Lovforslag som fremsat nr. 2018/1 LSF 143 af 31. januar 2019

Efter den gældende bestemmelse i § 17 r, stk. 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension kan Finanstilsynet fastsætte regler for udarbejdelse af regnskabet sammen med de øvrige regler for den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Der kan blandt andet fastsættes regler om, at der skal udarbejdes særskilt regnskab for midlerne i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Denne hjemmel er udnyttet til at udstede bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvorefter ATP hvert regnskabsår skal udarbejde og offentliggøre en årsrapport og en halvårsrapport. Bekendtgørelse indeholder nærmere bestemmelser om krav til format og indhold af disse rapporter.

Det foreslås at ophæve særbestemmelsen i den gældende bestemmelse i § 17 r, stk. 7, om at Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af noter m.v. om supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP) i årsrapporten, idet en tilsvarende bemyndigelse hertil for fremtiden vil følge af § 25 m, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Finanstilsynet vil efter denne bestemmelse fastsætte regler for årsrapporten, herunder krav til noter, jf. bekendtgørelse nr. 570 af 2. juni 2016 om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås et nyt stk. 8, at i det omfang finanstilsynet er tillagt beføjelser eller bemyndigelser over for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter de øvrige bestemmelser i loven, skal disse beføjelser og bemyndigelser også gælde i forhold til bidrag indbetalt til supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP). Dette skal ses i sammenhæng med ændringen af tilsynsområdet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 17 s, stk. 7, og området for Finanstilsynets bemyndigelser og beføjelser, jf. den foreslåede § 17 s, stk. 8, hvorefter Finanstilsynet som følge af indførelsen af obligatorisk pensionsordning også har bemyndigelser og beføjelser til at føre tilsyn med midlerne indbetalt på obligatorisk pensionsordning på tilsvarende måde bidrag til ATP Livslang Pension.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.2.

Efter gældende regler i kapitel 2 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension indbetales der ATP-bidrag for en nærmere defineret personkreds, når betingelserne for indbetaling til ATP Livslang Pension er opfyldt. Disse midler forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på at udbetale tillægspension til lønmodtagere. Reglerne herfor følger af bekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 om lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. En obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere, som aftalt i Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er ikke på nuværende tidspunkt en del af dette regelsæt, hvilket foreslås indført med dette lovforslag.

Det foreslås i § 17 s, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager bidrag til den obligatoriske pensionsordning for modtagere af de ydelser, som fremgår af det foreslåede § 17 s, nr. 1-18. Det betyder, at det er den myndighed, der udbetaler ydelsen til den enkelte ydelsesmodtager, som skal indberette bidraget til obligatorisk pensionsordning efter de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter herom, jf. forslaget til stk. 8.

Forslaget svarer til gældende regler om indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i stk. 2, at bidragsbeløb, som overføres til obligatorisk pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension anvendes, efter fradrag af beløb efter § 16, til erhvervelse af pensionsret på samme vilkår og tarif som Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige medlemmer. I forhold til § 16 anses medlemmerne af Obligatorisk Pensionsordning som bidragsbetalende medlemmer.

Det foreslås i stk. 3, at overførte bidrag til obligatorisk pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med den øvrige formue. Herved sikres en enkel og omkostningseffektiv administration – også i forhold til eventuelle små pensionsbidrag, idet 98-99 pct. af de kommende medlemmer, som vil modtage bidrag til obligatorisk pensionsordning, tillige forventes at være omfattet af ATP Livslang Pension.

Forslaget indebærer, at obligatorisk pensionsordning integreres i det eksisterende formuefællesskab i Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor der føres en fælles investeringspolitik på tværs af alle rettigheder, og hvor omkostninger, investeringsrisici og -afkast, levetidsrisiko og realværdisikring deles og bæres i fællesskab, og hvor der føres en fælles bonuspolitik med udgangspunkt i et fælles bonuspotentiale.

Integration af obligatorisk pensionsordning i ATP Livslang Pension indebærer, at ydelsesmodtagerne, for hvem der indbetales obligatoriske pensionsbidrag, pålægges omkostninger på lige fod med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige medlemmer. Omkostninger afholdes kollektivt via Arbejdsmarkedets Tillægspensions bonuspotentiale, hvorved medlemmernes andel af omkostningerne svarer til deres andel af de samlede rettigheder, uanset om rettighederne er en del af obligatorisk pensionsordning, ATP Livslang Pension eller Supplerende Arbejdsmarkedspension.

Bidrag til obligatorisk pensionsordning vil administreres som bidrag til ATP Livslang Pension, hvor pt. 80 pct. af bidraget går til garanterede pensioner (garantibidrag), mens 20 pct. går til bonuspotentialet (bonusbidrag). Der opnås samme pension for hver krone i garantibidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension i det enkelte år uanset, om garantibidraget indbetales til obligatorisk pensionsordning, ATP Livslang Pension eller Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister. Bonusbidraget forventes over tid at vende tilbage til medlemmerne i form af bonus. Bidrag til obligatorisk pensionsordning vil indgå i de samme investerings- og afdækningsporteføljer, der er i ATP Livslang Pension.

Ligesom på ATP Livslang Pension er der tale om en livrente, hvor medlemmet får udbetalt en løbende pension fra folkepensionsalderen og resten af livet. Udbetalingstidspunkterne vil følge udbetalingstidspunkterne for ATP Livslang Pension. Ved udbetaling afregnes der indkomstskat på individuelt niveau. PAL-beskatning sker på det samlede investeringsafkast inden beregning af pensionsret.

Pensionen udbetales tidligst fra folkepensionsalderen. Indbetalinger bliver omregnet til pensionsret ved indberetningstidspunktet. Det vil sige, at borgerne ikke får noget depot i Arbejdsmarkedets Tillægspension, og det er dermed ikke muligt at udbetale de indbetalte midler før opnåelse af folkepensionsalderen. Det er således heller ikke muligt at søge om udbetaling i særlige situationer såsom udrejse, sygdom, førtidspensionering mv., da det kræver en konto-ordning.

Det foreslås i stk. 4, at udbetaling af ATP Livslang Pension optjent på baggrund af bidrag til den obligatoriske pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension følger reglerne ved udbetaling af ATP Livslang Pension optjent ved ATP-bidrag. Udbetalingen af pensionen vil således blive påbegyndt, når medlemmet når folkepensionsalderen, og vil som udgangspunkt blive udbetalt månedligt resten af livet. Hvis et medlem af obligatorisk pensionsordning samtidig har ret til udbetaling af pension fra ATP Livslang Pension og/eller Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister vil de optjente pensionsrettigheder blive lagt sammen og udbetalt samlet. Mindre pensionsrettigheder kan udbetales som et kapitaliseret engangsbeløb, jf. regler herom fastsat i medfør af § 9. Engangsbeløbet beregnes som kapitalværdien af alle de fremtidige egenpensionsrettigheder. Beløbsgrænsen for, hvornår den optjente pensionsret udbetales som et engangsbeløb eller som en løbende månedlig pension, fastsættes jf. § 9 af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse.

Udbetalingen af pensionen kan udskydes jf. § 9 a. Et medlem kan vælge at udskyde udbetalingen af sin pension udover opnået pensionsalder. For hver måned udbetalingen udskydes, får medlemmet forhøjet sin årlige optjente pension i overensstemmelse med den gældende tarif. Hvis et medlem vælger at udskyde udbetalingen af sin pension, omfatter udskydelsen også eventuelle udbetalinger af pension fra ATP Livslang Pension og/eller Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister.

Det foreslås i stk. 5, at de indbetalte bidrag til obligatorisk pensionsordning indgår i optjeningen af ret til dødsfaldsdækningen i ATP Livslang Pension. Risikobidraget, jf. § 16 fratrækkes det samlede bidrag, som består af eventuelle bidrag til ATP Livslang Pension tillagt bidraget til obligatorisk pensionsordning.

I forbindelse med vurderingen af om kravet om indbetaling af 2 årsbidrag, jf. § 14b, stk.4 og § 14e, stk. 3, er opfyldt, foretages en separat beregning for eventuelle bidrag til ATP Livslang Pension samt en separat beregning for bidragene til obligatorisk pensionsordning. Det er således det samlede antal udregnede årsbidrag, som lægges til grund for vurderingen af, hvorvidt kravet om indbetaling af 2 årsbidrag er opfyldt.

Ved at integrere dødsfaldsdækningerne for de to ordninger sikres ved medregningen af bidrag til obligatorisk pensionsordning i beregningen af bidragskarens på de 2 årsbidrag, at medlemmer i højere grad er sikret at modtage en dødsfaldsudbetaling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I karensoptjeningen i henhold til § 14b, stk. 4 og § 14e stk. 3 indgår et krav om, at der er indbetalt et beløb svarende til 2 årsbidrag i henhold til § 15. Det foreslås, at de indbetalte bidrag til obligatorisk pensionsordning omregnes til bidrag i henhold til § 15, stk. 1, som omhandler ATP-bidrag med A-sats. Anvendelse af A-satsen er hovedreglen i ATP Livslang Pension.

Kravet om medlemskab i 2 år, jf. § 14 b, stk. 4, og § 14 e, stk. 3, regnes fra det tidligste tidspunkt efter 1. januar 2002, hvor der enten er indbetalt bidrag til ATP Livslang Pension eller til obligatorisk pensionsordning.

Det foreslås i stk. 6, at som følge af integrationen af obligatorisk pensionsordning i Arbejdsmarkedets skal de beføjelser og bemyndigelser som Finanstilsynet har over for Arbejdsmarkedets Tillægspension også skal gælde i forhold til bidrag indbetalt til obligatorisk pensionsordning.

Det foreslås i stk. 7, at Finanstilsynet fører tilsyn med de finansielle forhold for bidrag indbetalt til obligatorisk pensionsordning på samme måde som Finanstilsynet fører tilsyn med bidrag indbetalt til ATP Livslang Pension.

Baggrunden herfor er, at indbetalte bidrag til obligatorisk pensionsordning administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ordningen integreres i det eksisterende formuefællesskab i Arbejdsmarkedets Tillægspension med ATP Livslang Pension, således at der føres en fælles investeringspolitik på tværs af alle rettigheder, hvor omkostninger, investeringsrisici og -afkast, levetidsrisiko og realværdisikring deles og bæres i fællesskab, og hvor der føres en fælles bonuspolitik med udgangspunkt i et fælles bonuspotentiale.

De tilsynsområder, som Finanstilsynet fører tilsyn med for Arbejdsmarkedets Tillægspension, fremgår af § 27, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og dækker en række bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions governance og ledelse samt kapitel 6 om pensions- og hensættelsesgrundlag, kapitel 7a om regnskab og revision og kapitel 8 om fondsanbringelse.

Efter gældende regler er Finanstilsynet i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tillagt en række bemyndigelser og beføjelser med henblik på dels at fastsætte regler om en række forhold, f.eks. regler om regnskab, dels at kunne udøve sine tilsynsbeføjelser, f.eks. gennem inspektioner, anmodning om information og tilsynsreaktioner.

Som følge af integrationen af obligatorisk pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslås det i stk. 7, at, at de beføjelser og bemyndigelser som Finanstilsynet har over for Arbejdsmarkedets Tillægspension også skal gælde i forhold til bidrag indbetalt til obligatorisk pensionsordning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.2.

Efter den gældende bestemmelse i § 47, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. reguleres dagpengenes højeste beløb for en måned én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter lovens § 47 a.

Reguleringen efter § 47 a medfører en afdæmpning af reguleringen i § 47, stk. 1, 2. pkt., med en procentsats, som for finansårene 2020-2023 er på 0,75.

Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal de indkomsterstattende ydelser, der er omfattet af obligatorisk opsparing, fra 2020 reguleres med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsreguleringsprocenten. Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012, bevares.

Det foreslås derfor, at § 47, stk. 1, 2. og 3. pkt., affattes således, at arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og der derudover fradrages en procentsats, der for finansårene 2020-2023 er 0,75 pct.

Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct. er reguleres arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.

Der er i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. en række bidrag, grænsebeløb m.v., der er fastsat på grundlag af eller er en faktor af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Som en konsekvens af den foreslåede regulering af arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb for en måned med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, og med fradrag for den afdæmpede regulering i finansårene 2020-2023, reguleres disse bidrag, grænsebeløb m.v. tilsvarende. Det drejer sig om følgende:

1) En skattefri præmieportion, jf. lovens § 74 m, stk. 11.

2) Bidrag til administration for medlemmer, der får efterløn i udlandet uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, jf. lovens § 74 o, stk. 3.

3) Nedsættelse af efterlønnen og den skattefri præmie for medlemmer, der er omfattet af fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, stk. 4 og 5.

4) Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. lovens § 77, stk. 2.

5) Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for medlemmer under 25 år, jf. lovens § 77, stk. 3.

6) Det frivillige bidrag til efterlønsordningen, jf. lovens § 77, stk. 4.

7) Grænse for kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 77 a, stk. 2, nr. 4.

8) Nedsættelse af tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 77 a, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.2.

Efter § 47 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anvendes ved den årlige regulering af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats. For finansåret 2016 udgjorde procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgjorde procentsatsen 0,4, og for finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

Det foreslås, at § 47 a ophæves som følge af lovforslagets § 2, nr. 1, hvor afdæmpningen af satsreguleringen af dagpengenes højeste beløb for en måned for finansårene 2020-2023 fastsættes i § 47 om satsregulering af arbejdsløshedsdagpengene.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.2.

Efter den gældende bestemmelse i § 74 l stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. reguleres efterlønnens højeste beløb for en måned én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter lovens § 74 l, stk. 17 og 18.

Reguleringen efter § 74 l, stk. 17 og 18, medfører en afdæmpning af reguleringen i § 74 l, stk. 16, med en procentsats, som for finansårene 2020-2023 er på 0,75.

Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal de indkomsterstattende ydelser, der er omfattet af obligatorisk opsparing, fra 2020 reguleres med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsreguleringsprocenten. Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012, bevares.

Det foreslås derfor, at § 74 l, stk. 16-18, ophæves, og at det i stedet indsættes i § 74 l, stk. 16, at efterlønnens højeste beløb for en måned reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og der derudover fradrages en procentsats, der for finansårene er 0,75 pct.

Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct. er reguleres arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.2.

Det foreslås, at reglerne om indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning placeres i kapitlet for indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det foreslås som konsekvens heraf, at kapiteloverskriften til kapitel 12 a affattes således, at den omfatter indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og obligatorisk pensionsordning.

Efter den gældende bestemmelse i § 85 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbetales der et ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge og dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Efter den gældende § 85 d i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan efterlønsmodtagere vælge at indbetale ATP-bidrag af efterlønnen.

Ud over ATP-bidraget af arbejdsløshedsdagpenge, dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale sikringsordninger og efterløn, indbetales der ikke bidrag til en pensionsordning for de nævnte ydelser.

I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn omfattes af den obligatoriske pensionsordning.

Det foreslås i § 85, stk. 1, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af arbejdsløshedsdagpenge, dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale sikringsordninger, feriedagpenge og efterløn. Bidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som efter lovforslagets § 1, nr. 1, administrerer og forvalter bidraget sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige formue.

Det foreslås i § 85, stk. 2, at, bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 85 a, på grundlag af ydelsen til medlemmet efter fradrag for arbejde, indtægter og pensioner. Endvidere fradrages medlemmets ATP-bidrag, som for dagpengemodtagere er på 1/3 af det samlede ATP-bidrag. ATP-bidraget af efterløn finansieres fuldt ud af efterlønsmodtageren selv.

Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat.

