Lovforslag som fremsat nr. 2012/1 LSF 158 af 28. februar 2013

Den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, i retssikkerhedsloven angiver, hvilke myndigheder loven indeholder regler for vedrørende behandling af sager efter de sociale og beskæftigelsesmæssige love, som retssikkerhedsloven gælder for.

Som konsekvens af, at de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene foreslås nedlagt med den foreslåede forenkling af klagestrukturen, foreslås det, at disse udgår af bestemmelsen.

Ved lovforslagets § 2, nr. 2-5, foreslås, at afgørelser om optagelse i botilbud uden samtykke, der i dag træffes af de sociale nævn efter servicelovens § 131, skal træffes af statsforvaltningen efter den foreslåede nedlæggelse af de sociale nævn. Det er hensigten, at statsforvaltningerne ligesom hidtil de sociale nævn, skal anvende retssikkerhedslovens regler ved behandlingen af sådanne sager i det omfang, bestemmelserne er relevante for sagernes behandling, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.2. I retssikkerhedslovens § 2, stk. 1, foreslås derfor indsat, at loven også indeholder regler for statsforvaltningernes behandling af sager.

Hvilke sager efter hvilke love retssikkerhedsloven gælder for, er med hjemmel i lovens § 2, stk. 3, fastsat i kapitel 1 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. aktuelt bekendtgørelse nr. 1433 af 23. december 2012.

Det vil med hjemmel i retssikkerhedslovens § 2, stk. 3, blive fastsat i bekendtgørelsen, at retssikkerhedsloven skal gælde, når statsforvaltningerne behandler og afgør sager efter servicelovens § 131. Retssikkerhedsloven vil fortsat ikke herudover gælde for statsforvaltningerne.

Borgeren har efter den nuværende bestemmelses ordlyd, jf. § 5 a, stk. 4, i loven, adgang til at klage til det sociale nævn efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10 over kommunens afslag på hjælp i forbindelse med udsættelse af lejemål.

Som konsekvens af den foreslåede forenkling af klagesystemet, hvorefter de sociale nævn nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser på det sociale område i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen i det omfang, det fremgår af lovgivningen, forslås, at klagebestemmelsen ændres, således at klage over afslag på hjælp i forbindelse med udsættelse af lejemål fremover kan indbringes direkte for Ankestyrelsen.

Om den foreslåede forenkling af klagestrukturen henvises til de almindelige bemærkningers afsnit 3.1.3.

Den gældende bestemmelse i § 11 a i loven vedrører ankeinstansernes indhentelse af oplysninger til brug for behandling af klagesager.

Som konsekvens af, at de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges, foreslås, at disse udgår af bestemmelsen i § 11 a, stk. 6.

Det foreslås, at de sociale nævn nedlægges som led i den foreslåede forenkling af klagestrukturen på det sociale område. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3.

Kapitel 7 i den gældende retssikkerhedslov om de sociale nævns nuværende kompetencer og sammensætning, hvordan nævnets medlemmer udpeges, samt hvordan nævnet træffes afgørelse, foreslås således ophævet.

Det foreslås i den foreslåede affattelse af § 51, at der i § 51, stk. 1, skabes hjemmel til, at afgørelser i Ankestyrelsen kan træffes uden møde og uden medvirken af beskikkede medlemmer.

Med den foreslåede nye klagestruktur for klager over kommunale afgørelser på det sociale og beskæftigelsesmæssige område vil langt størsteparten af Ankestyrelsens afgørelser skulle afgøres uden møde.

De sager, der foreslås afgjort uden møde, er alene de sager, der er omfattet af den ændrede klagestruktur for afgørelser, der efter gældende regler kan påklages til de sociale nævn, jf. § 1, nr. 7, den foreslåede § 52 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven.

Desuden vil det være et antal klagesager fra Udbetaling Danmark, der efter de gældende regler kan afgøres uden møde, hvis der ikke er tvivl om afgørelsen, jf. gældende § 53, stk. 4. Disse sager vil også fremover som hovedregel skulle træffes uden møde, medmindre Ankestyrelsen vurderer, at der er tvivl om afgørelserne, og at de derfor skal behandles i møde, jf. § 1, nr. 7, den foreslåede § 52 a, stk. 2.

Det foreslås i den forbindelse i § 1, nr. 12, at styrelseschefens adgang til at overlade sine beføjelser til andre ansatte udvides til at omfatte andre ansatte end vicestyrelseschefen og ankecheferne. De afgørelser, der træffes uden medvirken af beskikkede medlemmer, vil dermed kunne afgøres under direkte ansvar fra andre ansatte end vicestyrelseschefen eller en ankechef. I sager, der afgøres på møde, foreslås dog, at der alene kan medvirke ansatte, der opfylder uddannelseskravet til styrelseschefen, vicestyrelsescheferne og ankecheferne, dvs. at de skal have bestået juridisk, statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller dermed ligestillet eksamen, jf. den foreslåede affattelse af § 51, stk. 3 og , i § 1, nr. 5.

Med forslaget ophæves den gældende § 52, stk. 3, nr. 1, i retssikkerhedsloven om, at der som medlemmer af Ankestyrelsen ikke kan udpeges personer, der er medlemmer af et socialt nævn.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at de sociale nævn foreslås nedlagt.

Den resterende bestemmelse i § 52, stk. 3, om, at der ikke som medlemmer kan udpeges personer, der tidligere i to fulde perioder har været beskikket som medlem af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, er indholdsmæssigt foreslået opretholdt uændret.

(§ 52 a)

Den foreslåede nye bestemmelse i § 52 a, stk. 1, beskriver den afgørelsesform, der som hovedregel skal anvendes i den nye klagestruktur i de afgørelser, som efter de gældende regler afgøres af de sociale nævn.

Det foreslås, at hovedreglen fremover skal være, at de sager, der er omfattet af § 52 a, stk. 1, skal behandles uden medvirken af beskikkede medlemmer.

Sagerne behandles og afgøres efter den foreslåede § 52 a, stk. 1, jf. den foreslåede § 51, stk. 1, nr. 1, af ansatte i Ankestyrelsen på styrelseschefens overordnede ansvar uden medvirken af beskikkede medlemmer.

Det foreslås i den forbindelse i den foreslåede nye affattelse af § 59, jf. § 1, nr.12, at styrelseschefens adgang til at overlade sine beføjelser til andre ansatte udvides til at omfatte andre end vicestyrelseschefen og ankecheferne. De afgørelser, der træffes uden medvirken af beskikkede medlemmer, vil dermed kunne afgøres under direkte ansvar fra andre end vicestyrelseschefen eller en ankechef.

Principielle sager vil som hidtil skulle behandles på møde med beskikkede medlemmer. Det samme foreslås for visse andre sager, jf. den foreslåede § 52 c.

Den foreslåede § 52 a, stk. 2, beskriver Ankestyrelsens mulighed for at træffe afgørelser uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager, der er behandlet i Udbetaling Danmark. Bestemmelsen svarer til gældende § 53, stk. 4, idet afgørelser dog efter den foreslåede § 1, nr. 12, kan træffes uden medvirken af en ankechef.

Stk. 3 regulerer muligheden for at træffe foreløbige afgørelser.

Efter den gældende retssikkerhedslovs § 71, stk. 4, kan formanden for det sociale nævn træffe en foreløbig afgørelse i klager over kommunale afgørelser, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation eller hvor der i øvrigt er behov herfor. Det samme gælder efter den gældende § 53, stk. 4, ved Ankestyrelsens behandling af klager over afgørelser fra Udbetaling Danmark.

Som konsekvens af nedlæggelsen af de sociale nævn foreslås § 71, stk. 4, ophævet, jf. § 1, nr. 41. Imidlertid bør muligheden for at træffe midlertidig afgørelse også i de kommunale sager bevares. Denne mulighed er derfor indsat i stk. 3.

Den foreslåede stk. 3 er udformet, så den omfatter Ankestyrelsens afgørelser i klagesager over såvel kommunale afgørelser som afgørelser fra Udbetaling Danmark. Den gældende § 53, stk. 4, foreslås derfor ophævet ved § 1, nr. 9.

(§ 52b)

Ved § 52 b foreslås fastsat, at andre sager, end de sager, der er nævnt i § 52 a, behandles på møde. Der er tale om sager, der er afgjort af andre end kommunalbestyrelsen, f.eks. arbejdsskadesager, hvor Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse i første instans. Det er desuden sager fra Udbetaling Danmark, hvor der er tvivl om afgørelsen, og som derfor ikke er omfattet af den foreslåede § 52 a, stk. 2. Bestemmelsen indebærer ingen ændringer i realiteten i forhold til gældende regler.

Sagerne behandles som hidtil på møde med 2 beskikkede medlemmer og en ankechef efter § 53, stk. 1, eller ved udvidet votering efter § 55 i retssikkerhedsloven.

(§ 52 c)

Det foreslås i stk. 1, at der fortsat bliver mulighed for særlig behandling af kommunale klagesager, der har principiel eller generel betydning. Afgørelsen i disse sager vil typisk blive offentliggjort i anonymiseret form, så de kan danne grundlag for vejledning af kommunerne gennem praksis. Denne praksis er bindende for kommunerne og er med til at forhindre, at der bliver uacceptable forskelle i behandlingen af sager i forskellige kommuner i landet. På grund af sagernes ofte meget juridiske problemstillinger behandles disse sager efter reglerne om udvidet votering i § 55 i retssikkerhedsloven, dvs. at der deltager 2 ankechefer og 2 medlemmer. Derved sikres høj grad af juridisk ekspertise ved afgørelsen.

Begreberne principiel og generel betydning er fastlagt på grundlag af Ankestyrelsens mangeårige praksis og forstås f.eks. som en sag,

– der omfatter væsentlige forhold, Ankestyrelsen ikke tidligere har taget stilling til, herunder spørgsmål i forbindelse med nye regler,

– der vedrører ændringer i retsopfattelsen udtrykt af Folketingets Ombudsmand eller domstolene,

– der rejser spørgsmål, om administrative forskrifter strider mod loven eller savner lovhjemmel,

– der vedrører spørgsmål, hvor ændrede samfundsforhold eller ændrede holdninger i befolkningen skaber behov for at tage ældre praksis op til fornyet vurdering, eller der i øvrigt berøres et område, hvor Ankestyrelsen finder behov for at ændre praksis,

– der har generel betydning for retsanvendelsen på det pågældende område, dvs. at afgørelsen har betydning ikke alene for den konkrete sag, men også for andre sager og altså indeholder et generelt aspekt.

Udvælgelsen i Ankestyrelsen af de principielle og generelle sager sker på baggrund af ovennævnte kriterier. Da udvælgelsen fremover efter forslaget vil ske på baggrund af et væsentligt større antal sager end efter gældende regler, hvor det kun er sager, der påklages til Ankestyrelsen som 3. instans, der kan blive antaget til principiel eller generel behandling, kan sagerne udvælges af et antal sager inden for på forhånd udvalgte temaer eller lovområder og med sigte på sagernes egnethed til at vejlede kommunerne om anvendelse af reglerne.

Temaerne for principiel behandling kan fastlægges løbende på baggrund af vidensopsamling fra klagesagerne.

Af hensyn til at bevare lægmandselementet i sagsbehandlingen i kommunale sager foreslås det i § 52 c, stk. 2, at mødebehandling bevares for et mindre antal sager, som er egnet til at drøfte på møde. Henvisningen til § 53, stk. 1-3, betyder, at sagerne afgøres i møde med 2 medlemmer og 1 ankechef eller ved skriftlig forelæggelse for to beskikkede medlemmer. Medlemmerne, som er udpeget efter indstilling af Dansk arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, KL (Kommunernes Landsforening) og Danske Handicaporganisationer, deltager på skift i møderne.

Sagerne udvælges ud fra temaer, der er udvalgt efter dialog med Det Rådgivende Praksisudvalg, jf. §§ 80-81 i retssikkerhedsloven. Udvælgelsen skal sigte mod at give de beskikkede medlemmer et bredt indtryk af alle sager og dermed også give de beskikkede medlemmer adgang til den del af sagsbehandlingen, der ikke vedrører principielle sager. Typisk vil det være sager, som er karakteriseret ved et eller flere af følgende forhold:

– Sager, hvor vigtigheden af kriterierne for udøvelse af skønnet er afgørende, herunder sager, hvor der indgår konkrete bevisskøn, hvor en række forhold taler for eller imod en bestemt afgørelse. Det kan f.eks. være sager om forlængelse af sygedagpenge ud over varighedsgrænsen.

– Sagsområder, hvor der er særlige krav til kommunernes vejledningspligt, f.eks. sanktioner på kontanthjælpsområdet, eller om sagen har været tilstrækkeligt oplyst, inden kommunen traf en given afgørelse.

– Sager, der er særligt velegnede til at belyse almindelig praksis, herunder sager, hvor Ankestyrelsen er enig i de kommunale afgørelser, og som derfor sjældent udtages til principiel behandling.

Som det fremgår af den foreslåede § 80, stk. 2, jf. § 1, nr. 52, skal Det Rådgivende Praksisudvalg rådgive bl.a. om visitationskriterierne i den ovenfor nævnte type sager. Fastlæggelsen af, hvilke sager det drejer sig om, vil således ske i samarbejde med udvalget.

De foreslåede ændringer i § 53, stk. 1, er redaktionelle konsekvenser af det foreslåede forslag til den nye § 52 a. Det henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7, herom. Da der med forslaget i § 52 a foreslås indført afgørelser i Ankestyrelsen uden medvirken af beskikkede medlemmer, vil Ankestyrelsen ikke i alle sager træffe afgørelse på møde.

Det foreslås, at den gældende bestemmelse i § 53, stk. 4, om afgørelser i sager, der er behandlet af Udbetaling Danmark ophæves og flyttes til den foreslåede nye § 52 a, stk. 2, jf. § 1, nr. 7.

I den foreslåede nye affattelse af bestemmelsen i § 55, stk. 2, nr. 1, er fastsat, at principielle sager som hidtil behandles ved udvidet votering. Ændringen er en sproglig konsekvensændring af, at de principielle sager, der behandles af Ankestyrelsen, med den foreslåede forenklede klagestruktur ikke længere vil være sager, hvor afgørelse er truffet af et socialt nævn.

Efter gældende regler i § 57, nr. 1, skal Ankestyrelsen tage stilling til, om en klagesag over en afgørelse truffet af et socialt nævn eller et beskæftigelsesankenævn opfylder betingelserne for at kunne blive behandlet i Ankestyrelsen som 2. klageinstans, dvs. om sagen har principiel eller generel betydning, jf. den gældende lovs § 59 a, stk. 2, henholdsvis § 63. Fristen for behandling er 14 dage.

Det foreslås, at bestemmelsen i lovens § 57, nr. 1, ophæves.

Forenklingen af klagestrukturen indebærer, at alle sager, også de principielle, behandles af Ankestyrelsen som første klageinstans. I den foreslåede § 52 c, stk.1, jf. § 1, nr. 7, foreslås fastsat, at sager, som Ankestyrelsen finder, er af generel eller principiel betydning, som hidtil behandles på møde med udvidet votering. Ankestyrelsens visitering sker blandt samtlige indkomne klager.

Det foreslås ikke at fastsætte en frist i loven for, hvornår visitationen skal være sket. Der er ikke det samme hensyn til borgeren, som der er i dag, hvor der gælder en 14 dages frist for vurderingen af, om en sag skal optages til principiel behandling i Ankestyrelsen, idet sagen under alle omstændigheder efter den foreslåede ordning skal efterprøves i Ankestyrelsen. Borgeren behøver ikke en hurtig meddelelse om, hvorvidt sagen afgøres administrativt eller som principiel sag. Der er det samme kvalitetskrav til afgørelsens resultat.

Hvis en sag, der ikke er udvalgt som principiel, senere under Ankestyrelsens behandling viser sig at indeholde elementer, der gør, at den bør principbehandles, skal Ankestyrelsen kunne omvisitere sagen til principiel behandling. Denne fleksibilitet ville gå tabt, hvis der blev fastsat en tidsfrist for visitation i loven.

Efter den foreslåede nye affattelse af § 59 får at styrelseschefen også mulighed for at delegere sin kompetence til andre ansatte end vicestyrelseschefen og ankecheferne. De afgørelser, der træffes administrativt uden møde, vil dermed kunne afgøres under direkte ansvar af andre end vicestyrelseschefen eller en ankechef, jf. også § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

I § 1, nr. 13, foreslås en ny affattelse af § 59 a i lovens kapitel 9 a om Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Stk. 1 er en konsekvensændring som følge af ændringerne i klagestrukturen.

Bestemmelsen fastslår afgørelsesformen i den nye klagestruktur i afgørelser, som hidtil efter de gældende regler afgøres af beskæftigelsesankenævnene.

Kapitel 9 a omhandler sager, som afgøres i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Efter de gældende regler har afgrænsningen af sagerne i § 59 a været bestemt af, om afgørelsen var truffet af et beskæftigelsesankenævn. Som følge af den foreslåede nedlæggelse af beskæftigelsesankenævnene er det nødvendigt at fastsætte i de enkelte love, om der er klageadgang til Ankestyrelsen eller til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Det foreslås samtidig, at hovedreglen fremover skal være, at sagerne skal behandles uden medvirken af beskikkede medlemmer. Det foreslås således, at afgørelserne træffes af Ankestyrelsen på samme måde som foreslået for sager fra de nuværende sociale nævn.

I stk. 2 foreslås, at der fortsat bliver mulighed for særlig behandling af sager, der har principiel eller generel betydning.

Af hensyn til at bevare partsrepræsentanter i sagsbehandlingen foreslås det i stk. 3, at mødebehandling bevares for et mindre antal sager, som er egnet til at drøfte på møde.

Der henvises til kriterierne, som er nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 52 c, jf. § 1, nr. 7.

I stk. 4 præciseres, at sager, som skal mødebehandles i Beskæftigelsesudvalget, mødebehandles med deltagelse af 2 ankechefer og 4 medlemmer, som er udpeget af henholdsvis KL (Kommunernes Landsforening), Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening og Danske Handicaporganisationer. Der er ikke tale om ændringer i forhold til de gældende regler.

Stk. 5 er uændret i forhold til gældende ret.

Ændringerne i stk. 6 er konsekvensændringer som følge af ændringerne i de øvrige regler.

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer af den foreslåede forenkling af klagestrukturen, jf. de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3.

De foreslåede ændringer er tekniske konsekvensændringer på baggrund af den foreslåede ændring af lovens § 59 b ved § 1, nr. 16.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ressortomlægningen mellem ministerierne ved Kgl. Resolution af henholdsvis 3. og 5. oktober 2011.

Der er endvidere konsekvensændringer som følge af lov nr. 639 af 14. juni 2010, hvor lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse blev ophævet og erstattet af lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Ændringerne angår titel på og henvisning til den relevante bestemmelse i loven samt overførsel af reglerne om befordringstilskud fra lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Derudover er der en konsekvensændring som følge af lov nr. 573 af 7. juni 2011, hvor begrebet tab af arbejdsmulighed udgik af loven.

Ved lov nr. 478 af 12. juni 2009 blev indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse flyttet fra det daværende Undervisningsministerium til Beskæftigelsesministeriet. Reglerne blev flyttet uændret fra lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til Beskæftigelsesministeriets regler.

Som en konsekvens af overflytningen blev det i lov nr. nr. 482 af 22. juni 2009 fastsat, at der ved Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af klager over afgørelser om selvvalgt uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau samt videregående uddannelse skulle deltage et medlem med særlig sagkundskab inden for lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). I sager om selvvalgt uddannelse i form af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsgrunduddannelsesniveau skulle der deltager et medlem med særlig sagkundskab inden for lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Disse områder henhørte i 2009 under undervisningsministeren, hvorfor de sagkyndige medlemmer inden for hvert af de nævnte områder blev udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra undervisningsministeren.

Ved kongelig resolution af 3. og 5. oktober 2011 blev en række ministerier omdannet, og der blev foretaget ressortomlægning mellem ministerierne. Det eksisterende Undervisningsministerium blev omdannet til Ministerium for Børn og Undervisning og det eksisterende Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udvikling blev omdannet til et Ministerium for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Der blev endvidere overført visse opgaver fra Ministeriet for Børn og Undervisning til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, herunder sagsområdet vedrørende lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til videregående uddannelser.

Med supplerende ressortaftale af 7. november 2011 blev der indgået aftale om, at Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser på vegne af børne- og undervisningsministeren varetager opgaven med administration af SVU til og med ungdomsuddannelsesniveau i medfør af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). Med lov nr. 1349 af 21. december 2012 om ændring af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Adgang til delegation m.v.), er der etableret hjemmel til, at børne- og undervisningsministeren kan delegere kompetence til en anden statslig myndighed til at varetage administrationen af SVU til folkeskoleniveau og gymnasialuddannelse.

Som følge af, at sagsområdet vedrørende lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til videregående uddannelser er overført til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, og SVU-ordningen i sin helhed administreres af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, foreslås det i stk. 6, at der fremover skal deltage en sagkyndig udpeget efter indstilling fra ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler klager over afgørelser om selvvalgt uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau samt videregående uddannelse. Dermed sikres det, at der deltager et medlem med særlig sagkundskab ved behandling af disse sager.

I sager efter § 31 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser og om selvvalgt uddannelse inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau samt i sager efter § 19 i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, foreslås det i bestemmelsens stk. 5, at der som hidtil skal deltage en sagkyndig udpeget efter indstilling fra børne- og undervisningsministeren

Den generelle klageregel i retssikkerhedsloven er i dag, at kommunalbestyrelsens afgørelser kan indbringes for de sociale nævn, jf. retssikkerhedslovens § 60, og for beskæftigelsesankenævnene, jf. § 51 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, når det fremgår af lovgivningen.

I de enkelte sociale love er fastsat, i hvilket omfang klager over afgørelser efter lovene kan indbringes for de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene. Det er hovedreglen i langt de fleste love på det sociale område og det beskæftigelsesmæssige område, at kommunernes, herunder jobcentrenes afgørelser kan indbringes for de sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnene.

Med dette lovforslag foreslås, at der indføres en ny klagestruktur, hvor de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges, og klager i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3. om den foreslåede ordning – en forenklet klagestruktur.

Retssikkerhedslovens § 60, stk. 1, foreslås således ændret, så det heri fastsættes, at kommunalbestyrelsens, herunder jobcenterets afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, når det fremgår af lovgivningen. Samtidig foreslås § 51 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats ophævet i lovforslagets § 9, nr. 1.

De enkelte sociale love foreslås samtidig ændret således, at det heri fastsættes, at klager over afgørelser efter lovene kan indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Det henvises herom til lovforslagets §§ 2-23.

Der er tale om en redaktionel ændring af § 60, stk. 2, som følge af, at klagesager på det beskæftigelsesmæssige område efter forslaget ikke indbringes for beskæftigelsesankenævnene, der nedlægges, men for Ankestyrelsen.

Retssikkerhedslovens § 60 a fastlægger, hvilket socialt nævn der er rette klageinstans for en afgørelse efter serviceloven, der er truffet efter delegation fra en kommunalbestyrelse til en anden, jf. § 9, stk. 9, i retssikkerhedsloven. Med den foreslåede ændring af klagestrukturen skal alle klager over afgørelser efter serviceloven indbringes for Ankestyrelsen som følge af, at de sociale nævn foreslås nedlagt.

Den nugældende § 60 a bliver hermed overflødig og foreslås derfor ophævet.

I den gældende retssikkerhedslovs § 61, 1. pkt., er fastsat, at uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter lovgivning, der er omfattet af retssikkerhedsloven, kan indbringes for det sociale nævn. Uenighed vedrører typisk spørgsmålet om, hvorvidt en kommune er betalingskommune og evt. handlekommune overfor en konkret borger. Bestemmelsens 2. pkt. fastlægger, hvilket nævn der er rette klageinstans.

Som et led i forenklingen af klagestrukturen og nedlæggelsen af de sociale nævn foreslås det med de foreslåede ændringer af § 61 i loven, at uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter den sociale lovgivning, fremover indbringes for Ankestyrelsen.

Retssikkerhedslovens § 63 fastlægger i dag den hovedregel i den gældende klagestruktur, at de sociale nævns afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og at nævnenes afgørelser således er endelige. Endvidere er fastsat, at Ankestyrelsen dog på baggrund af en klage kan tage en afgørelse op til behandling, hvis styrelsen skønner, at sagen er af generel eller principiel betydning (se herom de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1. ).

Med den ændring af klagestrukturen, der ønskes gennemført ved nærværende lovforslag er det hensigten, at alle klager på det sociale område netop skal indbringes for Ankestyrelsen, mens de sociale nævn nedlægges, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , ændringen af retssikkerhedslovens § 60 ved forslagets § 1, nr. 27, og ophævelsen af lovens kapitel 7 ved § 1, nr. 4.

§ 63, der begrænser klageadgangen til Ankestyrelsen til principielle sager, foreslås derfor ophævet.

Som et led i forenklingen af klagestrukturen foreslås ved ændringen af § 65, stk. 1, at de afgørelser, kommunerne træffer efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, og som hidtil har kunnet indbringes for de sociale nævn, i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen, ligesom det foreslås for kommunale afgørelser efter den sociale lovgivning i øvrigt.

Der sker ikke ændringer i den gældende regel i retssikkerhedsloven § 66 om, at afgørelser, der klages over, skal genvurderes af den myndighed, der har truffet afgørelsen, inden klagen behandles.

I et nyt foreslået 2. pkt. i stk. 2 i § 66 foreslås, at social- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at genvurderingen skal ske på et særligt skema.

Med hjemmel i bemyndigelsen er det hensigten at fastsætte, at kommunerne skal anvende et sådant skema ved genvurderingen af afgørelser i sager, der kan indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Det er hensigten, at der skal være tale om et enkelt, overskueligt og kortfattet skema, der kan gøre sagsbehandlingen hurtigere og ressourceforbruget mindre i såvel kommuner som klageinstans til fordel for såvel borgere som myndigheder. Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.

Det er hensigten at fastsætte, at skemaet skal indeholde oplysninger om identifikation af kommune og borgere og klagen samt en redegørelse for kommunens afgørelse i form af afgørelsens resultat og begrundelse, lovgrundlag og henvisning til evt. principafgørelser på området, der har ligget til grund for afgørelsen.

Med henblik på Ankestyrelsens visitering af sager til principiel behandling vil kommunen endvidere blive bedt om at forholde sig til at vurdere, om sagen efter kommunens opfattelse indeholder principielle spørgsmål.

Endelig vil kommunen i skemaet blive vejledt om de sagsakter, der skal videresendes med klagen til Ankestyrelsen.

Den gældende bestemmelse i § 67 fastsætter regler om klagefrist for klager til de sociale nævn, beskæftigelsesankenævnene og Ankestyrelsen.

Som konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene foreslås bestemmelsen ændret, så den alene vedrører klager til Ankestyrelsen.

Den gældende klagefrist på 4 uger i § 67, stk. 1, fastholdes uændret. Styrelseschefen for Ankestyrelsen vil som hidtil kunne se bort fra fristen, når særlige hensyn taler herfor.

Retssikkerhedslovens §§ 68-70 regulerer sagsbehandlingen i de sociale nævn, beskæftigelsesankenævnene og Ankestyrelsen. Som konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene foreslås bestemmelsen ændret, så den alene vedrører klager til Ankestyrelsen.

Det materielle indhold af reglerne foreslås ikke ændret.

Ankestyrelsen vil således efter § 68, stk. 1, som hidtil være uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelse af den enkelte sag.

Som hidtil kan Ankestyrelsen efter § 69 efterprøve retlige spørgsmål, det vil sige, om der er truffet en lovlig afgørelse. Den retlige prøvelse indeholder en række elementer, herunder almene juridiske spørgsmål, fortolkning af gældende regler, overensstemmelse med forvaltningsretlige principper, sagsbehandlingen og vurderingen af de faktiske omstændigheder. Den retlige prøvelse af skønsmæssige afgørelser omfatter tillige en prøvelse af, om skønnet ligger inden for lovgivningens rammer for udøvelsen af skønnet, og om skønnet er foretaget lovligt.

§ 71 vedrører formandsafgørelser i de sociale nævn.

Som konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af de sociale nævn foreslås bestemmelsen i § 71 ophævet. Formandens kompetence i den gældende § 71, stk. 4, til at træffe foreløbige afgørelser i en øjeblikkelig trangssituation foreslås dog overført til Ankestyrelsen, jf. den under nr. 7 foreslåede § 52 a, stk. 3, samt henvisningen hertil i den under nr. 13 foreslåede § 59 a, stk. 6.

Retssikkerhedslovens § 72 vedrører opsættende virkning. Klager har efter bestemmelsens stk. 1 som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Undtagelser herfra er dog fastsat i de følgende stykker.

§ 72, stk. 4, regulerer de sociale nævns og Ankestyrelsens mulighed for at tillægge klager om botilbud efter kapitel 20 i serviceloven opsættende virkning.

§ 72, stk. 7, vedrører de sociale nævns og Ankestyrelsens beslutning om, fra hvilket tidspunkt en ændring skal ske.

I konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af de sociale nævn foreslås bestemmelserne ændret, så de alene henviser til Ankestyrelsens afgørelser.

Det foreslås ved § 2, nr. 2-6 og 9-10, at det sociale nævns afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke, jf. servicelovens § 129, efter servicelovens §§ 131 og 134, fremover behandles af statsforvaltningen som første instans med klageadgang til Ankestyrelsen. Der henvises til de almindelige bemærkningers afsnit 3.3.

Ændringen af retssikkerhedslovens § 72, stk. 5, er en konsekvens heraf.

Ankestyrelsen har efter den gældende retssikkerhedslovs § 76 pligt til på landsplan at koordinere de afgørelser, der kan indbringes for de sociale nævn, beskæftigelsesankenævnene og ankestyrelsen.

Som konsekvens af den foreslåede forenkling af klagestrukturen, hvorefter alle kommunale afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i det omfang, det fremgår af lovgivningen, og at beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn nedlægges, foreslås bestemmelsen ændret, så den alene henviser til de afgørelser, der kan indbringes for Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

Ankestyrelsen vil efter omlægningen af klagestrukturen som hidtil på landsplan kunne koordinere praksis i alle sager, hvor afgørelse på det sociale eller beskæftigelsesmæssige område træffes af kommunalbestyrelsen.

Efter den gældende bestemmelse i § 77 i retssikkerhedsloven kan Social- og Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet anmode Ankestyrelsen om som led i praksiskoordineringen at gennemgå afgørelser fra kommunalbestyrelserne, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene.

Som konsekvens af den foreslåede forenklede klagestruktur, hvor nævnene nedlægges, forslås bestemmelsen ændret, så den alene henviser til kommunalbestyrelsernes afgørelser.

Bestemmelsen i § 78 vedrører de sociale nævns og beskæftigelsesankenævnenes koordinering af praksis.

Som konsekvens af den foreslåede forenklede klagestruktur, hvor nævnene nedlægges, foreslås bestemmelsen i § 78 ophævet.

Ankestyrelsen vil med den foreslåede nye affattelse af lovens § 76 have pligt til at koordinere kommunalbestyrelsernes praksis på landsplan, jf. § 1, nr. 45.

Efter den gældende § 79, 1. pkt., skal Ankestyrelsen, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene samarbejde om praksiskoordinering. Som konsekvens af den foreslåede forenklede klagestruktur, hvor nævnene nedlægges, foreslås denne bestemmelse ophævet.

I § 79, 2. og 3. pkt., er fastsat, at Ankestyrelsen og nævnene som led i praksiskoordineringen kan indhente sager til gennemsyn såvel skriftligt som elektronisk. Som konsekvens af den foreslåede forenklede klagestruktur, hvor nævnene nedlægges, foreslås en ændring af bestemmelsen ved en ny affattelse, så den foreslåede § 79 alene henviser til Ankestyrelsens mulighed for at indhente sager til brug for sin praksiskoordinering efter § 76, da § 78 om nævnenes praksiskoordinering foreslås ophævet, jf. forslagets § 1, nr. 47.

Det fremgår af bestemmelsen i den gældende § 79 a, at Ankestyrelsen eller det nævn, der har foretaget en undersøgelse af kommunernes praksis, kan fastsætte, at kommunalbestyrelsen skal orientere styrelsen eller nævnet om den behandling af praksisundersøgelsen, som kommunalbestyrelsen allerede udtrykkeligt er forpligtet til at foretage efter bestemmelsens stk. 1, herunder om hvilke foranstaltninger undersøgelsens resultater har givet anledning til.

Som følge af, at de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene foreslås nedlagt, foreslås det, at nævnene udgår af bestemmelsens ordlyd.

Der foreslås ikke materielle ændringer af kommunalbestyrelsens behandling af de praksisundersøgelser, der efter den foreslåede forenklede klagestruktur alle vil blive foretaget af Ankestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil som hidtil skulle behandle Ankestyrelsens undersøgelser af kommunens praksis på et møde, ligesom Ankestyrelsen som hidtil kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere styrelsen om de foranstaltninger, en undersøgelse har givet anledning til i kommunen.

Efter den gældende § 80 nedsætter Ankestyrelsen et rådgivende udvalg, der har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om koordinering af praksis.

Som et led i den foreslåede forenklede klagestruktur foreslås, at udvalgets opgaver udvides til tillige at omfatte følgende områder:

– Visitationskriterier for udvælgelsen af de sager, hvor afgørelsen skal træffes med deltagelse af beskikkede medlemmer.

– Behov for særlige indsatsområder på baggrund af gennemførte kvalitetsmålinger af de kommunale afgørelser, som Ankestyrelsen behandler som ankeinstans.

– Generel formidling og vejledning af Ankestyrelsens praksis.

Der henvises nærmere til de almindelige bemærkningers afsnit 3.1.3.5.

Udvalgets sammensætning efter § 81 foreslås som hidtil at være udpeget af Ankestyrelsen efter indstilling fra de organisationer, der indstiller beskikkede medlemmer til Ankestyrelsen. Som konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene med sekretariat i statsforvaltningerne foreslås dog, at statsforvaltningerne ikke længere skal være repræsenteret i udvalget. § 81, nr. 6, foreslås derfor ophævet.

Efter den gældende § 82 har kommunalbestyrelserne, regionsrådene, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn pligt til at indsende statistiske oplysninger.

Som konsekvens af den foreslåede forenklede klagestruktur, hvor nævnene nedlægges, forslås bestemmelsen ændret til alene at omfatte pligt hertil for kommunalbestyrelserne og regionsrådene.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter lov om social service kan som hovedregel påklages til det sociale nævn efter reglerne i kap. 10 i retssikkerhedsloven. Det er fastsat i servicelovens § 166 og i § 133, § 137 d, stk. 6, § 142, stk. 8 og § 167.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1. , hvorefter de sociale nævn nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser på det sociale område i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen i det omfang, det fremgår af lovgivningen, foreslås det, at klagebestemmelsen i § 166 og de øvrige nævnte bestemmelser ændres, således at klage over de nævnte afgørelser efter serviceloven kan indbringes for Ankestyrelsen.

Om den foreslåede forenkling af klagestrukturen henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.

Afgørelser om hjælp og foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen træffer efter serviceloven, kan i dag indbringes for det sociale nævn efter klagereglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Som et led i den foreslåede forenkling af klagesystemet vil de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene blive nedlagt. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsens afgørelser, som tidligere kunne påklages til disse nævn, fremover vil kunne indbringes direkte for Ankestyrelsen som første og sidste klageinstans, jf. forslagets § 2, nr. 8.

I sager om optagelse af personer, omfattet af målgruppen nævnt i servicelovens § 124 a, i særlige botilbud uden samtykke, findes i lovens §§ 129, 131 og 134 en atypisk konstruktion vedrørende afgørelsen af disse sager. Efter de gældende regler i serviceloven træffes afgørelse om en sådan optagelse ikke af kommunalbestyrelsen men af det sociale nævn efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Dette følger af lovens § 131. Kommunen foretager sagsbehandlingen, og kommunens indstilling skal indeholde en redegørelse for en række forhold, som skal danne grundlag for nævnets afgørelse i sagen. Nævnet skal efter lovens § 131, stk. 1, træffe afgørelse senest 2 uger efter modtagelsen af kommunens indstilling. Nævnets afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal efter de gældende regler sørge for, at personen under sagen får bistand fra en advokat til at varetage sine interesser i sagen.

Baggrunden for ovennævnte afgørelseskonstruktion er at styrke borgerens retssikkerhed i disse sager, idet der er tale om afgørelser, der er indgribende i borgerens selvbestemmelsesret. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 195 - forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v. og om øget fleksibilitet i sammensætningen af koordinationsudvalg), Folketingssamling 1998-1999, tillæg A, spalte 4600.

Som følge af den foreslåede ændring af klagesystemet på beskæftigelsesområdet og det sociale område, hvorefter de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges, foreslås ved nr. 2-5 at placere afgørelseskompetencen i sager om anbringelse af personer i særlige botilbud uden samtykke efter lovens § 131 i statsforvaltningen.

Det er hensigten, at statsforvaltningerne, ligesom de sociale nævn i dag, behandler indstillinger om optagelse i botilbud uden samtykke efter retssikkerhedslovens regler i det omfang, disse er relevante for sagens behandling. Det vil blive fastsat i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område med hjemmel i retssikkerhedslovens § 2, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Statsforvaltningen vil således fremover træffe afgørelse i disse sager, som de sociale nævn gør det i dag og på baggrund af en indstilling fra kommunalbestyrelsen.

Der er således ikke tiltænkt en ændring i de grundlæggende forudsætninger i loven for optagelse i særlige botilbud uden samtykke, idet formålet med forslaget alene er en ændring i forhold til, hvilken myndighed der træffer afgørelsen.

Ved at placere afgørelseskompetencen i ovennævnte sager i statsforvaltningen sker der en så begrænset ændring i behandlingen af disse sager som muligt, idet afgørelseskompetencen forbliver varetaget med en stor faglig ekspertise og på et regionalt niveau, samtidig med at sagerne fortsat vil kunne indbringes for Ankestyrelsen som klageinstans, jf. § 2, nr. 10 og 11. Med forslaget vil borgerens retssikkerhed således forblive uændret.

Den foreslåede ændring i nr. 9 vedrørende overskriften til § 134 er en konsekvens af at overskriften til § 133 ved nr. 7 foreslås ændret til Klage til Ankestyrelsen, og at denne overskrift herefter vil dække såvel § 133 som § 134.

Den foreslåede ændring i nr. 12 er en konsekvens af, at retssikkerhedslovens § 63 foreslås ophævet ved § 1, nr. 31.

Efter den gældende § 131, stk. 3, i serviceloven kan en ægtefælle eller en anden nærtstående klage overover en kommunalbestyrelses afslag på at indstille en person til optagelse i botilbud uden samtykke. Klager indbringes for de sociale nævn efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10. En klage kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed.

Som en konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af de sociale nævn foreslås på samme måde som for behandlingen af indstillinger om optagelse i botilbud, jf. overfor til nr. 2-5, at klager over afslag på sådanne indstillinger fremover skal kunne indbringes for statsforvaltningen,

Det foreslås, at retssikkerhedslovens § 66 om genvurdering, § 67 om klagefrist, §§ 68-70 om klageinstansens sagsbehandling samt bemyndigelsen i § 74 til at fastsætte nærmere regler om behandling af klagesager skal gælde for statsforvaltningernes behandling af klager om kommuners afslag på at indstille til botilbud, ligesom disse bestemmelser i retssikkerhedslovens kapitel 10 i dag gælder efter servicelovens § 131, stk. 3, 2. pkt., ved de sociale nævns behandling af sådanne klager,

Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud som led i introduktionsprogrammet og ydelser efter integrationsloven kan i dag påklages til beskæftigelsesankenævnet. Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligplacering og hjælp til enkeltudgifter m.v. efter lovens §§ 35-39 påklages til det sociale nævn. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om boligplacering af flygtninge i henhold til lovens kapitel 3.

Klagerne til beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område efter de gældende regler.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1. , hvorefter de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen henholdsvis Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i det omfang, det fremgår af lovgivningen, foreslås, at klagebestemmelserne ændres, således at klage over afgørelser om tilbud som led i introduktionsprogrammet og ydelser efter integrationsloven kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og afgørelser om boligplacering og hjælp til enkeltudgifter m.v. efter lovens §§ 35-39 om lejemål kan indbringes for Ankestyrelsen.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven kan i dag indbringes for det sociale nævn som første og eneste administrative klageinstans. Ankestyrelsen kan dog efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3, hvorefter de sociale nævn og nedlægges og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen, foreslås, at klagebestemmelserne i repatrieringsloven ændres således, at klager efter lovens § 12 kan indbringes direkte for Ankestyrelsen.

I pensionslovens § 50, stk. 1, er fastsat, at afgørelser efter loven kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det fremgår ikke udtrykkeligt af bestemmelsen, men følger modsætningsvis af bestemmelsens stk. 2, at afgørelserne kan indbringes for det sociale nævn.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3, hvorefter de sociale nævn nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen i det omfang, det fremgår af lovgivningen, foreslås, at bestemmelsen i stk. 1, ændres således, at klager kan indbringes direkte for Ankestyrelsen.

Det følger af lovens § 50, stk. 2, at kommunalbestyrelsens afgørelser om tilkendelse af førtidspension efter lovens kapitel 3 samt kommunalbestyrelsens afgørelser om, hvilken pension der efter § 43 a kan tilkendes, og om frakendelse af pensionen efter lovens § 44, kan påklages til beskæftigelsesankenævnet efter kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Klager behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3, hvorefter beskæftigelsesankenævnene nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i det omfang, det fremgår af lovgivningen, foreslås, at bestemmelsen ændres således, at klager kan indbringes direkte for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

I § 49, stk. 1, i loven om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. er fastsat, at afgørelser efter loven kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det fremgår ikke udtrykkeligt af bestemmelsen, men følger modsætningsvis af bestemmelsens stk. 2, at afgørelserne kan indbringes for det sociale nævn.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3, hvorefter de sociale nævn nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen, foreslås at bestemmelsen ændres således, at klager kan indbringes direkte for Ankestyrelsen.

Ifølge lovens § 49, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter lovens §§ 13-15, 21, 24, 44, 44a og 54, stk. 3, om blandt andet tildeling og frakendelse af førtidspension og afgørelser om invaliditetsydelse, påklages til beskæftigelsesankenævnet efter kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3, hvorefter beskæftigelsesankenævnene nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen Beskæftigelsesudvalg, foreslås bestemmelsen ændret således, at klager kan indbringes direkte for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

Efter de gældende regler i boligstøttelovens § 73 skal en klage over kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven som udgangspunkt påklages til det sociale nævn. Fra den 1. marts 2013 er det alene kommunalbestyrelsens afgørelse om lån til beboerindskud, forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger, der kan indbringes for det sociale nævn. Afgørelser truffet af det sociale nævn kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog tage nævnets sager op til behandling som anden klageinstans, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen er af generel eller principiel betydning.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3, hvorefter de sociale nævn nedlægges og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen i det omfang, det fremgår af lovgivningen foreslås, at de afgørelser efter boligstøtteloven, som i dag kan påklages til de sociale nævn, fremover kan indbringes for Ankestyrelsen som administrativ klageinstans.

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, kan kommunalbestyrelsens afgørelse om ikke at give tilbud om støtte til gravide stofmisbrugere i form af døgnophold i henhold til § 107, stk. 2, nr. 2, i lov om social service, påklages til det sociale nævn.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3, hvorefter de sociale nævn nedlægges og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen, foreslås det, at bestemmelsen ændres således, at klager kan indbringes direkte for Ankestyrelsen.

Afsnit VI i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (styringsloven) indeholder i §§ 51-55 de gældende regler om beskæftigelsesankenævn, herunder bl.a. nævnets opgaver, sammensætning, sagsbehandling m.v. Beskæftigelsesankenævnene behandler klager over afgørelser, der er truffet af kommunen, i det omfang det er fastsat ved lov. Der er nedsat et ankenævn i hver region, med direktøren for statsforvaltningen som formand. Ankenævnet består i øvrigt af 6 medlemmer, der er udpeget efter indstilling fra kommunerne i regionen, arbejdsmarkedets parter samt Danske Handicaporganisationer.

Beskæftigelsesankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Ankestyrelsen kan dog på baggrund af en klage optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, hvorefter beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn nedlægges som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at afsnit VI i styringsloven ophæves.

I forbindelse med velfærdsforliget af 2006 blev det besluttet, at jobcenteret/anden aktør fremadrettet skulle kunne bestille løntilskudspladser inden for rammerne af den udmeldte løntilskudskvote. Samtidig blev der defineret en maksimal leveringstid af løntilskudspladsen for den offentlige myndighed på 4 uger (24 arbejdsdage).

Fristen for levering regnes fra dagen efter, at anmodningen er modtaget fra rekvirenten. For at leveringen betragtes som rettidig, skal jobcenteret/anden aktør have modtaget svar ved returnering af rekvireringsblanket samt tilbudsblanket.

Det er den centrale offentlige myndighed, det vil sige det alle de enkelte ministerier, sygehusregioner og kommuner, som er ansvarlig for leveringen af de udmeldte kvoter, og rekvireringsblanketten skal derfor sendes til denne.

Den centrale offentlige myndighed, som ikke stiller en plads i sin kvote til rådighed inden for leveringsfristen på 24 dage, skal efter styringslovens § 56 a, stk. 5, afholde udgifterne ved andet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til den ledige i op til 6 måneder.

Uenighed om fordeling af udgifterne kan efter lovens § 56 a, stk. 6, indbringes for beskæftigelsesankenævnet.

Det foreslås som følge af den foreslåede forenkling af klagestrukturen, at § 56 a, stk. 6, i styringsloven ændres, så uenighed om fordeling af udgifterne fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Ifølge lovens § 67, stk. 1, skal kommunen, regionen, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn bl.a. tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v. til Beskæftigelsesministeriet og give ministeriet oplysninger vedrørende det beskæftigelsesmæssige område.

Som konsekvens af, at beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn foreslås nedlagt, og klagesager fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og Ankestyrelsen, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at nævnene udgår af bestemmelsen i § 67, stk. 1, og at pligten til at give Beskæftigelsesministeriet de omhandlede oplysninger fremover ud over kommunen og regionen også påhviler Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Ifølge ikrafttrædelsesbestemmelsen i styringslovens § 77 blev beskæftigelsesankenævnenes medlemmer udpeget første gang pr. 1. januar 2007, og udpegningen gjaldt indtil periodens udløb efter lovens § 52, stk. 3.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves som følge af, at beskæftigelsesankenævnene foreslås nedlagt med den foreslåede ændring af klagestrukturen.

Kommunalbestyrelsens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats varetages af jobcenteret, jf. lovens § 1 a.

Jobcenteret træffer over for lovens målgrupper – herunder bl.a. ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, personer, som modtager sygedagpenge eller førtidspension, m.fl. – afgørelser vedrørende en lang række områder under beskæftigelsesindsatsen.

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 128, stk. 1, kan jobcenterets afgørelser indbringes for beskæftigelsesankenævnet, og klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at bestemmelsen ændres, således at jobcenterets afgørelser fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Lovens § 128, stk. 2, fastsætter, at klage kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet af den, som afgørelsen vedrører. Klage over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 kan tillige indbringes for nævnet af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

Ifølge bestemmelsens stk. 3 skal nævnet i en række tilfælde træffe afgørelse i sagen, inden 4 uger efter klagen er modtaget i nævnet. Det omfatter klage over jobcenterets afgørelse om tilbud efter lovens kapitel 9 til ledige, der modtager dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringsloven, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Det samme gælder ved klage over jobcenterets afgørelser om, at beskæftigelsesindsatsen for personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, skal varetages af en anden aktør.

Efter stk. 4 kan nævnet ved behandling af klage over en kommunes afgørelse efter lovens § 83 alene tage stilling til, om afgørelsen er i overensstemmelse med de retningslinjer, som kommunen har fastsat for udbetaling af et månedligt beløb til dækning af kontanthjælpsmodtageres anslåede udgifter ved deltagelse tilbud efter lovens kapitel 10 og 11.

Det foreslås som følge af den foreslåede forenkling af klagestrukturen, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , at stk. 2-4 ændres således, at bestemmelserne fremover gælder uændret for klager, der kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Efter lovens § 128, stk. 5, kan kommunens afgørelser om fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g, stk. 5, indbringes for beskæftigelsesankenævnet.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at klage over de omhandlede afgørelser, der træffes af kommunen, fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Ifølge den gældende bestemmelse i § 98, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan kommunens afgørelser efter loven, bortset fra afgørelse om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, indbringes for beskæftigelsesankenævnet, medmindre andet er bestemt.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser indbringes for det sociale nævn. Kapitel 10 indeholder regler om hjælp i særlige tilfælde, herunder vedrørende enkeltudgifter, sygebehandling, særlig hjælp i relation til børn samt i forbindelse med flytning. Kapitel 10 a indeholder regler om hjælp til efterlevende.

I § 98, stk. 3, er det fastsat, at kommunens henvisning til andre aktører efter lovens § 47 a kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet. Ifølge bestemmelsens stk. 4 kan andre aktørers afgørelse inden 4 uger indbringes for kommunen.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som er beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at § 98 nyaffattes.

Det foreslås, at det fastsættes i stk. 1, at kommunens afgørelser efter loven, bortset fra afgørelse om ydelser efter lovens kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i retssikkerhedsloven som foreslået ved forslagets § 1, nr. 13, og at det fastsættes i stk. 2, at afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling heraf kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 52 a som foreslået ved § 1, nr. 7.

Endvidere foreslås, at det fastsættes i stk. 3, at kommunens henvisning til andre aktører efter lovens § 47 fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og at det i stk. 4 fastsættes, at andre aktørers afgørelse som hidtil kan indbringes for kommunen inden 4 uger.

Efter den gældende § 72, stk. 2, i lov om sygedagpenge skal en arbejdsgiver refundere forskud, som kommunen har udbetalt efter § 72, stk. 1, fordi arbejdsgiveren helt eller delvist har undladt at udbetale sygedagpenge, og kommunen skønner, at dette er uberettiget. Arbejdsgiveren skal refundere forskuddet inden 4 uger efter, at arbejdsgiveren har modtaget kommunens underretning om udbetaling af forskuddet. Tilsvarende gælder, når beskæftigelsesankenævnet eller Ankestyrelsen træffer afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at udbetale sygedagpenge, når kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3 foreslås, at bestemmelsen ændres således, at arbejdsgiveren skal refundere forskud, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at udbetale sygedagpenge, når kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1.

Ifølge lovens § 77, stk. 1, kan kommunens afgørelser efter loven indbringes for beskæftigelsesankenævnet, og efter § 77, stk. 2, kan kommunens henvisning til andre aktører efter loven ligeledes indbringes for beskæftigelsesankenævnet. Ifølge bestemmelsens stk. 3 kan andre aktørers afgørelse, jf. lovens § 19, inden 4 uger indbringes for kommunen.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at § 77 nyaffattes således, at det i stk. 1 fastsættes, at kommunens afgørelser efter loven og kommunens henvisning til andre aktører fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. I stk. 2 fastsættes, at andre aktørers afgørelse som hidtil kan indbringes for kommunen inden 4 uger.

Ifølge § 13 i lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v. kan kommunens afgørelser efter loven indbringes for beskæftigelsesankenævnet.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at § 13 ændres, således at kommunens afgørelser fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Ifølge § 24 i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, kan kommunens afgørelser efter loven indbringes for beskæftigelsesankenævnet.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at § 24 ændres, således at kommunens afgørelser fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter de gældende regler i § 17 a, stk. 1, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., kan klage over afgørelser i jobcenteret om støtte til personlig assistance til handicappede i erhverv efter kapitel 3 og om personlig assistance under efter- og videreuddannelse efter kapitel 4 indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, af den, som afgørelsen vedrører. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Beskæftigelsesankenævnet kan også, jf. lovens § 17 a, stk. 2, efter anmodning fra en person med handicap, som af en offentlig arbejdsgiver er blevet meddelt afslag på ansættelse i en ledig stilling, eller som af en offentlig myndighed er blevet meddelt afslag på tildeling af en ledig bevilling til stadeplads m.v. eller tilladelse til taxikørsel, udtale sig om, hvorvidt arbejdsgiveren eller myndigheden har overholdt de fastsatte regler om samtale- og forhandlingspligt. Anmodningen skal fremsættes senest 4 uger efter, at ansøgeren med handicap har modtaget arbejdsgiverens eller myndighedens beslutning om afslag på ansættelse eller tildeling af bevilling.

Hvis beskæftigelsesankenævnet efter lovens § 17 a, stk. 3, finder, at samtale- og forhandlingspligten ikke er overholdt, sender ankenævnet en kopi af udtalelsen til den øverste administrative ansvarlige for den pågældende offentlige arbejdsgiver eller myndighed.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at § 17 a ændres, således at kommunernes afgørelser fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen skal behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. forslagets § 1, nr. 13.

Efter de gældende regler i § 37 i lov om fleksydelse kan klage over kommunens afgørelser efter denne lov indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Klage over afgørelser efter § 29 kan indbringes for Ankestyrelsen af den arbejdsløshedskasse, som afgørelsen vedrører.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at § 37 ændres, således at kommunernes afgørelser fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen skal behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. forslagets § 1, nr. 13.

Efter de gældende regler i § 12 i lov om seniorjob kan kommunens afgørelser efter § 4, stk. 1, § 5 og § 6, stk. 1, § 8, § 9 og § 11, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 15, stk. 3, påklages til beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kommunen må ikke træffe afgørelse om ophør af seniorjob, før der er truffet afgørelse i henholdsvis beskæftigelsesankenævnet og Arbejdsdirektoratet, i tilfælde, hvor den pågældende klager til beskæftigelsesankenævnet over, at det ordinære formidlede arbejde ikke har været rimeligt, eller klager til Arbejdsdirektoratet efter reglerne i § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. over afgørelsen om manglende indbetaling af medlems- eller efterlønsbidrag.

Efter lovens § 13 kan klage over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 15, stk. 3, ud over af parterne i sagen indbringes for beskæftigelsesankenævnet af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at § 12 ændres, således at kommunernes afgørelser fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen skal behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. den foreslåede bestemmelse i § 59 a i forslagets § 1, nr. 13.

Samtidig foreslås, at henvisningen til Arbejdsdirektoratet ændres til Arbejdsskadestyrelsen, da Arbejdsdirektoratet er nedlagt og klage nu sker til Arbejdsskadestyrelsen.

Samtidig foreslås det, at § 13 ændres, således at klager over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 15, stk. 3, ud over af parterne i sagen kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

Efter de gældende regler i § 17 i lov om delpension kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov indbringes for det sociale nævn, jf. kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at § 17 ændres, således at kommunernes afgørelser fremover kan indbringes for Ankestyrelsen. Klagen skal behandles efter reglerne i § 52 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. forslagets § 1, nr. 7.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dagtilbudsloven kan i dag som udgangspunkt indbringes for det sociale nævn, medmindre andet er fastsat i loven eller lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i forhold til klageadgangen.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3. , foreslås, at § 97 ændres således, at kommunernes afgørelser fremover kan indbringes for Ankestyrelsen. Klagen skal behandles efter reglerne i § 52 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. forslagets § 1, nr. 7.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud efter lovens § 50, stk. 2, kan i dag indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3. , hvorefter de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen i det omfang, det fremgår af lovgivningen, foreslås bestemmelsen ændret således, at klager kan indbringes direkte for Ankestyrelsen.

Efter § 2 a i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. skal 15-17-årige unge være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod uddannelse. Kommunalbestyrelsen fører efter bestemmelsens stk. 3 tilsyn hermed. Overholdes pligten ikke, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at børn og ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales. Kommunalbestyrelsens afgørelser om overholdelse af pligter efter § 2a, stk. 3, kan i dag efter lovens § 9 indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3. , hvorefter de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen i det omfang, det fremgår af lovgivningen, foreslås § 9, stk. 3, ændret således, at klager kan indbringes direkte for Ankestyrelsen.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om anvisning af ledige boliger i henhold til §§ 54, 57, 58, 58 a og 58 b i lov almene boliger m.v., kan efter lovens § 58 c i dag indbringes for henholdsvis det sociale nævn, som den kommune, der har truffet afgørelsen, hører under, og Ankestyrelsen.

Af lovens § 178 a, stk. 1, følger bl.a., at reglerne i § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder tilsvarende anvendelse ved kommunalbestyrelsens, det sociale nævns og Ankestyrelsens behandling af sager om anvisning af en bolig eller sager om godkendelse af udlejning af en bolig i henhold til lov om almene boliger m.v., tidligere ældreboliglov, tidligere boligbyggerilove, tidligere kollegiestøttelove og tidligere byggestøttelove.

Reglerne i § 11 a i retssikkerhedsloven finder tilsvarende anvendelse ved kommunalbestyrelsens behandling af sager om anvisning af en bolig i andet udlejningsbyggeri. De nævnte anvisninger omfatter bl.a. boliger i private udlejningsejendomme og kommunalt ejede ejendomme. Der er tale om anvisninger, som kommunalbestyrelsen foretager med henblik på løsning af boligsociale opgaver og på baggrund af en ansøgning fra den boligsøgende. Anvisninger til en privat udlejningsejendom kan f.eks. forekomme i tilfælde, hvor en sådan anvisningsret er aftalt med den private udlejer.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3. , hvorefter de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen i det omfang, det fremgår af lovgivningen, foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter lov om almene boliger m.v. fremover administrativt vil kunne påklages til Ankestyrelsen, i de tilfælde, hvor der hidtil har været klageadgang til de sociale nævn.

En borger kan efter friplejeboliglovens § 3 frit vælge at indgå lejeaftale med en friplejeboligleverandør, når borgeren er visiteret til en plejebolig eller lignende boligform. Retten er dog betinget af, at friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere de tilbud, som opholdskommunen har truffet afgørelse om, at personen skal tilbydes. Kommunalbestyrelsen træffer efter § 4 afgørelse om, hvorvidt denne betingelse er opfyldt. Indebærer kommunalbestyrelsens afgørelse, at personen ikke kan vælge den ønskede friplejebolig, kan afgørelsen efter bestemmelsen indbringes for det sociale nævn.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3. , hvorefter de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen i det omfang, det fremgår af lovgivningen, foreslås, at bestemmelsen ændres, således at klager ikke kan indbringes for det sociale nævn, men direkte for Ankestyrelsen.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter ældreboliglovens § 17, stk. 1 om udlejning af ældreboliger til ældre og personer med særlige handicap og afgørelser i relation til persongruppens frie ret til at vælge en ældre bolig, et plejehjem eller en beskyttet bolig, jf. stk. 5, kan i dag indbringes for henholdsvis det sociale nævn, som den kommune, hvor boligerne er beliggende, hører under, og Ankestyrelsen.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3 hvorefter de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen, i det omfang det fremgår af lovgivningen, foreslås, at bestemmelsen i § 17, stk. 9, ændres således, at klager ikke kan indbringes for det sociale nævn, men fremover direkte for Ankestyrelsen.