Lovforslag som fremsat nr. 2019/1 LSF 213 af 05. september 2020

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i Aftale om gradvis udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning aftalt at drøfte en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning, som supplement til den eksisterende.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale om en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked, som har til formål at undgå afskedigelser.

I lyset af den helt ekstraordinære situation med covid-19 tilslutter arbejdsmarkedets parter sig, at ordningen etableres ved lov, der på afgrænsede punkter træder i stedet for allerede indgåede overenskomster. Iværksættelsen af den nye midlertidige arbejdsfordeling skal være sagligt begrundet i lighed med iværksættelsen af arbejdsfordelinger i dag. Der vil være tale om en supplerende ordning, der kører sideløbende med den eksisterende arbejdsfordelingsordning. Aftaleparterne opfordrer til at anvende den nye midlertidige ordning. En ophørt arbejdsfordeling efter den eksisterende ordning er ikke til hindring for en arbejdsfordeling efter den nye midlertidige ordning. På den samme virksomhed (p-nummer) kan der ikke anvendes arbejdsfordelinger efter forskellige ordninger på samme tid.

Den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning udmøntes hurtigst muligt og vil gælde indtil den 31. december 2020 med mulighed for, at etablerede arbejdsfordelinger kan løbe ind i 2021 med en maksimal varighed på 4 måneder.

Ordningen baserer sig på følgende elementer:

– Øget indkomstsikkerhed. Den maksimale dagpengesats for personer i den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning forhøjes til ca. 143,5 kr. i timen, imens de er på dagpenge i ordningen, svarende til 23.000 kr. for en fuldtidsledig.

– Fast arbejdsgiverbidrag svarende til et beløb på 3 G-dage om måneden pr. medarbejder i ordningen. Bidraget opgøres forholdsmæssigt, således at bidraget reduceres, hvis en arbejdsgiver ikke anvender arbejdsfordeling i en hel kalendermåned. Ordningen fungerer ved, at arbejdsgiveren udbetaler G-dage til medarbejderen, som for de pågældende dage ikke skal have dagpenge. Staten dækker differencen mellem dagpengesatsen og satsen for G-dage. G-dagene skal udbetales sammen med den ordinære løn for perioden, hvor G-dagene ligger. Samtidig forlænges suspenderingen af de almindelige 2 G-dage (godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag) for arbejdsfordelinger efter den nye midlertidige ordning. Virksomheder, der pr. 31. august har en igangværende arbejdsfordeling efter den eksisterende ordning, kan overgå til den nye midlertidige ordning inden udgangen af september 2020 og få en G-dagsrabat. Virksomhederne skal ikke betale G-dage den første måned, men betale to G-dage pr. måned i resten af 2020.

– Midlertidig suspension af forbrug af dagpenge under den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning og den eksisterende ordning. Hermed reduceres konsekvenserne i dagpengesystemet for personer, der er omfattet af arbejdsfordelingen.

– Ikke-forsikrede personer får adgang til supplerende dagpenge under den nye midlertidige ordning. Lønmodtagere kan ekstraordinært melde sig ind i en a-kasse og indbetale 3 måneders medlemskab pr. måned, hvor der ønskes ret til supplerende dagpenge under den nye arbejdsfordelingsordning. Det dækker 2 måneders bagudrettet medlemskab pr. måned, samt almindeligt kontingent i perioden med supplerende dagpenge under arbejdsfordeling. Efter udløb af den midlertidige ordning vil lønmodtager ikke have ret til dagpenge.

– Medlemmer af en a-kasse, som endnu ikke er dagpengeberettigede, får ret til supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling, såfremt de ligeledes har indbetalt eller indbetaler a-kasse-bidrag på 2 måneders medlemskab bagudrettet pr. måned under en arbejdsfordeling, samt betaler det almindelige kontingent i perioden for arbejdsfordelingen.

Dagpengesatsen fastsættes på baggrund af de almindelige betingelser for satsberegning. Foreligger der ikke indtægt til beregning af dagpengesatsen, modtages en dagpengesats svarende til dimittendsatsen for ikke-forsørgere.

– Bedre mulighed for uddannelse i både den nye og den eksisterende ordning ved, at personer omfattet at en arbejdsfordeling i samarbejde med virksomheden kan iværksætte og gennemføre opkvalificeringsforløb, der helt eller delvist ligger i perioder, hvor medarbejderen er ledig og modtager supplerende dagpenge.

Derudover gives der mulighed for, at medarbejdere under uddannelse kan undtages fra en arbejdsfordeling uden godkendelse i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR), hvis der er enighed mellem virksomheden og den pågældende medarbejder herom. Ligeledes gives der mulighed for, at nøglemedarbejdere kan undtages fra en arbejdsfordeling uden godkendelse i RAR. På områder, hvor medarbejderne har valgt eller udpeget en medarbejderrepræsentant (f.eks. en tillidsrepræsentant eller talsmand), kan denne indgå en aftale om en sådan undtagelse med virksomheden på vegne af den repræsenterede gruppe. På områder, hvor der ikke er en medarbejderrepræsentant, kan flertallet af den berørte gruppe indgå en sådan aftale med virksomheden.

Forinden iværksættelse af arbejdsfordeling opfordres arbejdsgiver desuden til at sammen med medarbejderne at undersøge de gældende muligheder for at gennemføre uddannelse evt. via kompetencefonde.

– Større fleksibilitet i forholdet mellem tid med arbejde og ledighed. De nuværende faste skabeloner erstattes af krav om, at tid med ledighed under arbejdsfordeling skal udgøre mindst 20 pct. og maksimalt 50 pct. i gennemsnit målt over fire uger i forhold til den aftalte arbejdstid. Arbejdsfordelingen vil skulle anvende en given procentsats inden for den fire uger lange cyklus, som vil kunne ændres i den efterfølgende cyklus.

Ordningen giver alene mulighed for at erstatte arbejdstid med ledighed. Ordningen kan ikke anvendes til at ændre på arbejdstidens placering mv. i videre omfang end efter de gældende overenskomsters regler herom.

Arbejdsfordelinger efter den nye midlertidige ordning skal være igangsat senest den 31. december 2020. Inden for denne periode kan arbejdsfordelingens varighed fastsættes uden godkendelse fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

– Midlertidig justering af reglerne om tekniske belægninger, således at medarbejdere, der arbejder i weekender eller med de samme timers arbejde koncentreret på færre dage, ikke stilles ringere end medarbejdere med en 37 timers uge fordelt ligeligt på fem hverdage.

– Anvendelse og udbredelse. Ordningen indebærer, at arbejdsgiver får ret til at etablere arbejdsfordeling efter den midlertidige ordning. Virksomheder, der vil gøre brug af ordningen, skal informere og høre deres medarbejdere herom efter de regler, der gælder i samarbejdsaftaler, tilsvarende aftaler eller lov om information og høring.

Den nye ordning vil gælde alle medarbejdere på hele det private arbejdsmarked, herunder både det overenskomstdækkede og det ikke-overenskomstdækkede område.

Lønmodtagere, der indgår i en arbejdsfordeling efter den midlertidige ordning, indtræder fuldt ud i deres tidligere aftalte rettigheder, når perioden med arbejdsfordeling er udløbet. Lønmodtageren er ansat og optjener anciennitet på sædvanlig vis i perioden med arbejdsfordeling. Hvis en lønmodtager ikke ønsker at indgå i en arbejdsfordeling efter denne ordning, må virksomheden beslutte, om medarbejderen afskediges. Det gælder ligeledes, hvis en virksomhed øger andelen af tid med ledighed fra en 4-ugers cyklus til den næste. Lønmodtager vil i begge tilfælde have 24 timer på en hverdag til at tage stilling til, om de ønsker at indgå i ordningen.

– Lempelse af rådighedskravet. De lempede krav til jobsøgning, der gælder under arbejdsfordeling i de første seks uger, udvides til at gælde for hele perioden for arbejdsfordeling efter den nye midlertidige ordning.

– Opfølgning. Aftaleparterne er enige om at mødes primo november 2020 for at følge op på ordningen og drøfte en evt. forlængelse. Opfølgningen vil bl.a. se på aktiviteten, herunder på eksportområdet. Der offentliggøres løbende data for antallet af personer på den nye midlertidige ordning, opdelt på a-kasser.

– Evaluering, så der drages fuld læring af ordningen evt. med henblik på, at ordningen kan bruges igen ved behov.

Det vil ikke være muligt at ansætte nye personer i virksomhedspraktik, løntilskud eller at anvende vikarer fra vikarbureauer i en afdeling eller produktionsenhed, hvor der er en aktiv arbejdsfordeling efter den nye midlertidige ordning. En nyansat medarbejder, der tiltræder under arbejdsfordelingen, er omfattet af arbejdsfordelingen fra første dag i ansættelsen.

Ud over ovenstående elementer vil de eksisterende vilkår og regler for den nuværende arbejdsfordelingsordning gælde under den nye midlertidige ordning.

Parterne er enige om, at ordningen skal udmøntes så fleksibelt som muligt for a-kasserne og arbejdsgiverne.

