Betænkning over lovforslag nr. 2018/1 BTL 143 af 23. marts 2019

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 20. marts 2019

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love

(Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster)

[af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)]:

1. Ændringsforslag

Der er stillet 28 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 4, 5, 7, 9, 12-15, 17, 20-22 og 24. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-3, 6, 8, 10, 11, 16, 18, 19, 23 og 25-28.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af EL stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet

Socialdemokratietets medlemmer af udvalget har tilsluttet sig »Aftale om ny regulering af folkepension og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere« og bakker op om en ny regulering af folkepensionen og indførelsen af en obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere. Socialdemokratiet mener, at det er vigtigt, at regeringen med aftalen forpligtes til senest i 2022 at undersøge mulige forslag til løsningsmodeller, der kan imødekomme modregning for personer, som indbetaler til ATP i eksempelvis supplerende pensionsydelse (ældrecheck), boligydelse m.m., herunder at muligheden for at opspare i andre arbejdsmarkedspensionsselskaber undersøges. Socialdemokratiet mener, at der i forbindelse med udbetaling af tillæg til refusion med lovforslaget bør skelnes mellem arbejdsgivere, der indbetaler til pension, og arbejdsgivere, der ikke indbetaler til pension.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at opsparing til pension for mennesker på overførselsindkomster bør være en opgave for staten, således at alle skatteydere bidrager hertil, og at alle på overførselsindkomster med virkning fra 2020 på lige fod med folkepensionister bør have reguleret deres indkomst med lønudviklingen uden fradrag. Desværre ønsker et flertal ikke denne ligestilling, men vil i stedet bruge det beløb, der tidligere blev fratrukket til satspuljen, til at indføre en tvangsopsparing for personer på overførselsindkomst, således at disse selv finansierer den obligatoriske pensionsopsparing. Det skal ses i lyset af de store skattesænkninger og skattelettelser, som de 10 pct. rigeste har nydt godt af de sidste mange år.

Det skal også ses i lyset af, at de samme partier, der nu foreslår tvangsopsparing for mennesker på overførselsindkomst, mener, at de samme mennesker skal bidrage med en ekstra dårlig regulering af deres indkomst som led i skattereformen fra 2012. Hvad endnu værre er, at den foreslåede regulering vil medføre, at hvis lønudviklingen er mindre end 2,3 pct., hvad den har været i mange år, vil den udbetalte ydelse være mindre end med den nuværende regulering. Det fremgår af svar til Enhedslisten fra finansministeren i forbindelse med finansloven og under udvalgsbehandlingen af dette lovforslag, som bekræfter, at hvis den foreslåede regulering havde været gældende siden 2005, ville ydelsen for en reelt enlig førtidspensionist med højeste førtidspension have været 4.200 kr. lavere end i dag, for en dagpengemodtager 3.600 kr. lavere, og for en kontanthjælpsmodtager 2.400-3.200 kr. lavere end i dag. Denne problemstilling er også blevet påpeget af Ældre Sagen og Danske Handicaporganisationer. Det mindste partierne bag lovforslaget kan gøre, er at rette op på dette – derfor Enhedslistens ændringsforslag herom.

Herudover har Enhedslisten, inspireret af Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer og LEV stillet en række andre ændringsforslag, som sikrer en mere retfærdig behandling af mennesker på overførselsindkomster, jf. ændringsforslagene om, at fradragsbeløb ved beregning af førtidspension tilkendt efter 2003 ligestilles med beregning af førtidspension tilkendt før 2003, at udbetalinger fra den obligatoriske pensionsordning ikke modregnes i helbredstillæg, varmetillæg og supplerende pensionsydelse (ældrecheck), at mediechecken og bundfradraget ved beregning af pensionstillæg reguleres med lønudviklingen lige som den øvrige folkepension, at der ikke skal modregnes i kontanthjælpen for opsparing, der er oprettet med henblik på fratræden fra arbejdsmarkedet, og at udbetalt obligatorisk pension ikke indgår i boligstøtteberegningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af et mindretal (EL):

1) Nr. 1-3 udgår.

[Regulering af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn med satsreguleringsprocenten]

Til § 3

2) Nr. 1-3 udgår.

[Regulering af barselsdagpenge med satsreguleringsprocenten]

Til § 4

3) Nr. 2-4 udgår.

[Regulering af sygedagpenge med satsreguleringsprocenten]

Til § 5

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

4) Den under nr. 1 foreslåede § 14 b affattes således:

»§ 14 b. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:

1) I 2020 med 0,3 pct.

2) I 2021 med 0,6 pct.

3) I 2022 med 0,9 pct.

4) I 2023 med 1,2 pct.

5) I 2024 med 1,5 pct.

6) I 2025 med 1,8 pct.

7) I 2026 med 2,1 pct.

8) I 2027 med 2,4 pct.

9) I 2028 med 2,7 pct.

10) I 2029 med 3,0 pct.

