Lovforslag som fremsat nr. 2020/1 LSF 20 af 08. oktober 2020

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at forbedre vilkårene for ret til fravær for forældre, der mister deres barn. Med forslaget udvides retten til fravær til at omfatte alle forældre, der mister et barn inden det fyldte 18. år, ligesom fraværsperioden forlænges fra 14 uger til 26 uger efter barnets død.

Efter de gældende regler har forældre mulighed for fravær i 14 uger, hvis et barn er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen. Det samme gælder for begge adoptionssøgende forældre, hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet. Opfylder forældrene betingelserne for ret til barselsdagpenge, kan der udbetales barselsdagpenge i 14 ugers perioden, enten til personen selv, eller til dennes arbejdsgiver, hvis personen modtager løn under fraværet.

I modsætning hertil har forældre, der mister et ældre barn, ikke ret til fravær i forbindelse med barnets død.

Forslaget om at indføre fraværsret for alle forældre, der mister et barn under 18 år, udmønter den politiske aftale af 16. juni 2020, der er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet om udvidet ret til sorgorlov.

Aftalen udspringer af beslutningsforslag B 171 fra 12. maj 2020, som bygger på et borgerforslag. B 171 blev behandlet i Folketinget i juni 2020, og et enigt Folketing stemte den 23. juni 2020 for beslutningsforslaget som en del af den politiske aftale.

Det fremgår af den politiske aftale, at regeringen og Folketingets partier er enige med forslagsstillerne bag det oprindelige borgerforslag i, at der er behov for sorgorlov til alle forældre, der mister deres barn, uanset om barnet er nyfødt eller 17 år, da alle forældre har behov for ro til at komme igennem en meget tung og svær periode.

Partierne bag aftalen lægger vægt på, at sorgen over at miste et barn ikke er afhængig af barnets alder. Ikke desto mindre har man som forældre efter de gældende regler kun ret til sorgorlov, hvis man mister et barn inden 32. uge efter fødslen.

Med aftalen ønsker regeringen og Folketingets partier at ændre de gældende regler, så alle forældre, der mister et barn under 18 år, får ret til 6 måneders (26 uger) sorgorlov.

Det er forudsat i den indgåede aftale mellem regeringen og Folketingets partier, at der med udvidelsen af sorgorloven fra 14 til 26 uger til forældre, der mister et barn under 18 år, er knyttet en ret til barselsdagpenge under fraværet for forældre, der opfylder betingelserne i barselsloven for ret til barselsdagpenge.

For at imødekomme forudsætningen om, at alle forældre i den udvidede fraværsperiode på 26 uger skal kunne holde orlov med ret til barselsdagpenge fleksibelt, indeholder lovforslaget ændringer i reglerne om retten til barselsdagpenge. Der indsættes en bestemmelse, som gør det muligt for forældre, der allerede er på orlov, at kunne overgå fra en orlov med ret til barselsdagpenge til sorgorlov – eller omvendt fra sorgorlov til en anden orlov – uden krav om, at betingelserne for ret til barselsdagpenge på ny skal være opfyldt. For selvstændige erhvervsdrivende foreslås, at der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er udbetalt barselsdagpenge under sorgorlov efter forslaget.

Ved konkurrerende barselsrettigheder efter barselsloven, hvor der på samme tid er ret til sorgorlov til ét barn og forældreorlov til et andet barn, skabes hjemmel til at udsætte forældreorloven til det andet barn i de tilfælde, hvor forældrene udnytter retten til sorgorloven.

Lovforslaget indeholder desuden forskellige justeringer i barselsloven som følge af indførelsen af den udvidede ret til sorgorlov, herunder en ændring af formålsbestemmelsen i barselsloven, enkelte præciseringer i lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Endvidere har lovforslaget til formål at skabe hjemmel i bl.a. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område til, at der kan anvendes en anden revisionsmodel i 8-12 kommuner i 2021 i forbindelse med gradvis udrulning af en ny, digital, kommunal revisionsmodel, der forventes at skulle dække alle kommuner fra den 1. januar 2022. I dag bliver revisionsresultater formidlet i skriftlige revisionsberetninger.

Det er ikke inden for rammerne af de nugældende lovbestemmelser muligt at fastsætte regler, som indebærer, at der skal foretages revision på forskellige måder i kommunerne, hvorfor der via bemyndigelsesbestemmelsen i § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og tilsvarende bestemmelser i en række andre love skabes hjemmel til, at der kan fastsættes regler, der åbner for, at revisionen af nogle kommuners regnskaber for 2021 skal ske efter andre regler end i landets øvrige kommuner.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fraværsret og ret til barselsdagpenge for forældre i forbindelse med et barns død eller bortadoption

2.1.1. Gældende ret

Retten til fravær i forbindelse med et barns død eller bortadoption er reguleret i § 13 i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020.

Hvis et barn er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har hver af forældrene ret til fravær i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. Det følger af lovens § 13, stk. 1, 1. pkt. I tilfælde, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges fraværsretten, dog højst indtil 46 uger efter fødslen, jf. § 13, stk. 1, 2. pkt.

En moders ret til 14 ugers barselsorlov efter lovens § 7, stk. 1, vil i forbindelse med barnets død tidsmæssigt kunne falde sammen med retten til fravær efter lovens § 13, stk. 1, hvor der ligeledes er ret til 14 ugers fravær. Moderens ret til barselsorlov efter § 7, stk. 1, bortfalder, når der i stedet er ret til fravær efter § 13, stk. 1. Tilsvarende gælder for en adoptant, som har ret til fravær i 14 uger efter modtagelsen af barnet efter lovens § 8, stk. 6, og som på et tidspunkt inden for 14 ugers perioden i stedet får ret til fravær efter § 13, stk. 2.

Er der født mere end ét barn ved fødslen, f.eks. en tvillingefødsel, og hvor ét af børnene dør ved fødslen, vil moderen efter de gældende regler fortsætte med at holde de 14 ugers barselsorlov efter lovens § 7, stk. 1, med det andet barn, og der vil i den situation ikke være fravær efter lovens § 13, stk. 1. Dør det andet barn på et senere tidspunkt i 14 ugers perioden efter fødslen, vil moderens fravær herefter være fravær efter § 13, stk. 1, og eventuel resterende orlov efter § 7, stk. 1, bortfalder.

Hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet, har hver af de adoptionssøgende forældre ret til fravær i 14 uger efter barnets død, jf. § 13, stk. 2.

Fravær efter lovens § 13 regnes fra kalenderdagen efter dødsdagen eller fra kalenderdagen efter bortadoptionsdagen.

Retten til barselsdagpenge under fravær efter § 13 er reguleret i barselslovens §§ 19 og 20.

Det fremgår af lovens § 19, at til personer, som opfylder betingelserne for ret til barselsdagpenge, herunder beskæftigelseskravet for lønmodtagere i § 27 eller for selvstændige erhvervsdrivende i § 28, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge efter reglerne i kapitel 5 under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. Det fremgår af lovens § 20, at ved fravær efter bl.a. § 13, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge beregnet efter kapitel 9. Det følger heraf, at der er ret til barselsdagpenge i den periode, hvor der er ret til fravær efter § 13, hvis betingelserne er opfyldt, herunder beskæftigelseskravet, jf. afsnit 2.2.1.

Det fremgår af lovens § 22, stk. 1, 1. pkt., at lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan genoptage arbejdet helt eller delvis i de perioder, hvor der er ret til barselsdagpenge efter § 20. Dette gælder dog ikke for en moder i de første 2 uger efter fødslen, jf. § 22, stk. 1, 2. pkt.

Forældre, der har ret til 14 ugers fravær efter § 13 i forbindelse med et barns død eller bortadoption inden den 32. uge efter fødslen, kan således genoptage arbejdet helt eller delvis – dog kan moderen ikke genoptage arbejdet i de 2 første uger efter fødslen, som er en obligatorisk orlovsperiode. Dette gælder også, hvis barnet er dødfødt.

Hver af de adoptionssøgende forældre, der efter § 13 har ret til 14 ugers orlov, hvis det adopterede barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen, har en tilsvarende ret til at genoptage arbejdet helt eller delvis i 14 ugers perioden.

Hvis arbejdet genoptages delvist efter de 2 første uger efter fødslen, udbetales nedsatte barselsdagpenge efter reglerne i barselsbekendtgørelsen, jf. lovens § 22, stk. 3.

