Ændringslov nr. 641 af 19. maj 2020

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1986, nr. L 372, side 1, Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikkemedlemslande), EF-Tidende 1989, nr. L 44, side 40, Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side 7, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende 1995, nr. L 168, side 7, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), EF-Tidende 2001, nr. L 125, side 15, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (Solvens I-direktivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77, side 17, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 (konglomeratdirektivet), EU-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 (udsættelsesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 60, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 (kapitalandelsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 (betalingstjenestedirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 32, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 (Solvens II-direktivet), EU-Tidende 2009, nr. L 335, side 1, Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 (CRD IV), EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 (DGSD), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 149, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16. april 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 128, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 (MiFID II), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 (UCITS V-direktivet), EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/97/EU af 20. januar 2016, EU-Tidende 2016, nr. L 26, side 19, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/1148/EU af 6. juli 2016 (NIS-direktivet), EU-Tidende 2016, nr. L 194, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/828/EU af 17. maj 2017, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1. I loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning nr. 584/2010/EU af 1. juli 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1092/2010/EU af 24. november 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1093/2010/EU af 24. november 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1094/2010/EU af 24. november 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 48, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1095/2010/EU af 24. november 2010, nr. L 331, side 84, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 115, side 18, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 345/2013/EU af 17. april 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 115, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013/EU af 26. juni 2013 (CRR), EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 600/2014/EU af 15. maj 2014 (MiFIR), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 84, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1286/2014/EU af 26. november 2014 (PRIIP’er), EU-Tidende 2014, nr. L 352, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.«

»27) Outsourcing: Enhver form for ordning mellem en virksomhed og en leverandør, i henhold til hvilken leverandøren udfører en proces, en tjenesteydelse eller en aktivitet, som virksomheden ellers selv ville udføre. For forsikringsselskaber defineres outsourcing som et arrangement af en hvilken som helst art mellem et forsikringsselskab og en tjenesteyder, hvor tjenesteyderen enten direkte eller gennem videreoutsourcing udfører en proces, en tjeneste eller en aktivitet, som forsikringsselskabet ellers selv ville have udført.«

»§ 72 a. Pengeinstitutter, sparevirksomheder, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber kan outsource en proces, en tjenesteydelse eller en aktivitet, som virksomheden ellers selv ville udføre, til en leverandør.

Stk. 2. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at outsourcingvirksomheders outsourcing skal bringes til ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist, hvis outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder reglerne fastsat i medfør af stk. 3.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om outsourcing vedrørende

1) outsourcingvirksomheders ledelsesordninger, ansvar, risikostyring, overvågning, kontrol og rapportering i tilknytning til outsourcing til en leverandør, herunder leverandørens videreoutsourcing,

2) outsourcingvirksomheders interne retningslinjer for outsourcing,

3) outsourcingvirksomheders håndtering af interessekonflikter i forbindelse med outsourcing,

4) krav, som outsourcingvirksomheder som minimum skal sikre at leverandører eller underleverandører til enhver tid skal opfylde, herunder også adgangs-, oplysnings- og revisionsrettigheder hos leverandører og underleverandører,

5) krav til indholdet af kontrakten,

6) outsourcing på koncern- og delkoncernniveau og

7) outsourcingvirksomheders pligt til at underrette Finanstilsynet om outsourcing.«

»§ 72 b. Forsikringsselskaber kan outsource en proces, en tjenesteydelse eller en aktivitet, som selskaberne ellers selv ville udføre, til en tjenesteyder.

Stk. 2. Forsikringsselskaber skal sikre, at outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter ikke foregår på en måde, der kan

1) medføre en væsentlig forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i forsikringsselskabet,

2) medføre en unødig forøgelse af den operationelle risiko,

3) forringe tilsynsmyndighedernes mulighed for at kontrollere, at forsikringsselskabet overholder sine forpligtelser, eller

4) være til hinder for, at forsikringsselskabet til enhver tid kan tilbyde forsikringstagerne en tilfredsstillende service.

Stk. 3. Forsikringsselskaber skal i god tid underrette Finanstilsynet om en forestående outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter. Selskaberne skal endvidere underrette Finanstilsynet om væsentlige forandringer i de funktioner eller aktiviteter, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 4. Forsikringsselskaber er ansvarlige for samtlige outsourcede funktioner eller aktiviteter.

Stk. 5. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at forsikringsselskabers outsourcing skal bringes til ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist, hvis outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder reglerne i denne bestemmelse eller regler fastsat i medfør af stk. 6.

Stk. 6. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om outsourcing vedrørende

1) forsikringsselskabers ansvar og kontrol med en tjenesteyder, herunder tjenesteyderens videreoutsourcing,

2) forsikringsselskabers interne retningslinjer for outsourcing og

3) krav, som forsikringsselskaber som minimum skal sikre at tjenesteydere eller underleverandører til enhver tid opfylder, og som skal være aftalt i outsourcingkontrakten.«

»§ 200. En ekstern revisor og en intern revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet ethvert forhold og enhver beslutning vedrørende den finansielle virksomhed, som revisoren bliver vidende om under udøvelsen af hvervet som revisor, og som kan

1) udgøre en væsentlig overtrædelse af lovbestemmelser eller forskrifter, som fastsætter betingelserne for meddelelse af tilladelse, eller som særlig vedrører virksomhedens aktiviteter,

2) påvirke virksomhedens fortsatte drift eller

3) føre til nægtelse af at påtegne regnskabet eller til, at konklusionen modificeres.

Stk. 2. Meddelelsespligten omfatter tillige ethvert forhold og enhver beslutning omfattet af stk. 1, som den eksterne revisor og en intern revisionschef bliver vidende om som revisor for en virksomhed, der har snævre forbindelser med den finansielle virksomhed.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for forsikringsselskaber.«

»§ 200 a. En ekstern revisor og en intern revisionschef i et forsikringsselskab skal straks meddele Finanstilsynet ethvert forhold og enhver beslutning vedrørende forsikringsselskabet, som revisoren bliver vidende om under udøvelsen af hvervet som revisor, og som kan

1) udgøre en væsentlig overtrædelse af lovbestemmelser eller forskrifter, som fastsætter betingelserne for selskabets tilladelse eller udøvelse af selskabets aktiviteter,

2) påvirke selskabets fortsatte drift,

3) føre til nægtelse af at påtegne regnskabet eller til, at konklusionen modificeres,

4) resultere i manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet eller

5) resultere i manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet.

Stk. 2. Meddelelsespligten omfatter tillige ethvert forhold og enhver beslutning omfattet af stk. 1, som den eksterne revisor og en intern revisionschef bliver vidende om som revisor for en virksomhed, der har snævre forbindelser med forsikringsselskabet.«

»§ 372 c. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kompetencekrav til fysiske personer, der yder rådgivning om pensionsprodukter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt). Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om nationale underkontis opsparings- og udbetalingsfase samt udbetalinger herfra i overensstemmelse med artikel 47 og 57 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt).«

»Et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut kan efter underretning af Finanstilsynet outsource en proces, en tjenesteydelse eller en aktivitet, som virksomheden ellers ville udføre, til en leverandør.«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.

Nr. 2-6 bliver herefter nr. 1-5.

»Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om e-pengeinstitutters og betalingsinstitutters outsourcing vedrørende

1) instituttets ledelsesordninger, ansvar, risikostyring, overvågning, kontrol og rapportering i tilknytning til outsourcing til en leverandør, herunder leverandørens videreoutsourcing,

2) instituttets interne retningslinjer for outsourcing,

3) instituttets håndtering af interessekonflikter i forbindelse med outsourcing,

4) krav, som instituttet som minimum skal sikre at leverandører eller underleverandører til enhver tid opfylder, herunder også adgangs-, oplysnings- og revisionsrettigheder hos leverandører og underleverandører,

5) krav til indholdet af kontrakten og

6) instituttets pligt til at underrette Finanstilsynet om outsourcing.«

»§ 148. Til dækning af omkostningerne ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og Forbrugerombudsmandens tilsyn efter denne lov betaler følgende finansielle virksomheder årligt den nedenfor anførte afgift til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen:

1) Betalingsinstitutter: 26.820 kr.

2) Betalingsinstitutter fra udlandet (filial i Danmark): 8.940 kr.

3) E-pengeinstitutter: 45.880 kr.

4) Virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester: 3.150 kr.

5) Virksomheder med begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge: 4.450 kr.

6) Virksomheder med tilladelse til at udbyde kontooplysningstjenester: 8.560 kr.

Stk. 2. Virksomheder, der er meddelt tilladelse efter § 7, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed til at udøve virksomhed som pengeinstitut, og filialer her i landet af kreditinstitutter etableret i Den Europæiske Union eller i et land, som Den Europæiske Union har indgået aftale med på det finansielle område, betaler differencen mellem omkostningerne ved tilsynet og provenuet af afgifterne i stk. 1, nr. 1-6, inden for det på finansloven fastsatte samlede afgiftsbeløb for året.

Stk. 3. Den samlede afgiftssum for pengeinstitutter og filialer her i landet af udenlandske kreditinstitutter, jf. stk. 2, fordeles på de enkelte pengeinstitutter efter andel af de omfattede virksomheders samlede gælds- og garantiforpligtelser. Der pålægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.

Stk. 4. Afgifterne i stk. 1, nr. 1-6, reguleres årligt med de satser for regulering af det generelle pris- og lønindeks med niveaukorrektion, der fastsættes i de successivt offentliggjorte forslag til finanslov.