Eksempel 1 (i 2019-niveau):

Medlemmet får for marts 2020 udbetalt dagpenge med fuld sats. Medlemmet har hverken arbejde eller andre indtægter, der nedsætter dagpengene. Medlemmet får heller ikke udbetalt pensioner (f.eks. pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold), som medfører nedsættelse af dagpengene. ATP-bidraget af dagpengene, som medlemmet selv finansierer, udgør 215 kr., hvorefter beregningsgrundlaget for bidrag til obligatorisk pensionsordning er 18.651 kr. Bidraget er således 18.651 x 0,3 pct.=55,95 kr., som afrundes til 56 kr.

Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension, udgør for marts 2020 dermed 701 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ordning udgør 56 kr. og det samlede ATP-bidrag, dvs. medlemmets 1/3 af bidraget, og statens eller private arbejdsgiveres og a-kassernes 2/3 af bidraget, udgør 645 kr.

Eksempel 2 (i 2019-niveau):

Medlemmet får for marts 2030 udbetalt dagpenge med fuld sats. Medlemmet har hverken arbejde eller andre indtægter, der nedsætter dagpengene. Medlemmet får heller ikke udbetalt pensioner (f.eks. pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold), som medfører nedsættelse af dagpengene. ATP-bidraget af dagpengene, som medlemmet selv finansierer, udgør 215 kr., hvorefter beregningsgrundlaget for bidrag til obligatorisk pensionsordning er 18.651 kr. Bidraget er således 18.651 x 3,3 pct.=615,48 kr., som afrundes til 615 kr.

Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension, udgør for marts 2030 dermed 1.260 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ordning udgør 615 kr. og det samlede ATP-bidrag, dvs. medlemmets 1/3 af bidraget, og statens eller private arbejdsgiveres og a-kassernes 2/3 af bidraget, udgør 645 kr.

Eksempel 3 (i 2019-niveau):

Medlemmet får for marts 2020 efterløn med 91 pct. af dagpengenes højeste beløb. Medlemmet har hverken arbejde eller andre indtægter, der nedsætter efterlønnen. Medlemmet pensioner (f.eks. kapitalpensioner, ratepensioner, aldersopsparinger, pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold), medfører nedsættelse af efterlønnen med 6751 kr. Medlemmet har valgt at betale ATP-bidraget af efterlønnen, som udgør 285 kr. Beregningsgrundlaget for bidrag til obligatorisk pensionsordning er 17.168 kr. – (6751 kr.+285 kr.)= 10.132 kr. Bidraget er således 10.132 x 0,3 pct.=30,40 kr., som afrundes til 30 kr.

Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension, udgør for marts 2020 dermed 315 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ordning udgør 30 kr. og ATP-bidrag udgør 285 kr.

Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i bidrag til obligatorisk pensionsordning for en måned.

Bidraget for en måned afrundes inden indbetalingen til nærmeste hele kronebeløb. Det svarer til den afrunding, der gælder i forhold til indbetaling af ATP-bidrag.

Det foreslås i § 85, stk. 3, at bidraget til obligatorisk pensionsordning ikke medfører fradrag i ydelsen. Det foreslås også, at bidraget til obligatorisk pensionsordning finansieres fuldt ud af staten.

Det foreslås i § 85 a, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:

1) I 2020 med 0,3 pct.

2) I 2021 med 0,6 pct.

3) I 2022 med 0,9 pct.

4) I 2023 med 1,2 pct.

5) I 2024 med 1,5 pct.

6) I 2025 med 1,8 pct.

7) I 2026 med 2,1 pct.

8) I 2027 med 2,4 pct.

9) I 2028 med 2,7 pct.

10) I 2029 med 3,0 pct.

11) Fra 2030 med 3,3 pct.

Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i årene efter 2030.

Det foreslås i § 85 b, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at a-kassen månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for medlemmet. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af arbejdsløshedskassernes indberetninger. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor et medlems skal betale ydelsen tilbage til arbejdsløshedskassen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.2.

Det foreslås, at der før de bestemmelser, der vedrører indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension indsættes en paragrafoverskrift om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter den gældende bestemmelse i § 38, 1. pkt., i barselsloven reguleres barselsdagpengenes højeste beløb for en uge én gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter lovens § 38 a.

Reguleringen efter § 38 a medfører en afdæmpning af reguleringen i § 38, stk. 1, med en procentsats, som for finansårene 2020-2023 er på 0,75.

Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal de indkomsterstattende ydelser, der er omfattet af obligatorisk opsparing, fra 2020 reguleres med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsreguleringsprocenten.

Det foreslås derfor, at § 38, stk. 1, ændres således, at dagpenge efter barselsloven reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.3.2.

Efter § 38 a i barselsloven afdæmpes reguleringen i § 38, stk. 1, med en procentsats. For finansåret 2016 udgjorde procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgjorde procentsatsen 0,4, og for finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012, bevares.

Det foreslås i § 38 indsættes stk. 2, hvorefter der i satsreguleringen efter stk. 1 fradrages en procentsats, der for finansårene 2020-2023 er 0,75 pct.

Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct., reguleres dagpengene efter barselsloven med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.3.2.

Det foreslås, at § 38 a ophæves som følge af lovforslagets § 3, nr. 2, hvor afdæmpningen af satsreguleringen af dagpengene efter barselsloven for finansårene 2020-2023, fastsættes i § 38, stk. 2.

Efter den gældende bestemmelse i § 39 i barselsloven er en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær fra arbejdet, berettiget til at få udbetalt de barselsdagpenge (refusion), som lønmodtageren ellers ville have ret til fra Udbetaling Danmark vedrørende samme arbejdsforhold, dog højest med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles barselsdagpenge mellem arbejdsgiverne i forhold til de barselsdagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til. Efter gældende bestemmelse i § 42 i barselsloven afholder staten udgifterne til Udbetaling Danmarks udbetalinger efter denne lov.

Efter den gældende bestemmelse i § 17 i bekendtgørelse nr. 1110 af 26. november 2012 om barselsdagpenge til søfarende, er en arbejdsgiver, der yder løn eller sygehyre under fravær fra arbejdet, berettiget til at få udbetalt de barselsdagpenge, som den søfarende ellers ville have ret til fra Søfartsstyrelsen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højest med et beløb svarende til den udbetalte løn eller sygehyre for samme tidsrum.

Ved indgåelsen af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere har det været en grundlæggende forudsætning for aftalen, at arbejdsgiveren får et tillæg til refusion svarende til bidraget til obligatoriske pensionsopsparing for de enkelte ydelser, når arbejdsgiveren udbetaler løn under fraværet i forbindelse med barsel.

For lønmodtagere, der modtager løn under fravær vil aflønningen som udgangspunkt ikke adskille sig fra andre lønperioder, og der foretages også i disse perioder indbetalinger til en eventuel arbejdsgiveradministreret pensionsordning. På baggrund heraf foreslås det, at der ikke indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning til lønmodtageren i denne situation, men at der i stedet udbetales et tillæg til refusion til en arbejdsgiver, som modtager refusion fra Udbetaling Danmark efter barselsloven eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende.

Det foreslås, at der efter § 39 i barselsloven indsættes en ny overskrift – ”Arbejdsgivers ret til tillæg til refusion” – efterfulgt af 3 nye bestemmelser - §§ 39 a, 39 b og 39 c.

Det foreslås i § 39 a, stk. 1, at en arbejdsgiver, som modtager refusion efter denne lov, er berettiget til at modtage tillæg til refusion.

Retten til tillæg til refusion er ikke afhængig af, at arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning i forbindelse med udbetaling af løn under fraværet, idet tillægget til refusion en-til-en følger arbejdsgiverens ret til at modtage refusion efter loven. Når det er konstateret at arbejdsgiveren har ret til refusion, skal Udbetaling Danmark opgøre tillægget til refusion til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal således ikke anmode om udbetaling af tillæg til refusion. Ophører arbejdsgiverens ret til refusion ophører retten til tillæg til refusion ligeledes. En arbejdsgiver som ikke har ret til refusion trods udbetaling af løn under fraværet, vil således ikke have ret til tillæg til refusion. Tilsvarende gælder for en arbejdsgiver, som ikke længere udbetaler løn under fraværet men som fortsat indbetaler på lønmodtagerens pensionsordning under fraværet.

Tillægget til refusion er ikke en barselsdagpenge-ydelse, men et særskilt tillæg til refusion. Tillægget til refusion til arbejdsgiveren vil ikke få betydning for arbejdsgiverens ret til udligning efter barselsudligningsordningen.

Det foreslås i § 39 a, stk. 2, at tillægget til refusion beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 39 b, på grundlag af refusionen til arbejdsgiveren. Tillægget til refusion for en uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Arbejdsgiverens refusionsbeløb – som opgøres på ugebasis - anvendes som grundlag for beregningen af tillæg til refusion. Refusionsbeløbet ganges derefter med den for perioden relevante procentsats, jf. forslaget til § 39 b, og afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Modtager en arbejdsgiver f.eks. i en uge i februar 2020 3.800,- kr. i refusion, vil tillægget til refusion udgøre 3.800,- kr. x 0,3 pct. = 11,40 kr. som afrundes til nærmeste hele kronebeløb, dvs. 11 kr. Der er ikke en mindstegrænse for udbetaling af tillæg til refusion. Der kan således udbetales helt ned til 1 kr. i tillæg til refusion for en uge.

Det foreslås i § 39 a, stk. 3, at Udbetaling Danmark opgør og udbetaler tillægget til refusion.

Det er Udbetaling Danmark som opgør og udbetaler refusion til arbejdsgiveren, og det vil ligeledes være Udbetaling Danmark som skal opgøre og udbetale tillægget til refusion til arbejdsgiveren. Staten afholder Udbetaling Danmarks udgifter til Udbetaling Danmarks udbetalinger efter barselsloven, jf. barselsloven § 42, og derved også Udbetaling Danmarks udgifter til udbetaling af tillæg til refusion til arbejdsgiveren.

Tilsvarende regler vil blive indsat i bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende.

Det foreslås i § 39 b, stk. 1, at tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes med følgende procentsatser:

1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.

2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.

3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.

4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.

5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.

6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.

7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.

8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.

9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.

10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.

11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.

Procentsatsen for beregningen af tillæg til refusion til arbejdsgiveren foreslås således fastsat til den samme procentsats som skal anvendes ved beregning af obligatorisk pensionsordning for ydelsesmodtagere.

Dagpenge efter barselsloven beregnes som en ugeydelse, og derfor reguleres dagpenge efter barselsloven med virkning fra den første mandag i året. Der vil derfor tidligst kunne blive udbetalt tillæg til refusion med virkning fra den første mandag i 2020 som er den 6. januar 2020. Tilsvarende regler vil blive indsat i bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende.

Der foreslås indsat en hjemmelsbestemmelse i § 39 c, til at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om arbejdsgiverens tillæg til refusion, herunder regler om beregning, udbetaling af tillæg til refusion og tilbagebetaling af tillæg til refusionen.

Der vil blive fastsat regler om beregning og udbetaling af tillæg til refusion til arbejdsgiveren, herunder at beregningen skal opgøres pr. uge, og at der derfor ved en evt. regulering af refusionen for en uge, tilsvarende skal ske regulering af tillægget til refusion. Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbagebetaling af tillæg til refusion i de tilfælde, hvor en arbejdsgiver skal betale refusionen tilbage til Udbetaling Danmark.

Tilsvarende regler vil blive indsat i bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.2.2.

Det foreslås, at reglerne om indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning placeres i kapitlet for indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det foreslås som konsekvens heraf, at kapiteloverskriften til kapitel 11 affattes således, at den omfatter indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og obligatorisk pensionsordning.

Det foreslås, at der før de bestemmelser, der vedrører indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension indsættes en paragrafoverskrift om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter den gældende bestemmelse i § 44 i barselsloven indbetales der ved udbetaling af dagpenge fra Udbetaling Danmark til lønmodtagere, der er fyldt 16 år, et ATP-bidrag. Det samlede bidrag er på 4,02 kr. pr. time (2019-niveau), der er udbetalt dagpenge for, svarende til to gange ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter den gældende bestemmelse i § 18 i bekendtgørelse nr. 1110 af 26. november 2012 om barselsdagpenge til søfarende, indbetales der ved udbetaling af barselsdagpenge til søfarende, der er fyldt 16 år, det dobbelte af det bidrag, der er fastsat i § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ud over ATP-bidraget af dagpenge efter barselsloven indbetales der ikke bidrag til en pensionsordning for dagpenge udbetalt efter barselsloven.

I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at barselsdagpenge omfattes af den obligatoriske pensionsordning.

Det foreslås i § 47, stk. 1, at der for personer, som modtager dagpenge efter barselsloven fra Udbetaling Danmark, indbetales der et bidrag til obligatorisk pensionsordning. Bidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som efter lovforslagets § 1, nr. 1, administrerer og forvalter bidraget sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige formue.

Det foreslås i § 47, stk. 2, at, bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 47 a, på grundlag af ydelsen til personen efter fradrag for personens ATP-bidrag, som er på 1/3 af det samlede ATP-bidrag. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat.

Eksempel 1 (i 2019-niveau):

Personen får for uge 11 i marts 2020 barselsdagpenge for 37 timer, svarende til 4.355 kr. ATP-bidraget af dagpengene, som personen selv finansierer, udgør 50 kr., hvorefter beregningsgrundlaget for bidrag til obligatorisk pensionsordning er 4.305 kr. Bidraget er således 4.305 kr. x 0,3 pct.=12,92 kr., som afrundes til 13 kr.

Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension, udgør for uge 11 i marts 2020 dermed 162 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ordning udgør 13 kr. og det samlede ATP-bidrag, dvs. medlemmets 1/3 af bidraget, og private arbejdsgiveres 2/3 af bidraget, udgør 149 kr.

Eksempel 2 (i 2019-niveau):

Personen får for uge 11 i marts 2030 barselsdagpenge for 37 timer, svarende til 4.355 kr. ATP-bidraget af dagpengene, som personen selv finansierer, udgør 50 kr., hvorefter beregningsgrundlaget for bidrag til obligatorisk pensionsordning er 4.305 kr. Bidraget er således 4.305 kr. x 3,3 pct.=142,07 kr., som afrundes til 142 kr.

Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension, udgør for uge 11 i marts 2030 dermed 291 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ordning udgør 142 kr. og det samlede ATP-bidrag, dvs. medlemmets 1/3 af bidraget, og private arbejdsgiveres 2/3 af bidraget, udgør 149 kr.

Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i bidrag til obligatorisk pensionsordning for en uge.

Bidraget for en uge afrundes inden indbetalingen til nærmeste hele kronebeløb. Det svarer til den afrunding, der gælder i forhold til indbetaling af ATP-bidrag.

Det foreslås i § 47, stk. 3, at bidraget til obligatorisk pensionsordning ikke medfører fradrag i ydelsen. Det foreslås også, at bidraget til obligatorisk pensionsordning finansieres fuldt ud af staten.

Det foreslås i § 47 a, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:

1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.

2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.

3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.

4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.

5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.

6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.

7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.

8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.

9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.

10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.

11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.

Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i årene efter 2030.

Det foreslås i § 47 b, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbetaling Danmark månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale dagpengene tilbage til Udbetaling Danmark eller Søfartsstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.2.1.

Det fremgår af gældende bestemmelse i § 54, stk. 1, i barselsloven, at Udbetaling Danmarks afgørelser om ret til barselsdagpenge kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. En arbejdsgiver har således mulighed for at påklage en afgørelse fra Udbetaling Danmark om refusion til Ankestyrelsen.