Der kan derimod ikke udbetales barselsdagpenge for uger, hvor arbejdet er genoptaget på fuld tid i fraværsperioden efter § 13, jf. lovens § 22, stk. 2. Retten til barselsdagpenge for disse uger bortfalder og kan ikke udskydes til senere brug. Orlovsperioden kan efter afbrydelsen genoptages, og der kan udbetales barselsdagpenge for den resterende orlovsperiode, hvis beskæftigelseskravet på ny er opfyldt ved påbegyndelsen af fraværsperioden.

Eksempel: Hvis et barn dør 2 uger efter fødslen, har moderen og faderen efter § 13 ret til fravær i 14 uger med ret til barselsdagpenge, hvis beskæftigelseskravet i § 27 (for lønmodtagere) eller § 28 (for selvstændige erhvervsdrivende) er opfyldt. Hvis én af forældrene efter f.eks. 4 ugers fravær efter § 13 genoptager arbejdet på fuld tid i en uge, vil forælderen efterfølgende kunne genoptage orloven i de resterende 9 uger med ret til barselsdagpenge, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt på dette tidspunkt. Retten til barselsdagpenge for den ene uge, hvor arbejdet er genoptaget på fuld tid, bortfalder.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forældre, der mister et barn, rammes lige hårdt af sorgen, uanset om barnet er nyfødt, 6 måneder eller 17 år, men dette er ikke afspejlet i barselslovens gældende regler om fraværsret ved et barns død.

Ifølge den indgåede politiske aftale mellem regeringen og Folketingets øvrige partier udvides retten til sorgorlov og gælder for forældre, der mister et barn under 18 år.

Det er forudsat i aftalen, at der med udvidelsen af sorgorloven fra 14 til 26 uger til forældre, der mister et barn under 18 år, er knyttet en ret til barselsdagpenge under fraværet.

Det foreslås at ændre barselslovens § 13 således, at forældres ret til fravær i forbindelse med dødsfødsel eller et barns død udvides til at omfatte alle forældre, der mister et barn under 18 år. Samtidig udvides perioden med ret til fravær fra 14 uger til 26 uger efter barnets død for forældre, der mister et barn under 18 år.

Forslaget betyder, at forældre, der mister et barn under 18 år, får ret til 26 ugers fravær efter barnets død. Forældre er efter barselsloven mor, far og medmor. Adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, får tilsvarende ret til 26 ugers fravær efter et barns død. Man er kommende adoptant, indtil adoptionen er gennemført, og man juridisk får status som forælder. Kommende adoptanter opnår samme ret til sorgorlov som forældre, når de har modtaget barnet. Personer, der med henblik på adoption, har modtaget et barn i midlertidig placering efter adoptionsloven, sidestilles med kommende adoptanter, der har modtaget et barn. Lovforslaget ændrer ikke på gældende regler og praksis for, hvornår et barn anses for modtaget.

Er der født mere end ét barn ved fødslen, f.eks. en tvillingefødsel, og hvor ét af børnene dør ved fødslen, vil begge forældre fra dette tidspunkt have ret til 26 ugers fravær i forbindelse med det ene barns død.

Moderen har i denne situation også ret til barselsorlov i 14 uger efter fødslen for det andet barn, hvoraf de første 2 uger efter en fødsel er obligatorisk, jf. lovens § 7, stk. 1. Faderen eller medmoderen har ret til 2 ugers fædreorlov, som skal holdes inden for de første 14 uger efter barnets fødsel, jf. § 7, stk. 3.

Fraværsretten efter § 7, stk. 1, er tidsmæssigt delvist sammenfaldende med de 26 ugers fravær efter forslaget. Det indebærer, at forældrene vil kunne vælge, om de ønsker at udnytte fraværsretten efter § 7 eller holde sorgorlov efter forslaget. F.eks. kan moderen holde barselsorlov efter § 7 med det ene (levende) barn, mens faderen samtidig holder sorgorlov efter forslaget i forbindelse med det andet barns død.

Når moderen benytter sin ret til fravær efter barselslovens § 7 i stedet for sorgorlov, kan hun, når 14 ugers perioden er brugt, overgå til sorgorlov, indtil hun har haft fravær i samlet 26 uger, efter barnets død. Det samme gør sig gældende for faderen eller medmoderen, som ønsker at gøre brug af deres ret til fædreorlov.

Fravær efter § 7 kan dog – ligesom de 26 ugers fraværsret efter forslaget – ikke udskydes til et senere tidspunkt.

Det betyder, at hvis en forælder vælger at holde sorgorlov, bortfalder fraværsretten efter § 7.

I tilfælde, hvor retten til sorgorlov for et mistet barn og retten til forældreorlov efter § 9 til et levende barn er tidsmæssigt sammenfaldende, foreslås det, at for forældre, der udnytter retten til sorgorlov efter § 13, udsættes perioden med forældreorlov efter § 9 for et andet barn.

Forslaget betyder, at forældre, der er på sorgorlov til ét barn, ikke vil miste muligheden for at kunne afholde den fulde periode med forældreorlov til et andet barn, selvom perioden med sorgorlov går ind over perioden med forældreorlov. Perioden med forældreorlov efter § 9 bliver udsat med den periode, hvor der er holdt sorgorlov.

Forældre, der vil få ret til fravær i 26 uger efter barnets død, vil have ret til barselsdagpenge under fraværet i 26 uger, hvis de opfylder betingelserne for ret til barselsdagpenge. Det samme gælder for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18. år.

2.2. Beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge

2.2.1. Gældende ret

For at have ret til barselsdagpenge efter reglerne i barselsloven, skal betingelserne herfor være opfyldt, herunder beskæftigelseskravet.

Beskæftigelseskravet for lønmodtagere, jf. lovens § 27, stk. 1, kan bl.a. opfyldes ved aktuel beskæftigelse af et vist omfang. Lønmodtageren skal således dagen før fraværet eller på første fraværsdag være i beskæftigelse og have været beskæftiget i mindst 160 timer, inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst 3 af disse måneder have været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned, jf. § 27, stk. 1, nr. 1.

Beskæftigelseskravet kan desuden opfyldes ved, at lønmodtageren ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter barselsloven eller ved, at lønmodtageren ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter barselsloven, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det fremgår af lovens § 27, stk. 2, at ved opgørelsen af beskæftigelseskravet indgår timer, hvor lønmodtageren har,

1) arbejdet som lønmodtager,

2) arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager og med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 28,

3) modtaget dagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge efter denne lov,

4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,

5) modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

6) afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse eller

7) modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond.

Beskæftigelseskravet for selvstændige, jf. lovens § 28, stk. 1, opfyldes ved, at den selvstændige erhvervsdrivende inden for de sidste 12 måneder har udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Efter lovens § 28, stk. 2, kan der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter barselslovens § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.

Det fremgår af lovens § 29, stk. 1, at det er en betingelse for udbetaling af barselsdagpenge, at beskæftigelseskravet i § 27 eller § 28 er opfyldt ved påbegyndelse af en fraværsperiode. Som en undtagelse hertil er det i § 29, stk. 2, fastsat, at der kan udbetales barselsdagpenge fra det tidspunkt, hvor en person efter fraværets påbegyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 27, stk. 1, nr. 2 og 3.

Betingelserne for ret til barselsdagpenge skal således som udgangspunkt være opfyldt ved hver fraværsperiodes påbegyndelse. Dette gælder bl.a. også ved afholdelse af udskudt forældreorlov, jf. § 23, stk. 3, hvoraf det fremgår, at retten til barselsdagpenge under senere fravær er betinget af, at barselsdagpengemodtageren opfylder beskæftigelseskravet i § 27 eller § 28, når den udskudte orlov holdes.

Overgang fra en type orlov til en anden type orlov efter barselsloven, f.eks. moderens overgang fra orlov efter § 7 (14-ugers barselsorlov efter barnets fødsel) til orlov efter § 9 (forældreorlov), anses ikke for påbegyndelse af en ny fraværsperiode, og beskæftigelseskravet skal derfor ikke være opfyldt på ny ved overgangen. Der vil derimod være tale om påbegyndelse af en ny fraværsperiode i tilfælde, hvor forældrene går fra orlov vedrørende ét barn til orlov vedrørende ét andet barn.

Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 14-14, at uanset, hvornår en kvinde – som har født – anmoder om barselsdagpenge, er retten til barselsdagpenge betinget af, at hun opfyldte beskæftigelseskravet senest på tidspunktet for fødslen. Dette regnes for tidspunktet for fraværets begyndelse i forhold til moderens fravær i forbindelse med fødslen. Faderen skal opfylde beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge senest på tidspunktet, hvor orloven holdes inden for de første 46 uger efter barnets fødsel.