Stk. 5. Beregningen af afgifterne nævnt i stk. 2 og 3 foretages efter reglerne i § 368, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed og sker på baggrund af oplysninger fra Finanstilsynets register over virksomheder under tilsyn og indrapporterede oplysninger om gælds- og garantiforpligtelser.

Stk. 6. Reglerne i opkrævningslovens §§ 6-8 finder tilsvarende anvendelse på opkrævning af afgifter efter denne lov.

Stk. 7. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse af betalingen af afgifterne i stk. 1-3 og om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og Forbrugerombudsmandens opkrævning heraf.«

»§ 62. Operatører af et reguleret marked kan outsource en proces, en tjenesteydelse eller en aktivitet, som operatørerne ellers selv ville udføre, til en leverandør.

Stk. 2. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at outsourcingvirksomhedens outsourcing skal bringes til ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist, hvis outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder reglerne fastsat i medfør af stk. 3.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om outsourcing vedrørende

1) outsourcingvirksomheders ledelsesordninger, ansvar, risikostyring, overvågning, kontrol og rapportering i tilknytning til outsourcing til en leverandør, herunder leverandørens videreoutsourcing,

2) outsourcingvirksomheders interne retningslinjer for outsourcing,

3) outsourcingvirksomheders håndtering af interessekonflikter i forbindelse med outsourcing,

4) krav, som outsourcingvirksomheder som minimum skal sikre at leverandører eller underleverandører til enhver tid skal opfylde, herunder også adgangs-, oplysnings- og revisionsrettigheder hos leverandører og underleverandører,

5) krav til indholdet af kontrakten og

6) outsourcingvirksomheders pligt til at underrette Finanstilsynet om outsourcing.«

»Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for en operatør af en markedsplads, når den regulerede markedsplads matcher ordrer, der er store i forhold til den normale markedsstørrelse, til midtpunktet for de aktuelle købs- og salgspriser.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

»§ 23 c. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan outsource en proces, en tjenesteydelse eller en aktivitet, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, og som Arbejdsmarkedets Tillægspension ellers selv ville udføre, til en leverandør.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal sikre, at outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter ikke foregår på en måde, der kan

1) medføre en væsentlig forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i Arbejdsmarkedets Tillægspension,

2) medføre en unødig forøgelse af den operationelle risiko,

3) forringe tilsynsmyndighedernes mulighed for at kontrollere, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder sine forpligtelser, eller

4) være til hinder for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til enhver tid kan tilbyde sine medlemmer en tilfredsstillende service.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal underrette Finanstilsynet i forbindelse med indgåelse af aftale om outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal endvidere underrette Finanstilsynet om væsentlige forandringer i de funktioner eller aktiviteter, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension er ansvarlig for samtlige outsourcede funktioner eller aktiviteter.

Stk. 5. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions outsourcing skal bringes til ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist, hvis outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder reglerne i denne bestemmelse eller regler fastsat i medfør af stk. 6.

Stk. 6. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om outsourcing vedrørende

1) Arbejdsmarkedets Tillægspensions ansvar og kontrol med en leverandør, herunder leverandørens videreoutsourcing,

2) Arbejdsmarkedets Tillægspensions interne retningslinjer for outsourcing og

3) krav, som Arbejdsmarkedets Tillægspension som minimum skal sikre at leverandører til enhver tid skal opfylde, og som skal være aftalt i outsourcingkontrakten.«

»§ 4 d. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan outsource en proces, en tjenesteydelse eller en aktivitet, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, og som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ellers selv ville udføre, til en leverandør.

Stk. 2. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal sikre, at outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter ikke foregår på en måde, der kan

1) medføre en væsentlig forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

2) medføre en unødig forøgelse af den operationelle risiko,

3) forringe tilsynsmyndighedernes mulighed for at kontrollere, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond overholder sine forpligtelser, eller

4) være til hinder for, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond til enhver tid kan tilbyde de berettigede lønmodtagere en tilfredsstillende service.

Stk. 3. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal underrette Finanstilsynet i forbindelse med indgåelse af aftale om outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal endvidere underrette Finanstilsynet om væsentlige forandringer i de funktioner eller aktiviteter, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 4. Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ansvarlig for samtlige outsourcede funktioner eller aktiviteter.

Stk. 5. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds outsourcing skal bringes til ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist, hvis outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder reglerne i denne bestemmelse eller regler fastsat i medfør af stk. 6.

Stk. 6. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om outsourcing vedrørende

1) Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ansvar og kontrol med en leverandør, herunder leverandørens videreoutsourcing,

2) Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interne retningslinjer for outsourcing og

3) krav, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond som minimum skal sikre at leverandører til enhver tid skal opfylde, og som skal være aftalt i outsourcingkontrakten.«