at vurdere, om personen opfylder betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til brug for afgørelsen om, hvorvidt pågældende opfylder sygedagpengelovens beskæftigelseskrav. Endvidere skal kommunen beregne den sats, personen ville kunne modtage efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., for at kunne træffe afgørelse om, med hvilken sats personen skal have udbetalt sygedagpenge.

I § 30 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er fastsat, at en arbejdsløshedskasse er en forening af personer, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere andre ordninger, som ifølge lovgivning er henlagt til kasserne.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I den foreslåede § 68 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, foreslås det, at arbejdsløshedskassen ved kommunens anmodning forpligtes til at opgøre og oplyse, om en person, som er medlem af arbejdsløshedskassen, er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge samt hvilken dagpengesats, personen i bekræftende fald ville være berettiget til, hvis pågældende ikke var uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Med forslaget til § 53 a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 3, om at indføre et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, så medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge, aktualiseres nødvendigheden af at sikre en overensstemmelse mellem den praksis, der vil udvikle sig på arbejdsløshedsdagpengeområdet og kommunens afgørelser i de sygedagpengesager, hvor grundlaget for berettigelsen til sygedagpenge og for den sats, en person kan få udbetalt, er personens berettigelse til arbejdsløshedsdagpenge. Da vurderingen af, om et medlem har ret til arbejdsløshedsdagpenge samt i givet fald med hvilken sats, skal ske ud fra reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er det naturligt at pålægge arbejdsløshedskasserne at foretage denne vurdering.

Forslaget til § 68 a, stk. 1, medfører, at arbejdsløshedskassens videregivelse af oplysninger til brug for kommunens afgørelse om ret til sygedagpenge og den sygedagpengetimesats, som medlemmet vil kunne få, fremover ikke vil være begrænset til allerede foreliggende oplysninger. Det vil sige, at oplysninger, der er nødvendige i de sygedagpengesager, hvor en persons ret til sygedagpenge afhænger af, at pågældende ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, og hvor sygedagpengesatsen beregnes på baggrund af den sats, personen kunne få i arbejdsløshedsdagpenge, skal videregives af arbejdsløshedskassen.

Forslaget vil betyde, at arbejdsløshedskassens opgørelse vil indgå som dokumentationsgrundlag i kommunens afgørelser i de pågældende sager. Forslaget ændrer ikke ved, at det er kommunen, der træffer afgørelse om retten til sygedagpenge. Afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen efter § 77 i lov om sygedagpenge.

I den foreslåede § 68 a, stk. 2, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 1,foreslås der indsat en bemyndigelsesbestemmelse, hvormed beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan kommunens anmodning til arbejdsløshedskassen skal ske, hvordan oplysningerne videregives til kommunen m.v.

2.4. Arbejdsløshedskassens pligt til at opgøre, om et medlem ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge til brug for Udbetaling Danmarks afgørelse om medlemmets ret til dagpenge efter barselsloven

2.4.1. Gældende ret

Når et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse vil ansøge om barselsdagpenge efter barselsloven, skal arbejdsløshedskassen, på baggrund af det ledige medlems anmeldelse af fravær, anmelde medlemmets fravær til Udbetaling Danmark. Anmeldelsen sker via Nemrefusion, og arbejdsløshedskassen skal i Nemrefusion oplyse, om det ledige medlem har ret til arbejdsløshedsdagpenge og den beregnede arbejdsløshedsdagpengesats. Udbetaling Danmark bliver dermed oplyst om, hvorvidt medlemmet har ret til arbejdsløshedsdagpenge, samt hvad medlemmet kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde haft ret til dagpenge efter barselsloven.

Efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan en myndighed efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at blandt andet arbejdsløshedskasser giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen.

Efter § 1, stk. 1, nr. 5, i lov om Udbetaling Danmark, varetager Udbetaling Danmark de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i henhold til barselsloven. Efter § 5 i lov om Udbetaling Danmark finder blandt andet § 11 a, stk. 1-5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tilsvarende anvendelse ved Udbetaling Danmarks behandling af sager efter barselsloven.

Det indebærer, at Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger hos arbejdsløshedskassen til brug for den konkrete sag.

Efter gældende praksis kan Udbetaling Danmark ikke kræve, at arbejdsløshedskassen skal foretage beregning af dagpengesatsen. Det vil sige, at arbejdsløshedskassens oplysningspligt begrænser sig til udlevering af foreliggende oplysninger.

Hvis arbejdsløshedskassen ikke allerede har opgjort, om et medlem er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge og beregnet satsen for arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, der søger om barselsdagpenge, påhviler det således Udbetaling Danmark at vurdere, om personen opfylder betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til brug for afgørelsen om, hvorvidt pågældende opfylder barselslovens beskæftigelseskrav. Endvidere skal Udbetaling Danmark beregne den sats, personen ville kunne modtage efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., for at kunne træffe afgørelse om, med hvilken sats personen skal have udbetalt barselsdagpenge.

I § 30 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er fastsat, at en arbejdsløshedskasse er en forening af personer, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere andre ordninger, som ifølge lovgivning er henlagt til kasserne.

2.4.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I den foreslåede § 48 a, stk. 1, i barselsloven, som affattet ved dette lovforslags § 3, nr. 1, foreslås det, at arbejdsløshedskassen ved Udbetaling Danmarks anmodning forpligtes til at opgøre og oplyse, om en person, som er medlem af arbejdsløshedskassen, er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge samt hvilken dagpengesats, personen i bekræftende fald ville være berettiget til, hvis pågældende ikke var fraværende på grund af barsel efter barselsloven.

Med forslaget til § 53 a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 3, om at indføre et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, så medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge, aktualiseres nødvendigheden af at sikre en overensstemmelse mellem Udbetaling Danmarks afgørelser i barselsdagpengesager og den praksis, der vil udvikle sig på arbejdsløshedsdagpengeområdet. Da vurderingen af, om et medlem har ret til arbejdsløshedsdagpenge samt i givet fald med hvilken sats, skal ske ud fra reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er det naturligt at pålægge arbejdsløshedskasserne at foretage denne vurdering.

Forslaget til § 48 a, stk. 2, medfører, at arbejdsløshedskassens videregivelse af oplysninger til brug for Udbetaling Danmarks afgørelse om ret til barselsdagpenge og den barselsdagpengetimesats, som medlemmet vil kunne få, fremover ikke vil være begrænset til allerede foreliggende oplysninger. Det vil sige, at oplysninger, der er nødvendige i de barselsdagpengesager, hvor en persons ret til barselsdagpenge afhænger af, at pågældende ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, og hvor barselsdagpengesatsen beregnes på baggrund af den sats, personen kunne få i arbejdsløshedsdagpenge, skal videregives af arbejdsløshedskassen.

Forslaget vil betyde, at arbejdsløshedskassens opgørelse vil indgå som dokumentationsgrundlag i Udbetaling Danmarks afgørelser i de pågældende sager. Det er Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om retten til barselsdagpenge, og forslaget ændrer ikke ved dette. Afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen efter § 54 i barselsloven.

I den foreslåede § 48 a, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 3, foreslås der indsat en bemyndigelsesbestemmelse, hvormed beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan Udbetaling Danmarks anmodning til arbejdsløshedskassen skal ske, hvordan oplysningerne videregives til Udbetaling Danmark m.v.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Der indføres et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, så medlemmer af en arbejdsløshedskasse (med enkelte undtagelser) skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge. Hvis kravet ikke er opfyldt, kan den ledige have ret til integrationsydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Opholdskravet gælder ikke i forhold til retten til efterløn.

Forslaget medfører mindreudgifter til dagpenge samt aktivering af dagpengemodtagere, herunder løntilskud. Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en reduktion af antallet af dagpengemodtagere på ca. 1.475 helårspersoner. Mindreudgiften modgås delvist af merudgifter til integrationsydelse samt aktivering af integrationsydelsesmodtagere. Forslaget skønnes fuldt indfaset, at medføre en stigning i antallet af integrationsydelsesmodtagere på ca. 675 helårspersoner som følge af tilgangen af dagpengemodtagere.