Moderens ret til fravær i forbindelse med barnets fødsel fremgår af lovens § 6, stk. 1, hvorefter moderen har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, når der skønnes at være 4 uger til fødslen, og af § 7, stk. 1, hvor moderen har ret til fravær i 14 uger efter barnets fødsel, hvoraf de første 2 uger er en obligatorisk orlovsperiode. Faderen eller medmoderen har inden for de første 14 uger efter fødslen ret til fravær i to uger (fædreorlov), jf. § 7, stk. 3. Efter den 14. uge efter fødslen har hver af forældrene ret til forældreorlov i 32 uger, jf. lovens § 9, stk. 1.

For adoptanter gælder lovens § 8, stk. 6, som i de første 14 uger efter modtagelse af barnet giver en af de adopterende forældre ad gangen ret til fravær bortset fra ret til samtidigt fravær i 2 sammenhængende uger. Efter den 14. uge efter modtagelse af barnet har adoptanter ret til fravær fra arbejdet under forældreorlov efter §§ 9 og 10.

Både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan under fravær efter §§ 6-11 genoptage arbejdet helt eller delvis. En beskæftiget lønmodtager kan efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet helt eller delvis under fraværet, jf. § 12, stk. 1. Hvis arbejdet genoptages på fuld tid under fravær efter § 9, kan fraværsretten udskydes for den periode, hvor arbejdet har været genoptaget, jf. § 12, stk. 3. Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år, jf. § 11, 4. pkt., og § 12, stk. 4. 1. pkt.

Hvis arbejdet er genoptaget i mere end én uge, anses orloven for afbrudt, og betingelserne for ret til barselsdagpenge skal være opfyldt på ny på det tidspunkt, hvor en ny orlovsperiode påbegyndes. Dette gælder både for lønmodtagere og for selvstændige erhvervsdrivende. Særligt for selvstændige erhvervsdrivende betyder dette, at hvis en selvstændigt erhvervsdrivende har genoptaget arbejdet på fuld tid i en uge, er orloven afbrudt med den konsekvens, at beskæftigelseskravet i § 28, stk. 1, ikke nødvendigvis er opfyldt ugen efter, idet den selvstændigt erhvervsdrivende efter § 28, stk. 1, inden for de sidste 12 måneder skal have udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Der vil derfor muligvis ikke være ret til barselsdagpenge. Tilsvarende gælder, hvis en selvstændigt erhvervsdrivende ønsker at gå fra orlov vedrørende ét barn til orlov vedrørende ét andet barn.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er en betingelse for ret til barselsdagpenge, at beskæftigelseskravet efter lovens § 27 eller § 28 er opfyldt. Beskæftigelseskravet skal være opfyldt på tidspunktet for påbegyndelse af en fraværsperiode, jf. lovens § 29, stk. 1.

Lovens § 29, stk. 1, finder også anvendelse ved fravær efter forslaget, hvilket vil sige, at beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge som udgangspunkt skal være opfyldt, når forældrene påbegynder sorgorloven. Beskæftigelseskravets opfyldelse er for begge forældre knyttet til tidspunktet for afholdelsen af sorgorloven, som ikke behøver at være sammenfaldende med tidspunktet for barnets død.

For at sikre de forældre, der allerede er på orlov med ret til barselsdagpenge, fortsat ret til barselsdagpenge ved overgang til sorgorlov foreslås, at påbegyndelsen af sorgorlov efter forslaget ikke anses for en ny fraværsperiode. Tilsvarende foreslås det, at påbegyndelse af anden orlov efter barselsloven efter en periode med sorgorlov ikke vil skulle anses som en ny fraværsperiode.

Forslaget skyldes, at der kan være forældre, der efter gældende regler ikke vil kunne opfylde beskæftigelseskravet ved overgang til sorgorloven eller ved overgang fra sorgorloven til anden orlov efter barselslovens regler.

Det kan f.eks. være en lønmodtager, der er på orlov med et barn, og under orloven har mistet sit arbejde. Under orloven dør lønmodtagerens andet barn, men da lønmodtageren ikke længere er i beskæftigelse, kan lønmodtageren ikke opfylde beskæftigelseskravet i § 27, stk. 1, nr. 1, og vil dermed ikke kunne opfylde beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge under sorgorlov vedrørende det afdøde barn.

Forslaget indebærer endvidere, at da der ikke vil være tale om en ny fraværsperiode ved overgang fra f.eks. orlov efter § 9 vedrørende ét barn til sorgorlov vedrørende et andet barn, vil der ikke skulle ske en ny beregning af barselsdagpenge efter lovens § 33.

Det bemærkes, at arbejdsgiver af administrative grunde skal anmelde ny fraværsårsag til Udbetaling Danmark, når en lønmodtager går direkte fra sorgorlov til en anden type orlov til et andet barn, eller overgår direkte fra anden orlov til sorgorlov.

Den foreslåede ændring af lovens § 29, stk. 1, omfatter ikke de situationer, hvor forældre under sorgorlov genoptager arbejdet på fuld tid i mere end én uge, og som efterfølgende går tilbage til sorgorlov. I denne situation skal beskæftigelseskravet på ny være opfyldt for at få ret til barselsdagpenge ved påbegyndelse af en periode med sorgorlov på et senere tidspunkt, da arbejde i mere end en uge anses for afbrydelse af orloven. Betingelserne for ret til barselsdagpenge skal efter gældende regler på ny være opfyldt ved påbegyndelsen af en ny fraværsperiode.

Det foreslås derfor at ændre lovens § 28, stk. 2, således, at der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge er opfyldt for selvstændige erhvervsdrivende, vil skulle ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er udbetalt barselsdagpenge under sorgorlov.

Forslaget betyder, at der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for selvstændige efter § 28, stk. 1, er opfyldt, vil kunne ses bort fra perioder, hvor der er ydet barselsdagpenge under sorgorlov. Hermed udvides anvendelsesområdet for bestemmelsen til også at omfatte perioder, hvor der er udbetalt dagpenge under fravær efter barselslovens § 13 og ikke kun dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselslovens § 26.

Forslaget skal sikre, at selvstændige erhvervsdrivende ligesom lønmodtagere har mulighed for at afholde sorgorloven fleksibelt, hvor de kan veksle mellem orlov og arbejde i perioden med ret til fravær efter forslaget, uden at miste retten til barselsdagpenge under fraværet.

Forslaget betyder således, at en selvstændigt erhvervsdrivende, der under sorgorlov efter forslaget med ret til barselsdagpenge, genoptager arbejdet i den selvstændige virksomhed, vil kunne opfylde beskæftigelseskravet på ny, hvis pågældende på et senere tidspunkt i 26 ugers perioden, hvor der er ret til fravær efter forslaget, vælger at genoptage orloven. Der vil ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt kunne ses bort fra perioden med udbetalte barselsdagpenge under sorgorloven, hvilket betyder, at fordi den selvstændigt erhvervsdrivende opfyldte beskæftigelseskravet forud for første periode med fravær under sorgorlov, vil beskæftigelseskravet som udgangspunkt også være opfyldt på tidspunktet for påbegyndelse af en ny fraværsperiode i 26 ugers perioden.

2.3. Lønmodtagers pligt til at underrette arbejdsgiver om udnyttelse af retten til fravær (varsling)

2.3.1. Gældende ret

En lønmodtagers varslingspligt overfor arbejdsgiveren i forbindelse med fravær efter barselslovens kapitel 4 er reguleret i barselslovens § 15. Efter § 15, stk. 6, skal en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, jf. § 13, stk. 1, uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver herom. Tilsvarende gælder for en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi det adopterede barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet, jf. § 13, stk. 2. Såfremt lønmodtageren har afgivet varsel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i situationer omfattet af 1. og 2. pkt.

Efter lovens § 17 har lønmodtageren ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis et nyt varsel afgives inden udløbet af fristen for varsel efter § 15, stk. 1-5, og § 16. Lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis der indtræffer omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde fraværsretten som varslet.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Barselslovens regler om varsling skal give arbejdsgiveren rimelig mulighed for at planlægge og tilrettelægge arbejdet under lønmodtagerens fravær i forbindelse med graviditet, fødsel, orlov og adoption. Således fastsætter § 15, hvornår lønmodtageren senest skal varsle fravær, samt hvornår og hvordan man ønsker at udnytte sin fraværsret.