Det foreslås, at en arbejdsgiver ligeledes skal kunne påklage en afgørelse fra Udbetaling Danmark om tillæg til refusion til arbejdsgiveren. Det foreslås derfor i § 54, stk. 1, at ændre ”afgørelser om ret til barselsdagpenge” til ”afgørelser om ret til barselsdagpenge og arbejdsgivers ret til tillæg til refusion”. Derved vil en arbejdsgiver få mulighed for at påklage Udbetaling Danmarks afgørelse om tillæg til refusion til arbejdsgiveren.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.2.2.

Efter den gældende bestemmelse i § 54 i lov om sygedagpenge er en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge (refusion), som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højest med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles sygedagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de sygedagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til.

Efter den gældende bestemmelse i § 18 i bekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2012 om sygedagpenge til søfarende, er en arbejdsgiver, der udbetaler hyre under sygdom (sygehyre) efter sømandsloven eller yder løn under fravær fra arbejdet, berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som den søfarende ellers ville have ret til fra Søfartsstyrelsen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højest med et beløb svarende til den udbetalte løn eller sygehyre for samme tidsrum.

Ved indgåelsen af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere har det været en grundlæggende forudsætning for aftalen, at arbejdsgiveren får et tillæg til refusion svarende til bidraget til den obligatoriske opsparing for de enkelte ydelser, når arbejdsgiveren udbetaler løn under sygefraværet.

For lønmodtagere, der modtager løn under sygefravær vil aflønningen som udgangspunkt ikke adskille sig fra andre lønperioder, og der foretages også i disse perioder indbetalinger til en eventuel arbejdsgiveradministreret pensionsordning. På baggrund heraf foreslås det, at der ikke indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordningen for lønmodtageren i denne situation, men at der i stedet udbetales et tillæg til refusion til en arbejdsgiver, som modtager refusion fra kommunen efter lov om sygedagpenge eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende.

Det foreslås, at der efter § 54 i lov om sygedagpenge indsættes en ny overskrift – ”Arbejdsgivers ret til tillæg til refusion” – efterfulgt af 3 nye bestemmelser – §§ 54 a, 54 b og 54 c.

Det foreslås i § 54 a, stk. 1, at en arbejdsgiver, som modtager refusion efter denne lov, er berettiget til at modtage et tillæg til refusion.

Retten til tillæg til refusion er ikke afhængig af, at arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning i forbindelse med udbetaling af løn under sygefraværet, idet tillægget til refusion en-til-en følger arbejdsgiverens ret til at modtage refusion efter loven. Når det er konstateret at arbejdsgiveren har ret til refusion, skal kommunen opgøre tillægget til refusion til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal således ikke anmode om udbetaling af tillæg til refusion. Ophører arbejdsgiverens ret til refusion ophører retten til tillæg til refusion ligeledes. En arbejdsgiver som ikke har ret til refusion trods udbetaling af løn under sygefraværet, vil således ikke have ret til tillæg til refusion.

Tillæg til refusion er ikke en sygedagpenge-ydelse, men et særskilt tillæg til refusion. Kommunen vil ikke kunne medtage tillæg til refusion i et evt. regreskrav mod en ansvarlig skadevolder, jf. § 78 i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i § 54 a, stk. 2, at tillægget til refusion beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 54 b, på grundlag af refusionen til arbejdsgiveren. Tillæg til refusion for en uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Arbejdsgiverens refusionsbeløb – som opgøres på ugebasis - anvendes som grundlag for beregningen af tillæg til refusion. Refusionsbeløbet ganges derefter med den for perioden relevante procentsats, jf. forslaget til § 54 b, og afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Modtager en arbejdsgiver f.eks. i en uge i februar 2020 3.800,- kr. i refusion, vil tillæg til refusion udgøre 3.800,- kr. x 0,3 pct. = 11,40 kr. som afrundes til nærmeste hele kronebeløb, dvs. 11 kr. Der er ikke en mindstegrænse for udbetaling af tillæg til refusion. Der kan således udbetales helt ned til 1 kr. i tillæg til refusion for en uge.

Det foreslås endvidere i § 54 a, stk. 3, 1. pkt., at kommunen opgør og udbetaler tillægget til refusion.

Det er kommunen, som opgør og udbetaler refusion til arbejdsgiveren, og det vil ligeledes være kommunen som skal opgøre og udbetale tillægget til refusion til arbejdsgiveren.

Det fremgår af § 77 i lov om sygedagpenge, at kommunens afgørelser efter loven kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Kommunens afgørelser om tillæg til refusion til arbejdsgiveren vil ligeledes kunne indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Det foreslås endvidere i § 54 a, stk. 3, 2. pkt., at kommunens udgifter til tillæg til refusion afholdes af staten. Der er således tale om 100 pct. statsfinansiering af tillæg til refusion til arbejdsgiveren.

Tilsvarende regler vil blive indsat i bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende.

Det foreslås i § 54 b, at tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes med følgende procentsatser:

1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.

2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.

3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.

4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.

5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.

6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.

7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.

8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.

9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.

10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.

11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.

Procentsatsen for beregningen af tillægget til refusion til arbejdsgiveren foreslås således fastsat til den samme procentsats som skal anvendes ved beregning af obligatorisk pensionsordning for ydelsesmodtagere.

Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge beregnes som en ugeydelse, og derfor reguleres sygedagpengene med virkning fra den første mandag i året, jf. § 64 i lov om sygedagpenge. Det foreslås derfor at procentsatsen til brug for beregningen af tillægget til refusion til arbejdsgiveren reguleres med virkning fra den første mandag i året. Der vil derfor tidligst kunne blive udbetalt tillæg til refusion med virkning fra den første mandag i 2020 som er den 6. januar 2020.

Tilsvarende regler vil blive indsat i bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende.

Der foreslås indsat en hjemmelsbestemmelse i § 54 c, til at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for arbejdsgivers tillæg til refusion, herunder regler om beregning, udbetaling af tillæg til refusion og tilbagebetaling af tillæg til refusion.

Der vil blive fastsat regler om beregning og udbetaling af tillæg til refusion til arbejdsgiveren, herunder at beregningen skal opgøres pr. uge, og at der derfor ved en evt. regulering af refusionen for en uge, tilsvarende skal ske regulering af tillæg til refusion. Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbagebetaling af tillæg til refusion i de tilfælde, hvor en arbejdsgiver skal betale refusionen tilbage til kommunen. Tilsvarende regler vil blive indsat i bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.4.2.2.

Efter den gældende § 64, 1. pkt. i lov om sygedagpenge reguleres sygedagpenges højeste beløb for en uge én gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter lovens § 64 a.

Reguleringen efter § 64 a medfører en afdæmpning af reguleringen i § 64, stk. 1, med en procentsats, som for finansårene 2020-2023 er på 0,75.

Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal de indkomsterstattende ydelser, der er omfattet af obligatorisk opsparing, fra 2020 reguleres med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsreguleringsprocenten.

Det foreslås derfor, at § 64, stk. 1, ændres således, at dagpenge efter lov om sygedagpenge reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Efter § 64 a i lov om sygedagpenge afdæmpes reguleringen i § 64, stk. 1, med en procentsats. For finansåret 2016 udgjorde procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgjorde procentsatsen 0,4, og for finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012, bevares.

Det foreslås, at der i § 64 indsættes stk. 2, hvorefter der i satsreguleringen efter stk. 1 fradrages en procentsats, der for finansårene 2020-2023 er 0,75 pct.

Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct. reguleres dagpengene efter lov om sygedagpenge med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.4.2.

Det foreslås, at § 64 a ophæves som følge af lovforslagets § 4, nr. 3, hvor afdæmpningen af satsreguleringen af dagpengene efter lov om sygedagpenge for finansårene 2020-2023, fastsættes i § 64, stk. 2.

Det foreslås, at reglerne om indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning placeres i kapitlet for indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det foreslås som konsekvens heraf, at kapiteloverskriften til kapitel 26 affattes således, at den omfatter indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og obligatorisk pensionsordning.

Det foreslås, at der før de bestemmelser, der vedrører indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension indsættes en paragrafoverskrift om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter den gældende bestemmelse i § 65 i lov om sygedagpenge indbetales der ved udbetaling af dagpenge fra kommunen til lønmodtagere, der er fyldt 16 år, et ATP-bidrag. Det samlede bidrag er på 4,02 kr. pr. time (2019-niveau), der er udbetalt dagpenge for, svarende til to gange ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter den gældende bestemmelse i § 20 i bekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2012 om sygedagpenge til søfarende, indbetales der ved udbetaling af sygedagpenge til søfarende, der er fyldt 16 år, det dobbelte af det bidrag, der er fastsat i § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ud over ATP-bidraget af sygedagpenge indbetales der ikke bidrag til en pensionsordning for sygedagpenge fra kommunen eller Søfartsstyrelsen.

I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at sygedagpenge omfattes af den obligatoriske pensionsordning.

Det foreslås i § 67, stk. 1, at der for personer, som modtager dagpenge efter lov om sygedagpenge fra kommunen, indbetales der et bidrag til obligatorisk pensionsordning. Bidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som efter lovforslagets § 1, nr. 1, administrerer og forvalter bidraget sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige formue.

Det foreslås i § 67, stk. 2, at, bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 67 a, på grundlag af ydelsen til personen efter fradrag for personens ATP-bidrag, som er på 1/3 af det samlede ATP-bidrag. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat.

Eksempel 1 (i 2019-niveau):

Personen får for uge 11 i marts 2020 sygedagpenge for 37 timer, svarende til 4.355 kr. ATP-bidraget af dagpengene, som personen selv finansierer, udgør 50 kr., hvorefter beregningsgrundlaget for bidrag til obligatorisk pensionsordning er 4.305 kr. Bidraget er således 4.305 kr. x 0,3 pct.=12,92 kr., som afrundes til 13 kr.

Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension, udgør for uge 11 i marts 2020 dermed 162 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ordning udgør 13 kr. og det samlede ATP-bidrag, dvs. medlemmets 1/3 af bidraget, og private arbejdsgiveres 2/3 af bidraget, udgør 149 kr.

Eksempel 2 (i 2019-niveau):

Personen får for uge 11 i marts 2030 sygedagpenge for 37 timer, svarende til 4.355 kr. ATP-bidraget af dagpengene, som personen selv finansierer, udgør 50 kr., hvorefter beregningsgrundlaget for bidrag til obligatorisk pensionsordning er 4.305 kr. Bidraget er således 4.305 kr. x 3,3 pct.=142,07 kr., som afrundes til 142 kr.

Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension, udgør for uge 11 i marts 2030 dermed 291 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ordning udgør 142 kr. og det samlede ATP-bidrag, dvs. medlemmets 1/3 af bidraget, og private arbejdsgiveres 2/3 af bidraget, udgør 149 kr.

Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i bidrag til obligatorisk pensionsordning for en uge.

Bidraget for en uge afrundes inden indbetalingen til nærmeste hele kronebeløb. Det svarer til den afrunding, der gælder i forhold til indbetaling af ATP-bidrag.

Det foreslås i § 67, stk. 3, at bidraget til obligatorisk pensionsordning ikke medfører fradrag i sygedagpengene. Det foreslås også, at bidraget til obligatorisk pensionsordning finansieres fuldt ud af staten.

Det foreslås i § 67 a, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:

1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.

2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.

3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.

4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.

5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.

6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.

7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.

8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.

9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.

10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.

11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.

Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i årene efter 2030.

Det foreslås i § 67 b, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kommunen månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale dagpengene tilbage til kommunen eller Søfartsstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.4.2.1.

Efter den gældende bestemmelse i § 11 i lov om fleksydelse kan fleksydelsesmodtagere vælge at indbetale ATP-bidrag af fleksydelsen. Det er således frivilligt for fleksydelsesmodtageren at betale ATP-bidrag. Ud over ATP-bidraget af fleksydelse indbetales der ikke bidrag til en pensionsordning.

I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at fleksydelse omfattes af den obligatoriske pensionsordning.

Det foreslås i § 14 a, stk. 1, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af fleksydelse. Bidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som efter lovforslagets § 1, nr. 2, administrerer og forvalter bidraget sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige formue.

Det foreslås i § 14 a, stk. 2, at, bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 14 b, på grundlag af ydelsen til personen efter fradrag for arbejde, indtægter og pensioner. Endvidere fradrages personens ATP-bidrag, som fuldt ud finansieres af fleksydelsesmodtageren selv.

Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat.

Eksempel 1 (i 2019-niveau):

En person får for marts 2020 fleksydelse med 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb. Personen har hverken arbejde eller andre indtægter, der nedsætter fleksydelsen. Personens pensioner (f.eks. kapitalpensioner, ratepensioner, aldersopsparinger, pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold), medfører nedsættelse af fleksydelsen med 6751 kr. Medlemmet har valgt at betale ATP-bidraget af fleksydelsen, som udgør 285 kr. Beregningsgrundlaget for bidrag til obligatorisk pensionsordning er 17.173 kr. – (6751 kr.+285 kr.)= 10.137 kr. Bidraget er således 10.137 x 0,3 pct.=30,41 kr., som afrundes til 30 kr.

Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension, udgør for marts 2020 dermed 315 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ordning udgør 30 kr. og ATP-bidrag udgør 285 kr.

Eksempel 2 (i 2019-niveau):

En person får for marts 2030 fleksydelse med 100 pct. af sygedagpengenes højeste beløb. Personen har hverken arbejde eller andre indtægter, der nedsætter fleksydelsen. Personens pensioner (f.eks. kapitalpensioner, ratepensioner, aldersopsparinger, pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold), medfører nedsættelse af fleksydelsen med 6751 kr. Medlemmet har valgt at betale ATP-bidraget af fleksydelsen, som udgør 285 kr. Beregningsgrundlaget for bidrag til obligatorisk pensionsordning er 18.871 kr. – (6751 kr.+285 kr.)= 11.735 kr. Bidraget er således 11.735 x 3,3 pct.=387,26 kr., som afrundes til 387 kr.

Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension, udgør for marts 2030 dermed 672 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ordning udgør 387 kr. og ATP-bidrag udgør 285 kr.

Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i bidrag til obligatorisk pensionsordning for en måned.

Bidraget for en måned afrundes inden indbetalingen til nærmeste hele kronebeløb. Det svarer til den afrunding, der gælder i forhold til indbetaling af ATP-bidrag.

Det foreslås i § 14 a, stk. 3, at bidraget til obligatorisk pensionsordning ikke medfører fradrag i ydelsen. Det foreslås også, at bidraget til obligatorisk pensionsordning finansieres fuldt ud af staten.

Det foreslås i § 14 b, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:

1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.

2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.

3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.

4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.

5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.

6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.

7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.

8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.

9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.

10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.

11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.

Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i årene efter 2030.

Det foreslås i § 14 c, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbetaling Danmark månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelsen tilbage til Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.5.2.

Efter den gældende bestemmelse i § 17, stk. 1, 1. pkt., i lov om fleksydelse udgør fleksydelsen et beløb, der svarer til dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Det vil sige, at fleksydelsens højeste beløb reguleres som en konsekvens af satsreguleringen af sygedagpengenes højeste beløb.

Efter lovens § 17, stk. 4-6, kan fleksydelsen dog højst udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som personen har haft i de seneste 12 måneder regnet bagud fra den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse. Hvis visitationen er sket mindre end 1 år før den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse, ganges indtægten efter visitationen indtil den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse op til et årligt beløb. Efter lovens § 17, stk. 8, reguleres beløbet efter lovens § 17, stk. 4-6, én gang om året pr. den første mandag i januar med en procentsats svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter lovens § 17, stk. 9 og 10.