Idet den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning udgør et supplement til den eksisterende ordning, kan der i hele perioden fortsat iværksættes arbejdsfordelinger efter den eksisterende ordning.

Den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning vil ikke påvirke retstilstanden - og de aktuelle fortolkningsmæssige uoverensstemmelser - for den eksisterende ordning for arbejdsfordeling.

Dette lovforslag udmønter elementerne ovenfor for så vidt angår retten til arbejdsløshedsdagpenge i den udstrækning, der er behov for lovgivning herom. Det drejer sig om

– Øget indkomstsikkerhed.

– Fast arbejdsgiverbidrag.

– Midlertidig suspension af forbrug af dagpenge.

– Ikke-forsikrede personer får adgang til supplerende dagpenge.

– Bedre mulighed for uddannelse i både den nye og eksisterende ordning om arbejdsfordeling.

Selve reguleringen af adgangen til at iværksætte den ny midlertidig arbejdsfordelingsordning følger af det samtidigt fremsatte lovforslag om adgang til iværksættelse af arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, hvortil der henvises.

Øvrige elementer, herunder regler for fleksibilitet mellem tid med arbejde og ledighed under arbejdsfordelingen og den midlertidig justering af reglerne om tekniske belægning i forbindelse med weekendarbejde i månederne, hvor en arbejdsfordeling begynder eller afsluttes, udmøntes på bekendtgørelsesniveau. Elementet om lempelse af rådighedskravet forventes udmøntet således, at personen ikke skal være jobsøgende i hele arbejdsfordelingsperioden efter den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning.

Regeringen (Socialdemokratiet) har den 28. august 2020 desuden indgået aftale med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Alternativet om Bedre vilkår til særligt hårdt ramte dele af dansk erhvervs-, idræts- og kulturliv.

Det fremgår af bl.a. aftalen, at ikke mindst sårbare grupper i samfundet skal beskyttes bedst muligt, og vi som land skal arbejde os ud af de økonomiske vanskeligheder, som sundhedskrisen har skabt, så vi igen oplever økonomisk vækst og dermed skabelsen af nye arbejdspladser. Et rigt kultur- og idrætsliv er samtidig vigtigt for danskerne, og aftalepartierne er enige om at ville understøtte et levende kulturliv i hele Danmark under den nuværende sundhedskrise.

Der er igangsat en gradvis genåbning af samfundet, som også har ført til en gradvis udfasning af hjælpepakker. Dele af dansk erhvervsliv, oplevelsesøkonomi samt kultur- og idrætslivet vil dog fortsat være meget berørt af restriktioner et stykke tid endnu.

Aftalepartierne er derfor enige om fortsat at kompensere de dele af dansk erhvervs-, kultur- og idrætsliv, der er særligt hårdt ramt af af bl.a. forbudet mod at holde åbent som følge af covid 19 situationen.

Dette lovforslag udmønter de elementer fra denne aftale, som drejer sig om at indføre en lempeligere adgang til dagpengesystemet for selvstændige, kunstnere m.v., der er eller var på en af Erhvervs- eller Kulturministeriets midlertidig kompensationsordning for selvstændige mv. i løbet af de seneste to måneder, inden kompensationsordningen udløber. Det sker for at understøtte de selvstændige mv. i forbindelse med udfasningen af kompensationsordningerne.

Det gælder følgende ordninger:

– Midlertidig kompensationsordning for selvstændige mv.

– Midlertidig kompensationsordning for freelancere mv. med både A- og B-indkomst.

– Ny midlertidig kompensationsordning for selvstændige mv.

– Ny midlertidig kompensationsordning for freelancere mv. med både A- og B-indkomst

– Midlertidig kompensationsordning for sæsonafhængige selvstændige mv. mv.

– Midlertidig kompensationsordning for sæsonafhængige freelancere mv.

– Midlertidig kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster

– Midlertidig kompensationsordning til særligt sæsonafhængige kunstnere

Konkret åbnes der op for, at målgruppen kan indmelde sig i dagpengesystemet uden forudgående medlemskab af en arbejdsløshedskasse frem til og med den 31. oktober 2020 og få ret til dagpenge.

Der er videre enighed om, at det skal gøres muligt for personer, der driver selvstændig virksomhed, som har været drevet som hovedbeskæftigelse i brancher med forbud mod drift at ophøre midlertidigt fra og med den 14. september 2020 frem til og med den 31. oktober 2020, så de kan få dagpenge uden at skulle lukke deres virksomhed og CVR-nummer.

Dissee element udmøntes også i dette lovforslag.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge for lønmodtagere omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, opnås der ret til arbejdsløshedsdagpenge efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 54 i loven.

Efter gældende regler i § 41, stk. 1, nr. 1, i loven har en person ret til optagelse som medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis personen har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.

Efter gældende regler i § 41, stk. 1, nr. 2, i loven er det videre en betingelse for optagelse i en arbejdsløshedskasse, at personen er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen, således som denne er defineret i lov om socialpension.

Efter gældende regler § 41, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har personer, som endnu ikke er fyldt 18 år dog ret til optagelse i en arbejdsløshedskasse, hvis pågældende har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse. Dagpengeretten for disse personer følger af lovens § 54 om ret til dagpenge som dimittend, jf. nedenfor.

Efter gældende regler i § 41, stk. 3, i loven skal optagelse ske i en arbejdsløshedskasse, hvis faglige område personen har tilknytning til, herunder en tværfaglig arbejdsløshedskasse.

Efter gældende regler i § 41, stk. 4, i loven kan medlemmet vælge mellem om optagelse skal ske som fuldtids- eller deltidsforsikret. Ved fuldtidsforsikring forstås fuld arbejdstid på 37 timer pr. uge og ved deltidsforsikring forstås arbejdstid på højst 30 timer pr. uge.

Det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 1180 af 26. september 2018 om medlemskab af en a-kasse, at en person tidligst kan blive optaget fra den dato, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig ansøgning om optagelse, jf. dog nedenfor om optagelse som dimittend.

Det følger videre af § 53, stk. 15, i loven, at retten til dagpenge ved opfyldelse af et indkomst- eller et beskæftigelseskrav, jf. § 53, stk. 2 og 8, kun kan opnås på grundlag af løntimer, indberettet indkomst og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder. Ved opgørelsen medregnes A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag samt overskud af selvstændig virksomhed. Til opfyldelse af indkomstkravet skal medlemmet inden for de sidst 3 år have haft en indkomst på mindst 238.512 kr. (2020 niveau) Medlemmet kan højst medregne 19.876 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er beløbene 159.012 kr. henholdsvis 13.251 kr. pr. måned (2020 niveau).

Det betyder, at hvis indkomsten, løntimerne eller overskud af selvstændig virksomhed ikke er erhvervet i en medlemsperiode, så kan det ikke medregnes til opgørelsen af ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Hvis et medlem ikke har været medlem i 1 år, er der som udgangspunkt ikke ret til dagpenge.

Efter gældende regler i § 53, stk. 20, i loven kan en person, som har drevet selvstændig virksomhed efter § 57 a, som hovedbeskæftigelse, opnå ret til dagpenge, hvis personen i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, og betaler et bidrag til arbejdsløshedsforsikrngen svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2. Betalingen af bidraget sidestilles med 1 års medlemskab fra optagelsestidspunktet.

Tilsvarende følger det af gældende regler i § 53, stk. 21, i loven, at et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som endnu ikke har opnået 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, kan opnå ret til dagpenge dog således, at den hidtidige betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden.

Det er en betingelse, at medlemmet derudover bevarer sit medlemskab i mindst 1 år efter optagelsestidspunktet. Hvis medlemskabet afbrydes inden 1 år efter optagelsestidspunktet, skal medlemmet betale et beløb til arbejdsløshedskassen svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2, i loven og allerede indbetalte bidrag til arbejdsløsehdsforsikringen efter optagelsen. Beløbet kan uden yderligere inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Efter gældende regler i § 53, stk. 22, i loven skal den del af det seneste overskud af selvstændig virksomhed erhvervet uden for en medlemsperiode medregnes ved opgørelse af indkomst-/beskæftigelseskravet for personer, der i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, og betaler et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2. Det er en betingelse, at virksomhedens skattemæssige overskud for denne periode fremgår af en årsopgørelse, som anses for afsluttet i en medlemsperiode.

Efter gældende regler i § 53, stk. 23, i loven finder stk. 22, tilsvarende anvendelse for et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som opfylder kravet om 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1. Bestemmelserne i stk. 20, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog således at den hidtidige betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen ud over 1-årskravet i stk. 1 indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 3. pkt.

Efter gældende regler i § 54, stk. 1, i loven har en person dog ret til dagpenge, hvis personen har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

Det er en betingelse, at arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Der gives her i forbindelse med beskrivelsen af gældende ret endvidere en beskrivelse af det arbejdsretlige instrument arbejdsfordeling, da dette begreb er en væsentlig forudsætning for nærværende punkt i lovforslaget, og for forståelsen af senere punkter i dette lovforslag.

En arbejdsfordeling er en ordning, hvor arbejdstiden i en midlertidig periode er nedsat for at undgå afskedigelser. Arbejdsfordelingen skal være etableret i henhold til en kollektiv overenskomst eller en kollektiv aftale.