Det foreslås, at en lønmodtager, der udnytter sin ret til sorgorlov, dels fortsat uden ugrundet ophold vil skulle underrette arbejdsgiveren herom, og dels som noget nyt skal underrette arbejdsgiveren om fraværets længde.

Ønsker lønmodtageren efter varslets afgivelse at ændre fraværets længde, vil arbejdsgiveren som noget nyt skulle varsles uden ugrundet ophold. For at sikre forældre, der mister et barn, størst mulig fleksibilitet i forbindelse med muligheden for at udnytte retten til sorgorlov, har forslaget til formål at sikre, at lønmodtageren efter varslets afgivelse om udnyttelse af retten til fravær senere kan forlænge eller afkorte fraværet, hvis lønmodtageren har behov for det.

Det foreslås endvidere, at en lønmodtager, der ønsker at overgå fra sorgorlov efter forslagets § 13 til forældreorlov efter § 9 for et andet barn, vil skulle underrette sin arbejdsgiver herom senest 4 uger inden udløbet af perioden med sorgorlov, som arbejdsgiver er underrettet om. Forslaget har til formål at tilgodese hensynet til arbejdsgiveren, således at arbejdsgiveren får mulighed for at planlægge og tilrettelægge lønmodtagerens tilbagevenden til arbejdet.

Hvis længden af det varslede fravær med sorgorlov er under 4 uger, kan lønmodtageren ikke opfylde kravet om at underrette arbejdsgiver senest 4 uger inden udløbet af perioden med sorgorlov. Det foreslås derfor, at lønmodtageren i disse situationer skal varsle overgang til fravær efter § 9 uden ugrundet ophold.

2.4. Ændringer i lov om sygedagpenge

2.4.1. Gældende ret

Retten til sygedagpenge er en korttidsydelse, og udbetalingen af sygedagpenge ophører efter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som udgangspunkt efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder.

Det følger af sygedagpengelovens § 24, stk. 3, nr. 3, at ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1, medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn i anledning af graviditet, barsel eller adoption eller ved børns alvorlige sygdom, jf. barselsloven.

Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til barselsloven. Det betyder, at dage, hvor der er udbetalt dagpenge eller løn under fravær efter § 13 ikke medregnes ved beregningen af sygedagpengeperioder efter sygedagpengelovens § 24, stk. 1.

For lønmodtagere er retten til sygedagpenge fra arbejdsgiver betinget af, at beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 30 er opfyldt. Efter sygedagpengelovens § 30, stk. 2, er opfyldelsen af beskæftigelseskravet bl.a. betinget af, at lønmodtageren på første fraværsdag har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver.

Efter sygedagpengelovens § 30, stk. 3, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren under ansættelsesforholdet har været syg eller haft fravær på grund af graviditet, fødsel, adoption eller børns alvorlige sygdom, i opgørelsen af 8-ugers-perioden i stk. 2.

Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til graviditet, fødsel, adoption. Det betyder, at perioder, hvor lønmodtageren har haft fravær omfattet af barselslovens § 13 indgår i opgørelsen af 8-ugers-perioden i sygedagpengelovens § 30, stk. 2.

En lønmodtager, der ikke har ret til sygedagpenge fra en arbejdsgiver, har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis pågældende opfylder ét af de seks krav om tilknytning til arbejdsmarkedet, der er nævnt i sygedagpengelovens § 32, stk. 1.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen i barselslovens § 1, jf. forslagets § 1, nr. 1, foreslås sygedagpengelovens § 24, stk. 3, nr. 3, ændret, så det fremgår, at dage, hvor der er udbetalt barselsdagpenge under sorgorlov, ikke medregnes ved beregningen af sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens § 24, stk. 1.

Tilsvarende foreslås sygedagpengelovens § 30, stk. 3, nr. 1, ændret, så det fremgår, at ved opgørelsen af 8-ugers-perioden for opfyldelsen af beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren indgår perioder med fravær under sorgorlov.

De foreslåede ændringer er en præcisering af gældende ret.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1 og 2.

2.5. Ændringer i lov om aktiv socialpolitik

2.5.1. Gældende ret

Retten til fravær i forbindelse med et barns død eller bortadoption er reguleret i § 13 i barselsloven. Det fremgår af § 13, stk. 1, at hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har hver af forældrene ret til fravær i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. I tilfælde, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges hendes fraværsret, dog højst indtil 46 uger efter fødslen. Af § 13, stk. 2, fremgår, at hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet, har hver af de adoptionssøgende forældre ret til fravær i 14 uger efter barnets død.

Det følger af § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, at personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse, har en rimelig grund til ikke at opfylde deres rådighedsforpligtelse, hvis den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Det betyder, at personer, der modtager en af de omfattede ydelser, har ret til ikke at stå til rådighed under fravær efter barselslovens § 13.

Efter § 13 f, stk. 12, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, kan perioden på 12 kalendermåneder, hvori kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde skal opfyldes, forlænges, hvis personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, jf. § 13, stk. 7, i samme lov. Retten til fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til graviditet, barsel og adoption. Det betyder, at for en person, der har ret til fravær efter barselslovens § 13, kan perioden på 12 kalendermåneder, hvori kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde skal opfyldes, forlænges.

Efter § 24, stk. 2, 1. pkt. og § 24, stk. 5, 2. pkt., og § 25, stk. 8, 1. og 2. pkt. og § 25, stk. 11, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, har en person ret til et barselstillæg, når pågældende modtager uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 23 og 25, i samme lov, i det omfang, der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Retten til fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af disse bestemmelser i det omfang, der er ret til barselsdagpenge under fraværet. Det betyder, at der er ret til barselstillæg for personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 23 og 25, i det omfang, der under sorgorlov er ret til barselsdagpenge.

Efter § 68, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, bevarer personer, der modtager ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, retten til ydelsen under sygdom eller barsel. Retten til fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til barsel. Det betyder, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, bevarer ydelsen i perioder med fravær efter barselslovens § 13.

Efter § 69 j, stk. 13, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, bevarer personer, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, retten til ydelsen under sygdom og barsel. Retten til fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til barsel. Det betyder, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, bevarer ydelsen i perioder med fravær efter barselslovens § 13.

Efter § 72, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres som ydelser bl.a. i form af dagpenge ved barsel efter barselsloven. Dagpenge under barsel efter barselsloven dækker også perioder, hvor der er ret til sorgorlov efter § 13.

Efter § 73 d, i lov om aktiv socialpolitik, bevarer en revalidend revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i barselsloven. Retten til fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til graviditet, barsel og adoption. Det betyder, at en revalidend bevarer revalideringsydelsen, når der er ret til fravær efter barselslovens § 13.

Efter § 74, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, kan ledighedsydelsen udbetales til personer, der er berettiget til fleksjob, i perioder med sygdom eller barsel. Retten til fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til barsel. Det betyder, at personer, der modtager ledighedsydelse, bevarer ydelsen i perioder med fravær efter barselslovens § 13.

Efter § 74 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, bevarer personer, der er visiteret til fleksjob, ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Retten til fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til barsel. Det betyder, at personer, der modtager ledighedsydelse, bevarer ydelsen i perioder med fravær efter barselslovens § 13.

Efter § 74 c, stk. 1, 6. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, medregnes perioder med ledighedsydelse under barsel ikke i perioden på 12 måneder inden for 18 måneder, jf. § 74 c, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunen skal vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at få et fleksjob. Retten til fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til barsel. Det betyder, at perioder med fravær efter barselslovens § 13 ikke medregnes i perioden på 12 måneder inden for 18 måneder.

Efter § 74 f, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, medregnes perioder med ledighedsydelse under barsel ikke, når man opgør den periode på 78 uger, hvori der kan udbetales ledighedsydelse efter ansættelse i ordinært arbejde. Retten til fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til barsel. Det betyder, at perioder med fravær efter barselslovens § 13 ikke medregnes i perioden på 78 uger.

I § 74 f, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at personer, der modtager ledighedsydelse, bevarer ydelsen under perioder med sygdom eller barsel. Retten til fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til barsel.

Efter § 75, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, gælder § 75, stk. 1, nr. 6, om at personen skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, ikke, hvis en person ikke skal stå til rådighed for et fleksjob, når jobcenteret har vurderet, at det vil vare mere end en måned, før personen igen skal stå til rådighed, f.eks. når personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, der er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Retten til fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen i barselslovens § 1, jf. forslagets § 1, nr. 1, hvor der bl.a. indsættes sorgorlov, foreslås det at ændre i visse bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik.

Det følger af § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har den person, som har en rimelig grund, ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v. efter stk. 5 eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter stk. 6.

