Skriftlig fremsættelse af lovforslag nr. 2021/1 SF.L L 173 af 27. april 2022

Skriftlig fremsættelse (26. april 2022)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven (Indførelse af et beskæftigelsestillæg, nedsættelse af dagpengeperioden for dimittender, nedsættelse af dimittendsatsen for ikke-forsørgere, indførelse af et sprogkrav til modtagere af dimittenddagpenge m.v.)

(Lovforslag nr. L 173)

Lovforslaget udmønter dele af aftale af den 21. januar 2021 om en reformpakke for dansk økonomi, Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder på arbejdsløshedsforsikringsområdet indgået af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Aftaleparterne er bl.a. enige om at styrke sammenhængskraften i den danske model, at nyuddannede dimittender skal hurtigere i job, og at der skal investeres i dagpengene.

Det foreslås, at dagpengeperioden for dimittender reduceres fra to år til ét år, og at dimittendsatsen for ikke-forsørgere under 30 år nedsættes til 9.514 kr. pr. måned efter de første tre måneders forbrug af dagpengeperioden, og for ikke-forsørgere, der er fyldt 30 år, nedsættes til 12.018 kr. pr. måned efter de første tre måneders forbrug af dagpengeperioden.

Det foreslås videre, at dimittender fremadrettet skal opfylde et sprogkrav for at kunne modtage dimittenddagpenge. Dimittender, som har vist aktuel tilknytning til det danske arbejdsmarked, undtages fra sprogkravet.

Det foreslås yderligere, at ledige kan få et tillæg til deres dagpenge på op til 3.649 kr. om måneden i de første tre måneder af dagpengeperioden, svarende til, at man vil kunne få udbetalt op til 23.000 kr. om måneden, dog som hidtil højst 90 pct. af tidligere indkomst.

Som følge af indførelsen af beskæftigelsestillægget og nedsættelsen af dimittendsatsen efter tre måneder er det nødvendigt at foretage konsekvensændringer i syge- og barselsdagpengereglerne vedr. satsens størrelse.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren som følge af forligsmæssige bindinger på dagpengeområdet får bemyndigelse til at sætte lovforslaget i kraft efter et nyvalg.

Lovforslaget har været sendt i ekstern høring i perioden den 7.-18. marts 2022.

De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget skønnes at medføre offentlige mindreudgifter efter skat, tilbageløb og adfærd på 182,9 mio. kr. i 2023, 1.104,9 mio. kr. i 2024, 1.590,1 mio. kr. i 2025 og 1.776,4 mio. kr. i 2026. Fra 2027, hvor lovforslaget er fuldt indfaset, vil det medføre offentlige mindreudgifter efter skat, tilbageløb og adfærd på 1.856,8 mio. kr. årligt. Det skønnes, at lovforslaget styrker den strukturelle beskæftigelse årligt med ca. 7.200 fuldtidspersoner, når forslaget samlet set er fuldt indfaset fra 2027 og frem.

Der er et politisk ønske om, at lovforslaget fremsættes efter 1. april 2022 og færdigbehandles i indeværende folketingssamling.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.