Reguleringen efter § 17, stk. 9 og 10, medfører en afdæmpning af reguleringen i § 17, stk. 4-6, med en procentsats, som for finansårene 2020-2023 er på 0,75.

Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal de indkomsterstattende ydelser, der er omfattet af obligatorisk opsparing, fra 2020 reguleres med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsreguleringsprocenten. Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012, bevares.

Det foreslås derfor, at § 17, stk. 8-10, ophæves, og den individuelt beregnede fleksydelse, jf. lovens § 17, stk. 4-6, fra den 1. januar 2020 reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås også, at satsreguleringen i finansårene 2020-2023 nedsættes med 0,75 pct. point.

Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct. er reguleres arbejdsløshedsdagpengenes og efterlønnens højeste beløb for en måned med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.

Der er i lov om fleksydelse en række bidrag, grænsebeløb m.v., der er fastsat på grundlag af eller er en faktor af sygedagpengenes højeste beløb. Som en konsekvens af den foreslåede regulering af arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb for en måned med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, og med fradrag for den afdæmpede regulering i finansårene 2020-2023, reguleres disse bidrag, grænsebeløb m.v. tilsvarende. Det drejer sig om følgende:

1) Nedsættelse af fleksydelsen for personer, der er omfattet af fortrydelsesordningen, jf. lovens § 3 a, stk. 4.

2) Bidrag til fleksydelsesordningen, jf. lovens § 8.

3) Grænse for kontant tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, jf. lovens § 31, stk. 2, nr. 4.

4) Nedsættelse af tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, jf. lovens § 32, stk. 2.

Derudover er der i loven fastsat særskilt regulering af indkomstgrænser og omregningssats m.v. som er reguleret med henvisning til satsreguleringsprocenten (uden afdæmpet regulering). Det foreslås, at den særskilte regulering af følgende beløb, grænsebeløb m.v. bevares:

1) Bundfradrag ved beregning af fradrag for pensioner i fleksydelsen, jf. lovens § 18, stk. 13.

2) Grænsebeløbet for lempet fradrag for lavtlønnet arbejde samtidig med fleksydelse, jf. lovens § 20, stk. 3.

3) Indkomstgrænse for selvstændig bibeskæftigelse samtidig med fleksydelse under 400-timers ordningen, jf. § 44, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1177 af 26. september 2018, som er fastsat med hjemmel i lovens § 21, stk. 1 og 3.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.5.2.

Efter den gældende bestemmelse i § 33 a i lov om social pension indbetales ATP-bidrag for personer, der modtager førtidspension, jf. § 2 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP-bidraget udgør det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag.

Efter § 33 a, stk. 3, betaler modtageren af førtidspension 1/3 af ATP-bidraget, mens 2/3 af bidraget betales af staten.

Efter § 33 a, stk. 4, indeholdes ATP-bidraget fra modtageren af førtidspension månedsvis ved udbetalingen af førtidspensionen.

Der er fastsat regler om bidragsbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder betingelser for ophør af bidragsbetaling, jf. bekendtgørelse nr. 190 af 26. februar 2013 om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspension.

Det samlede bidrag er på 283 kr. pr. måned (2019-satser), svarende til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Herudover gælder der regler i § 33 b-33 e i lov om social pension om en supplerende arbejdsmarkedspension, som førtidspensionister kan vælge at indbetale til.

Efter den gældende bestemmelse i § 33 b, stk. 1, kan førtidspensionisten indbetale bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 49, stk. 1, nr. 14. Efter § 33 b, stk. 2, betaler modtageren af førtidspension 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af staten. Det samlede bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension er på 532 kr. pr. måned (2019-satser).

Udbetaling Danmark fratrækker modtagerens bidrag ved den månedlige udbetaling af pensionen med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse efter modtagerens valg, jf. bestemmelsens stk. 3.

Der er fastsat regler om bidragsbetaling til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. bekendtgørelse nr. 368 af 20. april 2016 om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister.

Der findes i dag ikke yderligere regler i lov om social pension om pensionsordninger for førtidspensionister.

Førtidspension efter lov om social pension er en indkomsterstattende ydelse, der gives til personer, hvis arbejdsevne er varigt nedsat, og hvor nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Førtidspensionens størrelse er reguleret i § 49, stk. 1, nr. 9. Pensionen beregnes efter reglerne i kapitel 4 a.

Det foreslås at indsætte tre nye bestemmelser (§§ 33 f-33 h), som skal implementere en obligatorisk pensionsordning for førtidspensionister. Det foreslås, at bestemmelserne indsættes i lovens kapitel 5, hvor ordningerne om bidrag til ATP og en supplerende arbejdsmarkedspension også er beskrevet.

Det foreslås, at de tre nye bestemmelser samles under overskriften ”Obligatorisk pensionsordning”.

Det foreslås i § 33 f, stk. 1, at for personer, som modtager førtidspension efter denne lov, indbetaler Udbetaling Danmark et bidrag til obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i stk. 2, at bidrag til obligatorisk pensionsordning beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 33 g, på grundlag af den beregnede pension efter reglerne i kapitel 4 a, efter fradrag af modtagerens eget ATP-bidrag, jf. § 33 a, stk. 3, og efter fradrag af modtagerens eventuelle eget bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, stk. 2. Bidraget afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås i stk. 3, at bidraget til obligatorisk pensionsordning ikke fradrages i pensionen. Bidraget til obligatorisk pensionsordning betales af staten.

Med den foreslåede § 33 f, indføres en ordning, hvorefter det er obligatorisk for førtidspensionister at indbetale bidrag til en pensionsordning. Pensionsordningen skal administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bidraget til obligatorisk pensionsordning skal beregnes med den procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 33 g.

Der skal betales bidrag til obligatorisk pensionsordning af den førtidspension, som udbetales efter kapitel 4 a. Størrelsen af bidraget beregnes på grundlag af den beregnede pension efter reglerne i kapitel 4 a, hvor det er reguleret hvordan førtidspensionen beregnes.

Før bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes, skal der ske fradrag af modtagerens ATP-bidrag, jf. § 33 a, stk. 3, og der skal endvidere ske fradrag, hvis modtageren indbetaler til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, stk. 2. Det betyder, at statens bidrag til obligatorisk pensionsordning til de førtidspensionister, som allerede frivilligt indbetaler til en supplerende arbejdsmarkedspension, vil blive mindre end bidraget til førtidspensionister, som ikke indbetaler til en supplerende arbejdsmarkedspension. Imidlertid skal dette ses i sammenhæng med, at de førtidspensionister, der frivilligt indbetaler til en supplerende arbejdsmarkedspension allerede modtager bidrag fra staten, idet staten betaler 2/3.

Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i bidrag til obligatorisk pensionsordning til førtidspensionister.

Det er staten, der betaler hele bidraget til obligatorisk pensionsordning, og der skal ikke foretages fradrag i pensionen som følge af statens bidrag til obligatorisk pensionsordning.

Det foreslås i § 33 g, at bidrag til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:

1) I 2020 med 0,3 pct.

2) I 2021 med 0,6 pct.

3) I 2022 med 0,9 pct.

4) I 2023 med 1,2 pct.

5) I 2024 med 1,5 pct.

6) I 2025 med 1,8 pct.

7) I 2026 med 2,1 pct.

8) I 2027 med 2,4 pct.

9) I 2028 med 2,7 pct.

10) I 2029 med 3,0 pct.

11) Fra 2030 med 3,3 pct.

Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i årene efter 2030.

Det foreslås i § 33 h, stk. 1, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbagebetaling af bidrag.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbetaling Danmark månedligt skal indberette til Indkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelsen tilbage til Udbetaling Danmark.

Bemyndigelsen vil desuden blive anvendt til at fastsætte en overgangsordning vedrørende implementering og administration af obligatorisk pension af førtidspension. Der er behov for at fastsætte en overgangsordning for førtidspension fordi det forventes, at Udbetaling Danmark den 1. marts 2020 skal idriftsætte et nyt it-system på pensionsområdet, sammenholdt med at førtidspension udbetales som en foreløbig ydelse i løbet af året, hvorefter der sker efterregulering af ydelsen, når årsopgørelsen foreligger. Bemyndigelsen vil derfor blive anvendt til at fastsætte en ordning, hvor obligatorisk pension integreres delvist i Udbetaling Danmarks nye it-system på pensionsområde for 2020, og hvor der i slutningen af 2020 indberettes og indbetales for hele 2020, og hvor obligatorisk pension fra og med 2021 implementeres fuldt ud. Denne løsning er valgt for at undgå, at der skal ske implementering i to it-systemer, og for at imødegå en forsinkelse af det nye it-system.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.6.2.

De gældende regler i lov om social pension om de beløb, der ligger til grund for at fastsætte pensionen for kalenderåret følger af § 49, stk. 1, nr. 1-13.

Beløbene reguleres én gang årligt med virkning fra 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. § 49, stk. 3.

De beløb, der reguleres, er de faktisk gældende, dvs. at f.eks. 2019-satserne beregnes ved at opregulere de faktisk gældende pensionssatser i 2018 med den satsreguleringsprocent, der gælder for 2019. De regulerede beløb offentliggøres årligt i Beskæftigelsesministeriets vejledning om regulering af satser på Beskæftigelsesministeriets område. De gældende satser for 2019 fremgår af vejledning nr. 9886 af 26. oktober 2018.

Det foreslås at nyaffatte § 49, stk. 1.

Det foreslås, at der vedfastsættelsen af pension for kalenderåret anvendes de beløb, der fremgår af nr. 1-13. Det fremgår af nr. 1, at grundbeløb efter § 12 årligt udgør 75.780 kr.

Det fremgår af nr. 2, at fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 8, udgør 329.000 kr.

Det fremgår af nr. 3, at pensionstillæg efter § 12 udgør årligt 82.920 kr. for enlige og 41.364 kr. for gifte og samlevende. I perioden 2016-2023 forhøjes pensionstillægget med et kompensationstillæg, jf. § 49 b.

Det fremgår af nr. 4, at mediecheck efter § 14 e udgør 235 kr. i 2019, 469 kr. i 2020, 704 kr. i 2021 og 938 kr. i 2022 og frem.

Det fremgår af nr. 5, at fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 227.300 kr.

Det fremgår af nr. 6, at fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 72.600 kr. for enlige og 145.700 kr. for gifte og samlevende.

Det fremgår af nr. 7, at fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck efter § 29, stk. 8, udgør 20.900 kr. for enlige og 41.400 kr. for gifte og samlevende.

Det fremgår af nr. 8, at formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 14 a udgør 87.700 kr.

Det fremgår af nr. 9, at førtidspension efter § 16 for enlige udgør 226.500 kr. årligt, hvoraf førtidspensionens pensionstillæg udgør 62.028 kr. og at førtidspensionen for gifte og samlevende udgør 192.528 kr. årligt, hvoraf førtidspensionens pensionstillæg udgør 53.304 kr.

Det fremgår af nr. 10, at fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 196.728 kr.

Det fremgår af nr. 11, at fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør 78.800 kr. for enlige og 125.000 kr. for gifte eller samlevende.

Det fremgår af nr. 12, at for en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan der maksimalt indgå 387.400 kr. i indtægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå 256.100 kr. i indtægtsgrundlaget.

Det fremgår af nr. 13, at bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, udgør 6.384 kr. årligt.

Bestemmelsen betyder, at beløbene i nr. 1-13, at beløbene i bestemmelserne opdateres til de satser, der gælder i dag. Dvs. for finansåret 2019. De gældende satser for 2019 fremgår af vejledning nr. 9886 af 26. oktober 2018 om regulering pr. 1. januar 2019 af satser på Beskæftigelsesministeriets område.

Der er således tale om en videreførelse af de gældende regler, og ændringen har ikke betydning for den faktiske størrelse af de beløb, der i dag ligger til grund for at fastsætte pensionen for kalenderåret 2019.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 6, nr. 3, om at nyaffatte § 49, stk. 3. Det fremgår heraf, at reguleringen af beløbene sker første gang den 1. januar 2020. Denne regulering skal ske på grundlag af satserne for 2019. Satserne opdateres derfor til den sats, som reguleringen skal ske på baggrund af.

Efter forslaget til § 49, stk. 3, skal beløbene i nr. 1-3 og 5-8, og beløbene i nr. 9-12 fremover reguleres med henholdsvis 2,0 pct. og 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det betyder, at der med virkning fra 1. januar 2020 første gang vil skulle ske en ny regulering af disse beløb med henholdsvis 2,0 pct. og 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

De beløb, der er nævnt i nr. 4 og 13, vil efter forslaget fortsætte med at blive reguleret på baggrund af satsreguleringsprocenten. Der er hermed tale om en videreførelse af gældende ret for så vidt angår reguleringen af disse beløb.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med L 135 – Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Forhøjelse af satser for folkepension, forhøjelse af fradragsbeløb for folke- og førtidspension og forhøjelse af fradragsbeløb for ægtefælles eller samlevers indkomst), som er fremsat den 20. december 2018, og som forventes vedtaget efter fremsættelsen af dette lovforslag.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.6.2. og pkt. 2.2.7.2.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 49, stk. 3, i lov om social pension, at de beløb, der er nævnt i stk. 1 samt §§ 69-72, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent og jf. § 49 a.

De gældende regler om regulering af beløb med satsreguleringsprocenten blev indført ved lov nr. 386 af 13. juni 1990. Med loven blev dyrtidsreguleringen af de sociale pensioner afskaffet.

Der blev med den samtidigt indførte lov om en satsreguleringsprocent (lov nr. 385 af 13. juni 1990), for en række overførselsindkomster, indført et beregningsgrundlag, hvorved takten i årslønsudviklingen bestemmer reguleringen af overførselsindkomsterne.

Som grundlag for den årlige regulering fastsættes således for hvert finansår en satsreguleringsprocent, jf. lov om en satsreguleringsprocent

Reglerne i § 49 a og § 49 b blev indført ved lov nr. 928 af 18. september 2012. Det følger af § 49 a, at der ved den årlige regulering, jf. § 49, stk. 3, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2, ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1, 3 og 9. Det betyder, at der sker en afdæmpet regulering af pensionsbeløbene efter loven (grundbeløb, pensionstillæg og førtidspension) med den procentsats, der følger af stk. 2 for det pågældende år. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at procentsatsen udgør 0,3 for finansåret 2016. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 49 b, at pensionstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, forhøjes hver 1. januar i perioden 2016-2023 med et kompensationstillæg. Kompensationstillægget udgør et beløb, der svarer til den mindre samlede stigning af grundbeløbet og pensionstillægget i det pågældende år som følge af fradraget af en procentsats, jf. § 49 a.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6, nr. 2 og 5, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås at nyaffatte § 49, stk. 3.

Det foreslås i 1. pkt., at de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3 og 5-8, og § 69, reguleres én gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 49 a.

Bestemmelsen betyder, at folkepensionens pensionsbeløb og de satsregulerede grænser for beregning af folkepensionen (fradragsbeløb og formuebeløb) fremover reguleres med lønudviklingen, sådan som denne beregnes ved beregningen af tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Dvs. i stedet for at regulere beløbene med satsreguleringsprocenten.

Efter lov om en satsreguleringsprocent fastsættes tilpasningsprocenten som den procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0. Det foreslås derfor, at folkepensionen og de satsregulerede grænser for beregning af folkepensionen fremover reguleres med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det svarer til en regulering med lønudviklingen.

Der vil efter bestemmelsen skulle ske en årlig regulering af beløbene pr. 1. januar, hvilket er en videreførelse af gældende regler.