11) Fra 2030 med 3,3 pct.«

[Ændring af tidspunktet for regulering af bidragssatsen til den obligatoriske pensionsordning]

5) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. I § 17, stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 13« til: »stk. 11«.

02. I § 17, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 6 og 13« til: »stk. 6 og 11«.«

[Konsekvensændring]

Af et mindretal (EL):

6) Nr. 2 udgår.

[Regulering af den individuelt beregnede fleksydelse med satsreguleringsprocenten]

Til § 6

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

7) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 3, stk. 5, ændres »69-72« til: »69«.«

[Konsekvens af lovforslagets § 6, nr. 8]

Af et mindretal (EL):

8) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 29, stk. 1, indsættes som nr. 10:

»10) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 ved beregning af helbredstillæg og varmetillæg bortses fra pension udbetalt efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.««

[Udbetalt obligatorisk pension indgår ikke i beregning af helbredstillæg, varmetillæg og ældrecheck]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

9) Nr. 2 udgår.

[Konsekvens af lov nr. 125 af 7. februar 2019]

Af et mindretal (EL):

10) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 49, stk. 3, affattes 2. og 3. pkt. således:

»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4 og 9-13, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 49 a. Reguleringen sker dog første gang for de beløb nævnt i stk. 1 og § 49 c den 1. januar 2020.«

[Regulering af førtidspension og beløbsgrænser med satsreguleringsprocenten]

11) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 49, stk. 3, ændres i 1. pkt. »1-3 og 5-8« til: »1-8 og 10-12, § 29, stk. 1, nr. 7,«, i 2. pkt. ændres »nr. 9-12« til: »nr. 9«, og i 3. pkt. ændres »De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4 og 13« til: »Det beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 13«.

[Årlig regulering af mediechecken, bundfradrag og fradragsbeløb ved beregning af førtidspension med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

12) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 49, stk. 4, 2. pkt., ændres »nr. 2, 5-8, 11 og 12, og § 49 c,« til: »nr. 2, 5-8, 11 og 12,«.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 13]

13) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 49 c indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Beløbene, jf. stk. 1, som fradragsbeløbene, jf. § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, forhøjes med, reguleres en gang årligt den 1. januar.

Stk. 3. Ved reguleringen den 1. januar 2020 reguleres beløbene efter § 49, stk. 3, 1. pkt.

Stk. 4. Ved reguleringen den 1. januar for hvert af årene 2021-2033 reguleres beløbene med en beregnet procentsats. Procentsatsen beregnes ved at gange de anvendte procentsatser efter § 49, stk. 3, 1. pkt., for årene 2020 til og med det pågældende reguleringsår med hinanden.

Stk. 5. Beløbene, jf. stk. 1, afrundes efter regulering til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.««

[Konsekvens af lov nr. 125 af 7. februar 2019]

14) Nr. 10 udgår.

[Konsekvens af lov nr. 125 af 7. februar 2019]

Til § 7

15) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 3, stk. 4, ændres »§§ 16, 17 og 60« til: »§§ 16 og 17«.«

[Konsekvens af lovforslagets § 7, nr. 6]

Af et mindretal (EL):

16) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 26, stk. 1, affattes 2. pkt. således:

»Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 25, stk. 1-4, ved beregning af helbredstillæg og varmetillæg bortses fra pension udbetalt efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.««

[Udbetalt obligatorisk pension indgår ikke i beregning af helbredstillæg og varmetillæg]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

17) Nr. 2 udgår.

[Konsekvens af lov nr. 125 af 7. februar 2019]

Af et mindretal (EL):

18) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 48, stk. 3, affattes 1. pkt. således:

»De beløb, der er nævnt i nr. 1, 3, 7-10 og 12-14, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 48 a.«

[Regulering af førtidspension og beløbsgrænser m.v. med satsreguleringsprocenten]

19) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 48, stk. 3, ændres i 2. pkt. »nr. 2, 4-6 og 15« til: »nr. 2, 4-6, 14 og 15«, og efter 2. pkt. indsættes som nyt punktum:

»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 8, 12 og 13, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

[Årlig regulering af mediecheck med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten og teknisk ændring]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

20) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 48, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 8 og 12-14, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

[Teknisk ændring]

21) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 48, stk. 4, 2. pkt., ændres »nr. 2, 4-6 og 15, og § 48 b,« til: »nr. 2, 4-6 og 15,«.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 22]

22) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 48 b indsættes som stk. 2-5:

»Stk. 2. Beløbene, jf. stk. 1, som fradragsbeløbene, jf. § 48, stk. 1, nr. 5 og 6, forhøjes med, reguleres en gang årligt den 1. januar.

Stk. 3. Ved reguleringen den 1. januar 2020 reguleres beløbene efter § 48, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 4. Ved reguleringen den 1. januar for hvert af årene 2021-2033 reguleres beløbene med en beregnet procentsats. Procentsatsen beregnes ved at gange de anvendte procentsatser efter § 48, stk. 3, 2. pkt., for årene 2020 til og med det pågældende reguleringsår med hinanden.

