Lovforslaget som vedtaget nr. 2019/1 LSV 153 af 01. april 2020

Link til lovforslaget på Folketingets hjemmeside

Den fulde tekst

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. marts 2020

Forslag

til

Lov om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19

§ 1. Social- og indenrigsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om kommuners og regioners indkøb med henblik på at give kommuner og regioner samme beføjelser og pligter i forbindelse med håndteringen af covid-19 som statsinstitutioner og andre institutioner, der er omfattet af de statslige bevillings- og regnskabsregler.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan fravige anden lovgivning og regler fastsat i medfør heraf.

§ 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Stk. 3. Loven ophæves den 1. marts 2021.

Stk. 4. Dispositioner truffet forud for lovens ophør er gældende efter dette tidspunkt.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Folketinget, den 31. marts 2020

Karen Ellemann

/ Erling Bonnesen