Den nyaffattede bestemmelse henviser til de beløb, der er nævnt i § 69. Der er tale om en ændring i forhold til den gældende regel, som henviser til de beløb, der er nævnt i §§ 69-72. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 6, nr. 7 om at ophæve overgangsbestemmelserne i §§ 71 og 72 og at § 70 blev ophævet ved lov nr. 285 af 25. april 2001.

Der vil med forslaget fortsat ske en afdæmpet regulering af folkepensionens pensionsbeløb (grundbeløb og pensionstillæg) for årene 2020-2023, jf. henvisningen til § 49 a. Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om afdæmpet regulering af disse beløb. Der henvises til lovforslagets § 6, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

Den gældende bestemmelse i § 49 b videreføres uændret. Det betyder, at pensionstillæg forhøjes med et kompensationstillæg. Kompensationstillægget for det enkelte år indgår som en forhøjelse af pensionstillægget og dermed er varig. Kompensationstillægget udgør et beløb, der svarer til den mindre samlede stigning af grundbeløbet og pensionstillægget i det pågældende år som følge af fradraget af en procentsats, jf. § 49 a.

Det foreslås i bestemmelsens 2. pkt., at de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 9-12, reguleres én gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 49 a.

Bestemmelsen betyder, at førtidspension efter lov om social pension og de satsregulerede grænser for beregning af førtidspensionen fremover reguleres med lønudviklingen, sådan som denne beregnes ved beregningen af tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent fratrukket 0,3 pct. point. Dvs. i stedet for at regulere beløbene med satsreguleringsprocenten.

Efter lov om en satsreguleringsprocent fastsættes tilpasningsprocenten som den procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0. Det foreslås derfor, at førtidspensionen og de satsregulerede grænser for beregning af førtidspensionen fremover reguleres med 1,7 pct. (dvs. 2,0 pct. fratrukket 0,3 pct. point) tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det svarer til en regulering med lønudviklingen, fratrukket det fastsatte fradrag på 0,3 pct. point.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 1, om at indføre en obligatorisk pensionsordning for førtidspensionister. Efter forslaget om en obligatorisk pensionsordning indbetaler staten 0,3 pct. af førtidspensionen på en obligatorisk pensionsordning i 2020. Statens bidrag stiger frem til 2030, hvor statens indbetaling på en obligatorisk pensionsordning bliver 3,3 pct. af førtidspensionen.

Der vil efter bestemmelsen skulle ske en årlig regulering af beløbene pr. 1. januar, hvilket er en videreførelse af gældende regler.

Det foreslås i bestemmelsens 3. pkt., at de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4 og 13, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2020.

Efter forslaget vil de årlige beløb for henholdsvis mediecheck og bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension blive reguleret med satsreguleringsprocenten. Der er tale om en videreførelse af gældende regler for så vidt angår reguleringen af disse beløb.

Det foreslås i 4. pkt., at reguleringen sker første gang den 1. januar 2020.

Forslaget skal ses i sammenhæng med tidspunktet for at overgå til at regulere nogle beløb med henholdsvis med 2,0 pct. og 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Efter forslaget skal den nye regulering ske med virkning fra 1. januar 2020.

Det betyder, at der med virkning fra 1. januar 2020 første gang vil skulle ske regulering af beløb med henholdsvis 2,0 pct. og 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen skal ske på grundlag af satserne for 2019, jf. forslaget til § 6, nr. 2, hvor beløbene opdateres til satserne for 2019.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.6.2. og pkt. 2.2.7.2.

Den gældende bestemmelse i § 49, stk. 4, i lov om social pension, fastsætter, hvordan beløb skal afrundes ved den årlige satsregulering af beløbene i loven. Det er fastsat i bestemmelsen, at forskellige beløb, herunder beløb i §§ 69-72 afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.

Det foreslås i § 49, stk. 4, at henvisningen til §§ 69-72 ændres til en henvisning til § 69.

Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 6, nr. 8, om at ophæve §§ 71 og 72, og at § 70 blev ophævet ved lov nr. 285 af 25. april 2001.

Den gældende bestemmelse i § 49 a, i lov om social pension, blev indført ved lov nr. 928 af 18. september 2012. Det følger af bestemmelsen, at der ved den årlige regulering, jf. § 49, stk. 3, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2, ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1, 3 og 9. Dvs. grundbeløb, pensionstillæg og førtidspension.

Det fremgår af § 49 a, stk. 2, at procentsatsen der skal ske fradrag for udgør 0,3 for finansåret 2016. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

Bestemmelsen betyder, at der sker en afdæmpet regulering af pensionsbeløbene efter loven (grundbeløb, pensionstillæg og førtidspension) med den procentsats, der følger af stk. 2 for det pågældende år.

I perioden 2016-2023 beregnes de enkelte beløb på grundlag af satsreguleringsprocenten for det pågældende år, hvorefter der foretages fradrag med den procentsats, der gælder for året.

Den mindre regulering af beløbene som følge af dette fradrag indgår i grundlaget for det følgende års satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også have betydning for størrelsen af beløbene i de efterfølgende år.

Den afdæmpede regulering betyder f.eks., at satsreguleringen af førtidspensionen for 2019 nedsættes til 1,25 pct. (2,0 minus 0,75 = 1,25).

Det følger af den gældende bestemmelse i § 49 b, at pensionstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, forhøjes hver 1. januar i perioden 2016-2023 med et kompensationstillæg. Kompensationstillægget udgør et beløb, der svarer til den mindre samlede stigning af grundbeløbet og pensionstillægget i det pågældende år som følge af fradraget af en procentsats, jf. § 49 a.

Kompensationstillægget for det enkelte år indgår som en forhøjelse af pensionstillægget og er dermed varig. Det indgår derfor i det pensionstillæg, der er grundlaget for regulering af det følgende års pension. Pensionister, som modtager pensionstillæg, vil derfor få fuld kompensation for den ændrede regulering. Kompensationstillægget sikrer, at størrelsen af den samlede pension i form af grundbeløb og pensionstillæg for folkepensionister uden betydelige supplerende indkomster vil være uændret i forhold til, hvis der ikke skete afdæmpet regulering, jf. § 49 a.

Det foreslås at ændre § 49 a, stk. 1, således, at henvisningen til satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår ændres til en henvisning til den beregnede procentsats efter § 49, stk. 3.

Det følger herefter af bestemmelsen, at der ved den årlige regulering, jf. § 49, stk. 3, anvendes den beregnede procentsats efter § 49, stk. 3, med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2, ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1, 3 og 9.

Forslaget viderefører de gældende regler om afdæmpet regulering af de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1, 3 og 9, dvs. grundbeløb, pensionstillæg og førtidspension.

Bestemmelsen henviser til § 49, stk. 3, som denne er nyaffattet efter forslaget til § 6, nr. 3. Efter den nyaffattede bestemmelse i § 49, stk. 3, reguleres de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, (grundbeløb og pensionstillæg) med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 9, (førtidspension) reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Efter § 49 a, stk. 2, skal der for finansårene 2018-2023 ske fradrag med en procentsats på 0,75. Det betyder, at der i perioden fra lovens ikrafttræden pr. 1. januar 2020 til og med finansåret for 2023 skal ske fradrag med en procentsats på 0,75 ved beregningen af den procentsats, som de enkelte beløb skal reguleres med.

Den mindre regulering af beløbene, som følge af fradraget på 0,75 procentpoint, indgår i grundlaget for det følgende års satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også have betydning for størrelsen af beløbene i de efterfølgende år.

Efter forslaget videreføres reglen om kompensationstillæg uændret. Det betyder, at pensionstillæg til folkepensionister fortsat vil blive forhøjet med et kompensationstillæg, jf. § 49 b. Kompensationstillægget udgør et beløb, der svarer til den mindre samlede stigning af grundbeløbet og pensionstillægget i det pågældende år som følge af fradraget af en procentsats, jf. § 49 a. Kompensationstillægget for det enkelte år indgår som en forhøjelse af pensionstillægget og dermed er varig.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.6.2. og pkt. 2.2.7.2.

De gældende regler i lov om social pension om de beløb, der ligger til grund for at fastsætte pensionen for kalenderåret følger af § 49, stk. 1, nr. 1-13. Herudover er der også fastsat beløb i lovens overgangsbestemmelser, jf. §§ 69-72. Efter disse bestemmelser udbetales tillæg til personer, der er omfattet af de pågældende overgangsbestemmelser. Ventetillæg, jf. § 69, invaliditetstillæg, jf. § 71, og husligt bistandstillæg, jf. § 72.

De gældende satser for 2019 fremgår af vejledning nr. 9886 af 26. oktober 2018 om regulering pr. 1. januar 2019 af satser på Beskæftigelsesministeriets område.

Det foreslås, at beløbene i § 69 opdateres til de satser, der gælder i dag. Dvs. for finansåret 2019.

Der er således tale om en videreførelse af de gældende regler, og ændringen har ikke betydning for den faktiske størrelse af de beløb, der i dag ligger til grund for at fastsætte pensionen for kalenderåret 2019.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 6, nr. 3, om at nyaffatte § 49, stk. 3. Det fremgår heraf, at reguleringen af beløb sker første gang den 1. januar 2020. Denne regulering skal ske på grundlag af satserne for 2019. Satserne opdateres derfor til den sats, som reguleringen skal ske på baggrund af.

Efter forslaget til § 49, stk. 3, skal beløb i § 69 fremover reguleres med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det betyder, at der med virkning fra 1. januar 2020 første gang vil skulle ske en ny regulering af disse beløb med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.7.2.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 71 i lov om social pension, at der udbetales invaliditetstillæg til folkepensionister, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 5.520 kr. årlig, jf. § 49, og indtægtsreguleres efter § 28 og § 31, stk. 1, som gældende indtil den 1. januar 2003.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 72, at der udbetales husligt bistandstillæg til folkepensionister og invaliditetsydelsesmodtagere, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 9.180 kr. årlig, jf. § 49.

Det foreslås, at §§ 71 og 72 ophæves, da der ikke længere lever personer, som er omfattet af bestemmelserne. Ifølge oplysninger fra KMD er de sidste modtagere af invaliditetstillæg og husligt bistandstillæg afgået ved døden.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 72 b, i lov om social pension, at der udbetales tillæg til enlige personer, der i december 1993 modtog invaliditetsydelse samt bistands- eller plejetillæg.

Efter bestemmelsen reguleres tillægget efter reglerne i § 49, stk. 3, dvs. med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

De gældende satser for 2019 fremgår af vejledning nr. 9886 af 26. oktober 2018 om regulering pr. 1. januar 2019 af satser på Beskæftigelsesministeriets område.

Det foreslås, at beløbene i § 72 b opdateres til de satser, der gælder i dag, og at henvisningen til § 49, stk. 3, ændres til en henvisning til § 49, stk. 3, 3. pkt.

Der er hermed tale om en videreførelse af de gældende regler. Ændringen har ikke betydning for den faktiske størrelse af det beløb, der i dag ligger til grund for at fastsætte pensionen for kalenderåret 2019 eller for den måde beløbet i dag reguleres.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 6, nr. 3, om at nyaffatte § 49, stk. 3, hvorefter de beløb, der skal reguleres med satsreguleringsprocenten fremgår af bestemmelsens 3. pkt. Det fremgår af § 49, stk. 3, 4. pkt., at reguleringen af beløbene sker første gang den 1. januar 2020. Denne regulering skal ske på grundlag af satserne for 2019. Satsen for tillægget opdateres derfor til den sats, som reguleringen skal ske på baggrund af.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 72 d, stk. 1, i lov om social pension, at der kan udbetales en supplerende pensionsydelse (ældrecheck) på op til 15.900 kr., som opfylder betingelserne i bestemmelsens stk. 2-6. Beløbet reguleres én gang årligt med virkning fra 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. stk. 7.

Det beløb, der reguleres, er det faktisk gældende, dvs. at f.eks. 2019-satsen beregnes ved at opregulere den faktisk gældende sats i 2018 med den satsreguleringsprocent, der gælder for 2019. Det regulerede beløb offentliggøres årligt i Beskæftigelsesministeriets vejledning om regulering af satser på Beskæftigelsesministeriets område. De gældende satser for 2019 fremgår af vejledning nr. 9886 af 26. oktober 2018.

Det foreslås, at beløbet i § 72 d, stk. 1, opdateres til den sats, der gælder i dag. Dvs. for finansåret 2019.

Ændringen har således ikke betydning for den faktiske størrelse af de beløb, der i dag ligger til grund for at fastsætte pensionen for kalenderåret 2019.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 6, nr. 11, om at nyaffatte § 72 d, stk. 7. Det fremgår heraf, at reguleringen af beløb sker første gang den 1. januar 2020. Denne regulering skal ske på grundlag af satserne for 2019. Satserne opdateres derfor til den sats, som reguleringen skal ske på baggrund af.

Efter forslaget til § 72 d, stk. 7, skal beløbet i stk. 1 fremover reguleres med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det betyder, at der med virkning fra 1. januar 2020 første gang vil skulle ske en ny regulering af dette beløb med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.6.2.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 72 d, stk. 7, i lov om social pension, at den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2014. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Det foreslås at nyaffatte § 72 d, stk. 7.

Det foreslås efter bestemmelsens 1. pkt., at det beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres én gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Bestemmelsen betyder, at den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) fremover reguleres med lønudviklingen, sådan som denne beregnes ved beregningen af tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Dvs. i stedet for at regulere beløbet med satsreguleringsprocenten.

Efter lov om en satsreguleringsprocent fastsættes tilpasningsprocenten som den procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0. Det foreslås derfor, at den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) fremover reguleres med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det svarer til en regulering med lønudviklingen.

Der vil efter bestemmelsen skulle ske en årlig regulering af beløbet pr. 1. januar, hvilket er en videreførelse af gældende regler.

Det foreslås efter bestemmelsens 2. pkt., at reguleringen sker første gang den 1. januar 2020.

Forslaget skal ses i sammenhæng med tidspunktet for at overgå til at regulere beløbet med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Efter forslaget skal den nye regulering ske med virkning fra 1. januar 2020.

Det betyder, at der med virkning fra 1. januar 2020 første gang vil skulle ske regulering af beløbet med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen skal ske på grundlag af satsen for 2019, jf. forslaget til § 6, nr. 10, hvor beløbet opdateres til satsen for 2019.

Det foreslås efter bestemmelsens 3. pkt., at beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Der er med forslaget tale om en videreførelse af den gældende regel om afrunding.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.6.2.

Efter den gældende bestemmelse i § 32 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., kan personer, der modtager førtidspension efter loven, vælge på frivillig basis at være omfattet af ATP-ordningen, jf. § 33 a i lov om social pension.

Efter den gældende bestemmelse i § 33 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., kan personer, der modtager førtidspension, vælge at være omfattet af en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. §§ 33 b-33 e i lov om social pension.

For yderligere om Arbejdsmarkedets Tillægspension og en supplerende arbejdsmarkeds pension, henvises til de specielle bemærkninger til § 6, nr. 1, hvor ordningerne beskrives.

Der findes i dag ikke yderligere regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., om pensionsordninger for førtidspensionister.

Førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.er en indkomsterstattende ydelse, der tilkendes efter reglerne i lovens §§ 13-15. Førtidspension er en ydelse sammensat af forskellige beløb. Jf. § 13, stk. 1, omfatter førtidspension:

1) højeste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og pensionstillæg,

2) mellemste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb og pensionstillæg,

3) forhøjet almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse og pensionstillæg, eller

4) almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, ekstra tillægsydelse og pensionstillæg.