Indførelsen af opholdskravet vil endvidere have betydning for modtagere af sygedagpenge og barselsdagpenge i de tilfælde, hvor retten til sygedagpenge og barselsdagpenge forudsætter, at personen opfylder betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge. De berørte personer kan i stedet have ret til integrationsydelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Forslaget medfører på den baggrund mindreudgifter til sygedagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaring og barselsdagpenge. Fuldt indfaset svarer det til, at antallet af sygedagpengemodtagere reduceres med ca. 150 helårspersoner, ressourceforløbsydelse under jobafklaring med ca. 60 helårspersoner, mens antallet af helårspersoner på barselsdagpenge reduceres med ca. 155. Mindreudgifterne modgås delvist af merudgifter til integrationsydelse, svarende til 260 helårspersoner, som følge af at størstedelen i stedet forventes at have ret til integrationsydelse. Der er ikke indarbejdet afledte konsekvenser af aktivering.

Et opholdskrav for retten til dagpenge fjerner retten til dagpenge for de berørte personer. Det kan indebære afledte konsekvenser for tilbøjeligheden til at forsikre sig mod ledighed. Beregningsteknisk skønnes forslaget fuldt indfaset at medføre, at ca. 20.350 personer vil melde sig ud af arbejdsløshedskasserne, hvilket medfører mindreindtægter for staten fra medlemsbidrag fra kasserne.

Forslaget indebærer endvidere statslige omkostninger til etablering af en IT-løsning, der giver arbejdsløshedskasserne mulighed for efter samtykke at hente historik på bopælsforhold fra CPR-registret via Det fælles Data Grundlag, hvilket forventes at medføre merudgifter på 0,1 mio. kr. årligt i årene 2019-2023 på Beskæftigelsesministeriets ressort.

Et opholdskrav for retten til dagpenge vil øge gevinsten ved at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en stigning i beskæftigelsen på ca. 500 helårspersoner.

Det skønnes, at det samlede lovforslag inkl. beskæftigelseseffekten vil medføre mindreudgifter for det offentlige (før skat og tilbageløb, inkl. IT-udgifter i STAR) på 62,8 mio. kr. i 2019, 117,5 mio. kr. i 2020, 171,8 mio. kr. i 2021, 186,8 mio. kr. i 2022 og 187,5 mio. kr. fuldt indfaset i 2023, jf. tabel 1 nedenfor. Heraf vil staten samlet set have mindreudgifter på 12,1 mio. kr. i 2019, 23,0 mio. kr. i 2020, 33,7 mio. kr. i 2021, 36,7 mio. kr. i 2022 og 36,9 mio. kr. fuldt indfaset i 2023, og kommunerne vil samlet set have mindreudgifter på 50,0 mio. kr. i 2019, 94,5 mio. kr. i 2020, 138,1 mio. kr. i 2021, 150,0 mio. kr. i 2022 og 150,6 mio. kr. fuldt indfaset i 2023. (Alle beløb er angivet i 2018 pl.).

De økonomiske konsekvenser efter skat og tilbageløb inklusiv de forventede adfærdsmæssige konsekvenser skønnes at udgøre en mindreudgift på ca. 198,5 mio. kr. fuldt indfaset i 2023.

Mindreprovenuet ved opdateringen af økonomien håndteres via råderummet.

Lovforslagets elementer træder i kraft den 1. januar 2019. Indfasningen sker gradvist i årene 2019-2021, således udgør opholdskravet 5 ud af 8 år i 2019, 6 ud af 8 år i 2020, og 7 ud af 8 år i 2021 og frem. Personer, der allerede har påbegyndt et dagpengeforløb før ikrafttrædelsestidspunktet, omfattes først, når personen genindplaceres i dagpengesystemet. Opholdskravet finder således kun anvendelse på medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode den 1. januar 2019 eller senere. Forslaget er fuldt indfaset i 2023.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser fordelt på stat og kommuner.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget om indførelsen af et opholdskrav medfører implementeringskonsekvenser for staten, idet forslaget indebærer statslige omkostninger til etablering af en IT-løsning, der giver arbejdsløshedskasserne mulighed for efter samtykke at hente historik på bopælsforhold fra CPR-registret via Det Fælles Data Grundlag, hvilket forventes at medføre merudgifter på 0,1 mio. kr. årligt i årene 2019-2023 på Beskæftigelsesministeriets ressortområde.

I øvrigt vurderes forslaget ikke at have implementeringskonsekvenser for det offentlige, da administrationen af opholdskravet varetages af arbejdsløshedskasserne.

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at administrationen af opholdskravet som udgangspunkt kan ske digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed, herunder ved at administrationen på baggrund af medlemmets samtykke tager udgangspunkt i CPR. Derved genbruges data på tværs af myndigheder, idet historiske oplysninger om bopæl i CPR - efter samtykke - som udgangspunkt lægges til grund ved vurderingen af opholdskravet. Anvendelse af fællesoffentlig infrastruktur er ikke relevant i dette lovforslag, men det bemærkes dog, at det foreslås i lovforslaget, at Det Fælles Datagrundlag anvendes til at udstille data fra CPR til brug for arbejdsløshedskassernes sagsbehandling af opholdskravet. Lovforslaget giver endvidere mulighed for at indhente relevante oplysninger fra offentlige registre m.v. til brug for kontrol i forbindelse med udbetaling af dagpenge.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer brugervenlig digitalisering, vurderes ikke at være relevante i forhold til indeværende lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har visse administrative konsekvenser for borgerne. Det drejer sig om de borgere, som potentielt kan være omfattet af undtagelserne eller som har haft ophold i et andet EU/EØS-land, i Schweiz eller på Færøerne. Disse borgere skal dokumentere særskilt, at disse forhold er til stede, herunder at de er omfattet af en af undtagelserne, eller at de har haft ophold i et andet EU/EØS-land, i Schweiz eller på Færøerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

7.1. Forholdet til databeskyttelsesforordningen

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse), herefter benævnt databeskyttelsesforordningen, er der fastsat nye regler om databeskyttelse.

Det fremgår blandt andet af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål, og være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.

Det er endvidere en betingelse for behandling af almindelige personoplysninger, at en af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6 er opfyldt. Det kan i forhold til arbejdsløshedskassernes og myndighedernes behandling af oplysninger f.eks. være samtykke fra den registrerede til behandling af den registreredes personoplysninger til et eller flere specifikke formål, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, at behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Det foreslås i nærværende lovforslag, at arbejdsløshedskassernes indhentelse af historiske oplysninger i CPR skal ske med forudgående samtykke. Arbejdsløshedskassens behandling af oplysninger om historiske adresseforhold skal dermed ske i overensstemmelse med samtykkereglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.

Samtykket skal afgives i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 7. Det medfører blandt andet, at den dataansvarlige (arbejdsløshedskassen) skal kunne påvise, at den registrerede har givet samtykke til behandling af den registreredes personoplysninger. Det medfører endvidere, at hvis den registreredes samtykke gives i en skriftlig erklæring, der også vedrører andre forhold, skal en anmodning om samtykke forelægges på en måde, som klart kan skelnes fra de andre forhold, i en letforståelig og lettilgængelig form og i et klart og enkelt sprog.

Hvis medlemmet ikke giver samtykke til, at arbejdsløshedskassen henter oplysninger om historiske bopælsregistreringer i CPR, kan medlemmet via selvbetjening på Borger.dk danne en udskrift fra CPR-registeret, som medlemmet kan aflevere til sin arbejdsløshedskasse.

Arbejdsløshedskassernes indhentelse og øvrige behandling af oplysninger om historiske bopælsregistreringer i CPR, herunder beskyttede bopælsregistreringer, i forbindelse med administrationen af arbejdsløshedsforsikringen vil skulle ske inden for rammerne af disse bestemmelser.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsløshedskassernes behandling af de nævnte oplysninger fra CPR om egne medlemmer og personer, der ønsker at blive medlem af en arbejdsløshedskasse, i forbindelse med vurderingen af, om et medlem kan opnå ret til dagpenge efter reglerne i § 53 og den foreslåede § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra a, og artikel 7.