Stk. 5. Beløbene, jf. stk. 1, afrundes efter regulering til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.««

[Konsekvens af lov nr. 125 af 7. februar 2019]

Til § 8

Af et mindretal (EL):

23) Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Kommunen ser bort fra formue i form af kapitalpensioner, aldersopsparing og anden opsparing, der er oprettet med henblik på fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v.«

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.

02. § 15 affattes således:

»§ 15. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde kommunen ser bort fra formue i form af udbetalt indestående på den særskilte SP-konto (Særlig Pensionsopsparing) og efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit efter anmodning.««

[Indestående på kapitalpension m.v. indgår ikke i opgørelse af formue ved vurdering af ret til kontanthjælp m.m.]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

24) I den under nr. 4 foreslåede § 80 b ændres i stk. 1 »§§ 23 og 24, § 25, stk. 1-4, § 27 a« til: »§§ 23-25 og 27 a«.

[Præcisering]

Af et mindretal (EL):

25) Nr. 6 affattes således:

»6. § 109, stk. 1, affattes således:

»En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 4 de beløb, der er nævnt i:

1) § 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgelse.

2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid.

3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte personer, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

4) § 25 b, stk. 1-5, om de øvre grænser for den samlede hjælp.

5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

6) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.

7) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3.

8) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.

9) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.

10) § 52 om revalideringsydelse og § 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse.

11) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.

12) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen efter § 69 j.

13) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.

14) § 85 a om efterlevelseshjælp.

15) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.««

[Regulering af ydelser m.v. efter lov om aktiv socialpolitik med satsreguleringsprocenten]

26) I nr. 7 udgår »der bliver stk. 3,«.

[Konsekvensændring]

Til § 9

27) Nr. 4-6 udgår.

[Regulering af fleksløntilskud og støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med satsreguleringsprocenten]

Ny paragraf

28) Efter § 14 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 16. januar 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, ændres i nr. 2 »lsd-behandling, og« til: »lsd-behandling,«, og i nr. 3 ændres »førtidspension m.v.« til: »førtidspension m.v., og«.

2. I § 8, stk. 1, indsættes som nr. 4:

»4) pension udbetalt efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.««

[Udbetalt obligatorisk pension indgår ikke i boligstøtteberegningen]

Bemærkninger

Til nr. 1

I lovforslagets § 2, nr. 1-3, foreslås den årlige regulering af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn ændret, således at reguleringen fast nedsættes med 0,3 pct. Det vil sige, at reguleringen af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn efter forslaget skal ske med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

For at sikre, at reguleringen af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn bevares på det niveau, der gælder i dag, foreslås det, at nr. 1-3 udgår. Det betyder, at den årlige regulering af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn fortsat vil ske med satsreguleringsprocenten. Regulering med satsreguleringsprocenten er efter lov om en satsreguleringsprocent fastsat til at være 2,0 pct. tillagt satstilpasningsprocenten.

Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpasningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0 er 2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0 pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasningsprocenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb, der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3, vil bidrage til finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.

Da størrelsen af statens voksenuddannelsesstøtte og VEU-godtgørelse er afledt af arbejdsløshedsdagpenge, vil den foreslåede ændring få betydning for størrelsen af statens voksenuddannelsesstøtte og VEU-godtgørelse.

Til nr. 2

I lovforslagets § 3, nr. 1-3, foreslås den årlige regulering af barselsdagpenge ændret, således at reguleringen fast nedsættes med 0,3 pct. Det vil sige, at reguleringen af barselsdagpenge efter forslaget skal ske med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

For at sikre, at reguleringen af barselsdagpenge bevares på det niveau, der gælder i dag, foreslås det, at nr. 1-3 udgår. Det betyder, at den årlige regulering af barselsdagpenge fortsat vil ske med satsreguleringsprocenten. Regulering med satsreguleringsprocenten er efter lov om en satsreguleringsprocent fastsat til at være 2,0 pct. tillagt satstilpasningsprocenten.

Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpasningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0 er 2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0 pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasningsprocenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb, der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3, vil bidrage til finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.

Til nr. 3

I lovforslagets § 4, nr. 2-4, foreslås den årlige regulering af sygedagpenge ændret, således at reguleringen fast nedsættes med 0,3 pct. Det vil sige, at reguleringen af sygedagpenge efter forslaget skal ske med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

For at sikre, at reguleringen af sygedagpenge bevares på det niveau, der gælder i dag, foreslås det, at nr. 2-4 udgår. Det betyder, at den årlige regulering af sygedagpenge fortsat vil ske med satsreguleringsprocenten. Regulering med satsreguleringsprocenten er efter lov om en satsreguleringsprocent fastsat til at være 2,0 pct. tillagt satstilpasningsprocenten.

Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpasningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0 er 2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0 pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasningsprocenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb, der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3, vil bidrage til finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.

Da størrelsen af fleksydelsens højeste beløb er afledt af sygedagpenge, vil den foreslåede ændring få betydning for størrelsen af fleksydelsens højeste beløb.

Til nr. 4

I den under § 5, nr. 1, foreslåede § 14 b foreslås det at regulere procentsatsen for bidraget til den obligatoriske pensionsordning af fleksydelse med virkning fra den 1. mandag i året. Det skal ses, i sammenhæng med at størrelsen på fleksydelsessatsens højeste beløb er afledt af sygedagpengenes højeste beløb, og som følge af at sygedagpengene beregnes ugevis, reguleres sygedagpengenes højeste beløb med virkning fra den 1. mandag i året.

Fleksydelse beregnes og udbetales månedsvis og som følge heraf foreslås det, at tidspunktet for regulering af bidragssatsen til den obligatoriske pensionsordning af fleksydelse ændres til at ske ved årsskiftet.

Til nr. 5

I lovforslagets § 5, nr. 2, foreslås det at ophæve de gældende § 17, stk. 8-10, og i stedet indsætte et nyt nr. 8. Som konsekvens af dette rykkes de gældende stk. 11-13 til stk. 9-11.

Som følge heraf forslås det at konsekvensændre henvisningerne til stk. 13 i § 17, stk. 4 og 5.

Til nr. 6

I lovforslagets § 5, nr. 2, foreslås den årlige regulering af den individuelt beregnede fleksydelse ændret, således at reguleringen fast nedsættes med 0,3 pct. Det vil sige, at reguleringen af den individuelt beregnede fleksydelse efter forslaget skal ske med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

For at sikre, at reguleringen af den individuelt beregnede fleksydelse bevares på det niveau, der gælder i dag, foreslås det, at nr. 2 udgår. Det betyder, at den årlige regulering af den individuelt beregnede fleksydelse fortsat vil ske med satsreguleringsprocenten. Regulering med satsreguleringsprocenten er efter lov om en satsreguleringsprocent fastsat til at være 2,0 pct. tillagt satstilpasningsprocenten.

Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpasningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0 er 2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0 pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasningsprocenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb, der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3, vil bidrage til finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.

Til nr. 7

Ændringsforslaget er en konsekvens af lovforslagets § 6, nr. 8, om at ophæve §§ 71 og 72 og en konsekvens af, at § 70 blev ophævet ved lov nr. 285 af 25. april 2001. Det foreslås som følge heraf i § 3, stk. 5, at henvisningen til §§ 69-72 ændres til en henvisning til § 69. Herefter vil bestemmelsen ikke længere henvise til §§ 70-72.

Til nr. 8

Ændringsforslaget har til formål at sikre, at udbetalinger fra den obligatoriske pensionsordning ikke modregnes i helbredstillæg, varmetillæg og supplerende pensionsydelse (ældrecheck).

Det følger af § 29, stk. 1, i lov om social pension, at indtægtsgrundlaget for varmetillæg og helbredstillæg opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Personlig indkomst indgår i indtægtsgrundlaget, og det betyder, at udbetaling af pensioner indgår i indtægtsgrundlaget.

Det foreslås at indsætte en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 ved beregning af helbredstillæg og varmetillæg bortses fra pension udbetalt efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ændringsforslaget vil få den virkning, at de beløb, der udbetales i medfør af § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (den obligatoriske pensionsordning), ikke vil blive regnet med i det indtægtsgrundlag, som benyttes ved beregning af helbredstillæg og varmetillæg.

Ændringsforslaget vil også få den virkning, at de beløb, der udbetales fra den obligatoriske pensionsordning, ikke vil blive regnet med i det indtægtsgrundlag, som benyttes ved beregning af supplerende pensionsydelse (ældrecheck). Det skyldes, at det følger af § 72 d, stk. 3, i lov om social pension, at den supplerende pensionsydelse nedsættes afhængigt af den personlige tillægsprocent, jf. § 31, stk. 3, og at den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 29.

Til nr. 9

Ændringsforslaget er en konsekvens af lov nr. 125 af 7. februar 2019. Ved loven blev § 49, stk. 1, i lov om social pension nyaffattet, hvorefter beløbene i bestemmelsen blev opdateret med de satser, der gælder for 2019. Som følge heraf foreslås det, at lovforslagets § 6, nr. 2, udgår.

Til nr. 10

I lovforslagets § 6, nr. 3, foreslås det i affattelsen af § 49, stk. 3, 2. pkt., at den årlige regulering af førtidspension, fradragsbeløb m.v. ændres til, at reguleringen fast nedsættes med 0,3 pct. Det vil sige, at reguleringen af den individuelt beregnede fleksydelse efter forslaget skal ske med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

For at sikre, at reguleringen af førtidspension, fradragsbeløb m.v. bevares på det niveau, der gælder i dag, foreslås det, at § 49, stk. 3, 2. pkt., affattes, således at den årlige regulering af førtidspension, fradragsbeløb m.v. fortsat vil ske med satsreguleringsprocenten. Regulering med satsreguleringsprocenten er efter lov om en satsreguleringsprocent fastsat til at være 2,0 pct. tillagt satstilpasningsprocenten.

Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpasningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0 er 2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0 pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasningsprocenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb, der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3, vil bidrage til finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.

Af tekniske årsager affattes § 49, stk. 3, 3. pkt., på ny i den formulering, der fremgår af lov nr. 125 af 6. februar 2019.

Til nr. 11

Med ændringsforslaget foreslås det, at fradrag ved beregning af førtidspension, mediechecken og bundfradraget ved beregning af pensionstillæg til folkepensionister reguleres med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Mediechecken og bundfradraget vil dermed blive reguleret med lønudviklingen ligesom den øvrige folkepension.

Til nr. 12

Ved lov nr. 125 af 7. februar 2019 blev det indført i § 49, stk. 4, 2. pkt., at beløbene i § 49 c afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Med ændringsforslag nr. 13 foreslås det, at regulering og afrunding af beløbene i § 49 c følger af § 49 c, stk. 2-5, i stedet for § 49, stk. 3 og 4. Som konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen til § 49 c fjernes i § 49, stk. 4, 2. pkt.

Til nr. 13

Reglen i § 49 c i lov om social pension blev indført ved lov nr. 125 af 7. februar 2019. Det følger af bestemmelsen, at fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, forhøjes med henholdsvis 15.000 kr. og 30.000 kr. Beløbene sættes ned med henholdsvis 1.000 kr. og 2.000 kr. for årene 2020-2034. Forhøjelsen af fradragsbeløbene vil således være udfaset i 2034.

Ved lov nr. 125 af 7. februar 2019 blev det samtidig indført i § 49, stk. 3, at beløbene reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Med lovforslagets § 6, nr. 3, er det foreslået at nyaffatte § 49, stk. 3, om regulering af de årlige pensionsbeløb og satsregulerede grænser. Det er foreslået i § 49, stk. 3, 1. pkt., at beløbene i § 49, stk. 1, nr. 1-3 og 5-8, og § 69, reguleres en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Med ændringsforslaget foreslås det i § 49 c at indsætte stk. 2-5 som nye stykker.

Det foreslås i stk. 2, at beløbene, jf. stk. 1, som fradragsbeløbene, jf. § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, forhøjes med, reguleres en gang årligt den 1. januar.

Det foreslås i stk. 3, at beløbene reguleres efter § 49, stk. 3, 1. pkt., ved reguleringen den 1. januar 2020.

Det foreslås i stk. 4, at beløbene reguleres med en beregnet procentsats ved reguleringen den 1. januar for hvert af årene 2021-2033. Procentsatsen beregnes ved at gange de anvendte procentsatser efter § 49, stk. 3, 1. pkt., for årene 2020 til og med det pågældende reguleringsår med hinanden.

Det foreslås i stk. 5, at beløbene, jf. stk. 1, efter reguleringen afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at § 49 c blev indført ved lov nr. 125 af 7. februar 2019, og at bestemmelsen indeholder beløb, som reguleres årligt. Med forslaget vil beløbene i § 49 c skulle reguleres og afrundes efter bestemmelsens stk. 2-5 i stedet for § 49, stk. 3 og 4. Forslaget er en videreførelse af den gældende måde at regulere beløbene på, som dog fremover vil skulle ske med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten i stedet for satsreguleringsprocenten.

Ændringsforslaget indebærer, at beløbene i § 49 c – som fradragsbeløbene i § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, forhøjes med – vil blive reguleret en gang årligt den 1. januar. Beløbene på henholdsvis 15.000 kr. og 30.000 kr. er angivet i 2019-niveau. Beløbene vil skulle reguleres årligt frem til udfasningen i 2034.

Ved reguleringen pr. 1. januar 2020 vil beløbene, som sættes ned til henholdsvis 14.000 kr. og 28.000 kr. (2019-niveau), skulle opreguleres fra 2019-niveau til 2020-niveau. Ved reguleringen pr. 1. januar 2021 vil beløbene, som sættes ned til henholdsvis 13.000 kr. og 26.000 kr. (2019-niveau), skulle opreguleres fra 2019-niveau til 2021-niveau. Ved reguleringen pr. 1. januar 2022 vil beløbene, som sættes ned til henholdsvis 12.000 kr. og 24.000 kr. (2019-niveau), skulle opreguleres fra 2019-niveau til 2022-niveau osv. Opreguleringen sker ved at opregne til niveauet for det pågældende år på baggrund af de anvendte procentsatser efter § 49, stk. 3, 1. pkt., for årene 2020 til og med det pågældende reguleringsår.

Beløbene vil efter opregulering skulle afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Til nr. 14

Ændringsforslaget er en konsekvens af lov nr. 125 af 7. februar 2019. Ved loven blev beløbet i § 72 d, stk. 1, i lov om social pension opdateret med den sats, der gælder for 2019. Det foreslås derfor, at § 6, nr. 10, udgår.