For at et medlem af en a-kasse kan modtage supplerende dagpenge under arbejdsfordelingen, skal arbejdsfordelingen som minimum opfylde betingelserne i reglerne, der er fastsat i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge. Det er bl.a. en betingelse, at ordningen er anmeldt til jobcenteret senest samtidig med, at arbejdsfordelingen træder i kraft. Ellers vil arbejdsfordelingen (retten til supplerende dagpenge) som udgangspunkt falde bort. Der er endvidere fastsat regler om, hvordan arbejde og ledighed kan fordeles.

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) skal godkende arbejdsfordelinger, hvor det samlede antal uger med arbejdsfordeling inden for 12 måneder forventes at vare ud over 13 uger.

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd kan i særlige tilfælde godkende arbejdsfordelinger, der ikke omfatter en hel virksomhed, afdeling eller produktionsenhed. Det gælder, når der foreligger særlige driftsmæssige eller faglige grunde, og når parterne er enige om det eller en sådan ordning er aftalt ved kollektiv overenskomst.

Ansøgningen til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd skal fremsættes senest 4 uger før, arbejdsfordelingen træder i kraft. Ansøgningen skal sendes via jobcenteret.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i Aftale om gradvis udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning aftalt at drøfte en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning, som supplement til den eksisterende.

Som et element i disse drøftelser er der enighed om at stille forslag om, at personer, som er omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om adgang til iværksættelse af arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, vil kunne anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i loven, og vil kunne opnå ret til dagpenge på trods af, at pågældende ikke vil have 1 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse eller ikke vil kunne opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, hvilket ellers er et krav i loven.

Dette omfatter også personer, som allerede er medlem af en arbejdsløshedskasse, men som endnu ikke opfylder kravet om medlemskab i stk. 1.

Retten til dagpenge indtræder tidligst fra det tidspunkt, hvor personen har anmodet om optagelse i arbejdsløshedskassen. Der er tale om en midlertidig ordning.

For en nærmere beskrivelse af adgangen til at etablere den ny midlertidige arbejdsfordelingsordning henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.

Det foreslås, at det vil være en betingelse for at kunne få udbetalt dagpenge under arbejdsfordelingen, at personen efterbetaler et beløb, der svarer til 2 måneders bidrag til arbejdsløshedsforsikringe, jf. § 77, stk. 2, i loven, for hver måned, personen er omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning.

Det betyder, at personen vil skulle betale et beløb svarende til 2 måneders bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for hver måned, arbejdsfordelingen er planlagt til at vare. Bidraget pr. måned udgør 352 kr. i 2020 for et fuldtidsforsikret medlem og 235 kr. for et deltidsforsikret medlem. Personen vil således skulle således betale 702 kr. henholdsvis 470 kr. pr. måned med planlagt arbejdsfordeling.

Det foreslås, at beløbet vil skulle indbetales til arbejdsløshedskassen ved anmodningen om optagelse i arbejdsløshedskassen, og at medlemmet vil skulle efterbetale et yderligere beløb, hvis perioden med arbejdsfordeling forlænges.

Det foreslås, at det vil være en betingelse, at medlemmet løbende betaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2, i loven for den periode, hvor der modtages supplerende dagpenge i forbindelse med den midlertidige ordning om arbejdsfordeling. Denne vil indgå i opgørelsen af en persons medlemskabsperiode.

Det foreslås videre, at hvis et medlem måtte ønske at melde sig ud af arbejdsløshedskassen efter udløb af arbejdsfordelingsperioden, f.eks. fordi medlemmet ikke umiddelbart har andre interesser i at være medlem af en arbejdsløshedskasse, vil udmeldelsen skulle ske med virkning fra udgangen af den måned, hvori arbejdsfordelingsordningen slutter.

Baggrunden for forslaget er, at det fremgår af de gældende regler i § 6, stk. 1, i bilag 1, til bekendtgørelse nr. 913 af 19. juni 2020 om standardvedtægt for anerkendte a-kasser, at udmeldelse sker med mindst én måneds varsel til udgangen af en måned (løbende måned + 1 måned). Det vurderes, at kravet om betaling af en ekstra måneds bidrag til arbejdsløshedsforsikringen vil kunne opfattes som et urimeligt krav samtidig med, at det er et krav, at pågældende, for at kunne få udbetalt dagpenge for f.eks. den første uge i forbindelse med arbejdsfordeling, skal være medlem af en arbejdsløshedskasse på tidspunktet for udbetalingen af dagpengene sidst i en kalendermåned.

Den foreslåede udmeldelsesregel vil blive indarbejdet i ovennævnte bekendtgørelse med virkning fra lovens ikrafttræden.

2.2. Midlertidig suspension af forbrug af dagpenge for ledige omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning

2.2.1. Gældende ret

Dagpengeperiodens længde er reguleret i de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det følger af bestemmelsen, at et medlem, der har opnået ret til dagpenge, herunder opfylder et indkomst- eller beskæftigelseskrav, kan modtage dagpenge i en periode (dagpengeperioden), der er sammensat af en 2-årig ydelsesperioden inden for en periode på 3 år (referenceperioden).

Der opnås ret til påbegyndelse af en ny dagpengeperiode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav.

Efter gældende regler i § 55, stk. 2, i loven kan et medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, efter udløbet af perioden på 2 år inden for 3 år, modtage dagpenge i højst 1 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 1½ år (referenceperioden).

I bekendtgørelse nr. 1173 af 26. september 2018 om dagpengeperioden er der i § 3 fastsat nærmere regler om, at dagpengeperioden svarer til sammenlagt 3.848 timer for fuldtidsforsikrede og 3.120 timer for deltidsforsikrede (ydelsesperiode) inden for 36 måneder (referenceperiode).

Der er videre fastsat regler om, at efter udløbet af dagpengeperioden kan et medlem, som har ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, modtage dagpenge svarende til højst 1.924 timer for fuldtidsforsikrede og 1.560 timer for deltidsforsikrede inden for 18 måneder.

Forbrug af ydelsesperioden er reguleret i de gældende regler i § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter denne bestemmelse opgøres forbruget af perioden på 2 år (ydelsesperioden) eller på højst 1 år (den forlængede dagpengeperiode) i timer. Ved forbruget af perioden medregnes

1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,

2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,,

3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,

4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,

5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,

7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og

8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. inden for medlemmets dagpengeperiode.

Udtrykket ”dagpenge” omfatter også feriedagpenge, jf. § 75 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter gældende regler i § 55, stk. 7, i loven medregnes udbetalte dagpenge m.v. fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 ikke i forbruget af dagpenge.

Indplacering i dagpengesystemet sker altid fra den første i den måned, hvori personen tilmelder sig som ledig og starter med at modtage dagpenge. Der kan dog først udbetales dagpenge fra den dato, hvor personen er tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende. Forbruget af ydelsesperioden begynder fra det tidspunkt, hvor der udbetales dagpenge.

Referenceperioden på 3 år henholdsvis 1½ år for den forlængede dagpengeperiode løber fra den 1. i den måned, hvori personen begynder at modtage arbejdsløshedsdagpenge (indplacering).

Dagpengeretten anses for opbrugt alt efter hvilken dato for udløb af ydelsesperioden eller udløb af referenceperioden, der kommer først. Tilsvarende gælder for forbrug og udløb af den forlængede dagpengeperiode efter § 56 i loven.

Forlængelse af referenceperioden sker efter de gældende regler i § 55, stk. 5, i loven. Efter denne bestemmelse opgøres referenceperioden på 3 år eller højst 1½ år i hele måneder, og der medregnes ikke

1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i loven,

2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020, og

3) perioder med støtte efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019 til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Muligheden for forlængelse af referenceperioden er et udtryk for, at det ikke skal komme medlemmet til skade, at personen ikke har haft mulighed for at gøre brug af dagpengeretten som følge af de situationer, der er omfattet af forlængelsesmulighederne.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i Aftale om gradvis udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning aftalt at drøfte en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning, som supplement til den eksisterende.

Som et element i disse drøftelser er der enighed om, at dagpenge udbetalt som følge af, at medlemmet vil være omfattet af en arbejdsfordelingsordning (både den nuværende ordning og den midlertidige ordning om arbejdsfordeling), ikke vil forbruge af dagpengeperioden på 2 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 3 år (referenceperioden) til og med den 31. december 2020. Der vil ligeledes heller ikke være forbrug af en forlænget dagpengeperioden på højst 1 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 1½ år (referenceperioden). Dagpenge udbetalt i forbindelse med den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om adgang til iværksættelse af arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, vil være uden forbrug af dagpengeperioden i højst 4 måneder.

Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 4.

2.3. Højere dagpengemaksimum for ledige omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, beregning på ikke-medlemsperioder og indførelse af en fast sats

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 47, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udgør dagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede for 1 måned 19.083 kr. (2020 niveau) og reguleres én gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats, som for finansårene 2020-2023 udgør 0,75. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.

Efter gældende regler i § 47, stk. 3, i loven beregnes alle afledte satser for fuldtidsforsikrede med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1, 4. pkt., hvorefter der foretages en afrunding til nærmeste hele kronebeløb.