En rimelig grund er f.eks., at personer har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2. Perioder med fravær efter barselslovens § 13 er således en rimelig grund til ikke at udnytte sine uddannelses- og arbejdsmuligheder efter lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås at ændre § 13 f, stk. 12, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, således at sorgorlov indsættes, så det fremgår af bestemmelsen, at fravær efter § 13 i barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, kan forlænge den periode på 12 kalendermåneder, hvori man skal præstere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde for at bevare den fulde hjælp efter §§ 22-25 i samme lov.

Det foreslås ligeledes at ændre § 24, stk. 2 og § 24, stk. 5, 2. pkt., § 25, stk. 8, 1. og 2. pkt., og § 25, stk. 11, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, således at sorgorlov indsættes, så det fremgår af bestemmelserne, at også fravær efter § 13 i barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, medfører, at personen får ret til et barselstillæg i perioden med ret til sorgorlov.

Det foreslås at ændre § 68, stk. 7, § 73 d, § 74, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, nr. 2, § 74 a, stk. 7, og § 74 f, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, således at sorgorlov indsættes, så det fremgår af bestemmelsen, at også fravær efter § 13 i barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, medfører, at ydelsesmodtageren bevarer retten til ydelse i perioder, hvor personen har ret til fravær under sorgorlov.

Det foreslås at ændre § 69 j, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, således at sorgorlov indsættes, så det fremgår af bestemmelsen, at også fravær efter § 13 i barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, medfører, at ydelsesmodtageren bevarer retten til ydelse i perioder, hvor personen har ret til fravær under sorgorlov.

Det foreslås at ændre § 72, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, således at sorgorlov indsættes, så det fremgår, at indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres som ydelser bl.a. i form af dagpenge ved barsel eller sorgorlov efter barselsloven. Dagpenge under barsel eller sorgorlov efter barselsloven dækker, ligesom i dag, også perioder, hvor der er ret til sorgorlov efter § 13 i barselsloven.

Det foreslås at ændre § 74 c, stk. 1, 6. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, således at sorgorlov indsættes, så det fremgår af bestemmelsen, at også fravær efter § 13 i barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, ikke vil skulle medregnes i perioden på 12 måneder inden for 18 måneder, jf. § 74 c, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunen skal vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at få et fleksjob.

Det foreslås at ændre § 74 f, stk. 1, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, således at sorgorlov indsættes, så det fremgår af bestemmelsen, at også fravær efter § 13 i barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, ikke vil skulle medregnes i perioden på 78 uger, hvori man kan modtage ledighedsydelse efter ansættelse i ordinært arbejde.

Det foreslås to steder i § 75, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at ændre graviditet, barsel og adoption til graviditet, barsel, adoption og sorgorlov. Det betyder, at § 75, stk. 1, nr. 6, om at personen skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, ikke gælder, hvis en person ikke skal stå til rådighed for et fleksjob, når jobcenteret har vurderet, at det vil vare mere end en måned, før personen igen skal stå til rådighed, f.eks. når personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov i det omfang, der er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov. Retten til dagpenge under barsel m.v. dækker også sorgorlov efter § 13 i barselsloven.

De foreslåede ændringer er præciseringer af gældende ret.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 3, nr. 1-5.

2.6. Ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2.6.1. Gældende ret

Efter § 37, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, medregnes perioder med ydelse under barsel ikke i opgørelsen af perioden med ledighedsydelse for en person, der er visiteret til fleksjob og modtager ledighedsydelse, når personen skal henvises til anden aktør. Retten til fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til barsel.

Det betyder, at perioder med fravær efter barselslovens § 13 ikke regnes med i opgørelsen af de 6 måneder med ledighedsydelse inden for 9 måneder, som er en betingelse for personens ret til at blive henvist til anden aktør efter stk. 1.

Perioder med fravær efter barselslovens § 13 regnes heller ikke med i opgørelsen af de 12 måneder med ledighedsydelse inden for 18 måneder, som er det tidspunkt, hvor jobcenteret skal henvise en person, som jobcenteret i medfør af § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, har vurderet fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, til anden aktør efter stk. 2.

Efter § 110, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan perioder med barsel ikke medregnes i jobafklaringsforløbets varighed, i det omfang der er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2. Retten til fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.

Efter § 114, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan perioder med barsel ikke medregnes i ressourceforløbets varighed, i det omfang der under fravær er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2. Retten til fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.

Disse bestemmelser betyder, at for personer, der er i et jobafklarings- eller ressourceforløb, medregnes perioder med fravær efter barselslovens § 13 ikke i forløbets varighed, i det omfang borgeren har ret til dagpenge under fraværet.

Efter § 124, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er personer, der modtager løn under sygdom eller barsel, berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselsperioden. § 123, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for beregning af fleksløntilskuddet. Reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og barselsloven finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge. Bestemmelsen omfatter også personer, der modtager løn under fravær efter barselslovens § 13.

Efter § 124, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan personer, der ikke er berettiget til løn under sygdom eller barsel, modtage syge- eller barselsdagpenge efter de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og i barselslovens § 34, eller ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår videre, at syge- eller barselsdagpengene eller ressourceforløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endelig fremgår det, at reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og barselsloven finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge. Bestemmelsen omfatter også personer, der ikke er berettiget til løn under fravær efter barselslovens § 13.

Efter § 124, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremgår det, at hvis ansættelsen i fleksjob ophører under barsel, ophører fleksløntilskuddet, og personen overgår til barselsdagpenge, jf. barselslovens § 34. Bestemmelsen omfatter også personer, hvis ansættelse ophører under fravær efter barselslovens § 13.

Efter § 146, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen i forhold til den fastsatte tid forlænge revalideringsforløbet, hvis personen ikke kan gennemføre revalideringsforløbet på grund af f.eks. barsel, som midlertidigt forsinker personen i at gennemføre revalideringsforløbet.

Denne bestemmelse betyder, at kommunen vil kunne forlænge revalideringsforløbet, herunder også forlænge forløbet i forhold til den normerede uddannelsestid, hvis der i revalideringsforløbet opstår forsinkelser, som typisk ikke vil kunne forudsiges ved tilrettelæggelse af revalideringsforløbet, herunder f.eks. barsel. Bestemmelsen omfatter også personer, der på grund af fravær efter barselslovens § 13 ikke kan gennemføre revalideringsforløbet.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen i barselslovens § 1, jf. forslagets § 1, nr. 1, hvor der bl.a. indsættes sorgorlov, foreslås det at ændre i visse bestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås at ændre § 37, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at det kommer til at fremgå, at perioder med fravær efter § 13 i barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, ikke medregnes i opgørelsen af perioden med ledighedsydelse på henholdsvis 6 måneder inden for 9 måneder og 12 måneder inden for 18 måneder, når personen skal henvises til anden aktør.

Det foreslås at ændre § 110, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk. 1, 2., pkt. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at det fremgår, at perioder med fravær efter § 13 i barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, heller ikke medregnes i et jobafklarings- eller ressourceforløbs varighed i det omfang, der er ret til dagpenge under fraværet.

De foreslåede ændringer om, at perioder med fravær efter § 13 i barselsloven (sorgorlov) ikke medregnes i et jobafklarings- eller ressourceforløbs varighed, er således i overensstemmelse med de foreslåede ændringer i lov om aktiv socialpolitik, hvor personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, har en rimelig grund til ikke at opfylde deres rådighedsforpligtelse i det omfang, der er ret til dagpenge ved fravær i forbindelse med graviditet, barsel, adoption eller sorgorlov.

Det foreslås at ændre § 124, stk. 2, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at det fremgår, at personer, der modtager løn i perioder med fravær efter § 13 i barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, er omfattet af bestemmelsen og er berettiget til fleksløntilskud. Det foreslås endvidere at ændre sygdoms- eller barselsperioden til sygdoms-, barsels- eller sorgorlovsperioden.

Det foreslås at ændre § 124, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at det fremgår, at personer, der ikke modtager løn under sorgorlov i perioder med fravær efter § 13 i barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, er omfattet af bestemmelsen og er berettiget til barselsdagpenge og fleksløntilskud på tilsammen 98 pct. af arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb.

Det foreslås at ændre § 124, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at det fremgår, at personer, der ophører i fleksjob både under barsel og fravær efter § 13 i barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, vil overgå til barselsdagpenge, jf. barselslovens § 34, og at fleksløntilskuddet samtidigt vil ophøre.