Til nr. 15

Ændringsforslaget er en konsekvens af lovforslagets § 7, nr. 6, om at ophæve § 60. Det foreslås som følge heraf i § 3, stk. 4, at henvisningen til §§ 16, 17 og 60 ændres til en henvisning til §§ 16 og 17. Herefter vil bestemmelsen ikke længere henvise til § 60.

Til nr. 16

Ændringsforslaget har til formål at sikre, at udbetalinger fra den obligatoriske pensionsordning ikke modregnes i helbredstillæg og varmetillæg.

Det følger af § 26, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at indtægtsgrundlaget for varmetillæg og helbredstillæg opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægten opgøres efter § 25, stk. 1-4.

Det foreslås at indsætte en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 25, stk. 1-4, ved beregning af helbredstillæg og varmetillæg bortses fra pension udbetalt efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ændringsforslaget vil få den virkning, at de beløb, der udbetales i medfør af § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (den obligatoriske pensionsordning), ikke vil blive regnet med i det indtægtsgrundlag, som benyttes ved beregning af helbredstillæg og varmetillæg.

Til nr. 17

Ændringsforslaget er en konsekvens af lov nr. 125 af 7. februar 2019. Ved loven blev § 48, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. nyaffattet, hvorefter beløbene i bestemmelsen blev opdateret med de satser, der gælder for 2019. Som følge heraf foreslås det, at lovforslagets § 7, nr. 2, udgår.

Til nr. 18

I lovforslagets § 7, nr. 3, foreslås det i affattelsen af § 48, stk. 3, 2. pkt., at den årlige regulering af førtidspension, pensionstillæg m.v. ændres til, at reguleringen fast nedsættes med 0,3 pct. Det vil sige, at reguleringen af den individuelt beregnede fleksydelse efter forslaget skal ske med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

For at sikre, at reguleringen af førtidspension, pensionstillæg m.v. bevares på det niveau, der gælder i dag, foreslås det, at § 48, stk. 3, 2. pkt., affattes, således at den årlige regulering af førtidspension, pensionstillæg m.v. fortsat vil ske med satsreguleringsprocenten. Regulering med satsreguleringsprocenten er efter lov om en satsreguleringsprocent fastsat til at være 2,0 pct. tillagt satstilpasningsprocenten.

Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpasningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0 er 2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0 pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasningsprocenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb, der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3, vil bidrage til finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.

Til nr. 19

Med ændringsforslaget foreslås det, at mediechecken fremover reguleres med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Mediechecken vil med forslaget blive reguleret med lønudviklingen ligesom den øvrige folkepension.

Til nr. 20

Der er tale om en teknisk rettelse. Ved en teknisk fejl er § 48, stk. 3, affattet med tre punktummer i stedet for fire, hvor 3. pkt. burde have været 4. pkt. Det vil sige, at 3. pkt. mangler. Lovforslagets specielle bemærkninger til § 7, nr. 3, hvor § 48, stk. 3, nyaffattes, indeholder bemærkninger til § 48, stk. 3, 3. pkt., som indføres med ændringsforslaget. Der henvises hertil.

Til nr. 21

Ved lov nr. 125 af 7. februar 2019 blev det indført i § 48, stk. 4, 2. pkt., at beløbene i § 48 b afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Med ændringsforslag nr. 22 foreslås det, at regulering og afrunding af beløbene i § 48 b følger af § 48 b, stk. 2-5, i stedet for § 48, stk. 3 og 4. Som konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen til § 48 b fjernes i § 48, stk. 4, 2. pkt.

Til nr. 22

Reglen i § 48 b i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. blev indført ved lov nr. 125 af 7. februar 2019. Det følger af bestemmelsen, at fradragsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 5 og 6, forhøjes med henholdsvis 15.000 kr. og 30.000 kr. Beløbene sættes ned med henholdsvis 1.000 kr. og 2.000 kr. for årene 2020-2034. Forhøjelsen af fradragsbeløbene vil således være udfaset i 2034.

Ved lov nr. 125 af 7. februar 2019 blev det samtidig indført i § 48, stk. 3, at beløbene reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Med lovforslagets § 7, nr. 3, er det foreslået at nyaffatte § 48, stk. 3, om regulering af de årlige pensionsbeløb og satsregulerede grænser. Det er foreslået i § 48, stk. 3, 2. pkt., at beløbene i § 48, stk. 1, nr. 2, 4-6 og 15, reguleres en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Med ændringsforslaget foreslås det i § 48 b at indsætte stk. 2-5 som nye stykker.

Det foreslås i stk. 2, at beløbene, jf. stk. 1, som fradragsbeløbene, jf. § 48, stk. 1, nr. 5 og 6, forhøjes med, reguleres en gang årligt den 1. januar.

