Skriftlig fremsættelse af lovforslag nr. 2021/1 SF.L L 113 af 28. januar 2022

Skriftlig fremsættelse (27. januar 2022)

Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol, indførelse af regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.)

(Lovforslag nr. L 113)

Lovforslaget indeholder for det første forslag, der skal gennemføre aftalen indgået i juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance om en række initiativer, der blandt andet skal beskytte børn imod vold og være med til at forebygge, at børn fra indvandrerfamilier vokser op i radikaliserede miljøer eller udsættes for negativ social kontrol.

Forslagene indebærer bl.a., at vandelskravet i forbindelse med reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse skærpes, så flere grove straffelovsovertrædelser end i dag vil føre til udelukkelse fra tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter forslaget vil en udlænding således fremover også blive udelukket fra at få tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, hvis vedkommende er idømt en ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om børnebortførelser, genopdragelsesrejser, tvangsægteskaber, religiøse vielser af mindreårige og tildækningstvang. Det samme vandelskrav gælder i forbindelse med ægtefællesammenføring til herboende udlændinge, der ikke er nordiske statsborgere eller flygtninge, og foreslås derfor skærpet på samme måde.

Derudover foreslås karensreglen for familiesammenføring med børn udvidet, således at der som udgangspunkt ikke vil kunne gives familiesammenføring til et barn i en periode på ti år, hvis den herboende forælder eller dennes ægtefælle/samlever er idømt fængselsstraf for at sende et (andet) barn på genopdragelsesrejse i udlandet. Det betyder, at hvis en forælder idømmes fængselsstraf for at sende sit barn på genopdragelsesrejse til typisk hjemlandet, vil vedkommende som udgangspunkt ikke kunne få familiesammenført et andet barn her til landet de næste ti år.

Endvidere foreslås det, at straffen for gentagen vold og for mishandling og grov vold begået mod et barn af en person i eller nært knyttet til barnets husstand bliver skærpet med en tredjedel.

Endelig foreslås der indført sanktioner i ydelsessystemet for personer, der er straffet for vold eller grov vold mod børn i nære relationer. Konkret foreslås det, at den nuværende karantæneordning for bandekriminelle udvides til også at gælde denne personkreds. Dermed vil en person, der er dømt for vold eller grov vold mod børn i nære relationer i en 3-årig periode efter udstået straf højst kunne modtage kontanthjælp og visse andre ydelser på niveau med selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Den dømte vil endvidere ikke kunne medregne en karantæneperiode på 3 år ved beregning af kravet om lovligt ophold her i riget i 9 år inden for de seneste 10 år for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Den dømte vil desuden blive udelukket fra arbejdsløshedsdagpenge og visse andre ydelser i en karantæneperiode på 3 år.

Lovforslaget indeholder for det andet forslag, der skal gøre det muligt at imødegå nogle af de udfordringer, der er med at udbetale hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte til udlændinge, der repatrierer til lande, hvortil udbetalingen af ydelserne i væsentlig grad er vanskeliggjort af udfordringer med finansielle transaktioner til det pågældende land fra danske pengeinstitutter.

Udlændinge med lovligt ophold og danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland, tidligere opholdsland eller land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, har mulighed for at søge om repatrieringsstøtte. Det er en fornuftig og holdbar løsning for den enkelte person. Samtidig er det godt for både udlændingen og Danmark, når flygtninge m.fl. efter et midlertidigt ophold her i landet beslutter sig for at vende hjem. Endvidere har udlændinge, der under visse nærmere omstændigheder har fået deres opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlænget, inden udløbet af deres udrejsefrist mulighed for at søge om hjemrejsestøtte.

Der opleves dog i stigende grad udfordringer med den praktiske udbetaling af repatrierings- og hjemrejsestøtte til udlændinge, der udrejser til visse sanktionsbelagte lande. Det foreslås derfor at indføre en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte. Hensigten er herigennem at skabe mulighed for en fleksibel udbetaling af økonomisk støtte ved repatriering til lande, hvor udbetalingen af støtten inden for ordningens nuværende rammer i væsentlig grad er vanskeliggjort af udfordringer med finansielle transaktioner til de pågældende lande fra danske pengeinstitutter.

Det foreslås, at lovforslaget i det væsentlige træder i kraft den 1. maj 2022.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.