Ændringslov nr. 1640 af 26. december 2013

»Undervisningen i grundskolen består af undervisning i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, samt understøttende undervisning, jf. § 16 a.«

»Stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.

Stk. 5. Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende undervisning.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.

»Kommunalbestyrelsen kan med godkendelse af undervisningsministeren beslutte, at skolefritidsordninger på skoler eller afdelinger af skoler med normalt ikke over 150 elever kan optage børn fra det fyldte 3. år.«

»e) Tysk eller fransk på 5.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3. Hver skole skal udbyde tysk og kan udbyde fransk.«

Litra e bliver herefter litra f.

»Stk. 3. Skolens leder kan efter samråd med en elevs forældre og lærere og efter eventuel inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning fritage eleven for tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, fra 7. klassetrin, hvis det er til elevens bedste. Elever, der fritages for tysk eller fransk, skal have anden relevant undervisning i de pågældende timer.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 4-7.

»Skolens leder kan for en elev, der modtager supplerende undervisning eller anden faglig støtte efter 1. og 2. pkt., efter samråd med elevens forældre fravige undervisningstiden i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., hvis det er til elevens bedste.«

»Ud over den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan der tilbydes eleverne på 7.-9. klassetrin undervisning i følgende fag og emner som valgfag:

1) Tysk.

2) Fransk.

3) Spansk.

4) Medier.

5) Billedkunst.

6) Fotolære.

7) Filmkundskab.

8) Drama.

9) Musik.

10) Håndværk og design.

11) Madkundskab.

12) Almindelige indvandrersprog.

13) Arbejdskendskab.

Stk. 2. Valgfag udbydes som 1-årige forløb, bortset fra håndværk og design samt madkundskab, der udbydes som 2-årige forløb, og tysk og fransk, der udbydes som 3-årige forløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige forløb som forløb på op til 3 år.«

»Stk. 5. De fag, som efter § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, tilbydes elever i 10. klasse, kan tillige tilbydes elever på 7.-9. klassetrin som valgfag.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre fag og emner end de i stk. 1 og 5 nævnte.«

»Eleverne på 7.-9. klassetrin skal vælge mindst ét valgfag.«

»Stk. 8. Undervisningsministeren fastsætter regler for kommunalbestyrelsens beskrivelser af mål og indhold for fag, der tilbydes efter stk. 6.«

»Stk. 9. Skolens leder udfærdiger et bevis for hver elev, der går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin. Beviset skal indeholde oplysning om, hvilken undervisning eleven har deltaget i, og om de senest givne standpunktskarakterer. Beviset skal tillige indeholde oplysning om bedømmelse i forbindelse med prøverne, jf. § 14, stk. 1-3.

Stk. 10. Efter elevens valg kan den skriftlige udtalelse eller karakteren for den obligatoriske projektopgave, jf. stk. 7, og en eventuel skriftlig udtalelse og karakter for bedømmelse af den frie selvvalgte opgave, jf. stk. 8, påføres det i stk. 9 nævnte bevis. Skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene kan efter elevens valg påføres eller vedhæftes beviset som en del af dette. Eleven kan vælge, at oplysninger om fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ungdomsskole, herunder skriftlige vurderinger eller karakterer, påføres eller vedhæftes beviset.«

»10) Idræt.

11) Tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.«

»Faget idræt udtrækkes som en del af den naturfaglige blok.«

»§ 14 a. Skoleåret begynder den 1. august.

Stk. 2. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.

§ 14 b. Undervisningstiden tilrettelægges således, at den i et skoleår har en samlet varighed af

1) mindst 1.200 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin,

2) mindst 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og

3) 1.400 timer på 7.-9. klassetrin.

Stk. 2. Undervisningstidens samlede varighed må ikke overstige 1.400 timer i et skoleår. Undervisningstiden kan dog overstige 1.400 timer for elever, der vælger mere end et valgfag, jf. § 9, stk. 7.

Stk. 3. Undervisningstimerne i stk. 1 og 2 opgøres i klokketimer. Pauser indgår i den samlede undervisningstid.

Stk. 4. For bestemte skoler kan undervisningsministeren på baggrund af en pædagogisk begrundet ansøgning godkende, at undervisningstiden overstiger 1.400 timer.«

»§ 15. Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

Stk. 2. Der skal etableres tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden.

Stk. 3. Det er frivilligt for eleverne at deltage i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse efter stk. 2. Tilbuddet skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne og skal over et skoleår have en samlet varighed på

1) 80 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin,

2) 120 timer på 4.-6. klassetrin og

3) 80 timer på 7.-9. klassetrin.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal uden særskilt betaling fra forældrene tilbyde de elever, der ikke deltager i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, jf. stk. 3, plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 5, eller i et andet relevant fritidstilbud i de pågældende timer.«

»§ 16. Hver skole skal mindst gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i de obligatoriske temaer i børnehaveklassen og et samlet antal årlige undervisningstimer i fagene på hvert af klassetrinnene 1.-9. (minimumstimetal). De samlede årlige minimumstimetal er fastsat i lovens bilag 1.

Stk. 2. Hver skole skal mindst gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i hvert af fagene dansk og matematik på hvert af klassetrinnene 1.-9. og i faget historie på hvert af klassetrinnene 3.-9. (minimumstimetal). De årlige minimumstimetal for disse fag er fastsat i lovens bilag 1.

Stk. 3. Inden for de rammer og principper, der er fastsat i henhold til § 40, stk. 2, nr. 5, og § 44, stk. 2, nr. 1, gennemfører hver skole et antal årlige undervisningstimer i hvert enkelt obligatorisk fag på hvert af klassetrinnene 1.-9. og i valgfag på hvert af klassetrinnene 7.-9., hvorved de i lovens bilag 1, jf. stk. 1 og 2, fastsatte timetal som minimum gives. Der er i lovens bilag 1 fastsat årlige vejledende timetal for de fag, der ikke efter stk. 2 er fastsat årlige minimumstimetal for.

Stk. 4. Undervisningstimetallene opgøres i klokketimer. Pauser indgår ikke i de i stk. 1-3 nævnte timetal.«

»§ 16 a. Undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

Stk. 2. Skolens leder skal sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene, de obligatoriske emner og den understøttende undervisning.

§ 16 b. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i § 14 b, stk. 1, nr. 1, og i helt særlige tilfælde § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, i op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.

Stk. 2. Fraviges bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 5, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

§ 16 c. Dele af undervisningen kan organiseres og tilrettelægges som ekskursioner uden overnatning eller som lejrskoler med overnatning.

Stk. 2. Skolerejser med overnatning kan anvendes som et alternativ til den almindelige undervisning.«

»Stk. 5. Det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, samarbejder med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen. Opgaven som klasselærer skal varetages af en af klassens lærere eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller pædagoger.«

»Stk. 4. § 13, stk. 9 og 10, gælder tilsvarende for elever i 10. klasse. Bedømmelse i forbindelse med 10.-klasseprøver og den sidste udtalelse i faget idræt skal påføres beviset. Endvidere skal gennemførte brobygnings- og praktikforløb med angivelse af indhold og tidsmæssigt omfang af forløbene fremgå af beviset.«

»Ved små skoler forstås skoler som nævnt i § 55, stk. 1, 2. pkt.«

»§ 24 a. Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem oprettet i henhold til dagtilbudsloven kan kommunalbestyrelsen for små skoler og små afdelinger af en skole, jf. § 55, stk. 1, 2. pkt., beslutte, at en folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem skal have fælles leder og fælles bestyrelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter stk. 1 og efter høring af skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen beslutning om sammensætningen af den fælles bestyrelse. § 42, stk. 1, finder ikke anvendelse. I den fælles bestyrelse skal der være repræsentanter for:

1) Forældre til børn i folkeskolen.

2) Forældre til børn i dagtilbuddet eller fritidshjemmet.

3) Medarbejdere ved folkeskolen.

4) Medarbejdere ved dagtilbuddet eller fritidshjemmet.

5) Elever valgt af og blandt folkeskolens elever.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 43, stk. 1 og 3, om valg af repræsentanter til skolebestyrelsen finder anvendelse ved valg af repræsentanter for folkeskolen til den fælles bestyrelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for valg af forældre- og medarbejderrepræsentanter for dagtilbuddet til den fælles bestyrelse.

Stk. 4. Den fælles bestyrelse varetager de opgaver, der i denne lov og dagtilbudsloven er henlagt til skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen. Beslutninger, der alene har betydning for dagtilbuddets eller fritidshjemmets virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for dagtilbuddet eller fritidshjemmet. Forældrerepræsentanter for dagtilbuddet eller fritidshjemmet skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger. Beslutninger, der alene har betydning for skolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for skolen. Forældrerepræsentanter for skolen skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger.

§ 24 b. Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en folkeskole og en ungdomsskole skal have fælles leder og fælles bestyrelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter stk. 1 efter høring af skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen beslutning om sammensætning af den fælles bestyrelse. § 42, stk. 1, finder ikke anvendelse. I den fælles bestyrelse skal der mindst være repræsentanter for:

1) Forældre til børn i folkeskolen.

2) Medarbejdere ved folkeskolen.

3) Medarbejdere ved ungdomsskolen.

4) Elever ved skolen valgt af og blandt folkeskolens elever.

5) Elever ved ungdomsskolen valgt af og blandt ungdomsskolens elever.

6) Repræsentanter for organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 43, stk. 1 og 3, om valg af repræsentanter til skolebestyrelsen finder anvendelse ved valg af repræsentanter for folkeskolen til den fælles bestyrelse. Regler fastsat i medfør af § 7, stk. 5, i lov om ungdomsskoler om valg af repræsentanter til ungdomsskolebestyrelsen finder anvendelse ved valg af repræsentanter for ungdomsskolen til den fælles bestyrelse.

Stk. 4. Den fælles bestyrelse varetager de opgaver, der i denne lov og lov om ungdomsskoler er henlagt til skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen. Beslutninger, der alene har betydning for ungdomsskolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for ungdomsskolen. Beslutninger, der alene har betydning for folkeskolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for folkeskolen.«

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 2 af pædagogiske grunde beslutte, at undervisning fra børnehaveklassen til og med 3. klassetrin organiseres i klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder (aldersintegrerede klasser). Det er en betingelse, at der er truffet beslutning om, at undervisningen af sådanne klasser varetages af personale som nævnt i § 29 a. Beslutning efter 1. pkt. træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige eliteidrætsklasser på 7.-10. klassetrin. Optagelse af elever i disse klasser kan uanset stk. 2 og § 36, stk. 3, ske på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau.«

»§ 25 a. Undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin.

Stk. 2. Holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og forskellige behov, jf. § 13, stk. 2, og § 18, stk. 4, kan inddrages som en del af grundlaget for pædagogisk begrundet holddannelse.

Stk. 3. I børnehaveklassen og på 1.-6. klassetrin kan holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering af eleverne, tidligst ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser.

Stk. 4. På 7.-10. klassetrin kan holddannelse i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering, ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår.

Stk. 5. Eleverne skal i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden i folkeskolens fag og obligatoriske emner. Eleverne på 4.-10. klassetrin skal i væsentligt omfang undervises i fag og emner med udgangspunkt i klassen. 1. og 2. pkt. omfatter ikke holddannelse af praktiske grunde.«

»For at kunne varetage undervisningen i folkeskolens 1.-10. klasse skal underviseren have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller anden læreruddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren i denne henseende, jf. dog stk. 2, § 29 a og § 30.«

»For at kunne varetage undervisningen i børnehaveklassen skal underviseren have gennemført uddannelsen til pædagog eller en tilsvarende uddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren til dette formål, jf. dog §§ 29 a og 30.«

»§ 29 a. Personale med lærer- eller pædagoguddannelse, jf. §§ 28 og 29, kan varetage undervisning i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin. Det er en betingelse, at pædagogen på 1.-3. klassetrin varetager afgrænsede undervisningsopgaver inden for sine kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. Tilsvarende er det en betingelse, at læreren i børnehaveklassen varetager afgrænsede undervisningsopgaver inden for sine kompetencer og kvalifikationer i øvrigt.«

»§ 30. Personale med pædagoguddannelse, jf. § 29, og andet personale med relevante kvalifikationer kan varetage understøttende undervisningsopgaver.«

»Stk. 8. Efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder tillade, at en elev på 7.-9. klassetrin delvis opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunale ungdomsskole.

Stk. 9. Efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.«

»Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, som de underviser i (kompetencedækning). Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde med godkendelse af undervisningsministeren beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt.«

»Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om skolebestyrelsens sammensætning efter indhentet udtalelse fra den pågældende skolebestyrelse. Skolebestyrelsen skal bestå af følgende:

1) Et flertal af repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen. Herunder gælder følgende:

a) Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant for hver afdeling.

b) Hvis flere skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, jf. § 24, stk. 3, skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant fra hver af de deltagende skoler.

c) Hvis skolen har specialklasser på mindst tre klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1.

2) Mindst 2 repræsentanter for det undervisende personale og de øvrige medarbejdere valgt af og blandt medarbejdere på skolen.

3) Mindst 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt elever på skolen, jf. dog stk. 3. Herunder gælder følgende:

a) Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 elevrepræsentant for hver afdeling.

b) Hvis flere skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, jf. § 24, stk. 3, skal der vælges mindst 1 elevrepræsentant fra hver af de deltagende skoler.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indtil to pladser i skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.«

Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.

»Stk. 7. Skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de daglige ledere af afdelinger på skolen og af skolens skolefritidsordning kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en eventuel daglig leder af et dagtilbud eller fritidshjem og en ungdomsskole, som har fælles ledelse med en folkeskole, jf. §§ 24 a og 24 b, kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.«

»Stk. 12. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 1 ved kommunale specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler el.lign. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden er 2 år for forældrerepræsentanter ved skoler og afdelinger af skoler, der alene har 7. klasse og højere klassetrin. Uanset stk. 9, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen godkende forskudte valg. Kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelserne i stk. 1 og stk. 9, 1. pkt., ved skoler, som er oprettet i henhold til § 24, stk. 2.

Stk. 13. Hvis kommunalbestyrelsen i valgperioden træffer beslutning om oprettelse af en fælles bestyrelse mellem flere folkeskoler, jf. § 24, stk. 3, mellem en folkeskole og et dagtilbud eller fritidshjem, jf. § 24 a, eller mellem en folkeskole og en ungdomsskole, jf. § 24 b, afgår de valgte skolebestyrelsesmedlemmer på det tidspunkt, hvor den nyvalgte fælles bestyrelse i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning skal tiltræde for resten af den afgående bestyrelses valgperiode.«

»Kommunalbestyrelsen fastsætter efter godkendelse af de berørte skolebestyrelser regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.

Stk. 2. En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages i en af de skoler, der er nævnt i § 33, stk. 2.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg ved skoler, der oprettes i valgperioden, forskudte valg, valgret og valgbarhed samt om muligheden for fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt, herunder om, i hvilke tilfælde andre personer end forældremyndighedens indehavere kan være valgbare og valgberettigede.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

»2) adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, jf. § 33, stk. 9,«

Nr. 2-6 bliver herefter nr. 3-7.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

»Stk. 2. På skoler med afdelingsstruktur har elever ved hver afdeling, som har 5. eller højere klassetrin, ret til at danne et afdelingselevråd.«

»Ved små skoler og små afdelinger af skoler forstås en skole og afdelinger af en skole i landdistrikter eller skoler og afdelinger med normalt ikke over 300 elever.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

»§ 57. Rådet for Børns Læring har til opgave at følge, vurdere og rådgive undervisningsministeren og social-, børne- og integrationsministeren om det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen og ungdomsskolen og om det pædagogiske arbejde med at understøtte alle børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud. Rådet skal endvidere vurdere skolers og dagtilbuds evne til at bidrage til at bekæmpe børns negative sociale arv, at øge integrationen af børn med anden etnisk baggrund end dansk og at inkludere børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

Stk. 2. Undervisningsministeren og social-, børne- og integrationsministeren kan forelægge spørgsmål om folkeskolen, ungdomsskolen og dagtilbud for rådet.«

»De medlemmer, der skal have en særlig indsigt i forhold vedrørende dagtilbud, udpeges efter høring af social-, børne- og integrationsministeren«

»Stk. 3. Rådets øvrige 18 medlemmer udpeges af undervisningsministeren efter indstilling fra hver af følgende organisationer og således, at hver organisation repræsenteres af 1 medlem:

1) KL.

2) Skole og Forældre.

3) Danske Skoleelever.

4) Danmarks Lærerforening.

5) Skolelederforeningen.

6) Danske Ungdomsskoleelevers Netværk.

7) Uddannelsesforbundet.

8) Landsforeningen af Ungdomsskoleledere.

9) Forældrenes Landsforening.

10) Daginstitutionernes Lands-Organisation.

11) Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund.

12) Fag og Arbejde.

13) Lederne i Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund.

14) Børne- og Kulturchefforeningen.

15) Danske Professionshøjskoler.

16) Dansk Ungdoms Fællesråd.

17) Idrættens Fællesråd.

18) Danske Handicaporganisationer.«

»Stk. 3. Ungdomsskolen indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af såvel ungdomsskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner. Mål og rammer for samarbejderne skal indgå i kommunalbestyrelsens plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed, jf. § 4.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

»4) Danskuddannelse for nyankomne udlændinge mellem 18 og 25 år, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.«

»5) Undervisning i folkeskolens fag og obligatoriske emner samt valgfag på 7.-10. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 7, og § 33, stk. 8.«

»§ 4 a. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at en folkeskole og en ungdomsskole har fælles leder og fælles bestyrelse, jf. folkeskolelovens § 24 b, varetages de opgaver, der ved denne lov er tillagt ungdomsskoleinspektøren, af den fælles leder. De opgaver, der er tillagt ungdomsskolebestyrelsen, varetages af den fælles bestyrelse.«

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 1-3.

»§ 3 b. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at drive en musikskole enten som en kommunal institution eller som selvejende institution med kommunalt tilskud.

Stk. 2. Kulturministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale om et undervisningstilbud for kommunens borgere med en nabokommune. En fravigelse af stk. 1 vil ske efter en konkret vurdering og skal være betinget af kommunens befolkningsmæssige grundlag.

Stk. 3. Kommunale og kommunalt støttede musikskoler skal indgå i samarbejder, herunder partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til at opfylde såvel musikskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner, herunder faget musik.

Stk. 4. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelsen i stk. 1, således at flere kommuner sammen kan drive en musikskole.«

»Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for det nødvendige antal pladser i fritids- og klubtilbud m.v. anses for opfyldt, når pladserne stilles til rådighed i det tidsrum, hvor kommunens elever i folkeskolen har behov herfor.«