Det foreslås i stk. 3, at beløbene reguleres efter § 48, stk. 3, 2. pkt., ved reguleringen den 1. januar 2020.

Det foreslås i stk. 4, at beløbene reguleres med en beregnet procentsats ved reguleringen den 1. januar for hvert af årene 2021-2033. Procentsatsen beregnes ved at gange de anvendte procentsatser efter § 48, stk. 3, 2. pkt., for årene 2020 til og med det pågældende reguleringsår med hinanden.

Det foreslås i stk. 5, at beløbene, jf. stk. 1, efter reguleringen, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at § 48 b blev indført ved lov nr. 125 af 7. februar 2019, og at bestemmelsen indeholder beløb, som reguleres årligt. Med forslaget vil beløbene i § 48 b skulle reguleres og afrundes efter bestemmelsens stk. 2-5 i stedet for § 48, stk. 3 og 4. Forslaget er en videreførelse af den gældende måde at regulere beløbene, som dog fremover vil skulle ske med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten i stedet for satsreguleringsprocenten.

Ændringsforslaget indebærer, at beløbene i § 48 b – som fradragsbeløbene i § 48, stk. 1, nr. 5 og 6, forhøjes med – vil blive reguleret en gang årligt den 1. januar. Beløbene på henholdsvis 15.000 kr. og 30.000 kr. er angivet i 2019-niveau. Beløbene vil skulle reguleres årligt frem til udfasningen i 2034.

Ved reguleringen pr. 1. januar 2020 vil beløbene, som sættes ned til henholdsvis 14.000 kr. og 28.000 kr. (2019-niveau), skulle opreguleres fra 2019-niveau til 2020-niveau. Ved reguleringen pr. 1. januar 2021 vil beløbene, som sættes ned til henholdsvis 13.000 kr. og 26.000 kr. (2019-niveau), skulle opreguleres fra 2019-niveau til 2021-niveau. Ved reguleringen pr. 1. januar 2022 vil beløbene, som sættes ned til henholdsvis 12.000 kr. og 24.000 kr. (2019-niveau), skulle opreguleres fra 2019-niveau til 2022-niveau osv. Opreguleringen sker ved at opregne til niveauet for det pågældende år på baggrund af de anvendte procentsatser efter § 48, stk. 3, 2. pkt., for årene 2020 til og med det pågældende reguleringsår.

Beløbene vil efter opregulering skulle afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Til nr. 23

Efter de gældende regler i § 14, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, kan kommunen ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr. for enlige og 20.000 kr. for ægtefæller.

Kapitalpensioner, aldersopsparing og anden opsparing, der er beregnet til fratrædelse fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. indgår i ansøgerens formue, hvis de er med tilbagekøbsret, det vil sige, hvis de kan ophæves og udbetales i utide. Beskæftigelsesministeren kan dog efter § 15 i loven fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra sådanne pensionsformuer med tilbagekøbsret.

Der er efter § 15 i loven fastsat regler om, at kommunen i en sammenhængende periode på 6 måneder (karensperioden) ser bort fra formue i form af kapitalpensioner, aldersopsparing, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Efter udløbet af karensperioden på 6 måneder ser kommunen bort fra formue i form af kapitalpension m.v., som ikke overstiger 50.000 kr., for ægtefæller 100.000 kr., før afgifter efter pensionsbeskatningsloven samt gebyrer og lign.

Det foreslås i nr. 01, at der i § 14, stk. 1, efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum, at »Kommunen ser bort fra formue i form af kapitalpensioner, aldersopsparing og anden opsparing, der er oprettet med henblik på fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v.«.

Med forslaget skal der ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, aldersopsparing, anden opsparing, der er oprettet med det formål at fratræde fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v., uanset om de er med tilbagekøbsret.

Der er efter § 15 i lov om aktiv socialpolitik fastsat regler i bekendtgørelsesform om, at kommunen i en sammenhængende periode på 6 måneder (karensperioden) ser bort fra formue i form af kapitalpensioner, aldersopsparing, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Efter udløbet af karensperioden på 6 måneder ser kommunen bort fra formue i form af kapitalpension m.v., som ikke overstiger 50.000 kr. for ægtefæller 100.000 kr., før afgifter efter pensionsbeskatningsloven samt gebyrer og lign.

I samme bekendtgørelse er der fastsat regler om, at kommunen ser bort fra en persons og en ægtefælles formue i form af det udbetalte samlede indestående på den særskilte SP-konto for personer, der samtidig med at de modtog kontanthjælp eller starthjælp, benyttede den særlige mulighed for at få udbetalt det samlede indestående på deres SP-konto efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller har fået udbetalt det samlede indestående på deres SP-konto uden anmodning efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter samme bekendtgørelse ser kommunen endvidere bort fra en persons og en ægtefælles formue i form af udbetalte efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag for personer, der samtidig med at de modtog kontanthjælp, fik udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit efter anmodning i perioden fra og med den 2. april 2012 til og med den 1. oktober 2012. Endelig ser kommunen bort fra en persons og en ægtefælles formue i form af udbetalte efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag for personer, der samtidig med, at de modtog integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, fik udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit efter anmodning efter lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag.

Når en person og dennes ægtefælle ikke har modtaget hjælp efter §§ 22-25 i 6 sammenhængende måneder, skal kommunen ikke længere se bort fra disse former for formue.

Det foreslås i nr. 02, at den gældende § 15 nyaffattes, således at beskæftigelsesministeren fortsat kan fastsætte regler om, hvorledes kommunen ser bort fra formue i form af udbetalt indestående på den særskilte SP-konto (Særlig Pensionsopsparing) og udbetalte efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit efter anmodning. Bemyndigelse vil blive udnyttet, således at de gældende regler om den særskilte SP-konto (Særlig Pensionsopsparing) og udbetalte efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag videreføres.

Til nr. 24

Det foreslås, at henvisningen til §§ 23 og 24 og § 25, stk. 1-4, i det under nr. 4 foreslåede § 80 b, stk. 1, ændres til §§ 23-25. Med den foreslåede henvisning til § 25 og ikke blot til § 25, stk. 1-4, præciseres det, at der også skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af den samlede kontanthjælp inklusive, eventuelt barsels- eller aktivitetstillæg.

Til nr. 25

I lovforslagets § 8, nr. 6, foreslås det i affattelsen af § 109, stk. 2, at den årlige regulering af uddannelses- og kontanthjælp, integrationsydelse, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, ledighedsydelse og en række andre beløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til, at reguleringen fast nedsættes med 0,3 pct. Det vil sige, at reguleringen af de nævnte ydelser og beløb efter forslaget skal ske med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

For at sikre, at reguleringen af de nævnte ydelser og beløb bevares på det niveau, der gælder i dag, foreslås det, at § 109, stk. 1, affattes, således at den årlige regulering af de nævnte ydelser og beløb fortsat vil ske med satsreguleringsprocenten. Regulering med satsreguleringsprocenten er efter lov om en satsreguleringsprocent fastsat til at være 2,0 pct. tillagt satstilpasningsprocenten.

Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpasningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0, er 2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0 pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasningsprocenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb, der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3 vil bidrage til finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.

Til nr. 26

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at de foreslåede § 109, stk. 1 og 2, samles i et stykke.

Til nr. 27

I lovforslagets § 9, nr. 4-6, foreslås det, at den årlige regulering af fleksløntilskud og støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter henholdsvis § 70 g og § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til, at reguleringen fast nedsættes med 0,3 pct. Det vil sige, at reguleringen af de nævnte ydelser og beløb efter forslaget skal ske med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

For at sikre, at reguleringen af fleksløntilskud og støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter henholdsvis § 70 g og § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats bevares på det niveau, der gælder i dag, foreslås det, at nr. 4-6 udgår. Det betyder, at den årlige regulering af fleksløntilskud og støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter henholdsvis § 70 g og § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fortsat vil ske med satsreguleringsprocenten. Regulering med satsreguleringsprocenten er efter lov om en satsreguleringsprocent fastsat til at være 2,0 pct. tillagt satstilpasningsprocenten.

Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpasningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0 er 2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0 pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasningsprocenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb, der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3, vil bidrage til finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.

Til nr. 28

Efter de gældende regler i lov om individuel boligstøtte indgår den supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, og godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling, og mediechecken, jf. § 14 e i lov om social pension og § 20 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ikke i hustandsindkomsten, der ligger til grund for beregning af boligstøtte.

Det foreslås, at der i § 8, stk. 1, nr. 3, indsættes et »og« efter førtidspension m.v.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede § 01, nr. 2, hvorefter udbetalt obligatorisk pension ikke indgår i boligstøtteberegningen.

Efter de gældende regler indgår den supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, og godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling, og mediechecken, jf. § 14 e i lov om social pension og § 20 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., ikke i hustandsindkomsten, der ligger til grund for beregning af boligstøtte.

Det foreslås, at pension udbetalt efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke indgår i hustandsindkomsten, der ligger til grund for beregning af boligstøtte.

Efter forslaget vil en udbetalt pension efter obligatorisk pensionsordning til pensionister på samme måde som en udbetalt supplerende pensionsydelse ikke påvirke størrelsen af boligstøtten.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. januar 2019 og var til 1. behandling den 5. februar 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 21. januar 2019 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag 176. Den 31. januar 2019 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 12 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 12 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bent Bøgsted (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Karina Adsbøl (DF) Marlene Harpsøe (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel-Jensen (V) Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Anni Matthiesen (V) Martin Geertsen (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA) Anders Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jan Johansen (S) Henning Hyllested (EL) Christian Juhl (EL) Finn Sørensen (EL) Julius Graakjær Grantzau (ALT) Torsten Gejl (ALT) Rasmus Helveg Petersen (RV) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.