Det foreslås videre at ændre § 146, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at det fremgår, at fravær efter den foreslåede § 13 i barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, er et forhold, som kan begrunde forlængelse af revalideringsforløbet.

Den foreslåede præcisering af, at også sorgorlov kan begrunde forlængelse af revalideringsforløbet, er således i overensstemmelse med de foreslåede ændringer i lov om aktiv socialpolitik, hvor fravær ved sorgorlov medfører, at personer, der modtager revalideringsydelse, bevarer retten til ydelse under de 26 uger, hvor personen har ret til sorgorlov efter den foreslåede ændring af barselslovens § 13, stk. 1.

De foreslåede ændringer er præciseringer af gældende ret.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 4, nr. 1-6.

2.7. Bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om revision af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret 2021 på områder med statsrefusion eller statstilskud

2.7.1. Gældende ret

2.7.1.1. Bemyndigelsesbestemmelser

Efter den gældende bestemmelse i § 85 i lov om administration og retssikkerhed på det sociale område fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med social- og indenrigsministeren nærmere regler om anvisning af statsrefusion og statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision. Tilsvarende bemyndigelsesbestemmelser findes i § 47 i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), § 13, stk. 3, i repatrieringsloven, § 64, stk. 1, og § 75 i lov om almene boliger m.v., § 33 i lov om boliger for ældre og personer med handicap, § 19, stk. 4, i lov om friplejeboliger, og § 10, stk. 10, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

På de nævnte lovområder er det således overladt til beskæftigelsesministeren efter forhandling med social- og indenrigsministeren, udlændinge- og integrationsministeren og boligministeren at fastsætte generelle regler om anvisning af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.

2.7.1.2. Ministeriernes fælles bekendtgørelse om refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision

Bemyndigelsesbestemmelserne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets og Transport- og Boligministeriets ressortområder. Bekendtgørelsen er i det følgende benævnt regnskabsbekendtgørelsen eller blot bekendtgørelsen.

2.7.1.2.1. Anvendelsesområde

Den gældende regnskabsbekendtgørelse anvendes for udbetaling af refusion og tilskud til kommuner og regioner, regnskabsaflæggelse i kommuner og regioner samt revision af kommuners og regioners regnskaber for udgifter omfattet af ordninger om refusion eller tilskud fra staten, efter følgende love, jf. bekendtgørelsens § 1:

1) Lov om social service.

2) Lov om social pension.

3) Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

4) Lov om individuel boligstøtte.

5) Lov om almene boliger m.v.

6) Lov om boliger for ældre og personer med handicap.

7) Lov om friplejeboliger.

8) Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

9) Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

10) Lov om aktiv socialpolitik.

11) Lov om sygedagpenge.

12) Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).

13) Repatrieringsloven.

14) Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

15) Lov om seniorjob.

16) Lov om ophævelse af lov om servicejob.

17) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven).

18) Lov om kontantydelse.

19) Lov om integrationsgrunduddannelse.

Den eneste ordning i regnskabsbekendtgørelsen, som vedrører regionerne, er udgifter efter lov om ophævelse af lov om servicejob. Loven ophævede lov om servicejob den 1. april 2002, dog således, at ansættelsesforhold, hvortil der var afgivet tilsagn om tilskud, eller som var påbegyndt inden den 1. april 2002, kunne opretholdes og fortsætte efter de hidtil gældende regler.

Alle øvrige ordninger i bekendtgørelsen vedrører refusion eller tilskud til kommunerne, og det er alene kommunernes forhold, der berøres af nærværende lovforslag. Regionerne omtales derfor ikke i den følgende beskrivelse af reglerne i regnskabsbekendtgørelsen.

2.7.1.2.2. Krav til revisionens udførelse

Reglerne om revisionen af kommunernes regnskaber vedrørende de områder, der er omfattet af regnskabsbekendtgørelsen, fremgår af bekendtgørelsens kapitel 10 om revisionens udførelse.

Det følger af bekendtgørelsens §§ 65 og 66, at revisionen af kommunernes regnskaber skal udføres af den revision, der er godkendt af Ankestyrelsen til at revidere kommunernes øvrige regnskaber, jf. lov om kommunernes styrelse, og at revisionen skal udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, som det er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Derudover er der i bekendtgørelsens §§ 66 og 67 opstillet en række nærmere krav til revisionens udførelse.

Efter § 66, stk. 3, efterprøver revisionen ved revisionsbesøg i årets løb, om kommunens forretningsgange og sagsbehandling, herunder anvendelsen af edb-systemer, er hensigtsmæssige og betryggende.

§ 66, stk. 4, fastslår, at revisionen tilrettelægges under hensyn til dens betydning for de statslige myndigheders styring og kontrol.

Efter § 66, stk. 5, gennemføres revisionen ved en kombination af system- og substansrevision baseret på revisors faglige vurdering af kommunens systemer, forretningsgange, kontrolmiljøer m.v.

Efter § 66, stk. 6, gennemføres revisionen ved stikprøvevise undersøgelser, hvor metoden kan være såvel rent statistisk baseret som baseret på revisors konkrete og generelle erfaringer med fejlrisikoen på det enkelte område. Udvælgelsen af stikprøver skal ske med særlig vægt på nyetablerede personsager og på sagsområder og sager, hvor der ved tilkendelse eller beregning af ydelser eller tilskud indgår et skøn. Udvælgelsen af stikprøver skal endvidere ske ud fra et væsentlighedskriterium, hvori der bl.a. indgår forhold af økonomisk, sagsbehandlingsmæssig, principiel og lokal karakter.

På baggrund af ressortministeriets analyser og vurderinger kan ministerierne efter bekendtgørelsens § 66, stk. 7, forlange, at revisor foretager revision på et eller flere sagsområder. De udmeldte sagsområder indgår i revisors planlægning af den samlede, årlige revision af sagsområder omfattet af regnskabsbekendtgørelsen.

§ 67, stk. 1, fastslår, at revisionen af personsager planlægges og gennemføres ud fra revisors faglige vurdering af væsentlighed og risiko.

Efter § 67, stk. 2, skal revisionen af personsager inden for en kortere årrække være foretaget på alle konti, for hvilke der skal ske personbogføring, uanset antallet af sager eller beløbenes størrelse.

Efter § 67, stk. 3, er det en forudsætning for, at revisor kan undlade årlig personsagsgennemgang på enkelte områder og konti, at revisor på anden måde har tilvejebragt en begrundet overbevisning om, at sagsbehandlingen på området er betryggende, samt at revisor har udarbejdet en turnusrevisionsplan for de konti, der ikke bliver revideret hvert år. Revisionen redegør for og begrunder fravalget.

Efter § 67, stk. 4, efterprøver revisionen, om man ved sagsoprettelse og ved opfølgning udnytter mulighederne for at foretage kontrol af oplysninger om økonomiske forhold, herunder i fornødent omfang sammenholder oplysninger fra forskellige registre.

Efter § 67, stk. 5, efterprøver revisionen, om betingelserne for at opnå statsrefusion er opfyldt.

Efter § 67, stk. 6, stilles krav om, at revisionen påser, at kommunalbestyrelsen i behørigt omfang rejser krav om tilbagebetaling af uretmæssigt modtaget boligstøtte og af lån efter lov om individuel boligstøtte. Revisionen påser endvidere, at tilbagebetalte lån fuldt ud fradrages i refusionsopgørelsen.

Efter § 67, stk. 7, skal revisionen påse, at opkrævning af beløb efter § 62 i lov om almene boliger m.v., samt af andre ydelser og tilskud med tilbagebetalingspligt foretages i overensstemmelse med love og administrative forskrifter herom.

2.7.1.2.3. Påtegning af refusions- og tilskudsopgørelse

Hvert år afgiver kommunalbestyrelsen en endelig refusions- og tilskudsopgørelse til ressortministeriet, så snart revisor har forsynet opgørelsen med påtegning og senest den 15. maj, jf. bekendtgørelsens § 60, stk. 2.

Ifølge § 69, stk. 1, skal det fremgå af revisors påtegning, at den endelige årlige refusions- og tilskudsopgørelse og opgørelse af tilskud med tilhørende specifikationer er revideret, og at revisionen er udført i overensstemmelse med kommunens revisionsregulativ og regnskabsbekendtgørelsen. Påtegningen skal desuden, jf. § 69, stk. 2, indeholde revisionens erklæring om, at opgørelsen er foretaget i overensstemmelse med lovgivningen.

2.7.1.2.4. Revisionsberetning

Efter bekendtgørelsens § 71, stk. 1, afgiver revisionen hvert år, senest samtidig med afgivelse af beretning om revisionen af kommunens eller regionens øvrige regnskaber, en beretning om revisionen af kommunens regnskaber af ydelser og tilskud omfattet af regnskabsbekendtgørelsen. Fristen er således den samme som i § 8, stk. 3, og § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1051 af 15. oktober 2019 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Det betyder, at beretningen skal afgives til kommunalbestyrelsen inden den 15. juni, med undtagelse af beretningen vedrørende Københavns Kommune, der skal afgives til Borgerrepræsentationen inden den 15. august.

Bekendtgørelsens § 71, stk. 2-6, indeholder nogle indholdsmæssige krav til revisionsberetningen.

Efter § 71, stk. 2, skal der i beretningen redegøres for den udførte revision samt for alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger. Beretningens redegørelse for resultaterne af revisors personsagsgennemgang skal som minimum specificeres på den autoriserede kontoplans funktionsniveau (3. niveau). Desuden skal der redegøres for forhold af principiel eller økonomisk betydning, som revisor finder anledning til at fremdrage, herunder tilfælde, hvor fortolkning af gældende regler giver anledning til tvivl. I beretningen redegøres i et særskilt afsnit for revisionen af udgifter, der er eller kunne være anmeldt til statsrefusion efter de særlige regler om finansiering af udgifter til udlændinge.

Efter § 71, stk. 3, skal revisor i beretningen redegøre for, i hvilket omfang kommunen eller regionen har sikret kontrol af de oplysninger om økonomiske forhold, som modtagere af ydelser har givet. I sager efter lov om individuel boligstøtte redegøres også for kommunens kontrol af de øvrige relevante oplysninger, som modtagere har givet.

§ 71, stk. 4, fastslår, at hvis beretningen vedrører revision af en kommunes regnskaber, redegøres der i beretningen for, i hvilket omfang kommunen har etableret procedurer til at forebygge og afdække tilfælde af uberettiget modtagelse af ydelser mod bedre vidende på områder omfattet af regnskabsbekendtgørelsen, samt for sagsoplysninger på Udbetaling Danmarks sagsområde, jf. § 11 i lov om Udbetaling Danmark, og om procedurerne fungerer på betryggende vis.

Efter § 71, stk. 5, skal revisor i beretningen redegøre for alle væsentlige fejl og mangler i de udtagne sager, og om fejl er blevet berigtiget. Revisor redegør for fejlens refusionsmæssige betydning og størrelsen heraf. Endvidere redegøres for konstaterede systematiske fejl og mangler, og om der er foretaget berigtigelser for hele populationen på et område, hvor der er konstateret fejl af mere systematisk karakter.

§ 71, stk. 6, stiller krav om, at revisor i beretningen redegør for og begrunder, hvis revisor har undladt at foretage personsagsgennemgang på enkelte områder og konti.

2.7.1.2.5. Opfølgning på revisionsberetning

Det fremgår af bekendtgørelsens § 72, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sende revisionsberetningen til ressortministeriet senest samtidig med, at revisionsberetninger m.v. for kommunens øvrige regnskaber sendes til Ankestyrelsen. Dvs. inden udgangen af august måned, dog inden den 30. november for så vidt angår Københavns Kommune.

Hvis revisionsberetningen indeholder anbefalinger om væsentlige ændringer i kommunens administration m.v., som ikke er blevet gennemført inden beretningens afgivelse til kommunalbestyrelsen, har kommunalbestyrelsen efter § 72, stk. 2, pligt til ved fremsendelse af revisionsberetningen til ministerierne at redegøre for eventuelle påtænkte ændringer og angive frister for gennemførelsen heraf. Kommunalbestyrelsen skal efterfølgende orientere ministerierne og kommunens revisor, når foranstaltningerne er blevet gennemført.

Ressortministeriet skal efter § 72, stk. 3, gennemgå revisionsberetningerne og tage stilling til revisionsbemærkninger vedrørende de områder, der hører til ministeriets ressort. Efter bestemmelsen meddeler ministeriet derefter kommunalbestyrelsen og revisionen ministeriets afgørelse af spørgsmål af betydning for statsrefusion og tilskud samt yder den vejledning, som gennemgangen har givet anledning til.

Hvis revisionen i årets løb har afgivet delberetning til kommunalbestyrelsen på områder, der er omfattet af regnskabsbekendtgørelsen, har revisionen efter bekendtgørelsens § 72, stk. 4, pligt til at underrette ressortministeriet.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

I beretning 9/17 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne fra januar 2018 vurderede Rigsrevisionen, at Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Børne- og Socialministeriets tilsyn med områder, hvor kommunerne anmoder staten om refusion for deres udgifter, bør forbedres.

Rigsrevisionen udtalte bl.a., at de kommunale revisionsberetninger er en væsentlig kilde til viden, men ikke giver ministerierne vished for, at revisionen i tilstrækkelig grad dækker alle bevillinger på finansloven, og at ministerierne ikke har afstemt med revisorerne, hvordan de vurderer, om fejl har refusionsmæssig betydning.

Rigsrevisionen vurderede, at ministeriernes krav i regnskabsbekendtgørelsen er for detaljerede og overlader en række vurderinger til ministerierne, som burde påhvile revisor. Efter Rigsrevisionens opfattelse bør ministerierne bl.a. i stedet stille krav til en samlet konklusion fra revisor for hver bevilling, fastlægge, hvad revisor skal betragte som en fejl, og fastlægge væsentlighedsniveauer. Ministerierne skal ikke fastlægge, hvordan revisor skal udføre det arbejde, der leder frem til konklusionen.

Endvidere bemærkede Rigsrevisionen, at ministerierne først får revisionsberetningerne op mod 1 år efter, at personsagerne er revideret, og så sent, at ministerierne godkender deres regnskaber på et ikke-revideret grundlag.

Rigsrevisionen anbefalede, at Beskæftigelsesministeriet sammen med de øvrige ressortministerier genovervejede kravene til revision i regnskabsbekendtgørelsen, så ministerierne i højere grad stiller krav til de konklusioner, som revisor skal afgive. På den måde vil ministerierne have et bedre grundlag for at agere og dermed sikre, at statsregnskabet bliver rigtigt. Rigsrevisionen fandt, at ministerierne på de områder, hvor ministerierne har et bevillingsmæssigt ansvar, bør fastlægge, hvornår der er tale om fejl, og hvornår en fejl har refusionsmæssig betydning.

Beskæftigelsesministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har på den baggrund, og med inddragelse af KL, kommunale revisorer og udvalgte kommuner, udviklet en digitalt understøttet revisionsmodel, der i højere grad end den nuværende revisionsordning vil sikre:

Ensartet revision, der afdækker væsentlige fejl på tværs af kommuner.

Ensartet og klar kategorisering af fejl, herunder hvornår en fejl har refusionsmæssig betydning således, at væsentlige fejl afrapporteres ens og håndteres på samme måde på tværs af kommuner.

Tidstro afrapportering således, at fejl opdages i tide og kommuner og ministerier kan gribe ind og imødegå fejladministration, inden problemer vokser sig store.

Transparente revisionsresultater på finanslovens hovedkontoniveau, der giver mulighed for gensidig læring på tværs af kommuner således, at revisionen opleves værdiskabende for både kommuner og ministerierne.

Med den reviderede revisionsmodel vil nogle af de kontrolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen, blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressortministerierne erstattes af digitale registreringer og indberetninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændringer af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale opfølgning. Det vil fortsat være op til den enkelte kommunes revisor at tilrettelægge og udføre revisionen i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012, og Rigsrevisionens standarder for offentlig revision (SOR).

De samlede resultater af revisionen i den enkelte kommune vil som hidtil først tilgå ressortministerierne, når de har været behandlet af kommunalbestyrelsen, ligesom der ikke er aktuelle planer om at ændre de gældende indberetningsfrister, som følger de frister, der efter de i medfør af lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019, fastsatte regler gælder for revisionens almindelige beretninger om kommunens regnskab.

Som led i implementeringen af den digitale revisionsordning vil de kommunale revisionsresultater løbende blive offentliggjort. Den digitale model understøtter dermed også, at kommuner løbende kan indberette delresultater af revisionen til brug for foreløbige opgørelser af revisionsresultater på landsplan med henblik på tidlig identificering af risikoområder og eventuel fejladministration.

Kommunens samlede revisionsresultater vil dog fortsat skulle behandles af kommunalbestyrelsen inden de kommunespecifikke resultater offentliggøres.

Beskæftigelsesministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet gennemfører i 3. og 4. kvartal 2020 et pilotforsøg i 4 kommuner for at afprøve den reviderede revisionsmodel samt betaversionen af IT-understøttelsen af ordningen.

Ministerierne finder det afgørende, at eventuelle fejl i IT-modellen kan udbedres, inden modellen bredes ud til alle 98 kommuner ved revisionen af regnskaber med næsten 90 mia. kr. i offentlige udgifter.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Den IT-understøttede revisionsmodel gennemføres trinvist, så den nye ordning i første omgang vil træde i kraft i 8-12 kommuner pr. 1. januar 2021. Efterfølgende forventes den nye ordning at blive fuldt implementeret i alle landets kommuner pr. 1. januar 2022.

Beskæftigelsesministeriet vil i samarbejde med de øvrige ministerier foretage de nødvendige ændringer i regnskabsbekendtgørelsen forud for ikrafttrædelsen af første fase i implementeringen den 1. januar 2021.

De gældende bemyndigelsesbestemmelser i § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, integrationslovens § 47, stk. 1, repatrieringslovens § 13, stk. 3, §§ 64 og 75 i lov om almene boliger m.v., § 33 i lov om boliger for ældre og personer med handicap, § 19, stk. 4, i lov om friplejeboliger, og § 10, stk. 10, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu) indeholder dog ikke hjemmel til, at der kan fastsættes regler, som indebærer, at revisionen af nogle kommuners regnskaber skal ske efter andre regler end i landets øvrige kommuner.

Da der ikke foreligger hjemmel til den trinvise udrulning af den IT-understøttede revisionsmodel, foreslås det derfor tilføjet i de nævnte love, at det i reglerne om revision, som beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med ressortministrene, kan fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter særlige regler.

Der er således ikke tale om en generel udvidelse af lovhjemlerne. Ændringerne tager alene sigte på at muliggøre en trinvis implementering, hvor den nye revisionsordning indføres i et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risikoen for fejl i IT-løsningen.

Ministerierne vil i efteråret 2020 i samarbejde med KL og kommunale revisorer afklare, hvilke 8-12 kommuner, der skal omfattes af den nye revisionsordning fra 2021. Udvælgelsen af kommuner vil være baseret på frivillighed og så vidt muligt med en repræsentation af såvel store som mellemstore og små kommuner. Der vil desuden blive stilet efter en sammensætning af kommunerne, således at hver af de fire revisionsvirksomheder, som i dag har opgaver med revision af kommunernes regnskaber, varetager revisionen for 2-3 af de udvalgte kommuner.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Indførelse af sorgorlov til forældre, som mister et barn under 18 år

Samlet set skønnes forslaget om indførelse af sorgorlov til forældre, som mister et barn under 18 år, at medføre offentlige merudgifter på ca. 32,3 mio. kr. i 2021 før skat og tilbageløb, svarende til 25,0 mio. kr. efter skat og tilbageløb. De varige offentlige merudgifter skønnes at være på ca. 29,3 mio. kr. før skat og tilbageløb, svarende til 21,9 mio. kr. efter skat og tilbageløb.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter til barselsdagpenge på ca. 37 mio. kr. varigt, og offentlige mindreudgifter til sygedagpenge på ca. 8 mio. kr. varigt. Derudover skønnes der at være implementeringsudgifter i Udbetaling Danmark på mellem 2,8-3,3 mio. kr. i 2021, og løbende årlige IT-driftsudgifter i Udbetaling Danmark på mellem 0,3-0,4 mio. kr. fra 2021.

De samlede udgifter fordeler sig med en merudgift på ca. 33 mio. kr. vedrørende staten og en mindreudgift på ca. 3 mio. kr. vedrørende kommunerne varigt.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca. 750 personer, der får ret til sorgorlov i 26 uger, hvis de mister et barn til og med barnets 17. år. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at af de ca. 750 personer, der tilgår sorgorlov, kommer ca. 470 personer fra beskæftigelse. Den resterende del tilgår sorgorlov fra selvstændigt erhverv eller fra andre ydelser.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Den foreslåede udvidelse af ret til sorgorlov tager udgangspunkt i allerede eksisterende regler.

Lovforslaget skønnes at medføre implementeringsudgifter afholdt af Udbetaling Danmark på mellem 2,8-3,3 mio. kr.

De skønnede implementeringsudgifter til en systemunderstøttet løsning omfatter etablering af en ny fraværsårsag i NemRefusion, en ny orlovskonto, tilretning af processerne i fagsystemet og selvbetjeningsløsningen, samt tilretning af kommunikation i breve og på borger.dk. De årlige driftsomkostninger til IT-drift forventes at stige med 0,3-0,4 mio. kr. som følge af den udvidede funktionalitet. Implementeringsudgiften er ikke varig.

Det bemærkes, at barselsområdet generelt er digitalt. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvornår den systemunderstøttede løsning, som beskrevet ovenfor, er færdigudviklet og klar til at blive sat i drift. Indtil da vil et mindre antal sager om sorgorlov – ca. 750 om året – skulle sagsbehandles manuelt af Udbetaling Danmark.

Forslaget er udarbejdet efter de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Efter princip 1 tager forslaget udgangspunkt i allerede eksisterende regler i barselsloven. Forslaget indebærer i overensstemmelse med princip 2 og 3, at den digitale kommunikation og sagsbehandling bliver tilpasset den specifikke ydelse, der tager udgangspunkt i borgerens situation og giver arbejdsgiver mulighed for at indberette korrekt fraværsårsag i NemRefusion.

Lovforslaget er således også i overensstemmelse med princip 4 om ensartede begreber og genbrug af data, da sagsbehandlingen vil ske på baggrund af eksisterende data på barselsområdet hos Udbetaling Danmark, men vil fremadrettet skulle administreres på en særskilt orlovskonto med et andet navn end hidtil.

Forslaget lever derudover op til princip 5 om sikker datahåndtering, idet Udbetaling Danmark i forvejen foretager sikker behandling af data på bl.a. barselsområdet og i øvrigt vil skulle overholde de databeskyttelsesretlige regler, herunder krav til IT-sikkerhed.

Lovforslaget lever endvidere op til princip 6 om anvendelse af eksisterende offentlig infrastruktur, idet borger kan indberette orlov via eksisterende selvbetjeningsløsninger, og arbejdsgivere kan indberette medarbejders fravær under sorgorlov i NemRefusion.

Endelig lever lovforslaget op til princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl, da den systemunderstøttede løsning udformes således, at det fortsat er muligt at anvende løsningen i kontroløjemed.

3.2. Bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om revision af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret 2021 på områder med statsrefusion eller statstilskud

Den nye, digitaliserede ordning understøtter kommunernes mulighed for at tilrettelægge revisionsprocessen mere hensigtsmæssigt hen over året, herunder mulighed for at aftale med de kommunale revisorer, at revisionen gennemføres og indrapporteres løbende og dermed mere tidstro i forhold til den nuværende revisionsmodel. De økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter, men det vurderes, at de foreslåede lovændringer og regelændringerne, der skal udmønte hjemlen til at indføre den nye revisionsordning i 8-12 kommuner i 2021, samlet set ikke medfører øgede udgifter for kommunerne.

Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

Udgifter til udvikling og drift af den digitale indberetningsmodel afholdes inden for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings økonomiske ramme.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes, at lovforslaget vil have ubetydelige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, da det alene vil berøre ca. 750 personer om året, som får mulighed for at holde 26 ugers orlov i forbindelse med et barns død inden det fyldte 18. år. Heraf vil der være ca. 240 nye sager, som vedrører forældre, der mister et barn mellem den 33. uge efter fødslen og indtil barnet fylder 18 år. De resterede ca. 510 sager vedrører forældre, der får ret til at udvide deres sorgorlov fra den eksisterende ordning på 14 uger til 26 uger.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. august 2020 til den 8. september 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikerne (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Børnecancerfonden, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk Psykologforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Revisorer, Den Danske Dommerforening, DIA (Danish International Adoption), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Familier med kræftramte børn, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen Far, Foreningen Cancerramte Børn, FSR – Danske Revisorer, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Hjerteforeningen, Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR), KMD, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), KL, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kræftens Bekæmpelse, Kvinderådet, KVINFO, LAFS (Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere), Landsforeningen Mistet Barn, Landsforeningen Spædbarnsdød, Lederne, Producentforeningen, SMV Danmark, Rigsrevisionen, Sundhedskartellet og Udbetaling Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser