Skriftlig fremsættelse af lovforslag nr. 2022/2 SF.L L 94 af 30. marts 2023

Link til lovforslaget på Folketingets hjemmeside

Den fulde tekst

Skriftlig fremsættelse (29. marts 2023)

Social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v., fast-track for godkendelse af plejefamilier m.v.)

(Lovforslag nr. L 94)

Lovforslaget er en genfremsættelse i opdateret version af lovforslag L 45, folketingsåret 2022-23, 1. samling, der bortfaldt grundet afholdelsen af valg til Folketinget den 1. november 2022.

Lovforslaget udmønter sammen med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov aftalen Børnene først, som Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne indgik den 11. maj 2021.

Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer i lovgivningen, der er en nødvendig konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag på det familieretlige område. Det drejer sig for det første om adoptionsområdet, hvor der med henblik på at sikre færre skift og mere stabilitet for de udsatte børn, hvis forældre varigt er ude af stand til at drage omsorg for dem, foreslås mulighed for at træffe afgørelse om adoption inden fødslen, så barnet så hurtigt som muligt kan flytte til sin nye familie. Samtidigt foreslås der skabt mulighed for netværksadoptioner i tilfælde, hvor et barn eller en ung har en særlig tilknytning til en person eller familie, der ønsker at sikre barnet en stabil opvækst i en blivende ramme, når barnets forældre ikke kan det. Endelig foreslås der på adoptionsområdet en initiativret for barnet til at søge at få kontakt med sine oprindelige slægtninge.

For det andet foreslås der på det familieretlige område en ændring af forældreansvarsloven således, at der af hensyn til barnets bedste skal træffes en midlertidig afgørelse om, at et barn ikke har samvær og anden kontakt med den anden forælder, når barnet opholder sig på et kvindekrisecenter eller et tilbud efter servicelovens § 110 med den ene forælder, når det godtgøres, at opholdet skyldes vold eller trusler om vold fra den anden forælder, og den forælder, som barnet opholder sig hos, anmoder om, at barnet ikke har samvær eller anden kontakt med den anden forælder. Der skal dog ikke træffes en sådan afgørelse, når det anses for bedst for barnet at have kontakt med den anden forælder.

Derudover foreslås en fast-track ordning for godkendelse af plejefamilier. Ordningen indebærer, at en anbringende kommune under helt særlige omstændigheder vil kunne anmode et socialtilsyn om at undergive en ansøgning fra en plejefamilier om godkendelse en særlig hurtig behandling og træffe afgørelse inden for en periode på seks uger. Det er bl.a. en forudsætning, at kommunalbestyrelsen uden resultat har afsøgt andre muligheder for anbringelse i en godkendt plejefamilie, at plejefamilien ikke i forvejen er godkendt af socialtilsynet, og anbringelsen i den konkrete plejefamilie derfor kun vil kunne opretholdes i seks uger.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.