Betænkning over lovforslag nr. 2021/1 BTL 87 af 11. december 2021

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 9. december 2021

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19

(Forlængelse af lovens gyldighed og ophævelse af bemyndigelser om omlagt undervisning og standpunktskarakter på prøvefri skoler)

[af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]:

1. Udtalelse fra børne- og undervisningsministeren

Selve forlængelsen af nødlovens gyldighed til den 18. april 2022 og en eventuel yderligere administrativ forlængelse af nødlovens gyldighed til den 24. juni 2022 indebærer ikke en udvidelse af mulighederne for indførelse af restriktioner for skoler m.v., herunder lukninger af skoler. Børne- og undervisningsministeren har i brev af d.d. over for Epidemiudvalget bekræftet dette.

Med lovforslaget forlænges nødloven til den 18. april 2022. Lovforslaget indebærer endvidere, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at udstede en bekendtgørelse, der indebærer en forlængelse af nødlovens gyldighed helt eller delvis frem til den 24. juni 2022.

Bemyndigelsen vil skulle anvendes inden den 18. april 2022, hvor nødloven efter forslaget ellers ophæves. Bemyndigelsen indebærer, at børne- og undervisningsministeren under særlige omstændigheder kan fastsætte, at lovens ophævelse helt eller delvis udsættes til et senere tidspunkt, dog ikke senere end til den 24. juni 2022. Ved særlige omstændigheder forstås situationer, hvor det inden nødlovens ophævelse den 18. april 2022 må konstateres, at der efter den 18. april 2022 stadig er eller må forventes at være gældende restriktioner efter epidemiloven eller der er risiko for, at der kan opstå situationer, hvor det kan blive nødvendigt at indføre restriktioner igen, f.eks. som følge af at der er risiko for lokale smitteudbrud, der nødvendiggør mulighed for overgang til nødundervisning. Det forudsættes, at en eventuel forlængelse sker for en så kort periode som muligt.

Det bemærkes, at når nødloven er ophævet, vil det ikke længere være muligt at overgå til nødundervisning eller fastsætte regler om f.eks. ændringer i prøver og eksamener, heller ikke selv om der igen indføres eller det skulle blive nødvendigt at indføre restriktioner i medfør af epidemiloven.

Børne- og undervisningsministeren vil i forbindelse med en forlængelse af nødloven i overensstemmelse med den politiske praksis, som hidtil har været fulgt ved udmøntning af nødlovens bemyndigelser, skulle have en tæt dialog og kontakt med Folketingets partier i den politiske følgegruppe vedrørende covid-19 på børne- og undervisningsområdet.

Udstedelse af en bekendtgørelse om hel eller delvis forlængelse af loven vil derfor som ved forlængelsen i sommeren 2021 til 16. november 2021 skulle følge den procedure, at et sådant bekendtgørelsesudkast skal have været forelagt den politiske følgegruppe vedrørende covid-19 på børne- og undervisningsområdet. Børne- og undervisningsministeren vil alene udstede regler om en forlængelse, hvis der ikke er et flertal i følgegruppen svarende til et flertal i Folketinget, der har udtalt sig imod reglernes udstedelse. Ministeren vil kunne fastsætte en frist for følgegruppens tilbagemelding.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (NB) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslagets midlertidige forlængelser af muligheden for nødundervisning. Det gør vi for at undgå en situation, hvor hjemsendte elever ikke kan fjernundervises. Men vi understreger samtidig, at hverken proces eller indhold lever op til Venstres forventninger til, hvordan der med rettidig omhu og for længst kunne have været indkaldt til forhandlinger fra den socialdemokratiske regerings side, så der kunne have været sikret en holdbar og fremadrettet ramme for fjernundervisning i Danmark i stedet for gentagne nødlove.

Det er magtpåliggende, at børne- og undervisningsområdet samt folkehøjskoleområdet og den frie folkeoplysende virksomhed sikres de nødvendige rammer for at fungere hensigtsmæssigt simultant med relevant håndtering af covid-19, eksempelvis nedlukning af klasser og uddannelsesinstitutioner. Men vi skal bevæge os væk fra brugen af en nødlov og finde løsninger i den normale lovgivning, som kan rumme fjernundervisning m.m. Venstre forventer derfor, at ministeren igangsætter dette arbejde umiddelbart efter nytår. Venstre accepterer en forlængelse frem til 18. april 2022. Ønskes en yderligere forlængelse, kræver det, at der ikke er et flertal imod forlængelsen i følgegruppen svarende til et flertal i Folketinget. Det har vi i lovbehandlingen fået ministerens bekræftelse på.

Derudover er det vigtigt for Venstre, at lovforslaget ikke anvendes som løftestang til masselukninger af skoler og institutioner, som vi har set det ske tidligere og igen nu før jul. Det har ministeren også tilkendegivet gennem en skrivelse oversendt til Folketingets Epidemiudvalg.

På trods af denne garanti må vi desværre konstatere, at der allerede inden forlængelsens ikrafttræden er gennemført en massenedlukning af skoler. Venstre er imod, at børn og unge igen skal have deres dagligdag lukket ned. På baggrund af forårets erfaringer er det også frygten, at en nedlukning igen kan blive langvarig og – ligesom sidste år – vil have den konsekvens, at skolerne ikke genåbner efter juleferien, men ender med en langvarig nedlukning af skolerne som den, den socialdemokratiske regering gennemtvang i foråret 2021.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2021 og var til 1. behandling den 30. november 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 25. november 2021 sendte børne- og undervisningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Anders Kronborg (S) fmd. Kim Aas (S) Jens Joel (S) Jan Johansen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S) Orla Hav (S) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Astrid Carøe (SF) Lotte Rod (RV) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Anne Sophie Callesen (RV) Marianne Jelved (RV) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Skipper (EL) Uffe Elbæk (FG) Anni Matthiesen (V) Jane Heitmann (V) Ellen Trane Nørby (V) Kenneth Mikkelsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Erling Bonnesen (V) Marie Krarup (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Katarina Ammitzbøll (KF) Mai Mercado (KF) Mette Thiesen (NB) Henrik Dahl (LA)

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.