Skriftlig fremsættelse af lovforslag nr. 2019/1 SF.L L 66 af 20. november 2019

Skriftlig fremsættelse (19. november 2019)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.)

(Lovforslag nr. L 66)

Lovforslaget er et led i udmøntningen af Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger, som blev indgået den 16. november 2018 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet samt de yderligere elementer, som regeringen (Socialdemokratiet) har aftalt med aftalepartierne den 10. september 2019.

Formålet med lovforslaget er understøtte det danske velfærdssystems princip om ret og pligt, der betyder, at når man er ledig og modtager en overførselsindkomst fra det offentlige, hvor der stilles krav om, at man skal opfylde en rådighedsforpligtelse, så skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet og gøre, hvad man kan for at finde et job. Det er helt centralt, at borgere i det danske samfund får udbetalt den ydelse, som de har ret til – hverken mere eller mindre.

Lovforslaget indeholder en række initiativer, som skal medvirke til at forenkle og skærpe reglerne om sanktioner i kontanthjælpssystemet, så kommunerne får lettere ved at administrere reglerne og begår færre fejl. Forenklingen af reglerne vil endvidere gøre det lettere for borgerne at forstå reglerne og sanktionssystemet. Reglerne skal endvidere understøtte, at borgerne reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet eller en indsats, der kan bringe dem tættere herpå.

Herudover stilles forslag om at afskaffe den kommunale medfinansiering af efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik. Forslaget letter administrationen for kommuner og Udbetaling Danmark og vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige samlet set.

Med lovforslaget indføres også et nyt rådighedstilsyn, idet den eksisterende tilsynsmodel (stikprøvebaseret tilsyn med enkeltsager) erstattes af en tilsynsordning, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil føre tilsyn på grundlag af nøgletal baseret på de lediges registrering af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet og kommunernes indberetninger af rådighedssanktioner.

Lovforslaget indarbejder endvidere ændringer som følge af, at integrationsydelse ændrer navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse pr. 1. januar 2020. Lovforslaget skal således ses i sammenhæng med lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.