Ændringslov nr. 1594 af 28. december 2022

Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om el-forsyning

(Regulering af brint, omorganisering af Energinet, CO2-lagring m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 2 i lov nr. 546 af 28. april 2020, § 3 i lov nr. 2211 af 29. december 2020, § 3 i lov nr. 883 af 12. maj 2021 og § 1 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »gasforsyning«: », herunder brintforsyning,«.

2. § 1, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

3. I § 2, stk. 1, indsættes efter »oplagring af gas«: », herunder brint,«, og efter »transporteres i systemet« indsættes: », jf. dog stk. 5 og 7«.

4. I § 2, stk. 1, ændres »§ 6, nr. 24« til: »§ 6, nr. 26«.

5. I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »opstrømsanlæg«: », klynger«.

6. I § 2, stk. 4, ændres »transmissionssystem« til: »transmissionssystemer«.

7. I § 2, stk. 5, indsættes efter »at«: »klynger,«.

8. I § 2, stk. 6, § 14, stk. 1, nr. 4 og 6, og § 35 a, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, indsættes efter »transmissionsselskaber«: »eller transmissionssystemejere og systemoperatører«.

9. I § 2, stk. 7, ændres »transmissionsselskaber med anlæg, der har tilslutning til det danske transmissionssystem« til: »transmissionssystemer, der har tilslutning til det danske gassystem«.

10. Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis undtagelse fra lovens bestemmelser for klynger, transmissionssystemer, der har tilslutning til det danske gassystem, når anlægget primært er etableret med henblik på transport af gas til andre lande, og øvrige transmissionssystemer, distributionssystemer, lager- og LNG-faciliteter, der indgår som en del af brintforsyningen.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om organiseringen af brintforsyningen i Danmark, herunder om forholdet mellem juridiske personer omfattet af denne lov.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om etablering og udbygning af brintforsyningen, herunder konvertering af eksisterende gasinfrastruktur til brintforsyning.«

11. I § 6 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) Brint af behørig kvalitet: Brint af behørig kvalitet, som injiceres og transporteres teknisk og sikkert i et system eller i klynger.«

Nr. 3-13 bliver herefter nr. 4-14.

12. I § 6 indsættes efter nr. 13, der bliver nr. 14, som nyt nummer:

»15) Klynger: Transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter omfattet af denne lov, men som ikke er en sammenkoblet del af et system. Derudover systemer koblet sammen i ikke væsentlig grad.«

Nr. 14-26 bliver herefter nr. 16-28.

13. I § 6, nr. 25, der bliver nr. 27, udgår »for et transmissionsselskab«.

14. I § 6 indsættes efter nr. 26, der bliver nr. 28, som nyt nummer:

»29) Systemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele af et transmissionsselskabs opgaver.«

Nr. 27-29 bliver herefter nr. 30-32.

15. I § 6 indsættes efter nr. 29, der bliver nr. 32, som nyt nummer:

»33) Transmissionssystemejer: Enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem.«

Nr. 30 bliver herefter nr. 34.

16. § 6 affattes således:

»§ 6. I denne lov forstås ved følgende:

1) Biogas: Gasformige brændsler produceret af biomasse. Ved biogas i §§ 35 g og 35 h forstås dog gas, der dannes ved biologisk nedbrydning af biologisk materiale under iltfrie forhold.

2) Biomasse: Den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, fra fiskeri, fra akvakultur og fra den bionedbrydelige del af affald, herunder industriaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse.

3) Brint af behørig kvalitet: Brint af behørig kvalitet, som injiceres og transporteres teknisk og sikkert i et system eller i klynger.

4) Direkte ledning: En gasrørledning, der supplerer det sammenkoblede system.

5) Distribution: Transport af gas med behørig gaskvalitet i distributionssystemer med lavt tryk.

6) Distributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distribution og er ansvarlig for driften og vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af selskabets infrastruktur for at sikre, at distributionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter distribution af gas.

7) Distributionssystem: Lavtryksledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet, men ikke bygasnet.

8) Forbruger: Kunde, som køber gas til eget forbrug.

9) Forsyning: Salg, herunder videresalg, af gas, herunder af flydende gas (LNG), til kunder.

10) Gas fra vedvarende energikilder: Gas, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energikilder som defineret i lov om fremme af vedvarende energi.

11) Gasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyning med gas.

12) Gasselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner: Produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af gas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er forbruger.

13) Hjælpefunktioner: Alle funktioner, der er nødvendige for adgang til og drift af et transmissions- eller distributionssystem, LNG-faciliteter eller lagre, herunder mængdebalancerings- og blandingsanlæg og anlæg til injicering af inerte gasser, men ikke faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv.

14) Husholdningsforbruger: En forbruger, der køber gas til eget eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug.

15) Klynger: Transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter omfattet af denne lov, men som ikke er en sammenkoblet del af et system. Derudover systemer koblet sammen i ikke væsentlig grad.

16) Kunde: Enhver fysisk eller juridisk person, som køber gas med henblik på videresalg eller eget forbrug.

17) Lager: Et anlæg, der anvendes til oplagring af gas, og som ejes eller drives af et gasselskab, herunder den del af LNG-faciliteter, der benyttes til oplagring, bortset fra den del, der benyttes til produktionsformål, og bortset fra faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv.

18) Lagerselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager oplagringsfunktionen.

19) Linepack: Oplagring af gas ved kompression i gastransmissions- og distributionssystemer, men ikke faciliteter, der er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv.

20) LNG-facilitet: En terminal, som anvendes til flydendegørelse af gas eller import, losning og forgasning af LNG, herunder de hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfaciliteter, der er nødvendige for forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til transmissionssystemet, bortset fra de dele af LNG-terminaler, der benyttes til oplagring.

21) LNG-selskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager funktionen med at gøre gas flydende eller med at importere, losse og forgasse LNG.

22) Opgraderet biogas: Biogas, der opfylder de gældende krav til, at den teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem systemet, jf. § 2, stk. 1.

23) Opstrømsanlæg: Opstrømsrørledningsnet og tilknyttet behandlingsanlæg på land, der drives samlet.

24) Opstrømsrørledningsnet: Enhver rørledning eller ethvert net af rørledninger, der drives eller er anlagt som en del af et olie- eller gasproduktionsanlæg eller anvendes til at lede gas fra et eller flere af sådanne anlæg til et behandlingsanlæg, en behandlingsterminal eller en endelig kystlandingsterminal.

25) Sammenkoblet system: Flere systemer, der er indbyrdes forbundne.

26) System: Alle transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter, som ejes eller drives af et gasselskab, herunder linepack og selskabets eller tilknyttede selskabers tilknyttede faciliteter, som leverer hjælpefunktioner, der er nødvendige for at give adgang til transmission, distribution og LNG. De enkelte dele af systemet afgrænses over for hinanden ved brug af balanceringszoner og sammenkoblingspunkter.

27) Systemansvarlig virksomhed: Opgaver, der indbefatter det overordnede ansvar for at varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende system.

28) Systembruger: Enhver fysisk eller juridisk person, der forsyner eller forsynes fra et system.

29) Systemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele af et transmissionsselskabs opgaver.

30) Transmission: Transport af gas gennem transmissionssystemer, der hovedsagelig består af højtryksrørledninger, bortset fra opstrømsanlæg og bortset fra den del af højtryksrørledninger, der hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution af gas, med henblik på levering af gas til kunder, men ikke forsyning.

31) Transmissionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transmission og er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af selskabets infrastruktur for at sikre, at transmissionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter transmission af gas.

32) Transmissionssystem: Højtryksrørledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet, men ikke opstrømsanlæg.

33) Transmissionssystemejer: Enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem.

34) Årsnorm: Maksimal årlig mængde støtteberettiget opgraderet biogas.«

17. I § 9, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »Transmissionsselskabernes«: »eller transmissionssystemejernes og systemoperatørernes«.

18. I § 9, stk. 2, ændres »Transmissions-,« til: »Transmissionsselskabers, transmissionssystemejeres, systemoperatørers og«.

19. § 9, stk. 3, ophæves.

20. Efter § 9 indsættes i kapitel 2:

»§ 9 a. Følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet en klynge:

1) Transmissionsselskabernes, herunder transmissionssystemejernes og systemoperatørernes, nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter regler fastsat i medfør af § 2 a, og pålagte opgaver vedrørende gassikkerhed efter § 11, stk. 3, og omkostninger til dækning af vilkår fastsat efter § 2, stk. 5.

2) Distributionsselskabernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt i regler fastsat efter § 2 a, og pålagte opgaver vedrørende gassikkerhed efter § 11, stk. 3, og omkostninger til dækning af vilkår fastsat efter § 2, stk. 5.

3) Lagerselskabernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter regler fastsat i medfør af § 2 a, og omkostninger til dækning af vilkår fastsat efter § 2, stk. 5.

Stk. 2. Transmissionsselskabernes, herunder transmissionssystemejernes og systemoperatørenes, og distributions- og lagerselskabernes øvrige omkostninger for klynger påhviler de systembrugere, der modtager selskabernes ydelser, og opkræves gennem det enkelte selskabs tariffer.

§ 9 b. Hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling for gas ske efter målt forbrug i et direkte kundeforhold mellem forbruger og gasselskab, uanset om forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer.«

21. I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »LNG-virksomhed«: », herunder virksomhed i klynger,«, og efter »§ 28« indsættes: », jf. dog stk. 3«.

22. § 10, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

23. I § 10, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »område«: »eller for en klynge«.

24. I § 10, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »år«: », dog ikke for klynger«.

25. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Virksomhed, der varetages af Energinet eller Energinets helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, udøves uden bevilling.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

26. I § 10 a, 1. pkt., § 18, stk. 3, § 20, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 40, stk. 1, § 45 a, stk. 1 og 2, og § 46, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., ændres »Transmissions-,« til: »Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og«.

27. I § 10 b, stk. 1, § 11, stk. 1, og § 40, stk. 2, indsættes efter »Transmissionsselskaber«: »eller transmissionssystemejere og systemoperatører«.

28. I § 10 b, stk. 2, indsættes efter »transmissionsselskab«: »eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør«.

29. I § 10 b, stk. 3, indsættes efter »transmissionsselskab«: »eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør«.

30. I § 10 b, stk. 4 og stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »transmissionsselskab«: », en transmissionssystemejer eller en systemoperatør«.

31. I § 10 b, stk. 4, og § 35 a, stk. 2, 1. og 2. pkt., indsættes efter »transmissionsselskabet«: »eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren«.

32. I § 10 b, stk. 6, og § 23, stk. 3, indsættes efter »transmissionsselskaber«: »eller transmissionssystemejere og systemoperatører«.

33. I § 11, stk. 3, 1. pkt., og § 38, stk. 1 og 2, ændres »transmissions-« til: »transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører«.

34. § 11, stk. 4, ophæves.

35. I § 12, stk. 1, indsættes efter »transmissionsselskab«: », en transmissionssystemejer og en systemoperatør«.

36. I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »distributionssystem« til: »distributionssystemer«.

37. I § 12, stk. 1, nr. 4, § 12 b, stk. 1, § 14, stk. 1, nr. 3 og 5, § 20 a, stk. 1 og 2, § 35 a, stk. 1 og 5, § 35 b, § 35 d, stk. 6, og § 45 b, stk. 1, indsættes efter »transmissionsselskaber«: »eller transmissionssystemejere og systemoperatører«.

38. § 12, stk. 4, ophæves.

39. I § 12 a, stk. 1, udgår »ved udførelsen af sine opgaver som transmissionsselskab«.

40. To steder i § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »transmissionssystem« til: »transmissionssystemer«.

41. I §14 a indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved myndighedsbehandling forbundet med tilladelse efter stk. 1.«

42. I § 15, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »transmissionsselskabers«: »eller systemoperatørers«.

43. To steder i § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »transmissions-,« til: »transmissionsselskabet, transmissionssystemejeren, systemoperatøren og«.

44. I § 20, stk. 3, 1. pkt., ændres »flere distributionssystem« til: »flere distributionssystemer«.

45. I § 20, stk. 3, 2. pkt., ændres »distributionssystem« til: »distributionssystemer«.

46. I § 20 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »transmissionsselskabernes«: »eller transmissionssystemejernes og systemoperatørernes«.

47. I § 22 a, stk. 1, indsættes efter »periode«: », jf. dog stk. 4«.

48. I § 22 a, stk. 2, indsættes efter »indgå«: », jf. dog stk. 4«.

49. I § 22 a, stk. 3, indsættes efter »forhold«: », jf. dog stk. 4«.

50. I § 22 a indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for brintinfrastruktur.«

51. I § 28 b, stk. 3, ændres »transmissions-,« til: »transmissionsselskab, en transmissionssystemejer, en systemoperatør og et«.

52. I § 30 a, stk. 1, ændres »transmissionsvirksomhed, samt« til: »transmissionsvirksomhed eller opstrømsanlægsvirksomhed, samt«, og »transmissionsvirksomhed efter« ændres til: »transmissions-, LNG- eller lagervirksomhed efter«.

53. I § 30 a, stk. 2, ændres »§ 30 c« til: »stk. 5«.

54. I § 30 a, stk. 3, ændres »0,26 mio. kr.« til: »0,46 mio. kr.«, og »0,03 mio. kr.« ændres til: »0,08 mio. kr.«

55. I § 30 a, stk. 4, indsættes efter »selskabernes«: »net og«.

56. I § 30 a indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver lagervirksomhed, og selskaber, der driver distributionsvirksomhed efter bevilling, betaler halvårligt et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter regler udstedt i medfør af § 15 a, stk. 4, og § 15 b, stk. 6.

Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter størrelsen af beløbet efter stk. 5, herunder fordelingen af omkostningerne på kategorier af selskaber.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

57. I § 30 a, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2, 5 og 6«.

58. §§ 30 b og 30 c ophæves.

59. I § 34, stk. 8, ændres »distributionssystem« til: »et distributionssystem«.

60. I § 35 a, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, 3. pkt., § 35 g, stk. 7, nr. 1, og § 35 h, stk. 2, nr. 1, stk. 3, nr. 1, stk. 4, nr. 1, stk. 6 og stk. 7, nr. 1, indsættes efter »transmissionsselskabet«: »eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren«.

61. I § 35 a, stk. 7, indsættes efter »transmissionsselskabet«: »eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren«.

62. Efter kapitel 6 a indsættes:

»Kapitel 6 b

Udbud af pristillæg

§ 35 k. Denne bestemmelse omhandler udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, der leveres til gassystemet.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden 2022-2030.«

63. Overskriften før § 36 ophæves.

64. Før § 36 a indsættes som overskrift i kapitel 7:

»Gasselskabernes priser og betingelser«.

65. I § 36 a, stk. 1, ændres »transmissions-,« til: »transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og«.

66. I § 36 a, stk. 4, ændres »distributionsnet« til: »distributionssystemer«.

67. I § 37 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 4, nr. 4, ændres »transmissionsselskaber« til: »transmissionssystemejer eller systemoperatør«.

68. I § 37 d, stk. 3, ændres »transmissionsselskabets« til: »transmissionssystemejerens eller systemoperatørens«.

69. § 37 d, stk. 5, ophæves.

70. I § 37 e, stk. 1, 1. pkt., ændres »Transmissionsselskaber kan i forbindelse med aktiviteter relateret til systemansvarlig virksomhed« til: »Systemoperatøren kan«.

71. I § 37 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »Transmissionsselskaber« til: »Transmissionssystemejer eller systemoperatør«, og »selskabets aktiviteter« ændres til: »den pågældendes opgaver, der er opdelt i elektricitetsrelaterede og gasrelaterede opgaver,«.

72. Før overskriften før § 40 indsættes:

»§ 39 a. En gasleverandør skal udføre informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper, herunder informere om husholdningsforbrugernes rettigheder i henhold til leveringspligten efter § 7 c.

Stk. 2. En gasleverandør skal sikre, at der til enhver tid findes relevante og korrekte oplysninger om alle gasleverandørens produkter, herunder priser og vilkår, på gasleverandørens hjemmeside. Gasleverandøren skal tillige indberette disse oplysninger til den prisportal, som er nævnt i § 42 d.

Stk. 3. En gasleverandør skal behandle klager fra gasleverandørens forbrugere.

Stk. 4. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at gasleverandørerne overholder stk. 1-3. Forsyningstilsynet kan meddele påbud til en gasleverandør, som ikke overholder stk. 1-3, om hurtigst muligt at berigtige forholdet.

Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af bestemmelserne i stk. 1-3, herunder om indholdet og omfanget af gasleverandørernes generelle informationspligt over for markedet og oplysningspligt vedrørende markedsførte gasprodukter.

§ 39 b. Afbryder distributionsselskabet, transmissionsselskabet, transmissionssystemejeren eller systemoperatøren sin ydelse til en gasleverandør på grund af manglende overholdelse af selskabets offentliggjorte betingelser for anvendelse af transmissions- eller distributionssystemet, overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne gasleverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren i § 39 c.

Stk. 2. Bliver en gasleverandør taget under rekonstruktions- eller konkursbehandling, og har rekonstruktøren eller kuratoren ikke inden for 1 uge derefter meddelt distributionsselskabet, at gasleverandørens virksomhed videreføres, overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne gasleverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren i § 39 c, dog således, at det først skal sikres, at den manglende meddelelse ikke skyldes en undskyldelig fejl.

Stk. 3. Rekonstruktøren eller kuratoren skal hurtigst muligt og senest inden for 1 uge efter insolvensbehandlingens indledning meddele distributionsselskabet, om gasleverandøren fortsætter sin virksomhed.

§ 39 c. Distributionsselskabet indhenter en gang årligt tilkendegivelser fra gasleverandørerne om deres ønsker om at overtage et antal aftagenumre ved indtræden af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, med angivelse af eventuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre, som de pågældende gasleverandører er parate til at overtage, og med angivelse af, om der er tale om forbrugere med et forbrug på op til 300.000 m3 gas om året eller på 300.000 m3 gas om året og derover. Tilkendegivelsen er gældende for et kalenderår. Gasleverandørerne kan dog trække deres tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, eller når der ikke er indgivet konkursbegæring mod en anden gasleverandør.

Stk. 2. Distributionsselskabet sikrer, at forbrugere med et forbrug på 300.000 m3 gas om året og derover kan identificeres.

Stk. 3. Ophører en gasleverandør med at levere gas som følge af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, identificerer distributionsselskabet uden ugrundet ophold gasleverandørens forbrugere og fordeler aftagenumrene på de gasleverandører, der er kommet med en tilkendegivelse efter stk. 1. Gasleverandørerne kan ikke afvise de tildelte aftagenumre.

Stk. 4. Distributionsselskabet meddeler uden ugrundet ophold de gasleverandører, der skal overtage aftagenumre, at der er gennemført leverandørskift efter stk. 3.

Stk. 5. Gasleverandøren giver uden ugrundet ophold meddelelse til hver enkelt af de forbrugere, hvis aftagenumre gasleverandøren har fået tildelt efter stk. 3. Meddelelsen skal indeholde oplysning om navnet på gasleverandøren, en begrundelse for, at gasleverancen er overdraget til denne gasleverandør, og en aftale om levering af gas i henhold til regler udstedt efter § 7 a. Aftalens bindingsperiode og pris fastsættes efter stk. 6 og § 39 d.

Stk. 6. Leveringsaftalen er bindende for gasleverandøren i 3 måneder fra overtagelsestidspunktet, og forbrugeren kan opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, jf. dog stk. 7. Leveringsaftalen er bindende uden forbrugerens accept.

Stk. 7. Er der for et aftagenummer aftalt leverandørskift inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, udløber leveringsaftalen efter stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte leverandørskift.

Stk. 8. Når meddelelse om leverandørskift, jf. stk. 4, er givet, gennemfører distributionsselskabet uden ugrundet ophold slutmåling på de berørte aftagenumre.

Stk. 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde den eller de største gasleverandører regnet efter antal aftagenumre at indtræde som gasleverandør, hvis der opstår et akut behov ved indtræden af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, og distributionsselskabet ikke har modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter stk. 1 til at dække behovet.

Stk. 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af forbrugere, herunder fastlæggelse af en fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældighedsprincip sikrer en ligelig fordeling af forbrugerne mellem de tilmeldte gasleverandører under hensyn til gasleverandørernes tilkendegivelser efter stk. 1.

§ 39 d. For aftagenumre, der aftager gas efter § 7 d, stk. 6, eller § 39 c, stk. 5, fastsætter Forsyningstilsynet senest den 1. december hvert år en pris svarende til prisen på et relevant gasprodukt med et tillæg, som fastsættes efter stk. 3. Den fastsatte pris og tillægget er gældende for det følgende kalenderår.

Stk. 2. Forsyningstilsynet skal sikre, at prisen efter stk. 1 offentliggøres på den prisportal for gaspriser, der er nævnt i § 42 d.

Stk. 3. Tillægget til prisen på det relevante gasprodukt skal fastsættes i overensstemmelse med niveauet for de tillæg, som i øvrigt anvendes på gasmarkedet for det relevante gasprodukt. Tillægget skal endvidere fastsættes, så det kan dække distributionstariffer, betaling for omkostninger til offentlige forpligtelser i medfør af § 9, stk. 1, gasafgifter i henhold til lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og moms i henhold til momsloven.«

73. I § 44 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Distributionsselskaberne og handelsselskaberne betaler halvårligt et beløb til Forsyningstilsynet til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter § 35. Det samlede beløb fastsættes til 0,2 mio. kr. Halvdelen af det samlede beløb betales af distributionsselskaberne og opkræves hos distributionsselskaberne for den mængde gas, som er transporteret gennem selskabernes net til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af gas i selskabernes bevillingsområder i det foregående kalenderår. Den anden halvdel af det samlede beløb betales af handelsselskaberne og opkræves hos handelsselskaberne for den mængde gas, som handelsselskaberne har leveret til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af gas i det foregående kalenderår.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

74. I § 44, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: »og 2«, og »jf. dog stk. 3« ændres til: »jf. dog stk. 4«.

75. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »transmissionssystem« til: »transmissionssystemer, distributionssystemer«, og efter »§§ 13« indsættes: », 14 a«.

76. I § 55, stk. 1, ændres »transmissionsanlæg« til: »transmissionssystemer, herunder klynger,«.

77. I § 55, stk. 3, ændres »distributionsanlæg« til: »distributionssystemer, herunder klynger,«.

§ 2

I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 5. august 2022, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Energinet varetager en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning efter reglerne i denne lov, lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om gasforsyning og driver systemansvarlig virksomhed, eltransmissionsvirksomhed og gastransmissionsvirksomhed.«

2. I § 2, stk. 2, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Endvidere kan Energinet varetage opgaver vedrørende CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter.«

3. I § 4, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »gastransmissionssystemet«: », herunder for klynger,«.

4. I § 8, stk. 1, ændres »udpeger« til: »nedsætter«.

5. I § 8, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger formanden og fastsætter formandens vederlag.«

6. I § 8 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om interessentforummets udpegning, sammensætning, virke og sekretariatsbistand, herunder afholdelse af udgifter i forbindelse dermed.«

7. I § 12, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »gasopstrømsanlægsvirksomhed,«: »for CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter«.

8. I § 12, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »gasopstrømsanlæg«: », CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter«.

9. I § 13, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »gasopstrømsanlægsvirksomhed«: », CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter«.

§ 3

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 2605 af 28. december 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 71 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Regnskabet skal være opdelt i elektricitetsrelaterede og gasrelaterede aktiviteter.«

§ 4

I lov nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet (power-to-x), justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet og sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse m.v.) foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 13, ophæves.

2. § 1, nr. 76, ophæves

3. § 1, nr. 90, ophæves.

4. § 10, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 66 og 106, og § 8.«

§ 5

I lov nr. 2211 af 29. december 2020 om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer og ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 4, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om tidspunktet for virkningen af §§ 71-71 b og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4-6, og §§ 37 d-37 f og § 40, stk. 2 og 4, i lov om naturgasforsyning som affattet ved denne lovs § 3, nr. 10-13. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af bestemmelserne får virkning på forskellige tidspunkter. De hidtil gældende regler finder anvendelse, indtil klima-, energi- og forsyningsministeren har fastsat tidspunktet for virkningen efter 1. pkt.«

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 16 og 72, træder i kraft den 1. april 2023.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 62.

Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 5, § 30 b og § 30 c, stk. 2, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye forskrifter udstedt i medfør af § 30 a, stk. 6 og 7, i lov om gasforsyning, jf. denne lovs § 1, nr. 56.

Givet på Marselisborg Slot, den 28. december 2022

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Lars Aagaard