Skriftlig fremsættelse af lovforslag nr. 2018/1 SF.L L 210 af 28. marts 2019

Skriftlig fremsættelse (27. marts 2019)

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love. (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.)

(Lovforslag nr. L 210 )

Lovforslaget udmønter enkelte initiativer fra ”Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats”, som regeringen indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 23. august 2018.

Aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Den nye lov skal være lettere for borgerne at forstå og lettere at administrere efter for kommuner og a-kasser.

Nærværende lovforslag er en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af den politiske aftale om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen og skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Lovforslaget udmønter blandt andet den aftalte styrkelse af den faglige monitorering af beskæftigelsesindsatsen gennem en række målinger af kommunernes resultater og indsatser, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gør tilgængelige på Jobindsats.dk. Monitoreringen suppleres med en systematisk opfølgning og skærpet tilsyn over for kommuner, som ikke lever op til intentionerne i forenklingen af beskæftigelsesindsatsen, men efterlader borgere passive uden indsats og kontakt med jobcenteret i længere perioder.

Derudover indeholder lovforslaget en række konsekvensændringer på Beskæftigelsesministeriets og øvrige ministeriers områder som følge af den politiske aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen.

Der er derfor ikke selvstændige økonomiske konsekvenser af nærværende lovforslag for så vidt angår udmøntningen af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Samtidig udmønter lovforslaget to elementer fra satspuljeaftalen for 2019 på beskæftigelsesområdet om at fjerne aldersgrænse for hjælpemidler til personer i job og om at etablere smidigere overgange mellem sektorer for personer, der har fået bevilget hjælpemidler.

For så vidt angår udmøntningen af aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet skønnes det, at forslaget samlet vil medføre offentlige merudgifter på i alt 9,6 mio. kr. før skat og tilbageløb i 2020, 11,6 mio. kr. i 2021, 12,6 mio. kr. i 2022 og 12,8 mio. kr. i 2023. Forslaget medfører permanente udgifter på 12,8 mio. kr. årligt.

Størstedelen af lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2020. Enkelte dele af konsekvenslovforslaget, uden umiddelbart sammenhæng til forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, træder i kraft den 1. juli 2019. Det gælder blandt andet ændring i sammensætning af Beskæftigelsesrådet og Tilsynsrådet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.