Pensionen beregnes efter reglerne i kapitel 4.

Det foreslås at indsætte tre nye bestemmelser (§§ 33 a-33 c), som skal implementere en obligatorisk pensionsordning for førtidspensionister. Det foreslås, at bestemmelserne indsættes i lovens kapitel 5, hvor ordningerne om ATP-bidrag og en supplerende arbejdsmarkedspension også er beskrevet.

Det foreslås, at de tre nye bestemmelser samles under overskriften ”Obligatorisk pensionsordning”.

Det foreslås i § 33 a, stk. 1, at for personer, som modtager førtidspension efter denne lov, indbetales der et bidrag til obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i stk. 2, at bidrag til obligatorisk pensionsordning beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 33 b, på grundlag af pension, jf. § 13, beregnet efter reglerne i kapitel 4. Hvis personen har valgt at være omfattet af ATP-ordningen, jf. § 32, fradrages modtagerens eget ATP-bidrag, jf. § 33 a, stk. 3, i lov om social pension i beregningsgrundlaget. Tilsvarende gælder, hvis personen har valgt at være omfattet af en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33. Bidraget afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås i stk. 3, at bidraget til obligatorisk pensionsordning ikke fradrages i pensionen. Bidraget til obligatorisk pensionsordning betales af staten.

Med den foreslåede § 33 a, indføres en ordning, hvorefter det er obligatorisk for førtidspensionister at indbetale bidrag til en pensionsordning. Pensionsordningen skal administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bidraget til obligatorisk pensionsordning skal beregnes med den procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 33 b.

Der skal betales bidrag til obligatorisk pensionsordning af de ydelser, der tilsammen udgør førtidspensionen, jf. lovens § 13. Der skal ikke betales bidrag til obligatorisk pensionsordning af andre tillæg og ydelser, der udbetales til førtidspensionister efter denne lov eller lov om social pension.

Størrelsen af bidraget beregnes på grundlag af den beregnede pension efter reglerne i kapitel 4, hvor det er reguleret hvordan førtidspensionen beregnes.

Før bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes, skal der ske fradrag af modtagerens eventuelle ATP-bidrag, jf. § 33 a, stk. 3, og der skal endvidere ske fradrag, hvis modtageren indbetaler til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, stk. 2. Det betyder, at statens bidrag til obligatorisk pensionsordning til de førtidspensionister, som allerede frivilligt indbetaler til ATP og/eller til en supplerende arbejdsmarkedspension, vil blive mindre end bidraget til førtidspensionister, som ikke indbetaler til nogen af de to ordninger. Imidlertid skal dette ses i sammenhæng med, at de førtidspensionister, der frivilligt indbetaler til en eller begge ordninger, allerede modtager bidrag fra staten, idet staten betaler 2/3 af bidragene både til ATP og en supplerende pensionsordninger.

Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i bidrag til obligatorisk pensionsordning til førtidspensionister.

Det er staten, der betaler hele bidraget til obligatorisk pensionsordning, og der skal ikke foretages fradrag i pensionen som følge af statens bidrag til obligatorisk pensionsordning.

Det foreslås i § 33 b, at bidrag til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:

1) I 2020 med 0,3 pct.

2) I 2021 med 0,6 pct.

3) I 2022 med 0,9 pct.

4) I 2023 med 1,2 pct.

5) I 2024 med 1,5 pct.

6) I 2025 med 1,8 pct.

7) I 2026 med 2,1 pct.

8) I 2027 med 2,4 pct.

9) I 2028 med 2,7 pct.

10) I 2029 med 3,0 pct.

11) Fra 2030 med 3,3 pct.

Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i årene efter 2030.

Det foreslås i § 33 c, stk. 1, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbagebetaling af bidrag.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbetaling Danmark månedligt skal indberette til Indkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelsen tilbage til Udbetaling Danmark.

Bemyndigelsen vil desuden blive anvendt til at fastsætte en overgangsordning vedrørende implementering og administration af obligatorisk pension af førtidspension. Der er behov for at fastsætte en overgangsordning for førtidspension fordi det forventes, at Udbetaling Danmark den 1. marts 2020 skal idriftsætte et nyt it-system på pensionsområdet, sammenholdt med at førtidspension udbetales som en foreløbig ydelse i løbet af året, hvorefter der sker efterregulering af ydelsen, når årsopgørelsen foreligger. Bemyndigelsen vil derfor blive anvendt til at fastsætte en ordning, hvor obligatorisk pension integreres delvist i Udbetaling Danmarks nye it-system på pensionsområde for 2020, og hvor der i slutningen af 2020 indberettes og indbetales for hele 2020, og hvor obligatorisk pension fra og med 2021 implementeres fuldt ud. Denne løsning er valgt for at undgå, at der skal ske implementering i to it-systemer, og for at imødegå en forsinkelse af det nye it-system.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.7.2.

De gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., om de beløb, der ligger til grund for at fastsætte pensionen for kalenderåret følger af § 48, stk. 1, nr. 1-10 og 12-15. Reglerne gælder for beregning af førtidspension for personer tilkendt førtidspension efter regler gældende før 2003.

Beløbene reguleres én gang årligt med virkning fra 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. § 49, stk. 3.

De beløb, der reguleres, er de faktisk gældende, dvs. at f.eks. 2019-satserne beregnes ved at opregulere de faktisk gældende pensionssatser i 2018 med den satsreguleringsprocent, der gælder for 2019. De regulerede beløb offentliggøres årligt i Beskæftigelsesministeriets vejledning om regulering af satser på Beskæftigelsesministeriets område. De gældende satser for 2019 fremgår af vejledning nr. 9886 af 26. oktober 2018.

Det foreslås at nyaffatte § 48, stk. 1.

Det foreslås, at der vedfastsættelsen af pension for kalenderåret anvendes de beløb, der fremgår af nr. 1-16.

Det fremgår af nr. 1, at grundbeløb efter § 13 udgør 75.780 kr. årligt.

Det fremgår af nr. 2, at fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 25, stk. 5, udgør 329.000 kr. for enlige og 223.300 kr. for gifte.

Det fremgår af nr. 3, at pensionstillæg efter § 13 årligt udgør 78.720 kr. for enlige og 38.040 kr. for gifte og samlevende.

Det fremgår af nr. 4, at fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 227.300 kr.

Det fremgår af nr. 5, at fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 26, stk. 4, udgør 72.600 kr. for enlige og 145.700 kr. for gifte og samlevende.

Det fremgår af nr. 6, at fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck efter § 26, stk. 5, udgør 20.900 kr. for enlige og 41.400 kr. for gifte og samlevende.

Det fremgår af nr. 7, at invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør 37.656 kr. årligt.

Det fremgår af nr. 8, at invaliditetsydelse efter § 21 udgør 37.908 kr. årligt.

Det fremgår af nr. 9, at erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, udgør 50.844 kr. årligt.

Det fremgår af nr. 10, at førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 19.704 kr. årligt.

Det fremgår af nr. 11, at den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3, udgør differencen mellem invaliditetsbeløbet og førtidsbeløbet. Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 4, udgør et beløb svarende til invaliditetsbeløbet.

Det fremgår af nr. 12, at bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 39.348 kr. årligt.

Det fremgår af nr. 13, at plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 78.528 kr. årligt.

Det fremgår af nr. 14, at mediecheck efter § 20 a udgør 235 kr. i 2019, 469 kr. i 2020, 704 kr. i 2021 og 938 kr. i 2022 og frem.

Det fremgår af nr. 15, at formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 18 udgør 87.900 kr.

Det fremgår af nr. 16, at minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 29, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.

Bestemmelsen betyder, at beløbene i nr. 1-10 og 12-15, at beløbene i bestemmelserne opdateres til de satser, der gælder i dag. Dvs. for finansåret 2019. De gældende satser for 2019 fremgår af vejledning nr. 9886 af 26. oktober 2018 om regulering pr. 1. januar 2019 af satser på Beskæftigelsesministeriets område.

Der er således tale om en videreførelse af de gældende regler, og ændringen har ikke betydning for den faktiske størrelse af de beløb, der i dag ligger til grund for at fastsætte pensionen for kalenderåret 2019.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 7, nr. 3, om at nyaffatte § 48, stk. 3. Det fremgår heraf, at regulereingen af beløbene sker første gang den 1. januar 2020. Denne regulering skal ske på grundlag af satserne for 2019. Satserne opdateres derfor til den sats, som reguleringen skal ske på baggrund af.

Efter forslaget til § 48, stk. 3, skal beløbene i nr. 1, 3, 7, 9 og 10, og beløbene i nr. 2, 4-6 og 15, fremover reguleres med henholdsvis 1,7 pct. og 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det betyder, at der med virkning fra 1. januar 2020 første gang vil skulle ske en ny regulering af disse beløb med henholdsvis 1,7 pct. og 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

De beløb, der er nævnt i nr. 8 og 12-14, vil efter forslaget fortsætte med at blive reguleret på baggrund af satsreguleringsprocenten. Der er hermed tale om en videreførelse af gældende ret for så vidt angår reguleringen af disse beløb.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med L 135 – Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Forhøjelse af satser for folkepension, forhøjelse af fradragsbeløb for folke- og førtidspension og forhøjelse af fradragsbeløb for ægtefælles eller samlevers indkomst), som er fremsat den 20. december 2018, og som forventes vedtaget efter fremsættelsen af dette lovforslag.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.8.2.

Det følger af den gældende bestemmelse i 48, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at de beløb, der er nævnt i stk. 1, samt i § 60, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent og jf. § 48 a.

De gældende regler om regulering af beløb med satsreguleringsprocenten blev indført ved lov nr. 386 af 13. juni 1990. Med loven blev dyrtidsreguleringen af de sociale pensioner afskaffet.

Der blev med den samtidigt indførte lov om en satsreguleringsprocent (lov nr. 385 af 13. juni 1990), for en række overførselsindkomster, indført et beregningsgrundlag, hvorved takten i årslønsudviklingen bestemmer reguleringen af overførselsindkomsterne.

Som grundlag for den årlige regulering fastsættes således for hvert finansår en satsreguleringsprocent, jf. lov om en satsreguleringsprocent

Den gældende bestemmelse i § 48 a blev indført ved lov nr. 928 af 18. september 2012. Det følger af bestemmelsen, at der ved den årlige regulering, jf. § 48, stk. 3, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2, ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i § 48, stk. 1, nr. 1, 3 og 9. Det betyder, at der sker en afdæmpet regulering af de pågældende beløb (grundbeløb, pensionstillæg og erhvervsudygtighedsbeløb) med den procentsats, der følger af stk. 2 for det pågældende år. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at procentsatsen udgør 0,3 for finansåret 2016. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås at nyaffatte § 48, stk. 3.

Det foreslås i bestemmelsens 1. pkt., at de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 7, 9 og 10, reguleres én gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 48 a.

Bestemmelsen betyder, at de pågældende ydelsesbeløb fremover reguleres med lønudviklingen, sådan som denne beregnes ved beregningen af tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent fratrukket 0,3 pct. point. Dvs. i stedet for at regulere beløbene med satsreguleringsprocenten.

Efter lov om en satsreguleringsprocent fastsættes tilpasningsprocenten som den procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0. Det foreslås derfor, at de pågældende ydelsesbeløb fremover reguleres med 1,7 pct. (dvs. 2,0 pct. fratrukket 0,3 pct. point) tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det svarer til en regulering med lønudviklingen, fratrukket det fastsatte fradrag på 0,3 pct. point.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 1, om at indføre en obligatorisk pensionsordning for førtidspensionister. Efter forslaget om en obligatorisk pensionsordning indbetaler staten 0,3 pct. af førtidspensionen på en obligatorisk pensionsordning i 2020. Statens bidrag stiger frem til 2030, hvor statens indbetaling på en obligatorisk pensionsordning bliver 3,3 pct. af førtidspensionen.

Der vil efter bestemmelsen skulle ske en årlig regulering af beløbene pr. 1. januar, hvilket er en videreførelse af gældende regler.

Det foreslås i bestemmelsens 2. pkt., at de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-6 og 15, reguleres én gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 48 a.

Bestemmelsen betyder, at de satsregulerede grænser for fradragsbeløb og formuebeløb ved beregning af førtidspensionen fremover reguleres med lønudviklingen, sådan som denne beregnes ved beregningen af tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Dvs. i stedet for at regulere beløbene med satsreguleringsprocenten.

Efter lov om en satsreguleringsprocent fastsættes tilpasningsprocenten som den procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0. Det foreslås derfor, at fradragsbeløb og formuebeløb fremover reguleres med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det svarer til en regulering med lønudviklingen.

Med forslaget vil de satsregulerede grænser for fradragsbeløb og formuebeløb følge de satsregulerede grænser for beregning af folkepensionen (fradragsbeløb og formuebeløb). Der er herved tale om en videreførelse af den gældende retstilling, hvor disse beløb også følger grænserne for folkepension.

Der vil efter bestemmelsen skulle ske en årlig regulering af beløbene pr. 1. januar, hvilket er en videreførelse af gældende regler.

Der vil med forslaget fortsat ske en afdæmpet regulering af førtidspensionens grundbeløb, pensionstillæg og erhvervsudygtighedsbeløb for årene 2020-2023, jf. henvisningen til § 48 a. Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om afdæmpet regulering af disse beløb. Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i bestemmelsens 3. pkt., at de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 8 og 12-14, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2020.

Efter forslaget vil de årlige beløb for henholdsvis invaliditetsydelse, bistandstillæg, plejetillæg og mediecheck blive reguleret med satsreguleringsprocenten. Der er tale om en videreførelse af gældende regler for så vidt angår reguleringen af disse beløb.

Det foreslås i bestemmelsens 4. pkt., at reguleringen sker første gang den 1. januar 2020.

Forslaget skal ses i sammenhæng med tidspunktet for at overgå til at regulere nogle beløb med henholdsvis med 1,7 pct. og 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Efter forslaget skal den nye regulering ske med virkning fra 1. januar 2020.

Det betyder, at der med virkning fra 1. januar 2020 første gang vil skulle ske regulering af beløb med henholdsvis 1,7 pct. og 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen skal ske på grundlag af satserne for 2019, jf. forslaget til § 7, nr. 2, hvor beløbene opdateres til satserne for 2019.

Som en konsekvens af forslaget til § 7, nr. 6, om at ophæve lovens § 60, henviser den nyaffattede bestemmelse ikke til de beløb, der er nævnt i § 60.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.8.2.

Den gældende bestemmelse i § 48, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., fastsætter, hvordan beløb skal afrundes ved den årlige satsregulering af beløbene i loven. Det er fastsat i bestemmelsen, at forskellige beløb, herunder beløbet i § 60 om husligt bistandstillæg, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.

Det foreslås i § 48, stk. 4, at henvisningen til § 60 udgår. Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 7, nr. 6, om at ophæve § 60.

Den gældende bestemmelse i § 48 a, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., blev indført ved lov nr. 928 af 18. september 2012. Det følger af bestemmelsen, at der ved den årlige regulering, jf. § 48, stk. 3, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2, ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i § 48, stk. 1, nr. 1, 3 og 9. Dvs. grundbeløb, pensionstillæg og erhvervsudygtighedsbeløb.

Det fremgår af § 48 a, stk. 2, at procentsatsen der skal ske fradrag for udgør 0,3 for finansåret 2016. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

Bestemmelsen betyder, at der sker en afdæmpet regulering af de pågældende pensionsbeløb (grundbeløb, pensionstillæg og erhvervsudygtighedsbeløb) med den procentsats, der følger af stk. 2 for det pågældende år.

I perioden 2016-2023 beregnes de enkelte beløb på grundlag af satsreguleringsprocenten for det pågældende år, hvorefter der foretages fradrag med den procentsats, der gælder for året.

Den mindre regulering af beløbene som følge af dette fradrag indgår i grundlaget for det følgende års satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også have betydning for størrelsen af beløbene i de efterfølgende år.

Det foreslås at ændre § 48 a, stk. 1, således, at henvisningen til satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår ændres til en henvisning til den beregnede procentsats efter § 48, stk. 3.

Det følger herefter af bestemmelsen, at der ved den årlige regulering, jf. § 48, stk. 3, anvendes den beregnede procentsats efter § 48, stk. 3, med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2, ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i § 48, stk. 1, nr. 1, 3 og 9.

Forslaget viderefører de gældende regler om afdæmpet regulering af de beløb, der er nævnt i § 48, stk. 1, nr. 1, 3 og 9, dvs. grundbeløb, pensionstillæg og erhvervsudygtighedsbeløb.

Bestemmelsen henviser til § 48, stk. 3, som denne er nyaffattet efter forslaget til § 7, nr. 3. Efter den nyaffattede bestemmelse i § 48, stk. 3, reguleres de beløb, der er nævnt i § 48, stk. 1, nr. 1, 3 og 9, (grundbeløb, pensionstillæg og erhvervsudygtighedsbeløb) med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Efter § 48 a, stk. 2, skal der for finansårene 2018-2023 ske fradrag med en procentsats på 0,75. Det betyder, at der i perioden fra lovens ikrafttræden pr. 1. januar 2020 til og med finansåret for 2023 skal ske fradrag med en procentsats på 0,75 ved beregningen af den procentsats, som de enkelte beløb skal reguleres med.

Den mindre regulering af beløbene, som følge af fradraget på 0,75 procentpoint, indgår i grundlaget for det følgende års satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også have betydning for størrelsen af beløbene i de efterfølgende år.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.8.2.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 60 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at der udbetales husligt bistandstillæg til invaliditetsydelsesmodtagere, som havde ret til tillægget den 1. oktober 1984.

Det foreslås at ophæve § 60, da der ikke længere lever personer, som er omfattet af bestemmelsen. Ifølge oplysninger fra KMD er de sidste modtagere af husligt bistandstillæg afgået ved døden.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 61 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at der udbetales tillæg til enlige personer, der i december 1993 modtog invaliditetsydelse samt bistands- eller plejetillæg.

Efter bestemmelsen reguleres tillægget efter reglerne i § 48, stk. 3, dvs. med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

De gældende satser for 2019 fremgår af vejledning nr. 9886 af 26. oktober 2018 om regulering pr. 1. januar 2019 af satser på Beskæftigelsesministeriets område.

Det foreslås, at beløbene i § 61 opdateres til de satser, der gælder i dag, og at henvisningen til § 48, stk. 3, ændres til en henvisning til § 48, stk. 3, 3. pkt.

Der er hermed tale om en videreførelse af de gældende regler. Ændringen har ikke betydning for den faktiske størrelse af det beløb, der i dag ligger til grund for at fastsætte pensionen for kalenderåret 2019 eller for den måde beløbet i dag reguleres.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 7, nr. 3, om at nyaffatte § 48, stk. 3, hvorefter de beløb, der skal reguleres med satsreguleringsprocenten fremgår af bestemmelsens 3. pkt. Det fremgår af § 48, stk. 3, 4. pkt., at reguleringen af beløbene sker første gang den 1. januar 2020. Denne regulering skal ske på grundlag af satserne for 2019. Satsen for tillægget opdateres derfor til den sats, som reguleringen skal ske på baggrund af.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.8.2.

Efter den gældende bestemmelse i § 69 t i lov om aktiv socialpolitik, har en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær til en sygemeldt, der påbegynder et jobafklaringsforløb, ret til refusion for det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for. Arbejdsgiverens refusion udgør et beløb pr. time, der beregnes ud fra den ressourceforløbsydelse, den sygemeldte ville have haft ret til, hvis den sygemeldte ikke havde haft indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen efter reglerne om fradrag i ressourceforløbsydelsen for indtægter i § 69 j i loven. Refusionen kan dog højst udgøre et beløb svarende til den udbetalte løn og kan højst ydes for 37 timer pr. uge.

Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, udbetales refusionen til den enkelte arbejdsgiver forholdsmæssigt ud fra antallet af timer i det enkelte arbejdsforhold. Refusionen nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge.

Den gældende bestemmelse i § 69 u i lov om aktiv socialpolitik indeholder en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om beregning, nedsættelse af refusion, frister for anmodning, udbetaling, administration mv. for arbejdsgiverens refusion af ressourceforløbsydelse. Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om tilbagebetaling af refusion af ressourceforløbsydelse, der er udbetalt på et urigtigt grundlag. Bemyndigelsen er udnyttet med den gældende bekendtgørelse nr. 1552 af 23. december 2014 om arbejdsgiveres anmodning om refusion og tilbagebetaling af refusion i forbindelse med medarbejderes deltagelse i et jobafklaringsforløb m.v.

Ved indgåelsen af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere har det været en grundlæggende forudsætning for aftalen, at arbejdsgiveren får et tillæg til refusion svarende til bidraget til den obligatoriske opsparing for de enkelte ydelser, når arbejdsgiveren udbetaler løn under sygefraværet.

Det foreslås, at der ikke indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning for lønmodtagere, der på baggrund af overenskomst eller ansættelsesaftale modtager løn under sygefravær. Det foreslås, at der i stedet udbetales et tillæg til refusion til en arbejdsgiver, som modtager refusion fra kommunen.

Det foreslås, at der efter § 69 v i lov om aktiv socialpolitik indsættes en ny overskrift – ”Arbejdsgiverens ret til tillæg til refusion” – efterfulgt af en ny bestemmelse § 69 x. Efter indholdet af forslaget til § 69 x vil en arbejdsgiver, som modtager refusion efter § 69 t i lov om aktiv socialpolitik, blive berettiget til at modtage tillæg til refusion. Retten til tillæg til refusion er ikke afhængig af, at arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning i forbindelse med udbetaling af løn under sygefraværet, idet tillægget til refusion en-til-en følger arbejdsgiverens ret til at modtage refusion efter loven. Når det er konstateret, at arbejdsgiveren har ret til refusion, skal kommunen opgøre tillægget til refusion til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal således ikke anmode om udbetaling af tillæg til refusion. Ophører arbejdsgiverens ret til refusion, ophører retten til tillæg til refusion ligeledes. En arbejdsgiver, som ikke har ret til refusion trods udbetaling af løn under sygefraværet, vil således ikke have ret til tillæg til refusion.

Tillæg til refusion er ikke en ressourceforløbsydelse, men et særskilt tillæg til refusion. Tillægget til refusion beregnes med den procentsats, der er nævnt i stk. 2 i forslaget til § 69 x, på grundlag af refusionen til arbejdsgiveren. Tillægget til refusion for en måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås videre, at kommunen opgør og udbetaler tillægget til refusion. Der fastsættes ikke en mindstegrænse for tillæg til refusion. Skal arbejdsgiveren tilbagebetale refusion for en periode, skal tillæg til refusion udbetalt for samme periode ligeledes tilbagebetales til kommunen.

Det foreslås, at tillægget til refusion finasieres af staten, således vil en kommune efter forslagets indhold modtage 100 pct. refusion fra staten for sine udgifter til tillæg til refusion til en arbejdsgiver efter den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås, at tillægget til refusion i 2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at den i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct.

Stigningen i tillægget til refusion fremgår af den foreslåede § 69 x, som affattet i lovforslagets § 8, nr. 1. Procentsatsen, som tillægget til refusion til arbejdsgiveren skal beregnes med, vil således være:

1) I 2020 med 0,3 pct.

2) I 2021 med 0,6 pct.

3) I 2022 med 0,9 pct.

4) I 2023 med 1,2 pct.

5) I 2024 med 1,5 pct.

6) I 2025 med 1,8 pct.

7) I 2026 med 2,1 pct.

8) I 2027 med 2,4 pct.

9) I 2028 med 2,7 pct.

10) I 2029 med 3,0 pct.

11) Fra 2030 med 3,3 pct.

Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i årene efter 2030.

Endelig foreslås det i § 69 x, stk. 5, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for arbejdsgivers tillæg til refusion, herunder regler om beregning og udbetaling af tillæg til refusion og tilbagebetaling af tillæg til refusion.

Der vil blive fastsat regler om beregning og udbetaling af tillæg til refusion til arbejdsgiveren, herunder at beregningen skal opgøres pr. måned, og at der derfor ved en evt. regulering af refusionen for en måned, tilsvarende skal ske regulering af tillæg til refusion. Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbagebetaling af tillæg til refusion i de tilfælde, hvor en arbejdsgiver skal betale refusionen tilbage til kommunen.

En arbejdsgiver kan klage over en afgørelse om tillæg til refusion efter de samme regler som ved refusion.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.8.2.2.

Det foreslås, at reglerne om indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning placeres i kapitlet for indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det foreslås som konsekvens heraf, at kapiteloverskriften til kapitel 9 affattes således, at den omfatter indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og obligatorisk pensionsordning.

Det foreslås, at der før de bestemmelser, der vedrører indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension indsættes en paragrafoverskrift om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter den gældende bestemmelse i § 79 i lov om aktiv socialpolitik indbetales der et ATP-bidrag af uddannelses- og kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse. Det samlede bidrag er på 284 kr. pr. måned (2019-niveau), svarende til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget finansieres af ydelsesmodtageren med 1/3, mens kommunen indbetaler de restende 2/3, jf. lovens § 80, stk. 2. De 2/3 finansieres af staten, jf. lovens § 105, stk. 1, med undtagelse af bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, hvor de resterende 2/3 finansieres via et finansieringsbidrag, der betales af private arbejdsgivere.

Det er en betingelse for, at der indbetales ATP-bidrag for en måned, at ydelsen for måneden efter fradrag for arbejde, indtægter m.v. mindst er på 15.180 kr. (2019-niveau) for forsørgere og 11.423 kr. (2019-niveau) for ikke-forsørgere. For modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp er det derudover en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at modtageren har modtaget en af disse ydelser i en sammenhængende periode på 12 måneder.

Ud over ATP-bidraget af uddannelses- og kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under afklaringsforløb og ledighedsydelse indbetaler kommunen efter de gældende regler ikke bidrag til en pensionsopsparing.

I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at uddannelses- og kontanthjælp, supplerende hjælp til brøkpension efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og ressourceforløb under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse omfattes af den obligatoriske pensionsordning.

Det foreslås i § 80 b, stk. 1, at for personer, som modtager uddannelses- og kontanthjælp, supplerende hjælp til brøkpension efter § 27 a i loven, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og ressourceforløb under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse skal kommunen indbetale et bidrag til obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i § 80 b, stk. 2, at kommunen beregner bidraget med den procentsats, der er nævnt i forslaget til § 80 c. Bidraget vil blive beregnet på grundlag af den ydelse, der er beregnet til personen efter reglerne om fradrag i ydelsen i §§ 30-33 (om fradrag i uddannelses- og kontanthjælp for indtægter m.v., herunder arbejdsindtægter), §§ 36-43 (om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmuligheder m.v. og sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet), § 58 (om indtægter der trækkes fra i revalideringsydelsen), § 59 (om nedsættelse af revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetaling fra forsikringer og pensionsordninger) og § 68 a (om indtægter der trækkes fra i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb), § 69 j, stk. 5 og 9, (om indtægter der trækkes fra i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb), og § 74 d, stk. 2 og 3 (om lønindtægters nedsættelse af ledighedsydelse), og efter fradrag for personens eget ATP-bidrag, efter reglerne i § 79, jf. § 80, stk. 2. Bidraget for en måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås i § 80 b, stk. 3, at bidraget til obligatorisk pensionsordning ikke bliver fradraget i ydelsen. Det foreslås endvidere i § 80 b, stk. 3, at bidraget til obligatorisk pensionsordning betales af staten.

Det foreslås i § 80 c, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:

1) I 2020 med 0,3 pct.

2) I 2021 med 0,6 pct.

3) I 2022 med 0,9 pct.

4) I 2023 med 1,2 pct.

5) I 2024 med 1,5 pct.

6) I 2025 med 1,8 pct.

7) I 2026 med 2,1 pct.

8) I 2027 med 2,4 pct.

9) I 2028 med 2,7 pct.

10) I 2029 med 3,0 pct.

11) I 2030 med 3,3 pct.

Det foreslås i § 80 d, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kommunen månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelsen tilbage til kommunen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.8.2.1.

Efter de gældende regler kan arbejdsgiveren søge om refusion efter § 69 t i lov om aktiv socialpolitik for lønmodtagere, der i henhold til overenskomst eller ansættelsesaftale modtager løn under sygefravær. Refusionen til arbejdsgiveren ydes for det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for. I fraværsperioder med løn vil aflønningen som udgangspunkt ikke adskille sig fra andre lønperioder, og der foretages også i disse perioder indbetalinger til en eventuel arbejdsgiveradministreret pensionsordning. En lønmodtager, som modtager løn under fravær som følge af sygdom, og hvor arbejdsgiveren får udbetalt refusion efter lov om aktiv socialpolitik, vil ikke få indbetalt bidrag til obligatorisk pensionsordning.

Efter nærværende lovforslags indhold foreslås det, at kommunen i stedet udbetaler et tillæg til refusion for obligatorisk pensionsordning til en arbejdsgiver, som modtager refusion. Det foreslås videre, at tillæg til refusionen beregnes på grundlag af refusionen.

Det foreslås i § 105, stk. 2, at kommunernes udgifter til tillæg til refusion til en arbejdsgiver betales af staten, således vil staten refundere 100 pct. af en kommunes udgifter til tillæg til refusion, jf. forslaget til § 69 x.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.8.2.2.

Efter den gældende bestemmelse i § 109, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik reguleres ydelser m.v. efter loven, én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter lovens § 109, stk. 3 og 4.

Reguleringen efter § 109, stk. 3 og 4, medfører en afdæmpning af reguleringen for en række ydelser m.v. i § 109, stk. 1, med en procentsats, som for finansårene 2020-2023 er på 0,75.

Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obligatorisk opsparing reguleres fra 2020 med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsreguleringsprocenten. Det fremgår også af aftalen, at andre ydelser, der i dag indgår i grundlaget for satspuljen, men som ikke omfattes af den obligatoriske opsparing, fortsat reguleres med satsreguleringsprocenten.

Det foreslås derfor, at § 109, stk. 1, ophæves, og det fastsættes i en ny § 109, stk. 1, at følgende beløb m.v. fortsat reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent:

1) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.

2) § 85 a om efterlevelseshjælp.

Det foreslås videre i § 109, stk. 2, at følgende ydelsessatser m.v. reguleres én gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent:

1) § 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgelse.

2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid.

3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte personer, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

4) § 25 b, stk. 1-4, om de øvre grænser for den samlede hjælp.

5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

6) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3.

7) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.

8) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.

9) § 52 om revalideringsydelse og § 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse.

10) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.

11) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen efter § 69 j.

12) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.

13) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.9.2.

Efter den gældende bestemmelse i § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik reguleres niveauet for det beløb, som fremgår af lovens § 68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt., efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Som en følge af lovforslagets § 9, nr. 4- 6, foreslås det at ændre henvisningen i § 109, stk. 2, til den foreslåede § 127 a.

Efter de gældende bestemmelser i § 109, stk. 3 og 4, afdæmpes reguleringen for en række ydelser m.v. i § 109, stk. 1, med en procentsats, som for finansårene 2020-2023 er på 0,75.

Det er aftalt i Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012, bevares.

Det foreslås derfor, at § 109, stk. 3 og 4, ophæves, og at det fastsættes i en ny § 109, stk. 4, at satsreguleringen efter den foreslåede § 109, stk. 1 og 2, i finansårene 2020-2023 nedsættes med 0,75 pct. point med undtagelse af beløb efter lovens § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v. og § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.

Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct., reguleres arbejdsløshedsdagpengenes og efterlønnens højeste beløb for en måned med 1,7 pct.+ 0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.9.2.

Det foreslås, at reglerne om indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning placeres i kapitlet for indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det foreslås som konsekvens heraf, at kapiteloverskriften til kapitel 21 affattes således, at den omfatter indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og obligatorisk pensionsordning.

Det foreslås, at der før de bestemmelser, der vedrører indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension indsættes en paragrafoverskrift om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter den gældende bestemmelse i § 114 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indbetales der for personer, som modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. lovens § 70 f, et forhøjet ATP-bidrag. Bidraget fra personen er på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog højst 500 kr. pr. måned.

Derudover indbetaler kommunen et ATP-bidrag for de timer, der udbetales fleksløntilskud for. Antallet af timer beregnes på grundlag af forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, som er indberettet fra ansættelsen i fleksjobbet til indkomstregisteret. Bidraget fra kommunen er på 2/3 af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Hvis antallet af løntimer fra ansættelsen i fleksjobbet er mindre end 9 timer om ugen for uge- eller 14-dageslønnede eller 39 timer om måneden for månedslønnede, indbetales et ATP-bidrag fra kommunen, der svarer til det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ud over ATP-bidraget af fleksløntilskuddet kan der, afhængig af overenskomsten som ansættelsen i fleksjobbet kan være omfattet af, blive indbetalt bidrag til en pensionsordning af lønnen i fleksjobbet.

Der indbetales ikke ATP-bidrag af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens § 70 g og § 75.

I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at fleksløntilskud omfattes af den obligatoriske pensionsordning. Det er forudsat i aftalen, at støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter §§ 70 g og 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats også omfattes af den obligatoriske pensionsordning.

Det foreslås i § 115 b, stk. 1, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f og af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens §§ 70 g og 75. Bidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som efter lovforslagets § 1, nr. 1, administrerer og forvalter bidraget sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige formue.

Det foreslås i § 115 b, stk. 2, at, bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 115 c, på grundlag af ydelsen til personen efter fradrag for personens ATP-bidrag. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat.

Eksempel 1 (i 2019-niveau):

Personen er ansat i fleksjob med 10 timer om ugen til en månedsløn på 9.000 kr. For marts 2020 får personen et fleksløntilskud med 15.789 kr. ATP-bidraget af fleksløntilskuddet, som personen selv finansierer, udgør 500 kr., hvorefter beregningsgrundlaget for bidrag til obligatorisk pensionsordning er 15.289 kr. Bidraget er således 15.289 kr. x 0,3 pct.=45,87 kr., som afrundes til 46 kr.

Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension af kommunen, udgør for marts 2020 dermed 687kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pensionsordning udgør 46 kr. og det samlede ATP-bidrag, dvs. personen bidrag, og kommunen bidraget, udgør 641 kr.

Eksempel 2 (i 2019-niveau):

Personen er ansat i fleksjob med 10 timer om ugen til en månedsløn på 9.000 kr. For marts 2030 får personen et fleksløntilskud med 15.789 kr. ATP-bidraget af fleksløntilskuddet, som personen selv finansierer, udgør 500 kr., hvorefter beregningsgrundlaget for bidrag til obligatorisk pensionsordning er 15.289 kr. Bidraget er således 15.289 kr. x 3,3 pct.=504,54 kr., som afrundes til 505 kr.

Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension af kommunen, udgør for marts 2030 dermed 1.140 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pensionsordning udgør 505 kr. og det samlede ATP-bidrag, dvs. personen bidrag, og kommunen bidraget, udgør 635 kr.

Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i bidrag til obligatorisk pensionsordning for en uge.

Bidraget for en uge afrundes inden indbetalingen til nærmeste hele kronebeløb. Det svarer til den afrunding, der gælder i forhold til indbetaling af ATP-bidrag.

Det foreslås i § 115 b, stk. 3, at bidraget til obligatorisk pensionsordning ikke medfører fradrag i ydelsen. Det foreslås også, at bidraget til obligatorisk pensionsordning finansieres fuldt ud af staten.

Det foreslås i § 115 c, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:

1) I 2020 med 0,3 pct.

2) I 2021 med 0,6 pct.

3) I 2022 med 0,9 pct.

4) I 2023 med 1,2 pct.

5) I 2024 med 1,5 pct.

6) I 2025 med 1,8 pct.

7) I 2026 med 2,1 pct.

8) I 2027 med 2,4 pct.

9) I 2028 med 2,7 pct.

10) I 2029 med 3,0 pct.

11) Fra 2030 med 3,3 pct.

Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i årene efter 2030.

Det foreslås i § 115 d, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kommunen månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale tilskud efter lovens § 70 f, 70 g eller 75 tilbage til kommunen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.9.2.

Efter den gældende bestemmelse i § 127 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats reguleres følgende beløb én gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent:

1) løntilskud efter § 63,

2) beløbet efter § 70 g, stk. 5, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt den 1. januar 2013 eller senere) § 71, stk. 3, (tilskud til arbejdsgivere for ansatte i fleksjob, der er påbegyndt før den 1. januar 2013) og § 75, stk. 2, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt før den 1. januar 2013)

3) beløbet efter § 70 f, stk. 2, (grænsebeløb for fradrag i fleksløntilskud med lav sats) og

4) jobrotationsydelse efter § 98 a.

Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obligatorisk opsparing reguleres fra 2020 med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsreguleringsprocenten. Det fremgår også af aftalen, at andre ydelser, der i dag indgår i grundlaget for satspuljen, men som ikke omfattes af den obligatoriske opsparing, reguleres fortsat med satsreguleringsprocenten.

Som en konsekvens af den foreslåede § 127 a, som affattet ved § 9, nr. 6, foreslås det, at henvisningerne i § 127, stk. 1, nr. 2, til lovens § 70 g, stk. 5, og § 75, stk. 2, udgår. Det foreslås endvidere, at § 127, stk. 1, nr. 3, som henviser til lovens § 70 f, stk. 2, ophæves.

Det betyder, at følgende fortsat reguleres årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent:

1) løntilskud efter § 63,

2) beløbet efter § 71, stk. 3, (tilskud til arbejdsgivere for ansatte i fleksjob, der er påbegyndt før den 1. januar 2013),

3) jobrotationsydelse efter § 98 a.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.10.2.

Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obligatorisk opsparing reguleres fra 2020 med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsreguleringsprocenten.

Efter den foreslåede § 115 b, stk. 1, skal der indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f og af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens § 70 g og § 75.

Det foreslås derfor i § 127 a, at beløbene efter § 70 f, stk. 2, § 70 g, stk. 5, og § 75, stk. 2, reguleres én gang årligt med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.10.2.

Efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte indbetales der ikke ATP-bidrag eller bidrag til anden pensionsordning af statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Med hjemmel i § 13, stk. 8, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte er der i § 26, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 733 af 16. juni 2016 om statens voksenuddannelsesstøtte fastsat regler om, at uddannelsessøgende, der modtager løn under uddannelsen fra den arbejdsplads, hvorfra der er givet orlov, kan aftale med arbejdsgiveren, at SVU udbetales bagud for 4 eller 5 uger til arbejdsgiverens Nemkonto. Det er en betingelse, at den løn, den uddannelsessøgende modtager, mindst svarer til SVU. Udbetalte beløb tilfalder arbejdsgiveren, når der er udbetalt løn til den uddannelsessøgende for samme periode.

I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at statens voksenuddannelsesstøtte omfattes af den obligatoriske pensionsordning.

Derudover har det ved indgåelsen af aftalen været en grundlæggende forudsætning for aftalen, at arbejdsgiveren får et tillæg til refusion svarende til bidraget til den obligatoriske opsparing for de enkelte ydelser, når arbejdsgiveren udbetaler løn under uddannelsen.

Det foreslås, at der efter kapitel 6 i lov om statens voksenuddannelsesstøtte indsættes et kapitel 6 a om indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning og tillæg til refusion.

Det foreslås i § 17, stk. 1, at der for personer, som modtager SVU, indbetales et bidrag til obligatorisk pensionsordning. Bidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som efter lovforslagets § 1, nr. 1, administrerer og forvalter bidraget sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige formue.

Det foreslås i § 17, stk. 2, at bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 18, på grundlag af den beregnede SVU efter lovens § 13. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat.

Eksempel 1 (i 2019-niveau):

Personen får i marts 2020 udbetalt SVU for 4 uger med et beløb, der svarer 100 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, svarende til 17.420 kr. Bidraget er således 17.420 kr. x 0,3 pct.= 52,26 kr., som afrundes til 52 kr.

Eksempel 2 (i 2019-niveau):

Personen får for marts 2030 udbetalt SVU for 4 uger med et beløb, der svarer 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, svarende til 13.936 kr. Bidraget er således 13.936 kr. x 3,3 pct.= 459,89 kr., som afrundes til 460 kr.

Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i bidrag til obligatorisk pensionsordning.

Bidraget afrundes inden indbetalingen til nærmeste hele kronebeløb. Det svarer til den afrunding, der gælder i forhold til indbetaling af ATP-bidrag.

Det foreslås i § 17, stk. 3, at bidraget til obligatorisk pensionsordning ikke medfører fradrag i ydelsen. Det foreslås også, at bidraget til obligatorisk pensionsordning finansieres fuldt ud af staten.

Det foreslås i § 17, stk. 4. at en arbejdsgiver, som udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, og får udbetalt SVU efter regler fastsat i medfør af § 13, stk. 8, er berettiget til at modtage tillæg til refusion.

Tillægget til refusion er ikke en del af SVU, men et særskilt tillæg til refusion.

Retten til tillæg til refusion er ikke afhængig af, at arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning i forbindelse med udbetaling af løn under uddannelsesforløbet, idet tillæg til refusion en-til-en følger arbejdsgiverens ret til at modtage SVU-udbetalingen efter loven. Når det er konstateret, at arbejdsgiveren har ret til SVU-udbetalingen, skal Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte opgøre tillægget til refusion til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal således ikke anmode om udbetaling af tillægget til refusion. Ophører arbejdsgiverens ret til at få udbetalt SVU ophører retten til tillæg til refusion ligeledes.

Det foreslås også i § 17, stk. 4, at tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes på grundlag af udbetalt SVU til arbejdsgiveren med den procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 18. Der er ikke en mindstegrænse for udbetaling af tillæg til refusion. Der kan således udbetales helt ned til 1 kr. i tillæg til refusion. Tillægget til refusion afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås i § 18, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:

1) I 2020 med 0,3 pct.

2) I 2021 med 0,6 pct.

3) I 2022 med 0,9 pct.

4) I 2023 med 1,2 pct.

5) I 2024 med 1,5 pct.

6) I 2025 med 1,8 pct.

7) I 2026 med 2,1 pct.

8) I 2027 med 2,4 pct.

9) I 2028 med 2,7 pct.

10) I 2029 med 3,0 pct.

11) Fra 2030 med 3,3 pct.

Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i årene efter 2030.

Det foreslås i § 18 a, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med vedkommende minister bemyndiges til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det vil sige undervisningsministeren for SVU til uddannelser på folkeskoleniveau og gymnasial uddannelse og uddannelses- og forskningsministeren for så vidt angår SVU til videregående uddannelser.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale støtten tilbage til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.10.2.

Indbetalinger til den foreslåede obligatoriske pensionsordning vil efter gældende ret ikke være arbejdsmarkedsbidragspligtige. Efter den gældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 2, stk. 1, nr. 4, er det således kun bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, der er arbejdsmarkedsbidragspligtige.

I lovforslagets § 14 foreslås det, at indbetalinger til den obligatoriske pensionsordning skal være bortseelsesberettigede, idet bortseelsesretten efter pensionsbeskatningslovens § 19 foreslås udvidet til også at gælde for indbetalinger til den obligatoriske pensionsordning. Det vil umiddelbart betyde, at indbetalingerne til den obligatoriske pensionsordning efter gældende ret vil blive arbejdsmarkedsbidragspligtige.

Det er imidlertid lagt til grund, at der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger til obligatorisk opsparing. Det foreslås således at indsætte et nyt nr. 5 i arbejdsmarkedsbidragslovens § 3, som oplister en række indkomster, der er arbejdsmarkedsbidragsfri. Det foreslås, at indbetalinger til en obligatorisk pensionsordning efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke medregnes til grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal således ikke indeholde arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger til den obligatoriske pensionsordning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.11.2.

Efter § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om et indkomstregister skal oplysninger om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension samt bidragssatser, indberettes til eIndkomstregisteret i det omfang, der efter anden lovgivning eller i medfør af anden lovgivning er fastsat regler om indberetning heraf til eIndkomstregisteret.

Det foreslås at udvide denne bestemmelse til også at gælde bidrag til den obligatoriske pensionsordning.

Beskæftigelsesministeren vil for de enkelte ydelsesområder fastsætte regler for den udbetalende myndigheds indberetning af beregnede bidrag til obligatorisk pensionsordning til eIndkomstregisteret, tidspunkter for indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension og tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelser tilbage til den udbetalende myndighed. Da der således efter anden lovgivning vil være fastsat regler om indberetning til eIndkomstregisteret, vil den udbetalende myndighed skulle indberette oplysninger om indbetalinger til den obligatoriske pensionsordning til eIndkomstregisteret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.11.2.

Efter pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 4, er der bortseelsesret for indbetalinger til en supplerende arbejdsmarkedspension, som i medfør af §§ 33 b-33 e i lov om social pension foretages af en offentlig myndighed til Arbejdsmarkedets Tillægspension, en pensionskasse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 3 eller et livsforsikringsselskab omfattet af pensionsbeskatningslovens § 4.

Det foreslås at udvide pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 4, til også at gælde indbetalinger til en obligatorisk pensionsordning efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det betyder, at pensionsopspareren ikke vil skulle medregne indbetalingen til den pågældendes obligatoriske pensionsordning, når pensionsopspareren opgør sin skattepligtige indkomst.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.11.2.

Det foreslås, at overskriften før § 5 ophæves. Det er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 14, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.2.

Det fremgår af lovens § 5, stk. 1, at såfremt ændringen i årslønnen, jf. § 3, er højere end 2,0 pct., anvendes et beløb til en pulje. Puljebeløbet udgør en procentdel svarende til tilpasningsprocenten, dog højst 0,3 procent af de samlede offentlige udgifter i lønåret til indkomstoverførsler, der reguleres med satsreguleringsprocenten. Puljebeløbet opgøres i millioner kroner med én decimal. Det fremgår videre af lovens § 5, stk. 2, at puljebeløbet anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper. Den nærmere anvendelse af puljebeløbet fastsættes på finansloven.

Det følger af den foreslåede ændring, at § 5 ophæves hvorved nytilførsler til satspuljen ophører.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.2.

Det fremgår af lovens § 6, at finansministeren hvert år senest i august måned bekendtgør størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten samt størrelsen af puljebeløbet for det følgende finansår.

Det følger af den foreslåede ændring, at finansministeren fremover ikke bekendtgør størrelsen af puljebeløbet for det følgende finansår.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 14, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.2.