Efter gældende regler i § 70, stk. 1, i loven er dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer højst 2/3 af det beløb, der er fastsat efter § 47, stk. 1, 4. pkt., svarende til 12.722 kr. pr. måned (2020 niveau). Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Efter gældende regler i § 48, stk. 1, i loven beregnes dagpengenes størrelse til det enkelte medlem på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Efter gældende regler i § 48, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpengene højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige indtægt. Dagpenge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Efter gældende regler i § 48, stk. 6, i loven kan dagpenge ikke overstige dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70 i loven.

Efter gældende regler i § 49, stk. 1, i loven opgøres indtægtsgrundlaget på grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i de måneder, som danner grundlag for en beregningsperiode. Beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst, inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden.

For medlemmer, som opnår dagpengeret som selvstændig erhvervsdrivende, beregnes dagpengenes størrelse som et gennemsnit af de 2 år med det højeste skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledighedens indtræden.

Kun indtægt der ligger i en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen.

Det betyder, at hvis indkomsten, løntimerne eller overskud af selvstændig virksomhed ikke er erhvervet i en medlemsperiode, så kan det ikke medregnes til opgørelsen af ret til arbejdsløshedsdagpenge. Indtægt i en indberetningsperiode, som ligger delvist inden for en medlemsperiode, kan medregnes i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden.

Beregningsperioderne kan forlænges, når der forekommer perioder, hvor medlemmet modtager

1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller

3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Foreligger der inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden ikke 12 måneder med indtægt, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i alle måneder med indtægt inden for perioden på 24 måneder. Foreligger der ikke indtægt inden for de seneste 24 måneder beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i en periode på 36 måneder.

Efter gældende regler i § 49, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udbetales dagpengene med en fast sats svarende til 82 pct. af højeste dagpenge svarende til 15.648 kr. pr. måned for forsørgere og 71,5 pct. af højeste dagpenge svarende til 13.644 kr. pr. måned for ikke-forsørgere (2020 niveau for fuldtidsforsikrede), hvis dagpengemodtageren modtager dagpenge på dimittendvilkår

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i Aftale om gradvis udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning aftalt at drøfte en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning, som supplement til den eksisterende.

Som et element i disse drøftelser er der enighed om at øge indkomstsikkerheden for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af den ny midlertidige arbejdsfordelingsordning.

Konkret foreslås, at den maksimale dagpengesats for personer i den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning udgør indtil 120,53 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. De herefter regulerede dagpengemaksimum vil for fuldtidsforsikrede udgøre 23.001 kr. måned og 15.334, kr. pr. måned for deltidsforsikret – afrundet til nærmeste hele krone.

Forslaget betyder, at medlemmer, som allerede har en beregnet sats, vil få en højere sats i den periode, hvor de vil være omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning. Det skyldes, at det er dagpengemaksimum, der forhøjes.

Det foreslås videre, at beregningen for medlemmer omfattet af en midlertidig arbejdsfordelingsordning følger lovens almindelige regler i §§ 48 og 49, dog således at der kan indgå indtægt i indtægtsopgørelsen for ikke-medlemsperioder, jf. forslaget til § 50 som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 2.

Forslaget betyder, at indtægtsgrundlaget for beregning af dagpengesatsen for medlemmer, som vil blive omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, som foreslået i dette lovforslags § 1, nr. 3, vil blive beregnet på samme måde som for alle andre dagpengemodtagere, dog således, at indtægtsgrundlaget kan opgøres på grundlag af perioder (til fastlæggelse af beregningsperioden), hvor personen ikke har være medlem af en arbejdsløshedskasse.

Det foreslås endeligt, at hvis der ikke foreligger et indtægtsgrundlag, jf. ovenfor, udbetales dagpengene med et fast beløb på 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 i loven svarende til 13.644 kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede og 9.096 kr. pr. måned for deltidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse (alt i 2020 niveau).

2.4. Bedre mulighed for uddannelse for ledige omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning

2.4.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan arbejdsløshedsdagpenge ikke udbetales til et medlem, der deltager i uddannelse.

Dog kan et medlem bevare retten til arbejdsløshedsdagpenge ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som en heltidsuddannelse.

Retten til arbejdsløshedsdagpenge kan også bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen, i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin og under deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der kan dog ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, eller hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde.

Der kan heller ikke bevares ret til dagpenge under deltagelse i en erhvervskandidatuddannelse, som efter lov om universiteter og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner er tilrettelagt som en deltidsuddannelse og giver ikke ret til statens uddannelsesstøtte under uddannelsen.

De gældende regler betyder, at det er muligt for et medlem at deltage i erhvervsforberedende uddannelser og efteruddannelsesaktiviteter, samtidig med at pågældende bevarer retten til arbejdsløshedsdagpenge og står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det betyder bl.a., at det er muligt at følge uddannelser, der er udbudt i voksen- og efteruddannelsessystemet, f.eks. master-, diplom- og akademiuddannelser. Fælles for disse uddannelser er, at de er tilrettelagt som deltidsuddannelser, der – ud over videregående uddannelse – forudsætter mellem 2 og 3 års erhvervserfaring.

Herudover er det muligt at deltage i meritlærer- og pædagoguddannelserne. Uddannelserne giver ikke ret til statens uddannelsesstøtte, og der opkræves deltagerbetaling.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i Aftale om gradvis udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning aftalt at drøfte en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning, som supplement til den eksisterende.

Som et element i disse drøftelser er der enighed om at give bedre mulighed for uddannelse ved, at personer omfattet at en arbejdsfordeling i samarbejde med virksomheden kan iværksætte og gennemføre opkvalificeringsforløb, der helt eller delvist ligger i perioder, hvor medarbejderen er ledig og modtager supplerende dagpenge.

Derudover gives der mulighed for, at medarbejdere under uddannelse med løn kan undtages fra en arbejdsfordeling uden godkendelse i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR), hvis der på virksomheden er enighed herom.

Konkret foreslås det, at et medlem vil kunne få udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse frem til og med den 31. december 2020, hvis deltagelsen i uddannelsen er aftalt mellem medlemmet og arbejdsgiveren i forbindelse med, at medlemmet er omfattet af en arbejdsfordelingsordning. For udbetalinger efter den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, vil der kunne udbetales dagpenge i højst 4 måneder.

Det foreslås, at dagpengene kun vil kunne udbetales for dage, hvor medlemmet efter arbejdsfordelingen vil være ledig, og at der ikke vil kunne udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet vil modtage godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Det foreslås videre, at retten til dagpenge under uddannelsen vil ophøre, når medlemmet ikke længere vil være omfattet af arbejdsfordeling, med mindre medlemmet fortsat vil have ret til dagpenge efter § 62 a eller § 62 b i loven.

Endeligt foreslås det, at dagpengene ikke vil kunne udbetales, hvis medlemmet afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelsen eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig et arbejde, som medlemmet er henvist til af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen.

2.5. Arbejdsgivers betaling af et fast dagpengegodtgørelses beløb til ledige omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning

2.5.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 84, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem af en arbejdsløshedskasse ret til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) fra arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende. Seniormedlemmer, jf. § 44 i loven, har ikke ret til G-dage.

Det følger videre af § 84, stk. 1, i loven, at dagpengegodtgørelsen fastsættes som dagpengebeløbet pr. dag opgjort efter § 47, stk. 2, i loven for fuldtidsforsikrede svarende til 881 kr. (2020 niveau). Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af beløbet svarende til 441 kr. (2020 niveau). Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Efter gældende regler i § 84, stk. 2, i loven indtræder arbejdsgiverens forpligtelse kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger, hvilket typisk svarer til 74 timer. Ved opgørelsen af arbejdskravet medregnes alle timer, hvor medlemmet faktisk har udført arbejde, herunder evt. overarbejde.

Efter § 84, stk. 3, i loven bortfalder arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse,

1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger videre af § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 400 af 26. april 2017 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage), som er udstedt i medfør af § 84, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at arbejdsgiveren heller ikke skal betale G-dage, hvis

1) medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,

2) arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller rekonstruktion under tilsyn af skifteretten,

3) afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,

4) arbejdsophøret skyldes force majeure,

5) medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn, eller

6) medlemmet er partsfisker.

Efter gældende regler i § 84, stk. 4, i loven kan arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår. Ved opgørelsen heraf tæller en hele og halve G-dage hver som en gang.

Efter gældende regler i § 84, stk. 5, i loven udbetales dagpengegodtgørelsen snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1.

Efter gældende regler i § 84, stk. 6 og 7, i loven har arbejdsløshedskasserne mulighed for at hjælpe medlemmet med opkrævningen af godtgørelsesbeløbet hos arbejdsgiveren, herunder at udlægge godtgørelsesbeløbet på arbejdsgivers vegne, og at sagen skal indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Efter gældende regler i § 84, stk. 11, i loven skal arbejdsgiveren ikke betale godtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling fra og med den 26. marts 2020 til og med den 31. august 2020.

Det følger videre af gældende regler i § 90 a, stk. 2, i loven, at en arbejdsgiver har pligt til at påføre lønsedlen oplysninger om udbetaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag fra det tidspunkt, hvor der første gang i et kalenderår foretages udbetaling til medlemmet. Det skal herefter fremgå af lønsedlen, hvor mange gange arbejdsgiveren har udbetalt dagpengegodtgørelse i kalenderåret. Hvis der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse, jf. § 84, skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse om grunden hertil.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i Aftale om gradvis udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning aftalt at drøfte en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning, som supplement til den eksisterende.

Som et element i disse drøftelser er der enighed om at indføre et fast arbejdsgiverbidrag svarende til et beløb på 3 G-dage (dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag) om måneden pr. medarbejder i ordningen.

Arbejdsgiverbidraget finansierer den øgede indkomstsikkerhed for personer i den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås samtidigt at forlænge suspenderingen af de almindelige 2 G-dage for arbejdsfordelinger efter den nye midlertidige ordning.

Det foreslås konkret, at arbejdsgiveren ikke vil skulle betale G-dage til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, , som vil være omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om adgang til iværksættelse af arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.

I alle andre tilfælde med afskedigelser, hjemsendelser m.v. skal arbejdsgiveren betale G-dage for 1. og 2. ledighedsdag.

Det foreslås videre, at arbejdsgiveren i stedet vil skulle betale G-dage til medlemmet for hver påbegyndt måned med arbejdsfordeling, og at denne fastsættes som 3 G-dage som fuldtidsforsikrede for hver påbegyndt måned, medarbejderen er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.

Det foreslås videre, at hvis arbejdsfordelingen ikke dækker en hel måned, vil G-dagene blive udbetalt i forhold til antallet af dage, medlemmet vil være omfattet af arbejdsfordelingen i den pågældende måned.

Forslaget betyder, at G-dagsniveauet vil blive fastsat i forhold til antallet af dage i en kalendermåned, hvor medlemmet er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, og ikke for en fuld måned. Tilsvarende princip vil gælde for medlemmer, der er uge- eller 14-dageslønnede. Vil en midlertidig arbejdsfordelingsordning f.eks. blive påbegyndt mandag den 28. september 2020 (uge 40) fastsættes G-dagsbetaling for september måned som 3/30 x 3 x 881 kr. svarende til 264,30 kr.

Ved opgørelsen afrundes til nærmeste halve G-dag, svarende til gældende regler i § 84, stk. 1, 4. pkt. I denne situation udbetales G-dagen med 441 kr. (2020 niveau) svarende til halvdelen af en hel G-dag.

Det foreslås videre, at arbejdsgivere, der pr. den 31. august 2020 har haft en igangværende arbejdsfordeling, og som vil blive omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning inden udgangen af september måned 2020, ikke vil skulle betale G-dage for den første måned under den midlertidige arbejdsfordeling. For resten af 2020 betaler arbejdsgiveren 2 G-dage pr. måned.

Det foreslås endeligt, at reglerne om G-dage for 1. og 2. ledighedsdag i øvrigt finder anvendelse dog således, at godtgørelsen udbetales sammen med lønudbetalingen for den måned, for hvilken G-dagene ydes. For uge- og 14-dages-lønnede snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter de ledighedsdage, som der ydes G-dage for.

De regler, der i øvrigt finder anvendelse er kravet om beskæftigelse inden for de sidste 4 uger på fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger, bortfaldsgrunde, det maksimale antal G-dage til samme person inden for et kalender på 16 gange, arbejdsgivers mulighed for anmodning om en tro- og love-erklæring fra lønmodtageren om, at denne ikke er begyndt i et nyt ansættelsesforhold, er syg eller afholder ferie, bortfald af G-dage hvis erklæringen ikke modtages af arbejdsgiver, arbejdsløshedskassernes mulighed for at hjælpe medlemmet med opkrævningen af G-dagene hos arbejdsgiveren, herunder at udlægge G-dagene på arbejdsgivers vegne, indbringelse af sagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, klage, regler om inddrivelse af skyldige G-dage og arbejdsgivers pligt til at afgive oplysninger om antal G-dage til det enkelte medlem.

Det bemærkes, at det fremgår af trepartsaftale om en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked af 30. august 2020, at staten dækker differencen mellem dagpengesatsen og satsen for G-dage.

Dagpengesatsen vil i disse situationer være fastsat efter § 48, stk. 7, som foreslås indsat ved dette lovforslags § 1, nr. 1, og have et dagpengemaksimum på 23.000 kr. pr. måned. Det betyder - sammen holdt med at G-dagssatsen udgør et fast beløb på 881 kr. pr. dag - at der vil være en difference for personer med en dagpengesat beregnet til mere end 881 kr. pr dag og op til det midlertidige dagpengemaksimum pr. dag på knap 1.062 kr.

Der vil med hjemmel i gældende lovs § 58, stk. 1, blive fastsat regler om, at medlemmet i denne situation vil få foretaget fradrag for G-dagene i dagpengene beregnet med den højere midlertidige dagpengesats krone for krone. Det betyder, at et medlem der har ret til dagpenge med en højere sats end den det hidtidige dagpengemaksimum vil modtage et ekstra dagpengebeløb svarende til forskellen mellem medlemmets dagpenge for én dag fratrukket værdien af en G-dag.

Det bemærkes, at personer, som har fået udbetalt dagpenge med en lavere sats end den maksimale dagspensats efter de almindelige regler på 881 kr. pr. dag, stilles uændret i forhold til gældende regler.

Der vil i medfør af hjemmelsbestemmelsen i § 84, stk. 10, i gældende lov blive fastsat regler om, at det vil være muligt at udbetale et supplerende dagpengebeløb (differencebeløbet) for perioder, hvor der skal udbetales G-dage, jf. § 57, stk. 1, i loven.

2.6. Indførelse af umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge for personer, som har modtaget kompensation efter Erhvervsministeriets kompensationsordning eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning som følge af covid-19

2.6.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opnås der ret til arbejdsløshedsdagpenge efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 54 i loven.

Efter gældende regler i § 41, stk. 1, nr. 1, i loven har en person ret til optagelse som medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis personen har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.

Efter gældende regler i § 41, stk. 1, nr. 2, i loven er det videre en betingelse for optagelse i en arbejdsløshedskasse, at personen er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen, således som denne er defineret i lov om socialpension.

Efter gældende regler § 41, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har personer, som endnu ikke er fyldt 18 år dog ret til optagelse i en a-kasse, hvis pågældende har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse. Dagpengeretten for disse personer følger af lovens § 54 om ret til dagpenge som dimittend, jf. nedenfor.

Efter gældende regler i § 41, stk. 3, i loven skal optagelse ske i en arbejdsløshedskasse, hvis faglige område personen har tilknytning til, herunder en tværfaglig arbejdsløshedskasse.

Efter gældende regler i § 41, stk. 4, i loven kan medlemmet vælge mellem om optagelse skal ske som fuldtids- eller deltidsforsikret. Ved fuldtidsforsikring forstås fuld arbejdstid på 37 timer pr. uge og ved deltidsforsikring forstås arbejdstid på højst 30 timer pr. uge.

Det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 1180 af 26. september 2018 om medlemskab af en a-kasse, at en person tidligst kan blive optaget fra den dato, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig ansøgning om optagelse, jf. dog nedenfor om optagelse som dimittend.

Det følger videre af § 53, stk. 15, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at retten til dagpenge ved opfyldelse af et indkomst- eller et beskæftigelseskrav, jf. § 53, stk. 2 og 8, kun kan opnås på grundlag af løntimer, indberettet indkomst og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder.

Det betyder, at hvis indkomsten, løntimerne eller overskud af selvstændig virksomhed ikke er erhvervet i en medlemsperiode, så kan det ikke medregnes til opgørelsen af ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Hvis et medlem ikke har været medlem i 1 år, er der som udgangspunkt ikke ret til dagpenge.

Efter gældende regler i § 53, stk. 20, i loven kan en person, som har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, jf. § 57 a i loven, opnå ret til dagpenge, hvis personen i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i loven, og betaler et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2, i loven. Betalingen af medlemsbidraget sidestilles med 1 års medlemskab fra optagelsestidspunktet.

Tilsvarende gælder efter gældende regler i § 53, stk. 21, i loven, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som endnu ikke har opnået 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, kan opnå ret til dagpenge dog således, at den hidtidige betaling af medlemsbidrag indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden.

Det er en betingelse, at medlemmet derudover bevarer sit medlemskab i mindst 1 år efter optagelsestidspunktet. Hvis medlemskabet afbrydes inden 1 år efter optagelsestidspunktet, jf. 3. pkt., skal medlemmet betale et beløb til arbejdsløshedskassen svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2, i loven og allerede indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen. Beløbet kan uden yderligere inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Efter gældende regler i § 53, stk. 22, i loven skal den seneste del af overskud af selvstændig virksomhed erhvervet uden for en medlemsperiode, medregnes ved opgørelse af indkomstkravet eller beskæftigelseskravet, for personen, der i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i loven, og betaler et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2, i loven. Det er en betingelse, at virksomhedens skattemæssige overskud for denne periode fremgår af en årsopgørelse, som anses for afsluttet i en medlemsperiode.

Efter gældende regler i § 53, stk. 23, i loven finder § 53, stk. 22, i loven tilsvarende anvendelse for et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som opfylder kravet om 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Bestemmelserne i § 53, stk. 20, 3.-5. pkt., i loven finder tilsvarende anvendelse, dog således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag ud over 1-årskravet i stk. 1 indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter § 53, stk. 20, 3. pkt., i loven.

2.6.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet) har den 28. sugust 2020 indgået aftale med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Alternativet om Bedre vilkår til særligt hårdt ramte dele af dansk erhvervs-, idræts- og kulturliv.

Det fremgår bl.a. af aftalen, at ikke mindst sårbare grupper i samfundet skal beskyttes bedst muligt, og vi som land skal arbejde os ud af de økonomiske vanskeligheder, som sundhedskrisen har skabt, så vi igen oplever økonomisk vækst og dermed skabelsen af nye arbejdspladser. Et rigt kultur- og idrætsliv er samtidig vigtigt for danskerne, og aftalepartierne er enige om at ville understøtte et levende kulturliv i hele Danmark under den nuværende sundhedskrise.

Der er igangsat en gradvis genåbning af samfundet, som også har ført til en gradvis ud-fasning af hjælpepakker. Dele af dansk erhvervsliv, oplevelsesøkonomi samt kultur- og idrætslivet vil dog fortsat være meget berørt af restriktioner et stykke tid endnu. Aftale-partierne er derfor enige om fortsat at kompensere de dele af dansk erhvervs-, kultur- og idrætsliv, der er særligt hårdt ramt af bl.a. forbuddet mod at holde åbent som følge af covid 19 situationen.

Det foreslås derfor, at en person, som har modtaget kompensation fra en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige, freelancere mv. og Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning m.v. indenfor de sidste 2 måneder før de respektive ordningers udløb, vil kunne opnå ret til dagpenge, hvis personen til og med den 31. oktober 2020 vil anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i loven, og betale et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2, i loven.

Det gælder følgende ordninger:

– Midlertidig kompensationsordning for selvstændige mv.

– Midlertidig kompensationsordning for freelancere mv. med både A- og B-indkomst.

– Ny midlertidig kompensationsordning for selvstændige mv.

– Ny midlertidig kompensationsordning for freelancere mv. med både A- og B-indkomst.

– Midlertidig kompensationsordning for sæsonafhængige selvstændige mv. mv.

– Midlertidig kompensationsordning for sæsonafhængige freelancere mv.

– Midlertidig kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster.

– Midlertidig kompensationsordning til særligt sæsonafhængige kunstnere.

Modtagerne af kompensation fra Erhvervsstyrelsen og Kulturministeriet (Slots og Kulturstyrelsen) har modtaget enten et orienteringsbrev (såfremt ansøger er en virksomhed) eller et udbetalingsbrev (såfremt ansøger er en person). Tilsvarende har ansøgere, som har modtaget kompensation ordningerne på kulturministeriets område modtaget et tilsagnsbrev, som sendes til alle tilskudsmodtagere.

Disse breve vil kunne blive anvendt som gyldig dokumenation for modtagelse af kompensation fra en af Erhvervsstyrelsens eller Kulturministeriets kompensationsordninger og dermed i forhold til arbejdsløshedskassernes administration af den foreslåede ordning.

Retten til dagpenge vil tidligst kunne gælde fra det tidspunkt, hvor personen har anmodet om optagelse i arbejdsløshedskassen. Der er tale om en midlertidig ordning begrænset til den nævnte periode.

Forslaget betyder videre, at personen vil skulle betale et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab svarende til 4.224 kr. i 2020 niveau for fuldtidsforsikrede og 2.820 kr. for deltidsforsikrede, jf. straks nedenfor.

Det foreslås videre, at indberettede løntimer, indberettede indkomst i ikke-medlemsperioder vil kunne indgå i opgørelsen af dagpengeretten og ved beregningen af dagpengesatsen, dog højst for 2019.

Det foreslås videre, at de gældende regler i § 53, stk. 20, 2.-5. pkt. og stk. 21-23 finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at der ikke vil kunne udbetales dagpenge, hvis personen modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst efter de viderførte kompensationsordninger under Erhvervsministeriets regi som følge af restriktioner på grund af covid-19 herunder forbud mod at holde åbent.

2.7. Midlertidigt ophør for personer, som har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

2.7.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 57 b, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpenge kun udbetales til et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed omfattet af § 57 a, stk. 5, i loven, hvis medlemmet er ophørt med at drive virksomhed.

Efter § 57 b, stk. 2, i loven anses et medlem for ophørt med en virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, når et af følgende forhold er opfyldt:

1) Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser er dermed overdraget eller afsluttet. Det skal være dokumenteret, at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget.

2) Medlemmet erklærer på tro og love ikke at drive virksomheden, ud over hvad der kan anses for afvikling, og medlemmet er inden for 6 måneder fra tidspunktet for det erklærede ophør registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.

3) Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer.

4) Medlemmet udtræder af et selskab med flere ejere, ændringerne i ejerforholdene er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og medlemmet har ikke længere afgørende indflydelse i selskabet, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

5) Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at dokumentere, at formålsparagraffen for selskabet er ændret til formueforvaltning.

6) Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion.

7) Virksomheden er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig og gensidigt uopsigelig kontrakt i mindst 3 år.

8) Medlemmet erklærer som medarbejdende ægtefælle på tro og love at være udtrådt af ægtefællens virksomhed.

9) Medlemmet har som medejende ægtefælle dokumenteret, at medlemmet ikke længere er registreret som ejer, jf. nr. 3.

Ved § 1, nr. 2, i lov nr. 960 af 26. juni 2020 om indførelse af § 57, stk. 6 og 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev der indført regler om mulighed for, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der driver selvstændig virksomhed, og som er omfattet af myndighedernes forbud om drift af selvstændig virksomhed som følge af covid-19 situationen, i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. september 2020, midlertidigt kan ophøre med deres virksomhed og få dagpenge i denne periode.

Medlemmet kan kun ophøre én gang inden for perioden. Ved genopstart af virksomheden bortfalder retten til dagpenge, medmindre medlemmet ophører efter lovens almindelige regler i § 57 b. Det midlertidige ophør medregnes ikke ved efterfølgende ophør efter lovens almindelige regler.

Dagpengereglerne for selvstændigt erhvervsdrivende, der er direkte omfattet af et egentlig forbud mod drift af selvstændig virksomhed som følge af covid-19 situationen, er dermed mere fleksible end lovens udgangspunkt, idet der er et krav om egentligt ophør med drift af selvstændig virksomhed for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Retten til dagpenge ved midlertidigt ophør af selvstændig virksomhed er betinget af, at medlemmet i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge.

Retten til dagpenge ved midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed er i øvrigt betinget af følgende forhold:

1) At virksomheden er omfattet af myndighedernes forbud om drift af selvstændig virksomhed.

2) At medlemmet på tro og love oplyser, at ophøret skyldes påbuddet mod at holde åbent som følge af covid-19 udbruddet, og at virksomhedens væsentligste indtægtsgrundlag derved er bortfaldet.

3) At der ikke stilles krav om varigheden af driften af den selvstændige virksomhed.

4) At medlemmet som udgangspunkt ikke må arbejde i virksomheden Medlemmet må dog udføre almindeligt tilsyn med virksomheden, småreparationer, oprydning, forberedelser til genåbning foranlediget af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og administrativt arbejde i forbindelse med udbetaling af løn, indbetaling og udbetaling tilgodehavende og forfaldne regninger. Medgåede timer herved medfører fradrag i dagpengene efter reglerne i § 57 og regler udstedt i medfør heraf.

5) At medlemmet på tro og love oplyser, at medlemmet ikke modtager støtte efter Erhvervsministeriets kompensationsordning for selvstændige eller andre offentlige ordninger, der ikke er iværksat som følge af covid-19 situationen eller private ordninger, f.eks. driftstabserstatning.

6) At de almindelige fradragsregler i øvrigt finder anvendelse, f.eks. fradrag for manglende rådighed forud for det midlertidige ophør og fradrag for lønarbejde.

7) At den selvstændige kun kan ophøre midlertidigt én gang inden for perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. september 2020. Ved genopstart af virksomheden bortfalder retten til dagpenge medmindre medlemmet ophører efter § 57 b.

Indplacering i dagpengeperioden og forbrug heraf sker efter § 55 i loven. Det betyder, at medlemmer, som er overgået til dagpenge som følge af midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed, efter periodens udløb vil kunne fortsætte med at modtage dagpenge inden for pågældendes dagpengeperiode, hvis pågældende i øvrigt opfylder de almindelige regler om ophør med drift af selvstændig virksomhed. Perioden med dagpenge som følge af midlertidigt ophør, kan således ikke danne selvstændigt grundlag for dagpenge efter den 8. september 2020.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet) har den 28. sugust 2020 indgået aftale med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Alternativet om Bedre vilkår til særligt hårdt ramte dele af dansk erhvervs-, idræts- og kulturliv.

Det fremgår bl.a. af aftalen, at ikke mindst sårbare grupper i samfundet skal beskyttes bedst muligt, og vi skal som land arbejde os ud af de økonomiske vanskeligheder, som sundhedskrisen har skabt, så vi igen oplever økonomisk vækst og dermed skabelsen af nye arbejdspladser. Et rigt kultur- og idrætsliv er samtidig vigtigt for danskerne, og aftalepartierne er enige om at ville understøtte et levende kulturliv i hele Danmark under den nuværende sundhedskrise.

Der er igangsat en gradvis genåbning af samfundet, som også har ført til en gradvis ud-fasning af hjælpepakker. Dele af dansk erhvervsliv, oplevelsesøkonomi samt kultur- og idrætslivet vil dog fortsat være meget berørt af restriktioner et stykke tid endnu. Aftale-partierne er derfor enige om fortsat at kompensere de dele af dansk erhvervs-, kultur- og idrætsliv, der er særligt hårdt ramt af bl.a. forbuddet mod at holde åbent som følge af covid 19 situationen.

Der foreslås derfor en videreførelse af § 57, stk. 6 og 7, i loven om midlertidigt ophør med drift af selvstændig hovedbeskæftigelse. Forslaget omfatter medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som har optjent ret til dagpenge. Disse vil kunne ophøre midlertidigt med drift af den selvstændige virksomhed til og med den 31. oktober 2020 og vil kunne modtage dagpenge.

Forslaget er begrundet i, at det kan være problematisk at stille krav om, at en virksomhed skal være endeligt ophørt, for at ejeren kan få ret til dagpenge.

Mange virksomheder er fortsat omfattet af et egentligt forbud fra myndighedernes side om drift af selvstændig virksomhed herunder f.eks. diskoteker, natklubber og spillesteder. De kan dermed være ramt af midlertidig ekstraordinær nedgang i omsætning og vil forventeligt kunne fortsætte, når krisen er aftaget.

Det foreslås derfor, at det midlertidige ophør skal skyldes et forbud mod at holde åbent som følge af covid-19, Medlemmet skal på tro og love oplyse, at disse betingelser er opfyldt.

Selvom virksomheden er midlertidigt ophørt, vil det forsat være muligt at søge en række øvrige kompensationsordninger, herunder lønkompensation til ansatte i virksomheden, kompensation for faste omkostninger samt anvende garantiordninger og ordninger på skatteområdet.

Det vil dog ikke være muligt at opnå den lempeligere adgang til dagpengesystemet, såfremt man benytter sig at muligheden for at modtage kompensation for tabt omsætning eller indkomst i en af kompensationsordningerne beskrevet ovenfor under pkt. 3 om videreførelse af kompensationsordninger for selvstændige mv. ramt af tvangslukning eller forsamlingsforbud.

Det foreslås, at medlemmet tidligst kan modtage dagpenge fra tidspunktet for det midlertidige ophør, og at reglerne i gældende lov om venteperiode ved ophør, konkurs eller tvangsauktion vil blive suspenderet i perioden nævnt ovenfor i forbindelse med et midlertidigt ophør for drift af selvstændig virksomhed.

Det foreslås, at den ovenfor nævnte persongruppe kun vil kunne ophøre midlertidigt én gang inden for den angivne periode.

Forslaget betyder videre, at hvis medlemmet genoptager drift af selvstændig virksomhed i perioden, så vil personen ikke længere have ret til dagpenge på grundlag af et midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed. Ønsker pågældende herefter at overgå til dagpenge igen skal personen opfylde de almindelige regler, herunder kravet om ophør med drift af selvstændig virksomhed.

Forslaget betyder videre, at medlemmet ikke må arbejde i virksomheden ud over almindeligt tilsyn med virksomheden, småreparationer, oprydning, forberedelser til genåbning foranlediget af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og administrativt arbejde i forbindelse med udbetaling af løn, indbetaling og udbetaling tilgodehavende og forfaldne regninger. Det betyder videre, at medgåede timer herved vil medføre fradrag i dagpengene og vil ikke indgå i opgørelsen af supplerende dagpenge efter § 60 i loven.

Indplacering i dagpengeperiode, vil ske efter de gældende regler i § 55 i loven. Det betyder, at medlemmer, som er overgået til dagpenge som følge af midlertidigt ophør med selvstændig kunstnerisk virksomhed efter periodens udløb, vil kunne fortsætte med at modtage dagpenge inden for pågældendes dagpengeperiode, hvis pågældende i øvrigt opfylder de almindelige regler om ophør med drift af den selvstændig virksomhed.

2.8. Fastholdelse af satser for syge- og barselsdagpenge under arbejdsfordeling

2.8.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 51, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, udbetales sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. dog stk. 2 og 3 og § 53 a.

Efter § 51, stk. 2, beregnes sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet, jf. dog § 53 a.

Det betyder, at en ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet, får udbetalt sygedagpengene under sygdom med samme beløb, som hvis medlemmet ikke deltog i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet. Det gælder uanset om den ledige under deltagelse i tilbuddet modtager en ydelse, der er højere eller lavere end den sats, som medlemmet ville have fået udbetalt dagpenge med, hvis medlemmet ikke deltog i tilbuddet.

Efter gældende regler i § 36, stk. 1, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020, udbetales barselsdagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse med den sats, som personen på første dag med ret til barselsdagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde modtaget dagpenge efter denne lov, jf. dog stk. 2 og 3.

Efter § 36, stk. 2, beregnes barselsdagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet.

Det betyder, at en ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet, får udbetalt barselsdagpengene under fravær efter barselsloven med samme beløb, som hvis medlemmet ikke deltog i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet. Det gælder uanset om den ledige under deltagelse i tilbuddet modtager en ydelse, der er højere eller lavere end den sats, som medlemmet ville have fået udbetalt dagpenge med hvis medlemmet ikke deltog i tilbuddet.

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i Aftale om gradvis udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning aftalt at drøfte en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning som supplement til den eksisterende.

Som et element i disse drøftelser er der enighed om at øge indkomstsikkerheden for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af den ny midlertidige arbejdsfordelingsordning.

I lovforslagets § 1, nr. 1, er det foreslået, at dagpengene for medlemmer, der er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ikke kan overstige et beløb, der udgør mere end 120,53 pct. af dagpengenes højeste beløb.

Det er ikke hensigten med aftalen, at en person, som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, og som derved efter forslaget vil kunne modtage dagpenge med et beløb, som overstiger dagpengenes højeste beløb, ved sygdom eller barsel skal kunne få udbetalt syge- eller barselsdagpenge med denne højere dagpengesats.

Der er derfor behov for, at der i sygedagpengeloven fastsættes regler om, at personer, som deltager i den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, ved sygdom skal have udbetalt sygedagpenge med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg og omfattet af den midlertidige arbejdsfordeling.

Tilsvarende gælder i forhold til fravær efter barselsloven for en person, som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordelingen.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale om en ny midlertidig arbejdsfordeling på det private arbejdsmarked, som har til formål at undgå afskedigelser, mens samfundet stadig er præget af den ekstraordinære situation under covid-19.

Den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning udmøntes hurtigst muligt og vil gælde i perioden fra den 14. september indtil den 31. december 2020 med mulighed for, at allerede etablerede arbejdsfordelinger kan løbe ind i 2021 med en maksimal varighed på fire måneder.

3.1. Indførelse af umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning

Det foreslås, at personer, som er omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, vil kunne anmode om optagelse i en arbejdsløshedskasse og vil kunne opnå ret til dagpenge på trods af, at pågældende ikke vil have 1 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse eller ikke vil kunne opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, hvilket ellers er krav i loven.

Det foreslås, at det vil være en betingelse for at kunne få udbetalt dagpenge under arbejdsfordelingen, at personen efterbetaler et beløb, der svarer til 2 måneders medlemsbidrag for hver måned, personen er omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning.

Det betyder, at personen vil skulle betale et beløb svarende til 2 måneders medlemsbidrag, for hver måned, arbejdsfordelingen er planlagt til at vare.

Forslaget medfører merudgifter til dagpenge (herunder supplerende dagpenge) samt endvidere mindreudgifter til kontanthjælp og aktivering af kontanthjælpsmodtagere samt en øget indtægt fra medlemsbidrag.

Det er med betydelig usikkerhed skønnet, at ca. 5.000 personer vil købe sig ret til dagpenge.

Det er skønnet, at forslaget medfører en midlertidig reduktion i beskæftigelsen på ca. 425 fuldtidspersoner.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af indførelse af umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning.

3.2. Midlertidig suspension af forbrug af dagpenge for ledige omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning

Det foreslås, at dagpenge udbetalt som følge af, at medlemmet vil være omfattet af en arbejdsfordelingsordning (både den nuværende ordning og den midlertidige ordning om arbejdsfordeling), ikke vil forbruge af dagpengeperioden på 2 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 3 år (referenceperioden).

Det er med betydelig usikkerhed skønnet, at forslaget medfører en midlertidig reduktion i beskæftigelsen på ca. 75 fuldtidspersoner.

Forslaget medfører merudgifter til dagpenge samt merudgifter til aktivering af dagpengemodtagere efter ydelsesperiodens ophør. Herunder ligeledes merudgifter til samtaler i perioden efter ydelsens ophør.

Merudgifterne modgås delvist af mindreudgifter til kontanthjælp, sygedagpenge, og seniorjob samt mindreudgifter i 2022 og 2023 til aktivering af modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge. Dette er en følge af, at perioden på dagpenge forlænges, og overgangen til disse ydelser dermed udskydes.

Det er skønnet, at forslaget fordelt over årene 2020-2023 medfører ca. 175 flere dagpengemodtagere, samt 10 færre sygedagpengemodtagere, 45 færre kontanthjælpsmodtagere og 10 færre personer i seniorjob (al aktivitet i fuldtidspersoner).

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af suspension af forbrug af dagpenge under arbejdsfordelingen.

3.3. Højere dagpengemaksimum for ledige omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, samt dækningsbidrag, teknisk belægning og midlertidig suspension af rådighedsforpligtelse

Med henblik på at øge indkomstsikkerheden for de ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af den ny midlertidige arbejdsfordelingsordning, foreslås det, at den maksimale dagpengesats for personer i den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning vil kunne udgøre op til 120,53 pct. af den almindelige dagpengesats. Det herefter regulerede dagpengemaksimum vil for fuldtidsforsikrede udgøre 23.001 kr. måned for en fuldtidsforsikret og 15.334, kr. pr. måned for deltidsforsikret. Det er anslået, at ca. 75 pct. vil modtage den højere maksimale dagpengesats på 23.001 kr. om måneden, mens ca. 10 pct. får en forhøjet personligt beregnet sats, der er lavere end de 23.001 kr. pr. måned. De resterende ca. 15 pct. er ikke berørte af forslaget, da deres individuel sats er lavere end den tidligere maksimale dagpengesats på 19.083 kr.

Det foreslås endvidere, at staten dækker differencen mellem satsen for G-dage og den højere dagpengesats på de dage, hvor medarbejderen modtager G-dags betaling fra arbejdsgiveren.

Samtidig foreslås det at indføre en midlertidig justering af reglerne om teknisk belægning, sådan at medarbejdere, der arbejder i weekender eller med de samme timers arbejde koncentreret på færre dage, ikke stilles ringere end medarbejdere med en 37 timers uge fordelt ligeligt over fem hverdage.

Endelig foreslås en udvidet periode for lempelse af rådighedsforpligtelsen sådan, at der ikke er krav om jobsøgning under hele arbejdsfordelingen under den nye midlertidige ordning. Hidtil har dette kun været gældende i de første seks uger under arbejdsfordeling.

Alle fire elementer medfører merudgifter til dagpenge.

Det er med betydelig usikkerhed skønnet, at forslagene medfører en midlertidig reduktion i beskæftigelsen på ca. 700 fuldtidspersoner.

I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske konsekvenser af det højere dagpengemaksimum, dækningsbidraget, teknisk belægning og midlertidig suspension af rådighedsforpligtelse.

3.4. Arbejdsgivers betaling af et fast dagpengegodtgørelsesbeløb til ledige omfattet af den midlertidge arbejdsfordelingsordning, samt forlængelse af suspendering af de almindelige to G-dage i den nye midlertidige arbejdsfordeling

Det foreslås, at der indføres et fast arbejdsgiverbidrag svarende til et beløb på 3 G-dage om måneden pr. medarbejder i den midlertidige arbejdsfordelingsordning. Arbejdsgiverbidraget finansierer den øget indkomstsikkerhed, jf. den højere dagpengesats for personer i den nye ordning.

Det foreslås samtidigt at forlænge suspenderingen af de almindelige 2 G-dage (godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag), sådan at arbejdsgiveren ikke skal betale dagpengegodtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, når de er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling.

Forslaget medfører samlet set mindreudgifter til dagpenge som følge af arbejdsgiverbetalingen, men denne modgås delvist af merudgifter til G-dage som følge af den fortsatte suspension af de almindelige to G-dage.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af den arbejdsgiverbetalte faste dagpengegodtgørelse samt forlængelsen af suspensionen af de almindelige to G-dage.

3.5. Indførelse af umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge for personer (selvstændige mv.), der har været omfattet af Erhvervsministeriets kompensationsordning og Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning som følge af covid-19

Regeringen (Socialdemokratiet) har den 28. august 2020 indgået aftale med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Alternativet om Bedre vilkår til særligt hårdt ramte dele af dansk erhvervs, idræts- og kulturliv. Heri indgår, at aftale-partierne er enige om fortsat at kompensere de dele af dansk erhvervs-, kultur- og idrætsliv, der er særligt hårdt ramt af af bla. forbudet mod at holde åbent som følge af covid 19 situationen.

Det foreslås derfor, at en person, som har modtaget kompensation via Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige mv., for freelancere med både A- og B-indkomst, for sæsonafhængige selvstændige mv. og freelancere mv. med både A- og B-indkomst, Kulturministeriets kompensationsordning for kunstnere mv. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordningers indenfor de sidste 2 måneder før disse ordningers udløb, vil kunne opnå ret til dagpenge, hvis personen anmoder om optagelse i en arbejdsløshedskasse og betaler et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab.

Endvidere foreslås en videreførelse af muligheden for, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som har drevet selvstændig virksomhed (i tvangslukkede brancher) som hovedbeskæftigelse, og som har optjent ret til dagpenge, vil kunne modtage dagpenge i forbindelse med midlertidigt ophør med drift af den selvstændige virksomhed uden, at der stilles krav om, at virksomheden ophører. Muligheden gælder til og med den 31. oktober 2020.

Forslagene vedrørende selvstændige medfører merindtægter fra medlemsbidrag, samt merudgifter til dagpenge og aktivering af dagpengemodtagere, delvist imødegået af mindreudgifter til kontanthjælp og aktivering af kontanthjælpsmodtagere.

Det er med betydelig usikkerhed skønnet, at forslaget medfører en midlertidig reduktion i beskæftigelsen på ca. 275 fuldtidspersoner i hele perioden 2020-2025.

3.6. Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have konsekvenser primært i 2020-2021, enkelte elementer har konsekvenser til 2025. Samlet set skønnes forslaget at medføre merudgifter for det offentlige før skat og tilbageløb samt de adfærdsmæssige konsekvenser på ca. 415 mio. kr. i hele perioden 2020-2025. Dette svarer efter skat og tilbageløb samt de adfærdsmæssige konsekvenser ligeledes til 415 mio. kr.

Lovforslaget vil medføre merudgifter for det offentlige (før skat og tilbageløb) på 290,6 mio. kr. i 2020, 74,7 mio. kr. i 2021, 18,9 mio. kr. i 2022, 26,0 mio. kr. i 2023, 3,8 mio. kr. i 2024 og 1,9 mio. kr. i 2025. Heraf vil staten samlet set have merudgifter på 97,5 mio. kr. i 2020, 21,2 mio. kr. i 2021, 2,5 mio. kr. i 2022 og 4,8 mio. kr. i 2023 samt mindreudgifter på 0,7 mio. kr. i 2024 og 0,3 mio. kr. i 2025. Kommunerne vil samlet set have merudgifter på 193,1 mio. kr. i 2020, 53,5 mio. kr. i 2021, 16,3 mio. kr. i 2022, 21,2 mio. kr. i 2023, 4,4 mio. kr. i 2024 og 2,2 mio. kr. i 2025.

Alle beløb er angivet i 2020-pl.

I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget.

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for 2020 bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2020. De økonomiske konsekvenser for 2021-2024 indarbejdes på teknisk ændringsforslag til finansloven for 2021.

Lovforslaget vurderes at følge de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, men på grund af den meget korte frist for implemetering af lovgivningen og forslagenes kortvarige virkningsperiode vil det ikke være proportionalt for arbejdsløshedskasserne at udvikle digitale løsninger til brug for administrationen af lovforslagets forskellige elementer.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Erhvervslivet har merudgifter (før skat) vedrørende det faste arbejdsgiverbidrag på 256,2 mio. kr. i 2020 og 55,5 mio. kr. i 2021, men samtidig mindreudgifter (før skat) vedrørende forlængelsen af suspensionen af de normale to G-dage på 69,7 mio. kr. i 2020 og 14,8 mio. kr. i 2022. Samlet set giver det merudgifter for erhvervslivet på 227,2 mio. kr. i perioden 2020-2021.

Det samlede lovforslag vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. Arbejdsgiverene vil opnå administrative mindreudgifter som følge af, at arbejdsgiverne ikke skal betale G-dage ved arbejdsfordelinger. Modsat vurderes det at medføre administrative merudgifter for arbejdsgiverne som følge af, at arbejdsgiverne skal betale et fast bidrag på 3 godtgørelsesdage for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er omfattet af den ny midlertidige arbejdsfordelingsordning herunder den særlige overgangsordning.

Det har ikke være muligt at få udarbejdet en vurdering heraf henset til tidsfaktoren for lovforslagets behandling.

Forslaget om muligheden for selvstændiges midlertidige ophør vurderes at have yderst begrænsede administrative konsekvenser for den selvstændige, og forslaget vurderes i øvrigt ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på denne baggrund ikke at være relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst muligt. Under hensyntagen til at lovforslaget ønskes hastebehandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse med fremsættelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser