Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 9. september 2020

Betænkning

over

I. Forslag til lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19

II. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven

(Midlertidig dagpengeret, højere dagpengemaksimum, beregning på grundlag af ikkemedlemsperioder, suspension af dagpengeforbrug, bedre uddannelsesmuligheder til personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning og fast arbejdsgiverbidrag m.v.)

[begge af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]:

1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling.

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling.

2. Ændringsforslag

Til L 212 har beskæftigelsesministeren stillet 3 ændringsforslag.

Til L 213 har beskæftigelsesministeren stillet 2 ændringsforslag.

3. Indstillinger

L 212

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

L 213

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre

For Venstres medlemmer af udvalget er det afgørende at sikre arbejdspladser og vækst, for dansk økonomi er udfordret, og mange danskere er blevet ledige på kort tid. Dette bekymrer V dybt.

Denne nye midlertidige ordning skal give virksomheder, der fortsat er påvirket af coronakrisen, et værktøj til at undgå afskedigelser. Der er bestemt brug for en hjælpende hånd til især eksportvirksomheder og hotel- og restaurationsbranchen, som i høj grad er udfordret af krisen. Overordnet bidrager aftalen til en øget tryghed på et meget usikkert arbejdsmarked.

V havde dog gerne set, at aftalen var kommet i stand noget før, så aftalen havde været en direkte erstatning for lønkompensationspakken, der udløb den 29. august 2020. Dermed kunne man have undgået, at mange tusinde mennesker her i slutningen af august måned fik en fyreseddel.

V støtter overordnet op om aftalen indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, da aftalen bidrager til tryghed for de mange medarbejdere, der er ansat i brancher, som er udfordret, og derfor støtter V lovforslaget.

Det kan dog ikke stå alene. Der er brug for initiativer, der skaber varig vækst og nye arbejdspladser. Derfor er V ærgerlig over, at den socialdemokratiske regering har valgt at fremlægge et finanslovsforslag for 2021, som er blottet for initiativer, der skaber varig vækst og arbejdspladser. I stedet vælger regeringen at hæve skatterne med milliarder. Det betyder tab af danske arbejdspladser og tab af vækst og velstand, hvilket bekymrer V. V ser hellere, at der igangsættes initiativer, der kan skabe yderligere jobvækst i Danmark. V vil have en ansvarlig økonomisk politik, der bidrager til vækst og jobskabelse, så vi kan få genskabt de tusindvis af arbejdspladser, som Danmark har tabt under krisen.

Enhedslisten

Det er afgørende for Enhedslistens medlemmer af udvalget, at lønmodtagerne ikke mister deres arbejde som følge af coronakrisen. Den midlertidige ordning om arbejdsfordeling kan modvirke fyringer, og derfor støtter EL lovforslagene. EL er via de stillede spørgsmål betrygget i, at lønmodtagernes retsstilling og kollektive aftaler ikke svækkes, og at der er værn mod en mulig spekulation i overarbejde fra arbejdsgivernes side. Samtidig er det vigtigt, at ministerens brede bemyndigelse indhegnes, så der orienteres om fremtidige ændringer i ordningen.

Det er desuden helt afgørende for EL, at dagpengesatsen forhøjes fra 19.083 kr. til 23.001 kr. pr. måned i forbindelse med den covid-19-relaterede arbejdsfordeling. Lønmodtagerne og deres faglige organisationer har længe og med særlig styrke under coronakrisen påpeget, at dagpengedækningen er alt for lav, og at dette har medvirket til at skabe en reel utryghed på arbejdsmarkedet. EL opfatter det som et gennembrud for bedre dagpenge og ser det som det første skridt til en genopretning af dagpengesystemet.

Der er enkeltelementer, som kunne være bedre, f.eks. at alle unge under 25 år kunne få den høje dagpengesats, og at alle i virksomhedspraktik blev sat på pause under arbejdsfordeling. EL noterer, at ordningen reelt er en overskudsforretning for staten, når man ser bort fra de såkaldte adfærdseffekter, hvilket kun bekræfter, at bedre dagpenge er godt for samfundet.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

til

I. Lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19

Til § 2

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»En arbejdsgiver, der ønsker at iværksætte arbejdsfordeling i overensstemmelse med § 1, stk. 1, skal oplyse alle ansatte, der kan blive omfattet af arbejdsfordelingen, herom og oplyse om de vilkår, der vil være gældende under arbejdsfordelingen, og arbejdsfordelingens forventede starttidspunkt og sluttidspunkt.«

[Præcisering af, at arbejdsgiveren også skal oplyse sluttidspunkt]

2) I stk. 1 udgår 2. pkt.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

3) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»I den forbindelse medregnes timer, der falder på søndage, juleaftensdag, første juledag, anden juledag, nytårsaftensdag, nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, påskedag og anden påskedag, ikke.«

[Præcisering af, hvilke dage der ikke medregnes i de 24 timer, som ansatte får til at tage stilling til, om de vil omfattes af arbejdsfordelingen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med forslaget ændres § 2, stk. 1, således, at det nu fremgår af bestemmelsen, at arbejdsgiveren også skal oplyse sluttidspunktet for arbejdsfordelingen.

Med forslaget præciseres det, at alle ansatte både skal informeres om det forventede starttidspunkt og det forventede sluttidspunkt for arbejdsfordelingen. Hermed sikres det, at arbejdsgiveren også skal oplyse om, hvornår arbejdsfordelingen forventes at ophøre. Oplysningspligten i relation til forventet sluttidspunkt er ikke til hinder for, at arbejdsgiveren eksempelvis afslutter arbejdsfordelingen før det udmeldte forventede sluttidspunkt.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3. Det, der var reguleret i § 2, stk. 1, 2. pkt., foreslås reguleret i § 2, stk. 2.

Til nr. 3

Med forslaget ændres § 2, stk. 2, således, at det nu er præciseret, hvilke dage der ikke medregnes i de 24 timer, som ansatte får til at tage stilling til, om de vil omfattes af arbejdsfordelingen. Der er endvidere tilføjet dage i 2021 som en konsekvens af, at der kan finde ændringer af en iværksat arbejdsfordeling sted i de første måneder af 2021, hvorved den i § 2 nævnte procedure igen skal følges.

Ændringsforslag

til

II. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven (Midlertidig dagpengeret, højere dagpengemaksimum, beregning på grundlag af ikkemedlemsperioder, suspension af dagpengeforbrug, bedre uddannelsesmuligheder til personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning og fast arbejdsgiverbidrag m.v.)

Til § 1

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Nr. 4 affattes således:

»4. I § 55, stk. 4, nr. 1, indsættes efter »dagpenge«: »bortset fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2020 og bortset fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, i højst 4 måneder«.«

[Sproglig præcisering af bestemmelsen]

2) Efter nr. 4 indsættes som nye numre:

»01. I § 55, stk. 5, nr. 2, udgår »og«, og i nr. 3 ændres ».« til: », og«.

02. I § 55, stk. 5, indsættes som nr. 4:

»4) perioder under en arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2020 og perioder under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, i højst 4 måneder.«

03. I § 56 a indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Uanset stk. 1, 2. pkt., medregnes dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2020 ikke i opgørelsen af 4-månedersperioden. Tilsvarende gælder for udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, i højst 4 måneder. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse i perioden nævnt i 1. og 2. pkt. Løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, medregnes ved opgørelsen efter stk. 2.««

[Forlængelse af referenceperioden med ret til dagpenge med perioder med arbejdsfordeling, og ved vurdering af karens hver fjerde måned ses der bort fra dagpenge under arbejdsfordeling]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved § 1, nr. 4, i L 213 er det foreslået, at dagpenge, som vil blive udbetalt til og med den 31. december 2020 som følge af deltagelse i en arbejdsfordelingsordning, ikke vil forbruge af den 2-årige dagpengeperiode inden for en periode på 3 år (referenceperioden). Der vil ligeledes heller ikke være forbrug af en forlænget dagpengeperiode på højst 1 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 1½ år (referenceperioden), jf. § 55, stk. 1, i loven.

Forslaget omfatter kun dagpengeperioden (ydelsesperioden) og ikke referenceperioden.

Det er ligeledes foreslået, at udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, vil kunne ske uden forbrug af dagpengeperioden i højst 4 måneder.

Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at etableringen af en arbejdsfordelingsordning, som vil være trådt i kraft senest den 31. december 2020, vil kunne løbe ind i 2021, dog for så vidt angår den ny midlertidige arbejdsfordelingsordning med en maksimal varighed på 4 måneder. Forslaget om suspension af forbrug af dagpenge vil derfor også kunne finde anvendelse på udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning i de første 4 måneder af 2021.

Det foreslås, at der foretages en sproglig præcisering i lovteksten af ovennævnte forhold. Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 2

Ved § 1, nr. 4, i L 213 er det foreslået, at dagpenge, som vil blive udbetalt til og med den 31. december 2020 som følge af deltagelse i en arbejdsfordelingsordning, ikke vil forbruge af den 2-årige dagpengeperiode inden for en periode på 3 år (referenceperioden). Der vil ligeledes heller ikke være forbrug af en forlænget dagpengeperiode på højst 1 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 1½ år (referenceperioden), jf. § 55, stk. 1, i loven.

Det foreslås, at det som nyt § 55, stk. 5, nr. 4, indsættes, at perioder under en arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2020 og perioder under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, i højst 4 måneder ikke vil forbruge af den 3-årige referenceperiode eller den med 1½ år forlængede referenceperiode, jf. § 55, stk. 2, i loven.

Nærværende forslag og forslaget i nr. 1 betyder, at der ikke vil ske forbrug af dagpengeperioden (ydelsesperioden) eller referenceperioden i forbindelse med udbetaling af dagpenge under arbejdsfordeling, jf. ovenfor.

Efter de gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nedsættes dagpengene hver fjerde måned med et beløb svarende til 1 dags dagpenge for medlemmet. 4-månedersperioden regnes fra og med den måned, hvor medlemmet påbegynder sin dagpengeperiode.

Der sker dog ikke nedsættelse af dagpengene, hvis medlemmet for 4-månedersperioden som lønmodtager har fået indberettet 148 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, som fuldtidsforsikret eller 97 løntimer som deltidsforsikret lønmodtager, jf. § 56 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det følger af § 56 a, stk. 5, i loven, at perioden på 4 måneder forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet har modtaget

1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller

3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Bestemmelsen er udtømmende.

Reglerne om karens har for alle dagpengemodtagere været suspenderet i perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020, jf. lov nr. 274 af 26. marts 2020, lov nr. 473 af 22. april 2020 og lov nr. 960 af 26. juni 2020.

De ovenfor beskrevne regler om, at visse forhold ikke vil blive medregnet i opgørelsen af forbrug af referenceperioden for udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020, har derfor fundet anvendelse i suspensionsperioden.

Løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i suspensionsperioden, vil blive medregnet ved opgørelsen efter § 56 a, stk. 2, i loven, hvilket betyder, at disse løntimer vil kunne medregnes således, at det ledige medlem vil kunne undgå en karens.

Det foreslås på linje med ovenstående, at modtagelse af dagpenge under arbejdsfordeling (både den nuværende og den midlertidige arbejdsfordeling, jf. det samtidig fremsatte lovforslag om adgang til iværksættelse af arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19) ikke indgår i opgørelsen af 4-månedersperioden ved opgørelsen af karens. Perioden betragtes derfor som en såkaldt død periode.

Det foreslås, at suspensionen gælder frem til og med den 31. december 2020, dog således, at udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som vil være trådt i kraft senest den 31. december 2020, vil kunne løbe ind i 2021 med en maksimal varighed på 4 måneder. Forslaget om suspension af forbrug af dagpenge vil derfor også finde anvendelse på udbetaling af dagpenge i de første 4 måneder af 2021 for dagpenge under midlertidige arbejdsfordelinger.

Forslaget betyder, at dagpengemodtagere ikke automatisk vil få en karens som følge af manglende beskæftigelse.

Det foreslås videre, at løntimer, som vil blive indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i perioden nævnt ovenfor, vil blive medregnet ved opgørelsen efter § 56 a, stk. 2, i loven. Dette betyder, at disse løntimer vil kunne medregnes således, at det ledige medlem vil kunne undgå en karens.

Efter udløbet af perioden nævnt ovenfor fortsætter »forbruget« af 4-månedersperioden, og modtagere af dagpenge i forbindelse med en arbejdsfordeling kan herefter igen få en karens.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslagene blev fremsat den 4. september og var til 1. behandling den 7. september. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagenes sagsforløb og dokumenter

Lovforslagene og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Udkast til lovforslagene er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring. Under hensyn til at lovforslagene hastebehandles, er lovforslagene heller ikke sendt i høring samtidig med fremsættelsen.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der på L 212 omdelt 5 bilag, og på L 213 er der omdelt 4 bilag på lovforslagene.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til L 212 og 9 spørgsmål til L 213 til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) nfmd. Anni Matthiesen (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)	48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	42
Dansk Folkeparti (DF)	16
Radikale Venstre (RV)	16
Socialistisk Folkeparti (SF)	15
Enhedslisten (EL)	13
Det Konservative Folkeparti (KF)	13
Nye Borgerlige (NB)	4
Liberal Alliance (LA)	3
Alternativet (ALT)	1
Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Siumut (SIU)	1
Sambandsflokkurin (SP)	1
Javnaðarflokkurin (JF)	1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)	4