Forslaget regulerer arbejdsløshedskassernes adgang til anvendelse af historiske oplysninger om bopælsregistreringer, herunder beskyttede bopælsregistreringer i CPR, men fastsætter ikke betingelserne for indsamling og behandling af oplysninger, der vil skulle ske under iagttagelse af databeskyttelsesforordningens artikel 5, 6 og 7.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandlingen i henhold til stk. 1, litra c og e, fremgå af EU-retten eller medlemslandenes nationale ret, og formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i forordningen, blandt andet de generelle betingelser for lovligheden af den dataansvarliges behandling, hvilke typer oplysninger, der skal behandles, berørte registrerede, hvilke enheder personoplysningerne må videregives til, og formålet hermed, formålsbegrænsninger, opbevaringsperioder og behandlingsaktiviteter samt behandlingsprocedurer, herunder foranstaltninger til sikring af lovlig og rimelig behandling såsom i andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel IX. EU-retten eller medlemslandenes nationale ret skal opfylde et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt forhold til det legitime mål, der forfølges.

Kommunens og Udbetaling Danmarks indhentelse og øvrige behandling af oplysninger fra arbejdsløshedskassen i forbindelse med administrationen af sygedagpengeloven og barselsloven vil skulle ske inden for rammerne af disse bestemmelser.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at kommunen kan indhente oplysninger fra arbejdsløshedskassen om medlemmers berettigelse til arbejdsløshedsdagpenge – herunder også satsen for arbejdsløshedsdagpenge – i forbindelse med vurderingen af, om en person kan opnå ret til sygedagpenge efter reglerne i sygedagpengeloven, herunder den foreslåede § 68 a, i lov om sygedagpenge, i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, litra e.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger fra arbejdsløshedskassen om medlemmers berettigelse til arbejdsløshedsdagpenge – herunder også satsen for arbejdsløshedsdagpenge – i forbindelse med vurderingen af, om en person kan opnå ret til barselsdagpenge efter reglerne i barselsloven, herunder den foreslåede § 48 a, i barselsloven, i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, litra e.

Forslaget regulerer kommunens og Udbetaling Danmarks adgang til indhentning af oplysninger fra arbejdsløshedskassen, men fastsætter ikke betingelser for indsamling og behandling af oplysninger. Kommunens og Udbetaling Danmarks indsamling og behandling af disse oplysninger skal ske under iagttagelse af databeskyttelsesforordningens artikel 5 og 6.

7.2. Forholdet til forordning 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 1-3, at retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet lovligt har haft ophold her i riget i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år.

Arbejdsløshedsdagpenge er en ydelse, som er omfattet af koordineringsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets EF-forordning 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (forordning 883/2004 af 29. april 2004). Det væsentligste formål med koordineringsreglerne er at sikre, at personer ikke mister rettigheder, når de bevæger sig over landegrænserne. Dette sikres især gennem sammenlægning af tilbagelagte forsikringsperioder i medlemslandene, udbetaling af ydelser til personer, der bor i et andet medlemsland samt ligebehandling ved anvendelse af medlemslandenes lovgivning.

Forordningen indeholder ikke bestemmelser om harmonisering af medlemslandenes lovgivning om social sikring. Det er op til det enkelte medlemsland selv at fastlægge indholdet af de sociale sikringsordninger, herunder betingelserne for ret til ydelser.

Forordning 883/2004 af 29. april 2004 finder anvendelse på statsborgere i et EU/EØS-land eller i Schweiz. Det bemærkes, at flygtninge og statsløse, som er bosat og er eller har været omfattet af lovgivningen i et EU/EØS-land eller i Schweiz, samt disse personers familiemedlemmer, er omfattet af forordning 883/2004 af 29. april 2004, jf. dennes artikel 2.

Forordning 883/2004 af 29. april 2004 sikrer, at vandrende arbejdstagere fra andre EU/EØS-lande og Schweiz ligebehandles, jf. dennes artikel 4. Der skal således kunne medregnes forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz til at opfylde opholdskravet i Danmark.

Efter artikel 6 i forordning 883/2004 af 29. april 2004, skal der ske sammenlægning af perioder, herunder bopælsperioder, der er tilbagelagt efter et andet medlemslands lovgivning, hvis der blandt andet stilles krav om, at der er tilbagelagt forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder i den kompetente stat for ret til erhvervelse af ydelser m.v.

Artikel 61 i forordning 883/2004 af 29. april 2004 indeholder særlige regler om sammenlægning af beskæftigelses- eller forsikringsperioder i forhold til arbejdsløshedsdagpenge. Ved sammenlægning kan der dog stilles krav om, at der senest har været tilbagelagt beskæftigelses- eller forsikringsperioder i det land, hvor der anmodes om ydelser. I Danmark stilles der krav om, at en person, som ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse inden for de sidste 5 år, inden 8 uger efter, at personen ophørte med at være arbejdsløshedsforsikret i det andet EØS-land eller Schweiz, begynder arbejde i Danmark i mindst 296 løntimer inden for de seneste 3 måneder.

Efter artikel 7 i forordning 883/2004 af 29. april 2004 må kontantydelser, som en person har krav på efter lovgivningen i en eller flere medlemsstater eller efter forordningen, ikke nedsættes, ændres, stilles i bero, inddrages eller beslaglægges med den begrundelse, at den pågældende eller dennes familiemedlemmer er bosat i en anden medlemsstat end den, hvor den institution, som det påhviler at udrede ydelsen, er beliggende – medmindre andet er fastsat i forordningen. I forhold til arbejdsløshedsydelser er der dog fastsat særlige bestemmelser vedrørende ophævelse af bopælsbestemmelser i artikel 63-65.

Det vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med forordningens regler, idet perioder med ophold i andre medlemsstater sidestilles med ophold i Danmark ved vurderingen af om opholdskravet og dermed om retten til arbejdsløshedsdagpenge er opfyldt. Hermed sikres at borgere omfattet af forordningen får samme rettigheder og forpligtelser.

7.3. Forholdet til Rådets direktiv 92/85/EØF (graviditetsdirektivet)

Artikel 11, stk. 2, litra b, i direktiv 92/85/EØF fastsætter en ret til en ”passende ydelse” under barselsorlov (14 uger) for gravide lønmodtagere, lønmodtagere, der lige har født, og ammende lønmodtagere, jf. direktivets artikel 2. Direktivet giver samtidig medlemslandene ret til at fastsætte visse betingelser for at få ret til ydelsen. Efter artikel 11, stk. 4, kan medlemslandene gøre retten til løn eller ydelse betinget af, at arbejdstageren opfylder betingelserne for en sådan ret i henhold til den nationale lovgivning. Efter artikel 11, stk. 4, 2. pkt., må der under ingen omstændigheder stilles krav om, at den pågældende skal have arbejdet i mere end tolv måneder umiddelbart inden det forventede fødselstidspunkt.

Barselsloven indeholder allerede et beskæftigelseskrav, som skal være opfyldt for at opnå ret til barselsdagpenge.

Efter barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, har en lønmodtager ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, når den pågældende dagen før fraværet eller på første fraværsdag er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 160 timer, jf. stk. 2, inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden, og i mindst 3 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned.

Efter barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2, har en lønmodtager ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, når den pågældende ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter barselsloven.

At betingelserne for, hvornår man opnår ret til arbejdsløshedsdagpenge får den afledte konksekvens, at personer, der ikke opfylder det almindelige beskæftigelseskrav i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, ikke kan opnå ret til barselsdagpenge via en ret til arbejdsløshedsdagpenge, vurderes ikke at være i strid med direktivet, da dette alternative beskæftigelseskrav (ret til arbejdsløshedsdagpenge) allerede findes i barselsloven, og da kravet om minimumsbeskæftigelse også efter den foreslåede ændring ligger væsentligt under direktivets betingelse om, at der ikke må stilles krav om, at den pågældende skal have arbejdet mere end tolv måneder umiddelbart før det forventede fødselstidspunkt.

Uanset forslagets begrænsning i retten til arbejdsløshedsdagpenge og den afledte konsekvens for retten til barselsdagpenge, kan personer, der ikke har opholdt sig i Danmark eller et andet EU/EØS-land og Schweiz i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år, fortsat optjene ret til barselsdagpenge ved at opfylde beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Da graviditetsdirektivet alene giver rettigheder til gravide lønmodtagere, lønmodtagere, der lige har født, og ammende lønmodtagere, er spørgsmålet om indirekte forskelsbehandling pga. køn ikke relevant i relation til barselsorlovsperioden.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden den 4. juli 2018 til og med den 13. august 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Copenhagen Business School – Handelshøjskolen, Danmarks Tekniske Universitet, Danske A-kasser, Danske Universiteter, Dansk Musikerforbund, Datatilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, IT-Universitetet i København, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns Universitet, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune, Viborg Kommune, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser