Lovforslag som fremsat nr. 2013/1 LSF 70 af 14. november 2013

Der foreslås indført en midlertidig arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret eller retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, jf. lov nr. 1374 af 23. december 2012, som ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013.

Der er tale om et nyt og midlertidigt instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der findes således ikke lovgivning om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås, at der indsættes et selvstændigt kapitel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som regulerer betingelserne for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Udgangspunktet for reglerne er, at de med visse tilpasninger følger de regler, der gælder for modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge.

Det er således arbejdsløshedskasserne, som skal forestå administrationen af ordningen. Derved opnås, at arbejdsløshedskassernes administrative og it-tekniske systemer i størst muligt omfang kan benyttes ved administrationen.

Forslaget til § 52 g

Det foreslås i stk.1, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse gives til et fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis pågældende

1) opbruger retten til dagpenge fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016, eller

2) opbruger retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, fra den 30. december 2013 til og med den 5. januar 2015.

Både personer, hvis ret til dagpenge ophører som følge af udløb af ydelsesperioden og referenceperioden, jf. lovens § 55, stk. 1, og § 2, stk. 2-4, i lov nr. 703 af 25. juni 2010, er omfattet af målgruppen i § 52 g, stk. 1, nr. 1.

Forbrug af dagpenge opgøres i hele uger. Det betyder, at dagpengeperioden altid vil slutte ved en uges udløb. I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er målgruppen afgrænset i forhold til hvilket halvår, deres dagpengeret henholdsvis ret til uddannelsesordning udløber. Denne angivelse er imidlertid ikke præcis nok i forhold til opgørelse af forbrug af dagpengeperioder. Det foreslås derfor, at målgruppen periodemæssigt afgrænses ved brug af datoangivelser, som svarer til udløb af en dagpengeuge. Datoerne er fastsat således, at den enkelte person stilles bedst muligt. Tilsvarende gælder for afgrænsningen af længden af den samlede ydelsesperiode i forslaget til § 52 k, hvortil henvises.

Det bemærkes, at udløbet af retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse senest kan ske den 5. januar 2015.

Det foreslås videre, at det er en betingelse for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at pågældende er eller lader sig fuldtidsforsikre. I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er der ikke taget stilling til ydelsesmodtagerens forsikringsstatus. Forslaget skyldes administrative hensyn, idet der ellers skulle være en fuldtidssats og en deltidssats, som ville udgøre 2/3 af fuldtidssatsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at arbejdsmarkedsydelsen erstatter den særlige uddannelsesydelse, hvor der kun er en sats for forsørgere henholdsvis ikke-forsørgere. Som konsekvens af forslaget skal medlemmet betale medlemsbidrag som fuldtidsforsikret (svarende til 3.840 kr. i 2013-niveau). Der vil i medfør af forslagets § 52 q blive fastsat nærmere administrative regler om deltidsforsikredes ret til at blive fuldtidsforsikret.

Det foreslås i stk. 2, at dagpengemodtageres overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse sker automatisk uden ansøgning. Det skyldes, at pågældende allerede er registreret som dagpengemodtager i arbejdsløshedskassen.

Det foreslås videre i stk. 3, at overgang fra den særlige uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, til midlertidig arbejdsmarkedsydelse sker efter ansøgning. Det skyldes, at pågældende ikke modtager ydelser fra arbejdsløshedskassen og måske heller ikke er medlem af kassen. Det foreslås i disse tilfælde, at overgangen tidligst kan ske fra ansøgningstidspunktet. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales dog fra tidspunktet for ophør af den særlige uddannelsesydelse, hvis ansøgning er modtaget senest 21 kalenderdage efter udløb af ret til særlig uddannelsesydelse. Pågældende skal senest være tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende på ansøgningstidspunktet.

Det foreslås i stk. 4, at det er en betingelse for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at pågældende er ledig, og at pågældende i øvrigt opfylder betingelserne i kapitel 9 b, samt at pågældende ikke er overgået til efterløn.

Det foreslås også, at et medlem, som har opbrugt retten til dagpenge før den 6. januar 2014, og som er omfattet af seniorjobordningen, jf. lov om seniorjob, ikke kan få ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse indebærer ikke ændringer i retten til seniorjob for medlemmer, der opbruger retten til dagpenge før den 6. januar 2014. Det betyder, at de senest skal ansøge om seniorjob 2 måneder efter, at retten til dagpenge er udløbet. Hvis et medlem ikke har ansøgt rettidigt, mister medlemmet som udgangspunkt retten til seniorjob, og det betyder, at medlemmet ikke længere er omfattet af seniorjobordningen.

Forslaget skyldes, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse er subsidiær i forhold til retten til de 2 andre ordninger, jf. i øvrigt aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. I relation til muligheden for seniorjob henvises til lovforslagets § 10 med tilhørende bemærkninger. Det fremgår heraf, at personer, der opbruger retten til dagpenge i perioden 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016 og ved dagpengeperiodens ophør opfylder betingelserne for ret til seniorjob, først kan få tilbud om seniorjob efter udløb af perioden, hvor personen har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Forslaget til § 52 h

Som det fremgår af bemærkningerne til § 52 g, er udgangspunktet for administrationen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i videst mulige omfang skal finde anvendelse.

Reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan imidlertid ikke fuldt ud finde anvendelse ved administrationen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der er derfor i §§ 52 i-52 q fastsat særlige regler i den udstrækning, reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring ikke kan finde anvendelse.

Det foreslås, at reglerne i kapitel 8, 10, 11 b, 12-14 og 16-17 finder tilsvarende anvendelse.

Ad kapitel 8 - Medlemskab

Det fremgår af lovens § 41, at det er en betingelse for medlemskab af en arbejdsløshedskasse, at pågældende har bopæl og ophold i Danmark, som hovedregel er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen (pt. 63 år) og har tilknytning til arbejdsløshedskassens faglige område. Optagelse kan ske som deltids- eller fuldtidsforsikret.

Der er i forslaget til § 52 i foreslået, at alderskravene kan fraviges for personer, der genoptages i en arbejdsløshedskasse. Der henvises til bemærkningerne hertil. Det følger videre af forslaget til målgruppebeskrivelsen i § 52 g, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse kun kan ydes til fuldtidsforsikrede medlemmer. Der henvises til bemærkningerne hertil.

I § 42 i loven er fastsat regler om overflytning mellem arbejdsløshedskasser. Det fremgår bl.a. heraf, at et medlem skal lade sig overflytte fra en arbejdsløshedskasse til en anden, bl.a. hvis medlemmet tager arbejde inden for en anden arbejdsløshedskasses faglige område.

Det følger af § 43, at medlemskab af en arbejdsløshedskasse ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet overgår til folkepension.

Ad kapitel 10 – Ret til dagpenge

Det følger af § 53 i loven, at ret til dagpenge er betinget af, at pågældende opfylder et beskæftigelseskrav på 1.924 løntimer (deltidsforsikrede 1.258) indenfor de sidste 3 år eller har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Løntimerne skal være udbetalt i forbindelse med et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Selvstændige erhvervsdrivende har under nærmere omstændigheder også ret til dagpenge. Det følger videre af lovens § 54, at en gennemført erhvervsmæssig uddannelse af minimum 18 måneders varighed kan give ret til dagpenge. Retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse indtræder først, når dagpengeretten eller retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse er ophørt, jf. forslaget til § 52 g. Der henvises til bemærkningerne hertil.

I lovens § 55 er fastsat regler om dagpengeperiodens længde på 2 år (ydelsesperiode) inden for 3 år (referenceperiode), og at der er i visse tilfælde er mulighed for at forlænge referenceperioden. Der er i forslaget til § 52 k fastsat særskilte regler om længden af perioden på midlertidig arbejdsmarkedsydelse samt forlængelse af ydelsesperioden. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Der er endvidere i lovens § 55 fastsat regler, om at forbrug opgøres i uger, og hvad der forbruger af ydelsesperioden. Disse regler finder tilsvarende anvendelse ved administrationen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at forbrug af midlertidig arbejdsmarkedsydelse opgøres i uger, og at alle uger, hvor der helt eller delvist er udbetalt midlertidig arbejdsmarkedsydelse, forbruger af den samlede ydelsesperiode. Der kan i øvrigt henvises til forslaget til § 52 k, stk. 2, med tilhørende bemærkninger om opgørelse af forbrug af forudgående perioder på dagpenge og særlig uddannelsesydelse.

Det følger af lovens § 57, at det er en betingelse for ret til dagpenge, at pågældende er tilmeldt jobcenteret som jobsøgende. Dette vil også være en betingelse for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Efter samme bestemmelse kan dagpengemodtagere modtage dagpenge som lån, hvis de anmelder tab af løn mv. overfor Lønmodtagernes Garantifond. Tilsvarende ret vil gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det følger af lovens § 58, at arbejde som udgangspunkt skal fradrages i arbejdsløshedsdagpengene. Det gælder både lønnet arbejde og ulønnet arbejde, som man normalt ville få løn for. Det gælder også, selvom arbejdet er udført uden for normal arbejdstid eller på helligdage. Tilsvarende gælder som udgangspunkt også for indtægter, der træder i stedet for løn, selvom arbejdet ikke er udført i den periode, som indtægten dækker.

Med hjemmel i denne bestemmelse er der endvidere bl.a. fastsat en regel om, at der ikke kan ske udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge for mindre end 1 arbejdsdag i løbet af en uge, svarende til 7,4 timer. Tilsvarende vil gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det følger af lovens § 59, at fradrag for arbejde sker, enten ved at den brugte tid fradrages som et timetal, eller ved at indtægten omregnes til et timetal ved hjælp af en omregningssats. Lønnet arbejde, eller kontant dækning for mere end 37 timer pr. uge inden for de sidste 12 uger/3 måneder forud for ledigheden skal afvikles som overskydende timer. Arbejdsløshedsdagpenge kan først udbetales, når de overskydende timer er afviklet. Tilsvarende vil gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der er i forslaget til § 52 l fastsat regler om, at overskydende timer, der er optjent inden overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke skal medregnes. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Det følger af lovens § 60, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der arbejder på nedsat tid, midlertidigt kan få dækket forskellen mellem fuld tid og det antal timer, som pågældende arbejder. Retten til supplerende dagpenge er begrænset til 30 uger inden for 104 uger. Herefter genoptjenes retten til supplerende dagpenge ved arbejde svarende til 26 ugers arbejde inden for 12 sammenhængende måneder. Tilsvarende vil gælde for retten til supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der er i forslaget til § 52 m fastsat regler om, at der ved opgørelsen af tidsbegrænsningen ikke medregnes uger, hvori der er udbetalt supplerende dagpenge. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Det følger af lovens § 61, at der ikke må udbetales dagpenge til et medlem, hvis ledighed skyldes, at medlemmet er omfattet af konflikt. Hvis mindst 65 pct. af de medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke modtager ydelser fra kassen, bortset fra nedsatte dagpenge, anses for omfattet af en ikke-overenskomststridig konflikt, skal der lukkes for udbetaling af dagpenge til arbejdsløshedskassens medlemmer. Tilsvarende vil gælde for udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det følger af lovens § 62, at der kun kan udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a., at der kun kan udbetales dagpenge, hvis medlemmet er aktivt arbejdssøgende, kan og vil overtage arbejde med dags varsel, kan og vil deltage i samtaler med arbejdsløshedskassen og jobcenteret samt deltage i aktive tilbud. Der må ikke udbetales dagpenge, hvis medlemmet er sygt eller i øvrigt er ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang, aftjener værnepligt eller unddrager sig denne, ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed eller unddrager sig frihedsberøvelse, forsørges på institution, eller hvis vedkommende af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Efter lovens §§ 62 a-62 b må dagpenge ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse. Dagpengeretten kan dog bevares, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen, og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse. Medlemmet kan endvidere deltage i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin. Et medlem, som er fyldt 25 år, kan endvidere under visse betingelser få udbetalt dagpenge i en kortere periode samtidig med uddannelse.

Det følger af lovens § 63 a, at der ikke kan udbetales dagpenge, hvis et medlem udebliver fra en samtale eller aktivitet, som pågældende er indkaldt til. Dagpenge kan tidligst udbetales, når pågældende har henvendt sig om udeblivelsen til den, der har indkaldt til samtalen eller aktiviteten. Med hjemmel i lovens § 62, stk. 6, § 62 a, stk. 4, § 62 b, stk. 3, og § 63 a, stk. 2, er der i bekendtgørelse om rådighed fastsat nærmere regler om rådighed, arbejdsløshedskassernes rådighedssamtaler med ledige medlemmer og tab af dagpengeret ved manglende rådighed. Efter disse regler skal et medlem for at kunne få dagpenge bl.a. være tilmeldt som arbejdssøgende samt kunne overtage fuldtidsarbejde og deltage i samtaler, aktiviteter og tilbud. For fuldtidsforsikrede er fuldtidsarbejde 37 timer om ugen, mens det for deltidsforsikrede er 30 timer om ugen. Medlemmet skal endvidere som udgangspunkt have bopæl og opholde sig i Danmark. Medlemmet kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet ikke opfylder disse betingelser. Efter reglerne skal arbejdsløshedskassen endvidere mindst hver 3. måned holde en rådighedssamtale med et ledigt medlem, hvor arbejdsløshedskassen skal vurdere medlemmets rådighed. Hvis medlemmet ikke anses for at stå til rådighed, mister medlemmet retten til dagpenge. Et fuldtidsforsikret medlem kan først få dagpenge igen, når medlemmet har opfyldt et arbejdskrav på mindst 276/300 løntimer inden for en sammenhængende periode på 12 uger/3 måneder (ved uge- eller månedsindberetninger til eIndkomstregistret) eller i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Løntimerne skal være udbetalt i forbindelse med et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, og der må ikke være ydet offentligt tilskud til etablering og drift af virksomheden.

Tilsvarende vil gælde om rådighedskravene for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og om udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Med hjemmel i forslaget til § 52 q vil der dog blive fastsat administrative regler om, at et medlem i særlige tilfælde kan anses for at stå til rådighed, selvom medlemmet ikke kan opfylde kravet om rådighed på fuld tid som fuldtidsforsikret, men alene kan stå til rådighed for arbejde på 30 timer om ugen. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 52 q.

Det følger af lovens § 63, at dagpenge ikke må udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, at medlemmet uden fyldestgørende grund (gyldig grund) ophører med et arbejde eller afslår et rimeligt arbejde, som pågældende er henvist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller anden aktør efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet. Det samme gælder, hvis et ledigt medlem uden gyldig grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud mv. eller udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De nærmere regler om selvforskyldt ledighed, herunder om de gyldige grunde er fastsat i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Efter disse regler er de gyldige grund bl.a. helbredsproblemer, manglende pasningsmulighed af børn og overgang til efterløn.

Ved selvforskyldt ledighed pålægges et medlem en karantæne på 3 uger.

Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed er blevet selvforskyldt ledig, bortfalder retten til dagpenge, indtil medlemmet har opfyldt et arbejdskrav på mindst 276/300 løntimer inden for en sammenhængende periode på 12 uger/3 måneder (ved uge- eller månedsindberetninger til eIndkomstregistret) eller i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang (fuldtidsforsikrede). Løntimerne skal være udbetalt i forbindelse med et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, og der må ikke være ydet offentligt tilskud til etablering og drift af virksomheden.

Tilsvarende vil gælde om selvforskyldt ledighed for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og om udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad kapitel 11 b - Feriedagpenge

Det følger af lovens § 75 h, at et ledigt medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelse til medlemmet, eller perioder, hvor pågældende har modtaget syge- eller barseldagpenge. Det er en betingelse for ret til ferie med feriedagpenge, at medlemmet på ferietidspunktet har ret til arbejdsløshedsdagpenge, og at egen optjent ferie med feriegodtgørelse eller løn er afholdt. Feriedagpenge udbetales med medlemmets individuelt beregnede dagpengesats. Hvis den ledige ikke har fået udbetalt dagpenge med en beregnet sats, udbetales feriedagpenge med en fast sats, der udgør 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter lovens § 47.

Tilsvarende regler vil finde anvendelse for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at der optjenes ret til feriedagpenge på grundlag af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det er dog i forslaget til § 52 n, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, foreslået regler om ret til at afholde ferie med allerede optjente feriedagpenge i perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse samt ydelsens størrelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Ad kapitel 12 – Medlemsbidrag og G-dage

Der er i lovens §§ 76-78 fastsat regler om betaling af medlemsbidrag. Medlemskab af en arbejdsløshedskasse forudsætter indbetaling af et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, et bidrag til dækningen af arbejdsløshedskassens administration samt et bidrag til finansiering af bidrag til ATP. Herudover kan indbetales et frivilligt efterlønsbidrag. Størrelsen af bidraget til arbejdsløshedsforsikringen fremgår af lovens § 77 og er afhængigt af pågældendes forsikringsstatus. Et fuldtidsforsikret medlem betaler et årligt bidrag på 4,8 gange dagpengenes højeste beløb svarende til 3.840 kr. i 2013. Beløbet er fradragsberettiget. Tilsvarende regler vil gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Der er i lovens § 84 fastsat regler om, at arbejdsgiverne skal betale dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag - G-dage - ved afskedigelse, der ikke er begrundet i medlemmets forhold, hjemsendelse eller ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende. G-dagene udgør et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb pr. dag – pt. 801 kr. (2013-niveau). Der kan højst udbetales G-dage 16 gange hos den samme arbejdsgiver. Tilsvarende regler vil gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad kapitel 12 a – Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

Det følger af lovens § 85 c, at der for dagpengemodtagere indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der indbetales et dobbelt normalbidrag (3,84 kr. pr. ydelsestime svarende til 615 kr. pr. måned for en fuldtidsledig). Medlemmet, arbejdsgivere og arbejdsløshedskassen med hver 1/3. Hvis pågældende er i aktivering, betaler medlemmet 1/3 og statskassen 2/3. Der er i forslaget til § 52 p fastsat regler om betaling af ATP-bidrag for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Ad kapitel 13 – Tilbagebetaling og sanktioner

Der er i lovens §§ 86-87 fastsat regler om tilbagebetaling og sanktioner, hvis et medlem uberettiget har fået udbetalt en ydelse fra arbejdsløshedskassen. I så fald skal denne som udgangspunkt tilbagebetales. I visse tilfælde kan dagpengemodtageren tillige pålægges en sanktion i form af udelukkelse fra dagpenge i en periode eller slettes som medlem af arbejdsløshedskassen. Tilsvarende vil gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad andre bestemmelser

Loven indeholder desuden en række bestemmelser af hovedsagelig administrativ karakter, som primært retter sig mod arbejdsløshedskasserne. Nedenfor gennemgås disse regler i summarisk form, da de ikke umiddelbart har betydning for den enkelte lediges ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

• I lovens §§ 65 og 65 a, (kapitel 10) er fastsat nærmere regler om arbejdsløshedskassernes pligt til at vejlede medlemmerne og sikre, at en sag er oplyst i tilstrækkeligt omfang, inden der træffes afgørelse i sagen.

• I lovens § 79 (kapitel 12) er fastsat regler om arbejdsløshedskassernes ret til refusion. Arbejdsløshedskasserne har ret til refusion fra staten af de udgifter til udbetaling af ydelser, som arbejdsløshedskassen har. I lovens § 81 er fastsat regler om, at arbejdsløshedskassen inden 15. marts skal tilsende direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen en række oplysninger om revideret regnskab, kassens beretning og en række andre oplysninger, herunder en fortegnelse over kassens medlemmer.

• I lovens § 82 a (kapitel 12) er fastsat regler om kommunernes medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. Kommunerne skal bidrage til finansieringen af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge til det enkelte medlem. Bidraget udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Under deltagelse i uddannelsestilbud eller virksomhedspraktik udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne. Der er i forslaget til § 52 o fastsat regler om kommunernes medfinansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

• I lovens §§ 88-92 (kapitel 14) er fastsat regler om statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, administration af forsikringssystemet mv. Staten fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter kassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt kassernes medlemmer. Kasserne har adgang til – herunder i elektronisk form - at indhente oplysninger fx fra arbejdsgiverne om kassens egne medlemmer til brug for administrationen af udbetaling af dagpenge mv.

• I lovens §§ 98-99 (kapitel 16) er fastsat regler om, at klage over arbejdsløshedskassens afgørelse inden 4 uger kan indbringes for Arbejdsskadestyrelsen. Klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

• I lovens §§ 100 a-100 d (kapitel 16 a-16 c) er fastsat regler om oprettelse af registre, digital kommunikation og forsøg.

• I lovens §§ 101-102 (kapitel 17) er fastsat regler om straffebestemmelser. Arbejdsgivere kan pålægges en bøde, hvis de ikke afgiver de nødvendige oplysninger til brug for administrationen af arbejdsløshedsforsikringen eller ikke betaler G-dage.

Det bemærkes, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse får samme ret som dagpengemodtagere til at tage ydelsen med i op til 3 måneder til et EØS-land for at søge arbejde. Det skyldes, at den midlertidige arbejdsmarkedsydelse vil blive sidestillet med arbejdsløshedsdagpenge i forhold til reglerne i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af sociale sikringsordninger.

Forslaget til § 52 i

Modtagelse af midlertidig arbejdsmarkedsydelse forudsætter medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Det foreslås i stk. 1, at en person, som er udmeldt eller slettet som medlem af arbejdsløshedskassen, mens pågældende har været omfattet af uddannelsesordningen for ledige, der har opbrugt retten til dagpenge, skal søge om og blive genoptaget i en arbejdsløshedskasse for at opnå ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Hvis ansøgning herom er modtaget senest 21 dage efter udløb af uddannelsesordningen, sker genoptagelse med virkning fra datoen for udløb af retten til uddannelse. Hvis ansøgning modtages efter fristen på 21 kalenderdage, sker optagelse efter de almindelige regler, det vil sige fra ansøgningstidspunktet. Genoptagelse skal ske som fuldtidsforsikret, og som undtagelse til § 41, stk. 1, nr. 2, i loven kan optagelse ske, selvom pågældende har under 2 år til folkepensionsalderen. Der henvises til § 52 h med tilhørende bemærkninger til kapitel 8 i loven.

Det foreslås i stk. 2, at et medlem omfattet af målgruppebeskrivelsen i § 52 g, som udmeldes eller slettes som medlem af arbejdsløshedskassen, ikke igen kan opnå ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Forslaget skyldes, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse er en særlig og midlertidig foranstaltning for personer, som mister deres dagpengeret, eller hvis ret til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, er opbrugt. Ordningen forudsætter således ikke en forudgående optjening af et beskæftigelseskrav.

Forslaget til § 52 j

Det foreslås i stk. 1, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse for ikke-forsørgere udgør 60 pct. af højeste dagpenge og 80 pct. for forsørgere svarende til 2.445 kr. pr. uge henholdsvis 3.260 kr. pr. uge (2014-niveau). Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er ikke afhængig af ægtefælleindkomst og familieformue. Det svarer til de satser, hvormed særlig uddannelsesydelse udbetales, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

Forsørgelsespligten er over for børn, og vil – ligesom for den gældende særlige uddannelsesydelse – svare til den forsørgelsespligt, der gælder efter lov om aktiv socialpolitik. Her er det den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter Social-, Børne- og Integrationsministeriets lovgivning (lov om børns forsørgelse), som er afgørende for, om man i relation til det offentlige har forsørgelsesansvar over for barnet. Det følger heraf, at forældre hver for sig er forpligtet til at forsørge barnet. Forpligtigelsen ophører ved barnets fyldte 18 år, eller når barnet indgår ægteskab eller selv får forsørgelsespligt over for et barn.

De ydelser, som arbejdsløshedskasserne udbetaler efter gældende regler, er uafhængige af evt. forsørgelsespligt og er ægtefælle- og formueuafhængig.

Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse som forsørger, at barnet/børnene opholder sig i Danmark. Det gælder dog ikke for EU/EØS borgere, hvis børn opholder sig i et andet EU/EØS-land.

Det vil være nyt for arbejdsløshedskasserne at skulle sondre mellem forsørgere og ikke-forsørgere. I dag benytter arbejdsløshedskasserne tro- og love oplysninger i forbindelse med udbetaling af ydelser. Det gælder fx i forbindelse med medlemmernes afgivelse af oplysninger på ydelseskort.

Arbejdsløshedskasserne vil kunne indhente oplysninger om medlemmets eventuelle forsørgelsespligt over for børn på samme måde, det vil sige ved en tro- og love erklæring.

Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil ske efter de gældende tilsynsbestemmelser i lovens kapitel 14.

Det foreslås i stk. 3, at reglerne om hvorledes dagpenge udbetales, finder tilsvarende anvendelse. Det betyder, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen. Beløbet opgøres pr. uge og udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger. Udbetales ydelsen ikke rettidigt forrentes beløbene efter rentelovens bestemmelser, jf. lovens § 46, stk. 1-3 og stk. 5.

Forslaget til § 52 k

Hensigten med indførelsen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er bl.a. at indfase den 2-årige dagpengeperiode gradvis, således at den er fuldt indfaset i 2. halvår af 2016. Herefter kan der ikke længere tildeles midlertidig arbejdsmarkedsydelse. En person, som indplaceres i den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning på det senest mulige tidspunkt ved udgangen af 1. halvår 2016 (teknisk opgjort som 3. juli 2016), vil kunne have ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse indtil udgangen af 1. kvartal 2017 (teknisk opgjort til 2. april 2017) – svarende til ¼ års ydelsesperiode tillagt en maksimal forlængelse af ydelsesperioden på ½ år.

Indfasningen vil således dække perioder, hvor en ledige har modtaget dagpenge, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse (den samlede ydelsesperiode).

Varigheden af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse beror på hvilket tidspunkt, den enkelte lediges 2-årige dagpengeret ophører, jf. forslaget til § 52 k, stk. 2. Det bemærkes, at dagpengemodtagere, som er blevet indplaceret i dagpengesystemet forud for 1. juli 2010, pr. denne dato fik afkortet deres dagpengeperiode således, at den højst kunne udgøre 2 år inden for den resterende del af deres 6-årige referenceperiode, jf. lov nr. 703 af 25. juni 2010.

Den således afkortede dagpengeperiode omfattes af udtrykket ”den 2-årige dagpengeret”. Personer, som er indplaceret efter den 1. juli 2010, er fra ledighedens start omfattet af en dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år.

Ophør af dagpengeretten kan ske enten ved, at pågældendes ydelsesperiode opbruges, eller ved at pågældendes individuelle referenceperiode udløber.

Det foreslås i stk. 1, at retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse indtræder på det tidspunkt, hvor retten til dagpenge eller retten til uddannelsesordningen/ydelsen ophører.

Det betyder, at der er en »fast forkant« for 3 forhold:

• Hvornår retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse indtræder, jf. forslaget til § 52 k, stk. 1,

• hvornår forbruget af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse begynder, jf. forslaget til § 52 k, stk. 2, og

• hvornår muligheden for forlængelse af ydelsesperioden begynder, jf. forslaget til § 52 k, stk. 8.

Det foreslås i stk. 2, at den samlede ydelsesperiode udgør:

1) 4 år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, senest den 30. december 2012.

2) 3 ¾ år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 31. december 2012 til og med den 30. juni 2013.

3) 3 ½ år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 1. juli 2013 til og med den 5. januar 2014.

4) 3 ¼ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 6. januar 2014 til og med den 6. juli 2014.

5) 3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 7. juli 2014 til og med den 4. januar 2015.

6) 2 ¾ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden den 5. januar 2015 til og med den 5. juli 2015.

7) 2 ½ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden den 6. juli 2015 til og med den 3. januar 2016.

8) 2 ¼ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 4. januar 2016 til og med den 3. juli 2016.

Det foreslås i stk. 3, at længden af den samlede ydelsesperiode efter stk. 2 afgøres på grundlag af, hvornår retten til dagpenge er opbrugt.

I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er ydelsesperiodens længde fastsat i forhold til hvilket halvår, den 2-årige dagpengeret er opbrugt. Denne angivelse er imidlertid ikke præcis nok i forhold til opgørelse af forbrug af dagpengeperioder. Det foreslås derfor, at målgruppen periodemæssigt afgrænses ved brug af datoangivelser, som svarer til udløb af en dagpengeuge. Datoerne er fastsat således, at den enkelte person stilles bedst muligt. Tilsvarende gælder for afgrænsningen af målgruppen i forslaget til § 52 g, hvortil henvises.

Ved opgørelsen af varigheden af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal der tages højde for pågældendes forudgående forbrug af dagpenge efter den 1. juli 2010 (»den 2-årige dagpengeret«), herunder forlængede dagpenge, jf. lov nr. 267 af 27. marts 2012, og perioder med ret til særlig uddannelsesydelse, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

Det foreslås derfor i stk. 4, at længden af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør den samlede ydelsesperiode fratrukket perioder med dagpenge og ret til særlig uddannelsesydelse.

Det foreslås i stk. 5, at hvis en persons dagpengeret udløber som følge af, at pågældendes referenceperiode, jf. § 55, stk. 1, og § 2, stk. 2, i lov nr. 703 af 25. juni 2010 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ændret ved § 1, nr. 1, i lov nr. 267 af 27. marts 2012 om ændring af bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udløber, uden at ydelsesperioden, herunder eventuel forlængelse af ydelsesperioden efter § 1, nr. 2, i lov nr. 267 af 27. marts 2012, er opbrugt, indgår den del af pågældendes 2-årige ydelsesperiode inklusive eventuel forlængelse, som ikke var forbrugt ved udløbet af dagpengeretten. Det betyder, at ydelsesperioden i disse tilfælde altid opgøres som minimum 2 år og afhængig af pågældendes eventuelle forlængelse af dagpengeperioden som minimum 2½ år. Hvis der ikke tages højde herfor, vil konsekvensen være, at en person vil kunne modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse i længere tid end forudsat i aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås i stk. 6, at forbruget af arbejdsmarkedsydelsen opgøres i uger svarende til gældende regler på dagpengeområdet. Det foreslås videre, at perioder med særlig uddannelsesydelse omregnes fra måneder til uger ved at gange med 4,33. Efter omregning rundes ned til nærmeste hele uge. Dette stiller den enkelte bedst muligt. Arbejdsløshedskassen har ansvaret for administrationen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse samt forudgående periode med dagpenge. Det er derfor arbejdsløshedskassen, der skal foretage omregningen på grundlag af oplysninger om forbrug af uddannelsesordningen fra kommunen. Oplysninger om forbrug af uddannelsesordningen kan efter gældende regler udveksles mellem kommunen og arbejdsløshedskasserne.

Det fremgår af aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse højst kan udgøre 4 år.

Det foreslås derfor i stk. 7, at den samlede periode med ydelser, der forbruger af dagpengeperioden, jf. lovens § 55, stk. 3, samt perioder med ret til særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse højst kan udgøre 4 år. Ved opgørelsen medregnes dagpengeperioder efter seneste tidspunkt for indplaceringen i dagpengesystemet. Ved opgørelsen medregnes ikke en eventuel uforbrugt ydelsesperiode, hvis dagpengeretten ophører som følge af udløb af referenceperioden, jf. stk. 5. I den forbindelse henvises til indledningen til bemærkningerne til nærværende bestemmelse. Heraf fremgår bl.a., at dagpengemodtagere, som er blevet indplaceret i dagpengesystemet forud for 1. juli 2010, pr. denne dato fik afkortet deres dagpengeperiode således, at den højst kunne udgøre 2 år inden for den resterende del af deres 6-årige referenceperiode, jf. lov nr. 703 af 25. juni 2010. Den således afkortede dagpengeperiode omfattes også af udtrykket »den 2-årige dagpengeret«. Personer, som er indplaceret efter den 1. juli 2010, er fra ledighedens start omfattet af en dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år.

Det foreslås i stk. 8, at perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan forlænges med op til 6 måneder.

I lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, er der indført regler om en referenceperiode. Det fremgår af denne lovs § 2, stk. 1, og § 18, stk. 1, at perioder med ret til uddannelse/særlig uddannelsesydelse kan forlænges med op til 6 måneder med perioder med beskæftigelse, der kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Det foreslås, at ydelsesperioden i den midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning – ligesom i uddannelsesordningen – kan forlænges med perioder med beskæftigelse, der kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet, efter principperne i § 53. Herudover foreslås, at ydelsesperioden kan forlænges efter principperne i reglerne for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 55, stk. 4, og regler udstedt efter stk. 5. Der kan i den forbindelse henvises til § 19 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode. Det drejer sig primært om følgende 2 situationer:

1) Perioder med sygdom på over 6 sammenhængende uger, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, og

2) perioder med barsel, jf. § 55, stk. 4, nr. 2.

Forlængelse af ydelsesperioden opgøres i uger i overensstemmelse med det almindelige ugeprincip i dagpengereglerne. Det betyder, at hvis der har været arbejde i en uge, uden at der samtidig har været udbetalt ydelse, vil ugen kunne forlænge den samlede ydelsesperiode.

Det foreslås i stk. 9, at der ved opgørelsen skal medregnes forlængelse af perioden med ret til særlig uddannelsesydelse efter § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Det bemærkes, at forlængelsen i uddannelsesordningen er udregnet i måneder. Det foreslås derfor, at en måned omregnes til uger ved at gange med faktor 4,33. Der nedrundes til nærmeste hele antal uger. Dette vil stille den enkelte bedst muligt.

Forslaget til § 52 l

Det foreslås, at der ved opgørelsen af overskydende timer, jf. § 59, stk. 2, ikke medregnes timer, der er optjent inden overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at overskydende timer, som er optjent forud for overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke skal afvikles under modtagelse af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt. 2.1.2.2.5. samt bemærkningerne til § 52 h ad lovens § 59.

Forslaget til § 52 m

Det foreslås, at der ved opgørelsen af perioden med supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lovens § 60, stk. 1, ikke medregnes uger med supplerende dagpenge. Reglerne i § 60, stk. 1 og 2, finder i øvrigt anvendelse.

Forslaget betyder, at perioder med supplerende dagpenge forud for overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke har betydning for opgørelsen af perioden, hvori en person kan modtage supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt. 2.1.2.2.5. samt bemærkningerne til § 52 h ad lovens §§ 59 og 60.

Forslaget til § 52 n

Efter gældende regler i § 75 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. optjenes der ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet. Herudover optjenes der ret til feriedagpenge på grundlag af syge- og barseldagpenge.

Der optjenes kun ret til feriedagpenge i perioder, hvor pågældende er medlem af en dansk arbejdsløshedskasse.

Til personer, der modtager dagpenge, udbetales feriedagpenge med den (individuelle) sats, medlemmet får udbetalt dagpenge med. Hvis den ledige ikke har fået udbetalt dagpenge med en beregnet sats, udbetales feriedagpenge med en fast sats, der udgør 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter lovens § 47.

Som gældende lov er formuleret, vil en person på midlertidig arbejdsmarkedsydelse optjene ret til feriedagpenge af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, da denne udbetales af arbejdsløshedskassen.

Udbetaling af feriedagpenge forudsætter, at pågældende har ret til dagpenge på ferietidspunktet, og at optjent ferie med feriegodtgørelse og løn er afholdt.

Det foreslås i stk. 1, at personer, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, får ret til feriedagpenge efter de almindelige regler i kapitel 11 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at ferie med feriedagpenge optjent i perioder, hvor pågældende har modtaget arbejdsløsheds-, syge-, eller barseldagpenge, vil kunne afholdes i perioder med ret til udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås dog, at feriedagpengene udbetales med et beløb svarende til pågældendes midlertidige arbejdsmarkedsydelse, og at ydelsen udbetales som midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Som en konsekvens af forslaget til § 52 h, som affattet ved nærværende lovforslags § 1, nr. 1, optjenes der ret til feriedagpenge på grundlag af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Personer, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra uddannelsesordningen, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, har ikke i alle tilfælde optjent ret til feriedagpenge. I uddannelsesordningen er der i øvrigt ikke ret til ferie med ydelse herunder optjening af en ret til ferie med ydelse. Det betyder, at personer, som overgår fra uddannelsesordningen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke fuldt ud har optjent ret til feriedagpenge.

Det foreslås i stk. 2, at personer, der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sikres en særlig ret til 15 dages ferie, det vil sige 3 ugers ferie, for hvert ferieår med midlertidig arbejdsmarkedsydelse til afholdelse i perioder med midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Ferieåret løber fra den 1. maj til den 30. april i det efterfølgende kalenderår. Ved overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse i løbet af et ferieår nedsættes retten til ferie med ydelse dog forholdsmæssigt. Hvis overgangen sker fx den 1. februar 2014, vil der være ret til 3,75 dages ferie til afholdelse frem til den 1. maj 2014. Ikke afholdte feriedage bortfalder ved overgangen til et nyt ferieår.

Som nævnt ovenfor optjenes der ret til feriedagpenge ved modtagelse af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lovens § 75 h, stk. 1, og ovenfor. Disse kan udbetales i et efterfølgende ferieår, hvis der stadig er ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Ydelsen bortfalder derfor, når der ikke længere er ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås, at der skal ske fradrag i antallet af dage med midlertidig arbejdsmarkedsydelse under ferie, hvis medlemmet i øvrigt på ferietidspunktet har ret til feriedagpenge – herunder feriedage optjent på grundlag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ferie med løn eller feriegodtgørelse.

Det foreslås videre, at udbetalingen sker efter de almindelige regler for udbetaling af dagpenge, dvs. udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger, jf. § 46, stk. 1, i loven.

Der henvises til lovforslagets § 52 h som affattet ved nærværende lovs § 1, nr. 1.

Forslaget til § 52 o

Det foreslås, at kommunerne skal medfinansiere udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse på samme måde som til udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. Konkret foreslås, at bidraget udgør 70 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats eller virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Hvis tilbud efter § 75 v i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse for de timer, som ikke er omfattet af tilbuddet. Det foreslås dog, at dette - som på dagpengeområdet - ikke skal gælde i 2014. Reglerne om kommunal medfinansiering i § 82 a, stk. 2, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og 6, finder i øvrigt anvendelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 52 h ad lovens § 82 a.

Forslaget til § 52 p

Det foreslås i stk. 1 og 2, at der for medlemmer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indbetales ATP-bidrag af ydelsen efter samme principper som for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. Det vil sige, at der indbetales et ATP-bidrag, som udgør det dobbelte af A-bidraget, jf. § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget betales for hver times ydelse, der udbetales, og udgør det dobbelte af A-bidraget, jf. § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Bidraget, som er fastsat på grundlag af A-bidragets løsarbejdersats, udgør 3,84 kr. (2013-niveau) for hver times ydelse, der udbetales.

Det foreslås i stk. 3 og 4, at bidraget finansieres efter samme principper som finansieringen af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge.

Det vil sige, at modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget, arbejdsløshedskassen betaler 1/3, og private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3, når kommunen bidrager til finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med

– 70 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 2. pkt., som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1, eller

– 100 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 4. pkt., som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1.

– Modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget, og staten betaler 2/3 af bidraget, når kommunen bidrager til finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 50 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 3. pkt., som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1.

Det foreslås i stk. 5 og 6, at hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb, og at arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Dette svarer til bestemmelserne i § 85 c, stk. 6 og 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås i stk. 7, at § 85 c, stk. 8-22, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Lovens § 85 c, stk. 8 og 11, fastsætter regler om beregning og indbetaling af arbejdsløshedskassernes bidrag til finansiering af arbejdsløshedskassernes andel af ATP-bidraget efter forslaget til § 85 e, stk. 3.

Lovens § 85 c, stk. 9, fastsætter regler om indbetaling af statens andel af ATP-bidraget efter forslaget til § 85 e, stk. 4.

Lovens § 85 c, stk. 12-15, 17 og 19, fastsætter endvidere regler om beregning, opkrævning og indbetaling af private arbejdsgiveres bidrag til finansiering af arbejdsgivernes andel af ATP-bidraget efter forslaget til § 85 e, stk. 3, samt betaling af morarente ved for sen betaling af finansieringsbidraget.

Efter lovens § 85 c, stk. 16, fastsætter beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension størrelsen af arbejdsgivernes finansieringsbidrag.

Lovens § 85 c, stk. 18, indeholder hjemmel for Arbejdsmarkedets Tillægspension til at indhente oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Lovens § 85 c, stk. 20, indeholder hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Lovens § 85 c, stk. 21, fastsætter klagemulighed for finansieringsbidrag og finansieringsbidragspligt.

Lovens § 85 c, stk. 10 og 22, indeholder hjemmel for beskæftigelsesministeren til efter forhandling med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension at fastsætte nærmere regler om indbetaling af ATP-bidrag samt om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag.

Forslaget til § 52 q

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandlinger med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne efter dette kapitel.

Det foreslås, at der med hjemmel i bestemmelsen kan fastsættes nærmere regler om, at alle deltidsforsikrede, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har ret til at blive overflyttet til fuldtidsforsikring samt tidspunktet herfor. Det foreslås videre i den sammenhæng, at der kan fastsættes regler om, at en arbejdsløshedskasse i særlige tilfælde efter en konkret vurdering og på baggrund af dokumentation for nedsat rådighed kan træffe afgørelse om, at et medlem, som skal være fuldtidsforsikret for at kunne omfattes af ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, alene skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet 30 timer om ugen. Det er en betingelse, at medlemmet kan stå til rådighed for arbejde i op til 30 timer pr. uge, men ikke vil kunne stå til rådighed for fuldtidsarbejde. Dermed sikres det, at et medlem, som fx på grund af dokumenterbare helbredsforhold eller udbetaling af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste kun kan stå til rådighed i 30 timer om ugen, vil have ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås, at der kan fastsættes regler om, at perioder med selvstændig bibeskæftigelse »nulstilles« ved overgangen til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. princippet i forslagene til § 52 l og § 52 m. Det bemærkes, at reglerne om selvstændig bibeskæftigelse udelukkende er reguleret på bekendtgørelsesniveau.

Det foreslås, at der kan fastsættes regler om udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse under ferie herunder betingelserne for, at der under ferien sker fritagelse for rådighed. Der kan endvidere fastsættes regler om, at der foretages fradrag for optjente feriedagpenge og feriegodtgørelse. Reglerne vil blive fastsat i overensstemmelse med de tilsvarende regler for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 8 i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Det foreslås videre, at der kan fastsættes regler om overgang fra særlig uddannelsesordning til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, herunder hvilken ugedag overgangen sker, med henblik på at sikre, at der ikke sker ”dobbeltforbrug”, hvis der i ugen er udbetalt såvel særlig uddannelsesydelse som midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der kan endvidere fastsættes regler om, at skift af forsørgerstatus, jf. forslaget til § 52 j, sker med virkning fra mandag i den efterfølgende uge. Der kan endvidere fastsættes regler om opgørelse af forbrug af perioder på særlig uddannelsesordning og dagpenge¸ samt opgørelse af perioder, der kan forlænge perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. forslaget til § 52 k.

Retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ligger i umiddelbar forlængelse af dagpengeretten, og i en række tilfælde finder tilsvarende regler anvendelse for midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som er gældende for arbejdsløshedsdagpenge.

Som en følge heraf foreslås det, at et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan vente med at gå på efterløn senest indtil udløbet af retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Et medlem, der opbruger retten til dagpenge før efterlønsalderen, og som opfylder betingelsen i lovens § 74 a, stk. 8, skal dermed ikke overgå til efterløn ved efterlønsalderen, jf. lovens § 74, for at bevare retten til efterløn. Tilsvarende skal et medlem, der har nået efterlønsalderen, ikke gå på efterløn ved udløbet af dagpengeretten for at bevare retten til efterløn.

Det foreslås i stk. 11, at et medlem, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, anses for at opfylde kravet i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 4, om dagpengeret, og kan dermed overgå til efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis, hvis medlemmet opfylder de øvrige betingelser for ret til efterløn.

Det er med forslaget ikke hensigten at stille et medlem anderledes ved overgangen til efterløn fra midlertidig arbejdsmarkedsydelse, end medlemmet ville være stillet ved overgang til efterløn ved efterlønsalderen eller ved udløbet af dagpengeretten.

Det foreslås i stk. 12, at det er en betingelse for, at stk. 11 finder anvendelse for et medlem, der ved udløbet af dagpengeperioden efter lovens § 55, stk. 1, ikke havde nået efterlønsalderen, at medlemmet ved efterlønsalderen, jf. lovens § 74, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3. Dette svarer til betingelsen i lovens § 74 a, stk. 8, som fraviger kravet om opfyldelse af beskæftigelseskravet, men som indebærer, at medlemmet skal overgå til efterløn ved efterlønsalderen. Efter forslaget kan medlemmet få udstedt et efterlønsbevis ved efterlønsalderen og kan overgå til efterløn på et tidspunkt efter medlemmets eget valg inden udløbet af retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Hvis et medlem, som opbruger dagpengeretten før efterlønsalderen, jf. lovens § 74, først vil kunne opfylde kravet om anciennitet efter, at efterlønsalderen er nået, vil medlemmet efter de gældende regler ikke have ret til efterløn, før medlemmet på ny opfylder beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Medlemmet vil efter forslaget fortsat ikke have ret til efterløn, selv om medlemmet opfylder anciennitetskravet i perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse, men vil først få ret til efterløn, når beskæftigelseskravet er opfyldt.

Det foreslås i stk. 13, at det er en betingelse for, at stk. 11 finder anvendelse for et medlem, der har nået efterlønsalderen, at medlemmet kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, inden udløbet af dagpengeperioden, jf. lovens § 55, stk. 1. Hvis medlemmet efter de gældende regler ikke opfylder anciennitetskravet ved udløbet af dagpengeretten, skal medlemmet opfylde beskæftigelseskravet på ny for at få ret efterløn. Forslaget indebærer, at medlemmet fortsat ikke får ret til efterløn, selv om medlemmet opfylder anciennitetskravet i perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og medlemmet får først ret til efterløn, når både anciennitetskravet og beskæftigelseskravet er opfyldt.

I § 52 g, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, er det foreslået, at personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal være medlem af en arbejdsløshedskasse som fuldtidsforsikret. Medlemmet skal fuldtidsforsikres, uanset om medlemmet tidligere har været deltidsforsikret medlem.

Fuldtidsforsikring af alle medlemmer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan betyde, at medlemmet får beregnet efterløn med en højere sats, end medlemmet ellers ville have været berettiget til.

Det er med forslaget ikke hensigten at stille et medlem anderledes ved overgangen til efterløn fra midlertidig arbejdsmarkedsydelse, end medlemmet ville være stillet ved overgang til efterløn ved efterlønsalderen eller ved udløbet af dagpengeretten.

Det foreslås derfor, at forsikringsperioden, hvor et medlem modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke kan medregnes i opgørelsen af perioder som fuldtidsforsikret, jf. lovens § 74 l, stk. 1. Forsikringsperioden, hvor et medlem modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, anses således som en »død periode«.

Det betyder, at ved opgørelsen af, om medlemmet har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, regnes den 15-årige referenceperiode bagud fra den sidste dag, før medlemmet begyndte at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Tilsvarende regnes 52-ugersperioden bagud fra den sidste dag, før medlemmet begyndte at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Efter gældende regler yder staten hver arbejdsløshedskasse refusion for de udgifter, de har haft til bl.a. dagpenge, jf. lovens § 79.

Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne på tilsvarende vis får ret til refusion af deres udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Reglerne om refusion i lovens § 79 finder i øvrigt anvendelse.

Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen inden den 15. marts bl.a. tilsende direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendig for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter en række nærmere definerede regler i loven samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis skal indberette disse oplysninger i relation til de udgifter, som kassen afholder efter forslaget til nyt kapitel 9 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 52 h ad lovens § 79 og § 81.

Efter gældende regler i § 100 b i loven er beskæftigelsesministeren bemyndiget til at fastsætte regler om digital kommunikation mellem medlemmet og arbejdsløshedskassen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, herunder regler om at medlemmerne har ret, men ikke pligt, til at benytte digital kommunikation.

Det foreslås i stk. 1, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at digital kommunikation mellem medlemmet og arbejdsløshedskassen, herunder om medlemmet og arbejdsløshedskassen har pligt til at anvende digital kommunikation, når kassen har indført det.

Den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at den enkelte arbejdsløshedskasse kan beslutte, at det skal være en pligt for kassens medlemmer at kommunikere digitalt med arbejdsløshedskassen. Overgangen til digital kommunikation kan ske i takt med, at den enkelte arbejdsløshedskasse er i stand til at stille sikre IT-løsninger til rådighed for medlemmerne. Der skal dog være mulighed for, at mindre IT-parate medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan blive fritaget for digital kommunikation med arbejdsløshedskassen.

Det foreslås i stk. 2, at den gældende hjemmel i § 100 b til at fastsætte regler om digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i øvrigt videreføres uændret.

Det foreslås i stk. 3, at der fastsættes regler om, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten, dvs. til modtageren af meddelelsen.

Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Bestemmelsen vil have betydning for beregning af, hvornår eventuelle tidsfrister begynder at løbe og for starttidspunktet for beregning af klagefristen.

I henhold til § 102 kan jobcenteret ved større afskedigelser tilbyde jobsøgningskurser i op til 2 uger til beskæftigede i opsigelsesperioden og tilskud til udgifter til opkvalificering af de beskæftigede i opsigelsesperioden i op til 8 uger. Ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 100 ansatte.

Finansieringen sker fra den almindelige varslingspulje med hjemmel i § 43 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. I henhold til bestemmelsen kan det regionale beskæftigelsesråd inden for rammerne af en særlig statslig bevilling iværksætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.

Bevillingen kan blandt andet anvendes til de redskaber for beskæftigede, der er nævnt i § 102 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I 2010 indgik den daværende regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti en aftale om at afsætte 20,0 mio. kr. til et forsøg med en supplerende varslingsindsats for varslede personer, der blev ledige efter opsigelsesperioden. Forsøget løb oprindeligt fra 1. marts til 31. december 2010. Forsøget er siden forlænget til udgangen af 2013. Reglerne om forsøget fremgår af bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet.

Forsøget indebærer, at alle jobcentre inden for en økonomisk ramme kan give tilbud om jobsøgningskurser i op til 2 uger og tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 8 uger til dagpengemodtagere og modtagere af kontanthjælp, som har været omfattet af en større afskedigelse, herunder muligheden for opkvalificering mv. efter § 102.

Sammenlagt må indsatsen efter § 102 og tilbud efter forsøget højst udgøre 2 ugers jobsøgningskursus og 8 ugers vejledning og opkvalificering for den enkelte person.

Tilbud i henhold til forsøget medregnes ikke i varighedsbegrænsningen på maksimalt tilbud om vejledning og opkvalificering i 6 uger i første ledighedsperiode.

Tilbud i henhold til forsøget skal være aftalt med personen senest 14 dage efter, at personen er fratrådt virksomheden. Tilbuddet skal være påbegyndt senest 3 måneder efter og afsluttet senest 6 måneder efter, at personen er fratrådt virksomheden.

Alle 10 uger kan ligge efter opsigelsesperioden, såfremt de finansieres af den supplerende varslingsindsats.

Det foreslås, at den gældende forsøgsordning med den supplerende varslingsindsats, hvor varslede personer efter ophør af opsigelsesperioden fortsat er omfattet af varslingsindsatsen, gøres permanent. Dagpengemodtagere og modtagere af kontanthjælp, som har været omfattet af en større afskedigelse, kan herefter af jobcenteret tilbydes jobsøgningskurser i op til 2 uger og vejledning og opkvalificering i op til 8 uger. Den samlede varslingsindsats i opsigelsesperioden og en efterfølgende ledighedsperiode kan dog højst udgøre 2 ugers jobsøgningskursus og 8 ugers opkvalificering for den enkelte person.

Forslaget sikrer, at de ledige, der har været omfattet af muligheden for tilbud efter lovens § 102, fortsat kan ydes en indsats efter opsigelsesperioden.

Muligheden for at få tilbud om vejledning og opkvalificering i første ledighedsperiode, berøres ikke.

Personer, som ikke er berettiget til dagpenge eller kontanthjælp, er ikke omfattet af forslaget.

Tilbud skal aftales senest 14 dage efter, at den pågældende er fratrådt virksomheden, og skal senest være påbegyndt 3 måneder efter, at den ledige er fratrådt virksomheden, og være afsluttet senest 6 måneder efter fratrædelsen.

Tilbud efter forslaget kan kombineres med tilbud om virksomhedspraktik og om ansættelse med løntilskud.

Personer, der deltager i tilbud efter forslaget, er omfattet af de almindelige regler for tilbud, herunder om rådighed og pligt til at tage imod tilbud.

Som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 1, indføres der en ny ordning, hvor visse ledige, som opbruger deres dagpengeret eller retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, jf. lov nr. 1374 af 23. december 2012, som ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013, får ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Der er tale om et nyt og midlertidigt instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der findes således ikke lovgivning om indsatsen til ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som regulerer indsatsen over for ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Udgangspunktet for reglerne er, at de med visse tilpasninger skal følge de regler, der gælder for dagpengemodtagere. Indsatsen for de ledige varetages af jobcentrene efter reglerne i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats på samme måde som for dagpengemodtagere.

Reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan imidlertid ikke fuldt ud finde anvendelse for indsatsen. Der er derfor i kapitel 13 d fastsat regler om, hvilke regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter loven), der finder anvendelse, og fastsat regler, som alene gælder for indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Forslaget til § 75 j

Det foreslås i stk. 1, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, er omfattet af en beskæftigelsesrettet indsats efter reglerne i et nyt kapitel 13 d.

Det foreslås i stk. 2, at reglerne for dagpengemodtagere i kapitel 2 a, 4 a, 5, 6, 8, 9, 19, 20, 24 og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad kapitel 2 a - Inddragelse af andre aktører

Efter lovens § 4 b kan kommunen overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelser efter loven. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til andre aktørers sagsbehandling mv. Der er i bekendtgørelse om andre aktører fastsat nærmere regler herom.

Ad kapitel 4 a - Digital kommunikation

Efter lovens § 10 a kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital kommunikation via Jobnet eller en anden landsdækkende portal mellem på den ene side bl.a. dagpengemodtagere og på den anden side jobcenteret og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen efter denne lov. Der kan endvidere fastsættes regler om, at der kan sendes digitale meddelelser mv. uden underskrift, og at disse kan udstedes alene med angivelse af Jobnet eller jobcenteret som afsender.

Det fremgår endvidere af lovens § 10 b, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation mellem kommunen, arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende om tilskud mv. efter loven. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grupper af juridiske personer og virksomheder. Med hjemmel i bestemmelserne er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler om, at bl.a. dagpengemodtagere har pligt til at anvende digital kommunikation med jobcenteret via Jobnet i forbindelse med raskmeldinger og om jobplaner og tilbud efter kapitel 10-12.

Der vil kunne fastsættes tilsvarende regler for digital kommunikation mellem på den ene side modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og på den anden side jobcenteret og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen efter loven.

Ad kapitel 5 - Tilmelding af arbejdssøgende i jobcentre

Det fremgår af lovens § 11, at ledige, der ønsker at modtage dagpenge eller er berettiget til dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret på den første ledighedsdag, og de skal mindst hver 7. dag bekræfte, at de er arbejdssøgende. Med virkning fra 1. januar 2014 præciseres det i § 11, at de ledige mindst hver 7. dag skal tjekke deres jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at de er arbejdssøgende. Reglerne herom fremgår af § 1, nr. 16, i lov nr. 895 af 4. juli 2013 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (kontanthjælpsreformen).

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilmelding og afmelding som arbejdssøgende.

De nærmere regler om til- og afmelding er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter disse regler kan personen tilmelde sig via selvbetjening på Jobnet eller ved personligt fremmøde i et jobcenter. Personen skal tilmeldes som arbejdssøgende hos jobcenteret i sin opholdskommune. Personen skal mindst hver 7. dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og bekræfte sin aktive jobsøgning. I reglerne er der tillige fastsat konsekvenser for manglende overholdelse heraf. Hvis en person ikke længere ønsker at stå tilmeldt eller påbegynder fuld beskæftigelse af mindst 14 dages varighed, skal personen afmelde sig.

Tilsvarende vil gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad kapitel 6 - Oplysninger om job og cv

Det følger af lovens § 12, at oplysninger om job og om arbejdssøgendes arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund mv. (cv’er) indlægges på Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet).

Efter lovens § 13, skal dagpengemodtagere, som er tilmeldt som arbejdssøgende, give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde. Oplysningerne skal indlægges i et cv på Jobnet hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende og skal løbende ajourføres. Jobcentre og arbejdsløshedskasser yder bistand.

Efter lovens § 14 skal der senest 3 uger efter tilmeldingen afholdes en samtale, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. For dagpengemodtagere afholdes samtalen af arbejdsløshedskassen.

Hvis der senest 3 måneder før tilmeldingen har været afholdt en samtale om personens cv med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, skal der dog ikke afholdes samtale.

Tilsvarende vil gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad kapitel 8 – Tilbudsmuligheder

Efter lovens kapitel 8 kan jobcenteret give bl.a. dagpengemodtagere tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10, virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11 og ansættelse med løntilskud i offentlige og private virksomheder efter lovens kapitel 12. Der er i forslaget til nyt kapitel 13 d om indsatsen til personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsat nærmere regler om indsatsen for målgruppen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.

Efter lovens § 22 skal et tilbud så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft og så vidt muligt gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Et tilbud kan dog også gives alene ud fra en vurdering af arbejdsmarkedets behov. Tilbuddene kan efter lovens § 24 gives hver for sig eller i kombination og kan ikke række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til dagpenge.

Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte regler om, at en dagpengemodtagers rådighedsforpligtelse kan fraviges. Det er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret efter ansøgning i særlige tilfælde kan fravige kravet om, at bl.a. dagpengemodtagere skal være aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for henvist arbejde, hvis de deltager i et tilbud, som medvirker til, at de kan opnå fast beskæftigelse.

Tilsvarende vil gælde vedrørende tilbud mv. for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad kapitel 9 - Jobplan

Det fremgår af lovens § 29, at dagpengemodtagere kan få udarbejdet en jobplan for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse kan forbedres. Der skal udarbejdes jobplan forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12. Dette gælder dog ikke, hvis tilbuddet varer op til 4 uger eller er blevet fastsat under en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Personen har dog ret til at få udarbejdet jobplan, hvis pågældende beder om det. I jobplanen beskrives personens beskæftigelsesmål, der så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om jobplaner. Det er i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats bl.a. fastsat, hvad jobplanen skal indeholde, og at jobplanen skal gøres tilgængelig for personen digitalt via Jobnet.

Tilsvarende vil gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad kapitel 19 – Underretninger

Efter lovens §§ 104-106 skal jobcenteret og arbejdsløshedskassen udveksle oplysninger om dagpengemodtagere, som er nødvendige for deres administration af reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det kan være oplysninger om den lediges jobplaner og deltagelse i tilbud mv.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om underretningerne mellem jobcentret og arbejdsløshedskassen og kan – efter forhandling med undervisningsministeren – fastsætte nærmere regler om uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger om personer, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering.

De nærmere regler om underretningerne er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er bl.a. underretning i forbindelse med den lediges cv-oplysninger, udeblivelse fra aktiviteter, henvisning til arbejde, jobplaner og tilbud, eller i forbindelse med tvivl om personens rådighed.

Tilsvarende vil gælde for underretninger mellem jobcenteret og arbejdsløshedskassen vedrørende oplysninger om modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad kapitel 20 - Udbetaling af ydelse, refusion, tilsyn, regnskab, erstatning m.v.

Det følger af lovens § 109, at arbejdsløshedskassen træffer afgørelser og udbetaler befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere, bortset fra befordringsgodtgørelse efter lovens § 82, stk. 4, hvorefter der udbetales den faktiske udgift til befordring som følge en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kommunen medfinansierer udgifterne til befordringsgodtgørelse med 50 pct.

Efter lovens § 110 nedsættes løntilskuddet i forbindelse med ansættelse i løntilskudsjob efter kapitel 12 med det beløb, som arbejdsgiveren modtager som refusion fra det offentlige som følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn. Bestemmelsen finder fx anvendelse, hvis arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn under sygdom og modtager sygedagpengerefusion. Efter bestemmelsen kan beskæftigelsesministeren endvidere fastsætte nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om administration, regnskab, revision, tilsyn mv.

Med hjemmel i bestemmelsen er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, bl.a. fastsat nærmere regler om udbetaling af løntilskud, og om at løntilskuddet reduceres med beløb, som arbejdsgiveren modtager som refusion fra det offentlige som følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn.

I bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Social- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområder er der endvidere bl.a. fastsat nærmere regler om udbetaling, administration, regnskab, revision, tilsyn mv. I henhold til en driftsaftale mellem Beskæftigelsesministeriet og Social-, Børne- og Integrationsministeriet varetager Social-, Børne- og Integrationsministeriet udbetalingen til kommunerne på vegne af Beskæftigelsesministeriet. Driftsaftalen omfatter alle Beskæftigelsesministeriets refusionsudbetalinger til kommunerne. Aftalen sikrer, at kommunerne kun skal søge om refusion et sted.

Det fremgår af lovens § 111, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilbagebetaling af ydelser efter loven, der er udbetalt på et urigtigt grundlag. Efter lovens § 113 kan der endvidere fastsættes nærmere regler om, at kommunen betaler erstatning ved en persons tilskadekomst under deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11 og ved en skade, som en person forvolder under deltagelse i sådanne tilbud. De nærmere regler om erstatning og tilbagebetaling er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Tilsvarende vil gælde for udbetaling af befordringsgodtgørelse og kommunens medfinansiering af udgifter hertil, løntilskud, refusion til kommunerne i forbindelse med tilbud, tilsyn, regnskab og erstatning mv., i forbindelse med ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad kapitel 24 – Klageadgang, ikrafttræden mv.

Det følger af lovens § 128, at jobcenterets afgørelser efter loven kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Efter disse regler gælder der en klagefrist på 4 uger. Ved klage over jobcenterets afgørelser om jobplan og tilbud efter kapitel 9-12 skal Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffe afgørelse i sagen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Efter lovens § 131 kan bl.a. dagpengemodtagere klage til jobcenteret inden for 4 uger over offentlige arbejdsgiveres beregning af arbejdstiden i et løntilskudsjob.

Det følger endvidere af lovens § 132, at klage over arbejdsløshedskassens afgørelser om befordringsgodtgørelse inden 4 uger kan indbringes for Arbejdsskadestyrelsen. Klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Tilsvarende vil gælde om klageadgang for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad andre bestemmelser

Loven indeholder desuden en række kapitler, som gælder for alle arbejdssøgende – uanset om de modtager en ydelse eller er selvforsørgende mv., samt regler om jobcentrenes administration.

Disse regler vil med dette lovforslag også skulle gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og jobcentrenes administration af indsatsen for denne persongruppe. Det drejer sig om følgende kapitler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter loven):

• I lovens kapitel 1 er der fastsat nærmere regler om lovens formål og om, at kommunens opgaver efter loven varetages i jobcentre.

• I lovens kapitel 3 er der bl.a. fastsat nærmere regler om, at jobcenteret har til opgave at bistå alle arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå arbejdsgivere med at finde arbejdskraft. Efter reglerne kan jobcenteret bl.a. henvise ledige til et konkret job, og arbejdsløshedskasser kan henvise egne ledige medlemmer til job.

• Af lovens kapitel 4 fremgår det, hvilken information og vejledning arbejds- og uddannelsessøgende samt arbejdsgivere kan få af jobcenteret.

• I lovens kapitel 22 er der hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan tillade, at der gennemføres forsøg og udviklingsaktiviteter, der fraviger lovens bestemmelser, bortset fra de fastsatte satser og ydelser til personer og virksomheder.

Forslaget til § 75 k

Det foreslås, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal deltage i et individuelt kontaktforløb, som er reguleret således, at en person, der deltager i tilbud mv. under ordningen, er fritaget fra pligten til at møde personligt op til samtaler. Kontakten kan i stedet foregå telefonisk, digitalt eller ved brev.

I perioder, hvor disse personer ikke deltager i tilbud mv., skal de møde op personligt til samtaler, som jobcenteret indkalder til. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering indkalde personen til samtaler, i det omfang jobcenteret finder det påkrævet for at sikre, at den ledige får en indsats, der bedst muligt bidrager til, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet samt at følge op på personens deltagelse i tilbud mv.

Reglerne svarer til de regler, der gælder for ledige, der er omfattet af uddannelsesordningen og modtager særlig uddannelsesydelse, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

Forslaget til § 75 l

Det foreslås i stk. 1, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke skal møde personligt op til samtaler eller deltage i tilbud mv., hvis de opfylder de betingelser, der gælder for dagpengemodtagere efter reglerne om mindre intensiv indsats i § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter disse regler er personer, som kan dokumentere, at de er på vej i job, på barsel, efterløn, fleksydelse eller pension inden for de næste 6 uger, omfattet af en mindre intensiv indsats. De 6 uger regnes fra det tidspunkt, hvor personen skal påbegynde ordinær beskæftigelse, forventes at gå på barsel eller skal overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension. Personer, der er på arbejdsfordeling, eller som kan dokumentere, at de er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, er ligeledes omfattet af en mindre intensiv indsats.

Personer omfattet af en mindre intensiv indsats skal ikke møde personligt op til samtaler i jobcenteret, hos anden aktør eller arbejdsløshedskassen og har heller ikke pligt til at deltage i tilbud. I stedet for at holde samtaler ved personligt fremmøde holdes der kontakt på anden vis, telefonisk, digitalt eller ved brev. Personer, der allerede har et tilbud, når de bliver omfattet af den mindre intensive indsats, har ret til at påbegynde og færdiggøre tilbuddet. Personer, som har ret til tilbud, men som endnu ikke har fået et tilbud, skal have et tilbud, hvis de ønsker det. Personer, som er omfattet af en mindre intensiv indsats, og som har pligt til jobsøgning, skal fortsat søge relevante job, mens de er omfattet af den mindre intensive indsats – fx korte vikar- og afløserjob.

I overensstemmelse med hvad der gælder efter reglerne om en mindre intensiv indsats i § 21 f, stk. 3, kan jobcenteret efter en konkret vurdering beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af den almindelige beskæftigelsesindsats og dermed fortsat har pligt til at møde personligt op til samtaler i jobcenteret, hos anden aktør eller i arbejdsløshedskassen og til at møde i tilbud mv., hvis der er tale om misbrug af eller spekulation i forhold til muligheden for en mindre intensiv indsats, hvis der er gode muligheder for beskæftigelse inden for personens fagområde, eller hvis jobcenteret vurderer, at det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af den almindelige beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i stk. 2, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke har pligt til at deltage i tilbud mv., hvis de har ordinær beskæftigelse som lønmodtager, der i gennemsnit udgør mindst 20 timer om ugen. Gennemsnittet beregnes over en måned.

Reglerne svarer til de gældende regler for dagpengemodtagere om, at de ikke har pligt til at deltage i tilbud, hvis de har ordinær beskæftigelse som lønmodtager, der i gennemsnit udgør mindst 20 timer om ugen, hvor gennemsnittet beregnes over en måned.

Forslaget til § 75 m

Det foreslås, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal have en virksomhedsrettet indsats. Indsatsen kan ske i form af nytteindsats og virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere og jobrotation.

Ved lov nr. 895 af 4. juli 2013 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (kontanthjælpsreformen), indføres der med virkning fra 1. januar 2014 mulighed for tilbud om nytteindsats. Reglerne er fastsat i kapitel 11 og omfatter kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere.

I medfør af kapitlerne 11 og 12 samt 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere mulighed for at modtage tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud i offentlige og private virksomheder samt ansættelse som vikar i jobrotation.

Det foreslås, at disse regler med visse undtagelser, jf. forslaget til § 75 m, § 75 n, § 75 o, § 75 r og § 75 s, finder anvendelse for ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad nytteindsats og virksomhedspraktik

Ved nytteindsats forstås arbejde på offentlige arbejdspladser af nytteskabende værdi. Arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om nytteindsats. Der vil blive fastsat sådanne regler inden ikrafttræden 1. januar 2014. Indholdet af nytteindsatserne kan fx være opgaver, der relaterer sig til vedligeholdelse af kommunale institutioner, anlæg og lignende eller at gå til hånde inden for kommunale servicetilbud. Nytteindsats skal desuden kunne gives i kombination med andre tilbud.

Nytteindsats kan gives i op til 13 uger, og personen modtager under indsatsen sin hidtidige ydelse.

Virksomhedspraktik tilbydes personer, som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå ordinær beskæftigelse eller ansættelse med løntilskud. Tilbud kan gives i både offentlige og private virksomheder.

For dagpengemodtagere gælder, at tilbud om virksomhedspraktik kan gives i op til 4 uger og ikke kan række ud over den periode, hvortil personen har ret til dagpenge. Personen modtager dagpenge under praktikken.

Ad ansættelse med løntilskud

Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år og kan ikke række ud over den periode, hvortil personen har ret til dagpenge.

Det er en betingelse for at blive ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, at den person, der ansættes, har været ledig i sammenlagt 6 måneder, medmindre personen ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger.

Løn- og arbejdsvilkår hos private arbejdsgivere skal være overenskomstmæssige. Hos offentlige arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår også være overenskomstmæssige, dog kan lønnen højst udgøre 115,10 kr. i timen (1. oktober 2013-niveau).

Hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med dagpengene. Arbejdstiden fastsættes ved at dividere den ugentlige ydelse tillagt arbejdsmarkedsbidrag med timelønnen. Der rundes op til hele timer.

Tilskuddet til private arbejdsgivere udgør 71,67 kr. pr. løntime (2013-niveau). Til offentlige arbejdsgivere udgør tilskuddet 138,53 kr. kr. pr. time (2013-niveau).

Personer, der ansættes med løntilskud, er i øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere herunder fx arbejdsmiljølovgivningen.

Tilbud om ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere kan ikke gives til en person i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat, herunder hvis ansættelsen har været med offentligt tilskud.

Ad jobrotation

Offentlige og private arbejdsgivere har ret til jobrotationsydelse fra jobcenteret, når de ansætter en ledig som vikar i forbindelse med, at en beskæftiget deltager i uddannelse. Den beskæftigede må ikke have en uddannelse, der overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed. Målgruppen omfatter tillige beskæftigede med en højere uddannelse, som ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år.

Inden for en økonomisk ramme kan der også gives mulighed for, at arbejdsgiveren kan få jobrotationsydelse, når de ansætter en ledig som vikar, der afløser en beskæftiget med en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Der er tale om en pulje, som administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen efter først-til-mølle-princippet. Efter bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet er der endvidere mulighed for, at jobcentrene indtil den 31. december 2014 kan gennemføre forsøg, hvor arbejdsgiveren kan få jobrotationsydelse, når vikaren afløser en beskæftiget, som har en lang videregående uddannelse.

For at få jobrotationsydelsen skal arbejdsgiveren ansætte en ledig som vikar for den beskæftigede i et antal timer, der svarer til de timer, den ansatte deltager i uddannelse.

Der kan ikke udbetales jobrotationsydelse, hvis der udbetales VEU-godtgørelse i forbindelse med, at en beskæftiget deltager i uddannelser, der berettiger til godtgørelse efter VEU-lovgivningen eller støtte efter lov om statens voksenuddannelse (SVU).

Arbejdsgiveren kan ikke samtidig med udbetaling af jobrotationsydelsen modtage løntilskud til vikaren.

For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes som vikar, være dagpengemodtager og ved ansættelsen have en sammenlagt ledighedsperiode på mindst 3 måneder. Vikaren skal som minimum være ansat 10 timer pr. uge og kan maksimalt være ansat i en periode på 12 måneder. Arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn til vikaren. Vikaren er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst mv.

Det foreslås, at personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan få tilbud om nytteindsats og virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud samt indgå som vikar i jobrotation efter de ovenfor beskrevne regler, dog således at antallet af timer i nytteindsats skal udgøre 20 timer ugentligt, og at ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver højst kan vare 13 uger. Det foreslås videre, at der sker de tilpasninger, som fremgår af bemærkninger til de foreslåede § 75 n, § 75 o, § 75 r og § 75 s.

Forslaget til § 75 n

Det foreslås i stk. 1, at lønnen ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal ligge på niveau med personens midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Der vil ikke, som for dagpengemodtagere, være en samlet minimumsløn på 82 pct. af højeste dagpenge. Det skyldes, at niveauet for midlertidig arbejdsmarkedsydelse er lavere end 82 pct. af maksimale dagpenge. Hvis minimumslønnen på 82 pct. af maksimale dagpenge også skulle gælde for denne målgruppe, ville ansættelse i et offentligt løntilskudsjob betyde en indtægtsfremgang.

I overensstemmelse med gældende regler i § 55, stk. 5, fastsættes arbejdstiden ved at dividere den ugentlige ydelse tillagt arbejdsmarkedsbidrag med timelønnen. Der rundes op til hele timer.

For en forsørger, der modtager 80 pct. af højeste dagpenge, og hvis overenskomstmæssige timeløn er på 115,10 kr., vil arbejdstiden være 31 timer om ugen. For personer, der modtager 60 pct. af højeste dagpenge, vil den ugentlige arbejdstid ved en timeløn på 115,10 kr. være 24 timer.

Det foreslås, at løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere fastsættes efter § 63, stk. 2, nr. 5, hvilket svarer til gældende regler for dagpengemodtagere.

Det foreslås i stk. 2, at løntilskuddet til private arbejdsgivere fastsættes efter § 63, stk. 2, nr. 3, hvilket svarer til gældende regler for dagpengemodtagere.

Forslaget til § 75 o

Det foreslås, at der ved beregning af kravet om 6 måneders forudgående ledighed i forbindelse med ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere og kravet om 3 måneders forudgående ledighed i forbindelse med ansættelse i jobrotation kan medregnes al forudgående ledighed, uanset om der har været udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, uddannelseshjælp, kontanthjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, eller personen har været i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har været ledig selvforsørgende. Herved ligestilles alle ledighedsperioder, når der tælles sammen.

Dermed kan den ledige få tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver og ansættelse som vikar i jobrotation, når den ledige har haft 6 henholdsvis 3 måneders sammenlagt ledighed – uanset hvilken ydelse, den ledige har modtaget i perioden inden ansættelsen, eller der ikke har været udbetalt ydelse.

Forslaget til § 75 p

Det foreslås, at personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og som ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, har ret til tilbud om vejledning og opkvalificering omfattet af lovens § 32, stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i medfør af lovens § 32, stk. 5, samt individuel kompetencevurdering (IKV) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (AMU).

Det foreslås endvidere, at personer, som har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, som ikke har været anvendt i de sidste 5 år, også har ret til dette tilbud.

Det indebærer, at ufaglærte eller faglærte personer med en forældet uddannelse, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, efter forslaget skal have ret til et sådant tilbud med henblik på at opkvalificere dem under deres ledighedsperiode.

Tilbuddet kan vare op til sammenlagt 8 uger. Tilbuddet kan kombineres af forskellige typer af uddannelser.

De uddannelser, som personerne kan deltage i efter § 32, stk. 1, nr. 1, er uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Det kan fx være AMU-kurser.

Med hjemmel i lovens § 32, stk. 5, er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om, hvilke uddannelser der er omfattet, og om, at kravet om at være direkte rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet kan fraviges for visse uddannelser. Efter bekendtgørelsen kan således visse uddannelser, der ikke er rettet direkte mod arbejdsmarkedet, være omfattet. Det gælder fx AVU og FVU-forløb.

Det foreslås, at valget af uddannelse skal aftales mellem personen og jobcenteret.

Det foreslås videre, at retten til disse tilbud indtræder efter, at disse personer har fået deres ret og pligt tilbud eller jobrotation efter den foreslåede § 75 v.

Forslaget til § 75 q

Det foreslås, at en person, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes. Læse-, skrive- og regnesten skal afklare, om personen har behov for læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus for at forbedre sine muligheder for at tage en ordinær uddannelse eller arbejde.

Det foreslås videre, at hvis en test har vist, at personen, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har personen ret til tilbud om et sådant kursus, som skal være omfattet af lovens § 32, stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i medfør af § 32, stk. 5.

Forslaget til § 75 r

Det foreslås, at personen under deltagelse i uddannelse og kurser samt nytteindsats og virksomhedspraktik modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Forslaget til § 75 s

Det foreslås, at tilbud mv. efter kapitel 13 d ikke kan række ud over det tidspunkt, hvortil personen er berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det svarer til, at tilbud for dagpengemodtagere ikke kan række ud over det tidspunkt, hvortil vedkommende er berettiget til dagpenge.

Forslaget til § 75 t

Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse under tilbuddene kan modtage befordringsgodtgørelse efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere.

Efter disse regler er der ret til befordringsgodtgørelse under deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12, når den daglige transport mellem bopæl og tilbudsstedet/uddannelsesstedet og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over 24 km. Godtgørelsen udgør 1,07 kr. pr. km. (2013-niveau). Den samlede godtgørelse afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Kilometersatsen følger den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens § 9 c fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 km. pr. arbejdsdag.

Hvis udgiften til befordring er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er der ret til den faktiske udgift til befordring.

Under ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver eller i jobrotation er der ikke ret til befordringsgodtgørelse.

Forslaget til § 75 u

Det foreslås, at de ledige har pligt til at tage imod virksomhedsrettet tilbud mv. i hele ledighedsperioden, bortset fra tilfælde hvor de ledige er fritaget for pligten efter forslaget til § 75 l. Dette svarer til lignende regler for dagpengemodtagere.

Forslaget til § 75 v

Det foreslås i stk. 1, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse senest efter sammenlagt 4 ugers ledighed har ret og pligt til at påbegynde tilbud om nytteindsats og virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller et jobrotationsforløb efter forslaget til § 75 m.

Det foreslås i stk. 2, at et læse-, skrive-, og regnekursus samt ordblindekursus, som personen har fået efter forslaget til § 75 q, kan træde i stedet for indsatsen efter stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at ret og pligt indsatsen skal have en sammenhængende varighed på mindst 13 uger og et gennemsnitligt ugentligt timetal på mindst 20 timer. Et 13 ugers forløb kan enten være et enkelt tilbud på mindst 13 uger eller kan bestå af flere tilbud, som tilsammen har en sammenhængende varighed på mindst 13 uger. Det kan fx være sammensat af et læsekursus på 6 uger efterfulgt af en nytteindsats i 8 uger.

Forslaget til § 75 x

Det foreslås, at staten refunderer kommunens udgifter i forbindelse med tilbud, jobrotation samt udgifter til befordringsgodtgørelse for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere, dog således at refusionen af driftsudgifter til uddannelse og kurser ikke sker inden for et rådighedsbeløb. Dermed refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om uddannelse og kurser, herunder deltagerbetaling. Staten refunderer endvidere 50 pct. af udgifterne til løntilskud og befordringsgodtgørelse samt 100 pct. af udgifterne til jobrotation.

Forslaget til § 75 y

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne efter dette kapitel. Reglerne vil blive indarbejdet i den gældende bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. De gældende regler om uddannelse, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og befordringsgodtgørelse i bekendtgørelsen samt de nye regler, der bliver fastsat om nytteindsats i medfør af § 1, nr. 77, i lov nr. 895 af 4. juli 2013 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (kontanthjælpsreformen), vil finde tilsvarende anvendelse med de tilpasninger, som følger af nærværende lovforslag. Reglerne om forholdet mellem ordinært ansatte og ansatte med støtte - rimelighedskravet - og reglerne om merbeskæftigelse vil finde tilsvarende anvendelse. Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om opgørelsen af forudgående ledighed efter § 75 o.

Efter de gældende regler i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal økonomiudvalget i kommunen varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen i henhold efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, dog ikke kapitel 10 og 10 a, lov om sygedagpenge, barselloven samt de beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven og ydelser knyttet hertil, dog ikke §§ 35-39.

Kommunalbestyrelsen kan dog i stedet nedsætte et stående udvalg, der varetager opgaverne. Udvalget kan endvidere varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens overordnede integrationspolitik, kommunens opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., den kommunale erhvervspolitik samt vejledningsopgaver i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Udvalget kan ikke varetage andre opgaver.

I kommuner med magistratsordning nedsætter kommunalbestyrelsen et udvalg til at rådgive det magistratsmedlem, der varetager den umiddelbare forvaltning af opgaverne.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at sager om hjælp til enkeltpersoner på beskæftigelsesområdet behandles i økonomiudvalget eller det stående udvalg, der varetager opgaverne.

Det foreslås, at de ovenfor beskrevne regler om, at økonomiudvalget eller et stående udvalg i kommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen mv., afskaffes.

Reglerne har ikke styrket det kommunalpolitiske fokus på beskæftigelsesindsatsen, som var den oprindelige intention. Der er derfor tale om en unødvendig regulering af kommunernes udvalgsstruktur.

Den enkelte kommune vil med forslaget inden for rammerne af det vedtagne årsbudget og i henhold til lov om kommunernes styrelse kunne henlægge varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen til et udvalg efter egen beslutning.

Forslaget vil frigøre ressourcer i kommunerne og dermed medvirke til at forbedre rammerne for kommunernes indsats. Kommunalbestyrelsen vil med forslaget fortsat have ansvaret for, hvordan kommunen planlægger og udfører beskæftigelsesindsatsen og herunder drage omsorg for, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene udfører den kommunale beskæftigelsesindsats og oprette et bestemt tjenestested (et jobcenter) i kommunen, hvor beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder varetages.

Den gældende regel i stk. 5, medfører, at kommunalbestyrelsen kan behandle sager om hjælp til enkeltpersoner på beskæftigelsesområdet. Baggrunden for reglens indførelse var, at sagerne tidligere blev behandlet efter reglerne om kommunalbestyrelsens pligt efter § 17, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Retssikkerhedslovens § 17, stk. 2, blev ophævet med virkning fra 1. januar 2010 (lov nr. 316 af 28. april 2009). Dermed blev det generelle forbud mod kommunalbestyrelsens behandling af sager om hjælp på det sociale område til enkeltpersoner ophævet. Bestemmelsen i stk. 5 er som følge heraf overflødig, hvorfor den foreslås ophævet.

Efter gældende regler afsætter staten årligt en bevilling til de lokale beskæftigelsesråd til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale aktiviteter og initiativer, der sker i samarbejde med organisationer, der har relation og kendskab til lokale forhold, jf. § 47, stk. 1, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at der som led i finansieringen af ordningen skal ske en omprioritering af beskæftigelsesrettede puljer og reserver mv. for i alt 7 mio. kr. i 2013, 131 mio. kr. i 2014 og 18 mio. kr. i 2015.

Som led heri indgår, at bevillingen til særlige virksomhedsrettede lokale initiativer i de lokale beskæftigelsesråd efter § 47 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats i 2014 bortfalder.

Det foreslås, at gældende lov ændres således, at der for 2014 ikke afsættes midler.

I § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension opregnes personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension for modtagere af forskellige offentlige ydelser, fx modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp mv.

Det foreslås, at personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lovens § 2 a udvides til også at omfatte modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, ad § 52 p.

Med den foreslåede ændring skal kommunalbestyrelsen indledningsvis give tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til alle udlændinge, bortset fra flygtninge og familiesammenførte (lovforslagets § 5, nr. 2), som i øvrigt opfylder betingelserne i bestemmelsen, der svarer til den gældende bestemmelse i danskuddannelseslovens § 2, stk. 1.

Forslaget vil betyde, at målgruppen for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover udvides til, udover arbejdstagere, som i dag er omfattet af tilbuddet i medfør af danskuddannelseslovens § 16 b, også at omfatte studerende, jobsøgende og au pair personer samt arbejdstageres medfølgende ægtefæller.

Desuden vil forslaget medføre, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for denne gruppe bliver det indledende og grundlæggende danskundervisningstilbud, og at der først bliver adgang til de ordinære danskuddannelser efter gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Dette er en ændring af den gældende retstilstand, hvor alle nyankomne voksne udlænding tilbydes en ordinær danskuddannelse, men hvor udenlandske arbejdstagere selv kan vælge, om de ønsker at deltage i danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

I henhold til den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen give tilbud om danskuddannelse efter § 3, til en udlænding over 18 år, som har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, § 8, § 9 b, § 9 c, stk. 1-2, § 9 e eller § 9, stk. 1, nr. 1 (flygtninge og familiesammenførte) og er folkeregisteret i kommunen. Dette svarer til det danskuddannelsestilbud, som i dag gives til flygtninge og familiesammenførte.

Med den foreslåede bestemmelse vil tilbuddet om danskuddannelse til flygtninge og familiesammenførte omfatte danskuddannelse i op til fem år efter det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kunne påbegynde undervisningen. Der er tale om en udvidelse af uddannelsesperioden, idet denne for alle nyankomne udlændinge, uanset opholdsgrundlag, i dag er fastsat til tre år.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 5, nr. 1 og 2, hvorefter arbejdsmarkedsrettet danskundervisning bliver det indledende og grundlæggende danskundervisningstilbud for alle nyankomne voksne udlændinge, bortset fra flygtninge og familiesammenførte.

En nyankommen udlænding under 18 år, som henvises til dansk i medfør af bestemmelsen i danskuddannelseslovens § 2, stk. 3, skal således også indledningsvis henvises til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, med mindre den pågældende har opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 5, nr. 2 og 8, hvorefter uddannelsesperioden ændres fra de nuværende tre år for alle nyankomne udlændinge, som er omfattet af lovens målgruppe, til henholdsvis fem år for flygtninge og familiesammenførte og maksimalt 4½ år for øvrige udlændinge omfattet af loven.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 5, nr. 2 og 8, hvorefter uddannelsesperioden ændres fra de nuværende tre år for alle nyankomne udlændinge, som er omfattet af lovens målgruppe, til henholdsvis fem år for flygtninge og familiesammenførte og maksimalt 4½ år for øvrige udlændinge omfattet af loven.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Au pair personer vil fremover blive omfattet af tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i medfør af lovforslagets § 5, nr. 1.

Som konsekvens heraf foreslås bestemmelsen i § 2 b, stk. 1, hvorefter au pairs alene har ret til to modulers danskuddannelse, ophævet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Kapiteloverskriften ændres, så det fremgår, at kapitlet både indeholder regler om danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Ændringen er en konsekvens af, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover skal være det grundlæggende tilbud til arbejdstagere, studerende, au pair personer og medfølgende ægtefæller. I denne forbindelse ophæves bestemmelsen om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i danskuddannelsesloven § 16 b, og reglerne om tilbuddet flyttes, således at tilbuddet reguleres i tilknytning til de øvrige danskuddannelser.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 svarer til den gældende bestemmelse i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 8, og beskriver omfanget af tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er ny, og det fremgår heraf, at alle kursister fremover tilbydes at aflægge en modultest i forbindelse med den sidste undervisningstime svarende til en modultest på en ordinær danskuddannelse, jf. danskuddannelseslovens § 9, stk. 3. Med testen sikres en korrekt indplacering på den rette uddannelse og det rette modul, hvis en kursist efterfølgende ønsker at fortsætte på en danskuddannelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er en delvis videreførelse af den gældende bestemmelse i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 9, og fastslår, at en udlænding, som har modtaget 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, efterfølgende er berettiget til at deltage i en ordinær danskuddannelse i op til tre år efter, at den pågældende har fuldført tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen udvider således udlændingens ret til ordinær danskuddannelse i forhold til den gældende bestemmelse i § 16 b, stk. 9, hvorefter udlændingen samlet har ret til op til tre års arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4, bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er en delvis videreførelse af den gældende bemyndigelsesbestemmelse i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 13. Bemyndigelsen påtænkes bl.a. anvendt til at fastsætte nærmere regler om indholdet af undervisningen, om muligheden for at gennemføre blandet undervisning med kursister som deltager i danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning på samme hold, om gennemførelsen af den afsluttende modultestning, om udstedelse af kursusbevis samt om opdelingen af de 250 timers undervisning i enkelte forløb.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 5, nr. 2 og 8, hvorefter adgang til danskuddannelse fremover er reguleret i henholdsvis danskuddannelseslovens § 2, stk. 2, og § 2 c, stk. 3.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1 og 2, betyder, at kravet i bestemmelsen om, at undervisningen skal kunne påbegyndes efter senest en måned, også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 7.

Den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, betyder, at bestemmelsen om, at optagelse til danskuddannelse sker efter henvisning fra kommunalbestyrelsen, også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 5.

Det fremgår af den foreslåede ændring af § 6, stk. 2, at kravet om, at kommunalbestyrelsen skal efterkomme et ønske fra selvforsørgende udlændinge om henvisning til undervisning hos en bestemt udbyder, også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret ved en henvisning til § 6, stk. 2, i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 12.

Med den foreslåede ændring af § 6, stk. 5, fastsættes det, at bestemmelsen om, at udbyderne skal vejlede kursister om uddannelsernes gennemførelse, også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret ved en henvisning til § 6, stk. 5, i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 12.

Den foreslåede ændring af § 10, stk. 3, betyder, at bestemmelsen om, at etablering som udbyder er betinget af indgåelse af en driftsaftale med en kommune, også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret af ministeren i henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 13.

Den foreslåede ændring af § 10, stk. 4, betyder, at bestemmelsen om, at reglerne i forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen gælder i forhold til de opgaver, som udbyderen udfører i medfør af driftsaftalen med en kommune, også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret af ministeren i henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 13.

Med den foreslåede ændring af § 11, stk. 2, fastsættes det, at bestemmelsen om, at den kommunalbestyrelse, der har indgået en driftsaftale med en udbyder, eller som udbyder danskuddannelse på et kommunalt sprogcenter mv., er tilsynsmyndighed, også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret af ministeren i henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 13.

Den foreslåede ændring i § 14, stk. 2, betyder, at kommunalbestyrelsen fremover kan tilbyde både arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelse til danske statsborgere mod betaling. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover er det indledende tilbud til alle nyankomne udlændinge bortset fra flygtninge og familiesammenførte og dermed det grundlæggende tilbud i danskuddannelsesloven.

Den foreslåede ændring i § 15, stk. 1, betyder, at refusionsbestemmelsen i danskuddannelseslovens § 15, stk. 1, også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Indholdsmæssigt er der tale om en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 10.

Den foreslåede ændring i § 16, stk. 1, betyder, at kravet til lærerkvalifikationer i danskuddannelseslovens § 16, stk. 1, også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret ved en henvisning til § 16 i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 12.

Den foreslåede ændring i § 19, stk. 1, medfører, at bestemmelsen om, at udbyderne efter aftale med en kommunalbestyrelse kan varetage andre integrationsopgaver end undervisning i dansk mv., også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover er det indledende tilbud til alle nyankomne udlændinge bortset fra flygtninge og familiesammenførte og dermed det grundlæggende tilbud i danskuddannelsesloven.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 8 og 19, hvorefter danskuddannelseslovens § 16 b ophæves, og tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning indarbejdes i lovens almindelige bestemmelser.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Kapiteloverskriften ændres, så det fremgår, at kapitlet både indeholder regler om danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Ændringen er en konsekvens af, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover skal være det grundlæggende tilbud til arbejdstagere, studerende og au pair personer. I denne forbindelse ophæves bestemmelsen om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i § 16 b, og reglerne om tilbuddet flyttes, således at tilbuddet reguleres i tilknytning til de øvrige danskuddannelser.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Den foreslåede ændring betyder, at det af bestemmelsen i § 10, stk. 1, fremgår, at gruppen af mulige udbydere af danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er de samme.

Bestemmelsen er ny, da forholdet tidligere blev reguleret af ministeren i henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 13. I henhold til den udstedte bekendtgørelse var udbyderkredsen imidlertid den samme for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelserne, hvorfor forholdet er en videreførelse af gældende ret.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Den foreslåede ændring i § 10, stk. 2, betyder, at et sprogcenter fremover som minimum skal tilbyde enten arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller mindst to af de tre danskuddannelser, mens øvrige udbydere skal tilbyde enten arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller en eller flere af de tre danskuddannelser eller enkelte af uddannelsernes moduler.

Denne ændring, hvor arbejdsmarkedsrettet danskundervisning indsættes i bestemmelsen blandt minimumskrav til udbyderne, er en konsekvens af, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover bliver det grundlæggende tilbud for størstedelen af alle nyankomne udlændinge, jf. lovforslagets § 5, nr. 1. Det er derfor naturligt, at et sprogcenter kan opfylde sin minimumsforpligtigelse ved at udbyde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr.19. Der er tale om en fuldstændig videreførelse af gældende regler. I dag fremgår det således også af bestemmelsen i § 11, stk. 1, at en kommunalbestyrelse kan træffe aftale med en anden kommunalbestyrelse eller et kommunalt fællesskab om at tilbyde danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Den eneste ændring er således, at paragrafhenvisningerne til de to dansktilbud fjernes.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Den foreslåede ændring betyder, at det af bestemmelsen i § 11 a, stk. 3, fremgår, at bestemmelsens stk. 1 og 2, ikke finder anvendelse for tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, når undervisningen finder sted på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution og kun er for udlændinge med tilknytning til virksomheden eller uddannelsesinstitutionen.

Bestemmelsen er en ændring af gældende ret, hvorefter arbejdsmarkedsrettet danskundervisning frit kan etableres på tværs af kommunegrænser.

Det er vurderingen, at det fremover som følge af den store aktivitetsflytning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning kan blive vanskeligt for sprogcentre i yderområderne at opretholde deres virksomhed, hvis de ikke har en vis sikkerhed for undervisningen af kursister på arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser.

Derfor ændres bestemmelsen, så arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover alene kan udbydes på tværs af kommunegrænser uden en godkendelse fra den stedlige kommunalbestyrelse, hvis undervisningen placeres på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution. Derimod vil det ikke være muligt at oprette sprogcentre i andre kommuner end udbyderens aftalekommune uden en godkendelse.

Alene udlændinge med tilknytning til virksomheden eller uddannelsesinstitutionen vil kunne deltage i undervisningen. Det vil sige ansatte, studerende og eventuelt medfølgende ægtefæller.

Den foreslåede ændring betyder, at kommunale sprogcentre skal aftale en modultakst med kommunalbestyrelsen, og at modultaksten opdeles i en start og en sluttakst.

Dette er en ændring i forhold til gældende ret, hvor bestemmelsen ikke finder anvendelse for kommunale sprogcentre, men alene for øvrige udbydere.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.4.2.

Den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 5, fastsætter, at kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, efter en timetakst fastsat af undervisningsministeren.

Indholdsmæssigt er der tale om en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 10.

Taksten vil i lighed med, hvad der er gældende i dag, blive fastsat i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Det foreslås at § 16 b ophæves. Ophævelsen er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 1, hvorefter arbejdsmarkedsrettet danskundervisning gøres til det grundlæggende tilbud for alle nyankomne voksne udlændinge med undtagelse af flygtninge og familiesammenførte. Herved ændres målgruppen for tilbuddet, hvorfor bestemmelsen i § 16 b, stk. 1-4, som vedrører den hidtidige afgrænsning af målgruppen, ophæves.

Stk. 5-13 videreføres helt eller delvist andre steder i loven. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 1, 8, 10, 13, 16, 18 og 20.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Den foreslåede ændring betyder, at ministeriets mulighed for at forlange statistiske oplysninger af kommunalbestyrelser og udbydere i henhold til danskuddannelseslovens § 18, stk. 1, skal gælde for både danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret ved en henvisning til § 18, stk. 1, i § 16 b, stk. 12.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 5, nr. 1 og 19, hvorved der ikke længere stilles krav om tilknytning til arbejdsmarkedet for deltagelse i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Efter gældende regler omfatter integrationsprogrammet i integrationslovens kapitel 4 danskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie samt beskæftigelsesrettede tilbud.

Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset af integrationslovens bestemmelse om indholdet af integrationsprogrammet for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel, velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem vil herefter indgå som et led i den generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og den øvrige integrationsindsats.

Social-, Børne- og Integrationsministeriet forestår udarbejdelse af informationsmateriale om medborgerskab og rettigheder og pligter i samfundet, som bl.a. vil indeholde oplysninger om den rådgivning og hjælp, der gives bl.a. på krisecentrene. Materialet vil blive udleveret til kursisterne på sprogskolerne og vil, hvor det er relevant, kunne inddrages i undervisningen.

Efter gældende regler omfatter integrationsprogrammet i integrationslovens kapitel 4 danskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie samt beskæftigelsesrettede tilbud.

Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset af integrationslovens bestemmelse om indholdet af integrationsprogrammet for andre flygtninge og familiesammenførte udlændinge end dem, der er berettiget til at modtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel, velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem vil herefter indgå som et led i den generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og den øvrige integrationsindsats.

Social-, Børne- og Integrationsministeriet forestår udarbejdelse af informationsmateriale om medborgerskab og rettigheder og pligter i samfundet, som blandt andet vil indeholde oplysninger om den rådgivning og hjælp, der gives blandt andet på krisecentrene. Materialet vil blive udleveret til kursisterne på sprogskolerne, og vil, hvor det er relevant, kunne inddrages i undervisningen.

Efter gældende regler har personer, der er omfattet af integrationsprogrammet i integrationslovens kapitel 4, ret til tilbud om danskuddannelse under deltagelse i integrationsprogrammet. Integrationsprogrammet har en varighed på op til 3 år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. integrationslovens § 4. Tilsvarende er danskuddannelsen i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. begrænset til 3 år.

Det foreslås at udvide uddannelsesretten for personer under integrationsprogrammet fra 3 til 5 år. Herefter får flygtninge og familiesammenførte, som er grupper af udlændinge med meget forskellige baggrunde, ret til danskuddannelse i op til yderligere 2 år.

Som en konsekvens heraf vil integrationsprogrammet fremover omfatte ret til danskuddannelse og ret til beskæftigelsesrettede tilbud. Integrationsprogrammet i sig selv og retten til beskæftigelsesrettede tilbud, vil fortsat have en varighed på op til 3 år. Det er således alene uddannelsesretten, der udvides med aftalen.

Det foreslås samtidig, jf. lovforslagets § 5, nr. 4, at den gældende mulighed for forlængelse af uddannelsesretten bevares, så kommunalbestyrelsen også vil kunne forlænge uddannelsesretten, hvis udlændingen har været afskåret fra at følge danskuddannelsen i en periode, og dermed ikke har afsluttet danskuddannelsen inden for 5 år.

Efter gældende regler skal flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som opfylder betingelserne for hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke have tilbudt et integrationsprogram, men have tilbud om danskuddannelse og kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie.

Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset af integrationslovens bestemmelse om tilbud til udlændinge, der opfylder betingelserne for hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette drejer sig fx om selvforsørgende udlændinge.

Undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel, velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem vil herefter indgå som et led i den generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Efter gældende regler skal kommunalbestyrelsen inden en måned efter at have overtaget ansvaret for en flygtning eller en familiesammenført udlænding i samarbejde med pågældende udarbejde en integrationskontrakt. Kontrakten skal beskrive udlændingens beskæftigelses– eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opfyldes. Af kontrakten skal det fremgå i hvilket omfang, udlændingen skal have tilbud i medfør af integrationsprogrammet og det nærmere indhold heraf. Efter gældende regler indeholder integrationsprogrammet danskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, samt beskæftigelsesrettede tilbud.

Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset af integrationslovens bestemmelse om det nærmere indhold af integrationskontrakten.

Undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel, velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem vil herefter indgå som et led i den generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og den øvrige integrationsindsats.

Efter gældende regler har kommunalbestyrelsen pligt til løbende efter behov at følge op på en udlændings integrationskontrakt, indtil kontraktens mål er opfyldt. Har udlændingen opfyldt målene i integrationskontrakten, skal kommunalbestyrelsen alene følge op på kontrakten, hvis der er behov for det. Opfølgningen skal ske ved en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde. Dette kan besluttes, medmindre omstændigheder vedrørende udlændingens deltagelse i danskuddannelse eller kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie tilsiger, at udlændingen møder personligt frem.

Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset af integrationslovens bestemmelse om kommunalbestyrelsens pligt til at følge op på en udlændings integrationskontrakt.

Der er således tale om en konsekvensændring, der følger af afskaffelse af kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie som et selvstændigt kursus. Der kan herefter ikke afholdes en opfølgningssamtale på anden vis end ved personligt fremmøde, hvis omstændigheder vedrørende udlændingens deltagelse i danskuddannelse tilsiger, at udlændingen møder personligt frem

Efter gældende regler skal kommunalbestyrelsen drage omsorg for, at udlændingen, senest 4 måneder efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, kan påbegynde et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie. Kurset skal tilpasses udlændingens beskæftigelse og behov mv. Hvis særlige grunde taler herfor, kan kommunalbestyrelsen helt eller delvist undlade at tilbyde udlændingen et sådant kursus.

Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, ophæves § 22 om kommunalbestyrelsens tilbud om kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie.

Der er således tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelse af kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie som et selvstændigt kursus.

Undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel, velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem vil herefter indgå som et led i den generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og den øvrige integrationsindsats.

Efter gældende regler omfatter introduktionsforløbet i integrationslovens kapitel 4 a danskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie samt beskæftigelsesrettede tilbud.

Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset af integrationslovens bestemmelse om indholdet af introduktionsforløbet for indvandrere.

Undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel, velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem vil herefter indgå som et led i den generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og den øvrige integrationsindsats.

Efter gældende regler for personer omfattet af introduktionsforløbet skal kommunalbestyrelsen drage omsorg for, at pågældende, senest 4 måneder efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, kan påbegynde et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie. Kurset skal tilpasses udlændingens beskæftigelse og behov mv. Hvis særlige grunde taler herfor, kan kommunalbestyrelsen helt eller delvist undlade at tilbyde udlændingen et sådant kursus.

Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, ophæves § 24 e, som henviser til § 22 om kommunalbestyrelsens tilbud om kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie.

Der er således tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelse af kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie som et selvstændigt kursus.

Undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel, velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem vil herefter indgå som et led i den generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og den øvrige integrationsindsats.

Efter gældende regler refunderer staten inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til integrationsprogrammer, herunder danskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie og beskæftigelsesrettede tilbud.

Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset af integrationslovens bestemmelse om refusion af kommunalbestyrelsens udgifter til integrationsprogrammer.

Efter gældende regler refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til integrationsprogrammer inden for et rådighedsbeløb på 82.042 kr. pr. år (2013-pl) gange antallet af helårspersoner i kommunen, der deltager i tilbud som en del af integrationsprogrammet.

Som følge af lovforslaget nedjusteres rådighedsbeløbet for udgifter til integrationsprogrammet til 73.000 kr. pr. helårsperson (2014-pl).

Efter gældende regler refunderer staten inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til introduktionsforløb, herunder danskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie og beskæftigelsesrettede tilbud.

Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset af integrationslovens bestemmelse om refusion af kommunalbestyrelsens udgifter til introduktionsforløb.

Efter gældende regler omfatter rådighedsbeløbet for introduktionsforløbet bl.a. udgifter vedrørende danskuddannelse, jf. § 24 d.

Med henvisningen til danskuddannelse efter § 24 d, der henviser til § 21, menes danskuddannelse i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., herunder arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Med lovforslaget erstattes ordinær danskuddannelse indledningsvis med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer. I modsætning til ordinær danskuddannelse afregnes arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter en fast timetakst på 90 kr. pr. time (2010-pl) med et undervisningsomfang på 250 timer, der skal gennemføres inden for en periode på 1½ år. Det er derfor ikke relevant med et rådighedsbeløb for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Efter gældende regler refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til introduktionsforløbet inden for et rådighedsbeløb på 82.042 kr. pr. år (2013-pl) gange antallet af helårspersoner i kommunen, der deltager i tilbud som en del af introduktionsforløbet.

Som følge af lovforslaget nedjusteres rådighedsbeløbet for udgifter til introduktionsforløbet til 50.000 kr. pr. helårsperson (2014-pl).

Efter gældende regler er de anførte beløb fastsat i 2010-niveau. Som konsekvens af, at rådighedsbeløbene for hhv. integrationsprogrammet og introduktionsforløbet justeres, vil disse beløb blive fastsat i 2014-niveau.

Efter gældende regler er de anførte beløb fastsat i 2010-niveau. Som konsekvens af, at rådighedsbeløbene for henholdsvis integrationsprogrammet og introduktionsforløbet justeres, vil disse beløb blive fastsat i 2014-niveau.

Efter gældende regler bekendtgør social-, børne- og integrationsministeren størrelsen af de regulerede beløb, jf. § 45, stk. 3-7, i integrationsloven. Som konsekvens af kongelig resolution af 3. oktober 2011 om nedlæggelse af Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration, overtog Beskæftigelsesministeriet ressortansvaret for sager vedrørende integration af udlændinge på arbejdsmarkedet. Som følge heraf er det nu både social-, børne- og integrationsministeren og beskæftigelsesministeren, som på hver sit ressortområde bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.

Efter bestemmelserne i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats afholder kommunerne udgifter til uddannelse af personer, der får tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på uddannelsesinstitutioner m.fl., som i henhold til Undervisningsministeriets regler ellers ville være berettiget til at modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet.

De foreslåede ændringer er alene konsekvensændringer som følge af ændringer i Beskæftigelsesministeriets lovgivning, idet der indsættes en ny bestemmelse som § 1, stk. 2, nr. 8, som tilføjer midlertidig arbejdsmarkedsydelse til personer, der har opbrugt deres dagpengeret eller ret til uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

Staten yder efter § 23 a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne et beskæftigelsestilskud til kommunerne til finansiering af kommunernes udgifter til forsikrede ledige.

Beskæftigelsestilskuddet omfatter kommunernes nettoudgifter til arbejdsløshedsdagpenge, særlig uddannelsesydelse, løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige i løntilskudsjob, personlig assistance til handicappede, befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige og hjælpemidler bortset fra undervisningsmaterialer til forsikrede ledige og beskæftigede.

Den kommunale budgetgaranti efter § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommunale udgifter på visse områder, herunder kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse og førtidspension samt kommunernes driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige. Kompensationen sker via en regulering af bloktilskuddet.

De foreslåede ændringer indebærer, at kommunernes nettoudgifter til ydelse og indsats for modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse kompenseres dels via det kommunale beskæftigelsestilskud dels via den kommunale budgetgarantiordning på tilsvarende måde, som kommunernes nettoudgifter til ydelse og indsats for dagpengemodtagere kompenseres efter gældende regler.

Af den nugældende § 3, stk. 1, nr. 2, i lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse fremgår, at fonden blandt andet kan yde støtte til indsatser, der bidrager til at fastholde seniorer samt medarbejdere med nedsat arbejdsevne eller bidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygdom.

Det foreslås, at fonden fremover skal kunne yde støtte til indsatser, der bidrager til en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet, også selvom der ikke er tale om forudgående sygdom. Bestemmelsens indsatsområde rummer herefter blandt andet muligheden for at kunne bidrage til finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

Efter den gældende § 1 i lov om seniorjob, har medlemmer, hvis dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tidligst udløber 5 år før efterlønsalderen, og som opfylder anciennitetskravet for at kunne modtage efterløn ved efterlønsalderen, ret til ansættelse i et seniorjob i bopælskommunen med henblik på overgang til efterløn, når efterlønsalderen indtræder. Det er endvidere en betingelse, at personen fortsat er medlem af en arbejdsløshedskasse og indbetaler efterlønsbidrag til kassen.

Efter den gældende § 2 i lov om seniorjob er det en betingelse for, at et medlem kan få tilbud om seniorjob, at medlemmet rettidigt har ansøgt om seniorjob. Medlemmet kan tidligst ansøge om seniorjob tre måneder før forventet udløb af retten til dagpenge, og medlemmet skal senest have ansøgt om seniorjob to måneder efter udløbet af retten til dagpenge.

Kommunen skal efter bestemmelsen ansætte medlemmet i et seniorjob senest to måneder efter, at kommunen har modtaget ansøgningen, dog tidligst ved udløbet af medlemmets ret til dagpenge. Hvis kommunen ikke ansætter medlemmet inden for denne frist, skal kommunen udbetale kompensation til medlemmet. Kompensationen svarer til det beløb, som medlemmet modtog i dagpenge ved dagpengeperiodens udløb.

Det foreslås, at medlemmer, hvis dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber i perioden fra 6. januar 2014 til og med 3. juli 2016, først kan få ret til seniorjob efter udløbet af den periode, hvor de har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det er en betingelse for retten til seniorjob, at medlemmet ved fortsat medlemskab af en arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag vil have ret til efterløn ved efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og at medlemmet opbruger retten til dagpenge fem år eller mindre, før efterlønsalderen.

Forslaget indebærer, at medlemmet ikke kan fravælge at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse og derigennem få ret til seniorjob på et tidligere tidspunkt. Det betyder ligeledes, at hvis medlemmets periode med arbejdsmarkedsydelse forlænges, udskydes tidspunktet for ret til seniorjob tilsvarende. Forslaget betyder endvidere, at et medlem, som mister retten til arbejdsmarkedsydelse, fx ved gentagne afslag på tilbud, heller ikke får ret til seniorjob på et tidligere tidspunkt. Hvis medlemmet fravælger at modtage arbejdsmarkedsydelse, opbruger retten til ydelse på et tidligere tidspunkt end fastsat efter forslaget til § 52 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller mister retten til ydelse, bevarer medlemmet dog retten til seniorjob, hvis medlemmet fortsat bevarer medlemskabet af arbejdsløshedskassen og fortsætter indbetalingen af efterlønsbidrag. Det er en betingelse for at have ret til seniorjob, at medlemmet ansøger rettidigt.

Det foreslås, at medlemmet tidligst kan ansøge om seniorjob tre måneder før udløbet af den periode, hvor medlemmet har ret til arbejdsmarkedsydelse. Hvis medlemmet efter sin ansøgning får forlænget sin ret til arbejdsmarkedsydelse med en kortere periode, fx på grund af arbejde, således at der er mere end 3 måneder til udløbet af retten til arbejdsmarkedsydelse, kan ansøgningen fortsat anses for rettidig, og medlemmet skal ikke indsende en ny ansøgning. Det foreslås endvidere i stk. 2, at medlemmets ansøgning om seniorjob senest skal være modtaget af kommunen to måneder efter den dag, hvor perioden med ret til arbejdsmarkedsydelse er udløbet.

Det foreslås, at der for en person, som inden ansøgningsfristens udløb i lovens § 2, stk. 2, får ordinært arbejde og herefter bliver ledig, gælder der en ny 2-måneders ansøgningsfrist fra ledighedens indtræden. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om seniorjob.

Forslaget indebærer, at der gælder en ny ansøgningsfrist på to måneder, hvis personen får ordinært arbejde, inden der er gået to måneder efter udløbet af dagpengeretten eller retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det følger af sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2, at beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge kan opfyldes af en person som, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, er ikke at anse for en ydelse, der træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, idet der er tale om en ydelse, som udbetales til personer, som ikke længere har ret til arbejdsløshedsdagpenge. De gældende regler om opfyldelse af et beskæftigelseskrav for ret til sygedagpenge vil således ikke give ret til sygedagpenge til ledige, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås, at beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen kan opfyldes af en person, som, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det følger af sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 1, at en lønmodtager har ret til sygedagpenge, når den pågældende har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 26 uger før fraværsperiodens begyndelse og i denne periode har været beskæftiget i mindst 240 timer. Det fremgår endvidere af sygedagpengelovens § 32, stk. 2, nr. 4, at der i opgørelsen af 26-ugers-perioden indgår perioder, hvor lønmodtageren har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor.

Det foreslås, at perioder, hvor lønmodtageren har modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ligeledes skal kunne indgå i opgørelsen af 26-ugers-perioden. Formålet er at sikre, at personer, som har modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sidestilles med personer, som har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, ved opgørelse af 26-ugers-perioden.

Det følger af sygedagpengelovens § 33, at lønmodtagers ret til sygedagpenge fra kommunen indtræder fra 1. fraværsdag eller fra lønmodtagerens 1. fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt, eller fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder beskæftigelseskravet, der er nævnt i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2. Det betyder, at en lønmodtager, der på et tidspunkt under sygefraværsperioden bliver dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, opnår ret til sygedagpenge fra den dag, hvor den pågældende bliver berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås, at personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse på tilsvarende vis kan opnå ret til sygedagpenge fra et senere tidspunkt end 1. fraværsdag, hvis de efterfølgende bliver berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder fx, at personer, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra uddannelsesordningen, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, vil kunne overgå til at modtage sygedagpenge, selv om deres første sygefraværsdag var under uddannelsesordningen.

Det fremgår af sygedagpengelovens § 35, stk. 3, at et dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse skal anmelde sygefravær til arbejdsløshedskassen på 1. sygefraværsdag. Anmeldes sygefraværet for sent, har medlemmet først ret til sygedagpenge fra anmeldelsesdagen. Det gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at medlemmet ikke har opfyldt kravet. Det fremgår af sygedagpengelovens § 35, stk. 4, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, på hvilken måde medlemmet kan anmelde sygefraværet til arbejdsløshedskassen, samt regler om arbejdsløshedskassens pligt til at vejlede ledige medlemmer om pligten til at anmelde sygefravær og om proceduren i forbindelse med medlemmets anmodning om sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 38. Bestemmelserne blev indsat i sygedagpengeloven ved lov nr. 269 af 27. marts 2012.

Der er i bekendtgørelse nr. 302 af 29. marts 2012 om ændring af bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. fastsat regler om, at a-kassen skal informere medlemmet om, at medlemmet skal anmelde sygefravær til a-kassen på første sygefraværsdag, og at sygemeldingen kan ske via registrering på ”Min Side” på Jobnet eller ved kontakt til jobcentret eller a-kassen.

Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse på tilsvarende vis skal anmelde sygefraværet til arbejdsløshedskassen på 1. sygefraværsdag, og at for sen anmeldelse vil medføre, at medlemmet først får ret til sygedagpenge fra anmeldelsesdagen, hvis der ikke foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at medlemmet ikke har opfyldt kravet. Som en konsekvens af forslaget, vil arbejdsløshedskassens pligt til at vejlede ledige medlemmer om pligten til at anmelde sygefravær mv., jf. den gældende sygedagpengelovens § 35, stk. 4, blive udvidet til også at dække modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det fremgår af sygedagpengelovens § 38, stk. 1, at en lønmodtager, herunder et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, skal anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra Nemrefusion på baggrund af arbejdsgiverens eller arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefraværet. Anmodning sker ved at udfylde den blanket, som er vedlagt underretningsbrevet. Er der ikke sendt et underretningsbrev fra Nemrefusion trods medlemmets anmeldelse af sygefraværet til arbejdsløshedskassen, skal den ledige anmode om sygedagpenge senest 3 uger efter 1. fraværsdag. Der er fastsat regler om dispensation fra anmodningsfristerne i sygedagpengelovens § 38, stk. 7. Da modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ligeledes er et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, vil de være omfattet af de samme bestemmelser.

Det fremgår af sygedagpengelovens § 38, stk. 4, at en person, som ikke er i aktuel beskæftigelse hos en arbejdsgiver, og som ikke er dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, skal anmode om sygedagpenge hos kommunen senest 1. uge efter 1. fraværsdag.

Det foreslås, at sygedagpengelovens § 38, stk. 4, ændres, så den ikke finder anvendelse for personer som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Derved sikres, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal anmode om sygedagpenge på samme måde som ledige med dagpengeret.

Det fremgår af sygedagpengelovens § 40 a, at arbejdsløshedskassen skal anmelde et dagpengeberettiget ledigt medlems sygefravær til medlemmets opholdskommune senest 1 uge efter, at medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen anmelder sygefraværet via Nemrefusion. Medlemmet bliver herefter fra Nemrefusion orienteret om de oplysninger, som arbejdsløshedskassen har afgivet ved anmeldelsen. Er medlemmet ikke enig i de af arbejdsløshedskassen afgivne oplysninger, skal medlemmet senest 8 dage efter afsendelse af orientering fra Nemrefusion gøre kommunen opmærksom herpå. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 269 af 27. marts 2012.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis skal anmelde sygefraværet for en modtager af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at arbejdsløshedskassen fremover skal anmelde et ledigt medlems sygefravær til medlemmets opholdskommune senest 1 uge efter, at medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen efter pligten i den gældende sygedagpengelovens § 35, stk. 3, eller efter forslaget til nye § 35, stk. 4, jf. lovforslaget § 11, nr. 4.

Det fremgår af gældende sygedagpengelovs § 51, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. dog sygedagpengelovens § 53 a, hvorefter der ikke udbetales sygedagpenge på søgnehelligdage.

Det foreslås, at sygedagpenge til en modtager af midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget som midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. dog § 53 a.

Det fremgår af gældende sygedagpengelovs § 53, stk. 2, nr. 2, at ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, beregnes sygedagpengene til arbejdsløshedsdagpengemodtagere som ved fuldt fravær. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 1545 af 20. december 2006, og formålet med bestemmelsen er at sikre, at forsikrede ledige, som bliver delvist sygemeldte, får sygedagpenge som ved fuldt fravær. Det skyldes, at forsikrede ledige efter arbejdsløshedsforsikringsloven ikke kan få suppleret deres delvise sygedagpenge med arbejdsløshedsdagpenge for de timer, de forventes at kunne arbejde i.

Det foreslås, at personer som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, skal have beregnet sygedagpenge som ved fuldt fravær, idet der efter arbejdsløshedsforsikringsloven ikke vil kunne ske udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ved delvist sygefravær.

Det foreslås, at personer, der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, på samme måde som ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge skal kunne opnå ret til dagpenge efter barselloven.

Det foreslås derfor, at en lønmodtager kan opfylde beskæftigelseskravet for ret til barseldagpenge fra Udbetaling Danmark, når den pågældende ville være berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter barselloven.

Det følger af barsellovens § 27, stk. 1, nr. 1, at en lønmodtager har ret til barseldagpenge, når den pågældende har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer. Det fremgår endvidere af barsellovens § 27, stk. 2, nr. 4, at i opgørelsen af 13-ugers-perioden indgår perioder, hvor lønmodtageren har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor.

Det foreslås, at perioder, hvor lønmodtageren har modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ligeledes skal kunne indgå i opgørelsen af 13-ugers-perioden. Formålet er at sikre, at personer, som har modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sidestilles med personer, som har modtaget arbejdsløshedsdagpenge.

Det følger af § 29, stk. 1, i barselloven, at retten til barseldagpenge er betinget af, at beskæftigelseskravet er opfyldt ved påbegyndelsen af en fraværsperiode. Dog kan der udbetales barseldagpenge fra et senere tidspunkt, hvis en person under fraværsperiode bliver berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, jf. barsellovens § 29, stk. 2.

Det foreslås, at der tilsvarende skal kunne udbetales barseldagpenge fra et senere tidspunkt, hvis en person under fraværsperioden bliver berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Personer, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra uddannelsesordningen, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, vil derved kunne overgå til at modtage dagpenge efter barselloven, selv om de er påbegyndt fraværsperioden under uddannelsesordningen.

Det følger af § 36 i barselloven, at barseldagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde modtaget dagpenge efter barselloven.

Det foreslås, at barseldagpenge til et ledigt medlem, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal udgøre samme beløb, som personen kunne have modtaget som midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lov nr. 790 af 28. juni 2013 om ændring af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ferie og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Forlængelse af uddannelsesordningen for ledige, målretning af 6 ugers selvvalgt uddannelse m.v.). Med loven blev uddannelsesordningen med virkning fra 1. juli 2013 forlænget med ½ år. Forlængelsen betyder, at uddannelsesordningen videreføres i 2014, og det blev derfor i § 9, stk. 5, i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, fastsat, at beløbene for særlig uddannelsesydelse reguleres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker med virkning fra 1. januar 2014.

Som konsekvens af forlængelsen af uddannelsesordningen foreslås det, at det ligeledes fastsættes, at beløbet i lovens § 11, stk. 3, hvorefter der ved beregningen af fradraget for arbejdsindtægter ses bort fra et beløb pr. udført arbejdstime, og beløbet i lovens § 15, stk. 2, om nedsættelse af ydelsen pr. hændelse, hvis en person uden rimelig grund ophører med sit arbejde eller afviser arbejde, som jobcenteret har henvist personen til, satsreguleres. Reguleringen sker med virkning fra 1. januar 2014.

Dermed vil disse beløb, som er fastsat på baggrund af tilsvarende beløb for kontanthjælpsmodtagere efter lov om aktiv socialpolitik, og som efter denne lov satsreguleres årligt, blive satsreguleret på samme måde som beløbene for særlig uddannelsesydelse.