Ændringslov nr. 552 af 07. maj 2019

Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter1)

(Gennemførelse af den politiske aftale om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering og gennemførelse af anbefalinger fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 24. april 2019, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1490 af 23. december 2014 og senest ved § 33 i lov nr. 450 af 24. april 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »finder«: »§ 46, stk. 2 og 3, § 64 c, stk. 5, jf. stk. 1 og 4,«, »312 a og« udgår, og »313-313 b« ændres til: »313 og 313 b«.

2. § 1, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om virksomhedens indretning for filialer omfattet af 1. pkt., herunder regler om kapitalforhold m.v.«

3. I § 1, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, at filialer omfattet af 1. pkt. skal udøve deres aktiviteter i et datterselskab.«

4. I § 11, stk. 2, indsættes som nr. 13:

»13) Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.«

5. Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a. Selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k finder ikke anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. 1. pkt. omfatter ikke fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til aktiviteterne nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder.«

6. I § 14, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »de ansatte«: »i pengeinstitutter og«, og »§ 71, stk. 2,« ændres til: »§ 64 c, stk. 1, eller § 64 d, stk. 1,«.

7. I § 27 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Finanstilsynet kan uanset stk. 1 give tilladelse til, at et fondsmæglerselskab etablerer dattervirksomheder, der udøver en eller flere af de accessoriske tjenesteydelser, der er nævnt i bilag 4, afsnit B. Hvis der er grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering, giver Finanstilsynet ikke tilladelse. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis betingelserne for tilladelsen ikke længere er opfyldt.

Stk. 3. Fondsmæglerselskaber, der har fået tilladelse til etablering af dattervirksomheder, jf. stk. 2, og som er omfattet af kapitalgrundlagskravet baseret på faste omkostninger i henhold til artikel 97, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 575/2013/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, skal ved opgørelsen af kapitalgrundlagskravet medtage de faste omkostninger i de etablerede dattervirksomheder.«

8. § 46, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Forbuddet mod lånefinansiering som nævnt i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for pengeinstitutters, realkreditinstitutters og finansielle holdingvirksomheders tegning og salg af aktier eller andels- eller garantbeviser i den pågældende virksomhed, uanset om lånet bliver ydet af instituttet eller virksomheden selv eller af et selskab, der er koncernforbundet med det pågældende institut eller den pågældende finansielle holdingvirksomhed. Uanset 1. pkt. må pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder lånefinansiere køb af medarbejderaktier inden for koncernen som led i en medarbejderaktieordning.

Stk. 3. Stk. 2 finder kun anvendelse på finansielle holdingvirksomheder, hvor mindst en dattervirksomhed er et pengeinstitut eller realkreditinstitut.«

9. § 64, stk. 5, ophæves.

10. Efter § 64 b indsættes:

»§ 64 c. Et pengeinstitut skal som led i sin virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, identificere instituttets nøglepersoner.

Stk. 2. Nøglepersoner er ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, og ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion, herunder

1) den ansvarlige for risikostyringsfunktionen,

2) den ansvarlige for compliancefunktionen,

3) den ansvarlige for kreditområdet,

4) den ansvarlige for den interne revision,

5) den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, og

6) medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliancefunktionen eller hvidvaskforebyggelse, men som ikke er den ansvarlige for compliancefunktionen, jf. nr. 2, eller den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. nr. 5.

Stk. 3. Et pengeinstitut skal uden unødigt ophold underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke stillinger de pågældende varetager, og hvilke områder eller funktioner de pågældende er ansvarlige for. Et pengeinstitut skal desuden uden unødigt ophold underrette Finanstilsynet, hvis der sker væsentlige ændringer af områder eller funktioner, som den pågældende nøgleperson er ansvarlig for, eller når en ansat ikke længere anses for at være en nøgleperson.

Stk. 4. § 64, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse for ansatte i et pengeinstitut, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, og for ansatte, der er identificeret som nøglepersoner, i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som ikke er et pengeinstitut.

Stk. 5. Stk. 1, stk. 2, nr. 1-4, og stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som ikke er et pengeinstitut.

Stk. 6. Erhvervsministeren fastsætter regler om kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsområder for nøglepersoner og direktører i pengeinstitutter, systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI).

§ 64 d. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal som led i sin virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, identificere selskabets nøglepersoner.

Stk. 2. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal uden unødigt ophold underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke stillinger de pågældende varetager.

Stk. 3. § 64, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse for ansatte i et gruppe 1-forsikringsselskab, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1.

Stk. 4. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal underrette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke længere varetager sin stilling eller ikke længere opfylder kravene i § 64, stk. 1.«

11. Efter § 70 indsættes:

Ȥ 70 a. Et pengeinstitut skal have en skriftlig politik, som sikrer og fremmer en sund virksomhedskultur.

Stk. 2. Bestyrelsen skal fastlægge politikken.

Stk. 3. Formanden for bestyrelsen skal i sin beretning for pengeinstituttets øverste organ redegøre for gennemførelsen og efterlevelsen af politikken.

Stk. 4. Direktøren skal sikre, at politikken gennemføres og efterleves.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet og efterlevelsen af politikken.«

12. § 71, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

13. I § 75 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Virksomheden skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan virksomheden har fulgt op på indberetningerne.«

14. I § 75 b, stk. 1, ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet«.

15. I § 75 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.«

16. I § 75 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

17. I § 75 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere ansattes ansættelsestid«.

18. I § 75 b, stk. 3, ændres »den ansatte« til: »den ansatte eller den tidligere ansatte«.

19. I § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra c, 2. pkt., ændres »§ 71, stk. 4« til: »§ 71, stk. 3«.

20. § 108, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

21. I § 108, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-5«.

22. I § 167, stk. 1, 1. pkt., ændres »Forsikringsselskaber« til: »Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der driver livsforsikringsvirksomhed omfattet af bilag 8,«.

23. § 167, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

24. I § 167, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »registrene efter stk. 1 og 2« til: »registeret«.

25. I § 167, stk. 6, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 5, 1. og 2. pkt., og i stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »registrene« til: »registeret«.

26. I § 224 a, stk. 1, nr. 1, ændres »eller § 225, stk. 1,« til: »§ 225, stk. 1, eller § 350, stk. 2,«.

27. I § 226, stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.

28. Efter § 234 indsættes:

»§ 234 a. Kurator anvender forlods aktiverne i et skadesforsikringsselskab til fyldestgørelse af forsikringstagerne og de sikrede. Forsikringstagerne og de sikrede viger dog for de fordringer, der er nævnt i konkurslovens §§ 93 og 94.«

29. I § 266, stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 125 i, stk. 8, nr. 1-5« til: »§ 125 i, stk. 7, nr. 1-5«.

30. § 312 a og § 313 a ophæves.

31. I § 313 b, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 312 a, stk. 1,« til: »§ 64 c, stk. 5, jf. stk. 1,«.

32. I § 313 b, stk. 4, ændres »§ 312 a, stk. 1,« til: »§ 64 c, stk. 5, jf. stk. 1,«.

33. I § 343 r indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»§ 71, stk. 1, nr. 8, om betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området finder tilsvarende anvendelse for fælles datacentraler.«

Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5.

34. I § 343 r, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »§ 71, stk. 4,« til: »§ 71, stk. 3,«.

35. I § 351, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Finanstilsynet kan desuden påbyde et pengeinstitut at afsætte en direktør, hvis denne ikke opfylder sin forpligtelse i medfør af § 70 a, stk. 4, på betryggende måde.«

36. I § 351, stk. 4, ændres »et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI)« til: »et pengeinstitut, et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI)«, »§ 312 a, stk. 1,« ændres til: »§ 64 c, stk. 1 og stk. 5, jf. stk. 1, eller påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 d, stk. 1,«, og »denne efter § 64, stk. 1, nr. 2-6, jf. § 313 a,« ændres til: »vedkommende efter § 64, stk. 1, nr. 2-6, jf. § 64 c, stk. 4, eller § 64, stk. 1, nr. 2-6, jf. § 64 d, stk. 3,«.

37. § 351, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-10 bliver herefter stk. 5-9.

38. I § 351, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »der er nøgleperson i medfør af § 71, stk. 2, eller § 312 a, stk. 1« til: »der er nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1 og stk. 5, jf. stk. 1, eller i medfør af § 64 d, stk. 1«, og »i et gruppe 1-forsikringsselskab ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64, stk. 5, eller at nøglepersonen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller i et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 313 a« ændres til: »i et pengeinstitut, i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller i et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 4, eller at nøglepersonen i et gruppe 1-forsikringsselskab ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 d, stk. 3«.

39. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-5«.

40. I § 351, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 6, 3. pkt.« til: »stk. 5, 3. pkt.«

41. I § 351, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »har det systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller det globalt systemisk vigtige finansielle institut (G-SIFI) ikke afsat en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, eller har gruppe 1-forsikringsselskabet ikke afsat en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk. 2« til: »har pengeinstituttet, det systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller det globalt systemisk vigtige finansielle institut (G-SIFI) ikke afsat en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1 og stk. 5, jf. stk. 1, eller har gruppe 1-forsikringsselskabet ikke afsat en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 d, stk. 1«.

42. I § 351, stk. 10, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt., ændres »6« til: »5«.

43. § 354, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om god skik, prisoplysning og kontraktforhold, jf. §§ 43-60 e og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.«

44. I § 354, stk. 6, indsættes som nr. 45:

»45) Datatilsynet som uafhængig tilsynsmyndighed for efterlevelse af databeskyttelsesreglerne, under forudsætning af at Datatilsynet har behov for oplysningerne til varetagelsen af sine opgaver, jf. dog stk. 13.«

45. I § 354, stk. 13, 1. pkt., ændres »32-35 og 41« til: »32-35, 41 og 45«.

46. § 354 b, stk. 1, affattes således:

»Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af §§ 43-60 e og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.«

47. I § 361, stk. 2, indsættes som nr. 14:

»14) Benchmarkadministratorer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/1011/EU af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, betaler 60.000 kr. og 1.500 kr. pr. benchmark, som benchmarkadministratoren har kontrol med leveringen af pr. 1. november i sin egenskab af benchmarkadministrator.«

48. I § 361, stk. 3, indsættes som nr. 5:

»5) Virksomheder med tilladelse til at udbyde kontooplysningstjenester betaler 25.000 kr.«

49. I § 373, stk. 1, ændres »§§ 40 og 44-46 a,« til: »§§ 40, 44 og 45, § 46, stk. 1 og 2, § 46 a,«, og efter »§ 64 a,« indsættes: »§ 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 64 d, stk. 3, jf. § 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4,«.

50. I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 57, stk. 1, § 64, stk. 5, 2. pkt.,« til: »§ 57, stk. 1, § 64 c, stk. 1, 3 og 5, jf. stk. 1 og 3, § 64 d, stk. 1, 2 og 4,«, efter »§ 70, stk. 1-5,« indsættes: »§ 70 a, stk. 1-3,«, »§ 71, stk. 1-3,« ændres til: »§ 71, stk. 1 og 2,«, efter »§ 75 a, stk. 1,« indsættes: »§ 75 b, stk. 1,«, »§ 108, stk. 1-6,« ændres til: »§ 108, stk. 1-5,«, »§ 167, stk. 1-3 og 5,« ændres til: »§ 167, stk. 1, 2 og 4,«, og »§§ 312-312 b« ændres til: »§§ 312 og 312 b«.

51. I § 373, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 351, stk. 2 og 3, og stk. 6, 3. pkt.« til: »§ 351, stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt.«

52. I § 374, stk. 3, ændres »§ 351, stk. 1, 4 og 5, og stk. 6, 1. pkt.,« til: »§ 351, stk. 1 og 4, og stk. 5, 1. pkt.,«.

§ 2

I lov nr. 41 af 22. januar 2018 om forsikringsformidling, som ændret ved § 7 i lov nr. 706 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 3, affattes således:

»3) Forsikringsformidler:

a) En fysisk eller juridisk person, som ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller dets ansatte, og som ikke er en accessorisk forsikringsformidler, der mod aflønning indleder eller udøver forsikringsdistributionsvirksomhed.

b) Et kreditinstitut eller et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 575/2013/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, der mod aflønning indleder eller udøver forsikringsdistributionsvirksomhed.«

2. I § 3, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »eller«: »for en forsikrings- eller genforsikringsformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller«.

3. I § 17, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Forsikringsformidleren og genforsikringsformidleren skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan formidleren har fulgt op på indberetningerne.«

4. I § 18, stk. 1, ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet«.

5. I § 18, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.«

6. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

7. I § 18, stk. 2, 2. pkt., ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere ansattes ansættelsestid«.

8. I § 18, stk. 3, ændres »ansatte« til: »ansatte eller tidligere ansatte«.

9. I § 26, stk. 5, ændres »§ 31, stk. 4, nr. 11-16« til: »§ 31, stk. 6, nr. 11-16«.

10. I § 31 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om kompetencekrav og god skik, jf. §§ 11 og 12 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte virksomhed eller dens kunder kan identificeres.«

Stk. 3-9 bliver herefter stk. 5-11.

11. I § 31, stk. 4, nr. 2, der bliver stk. 6, nr. 2, ændres »9« til: »11«.

12. I § 31, stk. 4, nr. 5 og 6, der bliver stk. 6, nr. 5 og 6, ændres »8 og 9« til: »10 og 11«.

13. I § 31, stk. 4, nr. 8, der bliver stk. 6, nr. 8, og to steder i stk. 4, nr. 9, 1. pkt., der bliver stk. 6, nr. 9, 1. pkt., ændres »8« til: »10«.

14. I § 31, stk. 4, nr. 10, der bliver stk. 6, nr. 10, ændres »8 og 9« til: »10 og 11«.

15. I § 31, stk. 4, nr. 12, 13 og 16, der bliver stk. 6, nr. 12, 13 og 16, ændres »8« til: »10«.

16. I § 31, stk. 4, der bliver stk. 6, indsættes som nr. 17:

»17) Datatilsynet som uafhængig tilsynsmyndighed for efterlevelse af databeskyttelsesreglerne, under forudsætning af at Datatilsynet har behov for oplysningerne til varetagelsen af sine opgaver, jf. dog stk. 10.«

17. I § 31, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »3 og 4« til: »5 og 6«.

18. I § 31, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres »4« til: »6«, og »stk. 5« til: »stk. 7«.

19. I § 31, stk. 8, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 10, 1. og 2. pkt., ændres »4« til: »6«, og i stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »8-13 og 16,« til: »8-13, 16 og 17,«.

20. I § 31, stk. 9, der bliver stk. 11, ændres »stk. 4« til: »stk. 6«.

21. I § 31 indsættes som stk. 12:

»Stk. 12. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger om, hvor en virksomhed har en ansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav, jf. § 3, stk. 2, nr. 3.«

22. I § 32, stk. 2, ændres »4« til: »6«.

23. I § 42, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 2 og 3, jf. § 9, stk. 1, nr. 3 og 4,« til: »§ 9, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 9, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4,«.

24. I § 42, stk. 2, indsættes efter »§ 17, stk. 1,«: »§ 18, stk. 1,«.

§ 3

I lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger, som ændret ved § 8 i lov nr. 1547 af 19. december 2017, § 17 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, § 12 i lov nr. 706 af 8. juni 2018 og § 4 i lov nr. 1520 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »direktion«: », den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, og medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliance eller hvidvaskforebyggelse,«.

2. I § 11, stk. 1, nr. 8, ændres »bestyrelsesmedlemmer og direktører« til: »medlemmer af bestyrelsen og direktionen, den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, og medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliance eller hvidvaskforebyggelse,«.

3. Efter § 25 indsættes:

Ȥ 25 a. Et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut skal have en skriftlig politik, som sikrer og fremmer en sund virksomhedskultur.

Stk. 2. Bestyrelsen skal fastlægge politikken.

Stk. 3. Formanden for bestyrelsen skal i sin beretning for virksomhedens øverste organ redegøre for gennemførelsen og efterlevelsen af politikken.

Stk. 4. Direktøren skal sikre, at politikken gennemføres og efterleves.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet og efterlevelsen af politikken.«

4. I § 26, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Virksomheden skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan virksomheden har fulgt op på indberetningerne.«

5. I § 27, stk. 1, ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet«.

6. I § 27, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.«

7. I § 27, stk. 2, 1. pkt., ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

8. I § 27, stk. 2, 2. pkt., ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere ansattes ansættelsestid«.

9. I § 27, stk. 3, ændres »ansatte« til: »ansatte eller tidligere ansatte«.

10. I § 30 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, og medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliance eller hvidvaskforebyggelse.«

11. Efter § 30 indsættes før overskriften før § 31:

»§ 30 a. Erhvervsministeren fastsætter regler om kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsområder for den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, og medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliance eller hvidvaskforebyggelse, i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter.«

12. I § 134, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Finanstilsynet kan desuden påbyde et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut at afsætte en direktør, hvis vedkommende ikke opfylder sin forpligtelse i medfør af § 25 a, stk. 4, på betryggende måde.«

13. I § 134 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut at afsætte den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, og et medlem af den faktiske ledelse, der er ansvarlig for compliance eller hvidvaskforebyggelse, i virksomheden inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis vedkommende efter § 30, stk. 1, nr. 2-5, jf. stk. 3, ikke kan varetage stillingen.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

14. I § 134, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »direktør«: », den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, eller et medlem af den faktiske ledelse, der er ansvarlig for compliance eller hvidvaskforebyggelse«, »direktøren« ændres til: »vedkommende«, »vedkommende« ændres til: »direktøren«, og efter »§ 30, stk. 1, nr. 3« indsættes: », eller at den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, eller medlemmet af den faktiske ledelse, der er ansvarlig for compliance eller hvidvaskforebygelse, ikke opfylder kravene i § 30, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 3«.

15. I § 134, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

16. I § 134, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 2 og stk. 3, 3. pkt.« til: »stk. 2 og stk. 4, 3. pkt.«

17. I § 134, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »direktøren«: », den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, eller medlemmet af den faktiske ledelse, der er ansvarlig for compliance eller hvidvaskforebyggelse,«.

18. I § 134, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2 og 4«.

19. I § 152, stk. 1, ændres »19, 20,« til: »19 og 20, § 30, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 30, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, §§«.

20. I § 152, stk. 2, indsættes efter »§ 25, stk. 1 og 2,«: »§ 25 a, stk. 1-3,«, og »§ 30, stk. 2,« udgår.

§ 4

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 459 af 24. april 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 1520 af 18. december 2018 og § 2 i lov nr. 369 af 9. april 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, nr. 14-16, udgår »efter denne lov«.

2. I § 9, stk. 1, ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet«.

3. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.«

4. I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

5. I § 9, stk. 2, 2. pkt., ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere ansattes ansættelsestid«.

6. I § 9, stk. 3, ændres »ansatte« til: »ansatte eller tidligere ansatte«.

7. I § 58, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Virksomheden skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan virksomheden har fulgt op på indberetningerne.«

8. I § 224, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Stk. 1 er endvidere ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til et fondsmæglerselskab eller en værdipapircentral (CSD), når det sker for at undersøge, om der er misbrugt intern viden eller udøvet markedsmanipulation i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning 596/2014/EU af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug).«

9. I § 229, stk. 1, ændres »§ 224, stk. 5 og 6,« til: »§ 224, stk. 4 og 5,«.

10. I § 247 indsættes efter »overtrædelse af«: »§ 9, stk. 1,«, efter »§§ 40, 45 og 47,« indsættes: »§ 50, stk. 2,«, efter »§ 53,« indsættes »§ 54,«, »§ 88, stk. 2,« ændres til: »§ 88, § 89, stk. 1 og 2,«, og »§§ 122 og 123, § 124, stk. 1, § 125, § 127 a,« ændres til: »§§ 122-125 og 127 a,«.

§ 5

I lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 19. september 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 1520 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 b, stk. 1, ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet«.

2. I § 10 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.«

3. I § 10 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

4. I § 10 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere ansattes ansættelsestid«.

5. I § 10 b, stk. 3, ændres »ansatte« til: »ansatte eller tidligere ansatte«.

6. I § 15, stk. 1, nr. 4, ændres »vis eller« til: »vis,«.

7. I § 15, stk. 1, nr. 5, ændres »kapitel 2.« til »kapitel 2 eller«.

8. I § 15, stk. 1, indsættes som nr. 6:

»6) alvorligt og systematisk har overtrådt bestemmelserne i denne lov eller bestemmelser udstedt i medfør heraf.«

9. I § 17 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger om, hvor en virksomhed har en ansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav, jf. § 3, stk. 3, nr. 4.«

10. I § 26, stk. 2, indsættes efter »§§ 8-10,«: »§ 10 b, stk. 1,«.

§ 6

I lov nr. 1285 af 9. december 2014 om Danmarks Grønne Investeringsfond foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, indsættes efter »opnås gennem lån«: »og garantier«.

2. I § 2, stk. 1, indsættes efter »kan yde lån«: »og garantier«.

3. I § 2, stk. 2, indsættes efter »på lånet«: »eller garantien«, og efter »efterstillede lån« indsættes: »samt garantier«.

4. I § 2, stk. 3, ændres »på op til« til: »eller garantier på samlet op til«, og efter »af lån« indsættes: »og garantier«.

5. I § 2, stk. 4, indsættes efter »yde enkeltstående lån«: »eller garantier«, og efter »100 mio. kr.« indsættes: »til et projekt«.

6. I § 2, stk. 5, ændres »lånestørrelse« til: »låne- eller garantistørrelse«.

7. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »lånepolitik« til: »investeringspolitik«.

8. I § 4, stk. 2, indsættes efter »enkeltstående lån«: »og garantier«.

9. I § 5 udgår », jf. § 3, stk. 2, i lov om Vækstfonden«.

§ 7

I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1154 af 19. september 2018, som ændret ved § 8 i lov nr. 532 af 29. april 2015, § 5 i lov nr. 1520 af 18. december 2018 og § 5 i lov nr. 369 af 9. april 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 63 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»En investeringsforening og en SIKAV skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan virksomheden har fulgt op på indberetningerne.«

2. I § 63 b, stk. 1, ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet«.

3. I § 63 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.«

4. I § 63 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

5. I § 63 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere ansattes ansættelsestid«.

6. I § 63 b, stk. 3, ændres »ansatte« til: »ansatte eller tidligere ansatte«.

7. I § 123, nr. 1, indsættes efter »en eller flere andre EU-medlemsstater«: »eller i et eller flere lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«.

8. I § 123, nr. 2 og 3, indsættes efter »i en anden EU-medlemsstat«: »eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«.

9. I § 190, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 63 a, stk. 1,«: »§ 63 b, stk. 1,«.

§ 8

I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 19. september 2018, som ændret ved § 35 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 6 i lov nr. 1520 af 18. december 2018, § 14 i lov nr. 1707 af 27. december 2018 og § 4 i lov nr. 369 af 9. april 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 27 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Forvalteren skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan forvalteren har fulgt op på indberetningerne.«

2. I § 27 b, stk. 1, ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet«.

3. I § 27 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.«

4. I § 27 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

5. I § 27 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere ansattes ansættelsestid«.

6. I § 27 b, stk. 3, ændres »ansatte« til: »ansatte eller tidligere ansatte«.

7. I § 155, stk. 1, indsættes som 6. pkt.:

»Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1286/2014/EU af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).«

8. I § 190, stk. 2, indsættes efter »§ 27 a, stk. 1,«: »§ 27 b, stk. 1,«, og efter »og stk. 3, 1.-7. pkt.,« indsættes: »og artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel 14 og 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1286/2014/EU om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er)«.

9. I § 190, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Med bøde straffes herudover den, som overtræder et forbud, en begrænsning eller en restriktion meddelt i henhold til artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1286/2014/EU om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).«

§ 9

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 369 af 9. april 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 24 g, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Arbejdsmarkedets Tillægspension skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan Arbejdsmarkedets Tillægspension har fulgt op på indberetningerne.«

2. I § 24 h, stk. 1, ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet«.

3. I § 24 h, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.«

4. I § 24 h, stk. 2, 1. pkt., ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

5. I § 24 h, stk. 2, 2. pkt., ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere ansattes ansættelsestid«.

6. I § 24 h, stk. 3, ændres »ansatte« til: »ansatte eller tidligere ansatte«.

7. I § 32 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »24 g, stk. 1,«: »§ 24 h, stk. 1,«.

§ 10

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 369 af 9. april 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 f, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan fonden har fulgt op på indberetningerne.«

2. I § 5 g, stk. 1, ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet«.

3. I § 5 g, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.«

4. I § 5 g, stk. 2, 1. pkt., ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

5. I § 5 g, stk. 2, 2. pkt., ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere ansattes ansættelsestid«.

6. I § 5 g, stk. 3, ændres »ansatte« til: »ansatte eller tidligere ansatte«.

7. I § 14 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 5 f, stk. 1,«: »§ 5 g, stk. 1,«.

§ 11

I lov nr. 394 af 2. maj 2016 om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har fulgt op på indberetningerne.«

2. I § 5, stk. 1, ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet«.

3. I § 5, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.«

4. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

5. I § 5, stk. 2, 2. pkt., ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere ansattes ansættelsestid«.

6. I § 5, stk. 3, ændres »ansatte« til: »ansatte eller tidligere ansatte«.

7. I § 5 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Overtrædelse af stk. 1 straffes med bøde.«

§ 12

I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 30. august 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1547 af 19. december 2017, § 14 i lov nr. 706 af 8. juni 2018 og § 7 i lov nr. 1520 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Ejendomskreditselskabet skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan selskabet har fulgt op på indberetningerne.«

2. I § 5 b, stk. 1, ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet«.

3. I § 5 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.«

4. I § 5 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

5. I § 5 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere ansattes ansættelsestid«.

6. I § 5 b, stk. 3, ændres »ansatte« til: »ansatte eller tidligere ansatte«.

7. I § 22, stk. 1, indsættes efter »§ 5 a, stk. 1,«: »§ 5 b, stk. 1,«.

§ 13

I lov nr. 1703 af 27. december 2018 om firmapensionskasser, som ændret ved § 6 i lov nr. 369 af 9. april 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 44, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Firmapensionskassen skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan firmapensionskassen har fulgt op på indberetningerne.«

2. I § 45, stk. 1, ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet«.

3. I § 45, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.«

4. I § 45, stk. 2, 1. pkt., ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

5. I § 45, stk. 2, 2. pkt., ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere ansattes ansættelsestid«.

6. I § 45, stk. 3, ændres »ansatte« til: »ansatte eller tidligere ansatte«.

7. I § 117, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 44, stk. 1,«: »§ 45, stk. 1,«.

§ 14

I lov om en indskyder- og investorgarantiordning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1155 af 19. september 2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1520 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 7 a, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

2. I § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 7 a, stk. 2-4« til: »§ 7 a, stk. 2 og 3«.

§ 15

I lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 8. september 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 375 af 1. maj 2018 og § 19 i lov nr. 706 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

1. § 11 a affattes således:

»§ 11 a. Fondens formue skal anbringes forsvarligt og bedst muligt og forvaltes af Danmarks Nationalbank efter nærmere aftale med Fonden.«

§ 16

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 15. september 2009, ophæves.

§ 17

I lov nr. 1490 af 23. december 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre love (Erstatningsansvar ved handlinger i strid med god skik-reglerne, forbrugerbeskyttelse ved kaution, krav om grundkursus til bestyrelsesmedlemmer, brugerbeskyttelse ved udbud af betalingstjenester og udstedelse af elektroniske penge m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 1, nr. 25, ophæves.

§ 18

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Stk. 2. En ansat, som er ansvarlig for hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, eller et medlem af den faktiske ledelse, der er ansvarlig for compliance eller hvidvaskforebyggelse, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden varetager stillingen i et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut, skal ikke meddele Finanstilsynet oplysninger om sin egnethed og hæderlighed i medfør af § 30, stk. 2, jf. stk. 3, i lov om betalinger som affattet ved denne lovs § 3, nr. 10. For disse ansatte indgår forhold indtruffet før lovens ikrafttræden ikke ved en senere vurdering af, om § 30, stk. 1, nr. 2-5, jf. stk. 3, i lov om betalinger som affattet ved denne lovs § 3, nr. 10, er opfyldt.

Stk. 3. En ansat, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden varetager en stilling i et pengeinstitut, som indebærer, at den ansatte skal identificeres som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, eller en ansat, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden varetager en stilling i et pengeinstitut, der er et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som indebærer, at den ansatte skal identificeres som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 5 og 6, skal ikke meddele Finanstilsynet oplysninger om sin egnethed og hæderlighed i medfør af § 64, stk. 2, jf. § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, i forbindelse med at pengeinstituttet identificerer den pågældende som nøgleperson ved lovens ikrafttræden. For disse nøglepersoner indgår forhold indtruffet før lovens ikrafttræden ikke ved en senere vurdering af, om § 64, stk. 1, nr. 2-6, jf. § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, er opfyldt.

Stk. 4. En ansat, der den 1. januar 2017 varetog en stilling i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som indebar, at den ansatte blev identificeret som nøgleperson, skal i forhold til denne konkrete stilling ikke meddele Finanstilsynet oplysninger om sin egnethed og hæderlighed i medfør af § 64, stk. 2, jf. § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10. For disse nøglepersoner indgår forhold indtruffet før den 1. januar 2017 ikke ved en senere vurdering af, om § 64, stk. 1, nr. 2-6, jf. § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, er opfyldt.

Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 71, stk. 4, § 108, stk. 7, og § 167, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 71, stk. 3, § 108, stk. 6, og § 167, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed som ændret ved denne lovs § 1, nr. 12, 20 og 23.

§ 19

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 1, 3-5, 7, 8, 12, 14 og 17 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Stk. 3. §§ 1-5, 7, 8, 12-15 og 17 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Amalienborg, den 7. maj 2019

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Rasmus Jarlov

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), EU-Tidende 2009, nr. L 335, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/97/EU af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution, EU-Tidende 2016, nr. L 26, side 19.