Lovforslag som fremsat nr. 2024/1 LSF 13 af 03. oktober 2024

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises der i § 8, stk. 2, til ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp”.

Det foreslås i § 8, stk. 2, 1. pkt., at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp« til »kontanthjælp efter §§ 16-20«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, som ydes efter de gældende §§ 22-25 i loven, foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold, jf. de foreslåede §§ 16-20. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Med henvisningen til kontanthjælp efter §§ 16-20 menes dermed kontanthjælpssatsen inklusive tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte person, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises der i § 8 a, stk. 1, til ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp”.

Det foreslås i § 8 a, stk. 1, at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp« til »kontanthjælp efter §§ 16-20«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Med henvisningen til kontanthjælp efter §§ 16-20 menes dermed kontanthjælpssatsen inklusive tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte person, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

I den nye ydelsesstruktur vil alle jobparate modtage kontanthjælp med en af de nye satser efter § 16 og eventuelt tillæg efter §§ 17-20.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises der i § 8 a, stk. 2, til ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelseshjælp”. Der henvises ikke til ”kontanthjælp” i § 8 a, stk. 2, idet bestemmelsen omhandler personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet som åbenbart uddannelsesparate og derfor ikke modtager kontanthjælp, men selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelseshjælp.

Det foreslås i § 8 a, stk. 2, at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelseshjælp« til »kontanthjælp efter §§ 16-20«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Med henvisningen til kontanthjælp efter §§ 16-20 menes dermed kontanthjælpssatsen inklusive tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte person, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

I den nye ydelsesstruktur vil alle åbenbart uddannelsesparate modtage kontanthjælp med en af de nye satser efter § 16 og eventuelt tillæg efter §§ 17-20.

Det fremgår af den gældende § 10 i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen løbende skal følge sager efter denne lov for at sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt. Samtidigt skal kommunen være opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp. Det fremgår også af § 10, at det er jobcentrerne, som følger op på den beskæftigelsesrettede indsat, herunder om personen udnytter sine arbejdsmuligheder. Det fremgår videre af § 10, hvordan opfølgning skal ske, og hvornår opfølgning skal ske.

§ 10, stk. 2, fastlægger, at kommunen har pligt til at følge op på sagen mindst hver 3. måned, dog således at opfølgningen på den beskæftigelsesrettede indsats sker i forbindelse med kontaktforløbet efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at der i § 10, stk. 2, indsættes et nyt 4. pkt. Efter det foreslåede kan afklaring efter § 36 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ske i forbindelse med opfølgning og kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. stk. 1, sidste punktum.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 13, om at indsætte en ny § 36 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter kommunen vil skulle afklare en aktivitetsparat person, som er fyldt 30 år, når personen har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år.

Med den foreslåede bestemmelse vil kommunen i forbindelse med opfølgning og kontaktforløbet skulle sikre sig, at pligten til at iværksætte en afklaring efter § 36 a er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger, lovforslagets § 2, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

I den gældende lov om aktiv socialpolitik henvises der i § 10 e, 1. pkt., til ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp”.

Det foreslås i § 10 e, 1. pkt., at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp« til »kontanthjælp efter §§ 16-20«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Med henvisningen til kontanthjælp efter §§ 16-20 menes dermed kontanthjælpssatsen inklusive tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte person, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Det fremgår af den gældende § 10 f, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:

1) Dagpenge efter barselsloven.

2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

3) Pension efter lov om social pension.

4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Dagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7) Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

8) Fleksløntilskud efter §§ 123 eller 124 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i denne lov.

9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Det foreslås i § 10 f, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Personer, der vil komme til at modtage kontanthjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, vil efter indholdet af forslagene til §§ 19 og 20, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, ikke kunne modtage særligt ungetillæg eller tilpasningstillæg.

Det fremgår af den gældende § 10 f, stk. 1, nr. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i § 10 f, stk. 1, nr. 7, at ændre »Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp« til: »Integrationsydelse, jf. den tidligere gældende § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. de tidligere gældende §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, kontanthjælp efter §§ 16-20«.

Formålet med ændringen er at opdatere henvisningen i § 10 f, stk. 1, nr. 7, således at der supplerende henvises til ”kontanthjælp efter §§ 16-20”, som jf. forslaget omfatter al form for kontanthjælp, uanset sats og eventuelle tillæg. Samtidig er der foretaget en lovteknisk rettelse, således at der henvises til de tidligere gældende regler.

Der er med forslaget ikke tiltænkt en ændring af den gældende retstilstand. Med forslaget til § 10 f, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, vil en person alene kunne modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik med et niveau, der svarer til kontanthjælpssatsen efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget integrationsydelse, jf. den tidligere gældende § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. de tidligere gældende §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Det fremgår af den gældende § 10 g, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, der er omfattet af § 10 f, stk. 1, og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, finder §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og 34 tilsvarende anvendelse som for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22. § 10 f omhandler personer, der er omfattet af en 3-årig karantæne i kontanthjælpssystemet som følge af dom for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Det foreslås at nyaffatte § 10 g, stk. 1, således, at for personer, der er omfattet af § 10 f, stk. 1, og som modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, vil § 26, stk. 2, finde tilsvarende anvendelse som for modtagere af kontanthjælp efter § 16, stk. 2.

Efter forslagets indhold henvises der ikke længere til §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e og 34.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at reglerne i §§ 13 f og 13 g om skærpet rådighedskrav (225-timersreglen) foreslås ophævet, at reglerne i §§ 25 b-25 e om kontanthjælpsloftet foreslås ophævet, at reglen i § 34 om særlig støtte til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde foreslås ophævet for kontanthjælpsmodtagere, og at selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp med forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold.

Personer, der modtager kontanthjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, vil efter indholdet af forslagene til §§ 19 og 20 ikke kunne modtage særligt ungetillæg eller tilpasningstillæg.

Det fremgår af den gældende § 10 h, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person alene kan modtage ydelser efter lovens kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 på et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås i § 10 h, stk. 1, at ændre »på et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3« til: »med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Personer, der modtager kontanthjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, vil efter indholdet af forslagene til §§ 19 og 20 ikke kunne modtage særligt ungetillæg eller tilpasningstillæg.

Der er med forslaget ikke tiltænkt en ændring af den gældende retstilstand. Med forslaget til § 10 h, stk. 1, vil en person alene kunne modtage kontanthjælp med et niveau, der svarer til kontanthjælpssatsen efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

Det fremgår af den gældende § 10 i, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, der er omfattet af § 10 h, stk. 1, og modtager uddannelses- eller kontanthjælp, finder §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og 34 tilsvarende anvendelse som for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22. § 10 h, stk. 1, i loven omhandler personer, der er omfattet af en 3-årig karantæne i kontanthjælpssystemet som følge af, at personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfatte af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås at nyaffatte § 10 i, stk. 1, således, at for personer, der er omfattet af § 10 h, stk. 1, og som modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, vil § 26, stk. 2, finde tilsvarende anvendelse som for modtagere af kontanthjælp efter § 16, stk. 2.

§ 26, stk. 2, foreslås nyaffattet med lovforslagets § 1, nr. 43. Efter forslagets indhold vil kommunen skulle beregne hjælpen til et ægtepar eller samlevende, hvor den ene kommer til at modtage mindstesats, og hvor den anden kommer til at modtage grundsats eller forhøjet sats, på den måde, at kontanthjælpen vil blive nedsat, så begge vil modtage det beløb, de hver ville have modtaget i mindstesats. Dette svarer til en videreførelse af princippet i den gældende regel i lovens § 26, stk. 2, dog justeres reglen som følge af de nye satser i det nye kontanthjælpssystem. Nyaffattelsen af § 26, stk. 2, betyder, at en ægtefælle eller en samlever, der modtager forhøjet sats ikke kan modtage særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg efter §§ 19 og 20, da disse tillæg ikke ydes til personer, der får hjælp efter § 16, stk. 2.

Efter forslagets indhold henvises der ikke længere til §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e og 34. Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at reglerne i §§ 13 f og 13 g om skærpet rådighedskrav (225-timersreglen) foreslås ophævet, at reglerne i §§ 25 b-25 e om kontanthjælpsloftet foreslås ophævet, at reglen i § 34 om særlig støtte til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde foreslås ophævet for kontanthjælpsmodtagere, og at selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp med forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold.

Personer, der vil komme til at modtage kontanthjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, vil efter indholdet af forslagene til §§ 19 og 20, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, ikke kunne modtage særligt ungetillæg eller midlertidigt tilpasningstillæg.

Det fremgår af den gældende § 10 j, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person i en periode på 12 uger alene kan modtage ydelser efter lovens kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2, hvis personen er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.

Det foreslås i § 10 j, stk. 1, at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Personer, der modtager kontanthjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, vil efter indholdet af forslagene til §§ 19 og 20 ikke kunne modtage særligt ungetillæg eller tilpasningstillæg.

Der er med forslaget ikke tiltænkt en ændring af den gældende retstilstand. Med forslaget til § 10 j, stk. 1, vil en person alene kunne modtage kontanthjælp med et niveau, der svarer til kontanthjælpssatsen efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, i en periode på 12 uger, hvis personen er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.

Det fremgår af den gældende § 10 k, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, der er omfattet af § 10 j, stk. 1, og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, finder §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og 34 tilsvarende anvendelse som for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22. § 10 j, stk. 1, i loven omhandler personer, der er omfattet af en 12 ugers karantæne i kontanthjælpssystemet som følge af, at personen er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.

Det foreslås at nyaffatte § 10 k, stk. 1, således, at for personer, der er omfattet af § 10 h, stk. 1, og som modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, vil § 26, stk. 2, finde tilsvarende anvendelse som for modtagere af kontanthjælp efter § 16, stk. 2.

§ 26, stk. 2, foreslås nyaffattet med lovforslagets § 1, nr. 43. Efter forslagets indhold vil kommunen skulle beregne hjælpen til et ægtepar eller samlevende, hvor den ene kommer til at modtage mindstesats, og hvor den anden kommer til at modtage grundsats eller forhøjet sats, på den måde, at kontanthjælpen vil blive nedsat, så begge vil modtage det beløb, de hver ville have modtaget i mindstesats. Dette svarer til en videreførelse af princippet i den gældende regel i lovens § 26, stk. 2, dog justeres reglen som følge af de nye satser i det nye kontanthjælpssystem. Nyaffattelsen af § 26, stk. 2, betyder, at en ægtefælle eller en samlever, der modtager forhøjet sats ikke kan modtage særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg efter §§ 19 og 20, da disse tillæg ikke ydes til personer, der får hjælp efter § 16, stk. 2.

Efter forslagets indhold henvises der ikke længere til §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e og 34. Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at reglerne i §§ 13 f og 13 g om skærpet rådighedskrav (225-timersreglen) foreslås ophævet, at reglerne i §§ 25 b-25 e om kontanthjælpsloftet foreslås ophævet, at reglen i § 34 om særlig støtte til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde foreslås ophævet for kontanthjælpsmodtagere, og at selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp med forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold.

Personer, der vil komme til at modtage kontanthjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, vil efter indholdet af forslagene til §§ 19 og 20, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, ikke kunne modtage særligt ungetillæg eller midlertidigt tilpasningstillæg.

Ordlyden af overskriften til kapitel 4 i den gældende lov om aktiv socialpolitik er »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp«.

Det foreslås at ændre overskriften til kapitel 4 til: »Kapitel 4 Kontanthjælp m.v.«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, som bl.a. indebærer, at ydelserne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp får nye benævnelser.

Ændringen af overskriften har til formål at tydeliggøre, at kapitel 4 ikke kun indeholder reglerne og betingelserne for, at kommunen kan yde kontanthjælp, men at kapitlet også indeholder andre regler, f.eks. hjælp i form af tilbud, engangshjælp og supplerende hjælp til personer, der ikke modtager fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension.

Der er i dag ikke en overskrift til § 11 i lov om aktiv socialpolitik, som handler om de generelle betingelser for retten til hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det foreslås, at der før § 11 i kapitel 4 indsættes en ny overskrift »Generelle betingelser for ret til hjælp«.

Den foreslåede ændring har ingen indholdsmæssig betydning, men indsættes for at tydeliggøre strukturen i loven.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det foreslås i § 11, stk. 1, at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp« til »kontanthjælp efter §§ 16-20«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Med henvisningen til kontanthjælp efter §§ 16-20 menes dermed kontanthjælpssatsen inklusive tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte person, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Det bemærkes, at der i § 11, stk. 1, er henvist til »tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet og introduktionssprogrammet efter integrationsloven«. Som en afledt konsekvens af indførelsen af arbejdspligten, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Arbejdspligt for borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet), ændres benævnelserne af »selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet og introduktionsprogrammet« til »et program«. De nødvendige konsekvensændringer i lov om aktiv socialpolitik som følge af den ændrede benævnelse vil fremgå heraf.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp tillige er betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.

Det foreslås i § 11, stk. 3, 1. pkt., at ændre »uddannelseshjælp eller kontanthjælp« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 1,«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at ved beregning af opholdsperioden efter stk. 3, 2. pkt., kan en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, ikke medregne en karantæneperiode på 3 år.

Det fremgår videre af den gældende § 11, stk. 4, 2. pkt., at i den 3-årige karantæneperiode efter 1. pkt. udbetales selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3.

Det foreslås i § 11, stk. 4, 1. pkt., at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse,« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. den tidligere gældende § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, eller kontanthjælp efter § 16, stk. 2,«, og i 2. pkt. at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18«.

Ændringerne er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

For så vidt angår forslaget til ændring af 1. pkt. bemærkes, at henvisningen i bestemmelsen til den periode, som dommen omfatter, indebærer, at det vil være relevant både at kunne henvise til eventuel selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som personen måtte modtage i perioden frem til den 1. juli 2025, hvor det nye ydelsessystem for hjælp i kontanthjælpssystemet får virkning, og til eventuel hjælp i form af hjælp efter § 16, stk. 2, som personen måtte modtage efter denne dato.

Personer, der vil komme til at modtage kontanthjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, vil efter indholdet af forslagene til §§ 19 og 20 ikke kunne modtage særligt ungetillæg eller midlertidigt tilpasningstillæg.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 6, 2. pkt., at der i den 3-årige karantæneperiode efter 1. pkt. udbetales selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3.

Det foreslås i § 11, stk. 6, 2. pkt., at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Personer, der modtager kontanthjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, vil efter indholdet af forslagene til §§ 19 og 20 ikke kunne modtage særligt ungetillæg eller midlertidigt tilpasningstillæg.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 8, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp tillige er betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Det foreslås i § 11, stk. 8, 1. pkt., at ændre »uddannelseshjælp eller kontanthjælp« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 1,«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 8, 4. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelseskravet efter 1. pkt. alene kræves opfyldt en gang, uanset om personen løbende modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller genansøger herom.

Det foreslås i § 11, stk. 8, 4. pkt., at ændre »uddannelses- eller kontanthjælp« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 1,«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 9, 1. pkt., at for personer uden fastsat arbejdstid og for personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed foretages opgørelse af beskæftigelse efter § 11, stk. 8, ved at anvende omregningssatsen i lovens § 13 f, stk. 15. Efter § 9, stk. 1, 2. pkt., benyttes ved omregning den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.

Det fremgår af den gældende § 13 f, stk. 15, at har en ægtefælle eller en ugift person haft ordinært og ustøttet arbejde, hvor der ikke har været en fastsat arbejdstid, beregnes det antal timer, den pågældende anses for at have arbejdet efter stk. 1, 3, 6 og 14, ud fra indtægten divideret med en omregningssats på 119,08 kr. (2016-niveau).

Med forslaget ophæves § 11, stk. 9, 1. pkt., og i stedet indsættes, at for personer uden fastsat arbejdstid og for personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed skal kommunen opgøre omfanget af beskæftigelse efter stk. 8. ved at omregne indtægten til det antal timer, som personen anses for at have arbejdet. Indtægten omregnes til antal timer ved at dividere indtægten med en omregningssats på 133,85 kr. (2024-niveau), dog således at der maksimalt kan opgøres beskæftigelse svarende til 160,33 timer pr. måned.

Ved beregning benyttes den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.

Der er med forslaget ikke tale om materielle ændringer, således at retstilstanden ændres. Det er alene tale om, at reglen om en omregningssats som en direkte konsekvens af, at lovens § 13 f, stk. 15, foreslås ophævet som følge af afskaffelsen af 225-timersreglen, foreslås flyttet til lovens § 11, stk. 9, som derfor foreslås nyaffattet.

Med forslaget vil indtægt fra arbejde, herunder i selvstændig virksomhed, som hidtil skulle omregnes til det antal timer, personen vil kunne anses for at have arbejdet, ved anvendelse af en omregningssats, der i 2024 niveau udgør 133,85 kr. Omregningen svarer til omregning efter den gældende § 11, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, som blev indført ved lov nr. 743 af 8. juni 2018 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om Udbetaling Danmark og udlændingeloven (Indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse af opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning). Det fremgår af bemærkningerne til § 11, stk. 11, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 239 som fremsat, side 10, 2. spalte, at ”I 2018 er omregningssatsen 122,50 kr., svarende til omregningssatsen for personer uden fastsat arbejdstid i forhold til 225 timers reglen, jf. § 13 f, stk. 15 i lov om aktiv socialpolitik” og ”Med udgangspunkt i beregningsmetoden for dagpenge, men ved anvendelse af en anden omregningssats, indebærer forslaget, at indtægtskravet over en periode på 10 år regnet i nutidskroner er på 589.225 kr. (2018) i alt. Der kan højst medregnes 19.641 kr. (2018) pr. måned. ”

Med en omregningssats på 122,50 kr. i 2018 og et maksimum for månedlig indkomst, der kunne medregnes i 2018 på 19.641 kr., svarer det maksimale timetal, der kan medregnes pr. måned til 160,33 timer (19.641/122,50).

Omregningssatsen blev indskrevet i loven med en henvisning til satsen nævnt i lovens § 13 f, stk. 15, og til, at satsen blev reguleret årligt efter lovens § 109, stk. 2. Den maksimale månedlige indkomst, der kunne medregnes, blev ikke indskrevet i loven.

Det foreslås derfor i § 11, stk. 9, 1 pkt., at der med anvendelsen af omregningssatsen maksimalt kan opgøres beskæftigelse svarende til 160,33 timer pr. måned.

Omregningssatsen vil som hidtil blive reguleret én gang årligt efter lovens § 109. Omregningssatsen for årene 2015-2023 fremgår af følgende tabel:

Ved omregning vil den omregningssats, som var gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller der indkomstår, som årsopgørelsen dækker. Det fremgår af den gældende § 11, stk. 9, 2. pkt., som ikke ændres med dette lovforslags § 1, nr. 21.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 11, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen træffer afgørelse om retten til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 11, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 og beskæftigelseskravet i stk. 8 er opfyldt, yder kommunen selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Det foreslås i § 11, stk. 11, 1. pkt., at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp« til »kontanthjælp efter §§ 16-20«.

Det foreslås videre i § 11, stk. 11, 3. pkt., at »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse« ændres til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18«.

Ændringerne er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Med henvisningen til kontanthjælp efter §§ 16-20 menes dermed kontanthjælpssatsen inklusive tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte person, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det fremgår af den gældende § 12, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen fortsat kan udbetale selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 eller uddannelseshjælp efter § 23 til en person i en periode fra det tidspunkt, hvor personen er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven, og frem til det tidspunkt, hvor personen får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden nævnt i 1. pkt. med hjælp kan højst udgøre 2 måneder.

Det foreslås i § 12, stk. 2, 1. pkt., at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 eller uddannelseshjælp efter § 23« til: »kontanthjælp efter §§ 16-20«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Med henvisningen til kontanthjælp efter §§ 16-20 menes dermed kontanthjælpssatsen inklusive tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte person, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Efter den gældende § 12, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen uanset § 11 yde en forudbetalt behovsbestemt hjælp til forsørgelse til en person under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, i en periode mellem en uddannelses grund- og hovedforløb eller mellem to uddannelsesforløb, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov herfor. Samme ret har enlige forsørgere under 30 år, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i børnetilskudsloven ikke er opfyldt. Hjælp efter 1. og 2. pkt. er betinget af, at personens forsørgelse ikke er dækket af uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

Der skal således være tale om en periode mellem to uddannelsesforløb eller mellem et grund- og hovedforløb på en erhvervsuddannelse, herunder hvis perioden ligger i sommerferien m.v. Her er tale om en forsørgelsesydelse, som er forudbetalt som følge af, at SU er forudbetalt. En person anses for omfattet af målgruppen, selvom personen ikke modtager ekstra børnetilskud, hvis dette alene skyldes, at betingelserne i børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a, ikke er opfyldt.

Sigtet med reglen om, at der i visse tilfælde kan udbetales hjælp til personer under uddannelse, er at sikre, at unge enlige forsørgere i en periode mellem et grund- og hovedforløb på en erhvervsuddannelse eller mellem to uddannelsesforløb ikke opgiver deres uddannelse, fordi de i en periode ikke kan få SU.

Det fremgår af den gældende § 12, stk. 3, 4. pkt., at perioden med hjælp højst kan udgøre 2 måneder, og hjælpen højst kan udgøre et beløb på 11.505 kr. pr. måned (13.509 kr. i 2024-niveau). Dette svarer til den gældende sats for en enlig forsørger, der modtager uddannelseshjælp, jf. § 23, stk. 2, nr. 1, i loven.

Det foreslås i § 12, stk. 3, 4. pkt., at ændre »11.505 kr.« til: »11.223 kr. (2024-niveau)«.

Med forslaget foreslås hjælpens størrelse justeret i forhold til den nye ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet og dermed de nye ydelsessatser, således at kommunen fortsat kan yde hjælpen på baggrund af kommunens konkrete vurdering af personens økonomiske forhold med en økonomisk hjælp, der højst kan udgøre 11.223 kr. pr. måned (2024-niveau). Beløbet svarer til grundsats, et børnetillæg og tillæg til en enlig forsørger. Hjælpen kan fortsat højst ydes i 2 måneder.

For en uddybende gennemgang af §§ 13 og 13 a henvises til pkt. 3.18 i de almindelige bemærkninger.

(Til § 13)

Det fremgår af § 13, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at få kontanthjælp efter § 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter § 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

Det foreslås, at § 13, stk. 1, 1. pkt., affattes således, at det er en betingelse, for at en person kan få kontanthjælp efter § 11, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Med forslaget sker der en konsekvensændring som følge af, at betegnelsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp fremover vil være kontanthjælp.

Personernes rådighedsforpligtelse vil bl.a. kunne afhænge af deres alder, og om de har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej. Personer, der er fyldt 30 år eller er under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. § 6, nr. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil således skulle stå til rådighed for rimeligt tilbud om arbejde og aktivt søge at udnytte arbejdsmulighederne. Dette gælder også for personer, der ikke har opfyldt opholds- eller beskæftigelseskravene i § 11, stk. 3 og 8, i loven, og som ikke er omfattet af et program i integrationsloven, da de vil blive omfattet af målgruppen i § 6, nr. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det samme vil gælde for modtagere af kontanthjælp, som er omfattet af integrationsloven, og som ikke har opfyldt opholds- og beskæftigelseskravene i § 11, stk. 3 og 8, i loven og er omfattet af et program efter integrationsloven. For disse personer vil der ikke være krav om, at de skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse, for at de vil kunne modtage kontanthjælp efter forslaget til § 16, stk. 2. Efter integrationslovens § 17 kan en person, der er omfattet af et program efter integrationsloven alene være visiteret som jobparat eller aktivitetsparat. Disse personer vil dermed alene kunne være omfattet af § 13, stk. 1, 1. pkt., i forhold til deres rådighedsforpligtelse.

Det betyder bl.a., at personen aktivt skal søge arbejde og komme til de samtaler og andre aktiviteter, som kommunen indkalder til.

Det fremgår af Ankestyrelsens principmeddelelse A-38-05, at der ikke var tilstrækkelig hjemmel til at træffe afgørelse om ophør af kontanthjælp som følge af udeblivelse fra en formidlingssamtale, jf. § 13, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Såfremt kontanthjælpsmodtageren ikke opfyldte sine forpligtelser til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet skulle det vurderes efter lovens bestemmelser om sanktioner, hvorvidt der skulle ske nedsættelse af hjælpen eller om hjælpen skulle ophøre.

Det foreslås videre, at § 13, stk. 1, 2. pkt., affattes således, at det er en betingelse, for at en person, der er under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, herunder en person, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i § 11, stk. 3 og 8, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven, kan få kontanthjælp efter § 11, at personen står til rådighed for ordinær uddannelse, en indsats rettet mod ordinær uddannelse eller en jobrettet indsats.

Personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. § 6, nr. 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil således skulle stå til rådighed for en ordinær uddannelse, en indsats rettet mod ordinær uddannelse eller en jobrettet indsats. Disse personer vil være uddannelsesparate eller aktivitetsparate.

Endelig foreslås det, at § 13, stk. 1, 3. pkt., affattes således, at personens ægtefælle også skal udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

Det betyder, at begge ægtefæller som udgangspunkt skal opfylde deres rådighedsforpligtelse for, at der vil kunne udbetales hjælp. Dette vil f.eks. være, når den ene ægtefælle modtager kontanthjælp, men den anden ægtefæller arbejder.

Det fremgår af § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen f.eks. ikke møder til samtaler eller tilbud.

Det følger af § 13, stk. 2, nr. 6, at hvis personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller et tilbud m.v. i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, skal personen give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren i tilfælde af sygdom. Kommunen har efter den gældende § 13, stk. 2, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik pligt til at vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at få hjælp, hvis personen undlader at sygemelde sig til jobcenteret eller arbejdsgiveren.

I praksis har kommunerne administreret bestemmelsen således, at kommunen har sanktioneret personer, der har deltaget i tilbud, hvis kommunen har vejledt om, at sygdom skal meddeles til tilbudsstedet, og pågældende ikke har gjort dette.

Ankestyrelsen har med principmeddelelse 42-22 fastslået, at en person kun kan sanktioneres for ikke at meddele sygdom til jobcenteret, og at der ikke er hjemmel til at sanktionere en person for ikke at sygemelde sig til tilbudsstedet.

Frem til Ankestyrelsens principmeddelelse har der været praksis for, at kommunerne selv har besluttet, hvortil sygemelding skulle ske, herunder at tilbuddet kunne varetage eventuelle sygemeldinger fra kontanthjælpsmodtagere direkte. Denne praksis har været i overensstemmelse med lovgivers intentioner. Det fremgår dog ikke af ordlyden af den gældende § 13, stk. 2, nr. 6, sammenholdt med den gældende § 39, stk. 1, nr. 4, at kommunen kan sanktionere en person, hvis personen har undladt at sygemelde sig til tilbudsstedet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 3.18.

Det foreslås, at § 13, stk. 2, affattes således, at kommunen skal vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, når personen

1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,

3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20, stk. 5 og 6,

5) undlader at give meddelelse til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller et tilbud m.v. i medfør af et program efter integrationsloven, eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

6) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

7) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 2, nr. 1, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, når personen afslår et arbejde, som personen er henvist til. Et henvist arbejde vil være et arbejde, hvor jobcenteret efter aftale med en arbejdsgiver vil have henvist en eller flere ledige til et konkret job. Der vil skulle være overensstemmelse mellem den lediges kvalifikationer og jobprofilen. En henvisning vil som udgangspunkt skulle være skriftlig og ske med mindst en dags varsel. Kommunen skal således vurdere, om personen vil skulle have en sanktion efter § 39, nr. 2, og § 40, eller om personen har en rimelig grund til at afslå et henvist arbejde, jf. forslagene til stk. 7 og 8, eller regler fast efter stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 2, nr. 2, har kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret. Personen vil således skulle møde til indkaldte samtaler, møder i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering. Kommunen skal således vurdere, om personen vil skulle have en sanktion efter § 37, eller om personen har en rimelig grund til at udeblive fra en jobsamtale m.v., jf. forslagene til stk. 7 og 8 eller regler fast efter stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 2, nr. 3, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, når personen udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen. Personen vil skulle møde til en opfølgningssamtale i kommunen. Kommunen skal således vurdere, om det manglende fremmøde til en opfølgningssamtale vil skulle medføre, at kommunen skal foretage en rådighedsvurdering og eventuelt foretage en rådighedsafprøvning i form af tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven m.v.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 2, nr. 4, har kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, når personen undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20, stk. 5 og 6. Kommunen skal således vurdere, om personen vil skulle have en sanktion efter § 37 a, eller om personen har en rimelig grund til at undlade selv at booke en jobsamtale, jf. forslagene til stk. 7 og 8, eller regler fast efter stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 2, nr. 5, vil en kontanthjælpsmodtager fremadrettet også kunne melde sig syg på tilbudsstedet, hvis kommunen, jf. § 35, stk. 8, har bestemt dette. Sygemelding vil således kunne ske til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren, når personen er givet et tilbud eller skal møde til en jobsamtale hos en arbejdsgiver. Det betyder, at undladelse af at melde sig syg til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren vil indebære, at kommunen vil få pligt til at vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Forslaget vil betyde, at kommunerne vil få frihed til at beslutte, hvortil sygemelding skal ske, og at kommunerne vil kunne sanktionere for manglende sygemelding til tilbudsstedet, hvis kommunen har angivet, at den pågældende person skal sygemelde sig til tilbudsstedet.

Selvom kommunen vælger tilbudsstedet som modtager af sygemeldingen, er det stadig kommunens ansvar at sikre, at der kommer tilbagemeldinger fra tilbudsstedet, så der kan tages stilling til en eventuel sanktion, og om sygemeldingen er korrekt.

Kommunen skal således vurdere, om personen vil skulle have en sanktion efter § 39, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 2, nr. 6, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, når personen undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er blevet indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

Kommunen skal således vurdere, om personen som følge af den manglende sygemelding vil skulle have en sanktion efter § 39, nr. 6, eller om personen har en rimelig grund til ikke at melde sygdom, jf. stk. 7 eller 8 og regler fastsat i medfør af stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 2, nr. 7, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, når personen afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning

Kommunen skal således vurdere, om personen vil skulle have en sanktion efter § 39, nr. 6, eller om personen har en rimelig grund til ikke at melde sygdom, jf. stk. 7 eller 8 og regler fastsat i medfør af stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Bestemmelserne i § 13, stk. 2, nr. 1-4, 6 og 7, svarer til de hidtil gældende regler.

Det fremgår af § 13, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen f.eks. udebliver fra en samtale, et tilbud m.v.

Hvis personen er givet et tilbud, skal personen give meddelelse til jobcenteret i tilfælde af sygdom. Kommunen har efter den gældende § 13, stk. 3, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik pligt til at vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at få hjælp, hvis personen undlader at sygemelde sig til jobcenteret.

I praksis har kommunerne administreret bestemmelserne således, at kommunen har sanktioneret personer, der har deltaget i tilbud, hvis kommunen har vejledt om, at sygdom skal meddeles til tilbudsstedet, og pågældende ikke har gjort dette.

Ankestyrelsen har med principmeddelelse 42-22 fastslået, at en person kun kan sanktioneres for ikke at meddele sygdom til jobcenteret, og at der ikke er hjemmel til at sanktionere en person for ikke at sygemelde sig til tilbudsstedet.

Frem til Ankestyrelsens principmeddelelse har der været praksis for, at kommunerne selv har besluttet, hvortil sygemelding skulle ske, herunder at tilbuddet kunne varetage eventuelle sygemeldinger fra kontanthjælpsmodtagere direkte. Denne praksis har været i overensstemmelse med lovgivers intentioner. Det fremgår dog ikke af ordlyden af den gældende § 13, stk. 2, nr. 6, sammenholdt med den gældende § 39, stk. 1, nr. 4, at kommunen kan sanktionere en person, hvis personen har undladt at sygemelde sig til tilbudsstedet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.18.

Det foreslås, at § 13, stk. 3, affattes således, at kommunen skal vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede eller jobrettede indsats, når personen

1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et møde i rehabiliteringsteamet, eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,

4) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

5) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

6) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

7) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Med nyaffatelsen af § 13, stk. 3, nr. 1, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede eller jobrettede indsats, når personen er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til. Et henvist arbejde vil være et arbejde, hvor jobcenteret efter aftale med en arbejdsgiver vil have henvist en eller flere ledige til et konkret job. Der vil skulle være overensstemmelse mellem den lediges kvalifikationer og jobprofilen. En henvisning vil som udgangspunkt skulle være skriftlig og ske med mindst en dags varsel. Kommunen skal således vurdere, om personen vil skulle have en sanktion efter § 39, nr. 2, og § 40, eller om personen har en rimelig grund til at afslå et henvist arbejde, jf. forslagene til stk. 7 og 8, eller regler fast efter stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 3, nr. 2, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede eller jobrettede indsats, når personen undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen skal således vurdere, om personen vil skulle have en sanktion efter § 37 a, eller om personen har en rimelig grund til ikke selv at booke inden for den frist for selv at booke en jobsamtale, jf. forslagene til stk. 7 og 8, eller regler fast efter stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 3, nr. 3, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede eller jobrettede indsats, når personen udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret, et møde i rehabiliteringsteamet, eller en rådighedsvurdering i jobcenteret. Personen vil således skulle møde til indkaldte samtaler, møder i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering. Kommunen skal således vurdere, om personen vil skulle have en sanktion efter § 37, eller om personen har en rimelig grund til at udeblive fra en jobsamtale, jf. forslagene til stk. 7 og 8, eller regler fast efter stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 3, nr. 4, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede eller jobrettede indsats, når personen udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen. Personen vil således skulle møde til en opfølgningssamtale i kommunen. Kommunen skal således vurdere, om det manglende fremmøde til en opfølgningssamtale vil skulle medføre, at kommunen skal foretage en rådighedsvurdering og eventuelt foretage en rådighedsafprøvning i form af tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven m.v.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 3, nr. 5, vil en kontanthjælpsmodtager fremadrettet også kunne melde sig syg på tilbudsstedet, hvis kommunen, jf. § 35, stk. 8, har bestemt dette. Sygemelding vil således kunne ske til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil betyde, at undladelse af at melde sig syg til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren vil indebære, at kommunen vil få pligt til at vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Forslaget vil betyde, at kommunerne vil få frihed til at beslutte, hvortil sygemelding skal ske, og at kommunerne vil kunne sanktionere for manglende sygemelding til tilbudsstedet, hvis kommunen har angivet, at den pågældende person skal sygemelde sig til tilbudsstedet.

Selvom kommunen vælger tilbudsstedet som modtager af sygemeldingen, er det stadig kommunens ansvar at sikre, at der kommer tilbagemeldinger fra tilbudsstedet, så der kan tages stilling til en eventuel sanktion, og om sygemeldingen er korrekt.

Kommunen skal således vurdere, om personen vil skulle have en sanktion efter § 39, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik. jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 3, nr. 6, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede eller jobrettede indsats, når personen undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er blevet indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

Kommunen skal således vurdere, om personen som følge af den manglende sygemelding vil skulle have en sanktion efter § 39, nr. 6, eller om personen har en rimelig grund til ikke at melde sygdom, jf. stk. 7 eller 8 og regler fastsat i medfør af stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 3, nr. 7, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede eller jobrettede indsats, når personen afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning

Kommunen skal således vurdere, om personen vil skulle have en sanktion efter § 39, nr. 6, eller om personen har en rimelig grund til ikke at melde sygdom, jf. stk. 7 eller 8 og regler fastsat i medfør af stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, jf. nyaffattelsen af nærværende bestemmelse.

Bestemmelserne i § 13, stk. 3, nr. 1-4, 6 og 7, svarer til de hidtil gældende regler.

Det fremgår af § 13, stk. 4, at kommunen har pligt til at vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller skal deltage i dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant.

Det foreslås, at § 13, stk. 4, affattes således, at kommunen skal vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, når personen gentagne gange melder sig syg i de situationer, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., skal deltage i dele af et program efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant.

Med forslaget til § 13, stk. 4, videreføres de gældende regler.

Kommunen skal således vurdere, om en person, der modtager hjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for at stå til rådighed i forbindelse med sygemeldinger.

Tvivl om rådighed kan også opstå ved en persons gentagne sygemeldinger i forbindelse med f.eks. tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af et program efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

Kommunen vil skulle foretage en rådighedsvurdering, hvis en person har sygemeldt sig mindst 2 gange inden for en kortere periode eller flere end 2 gange inden for en længere periode. Ved en kortere periode forstås en periode på 2 til 4 måneder, og ved en længere periode forstås en periode på op til 12 måneder.

Kommunen vil dog ikke skulle foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes at være relevant, f.eks. hvis der er tale om forudsigelige smålidelser som influenza, eller hvis der tydeligvis er tale om langvarig, kronisk eller alvorlig sygdom. Det vil være op til kommunen at vurdere, hvornår der vil skulle foretages en rådighedsvurdering på baggrund af gentagne sygemeldinger. I den vurdering vil personens adfærd i øvrigt kunne indgå.

Kommunen vil skulle have fokus på, om modtageren af hjælp har særlige udfordringer i forhold til helbredet, og hvilke foranstaltninger, der vil kunne iværksættes for at imødegå sådanne udfordringer. Dette vil kunne ske ved indhentelse af en generel helbredserklæring fra en læge.

Rådighedsvurderingen vil skulle være med til at sikre, at det ikke er manglende vilje til at tage imod et tilbud og forsøg på at unddrage sig disse, der vil være begrundelsen for sygemeldingerne.

Ved vurderingen af personens rådighed vil kommunen samtidig skulle tage stilling til, om personen vil skulle have en sanktion efter §§ 36-40 a i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis der er begrundet tvivl om rådigheden, bør jobcenteret fremsætte tilbud om arbejde, et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af et program efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og hvis de pågældende uden rimelig grund udebliver eller afviser tilbuddet, vil dette skulle sanktioneres.

Det fremgår af § 13, stk. 5, at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tager imod beskæftigelsesfremmende foranstaltninger eller deltager i de enkelte dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest. Ansøgeren om kontanthjælp har ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Benytter ansøgeren sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har ansøgeren pligt til at deltage i testen.

Det foreslås, at § 13, stk. 5, 1. pkt., affattes således, at det er en betingelse for at få hjælp, at personen og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tager imod beskæftigelsesfremmende foranstaltninger eller deltager i de enkelte dele af et program efter integrationsloven, medmindre personen i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 5, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud.

Udgangspunktet vil være, at en person skal tage imod de tilbud, som kommunen tilbyder. Det vil gælde både tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter § 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. For personer, der er omfattet af et program efter integrationsloven, vil gælde, at de skal deltage i de tilbud, som kommunen giver efter integrationsloven. Hvis personen er omfattet af mindre intensiv indsats efter § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 5, 1. pkt., i integrationsloven, skal personen ikke stå til rådighed.

Det gælder f.eks., hvis personen vil kunne dokumentere, at personen skal påbegynde ordinært job på fuld tid eller fleksjob eller skal på barsel eller overgå til efterløn, fleksydelse, tidlig pension, seniorpension eller folkepension.

Hvis personen vil kunne dokumentere, at personen er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, personen er omfattet af en arbejdsfordelingsordning, skal personen heller ikke stå til rådighed. Det samme gælder, hvis personen vil kunne dokumentere, at den pågældende inden for de næste 6 uger på almindelige vilkår skal påbegynde et fuldtidsstudie i form af en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller en anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, idet denne fritagelsesmulighed dog ikke vil skulle gælde for personer, som er uddannelsesparate eller aktivitetsparate modtagere af hjælp, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Det foreslås, at § 13, stk. 5, 2. pkt., affattes således, at har personen, jf. stk. 1, 2. pkt., ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest.

Modtagere af kontanthjælp, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i § 11, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven, og en person, der er uddannelsesparate, og som ikke har en ungdomsuddannelse, vil skulle deltage i en læse-, skrive- og regnetest.

Det foreslås, at § 13, stk. 5, 3. pkt., affattes således, at en person, der ikke er omfattet af 2. pkt., har ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor.

Modtagere af kontanthjælp, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i § 11 og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven, og modtagere af kontanthjælp vil få ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke vil være behov for det.

Det foreslås, at § 13, stk. 5, 4. pkt., affattes således, at benytter personen sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har personen pligt til at deltage i testen.

Benytter en person, som modtager kontanthjælp, herunder en person, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i § 11 og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven, sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, vil personen have pligt til at deltage i testen.

Hvis personen ikke kommer til læse-, skrive- og regnetesten, vil pågældende kunne blive sanktioneret, medmindre personen vil have en rimelig grund til ikke at møde frem til testen.

Det foreslås, at § 13, stk. 5, 5. pkt., affattes således, at 3. og 4. pkt. dog ikke gælder, hvis personen er omfattet af et program efter integrationsloven.

Personer, der er omfattet af et program efter integrationsloven, vil således ikke have ret til en læse-, skrive- eller regnetest, men skal følge integrationslovens bestemmelser om danskuddannelse m.v.

Det fremgår af § 13, stk. 6, at for ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at § 13, stk. 6, affattes således, at for en person, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt., er det en betingelse for at få hjælp, at personen medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter §§ 30 og 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

En uddannelsesparat person, der modtager kontanthjælp, herunder en person, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i § 11, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven, skal for at udnytte sine uddannelsesmuligheder medvirke ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter, tilbud m.v. pålagt og beskrevet i uddannelsespålægget efter § 30 og jobrettede aktiviteter i § 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 7, at ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage, eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har den person, som har en rimelig grund, ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v. efter stk. 5 eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter stk. 6.

Det foreslås, at § 13, stk. 7, 1. pkt., affattes således, at en uddannelses- eller jobparat person, der modtager hjælp, som har en rimelig grund, ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannelse eller arbejde, jf. stk. 1, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v. efter stk. 5, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter §§ 30 og 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter stk. 6, eller tilbud efter et program efter integrationsloven.

De rimelige grunde vil – som efter de gældende regler – gælde både i forbindelse med, at kommunerne afgiver et tilbud, indkalder til jobsamtaler, henviser til arbejde m.v., og hvis personen under deltagelsen i tilbuddet eller forud for en selvbooket jobsamtale eller påbegyndelse af henvist arbejde m.v. får en rimelig grund til ikke at deltage, f.eks. sygdom.

Kommunen vil konkret kunne vurdere, at der kan være andre rimelige grunde end f.eks. sygdom, problemer med børnepasning m.v. til, at en person ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse. Det vil f.eks. kunne være, at den pågældende skal til begravelse af nærtstående, jobsamtale, hospitalsundersøgelser eller speciallægeundersøgelser. Der vil ved vurderingen af, om der er tale om en rimelig grund, bl.a. kunne lægges vægt på, om personen selv har haft indflydelse på tidspunktet for jobsamtalen hos en arbejdsgiver m.v.

For personer, der modtager hjælp som uddannelses- eller jobparate, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven og personer, der modtager hjælp som jobparate og er omfattet af integrationsloven, skal jobcenterets henvisning til et konkret job og afgivelsen af tilbud ske under hensyn til, at personen vil kunne varetage jobbet eller tilbuddet. Henvisningen til jobbet eller afgivelsen af tilbuddet skal være i overensstemmelse med den transporttid, personen må acceptere, oplysninger om børnepasningsproblemer, oplysninger om helbredsmæssige problemer m.v. i forhold til jobbet eller tilbuddet, og andre rimelige grunde.

For personer, der modtager hjælp som uddannelses- eller jobparate, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven, og personer, som modtager hjælp som jobparate og er omfattet af et program efter integrationsloven, skal indkaldelsen til jobsamtale ske under hensyn til, at personen vil kunne møde til samtalen. Indkaldelsen til samtalen skal være i overensstemmelse med oplysninger om børnepasningsproblemer, oplysninger om helbredsmæssige problemer m.v. i forhold til deltagelse i samtalen og andre rimelige grunde.

Kommunen skal ved vurderingen bl.a. lægge vægt på, om personen ikke vil kunne deltage i tilbuddet m.v. på grund af egen opstået sygdom m.v., men skal endvidere tage stilling til, om der er andre forhold, der efter kommunens konkrete vurdering af personens situation vil kunne udgøre en rimelig grund, f.eks. begravelse af nærtstående, deltagelse i jobsamtale eller fastsat samvær med anbragte børn uden for hjemmet, børnepasningsproblemer eller helbredsmæssige problemer i forhold til arbejdet eller tilbuddet m.v.

I perioden efter afgivelsen af tilbuddet, henvisningen til arbejde, indkaldelsen til jobsamtale, selvbooking af jobsamtale m.v. skal kommunen vurdere, om en person har haft en rimelig grund til at afslå, ikke at deltage i tilbuddet m.v. eller ikke at møde frem til henvist arbejde, i tilbuddet, til jobsamtalen m.v. Personen vil i perioden fra indkaldelsen eller selvbookingen til jobsamtale inden påbegyndelsen af tilbud m.v. således kunne få en rimelig grund til ikke at møde frem, f.eks. som følge af egen opstået sygdom, børnepasningsproblemer m.v. I disse tilfælde skal kommunen vurdere, om personen har fået en rimelig grund til ikke at møde frem.

De samme hensyn gør sig gældende for personer, som modtager kontanthjælp som aktivitetsparate, herunder også personer, der er omfattet af et program efter integrationsloven.

En person, hvor kommunen har vurderet, at personen har en rimelig grund efter stk. 7, vil være fritaget for rådighedsforpligtelsen, så længe den rimelige grund varer. Er den rimelige grund alene knyttet til det konkrete afgivne tilbud, vil personen fortsat skulle være til rådighed for et andet tilbud.

En person vil ikke skulle stå til rådighed for uddannelse, arbejde m.v., hvis tilbuddet ikke vil kunne anses for rimeligt på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold. At tilbuddet ikke kan anses for rimeligt på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold, vil stadig kunne indgå som fritagelsesgrund. Et tilbud vil ikke være rimeligt, hvis personen ikke vil have mulighed for at udføre opgaver forbundet med tilbuddet, f.eks. hvis personen har dårlig ryg, og jobcenteret giver et tilbud, som indebærer rygbelastende opgaver.

Det er kommunen, der vurderer og træffer afgørelse om, hvorvidt et tilbud om arbejde er rimeligt. Vurderingen sker bl.a. ud fra, hvad personen skønnes at kunne klare.

En person, der har en rimelig grund til ikke at tage imod et konkret tilbud om arbejde eller aktiveringstilbud, fordi tilbuddet ikke er rimeligt, vil ikke i øvrigt være fritaget for at stå til rådighed. Personen skal således fortsat være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, bekræfte sin tilmelding, være aktivt arbejdssøgende m.v. samt være parat til at tage imod et andet – rimeligt – tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af et program efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

En person vil have en rimelig grund til ikke stå til rådighed for uddannelse, arbejde m.v., hvis den pågældende ikke vil kunne deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom, eller der vil være risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes.

Hvis en person har været udsat for en ulykke, der f.eks. bevirker, at personen er blevet indlagt på hospitalet til behandling, vil dette efter kommunens konkrete vurdering kunne udgøre en rimelig grund til, at den pågældende ikke skal stå til rådighed, så længe personen ikke kan opfylde sin rådighedsforpligtelse.

Det er kommunen, der skal træffe afgørelse om personens ret til hjælp, herunder om en person vil kunne være fritaget for sin rådighedsforpligtelse på grund af sygdom eller risiko for, at helbredet forringes. Kommunen kan forlange dokumentation for sygdommen.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 102-16 udtalt:

”Er en borger udeblevet fra et tilbud, skal kommunen afklare, om borgeren har haft en rimelig grund til udeblivelsen. Kommunen skal som minimum spørge borgeren om, hvorfor borgeren udeblev.

I sager, hvor en borger oplyser, at udeblivelsen skyldes sygdom, skal kommunen fortsætte med at oplyse sagen, indtil der er tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om borgeren var syg og dermed havde rimelig grund til udeblivelse. Kommunen kan spørge borger om arten og omfanget af sygdommen.

Kommunen kan kun tilsidesætte borgerens forklaring om, at udeblivelsen skyldes sygdom, hvis der er grundlag for det.

Hvis kommunen finder det nødvendigt, kan den indhente udtalelse fra en læge om, hvad borgeren fejlede, hvor alvorligt det var, og om borgeren var i stand til at møde i det konkrete tilbud på de konkrete dage.

Er der fortsat anledning til tvivl, kan kommunen indhente yderligere lægelige oplysninger evt. ved speciallæge.

Kommunen er forpligtet til at indrette sig, så den får oplysninger om udeblivelser i så god tid, at kommunen kan oplyse sagen korrekt.

Hvis borgeren ikke medvirker til sagens oplysning, kan kommunen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. En afgørelse på det foreliggende grundlag kan være til skade for borgeren.

Det er dog en betingelse for at træffe afgørelse til skade for borgeren, at

– borgeren er bekendt med sin pligt til at medvirke til oplysning af sagen.

– kommunen har vejledt om konsekvenserne af manglende medvirken til sagens oplysning.

– usikkerhed om årsagen til udeblivelsen skyldes borgerens manglende medvirken. ”

En person vil have en rimelig grund til ikke stå til rådighed for uddannelse, arbejde, tilbud m.v., hvis afstanden mellem bopæl og uddannelses-, arbejds- eller tilbudssted vil medføre en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der vil gå til transport.

En person vil have en rimelig grund til ikke stå til rådighed, hvis den pågældende er nødt til at passe sit barn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed.

Bestemmelsen vil f.eks. kunne omfatte den situation, at kommunen ikke har kunnet anvise daginstitutionsplads, men også den situation, hvor barnet er sygt. Det forudsættes i alle tilfælde, at personen har forsøgt at skaffe pasningsmulighed til barnet. Det vil således være en forudsætning for fradrag i hjælpen, at kommunen har konstateret, at personen havde en anden pasningsmulighed. Kommunen vil skulle vejlede personen om, at vedkommende vil have pligt til at forsøge at skaffe en anden pasningsmulighed.

Bestemmelsen vil ikke indebære, at en person automatisk vil få ret til »barns første sygedag«. Det vil bero på en konkret vurdering.

Ankestyrelsen fandt i principafgørelse A-27-08, at en kontanthjælpsmodtager, der udeblev fra sit aktiveringstilbud, havde en rimelig grund til udeblivelsen, idet hendes barn havde influenza, og hun ikke havde pasningsmulighed for barnet under sygdommen. Kommunen kunne derfor ikke foretage fradrag i hendes kontanthjælp for de tre dage, hun udeblev fra arbejdet for at passe sit syge barn. I det konkrete tilfælde orienterede kontanthjælpsmodtageren arbejdsgiveren om sygdom.

En person vil have en rimelig grund til ikke stå til rådighed, hvis den pågældende modtager støtte efter barnets lov til pasning af et barn med handicap eller en døende nærtstående, en voksen med handicap eller en døende nærtstående efter serviceloven eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn.

En person vil ikke skulle stå til rådighed i det tidsrum, hvor personen deltager i en begravelse af nærtstående. Med nærtstående er der tale om ægtefælle eller samlever samt personer, som den pågældende er slægtsmæssigt forbundet med, enten i ret op- og nedadstigende linje f.eks. børn, børnebørn, forældre og bedsteforældre eller søskende m.v. I den forbindelse vil adoptivbørn og sammenbragte børn kunne sidestilles med biologiske børn. Begravelse af andre nærtstående, f.eks. tætte venner, vil efter en konkret vurdering kunne udgøre en rimelig grund.

Hvis en person skal til jobsamtale hos en arbejdsgiver om et ordinært job eller om f.eks. tilbud om virksomhedspraktik, vil det efter omstændighederne og efter kommunens konkrete vurdering kunne udgøre en rimelig grund til ikke at stå til rådighed i det tidsrum eller den dag, hvor samtalen skal finde sted.

En person, hvis barn eller børn er anbragt uden for hjemmet efter bestemmelser i barnets lov, vil ikke skulle stå til rådighed i det tidsrum, hvor personen vil skulle deltage i et fastsat samvær med det eller de anbragte børn.

Det foreslås, at § 13, stk. 7, 2. pkt., affattes således, at det samme skal gælde, hvis personens ægtefælle har en rimelig grund til ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter 1. pkt.

Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 13, stk. 7, 1. pkt.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 8, at ønsker ansøgeren at modtage eller modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen efter stk. 7 og regler fastsat i medfør af stk. 16, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, herunder vurdere, om en sanktion vil fremme personens rådighed. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle.

Det foreslås, at § 13, stk. 8, 1. og 2. pkt., affattes således, at modtager en person hjælp som aktivitetsparat, herunder når personen er omfattet af et program efter integrationsloven, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen efter stk. 7 og regler fastsat i medfør af stk. 14, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, herunder vurdere, om en sanktion vil fremme personens rådighed. Hvis en sanktion ikke vurderes at fremme personens rådighed, skal kommunen ikke træffe afgørelse om at sanktionere personen.

Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 13, stk. 7, vedrørende de rimelige grunde, som gælder tilsvarende for en person, der modtager hjælp som aktivitetsparat.

Forslaget til § 13, stk. 8, 1. pkt., medfører, at for en person, der modtager hjælp som aktivitetsparat, skal jobcenterets henvisning til et konkret job og afgivelsen af tilbud ske under hensyn til, at personen vil kunne varetage jobbet eller tilbuddet. Henvisningen til jobbet eller afgivelsen af tilbuddet skal være i overensstemmelse med den transporttid, personen må acceptere, oplysninger om børnepasningsproblemer, oplysninger om helbredsmæssige problemer m.v. i forhold til jobbet eller tilbuddet og andre rimelige grunde.

Kommunen skal desuden være opmærksom på, at der altid skal foretages en konkret vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, som vil kunne indgå i vurderingen efter forslaget til § 13, stk. 7, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 14, der vil kunne begrunde, at en person, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparate, ikke vil have pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Det vil f.eks. kunne være begravelse af nærtstående, deltagelse i jobsamtale hos en arbejdsgiver eller fastsat samvær med anbragte børn uden for hjemmet. Kommunen skal se på personens samlede situation, herunder om personen har helbreds- eller misbrugsproblemer, er hjemløs m.v.

For aktivitetsparate modtagere af hjælp skal kommunen desuden konkret vurdere, om en sanktion vil fremme personens rådighed. I de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at en sanktion ikke vil kunne fremme personens rådighed, skal kommunen ikke træffe afgørelse om en sanktion. På baggrund af den konkrete vurdering vil kommunen kunne komme frem til, at en sanktion ikke vil fremme personens rådighed, men tværtimod vil kunne skubbe personen længere væk fra arbejdsmarkedet. Kommunen skal endvidere vurdere, om personen vil være i stand til at reagere på en økonomisk sanktion samt på skriftlige henvendelser fra kommunen. Kommunen vil f.eks. kunne vurdere, at en udsat person, som har en lang ledighedsperiode bag sig, og som deltager i virksomhedspraktik, ikke skal have en sanktion ved udeblivelse fra en enkelt dag, som følge af, at kommunen vurderer, at det ikke vil fremme personens rådighed.

Omvendt vil kommunen efter en konkret vurdering kunne komme frem til, at en sanktion vil fremme personens rådighed, hvis kommunen f.eks. har givet personen et tilbud, der skal træne personen i at deltage i et aktivt produktionsmiljø med henblik på at kunne starte uddannelse og dermed komme tættere på arbejdsmarkedet. En sanktion vil efter en konkret vurdering endvidere kunne anses for at fremme en persons rådighed, hvis den f.eks. medvirker til at sikre, at personen gør sig bekendt med post fra kommunen og møder til jobsamtaler i jobcentret, og personen har brug for en håndholdt indsats fra jobcentret for at komme tættere på arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen fandt i principafgørelse 88-14, at ”fradrag i en persons kontanthjælp for udeblivelser henholdsvis den 5. og 14. marts 2014 ikke ville fremme personens rådighed.

Ankestyrelsen vurderede endvidere, at kommunen ikke overholdt kravet om forsøg på personlig kontakt med personen, før kommunen traf afgørelsen om sanktion. Kommunen skulle have forsøgt at kontakte personen for at få oplysninger om, hvad der var personens grund til at udeblive. Ankestyrelsen vurderede også, at oplysningerne i fremmødeskemaet om personens udeblivelser ikke var tilstrækkelige til, at kommunen kunne undlade at kontakte personen."

Det foreslås, at § 13, stk. 8, 3. pkt., affattes således, at 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for personens ægtefælle.

Det betyder, at hvis personens ægtefælle også er visiteret som aktivitetsparat, vil forslaget til § 13, stk. 8, skulle finde tilsvarende anvendelse for den pågældende.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 9, at en person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.

Det foreslås, at § 13, stk. 9, affattes således, at en person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.

Det medfører, at forældrene vil have en fritagelsesgrund i forhold til at opfylde deres rådighedsforpligtelse, når de er omfattet af forslaget til § 13, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at en mor vil få ret til 4 ugers fravær før forventet fødsel og derefter få ret til 10 ugers fravær efter fødslen, hvor moren ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse. Det vil være et krav, at disse 10 uger holdes i de første 10 uger efter fødslen. Moren vil ikke kunne overdrage retten til de 10 ugers fravær efter fødslen til en far eller medmor. Moren vil endvidere få ret til 14 ugers fravær, som skal holdes efter de første 10 ugers fravær. Moren vil kunne overdrage disse 14 ugers ret til fravær til faren eller medmoren. Moren vil være fritaget for at stå til rådighed i denne periode, hvis hun udnytter sin ret til fravær.

En far eller medmor vil få ret til 2 ugers fravær, som skal holdes efter fødslen. Disse 2 uger vil ikke kunne overdrages til moren. Faren eller medmoren vil være fritaget for at stå til rådighed i denne periode. Derefter vil faren eller medmoren have ret til 22 ugers fravær. Hvis faren eller medmoren ikke overdrager de 22 ugers ret til fravær, vil pågældende være fritaget for at stå til rådighed i denne periode.

I det omfang en mor eksempelvis overdrager 10 ugers barsel til faren, vil moren have ret til en samlet periode, hvor hun ikke skal stå til rådighed i 14 uger, mens faren vil have en periode på 34 uger, hvor han ikke skal stå til rådighed.

En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, vil endvidere kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren eller medmoren til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.

En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid, vil kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren eller medmoren til afholdelse inden for det første år efter barnets fødsel.

I det omfang den beskæftigede mor overdrager sin ret til fravær eller orlov til faren eller medmoren, vil faren eller medmoren være fritaget for at stå til rådighed i de perioder, hvor retten til fravær udnyttes.

Forældrene vil således tilsammen som udgangspunkt have ret til 48 ugers barsel efter barnets fødsel, hvor rådighedsforpligtelsen ikke skal opfyldes. I situationer, hvor forældrene ikke bor sammen, kan forældrene have ret til fravær i mere end 48 uger.

Hvis barnet bor hos moren, vil moren have ret til 10 ugers fravær efter fødsel, som skal holdes i forbindelse med fødslen. Herefter har moren ret til 27 ugers fravær, som kan overdrages. Hvis moren har eneforældremyndigheden, vil hun få yderligere 9 ugers fravær, som hun vil kunne overdrage. Moren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor hun udnytter sin ret til fravær.

En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som ikke kan overdrages, og 9 ugers fravær, som kan overdrages, hvis barnet bor hos moren. Faren eller medmoren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor de udnytter deres ret til fravær efter barselsloven.

Hvis barnet bor hos faren eller medmoren, vil moren have ret til 10 uger fravær, som ikke kan overdrages. Moren vil endvidere have ret til 9 ugers fravær, som kan overdrages til faren eller medmoren. Moren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor hun udnytter sin ret til fravær.

En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som ikke kan overdrages, og 35 ugers fravær, som kan overdrages. Hvis en far eller medmor har eneforældremyndigheden, vil de få 9 ugers yderligere fravær, som kan overdrages. Faren eller medmoren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor de udnytter deres ret til fravær, og de i perioden ville have haft ret til dagpenge efter barselsloven.

Hvis moren er soloforælder, dvs. at der ikke er en far eller medmor, vil moren have ret til 10 ugers fravær, som ikke kan overdrages. Moren har endvidere ret til 36 ugers fravær.

Hvis en far eller medmor er soloforælder, har faren eller medmoren ret til fravær i 2 uger, som ikke kan overdrages. Derefter har faren eller medmoren ret til 44 ugers fravær.

Adoptanter har ret til fravær i 6 uger for hver forælder inden for de første 10 uger bortset fra 2 sammenhængende uger, der skal holdes samtidigt. Hver af adoptanterne kan overdrage op til 4 ugers fraværsret til den anden adoptant. Efter 10. uge har hver adoptant ret til 18 ugers fravær. En adoptant har ikke pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor denne udnytter sin ret til fravær, og denne i perioden ville have haft ret til dagpenge efter barselsloven.

Under sorgorlov har hver af forældrene ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør, inden det fylder 18 år. En forælder, som holder sorgorlov, har ikke pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor denne udnytter sin ret til fravær.

Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes den periode, hvor der er ret til fravær.

Såfremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggelsen, forlænges den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten kan dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge fraværsperioden gælder ikke forældrenes ret til fravær efter barselslovens § 7, stk. 3, eller adoptanters ret til samtidigt fravær efter barselslovens § 8, stk. 6.

Forældre, der får to eller flere levendefødte børn ved samme fødsel, har hver ret til ekstra fravær i 13 uger. Adoptanter, som adopterer to eller flere børn født ved samme fødsel, har hver ret til ekstra fravær i 13 uger, hvis børnene på tidspunktet for modtagelsen er under 1 år. Fraværet skal holdes inden 1 år efter børnenes fødsel eller modtagelse, hvor børnene er små, og hvor omsorgen for børnene er særligt krævende. Det foreslås, at de 13 ugers ekstra fravær for hver skal holdes inden for 1 år efter børnenes fødsel, da formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at aflaste familien i den første tid af børnenes liv.

Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for dette er, at ydelsesmodtagerne er ledige og derfor ikke har en arbejdsgiver, de kan aftale udskydelsen af fraværet med.

Forældre har endvidere mulighed for at overdrage de uger, som de kan overdrage, og overdrage dagpengeretten til sociale forældre på samme måde, som de vil kunne overdrage til den anden forælder. Det betyder, at de personer, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, får mulighed for at tage del i orloven med barnet. Dermed vil familierne i langt højere grad selv kunne beslutte, hvad der er bedst for dem og deres barn.

En forælder eller adoptant kan helt eller delvist overdrage sin ret til fravær til en social forælder.

En social forælder er i barselslovens forstand en forælders ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, eller en kendt donor, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet eller dennes ægtefælle eller samlever. Der henvises til bemærkningerne til forslag til lov om ændring af barselsloven (Indførelse af øremærket orlov, ligedeling af retten til barselsdagpenge og ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer m.v.), jf. Folketingstidende 2021-22, 1. samling, tillæg A, L 104 FT som fremsat, afsnit 2 om lovforslagets baggrund.

Det betyder, at sociale forældre, der får overdraget fravær fra en beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers fravær i 10 uger efter fødslen med ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Videre vil sociale forældre kunne få overdraget 8 ugers fravær i det første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov efter barselslovens § 9 på fuld tid. Efter barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvist overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c til en social forælder. De ledige sociale forældre vil være fritaget fra at stå til rådighed efter §§ 13 og 13 a i lov om aktiv socialpolitik.

Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.

En social forælder kan ikke afholde mere end i alt 13 ugers fravær, der er overdraget efter § 14 a, stk. 2, eller tildelt efter stk. 3 i barselsloven.

Nærtstående familiemedlemmer, som får overdraget ret til orlov efter § 9 i barselsloven fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21 c, vil derfor være fritaget for deres rådighedsforpligtelse, mens de pågældende modtager forsørgelsesydelse, jf. § 16 i lov om aktiv socialpolitik.

Dette svarer til de gældende regler.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 10, at reglerne i stk. 1-6 ikke gælder for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.

Det foreslås, at § 13, stk. 10, affattes således, at reglerne i stk. 1-6 ikke skal gælde for personens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at ægtefællen udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.

Det betyder, at f.eks. en førtidspensionist, som er gift med en kontanthjælpsmodtager, ikke skal stå til rådighed og dermed udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 11, at en person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-6. I så fald bliver hjælpen til parret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 4, og § 34, stk. 3.

Det foreslås, at § 13, stk. 11, affattes således, at en person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-6. I så fald bliver hjælpen til parret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 4.

Det medfører, at der ikke vil kunne blive beregnet hjælp til en person, når dennes ægtefælle er berettiget til hjælp, når personen udelukkende eller hovedsageligt har arbejdet i hjemmet, og vælger ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Der vil igen kunne blive beregnet hjælp til denne person efter forslaget til §§ 16-20, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, og § 26, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 44 og 45, når pågældende igen udnytter sine arbejdsmuligheder.

Personen vil ikke skulle opfylde betingelserne for at stå til rådighed i § 13, stk. 1-6, da pågældende ikke modtager kontanthjælp.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 12, at en person, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-6, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger.

Det foreslås, at § 13, stk. 12, 1. pkt., affattes således, at en person, der har modtaget kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage kontanthjælp.

For at en periode er sammenhængende, skal personen have modtaget kontanthjælp i alle 12 måneder. Der må således ikke være en hel kalendermåned, hvor der ikke udbetales hjælp til personen.

Bestemmelsen medfører, at alle, der modtager hjælp efter § 16, vil få ret til ferie med kontanthjælp. I dag gælder dette ikke for personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at § 13, stk. 12, 2. pkt., affattes således, at ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder.

Ferie med kontanthjælp følger således ikke ferieafholdelsesperioden i ferieloven, men skal holdes inden for de følgende 12 måneder efter, at personen har opnået ret til at modtage kontanthjælp under ferien.

Det foreslås, at § 13, stk. 12, 3. pkt., affattes således, at det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp, mens ferien afholdes.

Det betyder, at personen skal være berettiget til at modtage kontanthjælp, for at der vil kunne holdes ferie med kontanthjælp. Der vil således ikke kunne udbetales kontanthjælp i en periode, hvor personen er i et ansættelsesforhold og ønsker at holde ferie. Der er således ikke tale om en egentlig ferieret, der også vil kunne bruges i perioder, hvor personen ikke er berettiget til at modtage kontanthjælp.

Det foreslås, at § 13, stk. 12, 4. pkt., affattes således, at en person ikke er omfattet af reglerne i stk. 1-6, mens ferien afholdes.

Det betyder, at personen i perioder med ferie ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse ved at udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

Det foreslås, at § 13, stk. 12, 5. pkt., affattes således, at den samlede ferie højst kan udgøre 4 uger, og at en ferieperiode højst må vare 2 uger.

Det medfører, at en person, der modtager kontanthjælp og opfylder betingelserne for at modtage hjælp under ferien, højst vil kunne holde 2 ugers ferie samlet. Ferien vil godt kunne holdes på enkeltdage, men ferie vil aldrig kunne overstige sammenlagt 4 uger.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 13, at det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen. Kan den pågældende og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.

Det foreslås, at § 13, stk. 13, 1. pkt., affattes således, at det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering.

Det betyder, at personen, som ønsker at modtage kontanthjælp under ferien, skal aftale med kommunen, hvornår ferien vil kunne holdes. Baggrunden for dette er, at kommunen skal vide, at personen holder ferie og dermed ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse.

Det foreslås, at § 13, stk. 13, 2. pkt., affattes således, at der ved placering af ferien skal tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen.

Det betyder, at hvis der allerede er indgået aftale om, at personen f.eks. skal deltage i planlagte aktiviteter i form af virksomhedspraktik eller andet, vil kommunen kunne beslutte, at personen ikke vil kunne holde ferie på dette tidspunkt. Udgangspunktet vil dog være, at det skal være muligt for personen at holde ferie sammen med sin familie.

Det foreslås, at § 13, stk. 13, 3. pkt., affattes således, at ved uenighed om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.

Det betyder, at kommunen ved uenighed om feriens placering vil kunne træffe afgørelse om, at personen ikke vil kunne holde ferie på det ønskede tidspunkt. Kommunens afgørelse vil kunne påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 16, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8 for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.

Det foreslås, at § 13, stk. 14, affattes således, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8 for personer, der modtager kontanthjælp, og som er omfattet af et program efter integrationsloven.

Dette svarer fuldstændigt til de gældende regler. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 1717 af 14. december 2023 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate og bekendtgørelse nr. 1716 af 14. december 2023 om bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate.

Beskæftigelsesministeren vil efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om rådighedsforpligtelsen, om rimelige grund og om anvendelse af frigørelsesattest ved deltidsarbejde i bekendtgørelse om rådighed for personer der modtager kontanthjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate eller kontanthjælp som aktivitetsparate og i bekendtgørelse om rådighed for personer der modtager kontanthjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate eller kontanthjælp som jobparate.

Bekendtgørelserne vil stort set indeholde de regler, som er gældende i dag, dog således at ydelserne vil skifte navn til kontanthjælp. Der vil blive fastsat regler om, hvad der vil skulle forstås ved rådighed og de generelle rådighedsbetinger efter stk. 1-6, herunder at kontanthjælpsmodtageren skal møde til jobsamtaler, møder i rehabiliteringsteamet og rådighedsvurderinger samt tage imod henvist arbejde eller de tilbud, som jobcenteret tilbyder den pågældende.

Der henvises til beskrivelsen under stk. 1-8 af, hvordan reglerne vil blive anvendt.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 17, som med forslaget om nyaffattelsen af § 13 bliver stk. 15, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 12, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov kan indgå i opgørelsen.

Det foreslås, at § 13, stk. 15, affattes således, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med kontanthjælp som nævnt i stk. 12, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov kan indgå i opgørelsen.

Beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler om, hvad der forstås ved første måned, hvornår de 12 sammenhængende måneder tælles fra, at perioder med ferie på kontanthjælp eller ferie med feriegodtgørelse indgår i perioden på 12 sammenhængende måneder. Det samme gælder for perioder med ansættelse i løntilskud. Reglerne vil svare til de hidtil gældende regler.

(Til § 13 a)

Det fremgår af den gældende § 13 a, stk. 1, at for en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11, og som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. Personen skal endvidere efter krav fra jobcenteret søge konkrete job. En person, der modtager overgangsydelse og ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, eller som modtager uddannelseshjælp efter § 11 som åbenlyst uddannelsesparat, skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse.

Det foreslås, at § 13 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således, at for en person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, er det en betingelse for at få hjælp, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område.

Dette svarer til de hidtil gældende regler. Forslaget betyder, at en person skal søge arbejde på den måde, der vil være sædvanlig inden for det pågældende område. Hvis det vil være sædvanligt inden for et område, at en person søger skriftligt, personligt eller telefonisk, skal den pågældende gøre dette. Henvendelse til et bureau, en faglig organisation, annoncering og uopfordret jobsøgning vil også kunne udgøre en del af arbejdssøgningen, hvis dette vil være sædvanligt inden for området. En person skal herudover gøre brug af Jobnet, bl.a. ved søgning på de jobs, der vil være opslået i Jobnet, og ved henvendelse til de arbejdsgivere, som har meldt tilbage på personens cv.

Det foreslås, at § 13 a, stk. 1, 2. pkt., affattes således, at personen efter krav fra jobcenteret endvidere skal søge konkrete job.

Det medfører, at hvis jobcenteret oplyser personen om, at der vil være konkrete jobs at søge, skal personen gøre dette for fortsat at stå til rådighed.

Det foreslås, at § 13 a, stk. 1, 3. pkt., affattes således, at en person, som er åbenlyst uddannelsesparat, herunder en person, der ikke opfylder betingelserne om opholds- og beskæftigelseskravene i § 11, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven, skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse.

Åbenlyst uddannelsesparate personer skal stå til rådighed for ordinær uddannelse og skal frem til uddannelsesstart i videst muligt omfang forsørge sig selv. Personen skal frem til uddannelsesstart aktivt søge arbejde og stå til rådighed for arbejde, som kommunen har henvist den pågældende til, jf. § 13, stk. 1, og stk. 3-6, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter den gældende § 13 a, stk. 2, skal en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som jobsøgende i jobcenteret registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 4, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet. En person, der modtager overgangsydelse, og ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, eller som modtager uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold. Personen skal herefter vedligeholde sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 7, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Det foreslås, at § 13 a, stk. 2, 1. pkt., affattes således, at en person, som er jobparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som jobsøgende i jobcenteret skal registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 4, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Det betyder, at for jobparate modtagere af kontanthjælp skal registrering af cv-oplysninger ske senest 3 uger efter personens tilmelding som jobsøgende, jf. § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationslovens § 26 b, stk. 4.

Hvis der foreligger oplysninger fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende (cv), skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis personen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende eller henvender sig til kommunen om hjælp, jf. § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger af bestemmelsen, at cv’et registreres i Jobnet inden for fristen. Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet) findes på hjemmesiden www.jobnet.dk.

Jobcenteret vil kunne beslutte, at en person, der modtager kontanthjælp som jobparat som led i et program efter integrationsloven, undtages fra kravet om at registrere cv-oplysninger på Jobnet inden for 3 uger, hvis personens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at personen vil kunne opfylde kravet, jf. § 26 b, stk. 11, i integrationsloven. Beslutning om at undtage personen fra kravet om at lægge et cv på Jobnet skal træffes efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons ressourcer. Kommunen skal fortsat understøtte, at personen hurtigst muligt bliver i stand til at anvende de digitale løsninger.

Det foreslås, at § 13 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således, at en person, som er åbenlyst uddannelsesparat, herunder en person, der ikke opfylder betingelserne om opholds- og beskæftigelseskravene i § 11 og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven, hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp skal registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.

For åbenlyst uddannelsesparate skal registrering af cv-oplysninger ske senest 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp, jf. § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis der foreligger oplysninger fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende (cv), skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis personen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende eller henvender sig til kommunen om hjælp, jf. § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er en del af rådighedsforpligtelsen, at cv’et registreres i Jobnet inden for fristen. Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet) findes på hjemmesiden www.jobnet.dk.

Det foreslås, at § 13 a, stk. 2, 3. pkt., affattes således, at personen, som er omfattet af 1. og 2. pkt., herefter skal vedligeholde sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 7, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Personen skal løbende opdatere oplysningerne i cv’et i Jobnet, f.eks. hvis personen har haft beskæftigelse eller deltaget i tilbud eller uddannelse, som vil kunne øge mulighederne for at komme i uddannelse på ordinære vilkår eller beskæftigelse. Betingelserne om, at oplysningerne i cv’et skal være fyldestgørende, korrekte og tilgængelige, fremgår af § 32 i bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023 om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationslovens § 26 b, stk. 8.

Bliver kommunen bekendt med, at en persons cv-oplysninger ikke er tilgængelige for søgning, vil kommunen skulle foretage en rådighedsvurdering.

Hvis jobcenteret har besluttet, at en person, der modtager kontanthjælp som jobparat som led i et program efter integrationsloven, skal være undtaget fra kravet om at registrere cv-oplysninger på Jobnet inden for 3 uger, skal jobcenteret på anden måde støtte op om personens jobsøgning.

Efter den gældende § 13 a, stk. 3, skal en person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, og som modtager hjælp efter § 11, være aktivt jobsøgende. Personen skal ved første jobsamtale indgå en aftale med kommunen om krav til jobsøgningsaktiviteter, og kommunen skal fastsætte en frist for at lægge jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet. Kommunen skal efter udløb af en aftale om jobsøgningsaktiviteter indgå en ny aftale om jobsøgningsaktiviteter med personen. Personen skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal søge job. Personen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. 1.-5. pkt. gælder tilsvarende for en jobparat selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager og en jobparat overgangsydelsesmodtager, som er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet i integrationsloven, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 1. En jobparat selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager og en jobparat overgangsydelsesmodtager, som er blevet undtaget fra kravet om løbende at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 4, skal dokumentere sin aktive jobsøgning som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.

Det foreslås, at § 13 a, stk. 3, 1. pkt., affattes således, at en person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, skal være aktivt jobsøgende.

Det medfører, at personen selv skal søge job, herunder at en åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat modtager af kontanthjælp skal kunne og ville overtage rimeligt arbejde med dags varsel. 1-dages-fristen gives for, at personen får tid til at indrette sig på at skulle i arbejde, til samtale, møde i tilbud m.v.

Det er kommunen, der vurderer, om et tilbud om arbejde er rimeligt. Vurderingen skal bl.a. ske ud fra, hvad personen skønnes at kunne klare, jf. forslaget til nyaffattelse af § 13, stk. 7, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 25.

Et eksempel på denne vurdering er der ved indførelsen af lov om røgfri miljøer (lovbekendtgørelse nr. 966 af 26. august 2019), hvorefter det ikke længere er tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, restauranter osv. Små værtshuse m.v. er ifølge loven dog undtaget fra rygeforbuddet. Et tilbud om arbejde på små værtshuse m.v., hvor det er blevet besluttet, at der fortsat frit må ryges, vil ikke kunne anses som et rimeligt tilbud om arbejde. Dette indebærer, at en person vil have en rimelig grund til at afslå eller ophøre i et arbejde, hvor det er blevet besluttet, at der frit må ryges.

En person vil ikke kunne afslå at tage imod et arbejde med begrundelser som f.eks.

1) at lønnen er for lav i forhold til, hvad personen tidligere tjente,

2) at arbejdsgiveren ikke har indgået overenskomst, eller

3) at jobbet, som personen i øvrigt kan klare, ligger uden for den pågældendes arbejdsfelt i forhold til tidligere arbejde, uddannelse eller lignende.

Der kan være forhold ved arbejdet eller hos en person, som vil kunne bevirke, at arbejdet i forhold til personen ikke er rimeligt. F.eks. vil arbejdet kunne forudsætte fysiske kræfter, som den pågældende utvivlsomt ikke har.

En person skal give kommunen eller anden aktør besked om, at personen ikke vil kunne arbejde på visse tider af døgnet, fordi den pågældende ikke vil kunne få passet sine børn. Hvis personen senere får pasningsmulighed, skal der gives besked herom til jobcenteret eller anden aktør.

Personen skal som udgangspunkt kunne overtage rimeligt arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid, hvilket svarer til overenskomstens fulde arbejdstid. En person, der arbejder fuld tid inden for en overenskomsts område, vil opfylde sin rådighedspligt. Det gælder også, hvis den fulde overenskomstmæssige arbejdstid er under 37 timer på grund af f.eks. holddrift og natarbejde.

En person må således ikke indrette sig på kun at arbejde på nedsat tid i forhold til overenskomstens fulde arbejdstid, ligesom personen må være indstillet på at overtage arbejde på op til fuld overenskomstmæssig tid. Heri ligger også, at personen som hovedregel ikke faktisk eller retligt må være forhindret i at kunne overtage arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid.

Personen skal dog ikke stå til rådighed for arbejde, tilbud m.v., hvis den pågældende har en rimelig grund til ikke at stå til rådighed, jf. forslaget til § 13, stk. 7, samt regler fastsat i medfør af forslaget til § 13, stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved lovforslaget § 1, nr. 25.

I opgørelsen af transporttiden indgår al den tid, en person bruger fra bopælen forlades, og til personen igen er hjemme, herunder også ventetid ved f.eks. togskifte. Opgørelsen af den samlede rejsetid kan f.eks. ske på baggrund af oplysninger fra www.rejseplanen.dk.

De særlige tilfælde kan bl.a. være, hvis der i en region opstår mangel på arbejdskraft til arbejde, som personen skønnes at kunne klare, og arbejdet ikke i nær fremtid anses at kunne dækkes af lokal arbejdskraft (flaskehalssituationer).

Der skal tages særlige hensyn til familiemæssige forhold, herunder til børnefamilier, enlige forældre og familier med syge eller med familiemedlemmer der er handicappede m.v. Der skal herunder tages hensyn til, om personen selv har et handicap.

Hvis en person har bosat sig i et område, hvor det vil være nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, vil personen skulle acceptere denne transporttid. Den transporttid, den pågældende må acceptere, afhænger konkret af, hvor den pågældende har bosat sig.

Kommunen skal ved sin rådighedsvurdering se på, om der generelt er mulighed for beskæftigelse - ikke på om der for tiden er ledige arbejdspladser - i området. Personen vil ikke kunne stå til rådighed, hvis personen bor et sted, hvor der reelt ikke vil være mulighed for arbejde, medmindre personen vælger at stille sig til rådighed for et større geografisk område. Det vil således kunne betyde, at personen må acceptere en længere transporttid end 4 timer.

For personer, der er mellem- og højtuddannede, er der en særlig pligt til udvidet geografisk mobilitet, idet mellem- eller højtuddannede - uanset daglig transporttid - skal kunne overtage arbejde, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft.

Det foreslås, at § 13 a, stk. 3, 2. pkt., affattes således, at personen ved første jobsamtale skal indgå en aftale med kommunen om krav til jobsøgningsaktiviteter, og kommunen skal fastsætte en frist for at lægge jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet.

En person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, skal ved første jobsamtale hos kommunen indgå en aftale med kommunen om krav til jobsøgningsaktiviteter, og kommunen skal fastsætte en frist for at registrere jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet. Personen skal overholde de indgåede aftaler, som f.eks. vil kunne indeholde oplysninger om antal job, som personen skal søge, frist for at søge og dokumentere jobsøgning, inden for hvilke faglige områder og geografisk område, der skal søges job samt konkrete job, som personen skal søge.

Kommunen skal efter udløb af en aftale om jobsøgningsaktiviteter indgå en ny aftale om jobsøgningsaktiviteter med personen.

Aftalen vil kunne indgås digitalt eller i forbindelse med samtaler i kontaktforløbet. En ændring af aftalen vil kunne ske ved samtaler i kontaktforløbet eller digitalt, men en ændret aftale om jobsøgningsaktiviteter skal altid sendes digitalt til personen.

Når aftale om krav til jobsøgning er indgået mellem personen og jobcenteret, skal aftalen registreres i ”Min Plan” og samtidigt sendes digitalt til personen. Hvis en aftale om krav til jobsøgning bliver ændret, f.eks. hvis der bliver stillet øgede krav til, hvor mange job en person skal søge, eller der bliver fastsat en ny frist for, hvornår personen skal lægge sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, vil kommunen skulle ændre aftalen om krav til jobsøgning i ”Min Plan” og sende aftalen digitalt til personen. Den indgåede aftale om krav til jobsøgning vil kunne fortsætte uændret i det omfang, personen efterlever aftalen om krav til jobsøgning, og vil først skulle ændres, hvis der sker ændringer i aftalen.

Indgåelsen af en aftale om jobsøgningsaktiviteter vil ikke i sig selv kunne anses for at være en afgørelse, men hvis personen ikke overholder aftalen, skal kommunen træffe afgørelse om en sanktion, jf. § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, medmindre personen har en rimelig grund til ikke at overholde aftalen.

Kommunen vil i samarbejde med personen skulle tilrettelægge det konkrete indhold af aftalen ud fra en individuel og konkret vurdering af, hvad der vil være meningsfuldt i den enkelte situation. Der vil således ikke blive fastsat regler, der stiller krav om, at alle ledige vil skulle søge et bestemt antal job inden for en vis periode.

Aftalen vil f.eks. kunne indeholde oplysninger om:

1) Hvor mange job personen skal søge.

2) Hvilken frist personen har for at søge og dokumentere søgte job i jobloggen.

3) Inden for hvilke faglige områder personen skal søge.

4) Konkrete job fra Jobnet som personen skal søge.

5) Geografisk område der skal søges i.

6) Andet, f.eks. konkrete job, der skal søges eller andre jobsøgningsaktiviteter.

7) Om og hvor mange ansøgninger, som personen skal lægge i jobloggen.

Kommunen skal give personen individuel støtte, således at det sikres, at kravene til personens jobsøgning og personens kompetencer matcher, herunder også i forbindelse med kommunens formidling af kontakt til arbejdsgivere m.v. Kommunen skal endvidere hjælpe personen i forhold til jobsøgning, herunder i forhold til at anvende joblog og registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Hvis personen ikke har opfyldt aftalen om jobsøgningsaktiviteter, vil kommunen kunne indkalde personen til en jobsamtale som led i kontaktforløbet, hvor den manglende overholdelse af jobsøgningsaftalen drøftes, herunder om personen har haft en rimelig grund til ikke at opfylde aftalen om jobsøgningsaktiviteter, f.eks. på grund af længerevarende sygdom. Kommunen vil i den forbindelse kunne foretage en mundtlig partshøring i relation til sanktionen for manglende opfyldelse af aftalen.

I jobsøgningsaftalen vil kommunen endvidere kunne fastsætte en frist for, at personen lægger sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Det foreslås, at § 13 a, stk. 3, 3. pkt., affattes således, at kommunen efter udløb af en aftale om jobsøgningsaktiviteter skal indgå en ny aftale om jobsøgningsaktiviteter med personen.

Når en aftale om jobsøgningsaktiviteter er udløbet, skal kommunen indgå en ny aftale om jobsøgning med personen. Personen skal således hele tiden have en aktiv jobsøgningsaftale.

Det foreslås, at § 13 a, stk. 3, 4. pkt., affattes således, at personen skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal søge job.

Det betyder, at personen vil skulle registrere sine jobsøgningsaktiviteter og søge job inden for de områder, der fremgår af jobsøgningsaftalen. Personen vil endvidere skulle søge job på den måde, som fremgår af jobsøgningsaftalen.

Det foreslås, at § 13 a, stk. 3, 5. pkt., affattes således, at personen endvidere løbende skal registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Personen vil desuden løbende skulle registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Ved jobsøgningsaktiviteter forstås en jobsøgning rettet mod et specifikt job eller jobsøgning generelt, herunder deltagelse i jobmesse m.v.

Kommunen vil skulle træffe afgørelse om en sanktion, hvis en person uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter eller uden rimelig grund har undladt at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 39, nr. 8.

Det foreslås, at § 13 a, stk. 3, 6. pkt., affattes således, at 1.-5. pkt. skal gælde tilsvarende for en jobparat kontanthjælpsmodtager, som er omfattet af et program efter integrationsloven, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 1.

Der henvises til bemærkningerne til § 13 a, stk. 3, 1.-5. pkt.

Det foreslås, at § 13 a, stk. 3, 7. pkt., affattes således, at en jobparat person, der er omfattet af et program efter integrationsloven, som er blevet undtaget fra kravet om løbende at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 4, skal dokumentere sin aktive jobsøgning som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.

Kommunen vil kunne beslutte, at en person, der er omfattet af et program efter integrationsloven eller ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik vil kunne undtages fra at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

I stedet vil personen skulle dokumentere sin aktive jobsøgning på den måde, som personen har aftalt med jobcenteret. Det kan f.eks. være at føre en skriftlig log med sine jobsøgningsaktiviteter eller at en jobkonsulent f.eks. registrerer jobsøgningen i personens sag.

Efter den gældende § 13 a, stk. 5, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om jobsøgningsaktiviteter, jf. stk. 3, herunder indgåelsen af aftaler om jobsøgningsaktiviteter m.v. Beskæftigelsesministeren kan for perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 endvidere fastsætte nærmere regler om dokumentation for jobsøgning m.v., jf. stk. 4.

Det foreslås, at § 13 a, stk. 4, affattes således, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om jobsøgningsaktiviteter, jf. stk. 3, herunder om indgåelsen af aftaler om jobsøgningsaktiviteter m.v.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om jobsøgningsaktiviteter, herunder om indgåelse af aftaler om jobsøgningsaktiviteter m.v.

Der henvises til bemærkningerne til forslagene i § 13 a, stk. 3. Beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte krav til indholdet af aftalen om jobsøgning, som f.eks. vil kunne indeholde oplysninger om, hvor mange job personen skal søge, hvilken frist personen har for at søge og dokumentere søgte job i jobloggen, inden for hvilke faglige områder personen skal søge, konkrete job fra Jobnet som personen skal søge, geografisk område der skal søges i, andet, f.eks. konkrete job, der skal søges eller andre jobsøgningsaktiviteter og hvor mange ansøgninger, som personen skal lægge i jobloggen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at personen vil skulle dokumentere sin jobsøgning i en joblog på Jobnet, og hvornår kommunen vil skulle indgå en ny aftale om jobsøgning.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det fremgår af den gældende § 13 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der ønsker at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, i almindelighed tidligst kan få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a.

Det foreslås i § 13 b, stk. 1, 1. pkt., at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp« til: »kontanthjælp efter §§ 16-20«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Med henvisningen til kontanthjælp efter §§ 16-20 menes dermed kontanthjælpssatsen inklusive tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte person, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det fremgår af den gældende § 13 d, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med kommunernes vurdering af en persons rådighed, når den pågældende har ansøgt om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparat.

Det foreslås i § 13 d, stk. 1 og 5, at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp« til: »kontanthjælp efter §§ 16-20«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Med henvisningen til kontanthjælp efter §§ 16-20 menes dermed kontanthjælpssatsen inklusive tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte person, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

I den gældende lov om aktiv socialpolitik er der før § 13 f indsat tekstoverskriften: ”Skærpet rådighedskrav ”.

Det foreslås, at overskriften før § 13 f ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at reglerne om det skærpede rådighedskrav ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.15 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

De gældende regler i lovens §§ 13 f-13 h omhandler 225-timersreglen, hvorefter hver ægtefælle i et ægtepar og ugifte personer, der modtager hjælp, skal opfylde et arbejdskrav på 225-timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder for ikke at få nedsat hjælpen. For at blive omfattet af 225-timersreglen skal ægteparret eller den ugifte person have modtaget hjælp i sammenlagt et år eller derover inden for 3 år. Reglen omfatter modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Det foreslås, at §§ 13 f-13 h, ophæves.

Den foreslåede ophævelse vil indebære, at hjælpen efter § 11, beregnet på baggrund af satserne i kontanthjælpssystemet, til hver ægtefælle i et ægtepar ikke længere kunne falde bort eller blive nedsat, hvis en eller begge ægtefæller ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Ophævelsen af kravet om 225-timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder vil endvidere indebære, at et ægtepar, som før lovens virkningstidspunkt den 1. juli 2025 har modtaget reduceret hjælp efter lovens § 26, stk. 5-9, fordi den ene eller begge ægtefæller ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, fra lovens virkningstidspunkt den 1. juli 2025 igen bliver berettiget til fuld hjælp i kontanthjælpssystemet efter de foreslåede §§ 16-20 og vil få ret til at få beregnet hjælpen efter lovens §§ 26, stk. 1. Efter § 26, stk. 1, beregnes hjælp til et ægtepar som summen af det beløb, som hver ægtefælle er berettiget til på baggrund af satserne i kontanthjælpssystemet. Det er en betingelse, at begge ægtefæller stiller sig til rådighed og i øvrigt fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælp. Med forslaget til det nye ydelsessystem vil det blive efter satserne i §§ 16-20 i loven.

Efter den foreslåede ændring om, at §§ 13 f-13 h, ophæves, vil hjælpen efter § 11 beregnet efter satserne i de foreslåede §§ 16-20 til en ugift person ikke længere kunne blive nedsat, hvis personen ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Ophævelsen af kravet om 225-timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder indebærer, at en ugift person, som før lovens virkningstidspunkt den 1. juli 2025 har modtaget nedsat hjælp efter lovens § 13 g, fordi personen ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, fra lovens virkningstidspunkt den 1. juli 2025 igen bliver berettiget til fuld hjælp i kontanthjælpssystemet efter forslaget til det nye ydelsessystem, jf. forslaget til §§ 16-20.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.15 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 14, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen ikke kan yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Dette er en følge af, at hjælp i kontanthjælpssystemet skal fungere som det underste økonomiske sikkerhedsnet. Kommunen ser, jf. § 14, stk. 1, 2. pkt., dog bort fra beløb på op til 10.000 kr. og for ægtefæller op til 20.000 kr. Det er uden betydning, hvem af ægtefællerne der har formuen.

Formue er f.eks. penge, herunder kontanter eller indestående på konti, og værdier, som hurtigt kan omsættes til penge, f.eks. aktier, obligationer, andre værdipapirer samt guld, sølv og lignende. Endvidere anses f.eks. kapitalpensioner, kostbart indbo, lotterigevinster, forbrugsgoder, biler og sommerhuse som formue. Det afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvad der er formue.

Det foreslås, at beløbsgrænserne i § 14, stk. 1, ændres, så formuegrænsen på 10.000 kr. ændres til 15.000 kr. (2024-niveau), og at formuegrænsen for ægtefæller på 20.000 kr. ændres til 30.000 kr. (2024-niveau).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beløbsgrænserne i § 14, stk. 1, forhøjes, og at en ansøger eller modtager af kontanthjælp og dennes eventuelle ægtefælle vil kunne oparbejde eller opretholde en formue på henholdsvis 15.000 kr. og 30.000 kr. for ægtefæller, før det har betydning for retten til kontanthjælp.

Det foreslås samtidigt, at de nye beløbsgrænser satsreguleres årligt, jf. § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, og at de regulerede beløb afrundes til nærmeste hele beløb deleligt med 100. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 123 og 126, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 14, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med stk. 4, som også handler om formue i form af erstatning for tab af erhvervsevne. Bemyndigelsen er i dag udnyttet til udstedelse af bekendtgørelse nr. 1466 af 16. december 2019 om tilfælde, hvor udbetalte erstatninger for tab af erhvervsevne ikke har indflydelse på retten til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Det fremgår af den gældende § 15, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Denne bemyndigelsesbestemmelse er anvendt til ved bekendtgørelse nr. 1380 af 2. juni 2021 om kapitalpensioner m.v., at fastsætte regler om, at en kommune i en periode på 6 måneder fra borgerens ansøgning om hjælp efter lovens § 11 (karensperioden) skal se bort fra borgerens formue i form af kapitalpensioner, aldersopsparing, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Der gælder dog en bagatelgrænse, jf. bekendtgørelsens § 2, på 50.000 kr., for ægtefæller 100.000 kr. Bagatelgrænsen omfatter alene bruttobeløbet, dvs. det opsparede beløb før afgifter efter pensionsbeskatningsloven, gebyrer m.v. Det betyder, at kommunen skal se bort fra pensionsopsparingen op til bagatelgrænsen, og for ægtepar gælder det, uanset hvem af ægtefællerne der har opsparingen.

Det foreslås, at § 14, stk. 5, nyaffattes, således at kommunen endvidere ser bort fra obligatoriske arbejdsgiverbetalte pensionsordninger.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en person, der modtager kontanthjælp ikke vil skulle hæve en obligatoriske arbejdsgiverbetalt pensionsordning, selvom personen måtte modtage kontanthjælp i mere end 6 måneder, og selvom pensionsordningen er med tilbagekøbsret. Undtagelsen fra kravet om at skulle hæve pensionsopsparingen vedrører både den del af pensionsopsparingen, der indbetales af arbejdsgiveren, og den del, der indbetales af lønmodtageren. Frivillige indbetalinger fra lønmodtagerens side vil ikke være omfattet.

Forslaget omfatter ikke andre private pensionsopsparinger end de arbejdsgiveradministrerede. Pensionsordninger, som oprettes af privatpersoner eller af selvstændigt erhvervsdrivende, er således ikke omfattet af fritagelsen.

Den foreslåede nyaffattelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 32, hvor den gældende bemyndigelse i § 14, stk. 5, foreslås indsat i § 14 som et nyt stk. 9. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 32, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede nyaffattelse skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 33 og 34, om ophævelse af § 15 i lov om aktiv socialpolitik og den tilhørende overskrift. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 33 og 34, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 14, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade. Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt til udstedelse af bekendtgørelse nr. 1466 af 16. december 2019 om tilfælde, hvor udbetalte erstatninger for tab af erhvervsevne ikke har indflydelse på retten til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Det fremgår af den gældende § 15 i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt til udstedelse af bekendtgørelse nr. 1380 af 2. juni 2021 om kapitalpensioner m.v., hvor der bl.a. er fastsat regler om, hvordan pensioner indgår i vurderingen af, om en person har ret til hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det foreslås i § 14 at indsætte et nyt stk. 9 og et nyt stk. 10.

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 14, stk. 5, indsættes i § 14 som et nyt stk. 9. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 31, om at nyaffatte § 14, stk. 5, og lovforslagets § 1, nr. 33 og 34, om ophævelse af § 15 og overskriften før § 15. Flytningen indebærer ingen indholdsmæssige ændringer.

§ 14, stk. 9, affattes således, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk. 4, der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.

Bemyndigelsen vil som hidtil blive anvendt til at udstede regler om, i hvilke tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade. Regler fastsat i medfør af den gældende bemyndigelsesbestemmelse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler, jf. overgangsbestemmelsen i § 28, stk. 4. Der henvises til lovforslagets § 28, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 15 indsættes i § 14 som et nyt stk. 10.

§ 14, stk. 10, affattes således, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde end det, der er nævnt i stk. 5, der skal ses bort fra formue i form af opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, herunder kapitalpensioner, livsforsikringer m.v.

Bemyndigelsen vil som hidtil blive anvendt til at udstede regler om, i hvilke tilfælde der skal ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Regler fastsat i medfør af den gældende bemyndigelsesbestemmelse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler, jf. overgangsbestemmelsen i § 28, stk. 5. Der henvises til lovforslagets § 28, stk. 5, og bemærkningerne hertil.

Overskriften før § 15 i den gældende lov om aktiv socialpolitik er ”Kapitalpensioner m.v.”.

Det fremgår af den gældende § 15 i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.

Det foreslås at ophæve overskriften til § 15.

Det foreslås endvidere, at § 15 ophæves.

Ændringerne er en konsekvens af, at § 15 med lovforslagets § 1, nr. 32, foreslås flyttet til et nyt § 14, stk. 10, som led i at samle reglerne om formue i den samme bestemmelse.

Efter § 11, stk. 1 og 2, og §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen hjælp i kontanthjælpssystemet i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Der er redegjort for de gældende regler og de nærmere betingelser for at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp i pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Nærværende lovforslag indeholder forslag til en ny ydelsesstruktur, hvorefter der indføres nye kontanthjælpssatser og nye tillæg, jf. bemærkningerne til §§ 16-20 nedenfor.

Det foreslås at indsætte en overskrift før de foreslåede §§ 16-20 om de nye satser for hjælp i kontanthjælpssystemet, som vil være »Kontanthjælpens størrelse, herunder satser og tillæg«. Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet. Der henvises til bemærkningerne til §§ 16-20 nedenfor.

(Til § 16)

Med forslaget til § 16 vil hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet fremover vil blive benævnt kontanthjælp. Det betyder, at selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse og uddannelseshjælp som benævnelser i kontanthjælpssystemet afskaffes med virkning fra den 1. juli 2025.

Det foreslås i § 16, stk. 1, at kontanthjælp udgør et månedligt beløb med én af følgende satser (2024-niveau), jf. dog stk. 2:

1) En grundsats på 6.955 kr. til personer under 30 år.

2) En forhøjet sats på 12.064 kr. til personer, der er er fyldt 30 år.

3) En sats på 2.823 kr. til hjemmeboende personer under 30 år, der bor hos én eller begge forældre og ikke forsørger eget barn i hjemmet.

Med forslaget vil personer, der opfylder betingelserne i lovens § 11, stk. 2, om social begivenhed m.v., samt betingelserne i lovens § 11, stk. 3 og 8, om ophold og beskæftigelse her i riget, kunne modtage kontanthjælp med enten grundsats på 6.955 kr., forhøjet sats på 12.064 kr. eller sats som hjemmeboende på 2.823 kr. i 2024-niveau.

Retten til kontanthjælp efter den foreslåede § 16, stk. 1, vil herefter være betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år. Beskæftigelseskravet skal, jf. §§ 1 og 2, i lov nr. 633 af 11. juni 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp), fra den 1. juli 2025 opfyldes af alle, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret her i riget med virkning fra den 2. april 1968 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget, og af personer, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 2. april 1968 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Opholds- og beskæftigelseskravene gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere i det omfang, disse efter EU-retten er berettiget til hjælpen.

Opholdskravet skal løbende være opfyldt, mens beskæftigelseskravet alene kræves opfyldt én gang, uanset om personen løbende modtager kontanthjælp eller genansøger herom.

Hjemmeboende personer vil som hidtil være personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre, og som ikke forsørger eget barn i hjemmet.

Kontanthjælpen vil udgøre et månedligt skattepligtigt beløb, og som hidtil vil ændringer i beregningsgrundlaget have virkning fra ændringstidspunktet, medmindre andet fremgår af loven. Det vil sige, hvis personen eksempelvis fylder 30 år eller skifter status fra eller til hjemmeboende i løbet af en måned.

Det foreslås i § 16, stk. 2, at kontanthjælp til personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, eller beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8, udgør et månedligt beløb med én af følgende satser (2024-niveau):

1) En mindstesats på 6.553 kr.

2) En sats på 2.823 kr. til hjemmeboende personer under 30 år, der bor hos én eller begge forældre og ikke forsørger eget barn i hjemmet.

Med forslaget vil personer, som ikke opfylder betingelserne i lovens § 11, stk. 3 og 8, om ophold og beskæftigelse her i riget, kunne modtage kontanthjælp med enten mindstesats på 6.553 kr. eller sats for hjemmeboende på 2.823 kr. i 2024-niveau.

Der henvises til beskrivelsen af opholds- og beskæftigelseskravene til den foreslåede § 16, stk. 1, ovenfor.

Hjemmeboende personer vil som hidtil være personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre, og som ikke forsørger eget barn i hjemmet.

Kontanthjælpen vil udgøre et månedligt skattepligtigt beløb, og som hidtil vil ændringer i beregningsgrundlaget have virkning fra ændringstidspunktet, medmindre andet fremgår af loven. Det vil sige, at hvis personen eksempelvis opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i løbet af en måned, vil personen derfor overgå fra eksempelvis mindstesats til grundsats på dette tidspunkt.

Det foreslås i § 16, stk. 3, at en person, der er fyldt 25 år, og som opfylder betingelserne for at modtage grundsats, jf. stk. 1, nr. 1, modtager forhøjet sats, jf. stk. 1, nr. 2, når personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget eller i et andet EU-/EØS-land i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en person i alderen 25 til 29 år, der opfylder betingelserne for at modtage grundsats, vil kunne modtage forhøjet sats, selvom personen endnu ikke er fyldt 30 år, hvis personen opfylder det foreslåede beskæftigelseskrav. Det vil således være en betingelse for at komme i betragtning til forhøjet sats som 25-29-årig, at den unge enten opfylder både opholds- og beskæftigelseskravene efter lovens § 11, stk. 3 og 8, eller at den unge ikke skal opfylde disse krav for at få ret til grundsats efter § 16, stk. 1, nr. 1.

Unge, der ikke skal opfylde opholds- og beskæftigelseskravene efter lovens § 11, stk. 3 og 8, er berettiget til grundsats efter § 16, stk. 1, nr. 1. Målgruppen er dels unge, der enten er født og opvokset i riget og ikke har været udrejst i 12 på hinanden følgende måneder, og dels unge, der er indrejst til Danmark, men som grundet EU-retten er fritaget for at skulle opfylde opholds- og beskæftigelseskravene i lovens § 11, stk. 3 og 8, jf. stk. 10. Disse unge vil efter den foreslåede § 16, stk. 3, skulle opfylde et krav om ordinær beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse for at opnå ret til forhøjet sats efter § 16, stk. 1, nr. 2, fra det fyldte 25. år og frem til det fyldte 30. år.

Kravet om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse inden for en 10-årig periode forud for afgørelsestidspunktet foreslås som efter den gældende § 11, stk. 8, fastsat til 1.924 timer pr. år, således at 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse svarer til 4.810 arbejdstimer over en 10-årig periode.

Beskæftigelseskravet vil efter den foreslåede bestemmelse skulle opfyldes med ordinær beskæftigelse i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Det betyder, at støttet arbejde ikke vil kunne medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der er tale om støttet arbejde, hvis der ydes offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Integrationsgrunduddannelse betragtes som ustøttet arbejde. I opgørelsen af timer indgår ikke de 23 ugers skoleundervisning for hvilke, der udbetales uddannelsesgodtgørelse efter lov om integrationsgrunduddannelse. Timer opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024, eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 2. juli 2024, medregnes heller ikke.

Der stilles ikke krav om en bestemt timeløn for, at betingelsen om ordinær beskæftigelse vil være opfyldt. Kommunen skal dog være opmærksom på, at der kan have været tale om så usædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, at kommunen ud fra en omgåelsesbetragtning må nå frem til, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at der har været tale om arbejde i et sædvanligt ansættelsesforhold.

Ved opgørelsen af ordinær beskæftigelse vil antallet af løntimer som udgangspunkt blive opgjort på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret. Øvrige løntimer, herunder lønindkomst fra et andet EU-/EØS-land, vil kunne medregnes, hvis de kan dokumenteres. Opgørelsen af ordinær beskæftigelse i tilfælde, hvor løntimer ikke kan opgøres på baggrund af oplysninger herom i indkomstregisteret eller dokumenteres i øvrigt, foreslås reguleret i § 16, stk. 4, hvortil der henvises.

Kravet om ordinært og ustøttet arbejde i forhold til opfyldelsen af beskæftigelseskravet kan f.eks. opfyldes gennem honorarlønnet arbejde, selv om det ikke måtte være indberettet til indkomstregisteret, forudsat det er tilstrækkeligt dokumenteret, f.eks. gennem lønsedler eller lignende, og hvis timelønnen eller andre forhold omkring arbejdets udførelse ikke er af en sådan karakter, at kommunen vurderer, at der er tale om så usædvanlige forhold, at der må siges at være tale om omgåelse af reglen. Det er i den forbindelse underordnet, om arbejdet er opnået ved direkte henvendelse til modtageren af serviceydelsen eller gennem en såkaldt platformsvirksomhed.

Beskæftigelseskravet efter den foreslåede bestemmelse kan endvidere opfyldes ved selvstændig virksomhed her i riget, hvis et eller flere af følgende forhold har været opfyldt:

1) Aktiviteten har været registreret med CVR-nummer eller SE-nummer, medmindre indkomst fra aktiviteten er blevet beskattet som lønindkomst.

2) Overskud eller underskud fra aktiviteten er beskattet som selvstændig erhvervsvirksomhed.

3) Aktiviteten har medført, at ansøgeren har modtaget løn udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvori ansøgeren har haft afgørende indflydelse. En ansøger har afgørende indflydelse i et selskab, hvis ansøgeren, dennes ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.

4) Aktiviteten er udført af ansøgeren som medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven.

5) Aktiviteten medfører, at ansøgeren har modtaget B-indkomst, der er indgået i en virksomhed.

Som for lønmodtagere vil beskæftigelseskravet for selvstændige være opfyldt ved 4.810 arbejdstimer inden for de seneste 10 år. I tilfælde, hvor løntimer ikke kan opgøres, omregnes indtægten til det antal timer, som personen anses for at have arbejdet. Der henvises til den foreslåede § 16, stk. 4.

Beskæftigelseskravet kan opfyldes ved beskæftigelse i et andet EU-/EØS-land. Der vil normalt skulle stilles strenge krav til dokumentationens karakter ved beskæftigelse i de øvrige EU-/EØS-lande, blandt andet på grund af vanskelighederne ved kontrol af oplysningerne. Det er som ved beskæftigelse her i riget en betingelse for at medregne beskæftigelse ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, at den pågældende er ansat på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår i ansættelseslandet. Selvstændig virksomhed i et andet EU-/EØS-land kan ligeledes medregnes, og også her vil der skulle stilles strenge krav til dokumentation for virksomhedsudøvelse og indtjening, f.eks. i form af årsregnskaber eller lignende fra arbejdslandet.

Det foreslås i § 16, stk. 4, 1.-3. pkt., at for personer uden fastsat arbejdstid og for personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed skal kommunen opgøre omfanget af beskæftigelse efter stk. 3 ved at omregne indtægten til det antal timer, som personen anses for at have arbejdet. Indtægten omregnes til antal timer ved at dividere indtægten med en omregningssats på 133,85 kr. (2024-niveau), dog således at der maksimalt kan opgøres beskæftigelse svarende til 160,33 timer pr. måned. Ved omregning benyttes den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, det indkomstår, som årsopgørelsen dækker, eller den sidste dag i det beskæftigelsesforhold i et andet EU-/EØS-land, som indgår i opgørelsen.

Med forslaget vil indtægt fra arbejde, herunder i selvstændig virksomhed, skulle omregnes til det antal timer, personen vil kunne anses for at have arbejdet, ved anvendelse af en omregningssats, der i 2024-niveau udgør 133,85 kr. Omregningen svarer til omregning efter den gældende § 11, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, som blev indført ved lov nr. 743 af 8. juni 2018 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om Udbetaling Danmark og udlændingeloven (Indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse af opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning). Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 11, stk. 11, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 239 som fremsat, side 10, 2. spalte, at ”I 2018 er omregningssatsen 122,50 kr., svarende til omregningssatsen for personer uden fastsat arbejdstid i forhold til 225 timers reglen, jf. § 13 f, stk. 15 i lov om aktiv socialpolitik” og ”Med udgangspunkt i beregningsmetoden for dagpenge, men ved anvendelse af en anden omregningssats, indebærer forslaget, at indtægtskravet over en periode på 10 år regnet i nutidskroner er på 589.225 kr. (2018) i alt. Der kan højst medregnes 19.641 kr. (2018) pr. måned. ”

Med en omregningssats på 122,50 kr. i 2018 og et maksimum for månedlig indkomst, der kunne medregnes i 2018, på 19.641 kr., svarer det maksimale timetal, der kan medregnes pr. måned til 160,33 timer (19.641/122,50).

Omregningssatsen blev indskrevet i loven med en henvisning til satsen nævnt i lovens § 13 f, stk. 15, og til, at satsen blev reguleret årligt efter lovens § 109, stk. 2. Den maksimale månedlige indkomst, der kunne medregnes, blev ikke indskrevet i loven.

Det foreslås derfor i 2. pkt., at der med anvendelsen af omregningssatsen maksimalt kan opgøres beskæftigelse svarende til 160,33 timer pr. måned.

Omregningssatsen reguleres en gang årligt efter § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Omregningssatsen for årene 2015-2023 fremgår af følgende tabel:

Ved omregning vil den omregningssats, som var gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, det indkomstår, som årsopgørelsen dækker, eller den sidste dag i det beskæftigelsesforhold i et andet EU-/EØS-land, som indgår i opgørelsen, skulle benyttes.

Det foreslås i § 16, stk. 4, 4.-6. pkt., at for indtægt, som er optjent i et andet EU-/EØS-land, skal indtægten inden omregning til timer efter 1.-3. pkt. indekseres på baggrund af det pågældende lands indekseringsfaktor, der offentliggøres hvert år i en vejledning om satser m.v. på arbejdsløshedsforsikringens område. Indkomsten omregnes til danske kroner med den gældende valutakurs for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen. Ved omregningen til danske kroner anvendes den valutakurs, der er fastsat af Den Europæiske Centralbank.

Med forslaget vil indkomst optjent i et andet EU-/EØS-land blive indekseret og omregnet til et niveau, der svarer til lønniveauet i Danmark. Med anvendelse af indekseringsfaktorer for de pågældende lande sikres det, at opgørelse af beskæftigelse fra lande med forskellige lønniveauer kan sammenlignes. Som eksempel kan nævnes, at indekseringsfaktoren for Rumænien i 2024 er 4,44, hvilket betyder, at en indkomst på f.eks. 1.000 euro i Rumænien svarer til en indkomst på 4.440 euro i Danmark.

Omfanget af udenlandsk indkomst opgøres efter følgende formel:

(Udenlandsk løn) x (valutakurs sidste arbejdsdag) x (indekseringsfaktor) / (omregningssats i indkomstår) = timer

Eksempel: En person skal have opgjort omfanget af beskæftigelse efter 4 måneders arbejde i Rumænien med en rumænsk lønindkomst på 2.000 euro. Sidste arbejdsdag var 31. juli 2024. Følgende oplysninger indgår i opgørelsen af beskæftigelse efter den foreslåede § 16, stk. 4:

1) Løn: 2.000 euro.

2) Valutakurs (f.eks. Den Europæiske Centralbanks hjemmeside): 7,4621 (pr. 31/7-2024).

3) Lønindeksering (jf. vejledning om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2024): Danmark/Rumænien = 4,44.

4) Omregningssats i 2024: 133,85 kr.

Beskæftigelsen i Rumænien opgøres til: 2.000 x 7,4621 x 4,44 / 133,85 = 495 timer eller i gennemsnit knap 124 timer pr. måned i de 4 måneder.

Der kan maksimalt opgøres beskæftigelse svarende til 160,33 timer pr. måned. I eksemplet overstiger det gennemsnitlige opgjorte omfang ikke 160,33 timer. Samtlige 495 timer kan derfor medregnes ved den samlede opgørelse af beskæftigelse efter den foreslåede § 16, stk. 4.

Det foreslås i § 16, stk. 5, at kravet om ordinær beskæftigelse i stk. 3 alene kræves opfyldt én gang, uanset om personen løbende modtager kontanthjælp efter § 16 eller genansøger herom. Kravet anses tillige som opfyldt, hvis personen tidligere eller ved indtræden i kontanthjælpssystemet har opfyldt eller opfylder beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8.

Med forslaget vil personer i alderen 25-29 år, der én gang har fået konstateret, at beskæftigelseskravet efter stk. 3, er opfyldt, ikke skulle opfylde beskæftigelseskravet igen, uanset om de løbende modtager kontanthjælp eller genansøger herom. Ligeledes vil personer, der af kommunen har fået konstateret, at de har opfyldt kravet om ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, jf. § 11, stk. 8, ikke skulle opfylde det foreslåede krav i stk. 3 om 2 år og 6 måneders beskæftigelse inden for de seneste 10 år som betingelse for at opnå ret til forhøjet sats fra det fyldte 25. år. Kommunen skal således ikke foretage en ny vurdering af personens tidligere beskæftigelse, når personen fylder 25 år, eller på ansøgningstidspunktet, hvis personen er i alderen 25 til 29 år. Personer i alderen 25-29 år, der søger om kontanthjælp, og som på dette tidspunkt er registreret i kommunen som havende opfyldt beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8, vil derfor modtage forhøjet sats efter § 16, stk. 3, hvis de fortsat opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, uden at kommunen i øvrigt undersøger, om personen på det aktuelle tidspunkt har haft beskæftigelse svarende til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 17)

Der findes ikke regler om tillæg til forsørgere i lov om aktiv socialpolitik.

Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik har ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet derimod mulighed for en højere sats som forsørger eller et bidragstillæg, hvis de har en privatretlig forsørgelsespligt over for et eller flere børn.

Det foreslås i § 17, stk. 1, at kommunen yder et månedligt børnetillæg på 2.687 kr. (2024-niveau) til personer, der modtager kontanthjælp efter den foreslåede § 16, og som har forsørgelsespligt over for ét eller flere børn under 18 år.

Forslaget betyder, at alle forsørgere, der modtager kontanthjælp efter den foreslåede § 16, vil få et tillæg på 2.687 kr. (2024-niveau) til kontanthjælpen, uanset om de forsørger barnet i hjemmet eller ikke. Det betyder tillige, at personer med forsørgelsespligt over for et barn, der er anbragt uden for hjemmet efter barnets lov, vil have ret til et børnetillæg.

Der ydes kun ét børnetillæg til kontanthjælpen uanset antallet af børn, som modtageren har forsørgelsespligt over for.

Ved personer med forsørgelsespligt forstås personer, der har den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn, der er under 18 år. Ved den privatretlige forsørgelsespligt forstås den pligt til at forsørge et barn, som forældre har efter § 13 i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 7. august 2019.

I forlængelse heraf fremgår det af den foreslåede § 17, stk. 2, 1. pkt., at retten til et børnetillæg er betinget af, at børnene opholder sig her i riget.

Det betyder, at det vil være en betingelse for at få børnetillægget, at barnet eller børnene opholder sig her i riget. Forslaget er en udvidelse af gældende regler, hvorefter udbetaling af forsørgersats eller bidragstillæg forudsætter, at barnet eller børnene opholder sig her i landet. Med udvidelsen vil en kontanthjælpsmodtager kunne modtage børnetillæg, selv om barnet eller børnene opholder sig i Grønland eller på Færøerne.

Efter den foreslåede § 17, stk. 2, 2. pkt., gælder betingelsen om, at barnet skal opholde sig her i riget dog ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Dette forslag er en videreførelse af gældende regler.

Børnetillægget vil blive udbetalt sammen med kontanthjælpen, jf. den foreslåede § 16. Hvis forsørgeren skifter civilstatus fra ikke-forsørger til forsørger eller omvendt, fordi et barn bliver født, fylder 18 år eller dør i løbet af en måned, vil tillægget blive udbetalt forholdsmæssigt for denne måned. Ligeledes vil tillægget kunne blive udbetalt forholdsmæssigt, hvis barnet i løbet af en måned tager ophold uden for riget, og ikke er omfattet af undtagelsen for EU/EØS-borgere eller personer omfattet af bilaterale overenskomster.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 18)

Der findes ikke regler om tillæg til enlige forsørgere eller enlige ikke-forsørgere i lov om aktiv socialpolitik. Derimod findes der højere ydelsessatser for enlige forsørgere, undtagen for kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år. Der henvises til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 18, stk. 1, at kommunen yder et månedligt tillæg på 1.581 kr. (2024-niveau) til personer, der er enlige forsørgere, og som modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, eller § 16, stk. 2, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle enlige forsørgere, der modtager kontanthjælp med grundsats efter § 16, stk. 1, nr. 1, eller med mindstesats efter § 16, stk. 2, nr. 1, vil få udbetalt et månedligt tillæg på 1.581 kr.

Tillægget vil være betinget af, at forsørgeren er reelt enlig. Hvis forsørgeren skifter civilstatus fra enlig til samlevende eller fra samlevende til enlig i løbet af en måned, vil tillægget blive udbetalt forholdsmæssigt for denne måned. Ligeledes vil tillægget blive udbetalt forholdsmæssigt, hvis den enlige forsørger skifter kontanthjælpssats i løbet af måneden. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis en enlige forsørger med grundsats og tillæg fylder 30 år midt i måneden og dermed overgår til forhøjet sats uden ret til tillæg som enlig forsørger.

Det foreslås i § 18, stk. 2, at retten til tillæg som enlig forsørger efter stk. 1 er betinget af,

1) at personen forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

2) at personen forsørger eget barn i hjemmet og ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, såfremt personen opfyldte betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, og § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, eller

3) at personen ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, hvis barnet ikke havde været anbragt uden for hjemmet efter barnets lov, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de gældende kriterier for at blive betragtet som enlig forsørger efter lov om aktiv socialpolitik videreføres. Der vil således ikke med forslaget blive ændret på den personkreds, der efter de gældende regler i §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, betragtes som enlige forsørgere.

En enlig forsørger vil således fortsat være en person, der forsørger eget barn i hjemmet og enten har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (herefter børnetilskudsloven), eller som ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, såfremt personen opfyldte betingelserne om bopæl og ophold eller beskæftigelse i § 5, stk. 1, nr. 1, og § 5 a i børnetilskudsloven.

En enlig forsørger vil som hidtil også kunne være en person, som ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, hvis barnet ikke havde været anbragt uden for hjemmet efter barnets lov, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i børnetilskudsloven. Det vil fortsat være en betingelse, at personen er enlig, og barnet skulle have opholdt sig hos personen.

Det foreslås i § 18, stk. 3, at kommunen yder et tillæg på 1.054 kr. (2024-niveau) til enlige personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1 eller 2, og som ikke har forsørgelsespligt over for børn.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle enlige, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, vil få udbetalt et månedligt tillæg på 1.054 kr., hvis de modtager kontanthjælp med grundsats eller forhøjet sats efter § 16, stk. 1, nr. 1 eller 2. Hvis personen skifter civilstatus fra enlig til samlevende, fra samlevende til enlig eller bliver forsørger i løbet af en måned, vil dette tillæg tilsvarende de øvrige tillæg blive udbetalt forholdsmæssigt for denne måned.

Med forslaget vil enlige ikke-forsørgere blive afgrænset fra samlevende ikke-forsørgere ud fra de samme principper, som Udbetaling Danmark anvender i forbindelse med afgørelser af, om en forsørger betragtes som samlevende eller enlig i relation til børnetilskud til enlige efter § 3 i børnetilskudsloven.

Det foreslås i § 18, stk. 4, at kommunens vurdering af, hvorvidt personen kan anses for samlevende eller enlig, foretages efter § 3 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Med forslaget vil kommunen i forbindelse med udbetaling af tillæg til enlige forsørgere og tillæg til enlige ikke-forsørgere skulle vurdere, hvorvidt en person vil kunne anses for enlig eller samlevende. Kommunen vil skulle anvende de samme principper, som Udbetaling Danmark anvender i forbindelse med afgørelser af, om en person betragtes som samlevende eller enlig i relation til børnetilskud til enlige efter børnetilskudsloven.

Sondringen mellem samlevende og enlige er nærmere defineret i vejledning nr. 10177 af 11. oktober 2007 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Herefter betragtes en person som samlevende, når personen har fælles husførelse med en anden person, som det er muligt at indgå ægteskab med. Som udgangspunkt anses to personer, der lever sammen på fælles bopæl for samlevende, mens to personer, der lever hver for sig, anses for enlige. Det betragtes som fælles husførelse, når man samlet set har de samme økonomiske og praktiske fordele, som gifte har ved at være to om at betale faste og løbende udgifter og ved at være to om at udføre det praktiske arbejde i hjemmet. En person kan dele bolig med en anden person uden at blive anset for samlevende, men det er en betingelse, at personerne lever adskilt både økonomisk og med hensyn til det praktiske arbejde i hjemmet.

Kommunerne anvender i dag disse principper i forbindelse med indplacering under de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik, det såkaldte kontanthjælpsloft, hvor kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt personer i relation til de øvre grænser for den samlede hjælp kan anses for samlevende eller enlige efter § 25 b, stk. 9 og 10, jf. børnetilskudsloven.

Med forslaget vil kommunen således skulle vurdere, hvorvidt disse personer kan anses for samlevende eller enlige, således som disse begreber anvendes i forbindelse med børnetilskudsloven.

Det foreslås i § 18, stk. 5, at har Udbetaling Danmark truffet afgørelse om, at personen kan anses for enlig forsørger efter børnetilskudsloven, skal kommunen lægge denne afgørelse til grund for udbetaling af tillæg efter § 18, stk. 1.

Kommunen vil med forslaget skulle udbetale tillæg til enlige forsørgere efter den foreslåede § 18, stk. 1, til personer, der allerede modtager ekstra børnetilskud som enlig forsørger, og til de personer, der har fået en afgørelse fra Udbetaling Danmark om, at de har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger og vil modtage dette børnetilskud fra næste kvartal.

Det foreslås i § 18, stk. 6, 1. pkt., at har Udbetaling Danmark ikke forinden truffet afgørelse om, at personen kan anses for enlig forsørger efter børnetilskudsloven, træffer kommunen afgørelse om udbetaling af tillæg til enlige forsørgere efter stk. 1, hvis det er sandsynligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil træffe afgørelse om, at personen kan anses for enlig forsørger efter børnetilskudsloven.

Hvis personen eksempelvis oplyser, at personen bor alene med sit barn på en ny adresse, fordi samlivet med barnets anden forælder på en anden adresse netop er ophørt, og hvis opslag i CPR bekræfter dette, vil det være sandsynligt, at personen vil kunne få ekstra børnetilskud efter børnetilskudslovens § 3 fra Udbetaling Danmark. Omvendt vil det ikke nødvendigvis være sandsynligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil træffe afgørelse om, at personen kan anses som enlig efter børnetilskudsloven, hvis personen oplyser, at samlivet med barnets anden forælder er ophørt, og personen nu er flyttet med barnet ud i det fælles sommerhus, idet der ikke er oplysninger om, hvorvidt de økonomiske fordele af samlivet er ophørt.

Det foreslås i § 18, stk. 6, 2.-4. pkt., at i denne situation udbetales tillæg efter stk. 1 med forbehold for, at ansøgningen om ekstra børnetilskud imødekommes af Udbetaling Danmark. Kommunen skal senest ved udbetalingen af tillæg oplyse modtageren om, at det udbetalte tillæg er foreløbigt og med forbehold for tilbagebetaling. Tilbagebetaling af tillæg sker efter § 95.

Kravet om oplysning om, at udbetaling af tillæg er foreløbigt, og med hvilken begrundelse, samt forbehold for tilbagebetaling, er en betingelse for gyldigheden af tilbagebetalingskravet. Det betyder, at kommunen skal kunne dokumentere, at modtageren har fået oplysningen.

Forslaget til § 18, stk. 6, viderefører bestemmelserne i den gældende § 89, stk. 3 og 5, der ophæves med lovforslagets § 1, nr. 108. Med forslaget vil kommunen kunne udbetale tillæg efter den foreslåede § 18, stk. 1, hvis kommunen finder det sandsynligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil træffe afgørelse om, at personen kan anses som enlig forsørger efter børnetilskudsloven. Udbetalte tillæg vil kunne kræves tilbagebetalt, hvis Udbetaling Danmark efterfølgende træffer afgørelse om, at den pågældende ikke kan anses som enlig forsørger. Tilbagebetaling vil være betinget af, at kommunen senest ved udbetalingen af tillæg til enlig forsørger har oplyst modtageren om, at det udbetalte tillæg er foreløbigt, og betinget af, at Udbetaling Danmark efterfølgende træffer afgørelse om ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger efter børnetilskudsloven.

Kommunens afgørelse vil, uanset om Udbetaling Danmarks afgørelse er lagt til grund, kunne indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 98, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i § 18, stk. 7, at stk. 6 ikke finder anvendelse for personer, der er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.

Forslaget til § 18, stk. 7, viderefører bestemmelserne i den gældende § 89, stk. 4, der ophæves med lovforslagets § 1, nr. 108. Med forslaget vil de udbetalende myndigheder ikke forud for en ydelsesnedsættelse som følge af udeblivelse fra et retsmøde skulle træffe skønsmæssig afgørelse om, hvorvidt en person senere vil erhverve ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger efter børnetilskudsloven og dermed vil erhverve ret til udbetaling af hjælp på niveau med hjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter de foreslåede §§ 17 og 18, men i stedet skal udbetale hjælp på niveau med satserne efter den foreslåede § 16, stk. 2, og eventuelt tillæg efter § 17 i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 19)

Der findes ikke regler om et særlig ungetillæg til kontanthjælpsmodtagere. Efter de gældende regler kan kommunen yde et aktivitetstillæg til personer under 30 år, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og som er visiteret aktivitetsparate.

Det foreslås i § 19, stk. 1, at kommunen yder et særligt ungetillæg til kontanthjælpen til personer under 30 år, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1 og 3, og som kommunen har visiteret aktivitetsparate.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at personkredsen for det særlige ungetillæg omfatter personer, der endnu ikke er fyldt 30 år, og som vil modtage kontanthjælp med grundsats, og personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskravene, eller som ikke bliver omfattet af opholds- og beskæftigelseskravene, og som vil modtage satsen for hjemmeboende efter lovens § 16, stk. 1, nr. 3. Det betyder, at personer, der vil modtage kontanthjælp med forhøjet sats eller mindstesats, og personer, der vil modtage satsen til hjemmeboende og er omfattet af opholds- og beskæftigelseskravene og ikke opfylder disse, ikke vil have ret til et særligt ungetillæg. Den foreslåede bestemmelse medfører endvidere, at den enkelte person også skal være visiteret aktivitetsparat af kommunen. Vurderingen af, hvorvidt en person er aktivitetsparat, vil ske på grundlag af definitionen af aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp efter reglerne fastsat i medfør af § 8, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, jf. § 4, stk. 2 og 4, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023.

Det betyder, at personkredsen for det særlige ungetillæg vil omfatte personer, der vil opfylde et af følgende kriterier:

1) Personen vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår.

2) Personen vurderes ikke at være i stand til at påtage sig et ordinært job, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder.

Disse kriterier svarer til de gældende kriterier for at blive visiteret aktivitetsparat.

Det betyder, at der vil være et væsentlig overlap mellem personkredsen, der modtager et aktivitetstillæg efter de gældende regler, og personkredsen, der fremover vil kunne modtage det særlige ungetillæg.

Der vil dog være en gruppe, som med lov nr. 633 af 11. juni 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp) vil blive omfattet af beskæftigelseskravet, og som derfor fra den 1. juli 2025 vil modtage kontanthjælp med mindstesats eller satsen for hjemmeboende, fordi de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Disse personer vil ikke have ret til et særligt ungetillæg, hvis de efter den 1. juli 2025 vil modtage mindstesats eller satsen for hjemmeboende, selvom disse personer efter de gældende regler har ret til et aktivitetstillæg.

Den foreslåede bestemmelse betyder endvidere, at personer, der allerede er visiteret aktivitetsparate, og som vil modtage hjælp som aktivitetsparate i kontanthjælpssystemet i juni 2025, og som fortsat vil opfylde betingelserne for at være visiteret aktivitetsparat i juli 2025, vil have ret til et særligt ungetillæg fra juli 2025, hvis de fra denne dato modtager grundsats eller sats for hjemmeboende efter § 16, stk. 1, nr. 1 eller 3. Det vil dermed ikke være et krav, at de personer, der allerede modtager hjælp som aktivitetsparate i kontanthjælpssystemet ved overgangen til et nyt system pr. 1. juli 2025, skal genvisiteres for at få ret til et særligt ungetillæg, såfremt de fortsat opfylder betingelserne for at være visiteret aktivitetsparate.

Det foreslås i § 19, stk. 2, at en person, der modtager kontanthjælp som forrevalidend, jf. kapitel 6 c i denne lov og kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til at modtage det særlige ungetillæg, jf. den foreslåede § 19, stk. 1 og 3.

Det betyder, at en forrevalidend vil få ret til et særligt ungetillæg fra tidspunktet for visitationen som forrevalidend i lighed med andre unge kontanthjælpsmodtagere, der har ret til et særligt ungetillæg fra det tidspunkt, hvor de er visiteret aktivitetsparate. Det indebærer, at forrevalidenden for at få ret til det særlige ungetillæg ikke må være fyldt 30 år og vil skulle modtage kontanthjælp på grundsats efter § 16, stk. 1, nr. 1, eller modtage satsen for hjemmeboende efter lovens § 16, stk. 1, nr. 3. Forrevalidender, som er omfattet af opholds- og beskæftigelseskravene, men som ikke opfylder disse krav, vil derfor ikke have ret til et særligt ungetillæg.

Det foreslås i § 19, stk. 3, at det særlige ungetillæg vil udgøre et månedligt beløb på

1) 1.000 kr. (2024-niveau) til personer under 25 år, der ikke har forsørgelsespligt over for børn,

2) 2.500 kr. (2024-niveau) til personer mellem 25 og 29 år, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, og

3) 2.500 kr. (2024-niveau) til personer under 30 år, der har forsørgelsespligt over for børn og modtager børnetillæg efter § 17.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, der er fyldt 25 år, og personer, der har forsørgelsespligt over for børn, vil få ret til et højere særligt ungetillæg end personer uden forsørgelsespligt over for børn, der endnu ikke er fyldt 25 år. Det foreslåede indebærer, at det højere særlige ungetillæg for personer, der har forsørgelsespligt over for børn, vil blive ydet til personer, der har forsørgelsespligt over et eller flere børn, og som modtager børnetillæg. Det betyder, at det højere særlige ungetillæg vil blive ydet til personer, der har forsørgelsespligt over for børn uanset, om de forsørger barnet i hjemmet, da det ikke er en betingelse for at modtage børnetillægget, at barnet forsørges i hjemmet.

Personer med forsørgelsespligt over for et anbragt barn, vil derfor også kunne få ret til et højere særligt ungetillæg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 20)

Der eksisterer ikke regler om et midlertidigt tilpasningstillæg til personer i kontanthjælpssystemet.

Det foreslås i § 20, stk. 1, at kommunen i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 30. juni 2027 yder et midlertidigt tilpasningstillæg med et månedligt beløb på 2.000 kr. (2024-niveau) til kontanthjælpen til personer under 30 år. Det er en betingelse for få ret til tilpasningstillægget, at personerne modtager kontanthjælp for juli 2025 efter § 16, stk. 1, nr. 1 og 3, og at personerne har modtaget uddannelseshjælp eller kontanthjælp for juni 2025, jf. §§ 23 eller 25 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024. Personer omfattet af 1. og 2. pkt. skal desuden have modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet efter de hidtil gældende regler som:

1) forsørgere under 30 år efter § 23, stk. 2, nr. 1 og 2, eller § 25, stk. 3, nr. 1 og nr. 2, og som modtog et aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 1 og 2, eller § 25, stk. 9, nr. 1 og 2, jf. dog stk. 2 og 3,

2) udeboende ikke-forsørgere, der er fyldt 25 år, efter § 23, stk. 2, nr. 6, eller § 25, stk. 3, nr. 6, og som modtog et aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 3, eller § 25, stk. 9, nr. 3, jf. dog stk. 4,

3) hjemmeboende, der er fyldt 25 år, efter § 23, stk. 2, nr. 7, eller § 25, stk. 3, nr. 7, og som modtog et aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 4, eller § 25, stk. 9, nr. 4, jf. dog stk. 5,

4) personer, der modtog hjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, eller § 25, stk. 3, nr. 4, jf. dog stk. 6, eller

5) personer, der modtog hjælp efter § 23, stk. 2, nr. 5, eller § 25, stk. 3, nr. 5, jf. dog stk. 7.

Det betyder, at tilpasningstillægget ydes som en midlertidig ordning i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 30. juni 2027, hvorefter bestemmelsen ophæves. Tilpasningstillægget vil derfor kunne udbetales for sidste gang for juni måned 2027. Det er således ikke muligt at få udbetalt et tilpasningstillæg for juli 2027 eller senere uanset, om en person i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne opnå ret til tilpasningstillægget.

Det betyder, at tilpasningstillægget vil blive ydet med et månedligt beløb på 2.000 kr. (2024-niveau) til personer, der endnu ikke er fyldt 30 år. Efter indholdet af det foreslåede vil satsen for det midlertidige tilpasningstillæg ikke blive satsreguleret.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det er en betingelse for at få ret til det midlertidige tilpasningstillæg, at en person modtager hjælp i kontanthjælpssystemet for juni og juli 2025. Det betyder, at personer i målgruppen skal have modtaget kontanthjælp for både juni og juli 2025. Personer, der undtagelsesvis for juni og/eller for juli får en udbetaling på 0 kr. i kontanthjælp som følge af, at hjælpen er blevet nedsat f.eks. på grund af, at deres ægtefælle har haft indtægter via arbejde, vil ikke være berettiget til et midlertidigt tilpasningstillæg. Det er således en betingelse, at der foretaget en faktisk udbetaling af kontanthjælp for juni og juli måned 2025.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at målgruppens ydelsesnedgang er defineret generelt på baggrund af satsindplaceringen og dermed den samlede hjælp for juni 2025 sammenholdt med målgruppens satsindplacering og tillæg svarende til den samlede hjælp for juli 2025.

Det betyder, at ydelsesnedgangen ikke beregnes for den enkelte person, og der tages ikke højde for eventuelle sanktioner eller fradrag for indtægter, der kan have ændret på den samlede hjælp for den enkelte for juni og juli måned i 2025. Målgruppen foreslås afgrænset på denne måde for at undgå at pålægge kommunerne en uforholdsmæssig tung administrationsbyrde for et midlertidigt tillæg oveni de øvrige ændringer, som følger af aftalen, og som vil skulle håndteres af kommunerne i samme periode.

Det foreslås derfor, at retten til et midlertidigt tilpasningstillæg defineres ud fra, om personkredsen generelt set skønnes at opleve en reduktion i den samlede hjælp i kontanthjælpssystemet på 2.000 kr. eller mere fra juni 2025 til juli 2025 på baggrund af den sats for kontanthjælp og uddannelseshjælp, som personkredsen modtager efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik i juni 2025, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, forud for, at de nye kontanthjælpsregler får virkning den 1. juli 2025, sammenholdt med den sats for den samlede hjælp bestående af kontanthjælpssatsen og tillæg, som personkredsen vil få ret til efter de nye kontanthjælpsregler fra juli 2025. Det er en forudsætning, at den enkelte fastholder sin forsørgerstatus, civilstand, visitationskategori og sin status som enlig eller samlevende i juni og juli 2025. Det vil være satsen for den samlede hjælp på udbetalingstidspunktet i juli 2025, der ligger til grund for vurderingen af, hvorvidt en person er omfattet af personkredsen.

Det foreslås endvidere, at hvis en person oplever en ydelsesnedgang som følge af, at denne skifter civilstand, status fra enlig til samlevende eller omvendt, forsørgerstatus eller visitationskategori efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra juni til juli 2025, vil personen ikke være berettiget til et tilpasningstillæg. Baggrunden herfor er, at nedgangen i ydelse ikke skyldes de nye lavere satser, men en ændring i forsørgelsesbehov.

Det foreslås dog, at personkredsen, der modtager satsen for bestemte psykiske lidelser, jf. de gældende § 23, stk. 2, nr. 4 og 5, og § 25, stk. 3, nr. 4 og 5 i lov om aktiv socialpolitik, for juni 2025, vil have ret til et tilpasningstillæg for juli 2025, hvis de skifter visitationskategori fra juni 2025 til juli 2025, f.eks. ved at blive visiteret fra at være aktivitetsparat til at være jobparat og af den grund ændrer ydelsesniveau. Dette skyldes, at det efter de gældende regler ikke er en betingelse for at være berettiget til den højere sats for bestemte psykiske lidelser efter gældende regler, at en person er visiteret aktivitetsparat.

Den foreslåede ordning indebærer endvidere, at personkredsen, der kommer til at modtage kontanthjælp med mindstesats eller forhøjet sats efter de nye kontanthjælpsregler fra 1. juli 2025, ikke vil få ret til et midlertidigt tilpasningstillæg uanset nedgang i ydelsesniveau.

Det betyder, at målgruppen for tilpasningstillægget omfatter personer, der modtog kontanthjælp eller uddannelseshjælp for juni 2025 som:

1) enlige eller samlevende/gifte forsørgere under 30 år, der også modtager et aktivitetstillæg. Det er en betingelse, at disse personer har ret til kontanthjælp med grundsats og er visiteret aktivitetsparate for juli 2025.

2) udeboende ikke-forsørgere, fyldt 25 år, der også modtager et aktivitetstillæg. Det er en betingelse, at disse personer har ret til kontanthjælp med grundsats, som samlevende eller gifte og er visiteret aktivitetsparate for juli 2025.

3) hjemmeboende, fyldt 25 år, der også modtager et aktivitetstillæg. Det er en betingelse at disse har ret til kontanthjælp med satsen som hjemmeboende, at de ikke har ret til et børnetillæg efter § 17, stk. 1, og er visiteret aktivitetsparate for juli 2025.

4) forsørgere der modtager satsen for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype. Det er en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp med grundsats og tillæg som forsørgere for juli 2025.

5) udeboende ikke-forsørgere, der modtog satsen for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype. Det er en betingelse, at disse personer har ret til kontanthjælp med grundsats og tillæg som ikke-forsørgere for juli 2025. For personer i satskategorier, der er fyldt 25 år, er det endvidere en betingelse, at der samlevende eller gifte.

Det foreslås i § 20, stk. 2, at for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, der modtog hjælp som samlevende eller gifte i juni 2025, er det endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, et børnetillæg efter § 17, stk. 1, og et særligt ungetillæg efter § 19, stk. 3, nr. 3, for juli 2025.

Det betyder, at det er en betingelse for personer, der modtog kontanthjælp eller uddannelseshjælp som samlevende/gifte forsørgere for juni 2025 og som var aktivitetsparate, at personerne har ret til kontanthjælp med grundsats, et børnetillæg og et særligt ungetillæg for juli 2025.

Det foreslås i § 20, stk. 3, at for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, der modtog hjælp som enlige for juni 2025, er det endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, et børnetillæg efter § 17, stk. 1, et tillæg til enlige forsørgere efter § 18, stk. 1, og et særligt ungetillæg efter § 19, stk. 3, nr. 3, for juli 2025.

Det betyder, at det er en betingelse for personer, der modtog kontanthjælp eller uddannelseshjælp som enlige forsørgere for juni 2025, og som var aktivitetsparate, at personerne har ret til kontanthjælp med grundsats, et børnetillæg, et tillæg til enlige forsørgere og et særligt ungetillæg for juli 2025.

Det foreslås i § 20, stk. 4, at for personer omfattet af stk. 1, nr. 2, er det endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, og et særligt ungetillæg efter § 19, stk. 3, nr. 2, og at de ikke har ret til et tillæg til enlige uden forsørgelsespligt efter § 18, stk. 3, for juli 2025.

Det betyder, at det er en betingelse for personer, der modtog kontanthjælp eller uddannelseshjælp som udeboende ikke-forsørgere for juni 2025, og som var fyldt 25 år og var aktivitetsparate, at personerne har ret til kontanthjælp med grundsats og et særligt ungetillæg, og at de ikke har ret til et tillæg til enlige uden forsørgelsespligt for juli 2025.

Det betyder, at det alene er personer, der er samlevende eller gifte i juli 2025, der er omfattet af retten til et tilpasningstillæg i denne satskategori, og dermed vil være få ret til et tilpasningstillæg.

Det foreslås i § 20, stk. 5, at for personer omfattet af stk. 1, nr. 3, er det endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 3, og et særligt ungetillæg efter § 19, stk. 3, nr. 2, og at de ikke har ret til et børnetillæg efter § 17, stk. 1, for juli 2025.

Det betyder, at det er en betingelse for personer, der modtog kontanthjælp som hjemmeboende for juni 2025, og som var aktivitetsparate, at personerne har ret til kontanthjælp med satsen som hjemmeboende og et særligt ungetillæg, og at de ikke har ret til et børnetillæg efter § 17, stk. 1, for juli 2025.

Det foreslås i § 20, stk. 6, at for personer omfattet af stk. 1, nr. 4, er det endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, og et børnetillæg efter § 17, stk. 1, for juli 2025.

Det betyder, at det er en betingelse for personer, der modtog kontanthjælp med satsen for bestemte psykiske diagnoser som forsørgere for juni 2025, at disse har ret til kontanthjælp med grundsats og har ret til et børnetillæg som forsørgere for juli 2025.

Det betyder, at det ikke er en betingelse for denne satskategori, at de modtager det særlige ungetillæg for juli 2025.

Det foreslås i § 20, stk. 7, 1. pkt., at for personer omfattet af stk. 1, nr. 5, er det endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, og at de ikke har ret til et børnetillæg efter § 17, stk. 1, for juli 2025.

Det foreslås videre i § 20, stk. 7, 2. pkt., at for personer omfattet af stk. 1, nr. 5, der er fyldt 25 år, er det endvidere en betingelse, at disse ikke har ret til et tillæg til enlige uden forsørgelsespligt efter § 18, stk. 3, for juli 2025.

Det betyder, at det er en betingelse for personer, der modtog kontanthjælp som udeboende ikke-forsørgere med satsen for bestemte psykiske diagnoser for juni 2025, at disse har ret til kontanthjælp med grundsats, og at de ikke har ret til et børnetillæg som forsørgere for juli 2025.

Det betyder, at det ikke er en betingelse for personer i denne satskategori, at de modtager det særlige ungetillæg for juli 2025.

Det betyder endvidere, at for de personer, der er i kategorien og som er fyldt 25 år, er det en betingelse, at de ikke har ret til et tillæg til enlige ikke-forsørgere for juli 2025. Dette skyldes, at personer fyldt 25 år har ret til det højere særlige ungetillæg.

Det foreslås i § 20, stk. 8, 1. pkt., at skifter en person, som er omfattet af stk. 1, nr. 1-3, civilstand, status fra enlig til samlevende eller omvendt, forsørgerstatus eller visitationskategori efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra juni til juli 2025, og af denne grund ændrer ydelsesniveau, vil personen ikke have ret til et midlertidigt tilpasningstillæg.

Det foreslås videre i § 20, stk. 8, 2. pkt., at tilsvarende gælder for personer omfattet af stk. 1, nr. 4 og 5, for så vidt angår skift af civilstand, status fra enlig til samlevende eller omvendt eller forsørgerstatus.

Det betyder, at en person, der ændrer ydelsesniveau fra juni 2025 til juli 2025 som følge af ændringer, der skyldes andre årsager end de nye lavere satser, der træder i kraft pr. 1. juli 2025, ikke vil opnå ret til et tilpasningstillæg.

Det indebærer, at personer, der modtager de højere satser for bestemte diagnoser på det skizofrene spekter m.v. efter de gældende regler vil få ret til et tilpasningstillæg uanset, at de i perioden fra juni 2025 til juli 2025 ændrer visitationskategori og af den grund oplever en ydelsesnedgang. Ændringer af ydelsesniveau som følge af skift i civilstand, status fra enlig til samlevende eller omvendt eller ændring af forsørgerstatus, vil for denne satskategori som for de øvrige medføre, at de ikke har ret til et tilpasningstillæg.

Det foreslås i § 20, stk. 9, at får en person ret til forhøjet sats, jf. § 16, stk. 1, nr. 2, ophører retten til det midlertidige tilpasningstillæg.

Det betyder, at som følge af den højere sats som forhøjet sats udgør, vil personen ikke længere kunne modtage det midlertidige tilpasningstillæg.

Det foreslås i § 20, stk. 10, at en person, der har modtaget det midlertidige tilpasningstillæg for juli 2025, vil få ret til det midlertidige tilpasningstillæg på ny, hvis personen igen får ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1 eller 3.

Det betyder, at en person, der får ret til et midlertidigt tilpasningstillæg, vil få ret til et midlertidigt tilpasningstillæg, hvis personen genindtræder i kontanthjælpshjælpssystemet før den 1. juli 2027.

Det betyder endvidere, at en person, der opnår ret til et tilpasningstillæg for juli 2025, og som i den toårige periode, hvor tilpasningstillægget vil blive ydet, kommer til at udtræde af kontanthjælpssystemet og efterfølgende genindtræder i kontanthjælpssystemet, vil få ret til tilpasningstillægget igen i hele virkningsperioden.

Kommunen skal ved tildeling af det midlertidige tilpasningstillæg gøre den enkelte person opmærksom på, at tillægget er midlertidigt og alene kan udbetales til og med juni 2027 under forudsætning af, at betingelserne for det midlertidige tilpasningstillæg i øvrigt er opfyldt. Endelig skal kommunen senest i juni 2027 oplyse den enkelte om, at det midlertidige tilpasningstillæg ophører med udgangen af juni 2027. Det er dog ikke en gyldighedsbetingelse for ophør, at den enkelte person er blevet gjort bekendt med ophøret efter juni 2027, idet der ikke længere vil være hjemmel til udbetaling af det midlertidige tilpasningstillæg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Overskriften før § 22 i den gældende lov om aktiv socialpolitik er ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse”.

Det fremgår af de gældende §§ 22-25, at kommunen kan yde selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, danskbonus, aktivitetstillæg og barselstillæg.

Der henvises i øvrigt til redegørelsen af de gældende regler og de nærmere betingelser for at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, danskbonus, aktivitetstillæg og barselstillæg i pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at overskriften før § 22 ophæves. Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at §§ 22-25 foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 37.

Det foreslås endvidere, at §§ 22-25 ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 35, hvor der foreslås en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet i lov om aktiv socialpolitik, således at de gældende ydelser i kontanthjælpssystemet i lovens §§ 22-25 erstattes af nye ydelser og tillæg i lovens §§ 16-20.

Den foreslåede ændring vil udover en ophævelse af reglerne om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp indebære en ophævelse af reglerne om danskbonus, jf. § 22, stk. 4-8, den særlige sats for kontanthjælpsmodtagere under 30 år med visse psykiske diagnoser, jf. § 23, stk. 2, nr. 4, og 5 og § 25, stk. 3, nr. 4, og 5 og aktivitetstillægget og barselstillægget, jf. §§ 24 og 25.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det foreslås i § 25 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp« til »kontanthjælp efter §§ 16-20«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Med henvisningen til kontanthjælp efter §§ 16-20 menes dermed kontanthjælpssatsen inklusive tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte person, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Det fremgår af den gældende § 25 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i lovens § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. Det fremgår af stk. 1, 2. pkt., at engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp.

Efter § 25 a, stk. 2, kan hjælpen efter stk. 1 højst udgøre 4.231 kr. Det gælder for personer, der er fyldt 25 år, og for personer, der ikke er fyldt 25 år, men er udeboende.

Efter § 25 a, stk. 3, kan hjælpen højst udgøre 2.103 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre

Det foreslås, at i § 25 a, stk. 2, ændres »4.231 kr.« til: »6.587 kr. (2024-niveau)«.

Det foreslås videre, at i § 25 a, stk. 3, ændres »2.103 kr.« til: »3.276 kr. (2024-niveau)«.

Det foreslås således at ændre beløbene i § 25 a, stk. 2 og 3, så de svarer til beløbene på 2024-niveau.

Det foreslås samtidigt, at beløbene satsreguleres årligt, jf. § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, og at de regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 123 og 124, og bemærkningerne hertil.

Efter de gældende regler i § 25 b, stk. 1-5, i lov om aktiv socialpolitik er alle personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp efter §§ 22-25, omfattet af de øvre grænser for den samlede hjælp, som en person kan modtage i hjælp i kontanthjælpssystemet efter lovens §§ 22-25, særlig støtte efter lovens § 34 og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

De øvre grænser for den samlede hjælp kaldes kontanthjælpsloftet.

Såfremt personens beregnede samlede hjælp overstiger personens loftsstørrelse, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb. Nedsættelsen foretages først fuldt ud i den særlige støtte efter § 34. Herefter sættes boligstøtten ned til den konkrete loftsstørrelse. For at fremme det økonomiske incitament til at tage job reducerer arbejdsindkomster kontanthjælpsloftets virkning. Det betyder, at det beløb, som kontanthjælpen m.v. reduceres med som følge af arbejdsindkomsten (skattepligtigt beløb), gør, at modtageren kan ”beholde” mere af boligstøtten og særlig støtte, som er skattefri.

Bestemmelserne i § 25 c i lov om aktiv socialpolitik regulerer, hvornår den samlede hjælp som følge af kontanthjælpsloftet nedsættes, samt hvornår Udbetaling Danmark skal foretage en henholdsvis foreløbig, ny, endelig og ændret beregning af nedsættelsen af den samlede hjælp.

Bestemmelserne i § 25 d i lov om aktiv socialpolitik regulerer kommunens indplacering af personen under de øvre grænser for den samlede hjælp og kommunens afgørelse om samliv i forbindelse med indplacering under loftet, samt vejledning af personen om loftets betydning for boligstøtten og særlig støtte. I bestemmelserne reguleres endvidere, at Udbetaling Danmark varetager beregningen af nedsættelsen af den samlede hjælp.

Med § 25 e i lov om aktiv socialpolitik har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om nedsættelsen af den samlede hjælp. Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1599 af 27. december 2019 om beregning af den samlede hjælp efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitik og fordelingen af opgaver mellem kommunen og Udbetaling Danmark efter § 25 d i lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælpsloftsbekendtgørelse).

Det foreslås, at §§ 25 b-25 e i lov om aktiv socialpolitik ophæves, og at der i stedet indsættes en ny bestemmelse § 25 b, som beskriver et nyt boligstøtteloft. Det betyder, at kontanthjælpsloftet vil blive afskaffet, således at de øvre grænser for den samlede hjælp efter § 25 b, stk. 1-5, ikke længere gælder. Den foreslåede § 25 b vil blive placeret under en ny overskrift »Boligstøtteloft«.

Med forslaget til § 25 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, foreslås det at indføre et loft over, hvor meget der kan ydes i boligstøtte til en gift eller samlevende person, der modtager forhøjet sats efter den foreslåede § 16, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i § 25 b, stk. 1, at til en gift eller samlevende person, der modtager forhøjet sats efter den foreslåede § 16, stk. 1, nr. 2, kan der som boligstøtteloft maksimalt ydes 350 kr. (2024-niveau) i boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, jf. dog stk. 3.

Det foreslåede betyder, at alle gifte og samlevende personer, der vil modtage hjælp i form af forhøjet sats, vil være omfattet af grænsen på 350 kr. (2024-niveau) for, hvor meget der maksimalt kan ydes i boligstøtte. Forhøjet sats vil udgøre 12.064 kr. (2024-niveau).

Den omfattede personkreds vil også omfatte personer i alderen 25 år til og med 29 år, der er gift eller samlevende, og som vil modtage forhøjet sats, fordi de opfylder kravet om ordinær beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse inden for en periode på 10 år, jf. den foreslåede § 16, stk. 3.

Ægtepar og samlevende, der begge modtager et beløb svarende til mindstesatsen, jf. forslaget til ændring af lovens § 26, stk. 2, vil ikke blive omfattet af boligstøtteloftet.

Både gifte og samlevende forsørgere og ikke-forsørgere, der modtager forhøjet sats, vil være omfattet af grænsen for den maksimale boligstøtte.

Det foreslås i § 25 b, stk. 2, at boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, der ydes til personer, som er omfattet af boligstøtteloftet, jf. § 25 b, stk. 1, indgår som en forholdsmæssig andel af den samlede boligstøtte, herunder tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der indgår i beregningen af husstandsindkomsten, jf. § 6 i boligstøtteloven.

Er der således to medlemmer af husstanden - eksempelvis en modtager af forhøjet sats og dennes ægtefælle - indgår boligstøtten med halvdelen af den udbetalte boligstøtte i forhold til personen, der er omfattet af boligstøtteloftet.

Fordelingen af den forholdsmæssige andel af den samlede boligstøtte vil følge reglerne for, hvilke personer der indgår i beregningen af husstandsindkomsten ved beregningen af boligstøtte efter boligstøtteloven. Beregningen af boligstøtte sker på grundlag af husstandsindkomsten, jf. § 6 i boligstøtteloven. Den husstandsindkomst, der skal lægges til grund ved boligstøtteberegningen, er husstandens samlede indkomster. Det vil sige, at opgørelsen både omfatter ansøgerens indkomst og andre husstandsmedlemmers indkomst, jf. §§ 6 og 7 i boligstøtteloven. Indkomst og formue hos børn, som er under 18 år, indgår dog ikke i den samlede husstandsindkomst, jf. § 8, stk. 4, i boligstøtteloven.

Ægtefæller skal forsørge hinanden. Det betyder, at der ved beregning af hjælp til ægtefæller tages hensyn til begge ægtefællers økonomiske forhold. Når en gift person søger om kontanthjælp, skal kommunen beregne kontanthjælpen i forhold til begge ægtefæller. Hjælpen til et ægtepar i kontanthjælpssystemet beregnes således som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til, jf. § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at der foretages en beregning på grundlag af begge ægtefællers økonomiske forhold, uanset at det f.eks. kun er den ene ægtefælle, der opfylder betingelserne for at modtage hjælp i kontanthjælpssystemet, herunder opfylder betingelsen om en social begivenhed m.v. efter § 11 i loven, mens den anden ægtefælle er i fuldtidsbeskæftigelse.

Hvis kommunens konkrete beregning på grundlag af ægteparrets økonomiske forhold viser, at der kan udbetales kontanthjælp til begge ægtefæller, vil begge ægtefæller blive anset for kontanthjælpsmodtagere. Ankestyrelsen har endvidere fastslået i en principmeddelelse offentliggjort som Principmeddelelse 213-11, at en gift person ikke kunne frasige sig retten til supplerende kontanthjælp, da ægtefællen søgte om kontanthjælp. Ankestyrelsen henviste til, at ægtefæller bedømmes samlet ved udmåling af kontanthjælp, og at der ikke er hjemmel til at fravige reglerne om beregning og udbetaling af kontanthjælp til ægtefæller.

Udbetales der kontanthjælp i form af forhøjet sats til begge personer i et ægtepar for en hel kalendermåned, vil boligstøtten for begge ægtefæller således skulle nedsættes i den pågældende måned, jf. den foreslåede § 25 b, stk. 6, da begge ægtefæller i den situation er omfattet af boligstøtteloftet. I de måneder, hvor der ikke udbetales kontanthjælp til ægtefællen i fuldtidsbeskæftigelse, vil der ikke skulle ske nedsættelse af den forholdsmæssige andel af boligstøtten for denne ægtefælle.

Efter den foreslåede § 25 b, stk. 3, finder boligstøtteloftet i § 25 b, stk. 1, ikke anvendelse i forhold til boligstøtte efter boligstøtteloven, der gives til en bolig, hvor en person i husstanden

1) er omfattet af boligstøttereglerne for stærkt bevægelseshæmmede,

2) er omfattet af boligstøttereglerne for personer, der modtager døgnhjælp efter lov om social service,

3) modtager boligydelse og er anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype, jf. § 14, stk. 4, i boligstøtteloven, af kommunen, eller

4) er visiteret til og anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype, jf. § 14, stk. 6, i boligstøtteloven, på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Det foreslåede vil indebære, at boligstøtten ikke vil blive nedsat som følge af boligstøtteloftet, hvis der i husstanden, hvortil der ydes boligstøtte, bor en person, der er omfattet af boligstøttereglerne for stærkt bevægelseshæmmede, for personer der modtager døgnhjælp, for personer der modtager boligydelse og er anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype, og for personer der er visiteret til og anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

I § 25 b, stk. 4, foreslås det, at kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en person, der har ret til kontanthjælp med forhøjet sats efter den foreslåede § 16, stk. 1, nr. 2, kan anses for samlevende, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunen vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt en person kan anses som gift eller samlevende i relation til boligstøtteloftet. Afgørelsen vil skulle træffes samtidigt med, at kommunen træffer afgørelse om, at personen har ret til forhøjet sats. Dette indebærer, at kommunens afgørelser om samliv efter den foreslåede § 25 b, stk. 4, 1. og 2. pkt., kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 98, stk. 1, 1. pkt. i lov om aktiv socialpolitik.

I forhold til, hvilke personer der kan betragtes som samlevende i relation til grænsen for den maksimale boligstøtte, foreslås det at anvende den definition af samlevende, der følger reglerne om børnetilskud, jf. § 25 b, stk. 4, 1. pkt.

Børnetilskudslovens definition af samlevende er nærmere beskrevet i vejledning nr. 10177 af 11. oktober 2007 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Det bemærkes, at det er Udbetaling Danmark, der administrerer reglerne om børnetilskud. Kommunerne administrerer reglerne om økonomisk fripladstilskud, som også anvender dette begreb.

Efter vejledning nr. 10177 af 11. oktober 2007 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag betragtes en person som samlevende, når personen har fælles husførelse med en anden person, som det er muligt at indgå ægteskab med. Vurderingen af, om en person er enlig eller samlevende efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, beror på en konkret vurdering af den enkeltes forhold.

Som udgangspunkt er to personer, der lever sammen på fælles bopæl samlevende, mens to personer, der lever hver for sig, er enlige. I særlige tilfælde kan to personer, der har samme bopæl, betragtes som enlige, mens to personer, der lever hver for sig, kan betragtes som samlevende. Det betragtes som fælles husførelse, når man samlet set har de samme økonomiske og praktiske fordele, som gifte og samlevende har ved at være to om at betale faste og løbende udgifter og ved at være to om at udføre det praktiske arbejde i hjemmet.

Om personen er samlevende afhænger altså af, hvor mange økonomiske og praktiske fordele personen har ved at have et forhold til en anden person. Udover at have fælles husførelse, skal man også - efter dansk ret - kunne indgå ægteskab med personen for at blive betragtet som samlevende. Det er nok, at det er muligt, at man kan indgå ægteskab med hinanden. Det gælder også, selvom det er to personer af samme køn. Det betyder samtidig, at man ikke - i lovens forstand - kan være samlevende med sine børn, søskende forældre eller bedsteforældre. Det er, fordi ægteskab ikke må indgås mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller mellem søskende.

Efter vejledning nr. 10177 af 11. oktober 2007 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag kan personer godt dele bolig med en anden person uden at blive anset for samlevende i et ægteskabslignende forhold, men det er en betingelse, at personerne lever adskilt både økonomisk og i forhold til det praktiske arbejde i hjemmet.

En sådan afgørelse skal træffes under iagttagelse af de forvaltningsretlige principper og regler, herunder undersøgelsesprincippet i § 10 (officialprincippet) i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, partshøring og skriftligt begrundede afgørelser.

Det foreslås i § 25 b, stk. 5, at uanset § 25 b, stk. 4, anses personer, hvor Udbetaling Danmark har truffet afgørelse om, at personen kan anses for enlig forsørger efter børnetilskudsloven, og personer, der modtager tillæg til enlige ikke-forsørgere efter § 18, stk. 3, ikke for samlevende.

Det betyder, at kommunen skal betragte disse personer som enlige og dermed ikke som samlevende i relation til boligstøtteloftet.

Enlige forsørgere, der vil modtage forhøjet sats, vil ikke modtage tillæg til enlige forsørgere efter den foreslåede § 18, stk. 1 og 2, der kun vil skulle ydes til enlige forsørgere, der modtager grundsats, jf. forslaget til § 16, stk. 1, nr. 1 og mindstesats, jf. forslaget til § 16, stk. 2, nr. 1. Kommunen vil derfor som udgangspunkt skulle træffe afgørelse om en forsørger, der får forhøjet sats, skal anses for enlig eller samlevende i relation til boligstøtteloftet, jf. den foreslåede § 25 b, stk. 4, 1. pkt., medmindre forsørgeren allerede har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvorefter personen anses som reelt enlig og dermed ikke som samlevende. For disse personer vil Udbetaling Danmark allerede have truffet afgørelse om at anse dem for enlige i relation til ret til ekstra børnetilskud. Denne afgørelse vil således kunne lægges til grund ved afgørelsen af, om personen er omfattet af boligstøtteloftet.

Enlige ikke-forsørgere på den foreslåede grundsats og forhøjet sats vil få ret til et tillæg på 1.054 kr. (2024-niveau). Afgrænsningen af enlige ikke-forsørgere vil skulle ske efter gældende regler, dvs. som begrebet fortolkes i forbindelse med tildeling af børnetilskud som enlig. Det betyder, at kommunen allerede ved tildelingen af tillæg til en enlig ikke-forsørger på forhøjet sats efter forslaget til § 18, stk. 3, træffer afgørelse om, at personen ikke er samlevende. Dette har således den betydning, at personen ikke er omfattet af boligstøtteloftet.

Det foreslås i § 25 b, stk. 6, at overstiger den boligstøtte efter boligstøtteloven, der vil indgå som en forholdsmæssig andel af den samlede boligstøtte efter § 25 b, stk. 2, 350 kr. (2024-niveau), nedsættes andelen af boligstøtten til 350 kr. (2024-niveau). Nedsættelsen af boligstøtten vil også blive foretaget, selvom boligstøtten ikke udbetales til den person, der vil få boligstøtten nedsat som følge af § 25 b, stk. 1.

Forslaget vil medføre, at hvis fordelingen af boligstøtten efter § 25 b, stk. 2, vil resultere i, at den forholdsmæssige andel, der vil blive fordelt til en person i husstanden omfattet af § 25 b, stk. 1, overstiger 350 kr. (2024-niveau), nedsættes den pågældende persons forholdsmæssige andel af boligstøtten til 350 kr. (2024-niveau), således at der maksimalt vil blive ydet 350 kr. (2024-niveau) i boligstøtte til personen.

Boligstøtte ydes til husstanden, men udbetales til den person i husstanden, som har indgivet ansøgningen om boligstøtte, hvilket typisk vil være lejeren af boligen. Hvis boligstøtten nedsættes som følge boligstøtteloftet, sker nedsættelsen således i den udbetalte boligstøtte, også selvom boligstøtten udbetales til en anden person i husstanden end den person, der er omfattet af boligstøtteloftet. Uanset hvem i husstanden boligstøtten udbetales til, indgår boligstøtten derfor i boligstøtteloftet, jf. § 25 b, stk. 1, for en gift eller samlevende modtager af kontanthjælp med forhøjet sats, der er medlem af husstanden, jf. den foreslåede § 25 b, stk. 2.

Da boligstøtteloftet, jf. den foreslåede § 25 b, stk. 1, skal gælde med det samme, når en person ansøger om kontanthjælp, skal en gift eller samlevende person, der er berettiget til forhøjet sats, i forbindelse med ansøgningen om kontanthjælp af kommunen vejledes om, at der i forbindelse med nedsættelse af boligstøtten eventuelt vil skulle videregives almindelige personoplysninger til den person i ansøgerens husstand, der er modtager af boligstøtten. Boligstøttemodtageren i husstanden vil således kunne modtage oplysninger om personens kontanthjælp.

Det foreslås i § 25 b, stk. 7, at nedsættelsen af boligstøtten efter fremgangsmåden i § 25 b, stk. 6, foretages første gang, når der udbetales kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, for en hel kalendermåned. Boligstøtten indgår for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den første hele kalendermåned. Nedsættelse af boligstøtten efter fremgangsmåden i § 25 b, stk. 6. foretages sidste gang ved udbetaling af hjælpen efter § 16, stk. 1, nr. 2, for en hel kalendermåned, hvor en person modtager hjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2.

Boligstøtteloftet finder derfor kun anvendelse for hele kalendermåneder, hvor en person modtager kontanthjælp som gift eller samlevende med forhøjet sats. Det betyder, at en person, der ændrer status fra gift eller samlevende til enlig midt i en måned, ikke vil være omfattet af boligstøtteloftet i hele den kalendermåned. Omvendt gælder det for en person, der ændrer status fra enlig til gift eller samlevende, eller som allerede er gift eller samlevende og bliver modtager af forhøjet sats midt i en måned, at personen først vil være omfattet af boligstøtteloftet den første hele kalendermåned som gift eller samlevende på forhøjet sats.

En kalendermåned, hvor personen helt eller delvist har modtaget hjælp, herunder supplerende hjælp, indgår som en hel kalendermåned, hvis personen kan betragtes som modtager af hjælp alle månedens dage. Det vil eksempelvis være tilfældet i en kalendermåned, hvor en gift eller samlevende modtager af forhøjet sats holder ferie med feriegodtgørelse en del af måneden, og i en kalendermåned, hvor pågældende har frasagt sig hjælpen en del af måneden, og der herefter fortsat består et forsørgelsesbehov.

Boligstøtte bliver udbetalt på baggrund af en foreløbig beregning og udbetaling, der løbende genberegnes, når de faktiske oplysninger i indkomstregisteret foreligger ca. to måneder efter udbetalingen af boligstøtte. Herefter sker der én gang årligt en endelig efterregulering, hvor der tages endeligt højde for alle indkomster, herunder den indkomst som ikke indberettes til indkomstregisteret i løbet af året.

Boligstøtten, som udbetales forud og er foreløbig, indgår i beregningen af boligstøtteloftet for den samme kalendermåned, som kontanthjælpen udbetales for, jf. den foreslåede § 25 b, stk. 7, 2. pkt. Dette indebærer, at den forudbetalte boligstøtte for den første måned i mange tilfælde vil nå at blive udbetalt, inden en foreløbig nedsættelse af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet har kunnet finde sted. Særligt for den første hele kalendermåned, hvor borgeren er omfattet af boligstøtteloftet, vil personen få udbetalt for meget boligstøtte, som derfor resulterer i et tilbagebetalingskrav, når der tages højde for boligstøtteloftet. I de fleste tilfælde vil Udbetaling Danmark dog ikke kunne kræve boligstøtten tilbagebetalt, fordi borgeren har været i god tro på udbetalingstidspunktet.

Da boligstøtten er forudbetalt, og kontanthjælp er bagudbetalt, kan Udbetaling Danmark ikke ved udbetalingen af boligstøtte nå at have den endelige oplysning fra kommunen, om personen er omfattet af boligstøtteloftet.

Det foreslås derfor i § 25 b, stk. 8, at Udbetaling Danmark skal udbetale boligstøtte for hver kalendermåned på baggrund af en foreløbig beregning for nedsættelse af boligstøtten efter fremgangsmåden i § 25 b, stk. 6, på baggrund af oplysninger fra kommunen om, at personen er omfattet boligstøtteloftet efter stk. 1.

Efter de gældende regler i § 8 d i boligstøtteloven skal Udbetaling Danmark genberegne boligstøtten for en forudgående måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, hvis oplysninger om husstandsindkomsten i indkomstregisteret afviger mere end 800 kr. fra den indkomst, der er lagt til grund for samme periode ved beregningen af boligstøtte, og afvigelsen medfører en ændring af den pågældende periodes boligstøtte med mere end 200 kr. Genberegnes boligstøtten, kan genberegningen medføre en justering i form af tillæg eller fratræk i boligstøtten for en kommende måned. Justeringen kan medføre, at hele boligstøtten bortfalder for den pågældende måned. Ændring af husstandsindkomst, der skyldes ændring i sammensætningen af husstanden, medfører ikke, at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtte.

Med forslaget til § 25 b, stk. 9, foreslås det derfor, at Udbetaling Danmark skal foretage en ny beregning for nedsættelse af boligstøtten efter fremgangsmåden i § 25 b, stk. 6, for en måned, hvor der er foretaget foreløbig nedsættelse af boligstøtten, jf. § 25 b, stk. 8. Den nye beregning skal foretages samtidig med, at Udbetaling Danmark skal genberegne boligstøtten for den pågældende måned, jf. § 8 d i boligstøtteloven.

Selvom boligstøtteloftet alene omfatter en fast grænse på 350 kr. (2024-niveau) i boligstøtte, der ikke påvirkes af arbejdsindtægter som ved det gældende kontanthjælpsloft, er det nødvendigt at foretage en ny beregning af boligstøtten, jf. § 25 b, stk. 9. Dette skyldes, at boligstøtten, der kan beregnes til en husstand efter boligstøtteloven, ved genberegningen kan medføre en justering som følge af ændringer i husstandsindkomsten, jf. boligstøttelovens § 8 d. Dette kan føre til ændringer i den forholdsmæssige beregning af boligstøtten, jf. § 25 b, stk. 2. Den nye beregning skal normalt finde sted i den følgende eller næstfølgende måned og følger derfor boligstøtteberegningen og effektueres derfor samtidig med genberegningen af boligstøtte. Det er kun nødvendigt at foretage den nye beregning af nedsættelsen som følge af boligstøtteloftet i det omfang, at genberegningen af boligstøtten, jf. § 8 d i boligstøtteloven, medfører ændring af boligstøtten.

Udbetaling Danmark foretager ved genberegningen efter boligstøttelovens § 8 d, stk. 2, af boligstøtten for en måned partshøring ved agterskrivelse, når genberegningen medfører, at boligstøtten bliver lavere end den forrige boligstøtte, idet en lavere boligstøtte, vil være til ugunst for borgeren.

Genberegningen af boligstøtten efter § 8 d i boligstøtteloven vil ikke have betydning for den boligstøtte på maksimalt 350 kr. (2024-niveau), der kan ydes til en person omfattet af boligstøtteloftet, jf. § 25 b, stk. 1.

Efter de gældende regler i §§ 46 b og 47 i lov om individuel boligstøtte foretager Udbetaling Danmark årligt en endelig efterregulering af den månedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Afviger den faktiske månedlige husstandsindkomst fra den husstandsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen, skal for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetales. For lidt udbetalt boligstøtte efterbetales, medmindre efterbetalingen skyldes ændring af husstandssammensætningen. Ændringer i husstandsindkomsten, der på grund af beløbets størrelse ikke har medført genberegning og justering eller omberegning, indgår i efterreguleringen.

Som følge heraf foreslås det med § 25 b, stk. 10, at Udbetaling Danmark skal foretage en endelig beregning for nedsættelse af boligstøtten efter fremgangsmåden i § 25 b, stk. 6, som følge af den årlige endelige efterregulering af boligstøtten efter kalenderårets udløb, jf. §§ 46 b og 47 i boligstøtteloven.

Udbetaling Danmark bør ved efterreguleringen særskilt oplyse borgeren om de kalendermåneder, hvor der er sket nedsættelse af boligstøtten, jf. § 25 b, stk. 6. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom, jf. forslaget til § 25 b, stk. 15.

Da en persons kontanthjælpssats efter den foreslåede § 16, stk. 1, nr. 2, og om pågældendes status som gift eller samlevende har betydning for, om personen er omfattet af boligstøtteloftet, foreslås det som § 25 b, stk. 11, at Udbetaling Danmark skal foretage en ændret beregning af nedsættelse af boligstøtten på baggrund af oplysninger fra kommunen om, at en person i en kalendermåned er omfattet af boligstøtteloftet, jf. stk. 1. Udbetaling Danmark skal tillige foretage en ændret beregning af nedsættelsen af boligstøtten, hvis boligstøtten efter boligstøtteloven omberegnes som følge af øvrige ændringer i husstanden.

Det betyder, at Udbetaling Danmark på baggrund af oplysninger fra kommunen skal foretage en ny beregning af boligstøtten i en kalendermåned, hvis grundlaget for beregningen ændres som følge af oplysninger om, at en person i husstanden ikke længere er omfattet af boligstøtteloftet eller oplysninger om, at en person i husstanden er omfattet af boligstøtteloftet. Ændringerne foretages i henhold til den foreslåede § 25 b, stk. 7, hvorefter boligstøtteloftet kun finder anvendelse for hele kalendermåneder med hjælp som gift eller samlevende på forhøjet sats. Der henvises til bemærkningerne til § 25 b, stk. 7.

Det foreslås med § 25 b, stk. 12, at Udbetaling Danmark kan undlade at foretage partshøring af den person, der får boligstøtten udbetalt i en husstand med et husstandsmedlem, der får boligstøtten nedsat som følge af boligstøtteloftet. Udbetaling Danmark skal samtidig med nedsættelsen af boligstøtten efter § 25 b, stk. 6, gøre personen, der får udbetalt boligstøtten bekendt med adgangen til at få sagen genoptaget. Udbetaling Danmark kan fastsætte en frist for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.

Det betyder, at Udbetaling Danmark vil kunne undlade at foretage partshøring i forbindelse med nedsættelse af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet i en situation, hvor boligstøttemodtageren er kontanthjælpsmodtageren eller dennes ægtefælle eller en anden i husstanden end kontanthjælpsmodtageren og dennes ægtefælle. Forslaget vil således få den betydning, at Udbetaling Danmark kan undlade at foretage partshøring i forbindelse med nedsættelsen af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet ved den foreløbige beregning af nedsættelsen af boligstøtten, jf. § 25 b, stk. 8, ved genberegningen af nedsættelsen af boligstøtten, jf. § 25 b, stk. 9, ved efterreguleringen af nedsættelsen af boligstøtten, jf. § 25 b, stk. 10, samt ved en ændret beregning af nedsættelsen af boligstøtten, jf. § 25 b, stk. 11. Som altovervejende udgangspunkt vil Udbetaling Danmark være forpligtet til at foretage partshøring i henhold til forvaltningslovens § 19 forud for nedsættelsen af husstandens boligstøtte som følge af boligstøtteloftet i en situation, hvor boligstøttemodtageren ikke kan antages at være bekendt med oplysningen om, at boligstøtten nedsættes som følge af boligstøtteloftet.

Idet kontanthjælpsmodtageren og ægtefællen omfattet af boligstøtteloftet allerede vil være blevet vejledt og have modtaget afgørelse fra kommunen om de oplysninger, der ligger til grund for nedsættelsen af boligstøtten, foretager Udbetaling Danmark ikke selvstændig partshøring af kontanthjælpsmodtageren og dennes ægtefælle i forbindelse med nedsættelsen af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet. Det betyder, at nedsættelsen af boligstøtten altid vil blive foretaget på baggrund af oplysninger fra kommunen om, at personen er omfattet af boligstøtteloftet.

En boligstøttemodtager i en husstand, som ikke er kontanthjælpsmodtageren eller dennes ægtefælle omfattet af boligstøtteloftet, vil ikke være blevet vejledt og have modtaget en afgørelse fra kommunen om de oplysninger, der ligger til grund for nedsættelsen af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet. Det betyder, at boligstøttemodtageren ikke kan antages at være bekendt med oplysningen om, at boligstøtten nedsættes som følge af boligstøtteloftet. Udbetaling Danmark skal derfor som altovervejende udgangspunkt foretage partshøring af boligstøttemodtageren i denne situation forud for nedsættelsen af husstandens boligstøtte som følge af boligstøtteloftet.

Det vil være ubetænkeligt ikke at foretage partshøring i en situation, hvor boligstøttemodtageren er en anden i husstanden end kontanthjælpsmodtageren eller dennes ægtefælle, da boligstøttemodtageren ikke vil kunne komme med oplysninger, der vil kunne føre til et andet resultat. Dette skyldes, at det alene vil være den andel af boligstøtten, der udgør kontanthjælpsmodtageren og ægtefællens andel som husstandsmedlem, jf. § 25 b, stk. 2, der vil blive reduceret som følge af boligstøtteloftet.

Med forslaget til § 25 b, stk. 12, kan Udbetaling Danmark således undlade at foretage partshøring i den konkrete situation, hvor boligstøttemodtageren er en anden end kontanthjælpsmodtageren eller dennes ægtefælle omfattet af boligstøtteloftet, der af kommunen allerede er blevet vejledt om boligstøtteloftets betydning for boligstøtten efter boligstøtteloven, jf. § 25 b, stk. 13, i lov om aktiv social politik. Forslaget indebærer derfor en fravigelse af forvaltningslovens § 19.

Udbetaling Danmark skal i forbindelse med afgørelsen til boligstøttemodtageren om nedsættelse af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet begrunde afgørelsen for nedsættelsen. I den forbindelse skal Udbetaling Danmark samtidig oplyse boligstøttemodtageren om muligheden for genoptagelse af sagen.

Det foreslås i den forbindelse som § 25 b, stk. 13, at kommunen vejleder en gift eller samlevende person, der modtager hjælp efter den foreslåede § 16, stk. 1, nr. 2, om, hvilken betydning boligstøtteloftet, jf. § 25 b, stk. 1, har for boligstøtte efter boligstøtteloven.

Kommunen er desuden forpligtet til at vejlede personen om, at oplysningerne om, at personen er omfattet af boligstøtteloftet, videregives til Udbetaling Danmark med henblik på nedsættelse af boligstøtten efter § 25 b, stk. 6.

Det betyder, at kommunen vil skulle videregive oplysninger til Udbetaling Danmark, om en person er omfattet af boligstøtteloftet, til brug for Udbetaling Danmarks beregning af nedsættelsen af boligstøtten efter boligstøtteloven.

Det betyder endvidere, at personen i forbindelse med kommunens afgørelse, jf. den foreslåede § 25 b, stk. 4, skal vejledes om, at der maksimalt kan ydes 350 kr. i boligstøtte til pågældende, jf. den foreslåede § 25 b, stk. 1 og 2, og at oplysningen om personen er omfattet af boligstøtteloftet, der videregives til Udbetaling Danmark, vil danne grundlag for den foreløbige, nye, endelige og ændrede beregning og udbetaling af boligstøtte efter boligstøtteloven.

Det foreslås i § 25 b, stk. 14, at Udbetaling Danmark varetager beregningen af nedsættelsen af boligstøtten, efter stk. 6 og træffer afgørelser om nedsættelse af boligstøtten efter § 25 b, stk. 1-3 og 6-11.

Det foreslås samtidig, at der foretages en konsekvensrettelse af § 98, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, således at Udbetaling Danmarks afgørelser om nedsættelse af boligstøtten kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. lovforslagets § 1, nr. 120.

Det foreslås i § 25 b, stk. 15, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om nedsættelse af boligstøtten til personer, der er omfattet af boligstøtteloftet efter den foreslåede § 25 b, stk. 1, herunder den forholdsmæssige fordeling af boligstøtten efter stk. 2, tilfælde hvor boligstøtteloftet ikke finder anvendelse efter stk. 3, nedsættelsen af boligstøtten efter stk. 6, opgørelsen af hele kalendermåneder efter stk. 7, den foreløbige nedsættelse efter stk. 8, og ny, endelig og ændret nedsættelse efter stk. 9-11, og om fordelingen af opgaver mellem kommunen og Udbetaling Danmark efter stk. 4, 13 og 14.

Der vil desuden blive fastsat nærmere regler om, at Udbetaling Danmark kan undlade at foretage partshøring om nedsættelsen af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet, jf. stk. 12, samt at Udbetaling Danmark ved efterreguleringen efter stk. 10 særskilt bør oplyse borgeren om de kalendermåneder, hvor der er sket nedsættelse af boligstøtten.

Bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse om nedsættelse af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i §§ 22-25 kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter §§ 22-25.

Det foreslås i § 26, stk. 1, at ændre »§§ 22-25« til: »§§ 16-20«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

I forbindelse med de nye benævnelser flyttes bestemmelserne om hjælp til forsørgelse til §§ 16-20, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.

Efter den gældende § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, beregnes hjælpen til et ægtepar eller samlevende, hvor den ene modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og hvor den anden modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, således, at kontanthjælpen nedsættes, så de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til hjælpen til den ægtefælle/samlevende, som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det sker på den måde, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus, såfremt selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren er berettiget til danskbonus efter lovens § 22, stk. 2, om satserne for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og lovens § 22, stk. 4, om danskbonus.

Det foreslås at nyaffatte § 26, stk. 2, således, at er en person, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 2, gift eller samlevende med en person, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nedsættes kontanthjælpen efter § 16, stk. 1, med eventuelle tillæg efter §§ 17-20, således at begge modtager det beløb, de hver især ville have modtaget efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18.

Efter forslaget til nyaffattelse af § 26, stk. 2, vil kommunen skulle beregne hjælpen til et ægtepar eller samlevende, hvor den ene kommer til at modtage mindstesats, og hvor den anden kommer til at modtage grundsats eller forhøjet sats, på den måde, at kontanthjælpen vil blive nedsat, så begge vil modtage det beløb, de hver ville have modtaget i mindstesats. Dette svarer til en videreførelse af princippet i den gældende regel i lovens § 26, stk. 2, dog justeres reglen som følge af de nye satser i det nye kontanthjælpssystem.

Nyaffattelsen af § 26, stk. 2, betyder, at en ægtefælle eller en samlever, der modtager forhøjet sats ikke kan modtage særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg efter §§ 19 og 20, da disse tillæg ikke ydes til personer, der får hjælp efter § 16, stk. 2.

I forhold til forslaget om det lempeligere indkomstfradrag, jf. forslaget til § 31, vil der her gælde, at begge ægtefæller eller samlevende i et par, hvor den ene er berettiget til mindstesats, mens den anden er berettiget til forhøjet sats som dog nedsættes, så kontanthjælpen svarer til mindstesats, jf. forslaget til § 26, stk. 2, vil have et fribeløb på 5.000 kr. og et indkomstloft på 85 pct. af dagpengemaksimum. Det skyldes, at parrets samlede sats inkl. tillæg vil blive nedsat til to gange mindstesats inkl. tillæg. De får derfor et indkomstfradrag, som passer til mindstesatsen.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter §§ 22-25.

Det fremgår videre af § 26, stk. 4, 1. pkt., at hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 11, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i §§ 22-25.

Det fremgår af § 26, stk. 4, 2. pkt., at hjælpen igen beregnes efter stk. 1, når begge ægtefæller opfylder betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 14.

Det foreslås i § 26, stk. 4, 1. pkt., at ændre »§§ 22-25« til: »§§ 16-20«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, som ydes efter lovens §§ 22-25, foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold, jf. de foreslåede §§ 16-20. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Det foreslås, at § 26, stk. 4, 2. pkt., affattes således, at det fremgår, at hjælpen igen beregnes efter stk. 1, når begge ægtefæller udnytter deres arbejdsmuligheder.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ophævelsen af 225-timersreglen og indebærer, at for ægtefæller, der igen udnytter deres arbejdsmuligheder, beregnes hjælpen til ægteparret som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter § 26, stk. 1, i loven. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 29, og bemærkninger hertil.

Det betyder, at en hjemmearbejdende ægtefælle, der ikke er berettiget til kontanthjælp, kan ansøge om kontanthjælp mod at blive omfattet af rådighedspligten, herunder også pligten til at tage imod tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen kan dermed rådighedsafprøve, hvis der er tvivl om, hvorvidt den hjemmearbejdende ægtefælle reelt står til rådighed. Såfremt begge ægtefæller står til rådighed, beregnes hjælpen til ægteparret efter de almindelige regler.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at beregnes hjælpen til begge ægtefæller på baggrund af en sats inklusive eventuelt barsels- eller aktivitetstillæg på enten 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om de har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, og opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 1 og 2, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i §§ 23-25. Hjælpen beregnes igen som summen af de beløb, som hver ægtefælle er berettiget til efter §§ 23-25, jf. stk. 1, når den ægtefælle, der ikke opfylder betingelsen om ordinært og ustøttet arbejde i § 13 f, stk. 1 og 2, har opnået 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk. 14.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at beregnes hjælpen til den ene ægtefælle efter stk. 5, og opfylder denne ægtefælle ikke længere betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder i § 13 f, stk. 1 og 2, beregnes der fortsat hjælp til den af ægtefællerne, der efter kommunens vurdering er tættest på arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for udbetaling af hjælp efter 1. pkt., at den pågældende ægtefælle søger at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a. Hjælpen beregnes igen efter stk. 5, når en af ægtefællerne har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk. 14.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at beregnes hjælpen til en eller begge ægtefæller på baggrund af andre satser i §§ 23-25 end de satser, der er nævnt i stk. 5, og opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, nedsættes hjælpen til ægtefællerne således, at de tilsammen får beregnet hjælpen på baggrund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Nedsættelsen sker i hjælpen til den ægtefælle, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Opfylder ingen af ægtefællerne kravet, nedsættes hjælpen hos den ægtefælle, der har mindst tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at resulterer beregningen efter stk. 1 og 2 af hjælpen til et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, i en samlet hjælp til ægteparret eksklusive eventuel danskbonus efter § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle, jf. stk. 2, der overstiger 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, og opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, nedsættes hjælpen til ægtefællerne således, at de tilsammen får beregnet hjælpen på baggrund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau) eksklusive eventuel danskbonus efter § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle, jf. stk. 2, afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Nedsættelsen sker i hjælpen til den ægtefælle, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Opfylder ingen af ægtefællerne kravet, nedsættes hjælpen hos den ægtefælle, der har mindst tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, at er hjælpen nedsat hos en ægtefælle efter stk. 7, 3. pkt., eller stk. 8, 3. pkt., og opfylder denne ægtefælle igen kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 14, sker en fortsat nedsættelse af hjælpen efter stk. 7 eller 8 hos den anden ægtefælle.

Det foreslås, at § 26, stk. 5-9, ophæves.

Bestemmelserne i lovens § 26, stk. 5-9, om beregning af hjælpen til ægtepar, der er omfattet af 225-timersreglen, foreslås ophævet, som følge af, at 225-timersreglen ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.15 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, at den ændrede beregning af hjælpen efter stk. 4-9, sker fra den 1. i måneden efter, at ændringerne i ægtefællernes forhold er indtrådt. Det fremgår af § 26, stk. 4, i loven, at hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 11, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i §§ 22-25. Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller opfylder betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 14.

Det foreslås, at § 26, stk. 10, der bliver stk. 5, affattes således, at det kommer til at fremgå, at den ændrede beregning af hjælpen efter stk. 4 sker fra den 1. i måneden efter, at ændringerne i ægtefællernes forhold er indtrådt.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at 225-timersreglen ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.15 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik, at der ikke kan ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 11, og § 13 f, stk. 1-4.

Det foreslås, at i § 26, stk. 11, der bliver stk. 6, udgår », og § 13 f, stk. 1-4«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at 225-timersreglen ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.15 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 27 i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 3 og 8, jf. dog § 11, stk. 10, 2. pkt., får hjælpen med et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer, 1) der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og 2) som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening.

Personkredsen er ældre personer, der har nået efterlønsalderen, og som på grund af optjeningsreglerne ikke har ret til dansk folkepension. Disse kan få kontanthjælp med et beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter.

Kravet om ophold her i riget i 9 år ud af de seneste 10 år skal være opfyldt; tilsvarende gælder som udgangspunkt beskæftigelseskravet Hvis borgeren ikke opfylder opholdskravet i lovens § 11, stk. 3, modtager borgeren selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lovens § 22. Satsen efter § 27 er uafhængig af, om personen er reelt enlig eller ikke. Personkredsen kan endvidere modtage en månedlig støtte på 3.326 kr. (2024-niveau) til deres eventuelle børn under 18 år, hvis forælderen ikke er berettiget til børnetilskud. Der ydes et støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn. De pågældende kan ikke modtage særlig støtte efter § 34 efter de gældende regler.

Det foreslås, at § 27 ophæves.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, som ydes efter lovens §§ 22-25, foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold, jf. de foreslåede § § 16-20. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Det betyder, at personkredsen med forslaget vil modtage den kontanthjælp, som kan udmåles efter forslaget til §§ 16-18, hvilket vil sige forhøjet sats, da personkredsen forudsættes at opfylde både opholdskravet og beskæftigelseskravet, samt eventuelt børnetillæg og/eller tillæg som enlig forsørger/ikke-forsørger.

Det bemærkes, at ved lov nr. 633 af 11. juni 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp) er ”den 1. januar 2008” i § 11, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, blevet ændret til den ”2. april 1968” med virkning for personer, som modtager hjælp efter lovens kapitel 4 den 1. juli 2025 eller senere.

Dette betyder, at beskæftigelseskravet om ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, som betingelse for retten til uddannelses- eller kontanthjælp udvides til at omfatte personer, som den 2. april 1968 eller senere er folkeregistreret som førstegangsindrejst i riget eller indrejst i riget efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Den gældende betingelse i § 11, stk. 3, om, at retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp tillige er betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, vil fortsat finde anvendelse, jf. forslaget til § 16, stk. 2. Det betyder, at kommunen først vil skulle undersøge, om beskæftigelseskravet er opfyldt, når opholdskravet er opfyldt.

Personer, der har nået folkepensionsalderen, skal alene opfylde opholdskravet efter § 11, stk. 3, men ikke beskæftigelseskravet efter § 11, stk. 8. Dette fremgår af § 11, stk. 10.

Det fremgår af den gældende § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, at personer, som på grund af optjeningsreglerne ikke har ret til fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, kan søge kommunen om et supplement til den nedsatte pension (brøkpension). Formålet med at yde supplement til brøkpension er at sikre et vist forsørgelsesniveau til personer, som på grund af optjeningsreglerne om pension ikke har ret til fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, hvis den enkelte ikke kan forsørge sig selv og sin familie, og behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser, f.eks. formue.

En person, som ansøger om supplerende hjælp til brøkpension, skal opfylde de samme betingelser, som gælder med hensyn til ret til hjælp i kontanthjælpssystemet, herunder reglerne om opholdskrav. Det betyder, at personen bl.a. er omfattet af lovens §§ 11, 14-15 og 30-31.

Hjælpen udmåles dermed efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, herunder reglerne for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, uddannelses- og kontanthjælp. Hjælpen skal samlet set svare til det niveau, personen ville have været berettiget til at få udbetalt løbende efter lovens regler om hjælp til forsørgelse. Ved udmåling af supplement til brøkpension indgår såvel pensionistens egne som ægtefællens indtægter. Samtlige udmålingsbestemmelser i loven finder således anvendelse. Dette gælder også lovens § 26, stk. 2, både i situationen, hvor begge ægtefæller får udmålt kontanthjælp efter § 27 a, og den ene får supplement efter § 22 (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse) og den anden efter §§ 23-25 (uddannelseshjælp eller kontanthjælp), og i situationen, hvor kun den ene ægtefælle får udmålt kontanthjælp efter § 27 a med supplement efter §§ 23-25 (uddannelseshjælp eller kontanthjælp), mens den anden ægtefælle modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lovens § 22. På samme måde som ved almindelig udmåling af kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik indgår eventuel boligstøtte, særlig støtte efter lovens § 34, eller børneydelser ikke ved beregning af hjælpen.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan kommunen udmåle yderligere supplerende økonomisk hjælp, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov for det. Den yderligere supplerende økonomiske hjælp kan sammenlagt med den udbetalte pension højst udgøre fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension. Der er tale om et behovsbestemt supplement efter § 27 a, stk. 2, der forudsætter en individuel konkret vurdering af de økonomiske forhold. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i lovens § 11, stk. 3, kan hjælpen sammenlagt med førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22.

Det foreslås i § 27 a, stk. 1, at ændre »hjælp efter §§ 22-25« til: »kontanthjælp efter §§ 16-19«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, som ydes efter lovens §§ 22-25, foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold, jf. de foreslåede §§ 16-20. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Efter forslagets indhold vil midlertidigt tilpasningstillæg efter den foreslåede § 20 dog ikke kunne ydes efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at personkredsen med forslaget vil modtage den ydelse, som der kan udmåles efter forslaget til §§ 16-19.

Videre foreslås det i § 27 a, stk. 2, 3. pkt., at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18«.

Ændringen er også en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, som ydes efter lovens §§ 22-25, foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold, jf. de foreslåede §§ 16-20.

Det betyder, at personkredsen, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, i loven, med forslaget vil modtage den ydelse, som der kan udmåles efter forslaget til § 16, stk. 2, og §§ 17 og 18.

Samtlige udmålingsbestemmelser i loven vil fortsat finde anvendelse. Dette gælder også lovens § 26, stk. 2, som nævnt ovenfor.

Personer fra Færøerne eller Grønland kan modtage færøsk eller grønlandsk førtidspension ved fast bopæl i Danmark i en periode på op til 12 sammenhængende måneder fra tilflytningen til Danmark.

Efter den gældende § 27 b i lov om aktiv socialpolitik har disse personer samtidig mulighed for at modtage supplerende hjælp til den færøske eller grønlandske førtidspension

Det betyder, at personer, der modtager fuld eller delvis førtidspension fra Færøerne eller Grønland, får mulighed for at modtage supplerende hjælp til den færøske eller grønlandske førtidspension, når de har fast bopæl i Danmark, jf. bestemmelsens stk. 1.

Efter § 27 b, stk. 3, gælder der en øvre grænse for den samlede hjælp, som det tilsvarende gælder lovens § 27 a. Det betyder, at den udbetalte færøske eller grønlandske førtidspension sammenlagt med den supplerende hjælp, ikke kan overstige et beløb svarende til, hvad den pågældende ville være berettiget til i hjælp i kontanthjælpssystemet efter §§ 22-25 i tilfælde af, at personen ikke havde haft ret til førtidspension fra en anden rigsdel. Hvis personen ikke opfylder opholdskravet efter lovens § 11, stk. 3, kan der alene ydes hjælp op til niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Beskæftigelseskravet gælder ikke for personkredsen.

Supplement efter § 27 b i loven, kan kun ydes i en periode på maksimalt 12 sammenhængende måneder, og hjælpen kan alene ydes, så længe ansøgeren får udbetalt færøsk eller grønlandsk førtidspension, jf. stk. 1, og indtil der er truffet afgørelse om et andet forsørgelsesgrundlag, jf. bestemmelsens stk. 2.

Hjælpen skal ydes efter de almindelige betingelser for kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Muligheden for at ansøge om yderligere supplement fremgår af lovens § 27 a, og dermed gælder denne mulighed ikke for den tidsbegrænsede supplerende hjælp til grønlandsk eller færøsk førtidspension efter lovens § 27 b.

Det foreslås i § 27 b, stk. 3, 1. pkt., at ændre »hjælp efter §§ 22-25« til: »kontanthjælp efter §§ 16-19, og i 2. pkt. ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, som ydes efter lovens §§ 22-25, foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold, jf. de foreslåede §§ 16-20. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Efter forslagets indhold vil midlertidigt tilpasningstillæg efter den foreslåede § 20 dog ikke kunne ydes efter § 27 b i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at personkredsen med forslaget vil modtage den ydelse, som der kan udmåles efter forslaget til §§ 16-19.

Det betyder dog også, at personkredsen, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, i loven, med forslaget vil modtage den ydelse, som der kan udmåles efter forslaget til § 16, stk. 2, og §§ 17 og 18.

Det fremgår af § 29 i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren uanset reglerne i §§ 22-25, 26, 30-34 og 81-84 kan fastsætte regler om hjælp til

1) personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, og

2) personer, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, eller som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller anden institution.

Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt til ved bekendtgørelse nr. 1471 af 16. december 2019 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus at fastsætte regler om indsattes ret til hjælp. Kommunen kan efter bekendtgørelsen yde hjælp til dækning af rimelige boligudgifter, indtil personen løslades, hvis boligen bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse heraf under udgang eller efter løsladelsen. Hvis der ikke ydes hjælp til løbende boligudgifter, og der er tale om en længerevarende dom, kan kommunen i særlige tilfælde yde hjælp til opbevaring af møbler og andet bohave, hvis der skønnes at være behov herfor af hensyn til den indsattes tilværelse efter løsladelsen. Endvidere kan kommunen yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, der er nødvendige for den indsattes tilværelse efter løsladelsen, hvis betingelserne i § 81 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt, herunder hjælp til etablering af bolig. Bekendtgørelsen indeholder desuden regler om hjælp til forsørgelsen af et barn og en eventuel ægtefælles ret til at få beregnet hjælp efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik som enlig.

Det bemærkes, at det er selve afsoningen/hensættelsen i varetægt/idømmelsen af andre retsfølger, der er afgørende for, om en person er omfattet af § 29 i lov om aktiv socialpolitik, og personen derfor kan modtage hjælp, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det vil sige, at personen hverken har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne. Pensionister, der er omfattet af pensionslovens § 46, og som kan modtage hjælp efter pensionslovens regler, kan ikke få hjælp efter § 29 i lov om aktiv socialpolitik. Dette skyldes, at reglerne i lov om aktiv socialpolitik er subsidiære i forhold andre muligheder for hjælp. Efter Ankestyrelsens praksis kan en pensionist, som ikke kan få hjælp efter § 46 i pensionsloven, dog være omfattet af retten til hjælp efter § 29 i lov om aktiv socialpolitik, hvis pågældende opfylder betingelserne.

Det foreslås, at henvisningen i § 29 til »§§ 22-25, 26, 30-34 og 81-84« ændres til: »§§ 16-20, 26, 30-33 og 81-87«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningerne til bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik tilpasses de ændrede paragrafhenvisninger, som følger af dette lovforslag, herunder bl.a. som følge af ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, indførelse af ret til hjælp til medicinudgifter, jf. lovforslagets § 1, nr. 105, indførelse af ret til fritidstillæg, jf. lovforslagets § 1, nr. 107, og afskaffelsen af særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 62 og 107.

Med den foreslåede ændring vil der endvidere som noget nyt blive indsat en henvisning til § 85 om hjælp til flytning. Henvisningen til § 85 blev ved en fejl ikke tilføjet i bemyndigelsesbestemmelsen i § 29 i forbindelse med, at reglerne om flyttehjælp ved lov nr. 1558 af 27. december 2019 blev flyttet fra § 81 til § 85.

Det fremgår af bemærkningerne til § 81, stk. 4, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 66 som fremsat, side 107, at »Det foreslås som § 81, 4. pkt., at hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning ikke længere skal ydes efter § 81. Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning vil i stedet fremover skulle ydes efter § 85, jf. den foreslåede ændring i lovforslaget § 1, nr. 63 og 64. Der er med flytningen af muligheden for at yde hjælp til enkeltudgifter til flytning fra § 81 til § 85, jf. forslaget til § 1, nr. 63 og 64, ikke tilsigtet en ændring af den gældende praksis for vurderingen af, hvornår der kan ydes enkeltudgifter til flytning.«

Den manglende henvisning til § 85 i bemyndigelsesbestemmelsen har betydet, at kommunerne i den mellemliggende periode har ydet at hjælp til flytning og etablering af bolig til indsatte i forbindelse med løsladelsen efter § 9 i bekendtgørelse nr. 1471 af 16. december 2019 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus, hvis betingelserne i § 81 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt. Bekendtgørelsen vil blive opdateret, når lovforslaget vedtages, og loven er trådt i kraft 1. januar 2025.

Det foreslås, at i § 29, nr. 1, udgår »og«.

Ændringen er en konsekvens af, at det med forslagene i § 1, nr. 55 og 56, foreslås at udskille personkredsen, som er anbragt i varetægtssurrogat eller idømt anbringelse eller behandling på hospital eller anden institution, til et særskilt nummer.

Det foreslås endvidere at nyaffatte § 29, nr. 2, således: »personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, og«.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at hjemlen til at fastsætte regler til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, vil blive udskilt til et særskilt nummer.

Personer omfattet af bestemmelsen er efter gældende regler omfattet af reglerne i bekendtgørelse nr. 1471 af 16. december 2019 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus vil fortsat være omfattet af disse regler.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt § 29, nr. 3. Efter den foreslåede bestemmelse, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om hjælp til personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, eller som efter at være dømt til anbringelse eller behandling opholder sig på hospital eller anden institution.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hjemlen til at fastsætte regler til personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, eller som efter at være dømt til anbringelse eller behandling opholder sig på hospital eller anden institution, vil blive udskilt til et særskilt nummer.

Personer omfattet af den foreslåede nr. 3 vil være personer, der ikke kan straffes for en kriminel handling, fordi pågældende var utilregnelig på gerningstidspunktet på grund af sindssygdom eller lignende, og som f.eks. er idømt en psykiatrisk særforanstaltning. Personer, der idømmes anbringelse, vil f.eks. opholde sig på en psykiatrisk afdeling eller et bosted for personer med mentalt handicap.

Henvisningen i den gældende § 29, nr. 2, til personer, der er idømt forvaring, er ikke videreført i den foreslåede bestemmelse, idet denne personkreds retteligt ikke opholder sig på hospital eller anden institution, således som den gældende § 29, nr. 2, er formuleret, men efter dom opholder sig i fængsel eller arresthus og dermed vil være omfattet af personkredsen, som vil blive omfattet af den foreslåede § 29, nr. 2.

Der er med de foreslåede ændringer ikke tilsigtet en ændring i anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelsen. Bemyndigelsen vil således som hidtil blive anvendt til at udstede regler om, at kommunen i visse tilfælde kan yde hjælp til dækning af en rimelig boligudgift, hjælp til forsørgelse af et barn, hjælp til dækning af udgifter ved samvær med børn under 18 år, opbevaring af bohave m.m. til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om hjælp til personer, som er anbragt i varetægtssurrogat eller idømt anbringelse eller behandling på hospital eller anden institution, er ikke anvendt i dag. Regler fastsat i medfør af den gældende bemyndigelsesbestemmelse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

Det fremgår af den gældende § 30, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at når hjælpen til en gift person beregnes efter lovens § 26, stk. 3, trækker kommunen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger beløbet i henholdsvis § 25, stk. 2, nr. 1 eller 2, afhængigt af, om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Det vil sige kontanthjælpssatserne for personer, der er fyldt 30 år, på henholdsvis 16.382 kr. og 12.326 kr. (begge på 2024-niveau).

Det fremgår videre af den gældende § 26, stk. 3, at hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp i kontanthjælpssystemet, og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse, tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven eller deltager i en integrationsgrunduddannelse (kombinationsægtepar), beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, det nævnte tilskud eller deltager i en integrationsgrunduddannelse. Denne regel skal ses i sammenhæng med reglen om, at når hjælpen beregnes til et kombinationsægtepar, trækker kommunen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger beløbet til personer fyldt 30 år på kontanthjælp, jf. ovenfor.

Det foreslås i § 30, stk. 2, ændre »beløbet i henholdsvis § 25, stk. 2, nr. 1 eller 2« til: »henholdsvis 16.382 kr. (2024-niveau) eller 12.326 kr. (2024-niveau)«.

Forslaget indebærer, at satserne i lovens § 30, stk. 2, fastholdes. Dette foreslås for at sikre, at en ægtefælle i et kombinationsægtepar ikke vil gå væsentligt ned i ydelse sammenlignet med, hvad personen ville få, hvis man konsekvensændrede som følge af de nye kontanthjælpssatser. Princippet i reglen videreføres således med de gældende satser. For ægtepar, hvor den ene modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse end kontanthjælp, jf. loven § 26, stk. 3, fastholdes retsstillingen således i forhold til fradrag for ægtefællens indtægt.

Det betyder, at når hjælpen fremover skal beregnes til et kombinationsægtepar, skal kommunen fortsat kun fradrage den del af den anden ægtefælles indtægt, som kommer til at overstige henholdsvis 16.382 kr. eller 12.326 kr. afhængig af, om personen har forsørgelsespligt over for et barn eller ikke. Det svarer fuldtud til den gældende regel. Beløbene vil fortsat blive satsreguleret.

Efter den gældende regel i § 30, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik trækkes indtægter som udgangspunkt fra i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp krone for krone. Indtægter trækkes fra i bruttohjælpen uafhængigt af, hvordan indtægterne behandles skattemæssigt. Det gælder dermed også for skattefrie indtægter.

Der gælder dog visse undtagelser til hovedreglen i § 30, stk. 1. Disse fremgår af lovens §§ 31-33.

Det fremgår af den gældende § 31, stk. 1, i loven, at når der er tale om, at en ansøger eller ægtefællen har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, skal kommunen se bort fra et beløb pr. udført arbejdstime i indtægten, inden indtægten trækkes fra i hjælpen. Timefradraget udgør i 2024 30,37 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Der er redegjort nærmere for de gældende regler om fradrag for indtægter m.v. i punktet om hjælp i kontanthjælpssystemet i pkt. 3.7.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I forslaget til § 31 foreslås en ny fradragsmodel i kontanthjælpssystemet – et lempeligere indkomstfradrag. Efter forslagets indhold vil alle personer, der modtager kontanthjælp i det nye kontanthjælpssystem, blive omfattet af det lempeligere indkomstfradrag.

I forslaget til § 31, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at når en kontanthjælpsmodtager eller dennes ægtefælle har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af et program efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, skal kommunen ved fradrag for disse indtægter i kontanthjælpen se bort fra et fribeløb efter forslaget til stk. 2, jf. dog stk. 3, og et procentfradrag, der beregnes efter stk. 4, jf. dog stk. 8.

I forslaget til § 31, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overstiger den beregnede kontanthjælp efter procentfradraget efter stk. 4 sammenlagt med arbejdsindtægterne efter fradrag efter stk. 7 i den samme måned et indkomstloft efter stk. 5, fradrages de overskydende arbejdsindtægter i kontanthjælpen.

Med forslaget vil kommunen ved fradrag i kontanthjælpen for arbejdsindtægter og indtægter som led i tilbud først skulle foretage fradrag i arbejdsindkomsten for ATP, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte feriepenge samt kollektive pensioner i arbejdsindtægterne, jf. forslaget til § 31, stk. 7. Kommunen vil herefter skulle se bort fra et fribeløb efter forslaget til § 31, stk. 2, og et procentfradrag efter forslaget til § 31, stk. 4. Den resterende del af arbejdsindtægterne vil kommunen skulle fradrage i kontanthjælpen. Hvis den beregnede kontanthjælp efter fradrag sammenlagt med arbejdsindtægterne herefter overstiger et indkomstloft efter forslaget til § 31, stk. 5, vil kommunen skulle fradrage de overskydende arbejdsindtægter i kontanthjælpen.

I § 31, stk. 2, foreslås det, at fribeløbet udgør et månedligt beløb pr. person på

1) 2.500 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, og

2) 5.000 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, og § 16, stk. 2, nr. 1.

De foreslåede fribeløb er baseret på de nye kontanthjælpssatser (2024-niveau), der foreslås i § 1, nr. 35, med forslaget til § 16, stk. 1 og 2, hvorefter personer, der opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, og personer, der ikke skal opfylde kravene, kan modtage:

1) grundsats (6.955 kr.),

2) forhøjet sats (12.064 kr.) eller

3) sats som hjemmeboende (2.823 kr.)

Mens personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, kan modtage:

4) mindstesats (6.553 kr.) eller

5) sats som hjemmeboende (2.823 kr.).

Personer, der kommer til at modtage kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 3, og § 16, stk. 2, nr. 2, vil efter forslagets indhold ikke have noget fribeløb. Det betyder, at personer med sats som hjemmeboende ikke vil have et fribeløb, For disse personer vil kommunen skulle fradrage 65 pct. af arbejdsindkomsten i kontanthjælpen efter de forslåede § 31, stk. 1 og 4.

Fribeløbet følger satsen - forhøjet sats, grundsats eller mindstesats - uanset om den fulde sats ikke bliver udmålt som følge af sanktioner og/eller andre fradrag end fradrag for arbejdsindkomst. Det vil fremgå af kontanthjælpsmodtagerens udbetalingsmeddelelse, at arbejdsindtægter ikke fradrages fuldt ud på grund af fribeløbet.

Dette betyder, at disse personer, der er omfattet af forslaget til § 31, stk. 2, nr. 1, vil kunne tjene 2.500 kr. om måneden, og personer, der er omfattet af forslaget til § 31, stk. 2, nr. 2, vil kunne tjene 5.000 kr., uden at der sker fradrag i kontanthjælpen.

Enlige forsørgere, der modtager grundsats efter § 16, stk. 1, nr. 1, børnetillæg efter § 17, enlig forsørgertillæg efter § 18 og særligt ungetillæg efter § 19, kan ikke udnytte det fulde indkomstfradrag på 5.000 kr. Det skyldes, at niveauet af deres kontanthjælp er for højt til at kunne rumme fribeløbet inden det i § 31, stk. 5, foreslåede indkomstloft på 17.305 kr. (2024-niveau) svarende til 85 pct. af den maksimale dagpengesats rammes.

Det er en del af forslaget, at fribeløbene vil blive reguleret en gang årligt med satsreguleringsprocenten og afrundet til nærmeste beløb deleligt med 100. Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 123 og 126, og bemærkningerne hertil.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2, og bemærkningerne til den foreslåede § 16, hvor forslaget til de nye kontanthjælpssatser i det nye kontanthjælpssystem er beskrevet nærmere.

Det foreslås i § 31, stk. 3, at ved beregning af hjælp til ægtepar, jf. § 26, finder fribeløbet efter stk. 2, alene anvendelse for en ægtefælles egne indtægter efter stk. 1, 1. pkt.

Det betyder, at det fribeløb, som en person vil kunne tjene ved siden af kontanthjælpen, idet kommunen ikke vil skulle foretage fradrag for indtægter tjent inden for dette fribeløb, kun vil kunne anvendes af personen selv, og dette vil også gælde i forbindelse med, at kommunen skal beregne hjælpen til et ægtepar.

Når kommunen vil skulle beregne kontanthjælp til et ægtepar, vil begge ægtefællers økonomiske forhold indgå, herunder deres indtægter som nævnt i § 31, stk. 1, 1. pkt. Dette vil gælde bortset fra indtægterne tjent inden for fribeløbet ved siden af kontanthjælpen.

Da indkomstlofterne for nogle persongrupper vil ligge relativt højt i forhold til deres kontanthjælpssats, vil der kunne være uudnyttet plads under deres indkomstloft. Det vil som udgangspunkt dreje sig om modtagere af mindstesats og grundsats uden forsørgelsespligt over for børn. Disse personers ægtefæller vil kunne anvende den uudnyttede plads under indkomstloftet, således at kommunen vil skulle se bort fra yderligere 35 pct. af en ægtefælles arbejdsindtægter, indtil den uudnyttede plads under indkomstloftet også vil være udnyttet.

I § 31, stk. 4, foreslås det, at procentfradraget udgør 35 pct. af arbejdsindtægterne ud over fribeløbet efter § 31, stk. 2.

Med forslaget til § 31, stk. 1, vil kommunen ved fradrag for arbejdsindtægter skulle se bort fra et fribeløb efter den foreslåede § 31, stk. 2, og et procentfradrag efter den foreslåede § 31, stk. 4.

Forslaget til § 31, stk. 4, betyder, at kommunen vil skulle nedsætte den del af arbejdsindkomsten, der overstiger fribeløbet efter den foreslåede § 31, stk. 2, med 35 pct. De resterende 65 pct. af arbejdsindtægterne ud over fribeløbet vil skulle fradrages i kontanthjælpen efter forslaget til § 31, stk. 1.

Det foreslås i § 31, stk. 5, at indkomstloftet pr. måned udgør

1) 20.359 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, og

2) 17.305 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, og § 16, stk. 2, nr. 1.

Med forslaget til § 31, stk. 1, vil kommunen ved fradrag for arbejdsindtægter skulle se bort fra et fribeløb efter den foreslåede § 31, stk. 2, og et procentfradrag efter den foreslåede § 31, stk. 4. Hvis den beregnede kontanthjælp sammenlagt med indtægterne herefter overstiger et indkomstloft efter stk. 5, vil kommunen skulle fradrage de overskydende arbejdsindtægter i kontanthjælpen.

Med forslaget til § 31, stk. 5, vil kommunen for personer, der modtager forhøjet sats, skulle anvende et indkomstloft på 20.359 kr. (2024-niveau), svarende til 100 pct. af den maksimale dagpengesats. Arbejdsindkomst herudover vil blive fratrukket krone for krone i kontanthjælpen for disse personer.

For personer, der modtager grundsats eller mindstesats, vil kommunen med forslaget til § 31, stk. 5, skulle anvende et indkomstloft på 17.305 kr. (2024-niveau) svarende til 85 pct. af den maksimale dagpengesats. Arbejdsindkomst herudover vil blive fratrukket krone for krone i kontanthjælpen for disse personer.

Et indkomstloft på 85 pct. af den maksimale dagpengesats er ikke relevant for personer, der modtager hjemmeboende sats efter § 16, stk. 1, nr. 3, og § 16, stk. 2, nr. 2, idet hjælpen vil være fradraget fuldt ud, inden summen af kontanthjælp og lønindkomst udgør 85 pct. af den maksimale dagpengesats svarende til 17.305 kr. Satsen for hjemmeboende er 2.823 kr., og de kan dertil modtage 2.687 kr. i børnetillæg og 1.000 kr. eller 2.500 kr. i særligt ungetillæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt. De vil således maksimalt kunne modtage 8.010 kr. i kontanthjælp pr. måned. Hvis en hjemmeboende kontanthjælpsmodtager har en lønindtægt på 12.324 kr. eller derover, vil der, fordi hjemmeboende ikke har et fribeløb, skulle fradrages 65 pct. heraf i den hjemmeboendes kontanthjælp svarende til et fradrag på 8.010 kr. eller derover. Idet den højeste kontanthjælp for hjemmeboende er 8.010 kr., vil den hjemmeboende med en arbejdsindtægt på 12.324 kr. eller derover blive fradraget med 8.010 kr. eller derover og dermed ikke få udbetalt kontanthjælp i den givne måned.

Kommunen skal vejlede hver enkelt person, der får tildelt kontanthjælp, om hvilken kontanthjælpssats og dermed også hvilket fribeløb og indkomstloft, som den enkelte forventes at få udmålt kontanthjælpen efter ved månedens udgang. Det betyder dermed også, at en hjemmeboende person skal have vejledning om, at pågældende ikke har noget fribeløb, men at kommunen ser bort fra procentfradraget på 35 pct. efter den foreslåede bestemmelses stk. 4.

Efter forslagets indhold fremgår de to indkomstlofter i § 31, stk. 5, nr. 1 og 2, som beløb fremfor at henvise til procentandel af den maksimale dagpengesats. I 2024 er den maksimale dagpengesats 20.359 kr. 85 pct. heraf udgør 17.305 kr. De to indkomstlofter vil blive reguleret en gang årligt med satsreguleringsprocenten og afrundet til nærmeste hele kronebeløb deleligt med 100. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 123 og 126, og bemærkningerne hertil.

Sammenfattende betyder forslagene til § 31, stk. 1-5, følgende for personer, der henholdsvis modtager forhøjet sats, grundsats og mindstesats samt hjemmeboende sats:

For personer, der modtager forhøjet sats efter § 16, stk. 2, nr. 1, betyder forslagene til § 31, stk. 1-5, at disse personer med et fribeløb efter den foreslåede § 31, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, på 2.500 kr., vil kunne tjene 2.500 kr. om måneden, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen. For lønindkomst ud over fribeløbet på 2.500 kr. vil kommunen efter den foreslåede § 31, stk. 4, jf. stk. 1, skulle fradrage lønindkomsten efter et procentfradrag på 35 pct. i kontanthjælpen. Det vil betyde, at kommunen vil skulle fradrage 65 pct. af lønindkomsten ud over fribeløbet på 2.500 kr. i kontanthjælpen. Hvis den beregnede kontanthjælp sammenlagt med arbejdsindtægterne efter fradrag efter den foreslåede § 31, stk. 7, i den samme måned overstiger et indkomstloft efter den foreslåede § 31, stk. 5, nr. 1, på 20.359 kr., svarende til 100 pct. af den maksimale dagpengesats, vil kommunen skulle fradrage de overskydende arbejdsindtægter i kontanthjælpen krone for krone.

For personer, der modtager grundsats efter § 16, stk. 1, nr. 1, eller mindstesats efter § 16, stk. 2, nr. 1, betyder forslagene til § 31, stk. 1-5, at de med et fribeløb efter den foreslåede § 31, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, på 5.000 kr., vil kunne tjene 5.000 kr. om måneden, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen. For lønindkomst ud over fribeløbet på 5.000 kr. vil kommunen efter den foreslåede § 31, stk. 4, jf. stk. 1, skulle fradrage lønindkomsten efter et procentfradrag på 35 pct. i kontanthjælpen. Det vil betyde, at kommunen vil skulle fradrage 65 pct. af lønindkomsten ud over fribeløbet på 5.000 kr. i kontanthjælpen. Hvis den beregnede kontanthjælp sammenlagt med arbejdsindtægterne efter fradrag efter den foreslåede § 31, stk. 7, i den samme måned overstiger et indkomstloft efter den foreslåede § 31, stk. 5, nr. 2, på 17.305 kr., svarende til 85 pct. af den maksimale dagpengesats, vil kommunen skulle fradrage de overskydende arbejdsindtægter i kontanthjælpen krone for krone.

Enlige forsørgere, der modtager grundsats efter § 16, stk. 1, nr. 1, børnetillæg efter § 17, forsørgertillæg som enlig efter § 18 og særligt ungetillæg efter § 19, vil ikke kunne gøre brug af det fulde indkomstfradrag på 5.000 kr., idet niveauet af deres kontanthjælp er for højt til at kunne rumme fribeløbet inden indkomstloftet på 17.305 kr. (2024-niveau). De modtager 13.723 kr. i samlet kontanthjælp og vil derfor med en arbejdsindkomst på 3.582 kr. have en samlet indkomst på 17.305 kr. svarende til indkomstloftet. Arbejdsindkomster ud over 3.582 kr. pr. måned vil derfor blive fradraget krone for krone i hjælpen.

For personer, der modtager hjemmeboende sats efter § 16, stk. 1, nr. 3, eller § 16, stk. 2, nr. 2, betyder forslagene til § 31, stk. 1-5, at de ikke har et fribeløb, og at kommunen efter den foreslåede § 31, stk. 4, jf. stk. 1, vil skulle fradrage lønindkomsten efter et procentfradrag på 35 pct. i kontanthjælpen. Det vil betyde, at kommunen vil skulle fradrage 65 pct. af lønindkomsten i kontanthjælpen. Hjemmeboende omfattes ikke af de foreslåede indkomstlofter, idet hjælpen vil være fradraget fuldt ud, inden kontanthjælp og lønindkomst rammer 85 pct. af den maksimale dagpengesats.

Det følger af § 1 i lov om socialt frikort, at særreglen om fradrag for personer, der har socialt frikort, har forrang. Det sociale frikort vil gøre det muligt for en person at tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau) skattefrit pr. år, uden at dette fradrages i offentlige forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Dermed fradrages indtægter tjent inden for frikortet ikke i kontanthjælpen. Denne regel vil gå forud for det lempeligere indkomstfradrag svarende til de gældende regler, hvor reglen går forud for arbejdstimefradrag i indtægten for fradrag i hjælpen. Hvis arbejdsindkomsten overstiger beløbet fra det sociale frikort, finder forslaget i § 31, stk. 1-5 og 7, tilsvarende anvendelse.

Det foreslås i § 31, stk. 6, at for personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, fradrager kommunen ikke indtægter fra arbejde på op til 28.705 kr. pr. år (2024-niveau) i hjælpen.

Forslaget til § 31, stk. 6, betyder, at bestemmelsen om, at kommunen skal se bort fra arbejdsindtægter op til 28.705 kr. (2024-niveau) for personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, vil få forrang. For personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, fradrages indtægter fra arbejde på op til 28.705 kr. pr. år (2024-niveau) efter de gældende regler ikke i hjælpen. Denne regel videreføres med forslaget og vil gå forud for det lempeligere indkomstfradrag - med eller uden fribeløb afhængig af, om den unge på STU får kontanthjælp som hjemme- eller udeboende - helt svarende til de gældende regler, hvor reglen går forud for arbejdstimefradrag i indtægten for fradrag i hjælpen. Har en person opbrugt det fradragsfrie beløb på 28.705 kr. (2024-niveau) pr. kalenderår som STU-deltager i en måned, vil personens øvrige lønindtægter fradrages efter de foreslåede regler i § 31, stk. 1-5 og 7. Personen vil dog ikke kunne fradrage det samme beløb to gange.

I § 31, stk. 7, foreslås det, at før kommunen foretager fradrag for arbejdsindtægter efter den foreslåede § 31, stk. 1, skal der fradrages ATP, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte feriepenge samt kollektive pensioner i arbejdsindtægterne.

Dette svarer til den gældende retstilstand. Med forslaget vil kommunen ved fradrag i kontanthjælpen for arbejdsindtægter m.v., først skulle foretage fradrag i arbejdsindkomsten for ATP, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte feriepenge samt kollektive pensioner i arbejdsindtægterne, inden kommunen ser bort fra fribeløb efter § 31, stk. 2, og procentfradrag efter § 31, stk. 4.

Personer, der skifter til forhøjet sats i løbet af en kalendermåned, får det andet fribeløb og indkomstloft fra den første hele kalendermåned efter ændringen. Dog skal personen stilles bedst muligt i relation til fribeløb og indkomstloft i den måned, hvor ændringen indtræder, dvs. den størst mulige udbetaling.

I § 31, stk. 8, foreslås det, at stk. 1-7 ikke finder anvendelse, når kommunen skal træffe afgørelse om tildeling af kontanthjælp første gang, hvor en person ansøger om kontanthjælp. Har en person ikke modtaget kontanthjælp i 2 hele kalendermåneder, anses det som en førstegangsansøgning.

Det betyder, at når en person ansøger om hjælp i kontanthjælpssystemet, vil der ikke skulle tages hensyn til indkomstfradraget ved vurderingen af, om personen har et forsørgelsesbehov. Det betyder endvidere, at hvis en person ikke har modtaget kontanthjælp i 2 hele kalendermåneder, f.eks. fordi fradrag efter § 31, stk. 1, har medført, at der ikke udbetales hjælp i de 2 måneder, vil der ikke skulle tages hensyn til indkomstfradraget ved vurdering af, om personen efter de to måneder igen har et forsørgelsesbehov. Selvom personen måtte opfylde betingelsen om at have været ude for ændringer i sine forhold (social begivenhed), jf. lovens § 11, stk. 2, nr. 1, kan den pågældende således ikke få hjælp i kontanthjælpssystemet, hvis personens forsørgelsesbehov er dækket af andre private eller offentlige forsørgelsesmuligheder, herunder også en ægtefælles indtægter og formue.

Det skal bemærkes, at det foreslås i lovforslagets § 27, stk. 3, at ”en ægtefælle, hvis kontanthjælp m.v. er bortfaldet i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025 som følge af manglende opfyldelse af 225-timersreglen, jf. § 13 f, stk. 1-5, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, vil, hvis betingelserne for hjælp i øvrigt er opfyldt, kunne modtage hjælp fra den 1. juli 2025, uden at skulle betragtes som nyansøger af hjælp." Det foreslås videre i § 27, stk. 3, at forslaget til § 31, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 58, ikke finder anvendelse for ægtefæller omfattet af § 27, stk. 3, pkt. 1.

Dette indebærer, at de ægtefæller, som er omfattet af lovforslaget § 27, stk. 3, vil blive undtaget fra den foreslåede regel i § 31, stk. 8, og vil dermed ikke blive betragtet som førstegangsansøgere. Det betyder, at kommunen skal anvende de foreslåede regler i § 31, stk. 1-7, ved beregningen af hjælpen.

Baggrunden herfor er, at intentionen med det lempeligere indkomstfradrag er at skabe incitament til, at den enkelte søger væk fra kontanthjælpssystemet og mod hel eller delvis selvforsørgelse. Derfor skal fribeløbet og procentfradraget først kunne anvendes for personer, der allerede modtager hjælp i kontanthjælpssystemet. Forslaget vil betyde, at en person ved ansøgning om kontanthjælp ikke vil kunne få udmålt kontanthjælp, hvis den pågældende allerede har arbejdsindtægter svarende til, hvad der kan udmåles i kontanthjælp til personen svarende til den konkrete kontanthjælpssats, da vedkommendes forsørgelsesbehov således vil være opfyldt ved arbejdsindtægterne. Dette svarer ikke til den gældende praksis fra Ankestyrelsen offentliggjort som principmeddelelse 42-19, hvorefter det gældende timefradrag pr. udført arbejdstime efter lovens § 31, stk. 1, også anvendes i ansøgningssituationen. Forslaget svarer dog til intentionen med kontanthjælpssystemet om, at kontanthjælpssatserne er udtryk for, hvornår den enkelte ansøger kan anses for at have et forsørgelsesbehov.

Personer, der er ansat på nedsat tid, og som modtager kontanthjælp, skal efter de gældende regler kunne overtage arbejde på fuld tid. For at modtage supplerende kontanthjælp, vil kontanthjælpsmodtageren og dennes ægtefælle således skulle stille sig til rådighed for fuldtidsarbejde med kort varsel. Det er derfor som hovedregel en betingelse for at kunne modtage supplerende kontanthjælp, at personen kan blive frigjort fra sit arbejde uden opsigelsesvarsel. Det forudsætter, at arbejdsgiveren udsteder en frigørelsesattest, eller at det fremgår af kontanthjælpsmodtagerens ansættelseskontrakt, at arbejdsgiveren vil se bort fra et opsigelsesvarsel.

Personen skal efter de gældende regler som udgangspunkt kunne overtage rimeligt arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid, hvilket svarer til overenskomstens fulde arbejdstid. En person, der arbejder fuld tid inden for en overenskomsts område, vil opfylde sin rådighedspligt. Det gælder også, hvis den fulde overenskomstmæssige arbejdstid er under 37 timer på grund af f.eks. holddrift og natarbejde.

En person må således ikke indrette sig på kun at arbejde på nedsat tid i forhold til overenskomstens fulde arbejdstid, ligesom personen må være indstillet på at overtage arbejde på op til fuld overenskomstmæssig tid. Heri ligger også, at personen som hovedregel ikke faktisk eller retligt må være forhindret i at kunne overtage arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid.

De gældende regler om rådighedsforpligtelse betyder, at kommunen skal vurdere, om personer, der har indrettet sig fast på indkomstfradrag, vil skulle have en sanktion, hvis de undlader at opfylde deres rådighedsforpligtelse, herunder undlader at søge arbejde på fuld tid eller tage imod tilbud om arbejde på fuld tid.

Der kan være risiko for, at nogle kontanthjælpsmodtagere og deres eventuelle ægtefæller aktivt indretter sig fast på at modtage kontanthjælp sammen med arbejdsindkomster fra deltidsarbejde som følge af det lempeligere indkomstfradrag og derfor vil undlade at opfylde deres rådighedsforpligtelse ved at søge eller tage imod et henvist arbejde på fuld tid. Det vil særlig være en risiko, når der er tale om et fribeløb for arbejdsindtægter, som kan tjenes uden fradrag i kontanthjælpen overhovedet.

Tvivl om rådighed kan opstå, når kommunen må konstatere, at kontanthjælpsmodtageren og en eventuel ægtefælle har indrettet sig fast på det lempeligere indkomstfradrag. Dette vil f.eks. være i den situation, hvor kontanthjælpsmodtageren fast gennem længere tid har en arbejdsindkomst svarende til fribeløbet. Det må bero på kommunens konkrete vurdering, men en længere periode forudsættes at være mere end et par måneder, idet det skal være tydeligt for kommunen, at kontanthjælpsmodtageren har indrettet sig, så kontanthjælpsmodtagerens månedlige arbejdsindkomst stort set svarer til fribeløbet. Det er en forudsætning, at kommunen anvender de gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder rådighedsvurderer begge ægtefæller, jf. § 13, stk. 1 og 2, § 13 a og eventuelt træffer afgørelse om en sanktion efter §§ 36-40 a i loven. Kommunen skal endvidere foretage en rådighedsvurdering, hvis kommunen mener, at der er tvivl om, hvorvidt personen og dennes eventuelle ægtefælle opfylder deres rådighedsforpligtelse.

I dag indgår kommunen aftale om jobsøgningsaktiviteter med en kontanthjælpsmodtager. Personen skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal søge job. Hvis der opstår tvivl om personens rådighed, skal kommunen bl.a. se på, om personens jobsøgning har været seriøs, realistisk og bred, herunder om personen har søgt job uden for eget fagområde, hvis der ikke er tilstrækkeligt mange job inden for eget fagområde. Personen skal søge rimeligt arbejde og skal så vidt muligt søge arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid eller arbejde, der kan føre til selvforsørgelse, samt arbejde, der udbydes hele året. Det skal sikre, at en person ikke indretter sig på f.eks. at arbejde på deltid med en lille lønindtægt, eller på kun at have sæsonarbejde.

Når kommunen under et kontanthjælpsforløb vurderer, at kontanthjælpsmodtageren og en eventuel ægtefælle har indrettet sig fast på at modtage kontanthjælp samtidig med arbejdsindkomster fra deltidsarbejde som følge af det lempeligere indkomstfradrag, skal kommunen rådighedsafprøve kontanthjælpsmodtageren.

Det betyder, at kommunen kan give kontanthjælpsmodtageren et tilbud om et konkret arbejde eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven m.v. Hvis personen afslår tilbuddet eller udebliver fra tilbuddet, og personen ikke har en rimelig grund til dette som f.eks. sygdom, skal kommunen træffe afgørelse om, at personen skal have en sanktion i form af fradrag i eller nedsættelse af hjælpen, jf. §§ 36 og 39 i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis personen igen afslår et tilbud om et konkret arbejde eller udebliver fra f.eks. et tilbud, skal kommunen træffe afgørelse efter § 40 a i loven om, at hjælpen ophører i op til tre måneder. Kommunen skal ved afgørelsen om ophør af hjælp samtidigt have vurderet, at personen med sin adfærd har udvist manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Samtidig med afgørelsen skal kommunen give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v., anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret. Personen vil alene kunne få hjælp for de dage, hvor personen deltager i tilbud, møder til samtaler m.v. Hvis kontanthjælpsmodtageren i en hel kalendermåned ikke er mødt til tilbud eller samtaler m.v., lukkes personens sag. Samtidig lukkes ægtefællens sag også, da begge ægtefæller har pligt til at udnytte deres arbejds- eller uddannelsesmuligheder ved at opfylde deres rådighedsforpligtelse, jf. §§ 13 og 13 a. Det betyder, at begge ægtefællers ret til hjælp ophører, jf. § 40 a, stk. 1 og 7.

Når kommunen træffer afgørelse om en sanktion efter § 40 a i loven og i forbindelse hermed samtidig træffer afgørelse om, at personens sag lukkes, og hjælpen ophører, hvis personen i en hel kalendermåned udebliver fra anviste aktiviteter, skal personen partshøres i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 19.

Hvis personen er gift med en person, der modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, og som risikerer at miste sin hjælp i forbindelse med den skærpede rådighedssanktion og eventuel lukning af sagen, skal personens ægtefælle ligeledes partshøres i forbindelse med afgørelsen om den skærpede rådighedssanktion til personen, den samtidige afgørelse om lukning af personens og ægtefællens sager og ophør af hjælpen til personen og ægtefællen, såfremt personen i en hel kalendermåned udebliver fra anviste aktiviteter. Personens ægtefælle er i det tilfælde således part i sagen og omfattet af reglerne om partshøring i § 19 i forvaltningsloven.

§ 40 a i lov om aktiv socialpolitik finder anvendelse, selvom personen fortsat opfylder betingelsen om en social begivenhed, og uanset kommunen fortsat kan beregne hjælp efter et eventuelt indkomstfradrag.

Kommunen skal træffe afgørelse om ophør af hjælpen, selvom personen fortsat opfylder betingelsen om en social begivenhed, og uanset kommunen fortsat kan beregne hjælp efter et eventuelt indkomstfradrag.

Den samlede beregning af hjælp til ægtepar videreføres i den nye ydelsesstruktur og med den nye lempeligere indkomstfradragsmodel. Dermed vil ægtepar i det nye kontanthjælpssystem som udgangspunkt blive beregnet som i dag, dog således at fribeløbene og procentfradraget vil være individuelle, og at fribeløbet ved en ægtefælleberegning alene kan finde anvendelse for en ægtefælles egne indtægter. Det vil sige, at hjælpen til et ægtepar vil blive beregnet som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne vil være berettiget til i hjælp, jf. § 26. Har ansøgeren og/eller ægtefællen indtægter, vil disse blive trukket fra i hjælpen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 43, 45 og 47, og bemærkningerne hertil.

Begge ægtefæller i et ægtepar, hvor den ene eller begge modtager kontanthjælp, vil hver især have et indkomstfradrag bestående af fribeløbet og procentfradraget på 35 pct. Indkomstfradraget vil følge den sats, som den enkelte ægtefælle kommer til at modtage eller ville være berettiget til. Det betyder, at når en person med ret til grundsats er gift med en person med ret til forhøjet sats, vil ægtefællerne have et fribeløb og et indkomstloft indtil krone for kronefradraget på henholdsvis 5.000 kr. og 85 pct. af dagpengemaksimum og 2.500 kr. og 100 pct. af dagpengemaksimum. Indkomstfradraget for hver ægtefælle vil således blive beregnet individuelt. Når en ægtefælles egen arbejdsindkomst rammer det punkt, hvor der sker krone for krone fradrag, foretages først fradrag i denne ægtefælles berettigede hjælp og dernæst i den anden ægtefælles hjælp.

Efter forslagets indhold, jf. forslaget til konsekvensændringer i lovens § 26, stk. 2, skal kommunen beregne hjælpen til et ægtepar eller samlevende, hvor den ene modtager mindstesats, og hvor den anden modtager grundsats eller forhøjet sats således, at kontanthjælpen nedsættes, så begge modtager det beløb, som de hver ville have modtaget i mindstesats. Denne regel er en videreførelse af den gældende regel i lovens § 26, stk. 2, dog således at reglen konsekvensændres som følge af de nye satser i det nye kontanthjælpssystem.

I forhold til indkomstfradrag vil der her gælde, at begge ægtefæller eller samlevende i et par, hvor den ene er berettiget til mindstesats, mens den anden er berettiget til forhøjet sats, vil have et fribeløb på 5.000 kr. og et indkomstloft på 85 pct. af dagpengemaksimum. Det skyldes, at parrets samlede sats inkl. tillæg vil blive nedsat til to gange mindstesats inkl. tillæg, jf. den ovenfor beskrevne regel i § 26, stk. 2. De får derfor et indkomstfradrag, som passer til mindstesatsen.

I det følgende opstilles et regneeksempel til illustration af beregningen af det lempeligere indkomstfradrag for en ugift person. Beregningen er opgjort pr. måned (2024-niveau).

Eksempel 1 - beregningen for en ugift:

En samlevende person modtager grundsats på 6.955 kr. og børnetillæg på 2.687 kr. (§ 16, stk. 1, nr. 1, og § 17, stk. 1). Personen har et fribeløb 5.000 kr. (§ 31, stk. 2, nr. 2), et procentfradrag på 35 pct. af arbejdsindtægterne efter fribeløbet (§ 31, stk. 4), og et indkomstloft på 17.305 kr. - svarende til 85 pct. af den maksimale arbejdsløshedsdagpengesats (§ 31, stk. 5, nr. 2).

Personen har arbejdsindtægt på 15.000 kr. efter fradrag for ATP, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte feriepenge samt bidrag til kollektive pensioner i arbejdsindtægterne (§ 31, stk. 7).

Arbejdsindtægt efter fribeløb = arbejdsindtægt - fribeløb = 15.000 kr. - 5.000 kr. = 10.000 kr.

Ydelsesfradrag = arbejdsindtægt efter fribeløb - fradrag på 35 procent = 10.000 kr. - (10.000 kr. x 35 pct.) = 6.500 kr.

Resultat før indkomstloft = fuld kontanthjælp - ydelsesfradrag = 6.955 kr. + 2.687 kr. - 6.500 kr. = 3.142 kr.

Indtægtssum = arbejdsindtægt + resultat før indkomstloft = 15.000 kr. + 3.142 kr. = 18.142 kr.

Da indtægtssummen er højere end indkomstloftet, er det endelige resultat bestemt af indkomstloftet:

Resultat = indkomstloft - arbejdsindtægt = 17.305 kr. - 15.000 kr. = kontanthjælp = 2.305 kr.

I det følgende opstilles yderligere to regneeksempler til illustration af beregningen af det lempeligere indkomstfradrag. Begge eksempler vedrører ægtefæller. Eksempel 1 illustrerer dog også beregningen for enlige kontanthjælpsmodtager, idet arbejdsindkomsten alene fradrages i personens egen kontanthjælp. Således foretages beregningen for hver enkelt ægtefælle, før resultatet vedrørende en ægtefælle eventuelt indgår i beregningen vedrørende den anden ægtefælle. Beregningen er opgjort pr. måned (2024-niveau).

Eksempel 2 - ægtefælleberegning - begge ægtefæller modtager kontanthjælp:

Ægtefælle 1 modtager grundsats på 6.955 kr. og børnetillæg på 2.687 kr. til sit særbarn (§ 16, stk. 1, nr. 1, og § 17, stk. 1). Ægtefælle 1 har arbejdsindtægter på 1.500 kr. efter fradrag for ATP, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte feriepenge samt bidrag til kollektive pensioner i arbejdsindtægterne (§ 31, stk. 7). Ægtefælle 1 har derfor et fribeløb på 5.000 kr. (§ 31, stk. 2, nr. 2), et procentfradrag på 35 pct. af arbejdsindtægterne (§ 31, stk. 4), og et indkomstloft på 17.305 kr. - svarende til 85 pct. af den maksimale arbejdsløshedsdagpengesats (§ 31, stk. 5, nr. 2).

Ægtefælle 2 modtager forhøjet sats på 12.064 kr. (§ 16, stk. 1, nr. 2) uden tillæg. Ægtefælle 2 har arbejdsindtægter på 10.000 kr. efter fradrag for ATP, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte feriepenge samt bidrag til kollektive pensioner i arbejdsindtægterne (§ 31, stk. 7). Ægtefælle 2 har derfor et fribeløb på 2.500 kr. (§ 31, stk. 2, nr. 1.), et procentfradrag på 35 pct. af arbejdsindtægterne (§ 31, stk. 4), og et indkomstloft på 20.359 kr. - svarende til 100 pct. af den maksimale arbejdsløshedsdagpengesats (§ 31, stk. 5, nr. 1).

Ægtefælle 1:

Arbejdsindtægt efter fribeløb = arbejdsindtægt - fribeløb = 1.500 kr. - 5.000 kr. = -3.500 kr. (rundet op til 0)

Ydelsesfradrag = arbejdsindtægt efter fribeløb x fradrag på 35 procent = 0 kr. x 35 pct. = 0 kr.

Resultat før indkomstloft = fuld kontanthjælp - ydelsesfradrag = 9.642 kr. - 0 kr. = 9.642 kr.

Indtægtssum = arbejdsindtægt + resultat før indkomstloft = 1.500 kr. + 9.642 kr. = 11.142 kr.

Da indkomstloftet ikke rammes: kontanthjælp = 9.642 kr.

Ægtefælle 2:

Arbejdsindtægt efter fradrag = arbejdsindtægt - fribeløb = 10.000 kr. - 2.500 kr. = 7.500 kr.

Ydelsesfradrag = arbejdsindtægt efter fribeløb x fradrag på 35 procent = 7.500 kr. x 35 pct. = 4.875 kr.

Resultat før indkomstloft = fuld kontanthjælp - ydelsesfradrag = 12.064 kr. - 4.875 kr. = 7.189 kr.

Indtægtssum = arbejdsindtægt + resultat før indkomstloft = 10.000 kr. + 7.189 kr. = 17.189 kr.

Da indkomstloftet ikke rammes: kontanthjælp = 7.189 kr.

Eksempel 3 - ægtefælleberegning - kun ægtefælle 2 modtager kontanthjælp:

Ægtefælle 1 modtager (ville kunne modtage) grundsats på 6.955 kr. og børnetillæg på 2.687 kr. til sit særbarn (§ 16, stk. 1, nr. 1, og § 17, stk. 1). Ægtefælle 1 har en arbejdsindtægt på 18.000 kr. efter fradrag for ATP, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte feriepenge samt bidrag til kollektive pensioner i arbejdsindtægterne (§ 31, stk. 7). Ægtefælle 1 har derfor et fribeløb på 5.000 kr. (§ 31, stk. 2, nr. 2.), et procentfradrag på 35 pct. af arbejdsindtægterne efter fribeløbet (§ 31, stk. 4), og et indkomstloft på 17.305 kr. - svarende til 85 pct. af den maksimale arbejdsløshedsdagpengesats (§ 31, stk. 5, nr. 2).

Ægtefælle 2 modtager forhøjet sats på 12.064 kr. uden tillæg (§ 16, stk. 1, nr. 2.). Ægtefællen har en arbejdsindtægt på 10.000 kr. efter fradrag for ATP, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte feriepenge samt bidrag til kollektive pensioner i arbejdsindtægterne (§ 31, stk. 7). Ægtefælle 2 har derfor et fribeløb på 2.500 kr. (§ 31, stk. 2, nr. 1.), et procentfradrag på 35 pct. af arbejdsindtægterne efter fribeløbet (§ 31, stk. 4), og et indkomstloft på 20.359 kr. - svarende til 100 pct. af den maksimale arbejdsløshedsdagpengesats (§ 31, stk. 5, nr. 1).

Ægtefælle 1:

Arbejdsindtægt efter fribeløb = arbejdsindtægt - fribeløb = 18.000 kr. - 5.000 kr. = 13.000 kr.

Ydelsesfradrag = arbejdsindtægt efter fribeløb x fradrag på 35 procent. = 13.000 kr. x 35 pct.= 8.450 kr.

Resultat før indkomstloft = fuld kontanthjælp - ydelsesfradrag = 9.642 kr. - 8.450 kr. = 1.192 kr.

Indtægtssum = arbejdsindtægt + resultat før indkomstloft = 18.000 kr. + 1.192 kr. = 19.192 kr.

Da indtægtssummen er højere end indkomstloftet, er det endelige resultat bestemt af indkomstloftet:

Resultat = indkomstloft - arbejdsindtægt = 17.305 - 18.000 kr. = - 695 kr.

Da arbejdsindtægten er højere end indkomstloftet, er kontanthjælpen fuldt fradraget for ægtefælle 1, og der fradrages yderligere 695 kr. krone for krone (svarende til fradrag med 100 pct.) i kontanthjælpen til ægtefælle 2.

Ægtefælle 2:

Arbejdsindtægt efter fribeløb = arbejdsindtægt - fribeløb = 10.000 kr. - 2.500 kr. = 7.500 kr.

Ydelsesfradrag = arbejdsindtægt efter fribeløb x fradrag på 35 procent = 7.500 kr. x 35 pct. = 4.875 kr.

Resultat før indkomstloft = fuld kontanthjælp – ydelsesfradrag – resultat fra ægtefælle 1 = 12.064 kr. - 4.875 kr. - 695 kr. = 6.494 kr.

Indtægtssum = arbejdsindtægt + resultat før indkomstloft = 10.000 kr. + 6.494 = 16.494 kr.

Da indkomstloftet ikke rammes: resultat = kontanthjælp = 6.494 kr.

Det fremgår af § 32 i lov om aktiv socialpolitik, at feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 87 i barnets lov, bliver trukket fra i hjælpen, når ferien holdes. Der foretages fradrag svarende til hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Optjent ferie med feriegodtgørelse skal afholdes før ferie efter § 13, stk. 12. Udgør feriegodtgørelse et lavere beløb pr. dag end den beregnede sats pr. dag for kontanthjælp, kan der ikke ydes supplerende kontanthjælp.

Hvis en person, der modtager kontanthjælp, har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, ønsker at afholde denne ferie, skal der således efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik ske træk i kontanthjælpen svarende til det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække. Tilsvarende gælder for ferie med ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 87 i barnets lov. Det betyder, at hjælpen er suspenderet i den periode, hvor kontanthjælpsmodtageren holder ferie med feriegodtgørelse eller ferietillæg.

Det fremgår af § 13, stk. 12, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Det fremgår videre af 5. pkt., at eventuelt optjent ferie med feriegodtgørelse skal afholdes før ferie efter § 13, stk. 12. Det fremgår videre af 6. pkt., at den samlede ferie højst kan udgøre 4 uger. En person, der f.eks. har optjent 10 feriedage med feriegodtgørelse, vil således skulle afholde de 10 feriedage med feriegodtgørelse svarende til 14 dage (2 uger) med kontanthjælp, inden personen kan afholde ferie med kontanthjælp (de resterende 2 uger). Det skyldes, at fem feriedage, som er optjent efter ferieloven, svarer til en uges ferie og dermed til syv dage med kontanthjælp. Ferien med feriegodtgørelsen skal afholdes, før der kan afholdes ferie med kontanthjælp, uanset størrelsen af feriegodtgørelsen. En person, der på grund af få løntimer kun har et beløb på f.eks. 48 kr. pr. dag med feriegodtgørelse, vil således, når der afholdes ferie, blive stillet økonomisk dårligere, end hvis personen vælger ikke at holde ferien og i stedet får udbetalt kontanthjælp.

Reglerne om afholdelse af ferie i § 13, stk. 12, og § 32 regulerer alene den situation, hvor en kontanthjælpsmodtager holder ferie.

Hvis en person får udbetalt feriegodtgørelse uden at holde ferie, sker der fradrag i kontanthjælpen krone for krone, jf. § 30, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår af § 30, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at har ansøgeren og ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen. Der henvises endvidere til Ankestyrelsens principafgørelse 67-15, som fastslår, at hvis borgeren ikke har aftalt feriens placering med kommunen, kan borgeren ikke anses for at holde ferie, og at feriegodtgørelsen i det tilfælde i overensstemmelse med hovedreglen skal trækkes fra krone for krone i den måned, hvor feriegodtgørelsen kommer til udbetaling.

Restferie under en feriedag, som udbetales efter ferieårets udløb efter anmodning fra borgeren, jf. ferielovens § 23 a, skal tilsvarende fratrækkes kontanthjælpen krone for krone, hvis borgeren ikke har afholdt ferien.

Automatisk udbetalt feriegodtgørelse (beløb under 5.000 kr.), som vedrører ferie ud over 4 uger eller stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, og som udbetales efter ferieafholdelsesperiodens afslutning, jf. ferielovens § 24 a, skal ligeledes fratrækkes kontanthjælpen krone for krone, hvis borgeren ikke har afholdt ferien.

Er beløbet højere, kan lønmodtageren i visse situationer få feriebetaling, som enten vedrører optjent ferie ud over 4 uger eller et ophørt ansættelsesforhold, udbetalt enten automatisk eller efter ansøgning efter ferielovens § 24 og § 26, stk. 1.

Automatisk udbetalt feriegodtgørelse (beløb under 2.500 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag), som vedrører et ophørt ansættelsesforhold, og som udbetales ved fratræden, jf. ferielovens § 26, stk. 2, skal fratrækkes kontanthjælpen krone for krone, hvis borgeren ikke holder ferien. Da feriegodtgørelse med de nye ferieregler (efter 1. september 2020) kan afholdes løbende i ansættelsesforholdet, vil den automatiske udbetaling som altovervejende udgangspunkt vedrøre feriegodtgørelse til brug for ferie i den indeværende ferieafholdelsesperiode, og kommunen skal derfor inden fradrag krone for krone undersøge, om borgeren har afholdt ferien eller påtænker at holde ferien. Der henvises også til Ankestyrelsens principafgørelse 15-19, hvor det slås fast, at inden kommunen træffer afgørelse, skal kommunen undersøge, om borgeren har planer om at holde ferie med den automatiske udbetalte feriegodtgørelse i det ferieår, som feriegodtgørelsen er beregnet til at dække.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 32 i lov om aktiv socialpolitik foreslås det at samle reglerne om afholdelse af ferie med feriegodtgørelse og reglerne om fradrag for udbetalt feriegodtgørelse, når der ikke holdes ferie.

Det foreslås i § 32, stk. 1, 1. pkt., at kommunen fradrager i hjælpen, når en person, der ikke har ret til ferie med kontanthjælp efter § 13, stk. 12, holder ferie, og personen enten har fået udbetalt feriegodtgørelse efter ferieloven eller ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 87 i barnets lov, og i 2. pkt., at kommunen fradrager et beløb svarende til hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække.

Forslaget er en delvis videreførelse af den gældende § 32, idet reguleringen af, hvordan der holdes ferie med feriegodtgørelse, når personen har ret til ferie med kontanthjælp efter § 13, stk. 12, udskilles til særskilte bestemmelser, jf. forslaget til indsættelse af stk. 2 og 3 i § 32.

Med det foreslåede vil en person, der får udbetalt feriegodtgørelse efter ferieloven eller ferietillæg efter ophørt hjælp efter § 87 i barnets lov, blive trukket i hjælpen, når personen holder ferie. Feriegodtgørelse kan være udbetalt automatisk eller efter anmodning fra borgeren.

Feriegodtgørelsen eller ferietillægget kan være udbetalt, før ferien afholdes, men personen trækkes først i hjælpen på det tidspunkt, hvor personen holder ferie.

Feriegodtgørelse udbetales af arbejdsgiver eller FerieKonto. Feriegodtgørelse kan både være udbetalt som småbeløb ved ferieårets start eller i ferieåret efter borgerens anmodning om udbetaling.

Efter ferieloven skal ferie holdes med fem dage om ugen. Det vil sige, at lørdag og søndag ikke indgår i beregningen af ferieugen.

I modsætning hertil udbetales kontanthjælpen (selvforsørgelse- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp) som et månedligt beløb og dækker dermed alle syv kalenderdage i en uge, herunder også lørdag og søndag.

Det betyder, at fem feriedage, som er optjent efter ferieloven, svarer til en uges ferie og dermed til syv dage med kontanthjælp. Antallet af feriedage skal derfor omregnes til kalenderdage, når det vurderes, hvor mange dage en feriegodtgørelse omfatter.

Ferietillæg (tillæg til ferieformål) efter ophørt hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, jf. § 87 i barnets lov, udbetales ved ferieårets start, jf. § 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1603 af 12. december 2023 om tilskud til pasning af børn og unge med handicap eller langvarig sygdom.

Det foreslås i § 32, stk. 2, 1. pkt., at personer, der har ret til ferie med kontanthjælp efter § 13, stk. 12, og som har optjent ret til feriegodtgørelse eller ferietillæg efter ophørt hjælp efter § 87 i barnets lov med et højere beløb pr. dag end den beregnede sats pr. dag for kontanthjælpen, skal afholde denne ferie, inden der kan afholdes ferie med kontanthjælp, og i 2. pkt., at feriedage efter 1. pkt. fratrækkes i antallet af dage med ret til ferie efter § 13, stk. 12.

Bestemmelsen er ny, men svarer indholdsmæssigt til den gældende § 32 og § 13, stk. 12, 5. pkt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget til § 32, stk. 3.

Med det foreslåede vil en person, der har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse med et beløb, der er større end kontanthjælpen, blive fradraget det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække, inden personen kan begynde at bruge af retten til ferie med kontanthjælp. Dagssatsen for kontanthjælpen vil variere alt efter, om personen modtager mindstesats, grundsats, forhøjet sats eller sats for hjemmeboende, og hvilke tillæg personen er berettiget til. En enlig ikke-forsørger på grundsats vil have en månedlig kontanthjælp på 6.955 kr. tillagt enlig ikke-forsørger tillæg på 1.054 kr., dvs. i alt 8.009 kr. (2024-niveau). Holdes ferien i juni måned, vil dagssatsen således være ca. 267 kr. En enlig forsørger på forhøjet sats vil have en månedlig kontanthjælp på 12.064 kr. tillagt børnetillæg på 2.687 kr., dvs. i alt 14.751 kr. eller en dagssats i juni måned på ca. 492 kr.

Retten til ferie med kontanthjælp indtræder efter 12 sammenhængende måneder med kontanthjælp. En måned, hvor personen helt eller delvist har modtaget uddannelseshjælp, kontanthjælp eller engangshjælp, herunder supplerende uddannelseshjælp eller kontanthjælp, indgår i opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med uddannelseshjælp eller kontanthjælp som en hel måned. Det fremgår af § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1470 af 16. december 2019 om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse i forbindelse med ferie. Det fremgår videre af § 1, stk. 4, i samme bekendtgørelse, at en periode på 12 måneder ikke er sammenhængende, hvis perioden afbrydes af en hel måned uden uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

En person, som er overgået til kontanthjælp den 1. september 2024, og som i perioden frem til den 1. september 2025, hvor retten til ferie med kontanthjælp indtræder, har haft beskæftigelse i et mindre omfang, hvorved der er optjent ret til 4 dages ferie med feriegodtgørelse med et beløb over kontanthjælpens størrelse, vil skulle afholde disse fire dage, inden der kan holdes ferie med kontanthjælp. De 4 feriedage skal efter ferielovens regler holdes inden den 31. december 2025.

Det foreslås i § 32, stk. 3, at personer, der har ret til ferie med kontanthjælp efter § 13, stk. 12, og som har optjent ret til feriegodtgørelse eller ferietillæg med et lavere beløb pr. dag end den beregnede sats pr. dag for kontanthjælpen, vil kunne få suppleret feriegodtgørelsen eller ferietillægget, som udbetales under ferien, med kontanthjælp op til den beregnede sats pr. dag for kontanthjælpen.

Med det foreslåede vil en person, der har ret til ferie med kontanthjælp efter § 13, stk. 12, kunne afholde optjent ferie med feriegodtgørelse eller ferietillæg og samtidigt få supplerende kontanthjælp op til sin dagssats for kontanthjælp pr. afholdt feriedag.

Retten til supplerende kontanthjælp gælder for alle, der har ret til ferie med kontanthjælp efter § 13, stk. 12. Personer, der i dag modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som med forslaget til § 13, stk. 12, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 25, foreslås omfattet af bestemmelsen, vil således også have ret til supplerende kontanthjælp til feriegodtgørelsen.

Retten til supplerende kontanthjælp til feriegodtgørelsen forudsætter, jf. § 13, stk. 12, at personen fortsat er kontanthjælpsmodtager på tidspunktet for afholdelse af ferien.

Det foreslås i § 32, stk. 4, at en feriedag efter ferieloven svarer til 1,4 dage med kontanthjælp. Der er tale om en omregningsregel. Med indsættelsen af reglen sker der ikke nogen ændringer af retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 33, stk. 1, nr. 10, at der foretages fradrag i hjælpen for en danskbonus efter integrationsloven udbetalt til ansøgerens ægtefælle. Der ses bort fra danskbonus i 2 år efter udbetalingstidspunktet.

Det foreslås, at § 33, stk. 1, nr. 10.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Danskbonussen er reguleret i § 22, stk. 4, som ophæves med den nye ydelsesstruktur. Med den foreslåede ændring vil det derfor ikke længere være muligt at modtage danskbonus fra den 1. juli 2025.

Ordlyden af overskriften før § 34 i den gældende lov om aktiv socialpolitik er »Særlig støtte«.

Det foreslås at ophæve overskriften før § 34.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 34 med lovforslagets § 1, nr. 62, foreslås ophævet, som følge af, at personkredsen for tildeling af særlig støtte skal ændres, således særlig støtte alene videreføres for personer uden for kontanthjælpssystemet.

Efter den gældende § 34 i loven kan kommunen yde særlig støtte. Den særlige støtte efter § 34 er en hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres forhold, og som har så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle deres boligudgifter.

Det foreslås, at § 34 ophæves, da personkredsen for tildeling af særlig støtte skal tilpasses, således at særlig støtte alene videreføres for personer uden for kontanthjælpssystemet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.14 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 35, stk. 4, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at fradraget i en kalendermåned ikke kan overstige den beregnede hjælp efter §§ 22-25 for samme måned.

Det foreslås, at i § 35, stk. 4, 3. pkt., ændres »§§ 22-25« til: §§ 16-20«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor der foreslås en ny ydelsesstruktur i lov om aktiv socialpolitik, således at de eksisterende ydelser i lovens §§ 22-25 erstattes af nye ydelser og tillæg i lovens §§ 16-20, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold.

Det fremgår af den gældende § 35, stk. 4, 1.-3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 sker med en sanktionssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Fradraget i hjælpen sker med satsen efter § 35, stk. 4, nr. 1-4, uanset om personen får foretaget fradrag i hjælpen som følge af indtægter m.v. Fradraget i en kalendermåned kan ikke overstige den beregnede hjælp efter §§ 22-25 for samme måned.

Det fremgår af stk. 4, 4. pkt., at sanktionssatsen udgør i 2019-niveau:

1) 200 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindre end 5.500 kr. pr. måned.

2) 400 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindst 5.500 kr. og højst 9.700 kr. pr. måned.

3) 600 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 9.700 kr. og højst 13.200 kr. pr. måned.

4) 700 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 13.200 kr. pr. måned.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 35, stk. 4, 4. pkt., nyaffattes således, at sanktionssatserne i 2024-niveau udgør følgende:

1) 200 kr. for personer, der modtager hjælp efter §§ 16-20 på mindre end 6.553 kr. pr. måned.

2) 450 kr. for personer, der modtager hjælp efter §§ 16-20 på mindst 6.553 kr. og højst 9.642 kr. pr. måned.

3) 600 kr. for personer, der modtager hjælp efter §§ 16-20 på mere end 9.642 kr. og mindre end 13.723 kr. pr. måned.

4) 700 kr. for personer, der modtager hjælp efter §§ 16-20 på mindst 13.723 kr. pr. måned.

Forslaget tilpasser sanktionssatserne til den nye ydelsesstruktur.

Med forslaget til § 35, stk. 4, 4. pkt., vil fradrag efter §§ 36-38 og nedsættelse af hjælpen efter §§ 39-40 i lov om aktiv socialpolitik skulle ske med sanktionssatser på enten 200 kr., 450 kr., 600 kr. eller 700 kr.

Størrelsen af sanktionssatsen vil som hidtil afhænge af den pågældendes indplacering på fire ydelsesintervaller. Det er den pågældendes hjælp efter de i lovforslagets § 1, nr. 35, foreslåede nye §§ 16-20 på forseelsestidspunktet uden eventuelle fradrag, der er bestemmende for indplaceringen på et af de fire ydelsesintervaller. Fritidstillæg efter lovforslagets § 1, nr. 107, medtages således ikke ved indplacering i ydelsesintervaller.

Som efter gældende regler vil sanktionssatsen ikke blive påvirket af egen eller ægtefælles supplerende indtægt. Ligeledes vil fradraget i en kalendermåned som hidtil ikke kunne overstige den beregnede hjælp for den samme måned. Hvis summen af sanktionssatser i en kalendermåned overstiger den beregnede hjælp, sker der alene fradrag for sanktioner svarende til den beregnede hjælp. Den del af summen af sanktionssatser, der eventuelt overstiger den beregnede hjælp for den samme kalendermåned, bortfalder, og kan således ikke overføres til fradrag i efterfølgende måneder. Hvis fradraget for sanktioner ikke er fuldt fratrukket i den beregnede hjælp for samme kalendermåned, eksempelvis fordi hændelsen er sket i slutningen af måneden og dermed efter beregning og udbetaling af hjælp for denne måned, skal et overskydende fradrag ske i hjælpen inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Herefter bortfalder sanktionen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.16.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det foreslås i 35, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, 1. pkt., at ændre »modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp« til: »person, der modtager kontanthjælp,«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Med henvisningen til kontanthjælp menes dermed kontanthjælp inklusive tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte person, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Det fremgår af § 35 a i loven, at kommunen hurtigst muligt og senest ved førstkommende samtale efter den 1. april 2022 mundtlig skal vejlede åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af kontanthjælp m.v. om, at de i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 i hver hele kalendermåned skal registrere jobsøgning, og at personer, der ikke har registreret jobsøgning i hel kalendermåned hurtigst muligt skal indkaldes til en jobsamtale, jf. § 13 a, stk. 4. Kommunen skal endvidere vejlede om, at en person der har undladt at være jobsøgende i en hel kalendermåned, jf. § 13 a, stk. 4, og ikke senest på tidspunktet for jobsamtalen har dokumenteret og registreret jobsøgning i en hel kalendermåned, jf. § 39, stk. 2, får hjælpen nedsat med 3 sanktionssatser efter § 40.

Det fremgår af § 35 a, stk. 3, at kommunen forud for en afgørelse om en sanktion efter § 39, stk. 1, nr. 8, fordi personen uden rimelig grund har undladt at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., skal vejlede personen ved en samtale om, at personen vil få hjælpen nedsat efter § 40 fra den 1. januar 2024, hvis personen uden rimelig grund har undladt at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt.

Det foreslås, at § 35 a ophæves.

Baggrunden er, at bestemmelsen er overflødig, da § 13 a, stk. 4, foreslås ophævet med nyaffattelsen til § 13 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 25, og § 39, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 71. Ophævelsen vil være uden virkning, da den periode, som bestemmelsen regulerer, er gået.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.21 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ordlyden af overskriften før § 36 i den gældende lov om aktiv socialpolitik er »Fradrag i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelseshjælp- eller kontanthjælp«.

Det foreslås at ændre overskriften før § 36 til »Fradrag i kontanthjælpen efter §§ 16-20 ved udeblivelse fra tilbud m.v.«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor der foreslås en ny ydelsesstruktur i lov om aktiv socialpolitik, således, at de eksisterende ydelser i lovens §§ 22-25 erstattes af nye ydelser og tillæg i lovens §§ 16-20, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold.

Ændringen af overskriften til »Fradrag i kontanthjælpen efter §§ 16-20 ved udeblivelse fra tilbud m.v.« har endvidere til formål at tydeliggøre, at bestemmelserne handler om sanktion i form af fradrag, når personer f.eks. udebliver fra tilbud og derved ikke opfylder deres rådighedsforpligtelse.

Det fremgår af den gældende § 37, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at når en person, som ikke er omfattet af integrationsloven, booker en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret. Det fremgår videre, at reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra disse samtaler. Bestemmelsens 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler efter integrationsloven for jobparate selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere og jobparate overgangsydelsesmodtagere, som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.

Det foreslås at nyaffatte § 37, stk. 3, således at det kommer til at fremgå, at når en person booker en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20, vil personens booking af en jobsamtale blive sidestillet med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret, og at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra en sådan samtale.

Det betyder, at når en person booker en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20, vil personens booking af jobsamtalen blive sidestillet med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret. Det medfører, jf. § 37, stk. 1, at hvis personen udebliver fra jobsamtalen og der ikke vil være en rimelig grund til dette, vil kommunen skulle foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går fra personen skulle være mødt til jobsamtalen og frem til personen tager kontakt til jobcenteret. Kommunen vil endvidere skulle foretage fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have fundet sted, uanset at personen kontakter jobcenteret samme dag.

Det foreslåede indebærer alene en sammenskrivning af § 37, stk. 3, 1. og 2. pkt. Ændringen betyder ikke materielle ændringer.

Det fremgår af den gældende § 37 a, stk. 1, at for en person, der er omfattet af § 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 2, og som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristens udløb.

Af den gældende § 37 a, stk. 2, fremgår, at for en person, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis personen er omfattet af

1) § 13, stk. 2, nr. 5, eller

2) § 13, stk. 3, nr. 3.

Som en konsekvens af, at § 13, stk. 2, nr. 5, og stk. 3, nr. 3, foreslås ophævet med nyaffattelsen af § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 25, er der behov for også at ophæve § 37 a, stk. 2.

Det foreslås derfor, at § 37 a, stk. 2, ophæves.

De persongrupper, der tidligere var omfattet af bestemmelsen indgår nu i § 37 a, stk. 1. Konsekvensændringen er en følge af forslaget til et nyt kontanthjælpssystem.

Der sker ikke materielle ændringer i forhold til persongrupperne.

Efter den gældende § 39, stk. 1, nr. 4, nedsættes hjælpen efter § 40, hvis en person undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgivere, jf. § 13, stk. 2, nr. 6, eller stk. 3, nr. 6. Med henvisningen til § 13, stk. 2, nr. 6, og stk. 3, nr. 6, henvises til den situation, hvor en person f.eks. er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at i § 39, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »jobcenteret«: », tilbudsstedet«, og »stk. 2, nr. 6, eller stk. 3, nr. 6« ændres til: »stk. 2, nr. 5, eller stk. 3, nr. 5«.

Forslaget om at indsætte ordet »tilbudsstedet« i bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagene til § 13, stk. 2 og 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 25.

Forslaget vil indebære, at kommunerne vil kunne sanktionere for manglende sygemelding til tilbudsstedet, hvis kommunen har angivet, at den pågældende person skal sygemelde sig til tilbudsstedet.

Forslaget om ændring af henvisningerne »stk. 2, nr. 6, eller stk. 3, nr. 6« til: »stk. 2, nr. 5, eller stk. 3, nr. 5« er en konsekvens af, at bestemmelsen om kommunens pligt til at vurdere, om en persons undladelse af at give meddelelse om sygdom, med nyaffattelsen af § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 25, flyttes fra henholdsvis stk. 2, nr. 6, og stk. 3, nr. 6, til stk. 2, nr. 5, og stk. 3, nr. 5.

Det fremgår af § 39, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at uanset, at en person i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 ikke opfylder kravet i § 39, stk. 1, nr. 8, vedrørende registrering af jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., vil personen ikke skulle have hjælpen nedsat efter § 40. I stedet skal en person, der har undladt at være jobsøgende i en hel kalendermåned og senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i en hel kalendermåned, jf. § 13 a, stk. 4, have hjælpen nedsat efter § 40.

Det foreslås, at § 39, stk. 2, ophæves som følge af, at den periode, som bestemmelsen regulerer, er udløbet.

Forslaget vil være uden virkning, idet den gældende § 39, stk. 2, alene regulerer sanktion for manglende jobsøgning i periode fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023.

Efter de gældende regler i §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det foreslås, at henvisningerne i § 40, stk. 1, og i § 40 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 3. pkt., til §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik ændres til §§ 16-20.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor der foreslås en ny ydelsesstruktur i lov om aktiv socialpolitik, således, at de eksisterende ydelser i lovens §§ 22-25 erstattes af nye ydelser og tillæg i lovens §§ 16-20, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold.

Der henvises flere steder § 40 a, stk. 3, § 69, stk. 4, § 69 k, stk. 4, § 75, stk. 3, § 76, stk. 1, 4. pkt., § 77, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, 1 pkt., og stk. 4, 1. pkt., og § 77 a, stk. 1-4, til bemyndigelsesbestemmelsen i § 13, stk. 16, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8 for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.

Det foreslås, at i § 40 a, stk. 3, § 69, stk. 4, § 69 k, stk. 4, § 75, stk. 3, § 76, stk. 1, 3. pkt., § 77, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, 1 pkt. og stk. 4, 1. pkt., og § 77 a, stk. 1-4, ændres »§ 13, stk. 16« til: »§ 13, stk. 14«.

Som følge af nyaffattelsen af § 13, hvor stk. 16 bliver til stk. 14, skal der foretages konsekvensændringer i §§ 40 a, 69, 69 k, 75-77 og 77 a.

Der er alene tale om en konsekvensændring, som ikke medfører materielle ændringer af bestemmelserne.

Efter den gældende § 42, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal en person, som modtager hjælp efter §§ 22-25, dog undtaget bidragstillæg efter § 23, stk. 3, og § 25, stk. 4, på mindst 12.326 kr. pr. måned (2024-niveau), have hjælpen nedsat med en tredjedel i 20 uger og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp, hvis den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Målgruppen, der sanktioneres efter § 42, stk. 1, er således personer, der modtager en samlet ydelse bortset fra bidragstillæg mindst på niveau med en kontanthjælpsmodtager fyldt 30 år uden børn.

Det foreslås i § 42, stk. 1, at ændre »§§ 22-25, dog undtaget § 23, stk. 3, og § 25, stk. 4, på mindst 11.423 kr. pr. måned (2019-niveau)« til: »§§ 16-20 på mindst 12.064 kr. pr. måned (2024-niveau)«.

Forslaget tilpasser målgruppen, der sanktioneres efter § 42, til den nye ydelsesstruktur, som foreslås med lovforslagets § 1, nr. 35. Med forslaget vil personer, der modtager en samlet ydelse mindst på niveau med en kontanthjælpsmodtager fyldt 30 år uden børn, som hidtil blive sanktioneret efter reglerne i § 42 med nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger og med krav om tilbagebetaling af den nedsatte hjælp i 20 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Den samlede ydelse, der vil skulle medregnes efter forslaget til ændring af § 42, stk. 1, består af kontanthjælp og eventuelle tillæg efter de med lovforslagets § 1, nr. 35, foreslåede §§ 16-20 i lov om aktiv socialpolitik. Fritidstillæg efter den foreslåede § 86 i loven indgår ikke i den samlede ydelse efter § 42.

Beløbet i § 42, stk. 1, vil som hidtil blive satsreguleret efter § 109 i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 43, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal en person, som modtager hjælp efter §§ 22-25, dog undtaget bidragstillæg efter § 23, stk. 3, og § 25, stk. 4, på mindre end 12.326 kr. pr. måned (2024-niveau), have hjælpen nedsat med tre sanktionssatser efter § 35, stk. 4, pr. måned i 3 måneder og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp i 20 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Målgruppen, der sanktioneres efter § 43, stk. 1, er således personer, der modtager en samlet ydelse bortset fra bidragstillæg på mindre end niveauet for kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år uden børn.

Det foreslås i § 43, stk. 1, at ændre »§§ 22-25 a, dog undtaget § 23, stk. 3, og § 25, stk. 4, på mindre end 11.423 kr. pr. måned (2019-niveau)« til: »§§ 16-20 eller § 25 a på mindre end 12.064 kr. pr. måned (2024-niveau)«.

Forslaget tilpasser målgruppen, der sanktioneres efter § 43, til den nye ydelsesstruktur, som foreslås med lovforslagets § 1, nr. 35. Med forslaget vil personer, der modtager en samlet ydelse på mindre end niveauet for en kontanthjælpsmodtager fyldt 30 år uden børn, som hidtil blive sanktioneret efter reglerne i § 43 med nedsættelse af hjælpen med tre sanktionssatser efter § 35, stk. 4, pr. måned i 3 måneder og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp i 20 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Den samlede ydelse, der vil skulle medregnes efter forslaget til ændring af § 43, stk. 1, består af kontanthjælp og eventuelle tillæg efter de med lovforslagets § 1, nr. 35, foreslåede §§ 16-20 i lov om aktiv socialpolitik. Fritidstillæg efter den foreslåede § 86 i loven indgår ikke i den samlede ydelse efter § 43.

Beløbet i § 42, stk. 1, vil som hidtil blive satsreguleret efter § 109, i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.17 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det foreslås i § 44 a, 1. pkt., at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp« til »kontanthjælp«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Med henvisningen til kontanthjælp menes dermed kontanthjælp inklusive tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte person, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Efter de gældende regler i § 68, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, er satserne for ressourceforløbsydelse under ressourceforløb som udgangspunkt fastsat til satserne for modtagere af kontanthjælp, som er fyldt 30 år og har henholdsvis forsørgelsespligt over for et barn (16.832 kr. i 2024-niveau) eller ikke har forsørgelsespligt over for et barn (12.326 kr. i 2024-niveau).

For unge under 25 år, som bor hjemme hos en eller begge forældre, og som ikke har forsørgelsespligt over for et barn udgør ressourceforløbsydelsen 3.834 kr., svarende til det en uddannelseshjælps eller kontanthjælpsmodtager i samme situation modtager. Hvis den unge under 25 år har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, modtager pågældende et tillæg på 1.548 kr. (2024-niveau) pr. barn, dog højst 16.382 kr. (2024-niveau).

På baggrund af de foreslåede ændringer i kontanthjælpssystemet foreslås det, at nyaffatte § 68, stk. 2, således at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at ressourceforløbsydelsen udgør et månedligt beløb på

1) 16.382 kr. (2024-niveau) for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn,

2) 12.326 kr. (2024-niveau) for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn,

3) 3.834 kr. (2024-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre og som ikke har forsørgelsespligt over for et barn, eller

4) 3.834 kr. (2024-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre samt et månedligt tillæg pr. barn, som den unge har en dokumenteret bidragspligt over for, som udgør 1.548 kr. (2024-niveau). Den samlede ydelse kan højst udgøre 16.382 kr. (2024-niveau).

Med nyaffattelsen er der ikke tiltænkt ændringer i størrelsen på satserne for ressourceforløbsydelse, som svarer til de hidtil gældende satser. Der er alene tale om, at beløbet kommer til at fremgå direkte af bestemmelsen i stedet som en henvisning til de regler i kontanthjælpssystemet, der nu foreslås ophævet.

§§ 69 og 69 d handler om personer, der er visiteret til et ressourceforløb.

Det fremgår af den gældende § 69, stk. 3, nr. 4, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

Det fremgår af den gældende § 69 d, stk. 1, nr. 3, at ressourceforløbsydelsen nedsættes, hvis en person undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

Det fremgår ikke af ordlyden af bestemmelsen, at kommunen kan sanktionere for undladelse af at meddele sygdom til tilbudsstedet, hvis kommunen har bestemt, at en person, der deltager i tilbud, skal meddele sygdom til tilbudsstedet.

§§ 69 k og 69 o handler om personer, der modtager ressourceforløbsydelse i forbindelse med et jobafklaringsforløb.

Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 3, nr. 4, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

Det fremgår af den gældende § 69 o, stk. 1, nr. 3, at ressourceforløbsydelsen nedsættes, hvis en person undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, og hvor tilbuddet fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

Det fremgår ikke af ordlyden af bestemmelsen, at kommunen kan sanktionere for undladelse af at meddele sygdom til tilbudsstedet, hvis kommunen har bestemt, at en person, der deltager i tilbud, skal meddele sygdom til tilbudsstedet.

Ankestyrelsen har med principmeddelelse 42-22, som handler om sanktionering efter §§ 36-40, fastslået, at en person, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som deltager i et tilbud, kun kan sanktioneres for ikke at meddele sygdom til jobcenteret, og at der ikke er hjemmel til at sanktionere en person for ikke at sygemelde sig til tilbudsstedet.

Det foreslås, at der i § 69, stk. 3, nr. 4, § 69 d, stk. 1, nr. 3, § 69 k, stk. 3, nr. 4, og § 69 o, stk. 1, nr. 3, efter »kommunen« indsættes », tilbudsstedet«.

Med den foreslåede ændring vil en person, som er givet et tilbud, kunne meddele sygdom direkte til tilbudsstedet, hvis kommunen har vejledt om, at sygdom skal meddeles til tilbudsstedet.

Det betyder samtidigt, at kommunen vil få mulighed for at nedsætte ressourceforløbsydelsen for en person, der er visiteret til et ressourceforløb og modtager ressourceforløbsydelse, og for en person, der modtager ressourceforløbsydelse i forbindelse med et jobafklaringsforløb, hvis personen undlader at meddele sygdom til tilbudsstedet, og kommunen har vejledt om, at sygdom skal meddeles til tilbudsstedet.

Med forslaget vil kommunerne vil få frihed til at beslutte, hvortil sygemelding skal ske, og kommunerne vil kunne sanktionere for manglende sygemelding til tilbudsstedet, hvis kommunen har angivet, at den pågældende person skal sygemelde sig til tilbudsstedet.

Det fremgår af den gældende § 69 d, stk. 3, at ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, hvis personen er omfattet af §§ 10 f, 10 h eller 10 j:

1) 1.735 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 1.

2) 868 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 2 og 3.

3) 269 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 4.

Som følge af ændringen i kontanthjælpssatserne er der behov for at ændre § 69 d, stk. 3, således at satserne relaterer sig til de nye kontanthjælpsydelser for personer, der ikke opfylder opholds- eller beskæftigelseskravene i § 11.

Det foreslås derfor, at § 69 d, stk. 3, affattes således, at der fremgår, at ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, når personen er omfattet af §§ 10 f, 10 h eller 10 j:

1) 1.896 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-ydelse på niveau med mindstesats, børnetillæg og tillæg til enlig forsørger efter § 16, stk. 2, nr. 1, § 17 og § 18, stk. 1.

2) 948 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med mindstesats og eventuelt børnetillæg efter § 16, stk. 2, nr. 1, og § 17.

3) 292 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med satsen for hjemmeboende efter § 16, stk. 2, nr. 2.

Ændringerne foretages alene, fordi satserne for personer, der ikke opfylder opholds- eller beskæftigelseskravene i § 11, er ændret, jf. forslaget til § 16, stk. 2, og §§ 17 og 18, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35.

Forslaget indebærer ikke øvrige materielle ændringer.

Efter de gældende regler i § 69 j, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, er satserne for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb som udgangspunkt fastsat til satserne for modtagere af kontanthjælp, som er fyldt 30 år og har henholdsvis forsørgelsespligt over for et barn (16.832 kr. i 2024-niveau) eller ikke har forsørgelsespligt over for et barn (12.326 kr. i 2024-niveau).

For unge under 25 år, som bor hjemme hos en eller begge forældre, og som ikke har forsørgelsespligt over for et barn, udgør ressourceforløbsydelsen 3.834 kr., svarende til det en kontanthjælpsmodtager i samme situation modtager. Hvis den unge under 25 år har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, modtager pågældende et tillæg på 1.548 kr. (2024-niveau) pr. barn, dog højst 16.382 kr. (2024-niveau).

På baggrund af de foreslåede ændringer i kontanthjælpssystemet foreslås det at nyaffatte § 69 j, stk. 2, således at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et månedligt beløb på

1) 16.382 kr. (2024-niveau) for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn,

2) 12.326 kr. (2024-niveau) for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn,

3) 3.834 kr. (2024-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre og som ikke har forsørgelsespligt over for et barn, eller

4) 3.834 kr. (2024-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre samt et månedligt tillæg pr. barn, som den unge har en dokumenteret bidragspligt over for, som der udgør 1.548 kr. (2024-niveau). Den samlede ydelse kan højst udgøre 16.382 kr. (2024-niveau).

Med nyaffattelsen er der ikke tiltænkt ændringer i størrelsen på satserne for ressourceforløbsydelse, som svarer til de hidtil gældende satser. Der er alene tale om, at beløbet kommer til at fremgå direkte af bestemmelsen i stedet som en henvisning til de regler i kontanthjælpssystemet, der nu foreslås ophævet.

Forslaget indebærer ikke materielle ændringer.

Det fremgår af den gældende § 69 o, stk. 3, at ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, hvis personen er omfattet af §§ 10 f, 10 h eller 10 j:

1) 1.735 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 1.

2) 868 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 2 og 3.

3) 269 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 4.

Som følge af ændringen i kontanthjælpssatserne er der behov for at ændre § 69 o, stk. 3, således at satserne relaterer sig til de nye kontanthjælpsydelser for personer, der ikke opfylder opholds- eller beskæftigelseskravene i § 11.

Det foreslås derfor, at § 69 o, stk. 3, affattes således, at der fremgår, at ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, når personen er omfattet af §§ 10 f, 10 h eller 10 j:

1) 1.896 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbs-ydelse på niveau med mindstesats, børnetillæg og tillæg til enlig forsørger efter § 16, stk. 2, nr. 1, § 17 og § 18, stk. 1.

2) 948 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau medmindstesats og eventuelt børnetillæg efter § 16, stk. 2, nr. 1, og § 17.

3) 292 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med satsen for hjemmeboende efter § 16, stk. 2, nr. 2.

Ændringerne foretages alene, fordi satserne for personer, der ikke opfylder opholds- eller beskæftigelseskravet i § 11, er ændret, jf. forslaget til § 16, stk. 2, § 17 og 18, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35.

Forslaget indebærer ikke materielle ændringer.

Det fremgår af den gældende § 71, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at revalideringsydelsen for personer, der er fyldt 30 år, udgør et månedligt beløb på 18.878 kr. (2019-niveau).

Det fremgår videre af lovens § 71, stk. 2, at revalideringsydelsen for personer under 30 år udgør et månedligt beløb på

1) 18.878 kr. (2019-niveau), når personen forsørger eget barn i hjemmet,

2) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn,

3) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for børn,

4) 7.363 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,

5) 3.553 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og bor hos en eller begge forældre,

6) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,

7) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for ikke-hjemmeboende børn, og

8) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.

Det foreslås at opdatere beløbene for revalidering i lovens § 71, stk. 1 og 2, til 2024-niveau. Beløbene vil som hidtil blive satsreguleret efter § 109, i lov om aktiv socialpolitik.

Således foreslås det i § 71, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og to steder i stk. 4, at ændre »18.878 kr. (2019-niveau)« til: »20.373 kr. (2024-niveau)«.

Det foreslås i § 71, stk. 2, nr. 2 og 7, og stk. 3, 3. pkt., at ændre »15.180 kr. (2019-niveau)« til: »16.382 kr. (2024-niveau)«.

Videre foreslås det i § 71, stk. 2, nr. 3, at ændre »11.243 kr. (2019-niveau)« til: »12.326 kr. (2024-niveau)«.

I § 71, stk. 2, nr. 4, foreslås det at ændre »7.363 kr. (2019-niveau)« til: »7.945 kr. (2024-niveau)«.

I § 71, stk. 2, nr. 5, foreslås det at ændre »3.553 kr. (2019-niveau)« til: »3.834 kr. (2024-niveau)«.

Endeligt foreslås det i § 71, stk. 2, nr. 6 og 8, at ændre »11.423 kr. (2019-niveau)« til: »12.326 kr. (2024-niveau)«.

Behovet for at opdatere beløbene til 2024-niveau udspringer af, at satsen for revalideringsydelse i § 71, stk. 2, nr. 3, blev fastsat til 11.243 kr. i lovforslaget L 210 Folketinget 2018-19, 1. samling. Beløbet skulle rettelig have været på 11.423 kr. (2019-niveau) og dermed den samme sats som i stk. 2, nr. 6 og 8. Den forkerte sats fremgår således af den vedtagne lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.). I satsvejledningerne i den mellemliggende periode fra den 1. januar 2020 og i 2024 har disse 3 satser dog været den samme og dermed beregnet på den høje og korrekte revalideringssats.

Ændringerne betyder, at alle revalideringssatserne kommer til at fremgå med 2024-niveau, og at satsen for revalideringsydelse til personer, der er fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for børn, jf. § 71, stk. 2, nr. 3, vil være den korrekte.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Der foreslås i § 71, stk. 5, at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold.

Med henvisningen til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, menes dermed kontanthjælp til personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, inklusive de tillæg i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte person, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det vil sige efter §§ 17 og 18, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35.

Det fremgår af den gældende § 71, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at har en revalidend under 30 år, der ikke forsøger eget barn i hjemmet, haft indtægter, jf. §§ 72 og 73, i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet, og hvor indtægterne gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. (2019-niveau) pr. måned, udgør revalideringsydelsen 18.878 kr. (2019-niveau).

Det fremgår videre af lovens § 72, at indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres som summen af

1) arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,

2) ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge og feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpenge ved sygdom efter lov om sygedagpenge, dagpenge ved barsel eller sorgorlov efter barselsloven, voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, SU efter SU-loven og ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og

3) lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2 og 3, at indtægter som nævnt i stk. 1, som ikke fremgår af indkomstregisteret, kan medregnes, hvis de kan dokumenteres. Samt at det samme gælder den indtægt, herunder udenlandsk indtægt, som svarer til indtægter nævnt i stk. 1.

Ved opgørelse af en revalidends forudgående indtægt, jf. § 71, stk. 4, indgår indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed opgjort som grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5, jf. § 73. Indtægterne opgøres som et månedligt gennemsnit på grundlag af den eller de årsopgørelser, der dækker perioden nævnt i § 71, stk. 4. Foreligger der ikke årsopgørelser på afgørelsestidspunktet, kan der træffes en foreløbig afgørelse efter § 71, stk. 4, på baggrund af en erklæring på tro og love fra personen om, hvilke indtægter personen har haft fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det fremgår af § 73 a, at opgørelse af en revalidends indtægter efter §§ 72 og 73 sker ud fra de oplysninger, der foreligger på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om revalidering, jf. § 71, stk. 4.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at en revalidend har krav på efterbetaling, hvis det senere viser sig, at indtægterne for perioden i gennemsnit har oversteget 18.878 kr. (2019-niveau), således at revalidenden er berettiget til revalideringsydelse efter § 71, stk. 4.

Af stk. 3 fremgår det, at har indtægterne for perioden været mindre end 18.878 kr. (2019-niveau) i gennemsnit pr. måned, skal revalideringsydelsen fremover nedsættes til den sats, der følger af § 71, stk. 2.

Det foreslås i § 73 a, stk. 2 og 3, at ændre »18.878 kr. (2019-niveau)« til »20.373 kr. (2024-niveau)«.

Ændringen betyder dermed, at satsen de to steder kommer til at fremgå med 2024-niveau.

Beløbet i § 73 a, stk. 2 og 3, vil som hidtil blive satsreguleret efter § 109 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter den gældende § 73 i lov om aktiv socialpolitik giver kommunen støtte til nødvendige merudgifter til bolig efter til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som har modtaget uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i sammenlagt 6 måneder. Herudover skal

1) personen ikke være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,

2) revalidering ikke antages at kunne bringe personen i arbejde inden for en rimelig periode og

3) personen ikke være i stand til at påtage sig et arbejde.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at støtte ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr. pr. måned inklusive el og varme. Støtten kan ikke overstige 2.000 kr. pr. måned og kan højst udbetales i 12 sammenhængende måneder. Støtten udbetales i forbindelse med udbetaling af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24. Støtten udbetales første gang sammen med hjælpen for første hele kalendermåned, efter at personen er blevet berettiget til støtte efter stk. 1. Støtten bortfalder, hvis forrevalideringen ophører. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Det foreslås i § 73 i, stk. 1, 1. pkt., at ændre »personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne« til: »personer under 25 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse« og »uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 og 6« ændres til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 1 eller 3, og særligt ungetillæg efter § 19«.

Videre foreslås det i § 73 i, stk. 2, 3. pkt., at ændre »uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 1 eller 3, og særligt ungetillæg efter § 19«.

Ændringerne i både stk. 1 og 2 er konsekvenser af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold.

Med henvisningen i stk. 1 til kontanthjælp efter § 16, stk. 1 og 3, og særligt ungetillæg efter § 19 menes dermed kontanthjælp til personer, der opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, inklusive de tillæg i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte person, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det vil sige efter §§ 17 og 18. Ændringerne i stk. 1 betyder, at personkredsen for støtte til nødvendige merudgifter til bolig under revalidering fortsat vil være revalidender under 25 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som opfylder de øvrige betingelser for støtten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 74 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er satserne for ledighedsydelse for personer, der ikke opfylder betingelserne i § 74 a, stk. 2, som udgangspunkt fastsat til satserne for modtagere af kontanthjælp, som er fyldt 30 år og har henholdsvis forsørgelsespligt over for et barn (16.832 kr. i 2024-niveau) eller ikke har forsørgelsespligt over for et barn (12.326 kr. i 2024-niveau).

På baggrund af de foreslåede ændringer i kontanthjælpssystemet foreslås det at nyaffatte § 74 a, stk. 3, således at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at for personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, udgør ledighedsydelsen

1) 16.382 kr. (2024-niveau) for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, eller

2) 12.326 kr. (2024-niveau) for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn,

Med nyaffattelsen er der ikke tiltænkt ændringer i størrelsen på satserne for ledighedsydelse, som svarer til de hidtil gældende satser. Der er alene tale om, at beløbet kommer til at fremgå direkte af bestemmelsen i stedet som en henvisning til de regler i kontanthjælpssystemet, der nu foreslås ophævet.

Forslaget medfører ikke materielle ændringer.

Efter den gældende § 75, stk. 1, nr. 7, i lov om aktiv socialpolitik skal en person, der modtager ledighedsydelse, registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter at personen har opnået ret til ledighedsydelse.

Efter den gældende § 75, stk. 4, gælder stk. 1, nr. 7, dog ikke, hvis personen ikke står til rådighed for et fleksjob i en periode, som jobcenteret vurderer vil vare mere end 1 måned, fordi personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, personen er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed eller personen modtager støtte efter barnets lov til pasning af et barn med handicap eller døende nærtstående, efter lov om social service til pasning af en voksen med handicap eller en døende nærtstående eller efter barselsloven til pasning af et alvorligt sygt barn. Når personen igen står til rådighed for et fleksjob, skal den pågældende snarest muligt, dog senest efter 3 uger, registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Det foreslås, at § 75, stk. 4, nyaffattes, således at det kommer til at fremgå, at stk. 1, nr. 7, ikke gælder, hvis personen ikke står til rådighed for et fleksjob i en periode, som efter jobcenterets vurdering vil vare mere end en måned. Når personen igen står til rådighed for et fleksjob, skal den pågældende snarest muligt, dog senest efter 3 uger, registrere cv-oplysninger på Jobnet. Betingelsen om den manglende rådighed i 1. pkt. er opfyldt, når

1) personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes,

2) personen er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

3) personen modtager tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov til pasning af et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse,

4) personen har ret til fravær efter barselsloven til pasning af et alvorligt sygt barn, eller

5) personen modtager støtte til pasning af en voksen med handicap eller plejevederlag til en døende nærtstående efter serviceloven.

Det betyder, at stk. 1, nr. 7, om, at personen skal registrere sine cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter at personen har opnået ret til ledighedsydelse, hvis kommunen vurderer at personen ikke vil kunne stå til rådighed for et fleksjob i en periode, som jobcenteret har vurderet vil vare mere end en måned.

Betingelsen om den manglende rådighed i 1. pkt. er opfyldt, når

1) personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes,

2) personen er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

3) personen modtager tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov til pasning af et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse,

4) personen har ret til fravær efter barselsloven til pasning af et alvorligt sygt barn, eller

5) personen modtager støtte til pasning af en voksen med handicap eller plejevederlag til en døende nærtstående efter serviceloven.

Når personen igen står til rådighed for et fleksjob, vil den pågældende snarest muligt, dog senest efter 3 uger, registrere sine cv-oplysninger på Jobnet.

Med nyaffattelsen er der ikke tiltænkt en ændring af retstilstanden. Nyaffattelsen sker for at gøre bestemmelsen mere læsevenlig.

Der er således de samme muligheder for at blive fritaget for at lægge sine cv-oplysninger på Jobnet som efter de gældende regler.

Efter de gældende regler i § 79, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, indbetaler kommunen ATP-bidrag bl.a. for personer, der modtager uddannelses- og kontanthjælp efter lovens § 23 og § 25, stk. 1-4, hvis de har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder.

Det foreslås i § 79, stk. 1, at ændre »§ 23, § 25, stk. 1-4« til: »§ 16, stk. 1, nr. 2«.

Det foreslås i § 79, stk. 2, at ændre »§ 23 eller § 25, stk. 1-4« til: »§ 16, stk. 1, nr. 2«, og at »en af disse ydelser« ændres til: »denne ydelse«.

Med forslagene tilpasses de gældende regler om indbetaling af ATP-bidrag for kontanthjælpsmodtagere til den nye ydelsesstruktur, som foreslås med lovforslagets § 1, nr. 35. De foreslåede ændringer i § 79, stk. 1 og 2, vil betyde, at kommuner indbetaler ATP-bidrag for personer, der modtager kontanthjælp med forhøjet sats efter forslaget til § 16, stk. 1, nr. 2, hvis personen har modtaget forhøjet sats i sammenhængende 12 måneder.

I lovforslagets § 27, stk. 6, foreslås en overgangsbestemmelse om, at sammenhængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp frem mod lovens virkningstidspunkt 1. juli 2025 medregnes til opfyldelse af betingelsen om mindst 12 sammenhængende måneder med forhøjet sats som betingelse for indbetaling af ATP-bidrag efter de foreslåede bestemmelser i § 79, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 96. Der henvises til lovforslagets § 27, stk. 6, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.20 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 79, stk. 3, og § 80, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, er det yderligere en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at ydelsen efter eventuelle fradrag for indtægter og sanktioner mindst udgør 16.382 kr. (2024-niveau) for forsørgere eller 12.326 kr. (2024-niveau) for ikke-forsørgere. Der indbetales ikke ATP-bidrag, hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt efter lovens § 93.

Det foreslås at nyaffatte § 79, stk. 3, således, at for personer, der modtager hjælp med forhøjet sats efter § 16, stk. 1, nr. 2, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at der ikke er foretaget fradrag i hjælpen efter reglerne i §§ 30-33, 36-40 a, 42 og 43. For personer, der modtager hjælp efter §§ 68 og 69 j, § 71, stk. 1, og § 74 a, stk. 2 og 3, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter reglerne i §§ 68 a, 69 j, 73 f, 73 g og § 74 d, stk. 2 og 3, mindst udgør 16.382 kr. (2024-niveau) til en person med forsørgelsespligt over for ét eller flere børn og mindst udgør 12.326 kr. (2024-niveau) til andre. Kommunen indbetaler ikke ATP-bidrag, hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt efter § 93.

Forslaget om, at det for personer, der modtager hjælp med forhøjet sats efter den nye § 16, stk. 1, nr. 2, er en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at der ikke er foretaget fradrag i hjælpen efter reglerne i §§ 30-33, 36-40 a, 42 og 43, er en konsekvens af den nye ydelsesstruktur.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en person, der modtager kontanthjælp med forhøjet sats efter den foreslåede § 16, stk. 1, nr. 2, i en måned får fradrag i kontanthjælpen grundet indtægter, herunder arbejdsindtægter, eller fradrag som følge af sanktioner, vil der som efter gældende regler ikke blive indbetalt ATP-bidrag i denne måned. Det bemærkes i den sammenhæng, at arbejdsindkomst, som ikke overstiger det fribeløb på 2.500 kr., som personer på forhøjet sats vil få som led i det nye indkomstfradrag, ikke medfører fradrag i hjælpen og derfor ikke får betydning for indbetaling af ATP-bidrag. Arbejdsindkomst på mere end 2.500 kr. eller sanktion med blot én sanktionssats i en given måned vil derimod medføre, at der ikke vil blive indbetalt ATP-bidrag i denne måned.

Forslaget om, det det for personer, der modtager hjælp efter §§ 68 og 69 j, § 71, stk. 1, og § 74 a, stk. 2 og 3, er en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter reglerne i § 68 a, § 69 j, stk. 5 og 9, §§ 73 f og 73 g og § 74 d, stk. 2 og 3, mindst udgør 16.382 kr. (2024-niveau) til en person med forsørgelsespligt over for børn og til andre mindst udgør 12.326 kr. (2024-niveau), er en videreførelse af den gældende regel i § 79, stk. 3, sammenskrevet med den gældende bestemmelse i § 80, stk. 1. Med forslaget videreføres reglerne om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af ressourceforløbsydelse, og der vil således blive indbetalt ATP-bidrag for målgruppen som efter gældende regler.

Kommunen vil som hidtil ikke indbetale ATP-bidrag, hvis hjælpen er udbetalt med tilbagebetalingspligt efter § 93 i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.20 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen i § 79, stk. 4, regulerer indbetaling af ATP-bidrag for personer, der alene har fradrag i hjælpen som følge af det skærpede rådighedskrav.

Det følger af § 79, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, der modtager nedsat hjælp, fordi kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, ikke er opfyldt, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse mindst udgør de i § 79, stk. 3, nævnte beløb fratrukket det beløb, som hjælpen nedsættes med.

Med lovforslagets § 1, nr. 29, ophæves reglerne om det skærpede rådighedskrav om 225 timers ordinært og ustøttet beskæftigelse, og § 79, stk. 4, vil derfor ikke længere få betydning for indbetaling af ATP-bidrag.

Som en konsekvens heraf foreslås det at ophæve § 79, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.15 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 80, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, er den ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag efter § 79, den ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter reglerne i §§ 30-33, 36-40 a, 42, 43, § 68 a, § 69 j, stk. 5 og 9, §§ 73 f og 73 g og § 74 d, stk. 2 og 3.

Med forslaget til § 1, nr. 94, nyaffattes § 79, stk. 3 således, at bestemmelserne i § 80, stk. 1, indskrives i § 79, stk. 3.

Som konsekvens heraf foreslås det at ophæve § 80, stk. 1.

Der er alene tale om en konsekvensændring, som ikke vil medfører materielle ændringer.

Kommunen indbetaler efter § 80 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 23-25, hjælp til brøkpensionister efter § 27 a og ressourceforløbsydelse efter §§ 68 og 69 j. Bidraget til den obligatoriske pension fradrages ikke i ydelsen.

Det foreslås, at henvisningen til §§ 23-25, 27 a, 68 og 69 j i § 80 b, stk. 1, ændres til en henvisning til § 16, stk. 1, med eventuelle tillæg efter §§ 17-20, §§ 27 a, 68, 69 j.

Med forslaget vil der skulle indbetales bidrag til obligatorisk pension for kontanthjælpsmodtagere, der modtager grundsats, forhøjet sats eller sats for hjemmeboende efter forslaget til den nye § 16, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 35. Bidraget til den obligatoriske pension vil som hidtil ikke skulle fradrages i ydelsen.

Forslaget ændrer ikke ved, at der som hidtil ikke vil blive indbetalt bidrag til obligatorisk pension for personer, der ikke opfylder opholds- eller beskæftigelseskravene og derfor modtager mindstesats eller sats for hjemmeboende efter den foreslåede § 16, stk. 2.

Formålet med ændringen er at tilpasse de gældende regler om indbetaling af bidrag til obligatorisk pension til den nye ydelsesstruktur, som foreslås med lovforslagets § 1, nr. 35.

Det fremgår af § 80 b, stk. 2, at kommunen beregner bidraget efter § 80 b, stk. 1, med den procentsats, der er nævnt i § 80 c, på grundlag af den ydelse, der er beregnet til personen efter reglerne i § 13 g, § 26, stk. 2, §§ 30-33, 36-40 a, 42, 43, 68 a og 69 b-69 f, § 69 j, stk. 5 og 9, §§ 69 m-69 q, 73 f og 73 g, § 74 d, stk. 2 og 3, og §§ 76-77 b, og efter fradrag for personens ATP-bidrag efter reglerne i § 79, jf. § 80, stk. 2. Bidraget for 1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at henvisningen i § 80 b, stk. 2, til § 13 g, i lov om aktiv socialpolitik, udgår. Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 29, hvorefter reglerne om det skærpede rådighedskrav om 225 timers ordinært og ustøttet beskæftigelse, herunder § 13 g i loven, udgår.

Det foreslås endvidere, at henvisningen i § 80 b, stk. 2, til § 80, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, ændres til en henvisning til § 80, stk. 1. Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 98, hvor § 80, stk. 1, foreslås ophævet, og § 80, stk. 2, bliver § 80, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.15 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 82 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau. Det fremgår videre, at personer, der modtager særlig hjælp efter § 27 a, har ret til tilskuddet, hvis hjælpen inklusive førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses- eller kontanthjælpsniveau. Endelig fremgår, at personer, der modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, har ret til tilskuddet, hvis de modtager en ydelse svarende til, hvad de ville være berettiget til i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, og opfylder de økonomiske betingelser for at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp.

Med bestemmelsen defineres det således, hvilke persongrupper der har ret til tilskud til betaling for tandpleje.

Det fremgår af den gældende § 82 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som er fra 18 år til og med 24 år, ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Det fremgår af den gældende § 82 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som er fra 25 år til og med 29 år, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, og som ikke modtager danskbonus efter § 22, stk. 4-8, eller som modtager uddannelseshjælp efter § 23, og som ikke modtager aktivitetstillæg eller barselstillæg efter § 24, ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Endelig fremgår det af den gældende § 82 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som er 25 år eller derover, og som ikke er omfattet af stk. 3, ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Tilskuddets størrelse, som defineres i stk. 2-4, afhænger således af personens alder og ydelsesniveau. Som udgangspunkt ydes der 100 pct. tilskud til de unge i alderen 18 til og 24 år, mens personer, der er fyldt 25 år får 65 pct. tilskud. Personer, som er i alderen 25-29 år, og som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og ikke modtager danskbonus, samt personer, som modtager uddannelsestillæg og ikke modtager aktivitetstillæg eller barselstillæg, modtager dog også det høje tilskud på 100 pct.

Det foreslås, at § 82 a, stk. 1-4, nyaffattes.

Det foreslås, at § 82 a, stk. 1, nyaffattes på følgende måde: »Kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til

1) personer, der modtager kontanthjælp efter §§ 16-20,

2) personer, der modtager hjælp efter § 27 a, hvis hjælpen inklusive førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension svarer til kontanthjælpsniveau, og

3) personer, der modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, hvis de opfylder de økonomiske betingelser for at modtage kontanthjælp efter § 16 og modtager en ydelse på 16.382 kr. (2024-niveau) eller mindre for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, eller en ydelse på 12.326 kr. (2024-niveau) for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn.«

Som konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, ændres henvisningerne til bestemmelserne om kontanthjælp, og i forslaget til stk. 1, nr. 3, ændres henvisningerne til bestemmelserne om kontanthjælp til konkrete beløb.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at personer der modtager kontanthjælp vil have ret til tilskud efter tandbehandling, at personer, der modtager brøkpension efter § 27 a, vil have ret til tilskud til tandbehandling i det omfang, at hjælpen inklusive pensionen svarer til kontanthjælpsniveau, og at personer, der modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, under visse betingelser vil have ret til tilskud til tandbehandling.

Der er med forslaget til nyaffattelse ikke tiltænkt en indholdsmæssig ændring af personkredsen, der vil få ret til tilskud, i forhold til gældende ret.

Det foreslås, at § 82 a, stk. 2, nyaffattes således, at for personer, der er omfattet af stk. 1 og modtager en ydelse på mindre end 12.064 kr. (2024-niveau), yder kommunen tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Det betyder, at personer, som modtager kontanthjælp efter §§ 16-20, jf. stk. 1, nr. 1, hjælp efter § 27 a inklusive førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension, jf. stk. 1, nr. 2, eller andre ydelser efter loven, jf. stk. 1, nr. 3, på mindre end 12.064 kr. (2024-niveau) får tilskud af kommunen til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Det foreslås endvidere, at § 82 a, stk. 3, nyaffattes således, at for personer, der er omfattet af stk. 1 og modtager en ydelse på mindst 12.064 kr. (2024-niveau), yder kommunen tilskud efter stk. 1 til dækning af 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Det betyder, at personer, der modtager kontanthjælp efter §§ 16-20, jf. stk. 1, nr. 1, hjælp efter § 27 a inklusive førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension, jf. stk. 1, nr. 2, eller andre ydelser efter loven, jf. stk. 1, nr. 3, på mindst 12.064 kr. (2024-niveau) får tilskud af kommunen efter stk. 1 til dækning af 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Med de foreslåede stk. 2 og 3 tilpasses personkredsen for henholdsvis det høje og det lave tilskud til tandbehandling til den nye ydelsesstruktur, som foreslås med lovforslagets § 1, nr. 35, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet med satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, og hvor bl.a. danskbonus, aktivitetstillæg og barselstillæg afskaffes. Den foreslåede beløbsgrænse på 12.064 kr., som vil blive grænsen for, hvornår en person vil få ret til henholdsvis det høje eller det lave tilskud, svarer til den sats, som en person, der er fyldt 30 år, vil modtage (forhøjet sats), jf. § 16, stk. 1, nr. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35.

De foreslåede bestemmelser vil medføre, at personer, der modtager en samlet ydelse mindst på niveau med en kontanthjælpsmodtager fyldt 30 år uden børn, ydes et tilskud på 65 pct. af de udgifter, som ligger udover en årlig egenbetaling på 600 kr., mens personer, der modtager en samlet ydelse, som er mindre end dette niveau, ydes et tilskud på 100 pct. af de udgifter, som ligger udover en årlig egenbetaling på 600 kr. Det foreslås, at fritidstillæg ikke indgår i den samlede ydelse. Det foreslås endvidere, at eventuelle fradrag i hjælpen for indtægter eller sanktioner ikke indgår i opgørelsen af den samlede ydelse, som personen modtager. Det betyder, at en person ikke ved at have indtægt eller ved pålagte sanktioner kan komme under det nævnte beløbsgrænse og derved opnå det høje tilskud.

Det foreslås, at § 82 a, stk. 4, nyaffattes således, at ydelsen i stk. 2 og 3 opgøres før eventuelle fradrag for indtægter og sanktioner.

Det betyder, at den enkelte persons ydelse indgår med den sats, som ydelsen beregnes på grundlag af, før kommunen foretager fradrag for indtægter eller sanktioner efter §§ 36-40, 42, 43, 69 b-f og 69 l-q.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.22 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 82 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at den årlige egenbetaling efter stk. 2-4 opgøres for det enkelte kalenderår på grundlag af dokumenterede afholdte udgifter til tandpleje, uanset om personen har tilhørt den berettigede personkreds hele året.

Det foreslås i § 82 a, stk. 5, at ændre »stk. 2-4« til »stk. 2 og 3«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse på baggrund af lovforslagets § 1, nr. 101, hvorved § 82 a, stk. 1-4, foreslås nyaffattet, og egenbetalingens størrelse alene fremgår af stk. 2 og 3.

Det betyder, at den årlige egenbetaling fortsat vil udgøre 600 kr. og vil blive opgjort på grundlag af de dokumenterede afholdte udgifter til tandpleje, uanset om personen har tilhørt den berettigede personkreds hele året.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.22 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 82 a, stk. 6, at kommunen skal forhåndsgodkende, at der ydes tilskud efter stk. 2-4, hvis udgiften til et samlet behandlingsforløb overstiger 10.000 kr. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Uanset om ansøgeren ikke længere er omfattet af persongruppen efter stk. 1, gælder kommunens forhåndsgodkendelse i 2 måneder fra kommunens afgørelse.

Det foreslås i § 82 a, stk. 6, 1. pkt., at ændre »stk. 2-4« til: »stk. 2 og 3«, og at ændre »overstiger 10.000 kr.« til »anslås at overstige 10.000 kr.«

Den foreslåede ændring af henvisningen fra stk. 2-4 til stk. 2 og 3 er en konsekvensrettelse på baggrund af lovforslagets § 1, nr. 101, hvorved § 82 a, stk. 1-4, foreslås nyaffattet.

Den foreslåede ændring fra »overstiger 10.000 kr.« til »anslås at overstige 10.000 kr.« har til formål at sikre, at en person, der har fået et overslag på en behandling fra tandlægen, som vurderes at koste f.eks. 9.500 kr., også kan få tilskud til behandlingen, hvis den endelige regning for behandlingen ender på 10.200 kr., fordi der uforudsete forhold under behandlingen, som fordyrer regning.

Ændringen er således udtryk for en præcisering af, at kommunens forhåndsgodkendelse sker på baggrund af et overslag og ikke nødvendigvis er den endelige pris for behandlingen. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 104, om indsættelse af et nyt stk. 7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.22 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der findes i dag ikke regler, som beskriver, at personer, som med forventning om, at en udgift til et behandlingsforløb ville koste mindre end 10.000 kr., og derfor ikke har søgt om forhåndsgodkendelse efter stk. 5, vil kunne få dækket deres udgifter, hvis der ikke er søgt om forhåndsgodkendelse, og den endelige regning alligevel viser sig at overstige 10.000 kr.

Der i forarbejderne til § 82 a heller ikke er en nærmere beskrivelse af, hvad retstilstanden er, når prisen på et samlet behandlingsforløb i forbindelse med behandlingens udførelse overskrider grænsen for forhåndsgodkendelse. Det fremgår dog, at kravet om, at behandlingen skal være nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet, som hovedregel vil være opfyldt, hvis behandlingsbehovet er dokumenteret i et behandlingsoverslag fra tandlægen.

Det følger af ordlyden af den gældende § 82 a, stk. 6, at kommunen skal forhåndsgodkende, at der kan ydes tilskud, hvis udgiften til et samlet behandlingsforløb overstiger 10.000 kr.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 82 a, stk. 7, som beskriver, hvordan kommunen skal håndtere sager, hvor personen har fået et prisoverslag fra tandlægen på under 10.000 kr., hvor den endelige pris for behandlingsforløbet som følge af forhold opstået under behandling er over 10.000 kr., og hvor der ikke er søgt om forhåndsgodkendelse.

Efter den foreslåede stk. 7 kan kommunen, hvis en person har indhentet et prisoverslag for en tandbehandling, som maksimalt lyder på 10.000 kr., og udgiften i forbindelse med behandlingens udførelse overstiger 10.000 kr., yde tilskud til den del af den udførte tandbehandling, som fremgår af prisoverslaget fra tandlægen, selv om dette ikke er forhåndsgodkendt, jf. stk. 6. Derudover kan kommunen uanset den manglende forhåndsgodkendelse yde tilskud til en supplerende, ændret eller udskiftet behandlingsudgift, som ikke var en del af prisoverslaget, når kommunen vurderer, at

1) behandlingen har været tandlægefaglig set nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet,

2) behandlingen ikke væsentligt afviger fra den oprindelige behandlingsplan, og

3) personen ikke kunne have forudset den fordyrende behandling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunen vil kunne yde tilskud til den del af den udførte tandbehandling, som fremgår af prisoverslaget fra tandlægen, selv om dette ikke er forhåndsgodkendt. Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at kommunen uanset den manglende forhåndsgodkendelse kan yde tilskud til en supplerende, ændret eller udskiftet behandlingsudgift, som ikke var en del af prisoverslaget, når visse betingelser er opfyldt.

Det vil efter forslaget til stk. 7, nr. 1 og 2, være en betingelse, at kommunen vurderer, at behandlingen har været tandlægefaglig set nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet, og at behandlingen ikke væsentligt afviger fra den oprindelige behandlingsplan. Om den udførte behandling, tandlægefagligt set, ikke væsentlig afviger fra prisoverslaget er ikke en juridisk, men en tandlægefaglig vurdering. En afklaring heraf skal derfor ske med inddragelse af den behandlende tandlæge. Der henvises til Ankestyrelsens principmeddelelse 6-24.

Det vil efter forslaget til stk. 7, nr. 3, yderligere være en betingelse, at personen ikke kunne have forudset den fordyrende behandling. Det vil være kommunen, som skal vurdere, om dette har været tilfældet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.22 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 82 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling og lignende, når udgiften ikke kan dækkes efter anden lovgivning, og hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Hjælp til udgifter til medicin efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik kan således ydes til personer, som ikke har økonomisk mulighed for selv at betale udgiften. Hvis man har indtægter eller formue, som kan dække behovet, ydes der ikke hjælp fra kommunen. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af ansøgerens og ægtefællens økonomiske forhold, herunder om ansøgeren har mulighed for selv at betale en del af udgiften. Der kan ikke ydes hjælp til den del af udgiften, som dækkes af en privat forsikring.

Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Det vil som hovedregel være tilfældet, hvis behovet for behandlingen er lægeligt dokumenteret.

Kontanthjælpsmodtagere, studerende og andre personer med lav indkomst er omfattet af denne regel. Kontanthjælpsmodtagere kan således efter ansøgning få hjælp fra kommunen til dækning af udgifter til medicin til sig selv eller sine børn. Førtidspensionister, der er tilkendt pension efter reglerne fra 1. januar 2003, kan også søge hjælp efter denne regel. Pensionister, der har mulighed for at søge om personligt tillæg og helbredstillæg efter pensionsloven, er derimod ikke omfattet.

Det foreslås, at før overskriften før § 83 indsættes § 82 b.

Det foreslås i § 82 b, stk. 1, at kommunen yder hjælp til betaling af tilskudsberettiget medicin til personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, når personen har modtaget kontanthjælpen i 12 måneder ud af de seneste 18 måneder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kontanthjælpsmodtagere vil få ret til at få betalt tilskudsberettiget medicin af kommunen, når de har modtaget kontanthjælp i 12 måneder ud af de seneste 18 måneder. Det betyder, at der vil kunne ydes tilskud til medicin, som personen har fået udskrevet af en læge, og som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 42.

Det vil være en betingelse, at personen har modtaget kontanthjælp i mindst 12 måneder ud af de seneste 18 måneder. En måned, hvor personen kun delvist har modtaget kontanthjælp, herunder supplerende kontanthjælp, vil indgå i opgørelsen af de 12 måneder med kontanthjælp som en hel måned. Hvis en person i en måned har modtaget en udbetaling på 0 kr., f.eks. fordi hjælpen er blevet nedsat på grund af en ægtefælles indtægter, tæller måneden ikke med i opgørelsen af de 12 måneder. Det er ifølge bestemmelsens ordlyd ikke en betingelse, at de 12 måneder ligger i forlængelse af hinanden. Selvom personen i en måned ikke har fået udmålt hjælp, kan personen således godt fortsat være berettiget til medicintilskuddet.

En ægtefælle med en afledt ret til kontanthjælp vil have ret til betalt tilskudsberettiget medicin i det omfang, at den pågældende selvstændigt opfylder betingelsen om at have modtaget kontanthjælp i 12 måneder inden for de seneste 18 måneder. Det er således ikke tilstrækkeligt, at ægtefællen har en afledt ret til kontanthjælp. Der skal også være udmålt hjælp til forsørgelse i det nævnte antal måneder.

Kravet om, at personen skal have modtaget kontanthjælp, for at måneden tæller med i opgørelsen af opfyldelse af kravet, skal ses i lyset af, at medicintilskuddet gives med henblik på at understøtte et behov for økonomisk støtte, som alt andet lige må anses at være mindre, hvis den pågældende person i en måned ikke får udmålt hjælp.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den enkelte kontanthjælpsmodtager ikke længere skal ansøge kommunen om hjælp til egenbetalingen af tilskudsberettiget medicin til sig selv, når den pågældende har modtaget kontanthjælp i 12 måneder ud af de seneste 18 måneder, men kan gå på apoteket og hente tilskudsberettiget medicin uden at skulle betale noget selv. Indtil en kontanthjælpsmodtager opnår retten, har pågældende mulighed for at ansøge kommunen om hjælp til egenbetalingen til medicinen efter lovens § 82.

Retten til at få betalt tilskudsberettiget medicin vil også gælde for børn af kontanthjælpsmodtager. Se nærmere nedenfor om stk. 3.

Ordningen med rettighedsbaseret hjælp til betaling af egenbetalingen af medicin er en nyskabelse i forhold til den gældende retstilstand. Formålet er at undgå, at kontanthjælpsmodtagere og deres hjemmeboende børn ikke får nødvendig medicin, fordi de ikke har kendskab eller ressourcer til at ansøge om tilskud efter de eksisterende regler.

Målgruppen for initiativet er alle personer, der modtager kontanthjælp efter den foreslåede § 16. Det betyder, at en kontanthjælpsmodtager og dennes eventuelle hjemmeboende børn under 18 år vil blive omfattet af reglen, uanset om den pågældende modtager kontanthjælp med mindstesats, grundsats eller forhøjet sats eller en af satserne som hjemmeboende.

Personer, der modtager kontanthjælp under forrevalidering, vil være omfattet af retten til medicintilskud. Personer, som modtager kontanthjælp som supplement til brøkpension, jf. § 27 a, i lov om aktiv socialpolitik, vil ikke være omfattet af retten til medicintilskud, da brøkpensionisters hovedydelse er pensionen og ikke kontanthjælp, uanset at denne personkreds skal opfylde betingelserne i kontanthjælpssystemet.

Efter forslagets indhold vil hjælp til egenbetalingen af medicin være subsidiær i forhold til tilskud efter sundhedsloven, men skal have forrang over bestemmelserne i anden lovgivning, herunder bl.a. dækning af nødvendige merudgifter efter regler i serviceloven og barnets lov.

Den foreslåede § 82 b vil være et supplement til den gældende § 82, hvorefter det, jf. ovenfor, er muligt at søge om hjælp hos kommunen til dækning af udgifter til medicin, som ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. § 82 b vil dog have et smallere anvendelsesområde, fordi det alene er tilskudsberettiget medicin, som vil kunne blive dækket, og fordi personkredsen, som er omfattet af bestemmelsen, vil være mindre.

Det fremgår af § 106, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10, jf. dog § 99, stk. 2, der omhandler kommunens udgifter til hjælpen til udsættelsestruede lejere.

Den foreslåede § 82 b foreslås indsat i kapitel 10. Det betyder, at medicintilskuddet omfattes af de kommunale udgifter, hvortil staten refunderer 50 pct. af udgifterne.

Det foreslås i § 82 b, stk. 2, 1. pkt., at hjælpen til betaling af medicin udgør 100 pct. af kontanthjælpsmodtagerens egenbetaling efter tilskud efter kapitel 42 i sundhedsloven. Efter forslagets indhold dækker hjælpen til betaling af medicin 100 pct. af kontanthjælpsmodtagerens egen andel af udgiften efter tilskud efter kapitel 42 i sundhedsloven.

Det foreslås i § 82 b, stk. 2, 2. pkt., at hjælpen til egenbetaling efter 1. pkt. ikke kan overstige personens udgift til det billigste præparat.

Medicintilskuddet er fastsat til 100 pct. af tilskudsprisen (A-pris).

Det foreslåede indebærer, at en person, der vælger at få udleveret en dyrere pakning (B- eller C-pris), selv skal betale prisforskellen. Beløbet afregnes direkte med apoteket i forbindelse med køb.

Det foreslås i § 82 b, stk. 3, at stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for en kontanthjælpsmodtagers egne børn under 18 år, hvor kontanthjælpsmodtageren og barnet er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) på samme adresse. Et barn har dog ret til hjælp til betaling af egenbetalingen af udgifterne til medicin fra det tidspunkt, hvor forælderen har ret til kontanthjælp.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et barn, der bor sammen med en forælder, der modtager kontanthjælp, vil få ret til at få betalt tilskudsberettiget medicin. Barnets ret til hjælp til medicin regnes fra datoen for forælderens ret til kontanthjælp. Det betyder, at barnet fra det tidspunkt, hvor forælderen får tildelt og udmålt kontanthjælp, vil have ret til hjælp til egenbetaling af tilskudsberettiget medicin. Det er uden betydning, om forælderen modtager kontanthjælp den fulde måned eller kun delvist. Det afgørende er, at forælderen modtager kontanthjælp.

Barnets ret til betaling af medicin ophører, når barnet fylder 18 år. I praksis vil tilskuddet derfor stoppe, når barnet i CTR er registreret som værende fyldt 18 år. Stop af barnets ret til betaling forudsætter ikke, at kommunen træffer særskilt afgørelse herom.

Et barn under 18 år, som modtager hjælp til medicin, fordi forælderen er kontanthjælpsmodtager, mister denne ret, hvis barnet selv bliver forælder. Det skyldes, at barnet ikke længere er omfattet af forælderens forsørgelsespligt, og at den afledte ret til betalt medicin derfor bortfalder.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at en kontanthjælpsmodtager ikke længere vil skulle ansøge kommunen om hjælp til egenbetalingen af tilskudsberettiget medicin til sine børn efter § 82. Retten for barnet gælder med det samme, og hver af forældrene kan gå på apoteket og hente tilskudsberettiget medicin til et barn uden at skulle betale noget selv. Dette gælder, uanset om forældrene til barnet bor sammen eller ikke. Barnet vil også selv kunne få udleveret medicin på apoteket uden betaling, da barnets ret til betalt medicin er registreret på barnets personnummer i CTR. En 15-årig, der har fået udskrevet tilskudsberettiget medicin, vil derfor også selv kunne hente medicin på apoteket.

Det foreslås i § 82 b, stk. 4, at kommunen skal videregive oplysning til Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR) om, at en person, der efter stk. 1 har ret til betaling af tilskudsberettiget medicin, har denne ret. Tilsvarende gælder, hvis et barn har ret til betaling af tilskudsberettiget medicin, jf. stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunen skal indberette oplysningen om retten digitalt til CTR. CTR vil således komme til at indeholde oplysning om, at den enkelte eller den enkeltes barn er berettiget til 100 pct. tilskud til egenbetaling. Apoteket vil i forbindelse med en konkret ekspedition hente data om retten til tilskud i CTR. CTR opdateres løbende (dagligt).

Kommunen skal oplyse borgeren om, at den pågældendes og dennes eventuelle børns cpr-nummer vil indgå i CTR.

Det vil ikke efter de nye regler i lov om aktiv socialpolitik være muligt at frasige sig retten til medicintilskud. Det er dog muligt for den enkelte person at frabede sig at være registreret i CTR, jf. bekendtgørelse nr. 532 af 18. maj 2017 om det Centrale TilskudsRegister (CTR). Konsekvensen af en sådan registrering vil være, at man ikke kan få det nye medicintilskud. Kommunen vil sende oplysningen, men CTR vil ikke hente det. Apoteket vil ikke kalde op, når personen ikke er i CTR-systemet og vil derfor ikke se, at der ligger en bevilling.

Det foreslås i § 82 b, stk. 5, at apoteket og kommunen kan udveksle afregningsoplysningerne om personer, der har ret til betaling af tilskudsberettiget medicin.

Med den foreslåede bestemmelse fastslås det, at der kan udveksles afregningsoplysninger mellem kommunen og apoteket om personer, der vil få udleveret medicin med tilskud til egenbetalingen. Apoteket vil således kunne få refunderet udlæg til egenbetaling af medicin til den berettigede personkreds.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I den gældende lov om aktiv socialpolitik er der efter § 85 a om efterlevelseshjælp og før de to ophævede §§ 86 og 87 en overskrift »Repatriering«.

Det foreslås, at overskriften før kapitel 11 ophæves.

Overskriften blev en fejl ikke ophævet, da de tidligere gældende §§ 86 og 87, som handlede om repatrieringsstøtte til udlændinge, der frivilligt vender tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl, og dermed indholdsmæssigt knyttede sig til overskriften »Repatriering«, blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2000. Med den foreslåede ændring vil der blive rettet op denne fejl.

§§ 86 og 87 blev ophævet ved lov nr. 353 af 2. juni 1999 om repatriering, som trådte i kraft den 1. januar 2000. Det fremgår således af denne lovs ikrafttrædelsesbestemmelse § 15, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2000, og af § 15, stk. 2, at ”samtidig hermed ophæves §§ 86 og 87 samt § 109, stk. 1, nr. 7, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 117 af 2. marts 1999”.

(Til § 86)

Der findes ikke i dag regler om hjælp øremærket fritidsaktiviteter, kulturtilbud, sociale arrangementer, faglige arrangementer og udstyr til uddannelse til børn af kontanthjælpsmodtagere.

Det foreslås, at der efter kapitel 10 a indsættes en ny § 86 under et nyt kapitel 10 b i lov om aktiv socialpolitik. Det foreslås, at det nye kapitel 10 b skal have overskriften »Fritidstillæg«.

§ 86 i lov om aktiv socialpolitik har tidligere været anvendt til regler om repatrieringsstøtte til udlændinge, der frivilligt vender tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl. Bestemmelsen blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2000 og har dermed ikke været virksom i mere end 20 år. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 106, om ophævelse af overskriften »Repatriering», og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i § 86, stk. 1, at kommunen yder personer, der har ret til kontanthjælp efter § 16, et fritidstillæg til børn under 18 år, når:

1) personen har den privatretlige forsørgelsespligt over for barnet, og

2) personen og barnet er bopælsregistreret i CPR på samme adresse, jf. dog stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at personer, der modtager kontanthjælp med mindstesats, grundsats eller forhøjet sats, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, vil kunne modtage et fritidstillæg for deres barn i det omfang, at personen har den privatretlige forsørgelsespligt over for barnet, og at barnet er under 18 år og bor hos dem.

Det forhold, at barnet skal være bopælsregistreret samme sted som personen, der modtager kontanthjælp, indebærer, at en person, hvis et barn ikke er bopælsregistreret i CPR-registeret samme sted som personen, f.eks. fordi barnet er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i barnets lov, ikke vil kunne få et fritidstillæg.

Forældres privatretlige forsørgelsespligt over for deres børn fremgår af § 13 i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 7. august 2019, hvorefter forældrene hver for sig er forpligtet til at forsørge barnet.

Det fremgår af § 2, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at forældrenes ansvar for at forsørge et barn ophører, hvis barnet selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn. Hvis et barn under 18 år f.eks. selv bliver forælder, mister forælderen retten til fritidstillægget for det pågældende barn.

Det foreslås i § 86, stk. 2, at fritidstillægget vil udgøre 450 kr. (2024-niveau) pr. måned pr. barn, jf. dog stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en person hver måned i den periode, hvor personen er berettiget til et fritidstillæg, vil få udbetalt 450 kr. af kommunen pr. barn, som personen har boende hos sig. Har personen f.eks. to hjemmeboende børn under 18 år, vil kommunen udbetale 900 kr. i fritidstillæg.

Fritidstillægget vil efter det foreslåede være 450 kr. i 2024-niveau, men foreslås satsreguleret efter reglerne i § 109 i lov om aktiv socialpolitik. Den foreslåede sats vil ikke gælde for enlige forsørgere. Der henvises til bemærkningerne til § 86, stk. 3.

Det foreslås i § 86, stk. 3, at for personer, der har ret til et tillæg som enlig forsørger, jf. § 18, stk. 2, nr. 1 eller 2, yder kommunen et reduceret fritidstillæg svarende til en fjerdedel af beløbet efter stk. 2 pr. måned pr. barn.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, som vil have ret til et tillæg som enlig forsørger efter forslaget til § 18, stk. 2, nr. 1 eller 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, og som i øvrigt opfylder betingelserne for at få ret til et fritidstillæg, vil få udbetalt et reduceret fritidstillæg på en fjerdedel af beløbet i stk. 2, hvilket vil svare til 112,50 kr. (2024-niveau) pr. måned pr. barn.

Personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (herefter børnetilskudsloven), og personer, der forsørger eget barn i hjemmet, og som ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, såfremt personen opfyldte betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, og § 5 a i børnetilskudsloven, vil således få udbetalt et reduceret fritidstillæg.

Personer, der har ret til et tillæg som enlig forsørger efter den foreslåede § 18, stk. 2, nr. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, har ikke ret til fritidstillæg, da disse personer ikke forsørger barnet i hjemmet.

Det foreslås i § 86, stk. 4, at fritidstillægget skal anvendes på barnets deltagelse i fritidstilbud, kulturtilbud, sociale arrangementer, faglige arrangementer eller til udstyr til uddannelse.

Det er ikke nærmere defineret i den foreslåede bestemmelse, hvad der ligger i de forskellige kategorier. Der lægges med forslaget heller ikke op til, at der vil blive udarbejdet en udtømmende liste over de ting eller aktiviteter, som vil falde inden for kategori.

Formålet med ordningen er at understøtte, at børn af kontanthjælpsmodtagere får mulighed for at være aktive i fritiden og mulighed for at deltage på lige fod med deres kammerater i aktiviteter både i og uden for skolen. Fritidstillægget skal hjælpe forældrene økonomisk med at få børnene afsted til f.eks. fodbold, spejder eller dans. Fritidstillægget skal også bidrage til, at barnet får mulighed for at deltage i f.eks. skolekolonier og udflugter med skolen, hvor der er egenbetaling.

Det vil således være en betingelse, at forælderen anvender fritidstillægget til formål, som kommer barnet eller børnene til gode, og som sætter barnet eller børnene i stand til at deltage i aktiviteter med kammeraterne og derved skabe forudsætningerne for at etablere gode relationer til jævnaldrende børn og unge.

Det vil efter den foreslåede bestemmelse eller i forbindelse med forælderens indsendelse af dokumentation for anvendelsen af det udbetalte fritidstillæg ikke være en betingelse, at udgiften kan tilknyttes et konkret barn i familien, som der udbetales fritidstillæg for.

Det foreslås i § 86, stk. 5, 1. og 2. pkt., at der maksimalt kan ydes fritidstillæg for tre børn pr. familie, og at der ved »familie« skal forstås en enhed bestående af forælderen eller forældrene, som har forsørgelsespligten, og det eller de børn, som forsørges, jf. stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en person, der har fire børn, kun vil kunne få udbetalt fritidstillæg for tre børn. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at to personer, der begge modtager kontanthjælp, og som deler husstand med deres fire fællesbørn, alene vil få ret til et fritidstillæg for tre ud af de fire børn.

Definitionen af en families enhed indebærer, at der inden for en enkelt husstand kan være flere familier. En husstand kan f.eks. bestå af sammenbragte familier med både sær- og fællesbørn. Er begge forældre kontanthjælpsmodtagere, vil begge kunne få fritidstillæg for op til tre børn, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Eksempel: A og B er samlevende. De har begge 3 særbørn, som bor i husstanden, og modtager begge kontanthjælp. I relation til fritidstillægget udgør A og B to familier. Der vil således kunne blive udbetalt tre gange fritidstillæg til hver af dem.

Det foreslås i § 86, stk. 5, 3. pkt., at har en person, der har ret til fritidstillæg, mere end tre børn bopælsregistreret på adressen, udbetales fritidstillæg for ældre børn forud for yngre børn, dog således at personens eventuelle særbørn går forud for fællesbørn. Der er tale om en prioriteringsregel, der finder anvendelse, hvis en person har mere end tre børn registreret på adressen, eller hvis der er tale om en sammenbragt familie med både særbørn og fællesbørn.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at såfremt to gifte eller samlevende både har fællesbørn og særbørn, vil der ikke blive udbetalt fritidstillæg til fællesbørnene, hvis der allerede er udbetalt det maksimale antal fritidstillæg svarende til tre tillæg til hver af de to berettigede personer for særbørn.

I det tilfælde, hvor to gifte eller samlevende begge opfylder betingelserne for retten til et fritidstillæg, og de i alt har 7 børn (tre særbørn hver især og ét fælles barn), vil fritidstillægget blive udbetalt for de seks særbørn (dvs. tre fritidstillæg til hver af de to berettigede).

Den foreslåede prioriteringsregel om, at udbetaling af fritidstillæg for ældre børn går forud for udbetaling af fritidstillæg til yngre børn, har til formål at sikre en tydelighed i administration af, hvilket barn eller hvilke børn i familien, der giver ret til fritidstillæg.

Det foreslås i § 86, stk. 6, at opfylder begge forældre betingelserne for retten til et fritidstillæg for et barn, udbetales det fulde fritidstillæg til den forælder, der i CPR er registreret i det felt, der betegnes ”mor/far”.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at fritidstillægget blive udbetalt til den af forældrene, der i CPR er registreret i det felt, der betegnes ”mor/far”, hvis begge forældre bor sammen med barnet, og begge forældre modtager kontanthjælp.

Det fremgår af bilag 1 til lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023, at dataindholdet i Det Centrale Personregister (CPR), jf. lovens § 4, bl.a. er slægtskabsoplysninger, herunder angivelse af mor eller far eller medmor i feltet for indehavere af forældremyndigheden over mindreårige. Der kan angives to forældremyndighedsindehaver. Felt 1 forventes betegnet ”mor/far” og felt 2 ”far/medmor” med virkning fra den 2. september 2024. Feltindretningen i CPR er ikke undergivet lovregulering.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre en entydig angivelse af, hvem kommunen skal udbetale fritidstillægget til, når begge forældre opfylder betingelserne for udbetaling af fritidstillæg.

Det foreslås i § 86, stk. 7, 1. pkt. at fritidstillægget udbetales første gang for den måned, der følger efter den måned, hvor en person har haft ret til kontanthjælp i tre sammenhængende måneder.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en person, der har modtaget kontanthjælp i f.eks. juli, august og september måned i 2025, vil få udbetalt et fritidstillæg første gang i oktober måned 2025.

Det er en betingelse, at personen skal have været berettiget til kontanthjælp i de tre måneder. Det er ikke en betingelse, at personen har modtaget fuld kontanthjælp i de tre måneder. Det betyder, at hvis personen i en måned har modtaget en udbetaling på 0 kr., f.eks. fordi hjælpen er blevet nedsat på grund af en ægtefælles indtægter, eller hvis personen alene har modtaget hjælp for en del af en måned, tæller måneden med i opgørelsen af de tre forudgående måneder.

Den foreslåede ordning indebærer ikke, at barnet skal have boet sammen med forælderen, der modtager kontanthjælp, i tre sammenhængende måneder. Forælderens ret til fritidstillæg for barnet udløses alene af, at forælderen har haft ret til kontanthjælp i tre sammenhængende måneder. Et barn, som i en måned f.eks. flytter fra en forælder, som ikke er kontanthjælpsmodtager, til en forælder, der har været berettiget til kontanthjælp i mindst 3 måneder, udløser således ret til fritidstillæg, i det øjeblik, hvor barnet flytter ind.

Det foreslås i § 86, stk. 7, 2. pkt., at fritidstillægget udbetales i hele måneder.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at fritidstillægget udbetales med det fulde beløb for en måned, uanset om en person kun har haft ret til kontanthjælp i en del af måneden.

Det foreslås i § 86, stk. 7, 3. pkt., at skifter en person status fra enlig med ret til tillæg som enlig forsørger, jf. § 18, stk. 2, nr. 1 eller 2, til samlevende eller omvendt i løbet af en måned, udbetales fritidstillægget i denne måned med satsen, jf. stk. 2, således at personen stilles bedst muligt i relation til udbetalingen af fritidstillægget.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en person, der i løbet af en måned skifter status fra at være enlig med ret til tillæg om enlig forsørger til at få status som samlevende, i den pågældende måned vil få udbetalt det høje fritidstillæg, selvom personen i en del af måneden har været enlig forsørger. Tilsvarende gælder en person, der midt i måneden skiftet status fra samlevende til enlig forsørger. Denne person vil med den foreslåede bestemmelse modtag det høje fritidstillæg og først fra den efterfølgende måned blive sat ned på den lave sats.

Den foreslåede bestemmelse står i modsætning til de gældende regler i kontanthjælpssystemet, hvor en ændring i en persons forhold, der er afgørende for personens ydelsessats har virkning fra det tidspunkt, hvor forholdet indtræder - uagtet om dette sker midt i en kalendermåned. Dette gør sig f.eks. gældende for personer, der går fra ikke-forsørger til forsørger, eller fra enlig til gift.

Det foreslås i § 86, stk. 8, at personer, der modtager fritidstillæg, skal dokumentere, at en tredjedel af det udbetalte beløb er anvendt til formål omfattet af stk. 4. Dokumentationen efter 1. pkt. skal første gang indgives til kommunen, når personen har fået udbetalt fritidstillæg i en dokumentationsperiode på tre sammenhængende måneder, og herefter hver tredje måned med udbetalt fritidstillæg. Dokumentationen skal indgives til kommunen senest den 5. i måneden efter hver dokumentationsperiode. Det er en betingelse, at udgiften er afholdt i den forudgående dokumentationsperiode, jf. dog stk. 10.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en person, der modtager fritidstillæg, hver tredje måned skal indgive dokumentation til kommunen for, at en tredjedel af det udbetalte fritidstillæg over en periode på tre måneder er anvendt på deltagelse i fritidstilbud, kulturtilbud, sociale arrangementer, faglige arrangementer eller til udstyr til uddannelse. Det svarer til, at en person over for kommunen skal dokumentere anvendelsen af en måneds fritidstillæg.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at en person, der modtager fritidstillæg, første gang vil skulle indgive dokumentation til kommunen, når personen har modtaget fritidstillæg i tre måneder. Opgørelsen af de tre måneder vil efter forslaget følge den enkeltes ret til et fritidstillæg og følger således ikke faste kadencer som f.eks. kvartaler. Det betyder, at en person, der får udbetalt fritidstillæg første gang i juli 2025, vil skulle dokumentere anvendelsen af fritidstillæg første gang i oktober 2025.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at dokumentationen skal indgives til kommunen inden den 5. i den måned, hvor personen efter det foreslåede stk. 8, 2. pkt., skal indgive dokumentationen. Hensynet bag den fastsatte frist er, at kommunen vil skulle kunne nå at partshøre og eventuelt stoppe udbetalingen af fritidstillæg ved udgangen af måneden, hvis personen ikke har indsendt dokumentation.

Den foreslåede bestemmelse vil endelig indebære, at den dokumentation, som personen vil skulle indgive, vil skulle være udgifter, som er afholdt i de foregående 3 måneder. Dog kan dokumentation for udgifter, som f.eks. dækker over betaling for barnets aktiviteter over en længere periode, bruges i flere dokumentationsperioder. Det er efter bestemmelsens indhold ikke en betingelse, at udgiften kan henføres til et bestemt barn i familien. Det er derfor heller ikke en betingelse, at fritidstillægget anvendes til det barn, som udløser retten til fritidstillæg, når blot fritidstillægget anvendes til køb inden for formålet og til børnene i familien.

Ifølge den foreslåede § 86, stk. 9, skal personen som dokumentation for de afholdte udgifter indgive kvitteringer for køb foretaget i registrerede butikker, foreninger eller virksomheder i den forudgående dokumentationsperiode. Kvitteringen skal indeholde oplysninger om følgende:

1) Navnet på virksomheden, der sælger produktet eller ydelsen.

2) Navn på produkt eller ydelser, der sælges.

3) Prisen for produkt eller ydelse.

4) Dato for betaling.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de indsendte kvitteringer vil skulle dokumentere indkøb, der er foretaget i den forudgående periode på tre måneder. Det betyder samtidigt, at der ikke kan indsendes kvitteringer for køb, der har fundet sted forud for de tre forudgående måneder, dog med undtagelse af betalinger omfattet af forslagets stk. 10.

Den foreslåede bestemmelse vil efter sit indhold endvidere indebære, at købet skal være foretaget i en butik, forening eller virksomhed, som er registreret i det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Det er intentionen at gøre det så nemt som muligt for børnefamilierne, samt lette administrationen i kommunerne, hvorfor det foreslås, at forældrene alene skal indgive dokumentation for anvendelsen af en tredjedel af fritidstillægget. For at sikre kommunerne en reel mulighed for at kunne kontrollere den indgivne dokumentation i forbindelse med kontrol foreslås det, at kvitteringen vil skulle være udstedt af en registreret butik, forening eller virksomhed. Formålet hermed er at sikre, at den indgivne dokumentation har autenticitet, fremstår ensartet og indeholder elementer, som kan efterprøves i kommunens og eventuel revisors kontrol.

Personens øvrige anvendelse af fritidstillægget (de resterende to tredjedele) vil ikke skulle dokumenteres og vil heller ikke skulle indgå i kommunens kontrol. Den øvrige anvendelse af fritidstillægget vil derfor kunne bruges til køb, som ikke nødvendigvis udløser en kvittering fra en registreret butik, forening eller virksomhed. Det kan f.eks. være køb af brugt tøj eller udstyr på et loppemarked.

Det foreslås i § 86, stk. 10, at dokumentation for udgifter, som dækker betaling for en længere periode fremadrettet, kan bruges som dokumentation for en afholdt udgift i flere dokumentationsperioder, i det omfang at betingelserne for udbetaling af fritidstillæg ikke har været bortfaldet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en person vil kunne anvende samme kvittering som dokumentation for flere dokumentationsperioder frem i tid. Det kan f.eks. være et årskontingent til en sportsaktivitet.

En person vil dog ikke kunne genanvende en kvittering for flere perioder ved udgifter, der løber over flere dokumentationsperioder, hvis personen har været ude af kontanthjælpssystemet og dermed har mistet retten til et fritidstillæg.

Det foreslås i § 86, stk. 11, at kommunen træffer afgørelse om ophør af retten til fritidstillæg, hvis personen ikke indgiver tilstrækkelig dokumentation for anvendelse af fritidstillægget. Det foreslås videre, at retten til fritidstillæg bortfalder fra tidspunktet for afgørelsen efter 1. pkt., således at der ikke udbetales fritidstillæg for måneden, hvor dokumentation skulle have været indsendt. Det foreslås videre, at indgiver personen på et senere tidspunkt igen dokumentation, jf. stk. 8, genoptages udbetalingen af fritidstillægget fra den følgende måned i det omfang, at personen fortsat opfylder betingelserne i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis en person ikke indgiver dokumentation rettidigt, vil kommunen skulle træffe afgørelse om, at der ikke vil ske udbetaling af fritidstillægget i den måned, hvor dokumentationen skulle være indsendt, og fremadrettet. Kommunen vil skulle partshøre personen over den manglende dokumentation. Hvis personen inden for partshøringens frist indsender den manglende dokumentation, vil udbetalingen af fritidstillægget fortsætte uændret og blive udbetalt ved udgangen af måneden.

Hvis en person på et senere tidspunkt igen begynder at indsende dokumentation, vil udbetalingen af fritidstillægget blive genoptaget fra den følgende måned. Personen vil således ikke kunne få udbetalt fritidstillæg for den måned, hvor der skulle have været indsendt dokumentation. Det betyder, at det ikke vil være muligt at udbetale fritidstillægget med tilbagevirkende kraft.

Eksempel: En person skulle have indgivet dokumentation i oktober 2025, men indgiver ikke dokumentation og reagerer heller ikke inden for partshøringens frist. Personen indsender den 3. november dokumentationen. Personen vil være berettiget til fritidstillæg for november 2025 og fremadrettet, men vil fortsat ikke være berettiget til et fritidstillæg for oktober som følge af den manglende dokumentation. Dokumentationen, der indsendes i november 2025 skal dokumentere køb i perioden august, september og oktober 2025, da dokumentationsperioden vil skulle dække de forudgående tre måneder. Dokumentationsperioden vil samtidigt blive skubbet en måned. Det betyder, at personen næste gang vil skulle indsende dokumentation i februar 2026.

Det foreslås i § 86, stk. 12, at kommunen træffer afgørelse om ophør af retten til fritidstillæg med udbetalingen af fritidstillægget ved udgangen af måneden, når barnet fraflytter den adresse, hvor personen, der modtager fritidstillæg, og barnet er bopælsregisteret.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at udbetalingen af fritidstillægget sker for sidste gang ved udgangen af måneden, hvis en berettiget person har et barn boende hos sig, og barnet i denne måned flytter fra adressen. Fritidstillægget vil således blive udbetalt, selvom personen på udbetalingstidspunktet ikke har barnet boende hos sig.

Som en undtagelse hertil foreslås det, at hvis forældrene ikke bor sammen, og barnet flytter fra den ene forælder til den anden, og begge forældre i denne måned dermed vil have ret til et fritidstillæg, vil fritidstillægget blive udbetalt til den af forældrene, der er registreret i CPR på samme adresse som barnet ved udbetalingstidspunktet for hjælpen.

Det foreslås i § 86, stk. 13, at kommunen træffer afgørelse om ophør af retten til fritidstillæg med udbetalingen af fritidstillægget ved udgangen af den måned, hvor barnet fylder 18 år, eller hvis barnet dør.

Eksempel: Udbetalingen af fritidstillægget sker for sidste gang ved udgangen af oktober måned 2025 til en person, der har et barn, der fylder 18 år den 3. oktober 2025, eller hvis barnet afgår ved døden i oktober 2025. Fritidstillægget vil således blive udbetalt, selvom personen på udbetalingstidspunktet ikke har et barn under 18 år.

Kommunen skal, når udbetalingen ophører, være opmærksom på, om der eventuelt er andre børn i familien, som vil give ret til udbetaling af fritidstillæg, og som der ikke allerede udbetales fritidstillæg for.

Hvis personen flytter ud af landet og derved mister retten til kontanthjælp, skal kommunen træffe afgørelse om ophør af retten til fritidstillæg med øjeblikkelig virkning.

Det følger af, at personer, der opholder sig i udlandet, jf. § 5 i lov om aktiv socialpolitik som udgangspunkt ikke har ret til ydelser efter loven.

Det foreslås i § 86, stk. 14, at udbetalingen af fritidstillægget fortsætter i tre måneder, efter personen udtræder af kontanthjælpssystemet, medmindre personen overgår til at modtage en anden offentlig forsørgelsesydelse efter lov om aktiv socialpolitik, eller retten til fritidstillægget ophører som følge af en af de grunde, som er nævnt i stk. 12 og 13.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at personer, der f.eks. kommer i ordinært og ustøttet beskæftigelse, vil få fritidstillægget udbetalt i tre måneder ekstra. Omvendt vil personer, der overgår til f.eks. at være i job med løntilskud ikke vil være berettiget til tre måneders ekstra udbetaling af fritidstillægget.

Eksempel: en person der kommer i ordinær beskæftigelse pr. 1. oktober 2025 vil få udbetalt kontanthjælp for sidste gang ved udgangen af september 2025. Personen vil fortsætte med at få udbetalt fritidstillægget i oktober, november og december 2025.

Det foreslås i § 86, stk. 15, at hvis en person udtræder af kontanthjælpssystemet, skal personen ved eventuel genindtræden på ny have haft ret til kontanthjælp efter § 16 i tre sammenhængende måneder for at opnå ret til fritidstillæg. 1. pkt. finder ikke anvendelse i de første 3 måneder efter personens udtræden af kontanthjælpssystemet, hvis personen fortsat modtager fritidstillæg efter § 86, stk. 14.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at personer, der er udtrådt af kontanthjælpssystemet og ikke har ret til fritidstillæg efter § 86, stk. 14, vil skulle modtage hjælp i kontanthjælpssystemet i tre sammenhængende måneder, før de har ret til et fritidstillæg igen.

Personer, der efter afgang fra kontanthjælpssystemet har ret fritidstillæg i yderligere tre måneder, vil ved genindtræden i kontanthjælpssystemet inden for de første tre måneder ikke skulle genoptjene retten til et fritidstillæg. Personen vil i stedet få ret til et fritidstillæg med det samme.

Det foreslås i § 86, stk. 16, 1. pkt., at kommunen skal kontrollere, om den indsendte dokumentation for afholdte udgifter er fyldestgørende og inden for formålet med fritidstillægget, og i 2. pkt., at kommunen selv tilrettelægger omfanget og afviklingen af denne kontrol.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunen ikke er forpligtet til at føre fuld kontrol med dokumentationen for udgifter forbrugt med fritidstillægget, men alene skal føre en begrænset kontrol (stikprøve).

Hensigten med at føre begrænset kontrol er at lette kommunernes administration af fritidstillægget mest mulig.

Kontrollen vil skulle foretages på baggrund af den dokumentation, som personen, der vil modtage fritidstillæg, vil indgive. Det vil sige kvitteringer, som er udstedt af en registreret butik, en forening eller en virksomhed.

Kommunen vil f.eks. skulle kontrollere, om en butik er registreret i CVR, og om kvitteringen indeholder de nødvendige oplysninger om det købte og angivelse af prisen. Kommunen vil også skulle kontrollere, at datoen for betalingen ligger inden for den periode, som personen skal dokumentere afholdte udgifter for, at det købte ligger inden for formålet med fritidstillægget, og om det beløb, der er dokumenteret køb for, mindst er på et beløb svarende til en tredjedel af det udbetalte fritidstillæg.

Kommunen vil selv skulle tilrettelægge kontrollens omfang og afvikling. Kommunen vil således f.eks. kunne vælge at udtage et antal sager ved hvert kvartals begyndelse og kontrollere, at den indsendte dokumentation i de konktrete sager er fyldestgørende og inden for formålet. Kommunen kan også vælge at gennemføre kontrollen løbende. Der er ikke fastsat et bestemt antal sager, som kommunen skal kontrollere. Kommunens kontrol vil indgå som et fast kontrolpunkt i den kommunale revision.

Den foreslåede ordning indebærer efter sit indhold ikke krav om, at en person, der uretmæssigt har modtaget fritidstillæg, skal tilbagebetale det udbetalte beløb. Efter den foreslåede § 86, stk. 11, vil udbetalingen af fritidstillægget dog ophøre, hvis kommunen konstaterer, at der ikke er indgivet tilstrækkelig eller fyldestgørende dokumentation for anvendelsen. Kommunens kontrol vil derfor med fordel kunne tage udgangspunkt i konkrete personers indgivne dokumentation fra de seneste 2-3 måneder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 87)

Efter den gældende § 34 i lov om aktiv socialpolitik kan personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp i kontanthjælpssystemet efter §§ 22-25 få en særlig støtte. Særlig støtte kan dermed ydes til modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, hvis de opfylder betingelser. Andre personer, der opfylder betingelserne i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, vil også kunne modtage særlig støtte.

Den særlige støtte er en hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres forhold, og som har så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle deres boligudgifter.

Den særlige støtte bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen mellem, hvad modtageren antages selv at kunne betale i boligudgifter (grænsebeløb) og modtagerens nettoboligudgifter.

Målgruppen for særlig støtte skal tilpasses, således at særlig støtte alene videreføres for personer uden for kontanthjælpssystemet. Bestemmelser om særlig støtte skal derfor ikke længere indeholdes i kapitel 4 om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp.

Det foreslås derfor, at der efter den foreslåede § 86 indsættes et nyt kapitel 10 c med overskriften Særlig støtte i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at der under det nye kapitel 10 c om særlig støtte indsættes en ny bestemmelse § 87.

Efter den gældende § 34, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, kan særlig støtte bevilges til personer med særligt høje boligudgifter og/eller stor forsørgerbyrde. Det er en betingelse for at modtage særlig støtte efter § 34, at modtageren har været udsat for en social begivenhed, jf. § 11 i loven, dvs. man er berettiget til at modtage forsørgelse efter §§ 22-25. Det er ikke en forudsætning for at modtage særlig støtte, at borgeren rent faktisk modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Støtten ydes særskilt eller som supplement til udbetaling af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens §§ 22-25. For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.14.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 87, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 2, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter kapitel 6 a-7 kan få en særlig støtte.

Efter det foreslåede stk. 1 vil det fortsat være en betingelse for at kunne modtage særlig støtte, at modtageren har været udsat for en social begivenhed, jf. § 11, stk. 2, i loven. Det betyder, at de videreførte målgrupper, f.eks. modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalideringsydelse samt modtagere af ledighedsydelse, fortsat skal opfylde betingelserne nævnt i § 11 for at kunne modtage særlig støtte. Betingelserne for, at der er tale om en social begivenhed efter § 11, stk. 2, vil være, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser, jf. § 11, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Støtten vil med den foreslåede ændring fremadrettet kunne ydes særskilt eller som supplement til udbetalingen af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløb i jobafklaring, revalideringsydelse og ledighedsydelse efter kapitel 6 a-7.

Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at de personer, der har mistet retten til ressourceforløbsydelse efter §§ 69 e og § 69 p eller har mistet retten til ledighedsydelse efter §§ 76, 77 a, stk. 4, eller § 77 b, som modtager kontanthjælp efter § 16, ikke vil have ret til særlig støtte.

Baggrunden for dette er, at personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, ikke vil have ret til særlig støtte.

Som følge af, at personer i kontanthjælpssystemet ikke længere skal kunne modtage særlig støtte, skal særlig støtte ikke længere kunne udbetales i forbindelse med udbetalingen af kontanthjælp efter den foreslåede § 16.

Efter den gældende bestemmelse i § 34, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen, inden der gives særlig støtte, undersøge, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Det foreslås i § 87, stk. 2, 1. pkt., at inden kommunen giver særlig støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig. Det foreslåede § 87, stk. 2, overføres uændret fra den gældende § 34, stk. 2.

Det foreslås i § 87, stk. 2, 2. pkt., at det vil være et krav, at kommunen har fundet en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, som personen kan flytte ind i, inden den særlige støtte kan nedsættes eller ophøre.

Det betyder, at hvis der kan skaffes en rimelig, billigere bolig, og ansøgeren vælger ikke at flytte til denne bolig, vil særlig støtte blive beregnet på grundlag af nettoboligudgiften til den rimelige, billigere bolig fra det tidspunkt, hvor ansøgeren kunne have været tilflyttet denne. Hvis en modtager af særlig støtte, der har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger sine boligudgifter f.eks. ved at flytte til en anden bolig, vil den forøgede boligudgift ikke kunne medtages ved beregningen af støtten.

Det medfører, at kommunen, før den yder særlig støtte, skal undersøge, om der kan skaffes en rimelig og billigere bolig, og hvis der kan skaffes en rimelig og billigere bolig, så er det nettoboligudgiften til denne, der lægges til grund ved beregningen af den særlige støtte. Det er op til personen selv at afgøre, om pågældende ønsker at flytte til den rimelige og billigere bolig. Konsekvensen af at afslå flytning vil imidlertid være, at den særlige støtte vil blive beregnet ud fra udgiften til den afviste rimelige og billigere bolig. Dette følger af Ankestyrelsens principmeddelelse 91-17.

Hvis kommunen har fundet en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, kan den særlige støtte tidligst ophøre eller nedsættes fra det tidspunkt, hvor en rimelig og billigere bolig kan skaffes. Det er således et krav, at kommunen har peget på en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, inden den særlige støtte ophører eller nedsættes, så borgeren har reel mulighed for at flytte til boligen.

Kommunen kan derfor tidligst beregne den særlige støtte på grundlag af nettoboligudgifterne til den konkret ledige, rimelige og billigere bolig fra den 1. i den efterfølgende måned efter, at kommunen har truffet afgørelse om en konkret ledig, rimelig og billigere bolig. Dette følger af Ankestyrelsens principmeddelelser 48-16 og 16-19.

Hvis den rimelige og billigere bolig først er ledig til indflytning på et senere tidspunkt, vil støtten først kunne nedsættes eller ophøre fra dette senere tidspunkt.

Hvis kommunen i forbindelse med sin genvurdering af sagen finder en anden rimelig og billigere bolig, vil der være tale om en ny afgørelse fra kommunen, og den særlige støtte vil derfor tidligst kunne ophøre eller nedsættes fra den 1. i den efterfølgende måned efter genvurderingen.

Nettoudgiften skal løbende være et udtryk for den nettoboligudgift, som personen ville have haft, såfremt den pågældende var tilflyttet den rimelige, billigere bolig eller ikke var fraflyttet den tidligere rimelige og billigere bolig.

Dette følger af Ankestyrelsens principmeddelelse 91-17, hvor følgende fremgår:

”En borger, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan efter aktivloven få særlig støtte.

Særlig støtte beregnes som udgangspunkt på grundlag af ansøgerens faktiske nettoboligudgift.

Hvis der kan skaffes en rimelig, billigere bolig, og ansøgeren vælger ikke at flytte til denne bolig, beregnes den særlige støtte på grundlag af nettoboligudgiften til den rimelige, billigere bolig fra det tidspunkt, ansøgeren kunne have tilflyttet den.

Hvis en støtteberettiget, der har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger sine boligudgifter, f.eks. ved at flytte til en anden bolig, medtages den forøgede boligudgift ikke ved beregning af støtten

Nettoboligudgiften skal løbende være et udtryk for den nettoboligudgift, som personen ville have, såfremt den pågældende var tilflyttet den rimelige, billigere bolig eller ikke var fraflyttet den tidligere rimelige og billigere bolig.

På samme måde, som nettoboligudgiften til en ansøgers faktiske bolig reguleres efter den faktiske udgift, skal der tilsvarende ske en udgiftsregulering, hvis den særlige støtte beregnes på grundlag af en anslået nettoboligudgift til en ikke tilflyttet rimelig, billigere bolig/ fraflyttet rimelig, billigere bolig.

Udgiftsreguleringen af nettoboligudgiften forudsætter ikke, at det på tidspunktet for kommunens afgørelse er dokumenteret, at der løbende vil ske en udgiftsstigning.

Kommunen kan for eksempel indhente oplysninger om det nuværende lejeudgiftsniveau hos udlejeren af boligen samt indhente oplysninger om forbrugsudgiftsniveauet for en sammenlignelig husstand hos udbydere af el, varme, gas eller lignede."

Efter den gældende § 34, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik får personer, der får nedsat hjælpen efter §§ 36-40 a, 42 og 43, 69 b-f og 69 l-q, særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.

Det foreslås i § 87, stk. 3, at personer, der får nedsat hjælpen som følge af en sanktion efter denne lov, får udbetalt særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.

Sanktioner efter lov om aktiv socialpolitik er bestemmelser, hvorefter en persons hjælp nedsættes som følge af en sanktion på grund af, at personen ikke har levet op til sin rådighedsforpligtelse, f.eks. ved at afvise eller udeblive fra en jobsamtale eller et tilbud. Det foreslåede § 87, stk. 3 vil derfor betyde, at den særlige støtte beregnes ud fra det beløb, som modtageren ville have fået, såfremt hjælpen ikke var blevet nedsat som følge af en sanktion på grund af, at personen ikke har levet op til sin rådighedsforpligtelse.

Det foreslås i § 87, stk. 4, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter. Det foreslåede stk. 4 overføres uændret fra den gældende § 34, stk. 8.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at der vil kunne ydes støtte, når nettoboligudgiften overstiger et vist beløb pr. måned, om opgørelsen af nettoboligudgiften samt hvordan den særlige støtte vil skulle beregnes.

Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til nærmere at beskrive den personkreds, der vil kunne modtage særlig støtte efter § 87 i lov om aktiv socialpolitik. Det vil i reglerne blive fastsat, at der skal kunne ydes støtte til personer, som har været ude for en ændring af deres forhold, og som er særligt vanskeligt stillede på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Der vil også blive fastsat regler om, at støtten skal kunne ydes særskilt eller som supplement til udbetaling af ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse eller ledighedsydelse efter kapitel 6 a-7, til personer, som opfylder betingelserne for at modtage hjælp efter § 11, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Det medfører, at en person og dennes eventuelle ægtefælle alene vil kunne modtage særlig støtte, hvis de opfylder betingelserne for at kunne modtage kontanthjælp efter § 11, stk. 2. Det vil betyde, at personen og dennes eventuelle ægtefælle skal have været udsat for en social begivenhed.

Bemyndigelsen vil desuden blive anvendt til at fastsætte et grænsebeløb, som angiver den udgift, som borgeren selv antages at kunne afholde til bolig. Det vil blive fastsat, at der vil kunne ydes særlig støtte, når nettoboligudgiften i 2024,

1) overstiger 3.400 kr. pr. måned for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn,

2) overstiger 4.950 kr. pr. måned for personer, der har forsørgelsespligt over for et hjemmeboende barn, eller

3) overstiger 5.050 kr. pr. måned for personer, der har forsørgelsespligt over for et ikke hjemmeboende barn.

For personer, der har forsørgelsespligt over for mere end et barn, vil grænsebeløbet blive nedsat med 900 kr. (2024-niveau) pr. måned pr. hjemmeboende barn ud over det første barn og med 750 kr. (2024-niveau) pr. måned pr. udeboende barn ud over det første barn, forudsat, det udeboende barn har bopæl her i riget.

For personer, der havde folkeregisteradresse her i riget den 30. juni 2002 og har forsørgelsespligt over for et barn, der opholder sig i udlandet, vil det blive fastsat, at der foretages nedsættelse af grænsebeløbet med 900 kr. (2024-niveau) pr. måned pr. hjemmeboende barn ud over det første barn og med 750 kr. (2024-niveau) pr. måned pr. udeboende barn ud over det første barn, forudsat, det udeboende barn har bopæl her i riget, hvis det kan dokumenteres, at den forsørgelsespligtige yder bidrag til barnets forsørgelse.

For personer, der har opnået folkeregisteradresse her i riget den 1. juli 2002 eller senere og har forsørgelsespligt over et barn, der opholder sig i udlandet, vil det blive fastsat, at der skal foretages nedsættelse af grænsebeløbet med 900 kr. (2024-niveau) pr. måned pr. hjemmeboende barn ud over det første barn og med 750 kr. (2024-niveau) pr. måned pr. udeboende barn ud over det første barn, forudsat, at forsørgeren efter EU-retten ville være berettiget til hjælp.

Det vil videre blive fastsat, at grænsebeløbene samt beløbene for nedsættelse af grænsebeløbet skal reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb vil blive afrundet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Beskæftigelsesministeren vil bekendtgøre størrelsen af de regulerede beløb.

Det vil desuden blive fastsat, at grænsebeløbene skal opgøres på grundlag af den pågældendes forsørgelsespligter over for børn på udbetalingstidspunktet.

Endvidere vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte, hvordan nettoboligudgiften skal beregnes.

Til nettoboligudgiften for lejere vil huslejeudgiften efter fradrag af tilskud efter boliglovgivningen skulle medregnes og for ejere vil ejendomsværdibeskatningen, udgifter i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fratrukket værdien af skattefradraget og fradrag af eventuelle tilskud og lån efter boliglovgivningen skulle medregnes. For andelsboliger vil boligafgiften samt udgifter i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fratrukket værdien af skattefradraget blive medregnet.

Nettoboligudgiften skal beregnes på grundlag af de faktiske boligudgifter, som borgeren har til bolig, og nettoboligudgiften skal beregnes måned for måned på grundlag af månedens faktiske nettoboligudgift.

Det vil blive fastsat, at der skal ses bort fra fradragsberettigede udgifter, svarende til forskellen mellem skattekortfradraget og den hjælp, der kan beregnes efter § 68, stk. 2, § 69 j, stk. 2, § 72, stk. 2, nr. 2-8, og § 74 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Såfremt skattekortfradraget overstiger den hjælp, der beregnes til pågældende efter lovens § 68, stk. 2, § 69 j, stk. 2, § 72, stk. 2, nr. 2-8, eller § 74 a, stk. 3. For ægtefæller vil dette dog forudsætte, at det uudnyttede fradrag ikke vil kunne udnyttes ved at blive overført til den anden ægtefælle.

Endvidere vil det blive fastsat, at til nettoboligudgiften vil udgifterne til vand, varme, gas, elektricitet, ydelser vedrørende boligindskudslån og andre løbende udgifter, der er knyttet til boligen skulle medregnes, idet udgifter til fællesantenneanlæg m.v. dog kun vil skulle medregnes i det omfang, der til boligen er knyttet en ufravigelig pligt til at afholde sådanne udgifter.

Indtægter fra sælgerpantebreve, der som led i et fast arrangement er brugt til at nedbringe boligudgiften, samt fremleje- og lejeindtægter i nettoboligudgiften vil skulle fradrages. Fradraget vil blive fastsat til at blive opgjort som nettoindtægten, efter at en eventuel skat af indtægten er blevet betalt.

For ejerboliger og andelsboliger vil det blive fastsat, at de månedlige udgifter i forbindelse med lån og de skattemæssige virkninger heraf vil skulle beregnes på baggrund af den senest forudgående terminsbetaling.

Det vil blive fastlagt, at de beregnede månedlige udgifter i forbindelse med lån og de skattemæssige virkninger heraf skal benyttes ved beregning af den særlige støtte for den resterende del af kalenderåret, og at der ved begyndelsen af et nyt kalenderår skal foretages en ny beregning heraf. Det vil endvidere blive fastsat, at såfremt et lån bliver færdigbetalt i løbet af et kalenderår, foretages en ny beregning af udgifter i forbindelse med lån og de skattemæssige virkninger heraf gældende fra måneden efter, at lånet er blevet færdigbetalt.

For personer, der har fælles husførelse med andre, vil nettoboligudgiften som udgangspunkt blive beregnet med lige andele til hver af parterne.

Bemyndigelsen vil endvidere blive brugt til at fastsætte, hvordan den særlige støtte skal beregnes.

Det vil blive fastsat, at støtten skal ydes som et skattefrit beløb, der som udgangspunkt vil skulle svare til det beløb, hvormed den pågældendes nettoboligudgift overstiger det fastsatte grænsebeløb. For ægtepar, hvor begge ægtefæller er berettigede til støtte, vil støtten som udgangspunkt skulle udgøre det beløb, hvormed hver af ægtefællernes andele af nettoboligudgiften overstiger den pågældende ægtefælles grænsebeløb.

Hvis der vil kunne skaffes en rimelig billigere bolig, vil det være nettoudgiften til denne, der vil skulle lægges til grund ved beregningen af støtten. Hvis en støtteberettiget, der har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger sine boligudgifter f.eks. ved at flytte til en anden bolig, vil den forøgede boligudgift ikke skulle medtages ved beregning af støtten.

Støtten vil endvidere blive fastsat til at skulle reduceres med det beløb, hvormed den pågældendes nettoindtægter overstiger den nettoindtægt, den pågældende ville kunne få, såfremt der alene blev ydet hjælp efter reglerne i lovens § 68, stk. 2, § 69 j, stk. 2, § 72, stk. 2, nr. 2-8, og § 74 a, stk. 3. For et ægtepar reduceres støtten med det beløb, hvormed parrets samlede nettoindtægter overstiger den nettohjælp, parret ville kunne opnå efter reglerne i lovens § 68, stk. 2, § 69 j, stk. 2, § 72, stk. 2, nr. 2-8, og § 74 a, stk. 3.

Inden denne reduktion vil skulle foretages, skal der foretages fradrag for nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og -beklædning samt til transport i forbindelse med erhvervelse af indtægterne, som personen ikke modtager godtgørelse for. Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde eller ulønnet, frivilligt arbejde skal ikke fradrages i støtten.

Det vil blive fastsat i bekendtgørelsen, at den beregnede støtte sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter, herunder ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse eller ledighedsydelse efter lovens § 68, stk. 2, § 69 j, stk. 2, § 72, stk. 2, nr. 2-8, og § 74 a, stk. 3, ikke vil kunne overstige 90 pct. af ansøgerens hidtidige nettoindtægter. Ved de hidtidige nettoindtægter forstås indtægten i den seneste kalendermåned før den ændring, der førte til at behovet for hjælp indtrådte. Hvis dette beløb ikke i det enkelte tilfælde vil være et rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, skal det i stedet være den gennemsnitlige indtægt i de seneste tre kalendermåneder, der vil skulle anvendes. I det omfang, den beregnede støtte overstiger grænsen, skal støtten efter lovens § 87 nedsættes i overensstemmelse hermed.

Nedsættelsen af støtten på baggrund af, at støtten ikke kan overstige 90 pct. af ansøgerens hidtidige nettoindtægter, vil for ægtepar skulle foretages ved at sammenholde summen af de samlede nettoindtægter og den samlede udmålte støtte til parret med 90 pct. af parrets hidtidige nettoindtægter.

Personer, der ikke har forsørgelsespligt over børn, vil dog uafhængigt af tidligere indtægter være berettigede til at modtage den støtte, der vil kunne beregnes, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter, herunder ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse eller ledighedsydelse efter lovens kapitel 6 a-7, overstiger den nettoindtægt, der svarer til det beløb, som en person, der er fyldt 30 år og har forsørgelsespligt over for børn, har ret til efter lovens § 68 a, stk. 2, nr. 1, § 69 j, stk. 2, nr. 1, og § 71, stk. 2, nr. 2 og § 74 a, stk. 3, nr. 1.

Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse eller ledighedsydelse, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager kontanthjælp efter § 16, eller er omfattet af §§ 10 f og 10 h i loven, og som modtager ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse eller ledighedsydelse, er uafhængigt af tidligere indtægter berettigede til at modtage den støtte, der kan beregnes, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter – herunder ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse eller ledighedsydelse efter §§ 68, 69 j, 71 eller § 74 a – overstiger en nettoindtægt, der svarer til 16.382 kr. (2024-niveau) brutto. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten.

Det vil blive fastsat, at såfremt der er udbetalt ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse eller ledighedsydelse efter lovens kapitel 6 a-7 eller udbetalt særlig støtte efter § 87 i en sammenhængende periode på 3 måneder inden for de sidste 18 måneder, skal støtten efter § 87 sammenlagt med den pågældendes øvrige nettoindtægter ikke kunne overstige den nettoindtægt, som den pågældende ville have ved en bruttoindtægt, der svarer til højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., svarende til 20.359 kr. i 2024. Den beregnede støtte skal nedsættes i overensstemmelse hermed.

Nedsættelsen af støtten for ægtepar fastsættes til at skulle foretages ved at sammenholde summen af de samlede nettoindtægter og den samlede udmålte støtte til parret med den nettoindtægt, parret ville have ved en bruttoindtægt, der svarer til to gange højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der skal dog ikke foretages nedsættelse herefter, såfremt der udbetales revalideringsydelse efter lovens § 71, og det må anses for sandsynligt, at behovet for hjælp bortfalder, når revalideringen er gennemført. Nedsættelsen skal i disse tilfælde heller ikke foretages i perioder, hvor udbetaling af revalideringsydelse midlertidigt er sat i bero.

Den sammenhængende periode på 3 måneder inden for de sidste 18 måneder skal anses for afbrudt, såfremt der i en måned ikke udbetales ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse eller ledighedsydelse efter lovens kapitel 6 a-7 og udbetalingen af ydelsen herefter genoptages som følge af, at der foreligger en ny ændring af ansøgerens forhold. Genoptages udbetalingen af ydelse, uden at der foreligger en ny social begivenhed, skal den sammenhængende periode ikke anses for afbrudt, men den periode, hvori der ikke er udbetalt ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse eller ledighedsydelse, skal ikke medregnes ved opgørelse af 3 måneders-perioden.

Nedsættelse af hjælpen på baggrund af grænsen for en bruttoindtægt svarende til højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal foretages for den først følgende udbetalingsperiode efter, at 3 måneders-perioden er udløbet.

Hvor intet andet er anført, vil nettoindtægterne blive opgjort på grundlag af alle den pågældendes bruttoindtægter, herunder indtægter, der er udbetalt i medfør af lov om aktiv socialpolitik, men undtaget de indtægter, der efter lovens § 33 ikke vil skulle foretages fradrag for.

I beregningen af nettoudgiften skal ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse indgå med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af en sanktion i lov om aktiv socialpolitik om nedsættelse af, fradrag i og ophør af hjælpen.

Nettoindtægterne skal beregnes ved, at der fra bruttoindtægterne fratrækkes skat, arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag.

Ved beregningen af skattevirkningen til nettoboligudgiften og nettoindtægterne skal de fradrag og trækprocenter, som fremgår af ansøgerens og ægtefællens skattekort anvendes.

Den særlige støtte til personer, der har ejerbolig eller andelsbolig skal være tilbagebetalingspligtig i det omfang, den særlige støtte er udbetalt til dækning af udgifter i forbindelse med lån.

Såfremt de månedlige nettoudgifter i forbindelse med lån overstiger den særlige støtte, skal den særlige støtte være fuldt ud betalingspligtig. Overstiger den særlige støtte de månedlige nettoudgifter, skal det kun være et beløb svarende til disse udgifter, der skal være tilbagebetalingspligtig.

Såfremt de månedlige nettoudgifter i forbindelse med lån overstiger den særlige støtte, skal den særlige støtte være fuldt ud tilbagebetalingspligtig. Overstiger den særlige støtte de månedlige nettoudgifter, skal det kun være et beløb svarende til disse udgifter, der er tilbagebetalingspligtigt.

Nettoudgifterne i forbindelse med lån skal opgøres som afdrag, renter og bidrag fratrukket værdien af skattefradraget for renter og bidrag.

For personer, der modtager ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse eller ledighedsydelse, skal støtten udbetales efter lovens § 87 samtidig med hjælpen efter kapitel 6 a-7.

Efter den gældende bestemmelse i § 89, stk. 3, udbetaler kommunen selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp med satsen for en person, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvis det er sandsynligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil træffe afgørelse om, at en person har erhvervet ret til ekstra børnetilskud. I den situation udbetales hjælpen, med forbehold for at ansøgningen om ekstra børnetilskud imødekommes af Udbetaling Danmark. Kommunen skal senest ved udbetalingen af hjælpen oplyse modtageren om, at den udbetalte hjælp er foreløbig, og med hvilken begrundelse samt tage forbehold for tilbagebetaling. Hvis Udbetaling efterfølgende træffer afgørelse om, at den pågældende ikke har ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger efter børnetilskudsloven, skal hjælpen tilbagebetales efter reglerne herom i § 95 i lov om aktiv socialpolitik. Det følger af § 89, stk. 5.

Efter den gældende bestemmelse i § 89, stk. 4, finder § 89, stk. 3, ikke anvendelse for personer, der er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757. Den udbetalende myndighed skal i disse situationer ikke forud for en ydelsesnedsættelse som følge af udeblivelse fra et retsmøde skulle træffe skønsmæssig afgørelse om, hvorvidt en person senere vil erhverve ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger efter børnetilskudsloven og dermed vil erhverve ret til udbetaling af hjælp på niveau med en enlig forsørger efter den gældende § 22 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås at ophæve § 89, stk. 3-5.

Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 35, foreslås et særskilt tillæg til enlige forsørgere i § 18, hvor de gældende bestemmelser i § 89, stk. 3-5, i lov om aktiv socialpolitik, foreslås indarbejdet i den nye § 18 som stk. 6 og 7. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 35.

Det fremgår af den gældende § 91, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling

1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 74 d, stk. 4, og § 92, stk. 4, i denne lov, integrationslovens § 49, stk. 2, eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,

2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov,

3) når en person har modtaget hjælp efter § 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum,

4) når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller

5) når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Det foreslås i § 91, stk. 1, at efter »tilbagebetaling« indsættes: »jf. dog stk. 4,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der i § 91, stk. 1, henvises til stk. 4, som med lovforslagets § 1, nr. 112, vil indeholde en undtagelse til reglen om, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling. Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 112, at kommunen ikke vil kunne kræve tilbagebetaling af udbetalt hjælp til medicin efter § 82 b.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 112, og bemærkningerne hertil.

Det fremgår af den gældende § 91, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 74 d, stk. 4, og § 92, stk. 4, i samme lov, integrationslovens § 49, stk. 2, eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det fremgår af § 92, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der har modtaget hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., har særlig pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.

Kommunens afgørelse efter § 91, stk. 1, nr. 1, forudsætter, at modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt mod bedre vidende. Det vil sige, at den pågældende vidste eller burde vide, at den pågældende skulle have givet oplysning til kommunen. Der vil være en formodning for, at modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt, hvis kommunen har informeret modtageren om pligten til at komme med oplysninger og konsekvenserne af, at den tilsidesættes.

Hjælp til boligindskud udbetales med tilbagebetalingspligt, idet det fremgår af § 92, stk. 1, 2. pkt., i loven, at pligten til tilbagebetaling også gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed. Det fremgår således tydeligt af bestemmelsen, at modtageren altid har pligt til at tilbagebetale hjælpen. Det er derfor ikke nødvendigt, at kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling endnu engang. Kommunen bør dog senest ved udbetaling af hjælpen orientere modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage.

Krav om tilbagebetaling efter § 91, stk. 1, nr. 1, vil efter reglerne i § 95 bortfalde efter 3 år, hvis der ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. En persons undladelse af at oplyse, at der er sket udbetaling af boligindskuddet i forbindelse med flytning, vil med den gældende § 91 således kunne få det udfald, at kravet bortfalder efter 3 år. Det fremgår af den gældende § 95, stk. 3, jf. stk. 2, at tilbagebetalingskravet vedrørende hjælp til boligindskud, eller hvad der sidestilles dermed, ikke bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Det betyder, at som følge af borgerens manglende iagttagelse af den særlige oplysningspligt i § 92, stk. 4, konverterer kommunerne i dag tilbagebetalingskravet til et tilbagebetalingskrav efter § 91, stk. 1, nr. 1. Dermed kan kravet bortfalde hurtigere efter reglen i § 95, stk. 2, 1. pkt.

Opkrævningen af tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik sker efter reglerne i bekendtgørelse nr. 585 af 24. maj 2023 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 125 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., lov om en skattefri seniorpræmie, lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere og lov om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier. Reglerne er fastsat med hjemmel i § 95, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Det bemærkes, at det fremgår af § 95, stk. 2, 2.-4. pkt., at hvis tilbagebetalingskravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder reglen i bestemmelsens 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, finder 1. pkt. på ny anvendelse.

Det foreslås, at i § 91, stk. 1, nr. 1, udgår: »og § 92, stk. 4«. Det foreslåede vil indebære, at kommunen ikke længere vil skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælp til boligindskud, eller hvad der kan sidestilles hermed, efter denne bestemmelse, når en borger har undladt at oplyse om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.

Baggrunden for forslaget er, at det med forslaget til § 92, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 114, vil være nærmere regulereret i § 92, hvornår pligten til tilbagebetaling af hjælp til boligindskud indtræder. Herved vil pligten for kommunen til at træffe afgørelse om tilbagebetaling efter § 91 vil være overflødiggjort. Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslaget til § 95, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 117, om absolut bortfald af krav om tilbagebetaling af bolig indskud efter 10 år, hvis der ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.23 i lovforslagets almindelige bemærkninger og lovforslagets § 1, nr. 114 og 117, og bemærkningerne hertil.

Det fremgår af den gældende § 91, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, for den periode, der er nævnt i §§ 10 f, 10 h og 10 j.

Det foreslås i § 91, stk. 3, at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Det fremgår af den gældende § 91, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling,

1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 74 d, stk. 4, og § 92, stk. 4, i denne lov, integrationslovens § 49, stk. 2, eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,

2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov,

3) når en person har modtaget hjælp efter § 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt SU efter SU-loven, der dækker samme tidsrum,

4) når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller

5) når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Det foreslås i § 91 at indsætte et nyt stykke efter stk. 3. Efter det foreslåede stk. 4 kan kommunen ikke kræve tilbagebetaling af udbetalt hjælp til medicin efter § 82 b, uanset om betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunerne ikke vil kunne kræve tilbagebetaling af udbetalt hjælp til medicin, selvom hjælpen måtte være udbetalt uberettiget.

Der er ved den foreslåede bestemmelse lagt vægt på, at det tilsvarende gør sig gældende i forhold til helbredstillægget, at det vil være administrativt tungt at opkræve medicintilskuddet, at det for en kontanthjælpsmodtager selv tager 12 måneder at optjene retten til medicintilskud, og at det må lægges til grund, at den tilskudsberettigede medicin har været helbredsmæssigt nødvendig.

Det fremgår af den gældende § 92, stk. 1, at den, der modtager særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen. Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed.

Da § 34 ophæves, og der i stedet indsættes en ny § 87 om særlig støtte til andre målgrupper end kontanthjælpsmodtagere, er der behov for at konsekvensrette bestemmelsen.

Det foreslås derfor, at i § 92, stk. 1, ændres § 34 til § 87.

Der er alene tale om en konsekvensrettelse.

Det fremgår af den gældende § 92, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at den, der modtager særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen. Af bestemmelsens 2. pkt. fremgår det, at det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed.

Der gælder således en ubetinget pligt til at tilbagebetale hjælpen.

Det fremgår videre af den gældende § 95, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen eller af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det fremgår af § 95, stk. 3, at tilbagebetalingskrav vedrørende hjælp til boligindskud, eller hvad der ligestilles hermed, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt., ikke er omfattet af de særlige bortfaldsregler i § 95, stk. 2, hvorefter tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Der er ved bekendtgørelse nr. 585 af 24. maj 2023 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 125 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., lov om en skattefri seniorpræmie, lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere og lov om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier fastsat regler om tilbagebetaling af hjælp til boligindskud. Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 2, at når en person, der fraflytter et lejemål, hvortil der er ydet hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, efter § 92, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, modtager tilbagebetaling af indskudsbeløb, skal dette beløb tilbagebetales straks.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 92, stk. 3, om, at hjælp til boligindskud skal tilbagebetales, når en person bliver i stand til at tilbagebetale hele eller dele af kravet. Kommunen kan fastsætte en ordning om afdragsvis betaling eller yde henstand med tilbagebetaling af hjælp til boligindskud efter reglerne fastsat i medfør af § 95, stk. 1. Ved fraflytning af lejemålet skal personen senest 2 måneder efter udlejerens tilbagebetaling af boligindskuddet tilbagebetale hjælp til boligindskud med det beløb, som betales tilbage. Eventuelt restkrav efter tilbagebetaling efter 3. pkt. vil fortsat være omfattet af tilbagebetalingspligten efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en person, der har modtaget hjælp til boligskud, vil skulle tilbagebetale eller påbegynde tilbagebetaling af den udbetalte hjælp lige så snart, det er økonomisk muligt for den enkelte. Kommunen skal således ikke vente med at få tilbagebetalt hjælpen, til personen fraflytter lejemålet og får udbetalt boligindskuddet helt eller delvist.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære en præcisering af, at muligheden for henstand og afdragsordninger vil skulle følge de regler, som er fastsat i medfør af § 95, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere en præcisering af, hvornår hjælp til boligindskud skal tilbagebetales, hvis personen fraflytter lejemålet. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved, at personen fortsat har pligt til, jf. § 92, stk. 4, som bliver stk. 5, i loven, at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.

Der har med de gældende regler været tvivl om, hvornår tilbagebetalingskravet forfaldt. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har på baggrund heraf i en udtalelse til Fredericia Kommune den 12. juli 2021 (STAR, j.nr. 20/19605) tilkendegivet, at reglerne om tilbagebetaling af boligindskud, eller hvad der kan sidestilles dermed, er upræcise, men at det er styrelsens opfattelse, at den gældende § 95, stk. 3, indebærer, at forfaldstidspunktet for tilbagebetaling først er ved fraflytning fra lejemålet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endelig, at et eventuelt restbeløb, som ikke er blevet dækket ved personens tilbagebetaling af hjælp i forbindelse med flytning og tilbagebetaling fra udlejer af et boligindskud, fortsat vil være omfattet af tilbagebetalingspligten efter stk. 1. Det betyder, at tilbagebetalingskravet fortsat vil skulle tilbagebetales eller påbegyndes tilbagebetalt så snart, det er økonomisk muligt for den enkelte, jf. det foreslåede 1. pkt. i § 92, stk. 3. Er der ikke økonomisk mulighed for at gennemføre kravet inden for 10 år, fra hjælpen er ydet, vil kravet, jf. den foreslåede § 95, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 119, bortfalde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.23 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 93, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp,

1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi,

2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven m.v.,

3) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller

4) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen.

Det foreslås, at der i § 93 indsættes et nyt stk. 4, om, at kommunen ikke kan træffe beslutning om at yde hjælp til medicin efter § 82 b med tilbagebetalingspligt, jf. stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at hjælp til medicin, jf. lovforslaget § 1, nr. 115, ikke vil kunne kræves tilbagebetalt.

Det fremgår af den gældende § 94, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp.

Det foreslås, at der i § 94 indsættes et nyt stk. 5, om, at kommunen ikke kan træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af udbetalt hjælp til medicin efter § 82 b.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at hjælp til medicin, jf. lovforslaget § 1, nr. 115, ikke vil kunne kræves tilbagebetalt.

Det fremgår af den gældende § 95, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Det fremgår videre af bestemmelsen, at overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Endvidere fremgår det, at fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Endelig fremgår, at tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse.

Det fremgår af den gældende § 95, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at stk. 2 ikke finder anvendelse for tilbagebetalingskrav vedrørende hjælp til boligindskud, eller hvad der ligestilles hermed, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt. Den gældende § 95, stk. 3, blev indført med virkning fra den 1. januar 2019.

Reglen i § 95, stk. 3, indebærer, at den særlige bortfaldsregel i § 95, stk. 2, ikke finder anvendelse. Det betyder, at tilbagebetalingskrav vedrørende boligindskud er omfattet af forældelseslovens almindelige forældelsesregler.

Baggrunden for at indføre en undtagelse til bortfaldsreglen i § 95, stk. 2, var et behov for at sikre, at personer, der har modtaget hjælp til boligindskud, og som fraflytter boligen senere end 3 år efter tildelingen af hjælpen, ikke vil kunne beholde et tilbagebetalt indskud med henvisning til, at kommunens tilbagebetalingskrav er bortfaldet. Med ændringen blev det således sikret, at personen ikke ville kunne beholde et beløb, som oprindeligt var ydet med tilbagebetalingspligt.

Reglen har imidlertid vist sig uhensigtsmæssigt, fordi der som følge af ændringen opstod uklarhed over, hvornår forældelsesfristen i så fald skulle løbe fra.

Det foreslås i § 95, stk. 3, 1. pkt., at tilbagebetalingskrav, som vedrører hjælp til boligindskud, eller hvad der ligestilles hermed, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt., vil bortfalde, når der er gået 10 år fra datoen for udbetaling, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der for tilbagebetalingskrav, som vedrører boligindskud, vil blive fastsat en bortfaldsregel svarende til den bortfaldsregel, som gælder for øvrige tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, og som også var gældende for tilbagebetalingskrav vedrørende hjælp til boligindskud, som var gældende før 1. januar 2019.

Det foreslås dog, at tidspunktet for bortfald vil være 10 år i modsætning til de 3 år, som gælder for de øvrige tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, ligesom det foreslås, at den 10-årige frist vil løbe fra tidspunktet for udbetaling af hjælpen og ikke fra hjælpens ophør.

Tilbagebetalingspligten vil således blive omfattet af en absolut bortfaldsfrist. Den absolutte bortfaldsfrist på 10 år fra udbetalingstidspunktet er dels fastsat ud fra en formodning om, at beløbet, som udlejer betaler tilbage efter fradrag af udgifter til eventuel istandsættelse af boligen, på dette tidspunkt ikke vil være ret stort, og dels ud fra en hensyntagen til kommunernes administration. En absolut bortfaldsfrist vil betyde, at kommunerne ikke skal blive ved med at holde liv i sagen og i et krav, som personen efter 10 år fortsat ikke har været økonomisk i stand til at betale tilbage hverken helt eller delvist.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til et nyt § 92, stk. 2, hvor det vil blive fastslået, at hjælp til boligindskud skal tilbagebetales, når en person bliver i stand til at tilbagebetale hele eller dele af kravet, eller hvis personen ved fraflytning af lejemålet får tilbagebetalt boligindskud af udlejeren.

Det foreslås i § 95, stk. 3, 2. pkt., at 1. pkt. ikke finder anvendelse, hvis tilbagebetalingskravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det foreslåede indebærer, at en kontanthjælpsmodtager ikke vil kunne påberåbe sig bortfaldsreglen i 1. pkt., hvis kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden. Dette vil gælde fra det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har modtaget kravet til inddrivelse.

Det foreslås i § 95, stk. 3, 3. pkt., at 1. pkt. på ny finder anvendelse, hvis tilbagebetalingskravet tilbagesendes til kommunen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et krav, der tilbagesendes til kommunen, f.eks. fordi der er gjort indsigelse mod eller er tvivl om kravets eksistens eller størrelse, igen vil blive omfattet af bortfaldsreglen. Det betyder, at hvis der på det tidspunkt er forløbet 10 år efter udbetaling af hjælpen, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, bortfalder det.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.23 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler foretager kommunen fradrag i kontanthjælpen for forskudsvis udlagt børnebidrag, jf. § 96 a i lov om aktiv socialpolitik. Efter gældende regler benyttes bidragstillæg, jf. § 23, stk. 3, og § 25, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, til afdrag på bidragsgælden, hvis bidraget er forskudsvist udbetalt på tidspunktet for udbetaling af hjælp.

Som konsekvens af, at bidragstillægget foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 38, bortfalder muligheden samtidig for at benytte bidragstillægget til at afdrage på bidragsgælden, hvis bidraget er forskudsvist udbetalt af Udbetaling Danmark på tidspunktet for udbetaling af hjælp. Derudover er der som konsekvens af ændringerne i kontanthjælpssystemet behov for at foretage visse justeringer i § 96 a, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Der foreslås derfor en nyaffattelse af § 96 a, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i § 96 a, stk. 1, 1. pkt., at når Udbetaling Danmark udbetaler børnebidrag forskudsvist efter § 11 i børnetilskudsloven, og bidragsbetaleren modtager kontanthjælp efter § 16, fradrager den kommune, der udbetaler kontanthjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning fra Udbetaling Danmark et beløb ved udbetalingen til dækning af det børnebidrag, som er udbetalt forskudsvist.

Det betyder, at kommunen efter anmodning fra Udbetaling Danmark vil kunne foretage fradrag efter bestemmelsen for alle, der modtager kontanthjælp, dvs. hjælp med grundsats, forhøjet sats, mindstesats eller med satsen som hjemmeboende under 30 år, der bor hos en eller begge forældre, som foreslået i § 16, stk. 1 og 2.

Efter den foreslåede § 96 a, stk. 1, 2. pkt., kan der højst foretages fradrag svarende til børnetillægget efter § 17.

Det betyder, at der højst vil kunne foretages fradrag svarende til 2.687 kr. (2024-niveau). Efter gældende regler kan der højst fradrages op til to gange normalbidraget (1.548 kr. pr. barn i 2024) svarende til 3.096 kr., når Udbetaling Danmark forskudsvist har udbetalt børnebidrag. For personer, der efter gældende regler får bidragstillæg, og hvor bidragstillægget benyttes til at afdrage på bidragsgælden, er der dog ikke fastsat et højeste fradragsbeløb.

Efter den foreslåede § 96 a, stk. 1, 3. pkt., overfører kommunalbestyrelsen beløbet til Udbetaling Danmark, jf. dog bestemmelsens stk. 2 og 3. Fradragsbeløbet vil som efter gældende regler derfor blive overført til Udbetaling Danmark, der har udbetalt børnebidrag forskudsvist og dermed er indtrådt i kravet.

Det foreslås i § 96 a, stk. 2, 1. pkt., at fradrag efter stk. 1 ikke kan foretages ved udbetaling af hjælp til personer, der forsørger eget barn under 18 år i hjemmet.

Med forslaget vil der ikke kunne foretages fradrag i hjælpen hos en forsørger, der forsørger eget barn under 18 år i hjemmet. Forslaget viderefører den gældende bestemmelse herom i § 96 a.

Efter den foreslåede § 96 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., kan der alene foretages fradrag for børnebidrag, som forfalder i samme kalendermåned, som hjælpen udbetales for. Sker der forskudsvis udbetaling for mere end 1 måned ad gangen, kan der alene foretages fradrag for et beløb, der forholdsmæssigt svarer til den kalendermåned, som hjælpen udbetales for.

Forslaget viderefører de gældende regler. Kommunen vil således alene kunne foretage fradrag for børnebidrag, som forfalder i samme kalendermåned, som hjælpen udbetales for. Børnebidrag, som forfalder til betaling på barnets fødselsdato, kan forfalde fra den 1. til den 31. i en kalendermåned. Forskudsvist udbetalte børnebidrag vil kunne fradrages i hjælpen for den kalendermåned, børnebidraget forfalder, uanset hvilken dato i måneden, dette sker. Sker der forskudsvis udbetaling for mere end en måned ad gangen, vil der alene kunne foretages fradrag for et beløb, der forholdsmæssigt svarer til den kalendermåned, som hjælpen udbetales for. Udbetales der f.eks. forskudsvis for 6 måneder, fradrages en sjettedel af beløbet hver måned.

Der vil i hjælpen for en kalendermåned højest kunne fradrages et beløb pr. barn, der svarer til det forskudsvist udbetalte børnebidrag, dvs. højest et beløb svarende til normalbidraget (1.548 kr. pr. barn i 2024). Med forslaget vil der dog højest kunne fradrages, hvad der svarer til børnetillægget, dvs. samlet 2.687 kr. Udbetales der forskudsvis for mere end en måned ad gangen, gælder adgangen til fradrag også i situationer, hvor personen ikke var kontanthjælpsmodtager på udbetalingstidspunktet. F.eks. hvor der i april udbetales forskudsvis for 6 måneder, og personen modtager kontanthjælp fra juni.

Et børnebidrag kan efter ansøgning fra den bidragsberettigede af Udbetaling Danmark udbetales forskudsvist, når det ikke betales på forfaldsdagen, dog højst med et beløb pr. bidrag svarende til normalbidraget (1.548 kr. pr. barn i 2024). Der kræves ikke ansøgning forud for hver enkelt forskudsvise udbetaling af bidragsforskud. Der skal dog søges på ny, hvis den forskudsvise udbetaling har været standset i en periode, f.eks. fordi barnet har været anbragt uden for hjemmet.

Kravet om, at der kun vil kunne ske fradrag for den kalendermåned, hjælpen udbetales for, skal sikre, at der ikke foretages fradrag i personens hjælp for tidligere forskudsvis udbetalte børnebidrag i en kalendermåned, hvor personen selv betaler børnebidraget. Kravet om, at der kun kan ske fradrag for bidrag, som forfalder i den kalendermåned, eller forholdsmæssigt svarer til samme kalendermåned, som hjælpen udbetales for, vil dog kunne betyde, at kommunen ikke kan nå at fradrage det forskudsvist udlagte beløb i den eller de første måneder. Dette skyldes bl.a., at kommunen vil skulle undersøge, om betingelserne for fradrag er opfyldt, træffe en afgørelse om fradrag og partshøre efter reglerne i forvaltningsloven, før fradrag kan ske. Da de efterfølgende forskudsvise udbetalinger følger automatisk uden ansøgning, vil fradraget i kontanthjælpen kunne ske automatisk i de efterfølgende måneder, så kravet om samtidighed kan opfyldes.

Ophører den forskudsvise udbetaling, eller er betingelserne for fradrag ikke længere opfyldt, f.eks. fordi ydelsesmodtageren forsørger eget barn under 18 år i hjemmet, vil fradraget ophøre. Har kommunen ikke nået at standse fradraget i tide, vil det uberettigede fradrag skulle udbetales til ydelsesmodtageren hurtigst muligt.

Reglerne om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde for kontanthjælpsmodtagere, herunder ægtepar i kontanthjælpssystemet, foreslås i medfør af lovforslagets § 1, nr. 30, ophævet. Som konsekvens heraf har disse regler ikke længere betydning for fradrag i hjælpen efter § 96 a.

Der henvises til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 98, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunens afgørelser efter denne lov bortset fra afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. lovens § 95, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Tilsvarende gælder for Udbetaling Danmarks afgørelser om hjælp efter § 25 b, stk. 6 og 7, § 25 c, § 25 e og § 34, stk. 6, 2. pkt. Kommunens afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. lovens § 95, kan indbringes for Ankestyrelsen, efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås i § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, at »og 10 a« udgår.

Med lov nr. 523 af 29. april 2015 blev myndighedsansvaret for efterlevelseshjælp, begravelseshjælp, internationale sygesikringssager, fleksydelse og delpension overflyttet fra kommunerne til Udbetaling Danmark. I forbindelse med lov nr. 523 af 29. april 2015 indsatte man ligeledes § 98, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvoraf det fremgår, at Udbetaling Danmarks afgørelser om hjælp efter lovens §§ 6 og 85 a og tilbagebetaling af hjælpen efter lovens § 95 kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kapitel 10 a indeholder kun § 85 a, hvorfor det af § 98, stk. 3, følger, at afgørelser efter kapitel 10 a skal indbringes for Ankestyrelsen. Henvisningen til kapitel 10 a i § 98, stk. 1 og 2 er derfor misvisende, da det ikke længere er kommunerne, der træffer afgørelse i sager om efterlevelseshjælp.

Formålet med den foreslåede ændring er dermed at rette en fejl, der opstod i forbindelse med den tidligere lovændring af lov nr. 523 af 29. april 2015, hvor henvisningen til kapitel 10 a i § 98, stk. 1 og 2 i lov om aktiv socialpolitik burde have været fjernet.

Med den foreslåede ændring vil afgørelser efter kapitel 10 a stadig kunne indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 98, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik.

Med lovforslagets § 1, nr. 107, foreslås det at indsætte nyt kapitel 10 b og 10 c. Efter ordlyden i § 98, stk. 1, vil disse kapitler være omfattet af bestemmelsen. Afgørelser truffet efter kapitel 10 b og c vil derfor kunne indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Efter gældende regler, jf. § 98, kan kommunens afgørelser efter lov om aktiv socialpolitik bortset fra afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Tilsvarende gælder for Udbetaling Danmarks afgørelser om hjælp efter gældende § 25 b, stk. 6 og 7, § 25 c, § 25 e og § 34, stk. 6, 2. pkt.

Det foreslås, at § 98, stk. 1, 2. pkt., affattes således, at det fremgår af bestemmelsen, at tilsvarende gælder for Udbetaling Danmarks afgørelser om nedsættelse af boligstøtte som følge af boligstøtteloftet efter § 25 b, stk. 1-3, 6-11, 13 og 14.

Det betyder, at Udbetaling Danmarks afgørelser om nedsættelse af boligstøtte som følge af boligstøtteloftet vil kunne indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Indbringelse af kommunens afgørelser i relation til boligstøtteloftet, jf. den foreslåede § 25 b, stk. 4, vil være omfattet af § 98, stk. 1, 1. pkt., på samme vis som indbringelse af kommunens afgørelser vedr. kontanthjælpsloftet er omfattet efter gældende regler.

I bestemmelsen henvises der ikke længere til § 34, stk. 6, 2. pkt., hvorefter Udbetaling Danmark varetager opgaven vedrørende udbetalingen af særlig støtte. Dette er en konsekvens af afskaffelsen af særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere, hvor kommunen fremover vil varetage opgaven vedrørende udbetalingen af særlig støtte, jf. den foreslåede § 87.

Kommunens afgørelser om udbetaling af særlig støtte efter den foreslåede § 87 vil fremover kunne indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter bestemmelsen i § 98, stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår af § 100, i lov om aktiv socialpolitik, at staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter §§ 27 og 29.

Det foreslås i § 100 at ændre §§ 27 og 29 til § 29.

Forslaget er en konsekvens af, at § 27 bliver ophævet med lovforslagets § 1, nr. 49.

Det fremgår af § 106, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter efter kapitel 10 om hjælp i særlige tilfælde, jf. dog § 99, stk. 2.

Det foreslås, at der i § 106, 1. pkt., efter »kapitel 10« indsættes: »og 10 b«.

Det foreslåede vil betyde, at staten vil refundere 50 pct. af kommunens udgifter til fritidstillæg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 109, stk. 1, at en gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 4 de beløb, der er nævnt i

1) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år og

2) § 85 a om efterlevelseshjælp.

Som en konsekvens af forslaget om at ophæve § 27 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovforslagets § 1, nr. 49, foreslås det at nyaffatte § 109, stk. 1, således, at det fremgår, at en gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 4 de beløb, der er nævnt i § 85 a om efterlevelseshjælp. .

Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at der i § 109, stk. 1, ikke vil blive henvist til beløb, der er nævnt i § 27, stk. 2.

Det fremgår videre af den gældende § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at en række nærmere angivne beløb i loven årligt den 1. januar reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og med det fradrag, der følger af stk. 4. Det drejer sig om beløb i følgende bestemmelser:

1) § 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgelse,

2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid,

3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte personer, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder,

4) § 25 b, stk. 1-5, om de øvre grænser for den samlede hjælp,

5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder,

6) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3,

7) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.,

8) § 35, stk. 4, om sanktionssatser og §§ 42 og 43 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet,

9) § 68 og § 69 j, stk. 2, om ressourceforløbsydelse og § 71 om revalideringsydelse,

10) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse,

11) § 69 d, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 69 j,

12) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning og

13) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.

Det foreslås, at § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik nyaffattes. Det foreslås herunder, at indledningen affattes på følgende måde: »En gang årligt den 1. januar reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og med det fradrag, der følger af stk. 4, de beløb, der er nævnt i«.

Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at henvisningerne til bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik tilpasses de ændrede paragrafhenvisninger, som følger af forslaget til ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemer, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, og at henvisningerne til beløb og bestemmelser, som udgår af lov om aktiv socialpolitik, også udgår af opregningen i § 109, stk. 2. Det gælder henvisningen til § 13 f, stk. 15, § 13 g, stk. 1, og § 26, stk. 5, 7 og 8, som udgår som følge af forslaget om afskaffelsen af 225-timersreglen, jf. lovforslagets § 1, nr. 29 og 46. Det gælder også henvisningen til § 25 b, stk. 1-5, som udgår som følge af forslaget om ophævelse af kontanthjælpsloftet, jf. lovforslagets § 1, nr. 41. Endelig gælder det henvisningen til § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvist udbetalt bidrag. § 96 a foreslås nyaffattet med lovforslagets § 1, nr. 118, og vil efter sit indhold ikke længere indeholde beløb, som særskilt skal satsreguleres.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 1, vil beløbet, der er nævnt i »§ 11, stk. 9, og § 16, stk. 4, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid,« skulle satsreguleres.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregulering af omregningssatsen for ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid. Omregningssatsen fremgik tidligere af § 13 f, stk. 15, i loven, men er som konsekvens af ophævelsen af 225-timersreglen flyttet og videreført i § 11, stk. 9, og § 16, stk. 4, i tilpasset form.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 21 og 35, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 2, vil beløbet, der er nævnt i »§ 12, stk. 3, om behovsbestemt hjælp til forsørgelse i en periode mellem en uddannelses grund- og hovedforløb eller mellem to uddannelsesforløb,« skulle satsreguleres.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregulering af beløbet i § 12, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 24, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 3, vil beløbet, der er nævnt i »§ 14, stk. 1, om hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue,« skulle satsreguleres.

Formuegrænsen i § 14, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, bliver efter gældende regler ikke satsreguleret. Det betyder, at de nævnte beløb i bestemmelsen ikke har været reguleret, siden de blev indsat i loven i 1998.

Aftalepartierne er enige om at hæve formuegrænsen i § 14, stk. 1, til 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for ægtepar, samt løbende at regulere formuegrænserne, så de følger satsreguleringen af kontanthjælpssatserne.

Den foreslåede stk. 2, nr. 3, vil medføre, at formuegrænserne efter forslaget til § 14, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, fremadrettet vil blive satsreguleret svarende til beløbene i de øvrige bestemmelser, der er nævnt i § 109, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 30, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 4, vil beløb, der er nævnt i »§§ 16-19 om kontanthjælp,« skulle satsreguleres.

Det fremgår at den gældende § 109, stk. 2, nr. 1, at beløbene i §§ 22-26 satsreguleres. Henvisningen til reglerne om forsørgelse, jf. de gældende §§ 22-25, foreslås ændret som konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37. Samtidigt foreslås henvisningen af ordenshensyn indsat som nr. 4 i stk. 2. Henvisningen til den gældende § 26 udgår som følge af, at § 26, stk. 5-9, der er de eneste bestemmelser i § 26, som indeholder beløb, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 46.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beløbene for mindstesats, grundsats, forhøjet sats, sats for hjemmeboende, børnetillæg, tillæg til enlige og særligt ungetillæg, jf. forslaget til §§ 16-19 som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, vil blive satsreguleret årligt.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 5, vil beløbene, der er nævnt i »§ 25 a om engangshjælp,« skulle satsreguleres.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregulering af beløbene i § 25 a. Henvisningen til § 25 a fremgår efter gældende ret af stk. 2, nr. 1, men vil af ordenshensyn blive indsat som nr. 4 i stk. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 38-40, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 6, vil beløbet, der er nævnt i »§ 25 b om et boligstøtteloft«, skulle satsreguleres.

Med den foreslåede bestemmelse vil beløbet på de 350 kr. i den foreslåede § 25 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, skulle satsreguleres.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 7, vil beløbene, der er nævnt i »§ 30, stk. 2, om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3,« skulle satsreguleres.

Det fremgår af den gældende § 30, stk. 2, at når hjælpen til en gift person beregnes efter § 26, stk. 3, trækker kommunen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger beløbet i henholdsvis § 25, stk. 2, nr. 1 eller 2, afhængigt af, om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Beløbende i § 25, stk. 2, nr. 1 og 2, er hidtil blevet satsreguleret efter den gældende § 109, stk. 2, nr. 1.

Med lovforslagets § 1, nr. 57, foreslås henvisningen i § 30, stk. 2, til beløbet i henholdsvis § 25, stk. 2, nr. 1 eller 2 ændret til henholdsvis 16.382 kr. (2024-niveau) eller 12.326 kr. (2024-niveau).

Med det foreslåede stk. 2, nr. 7, videreføres gældende ret om satsregulering af beløbene i § 30 for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 57, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 8, vil beløbet, der er nævnt i »§ 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.« skulle satsreguleres.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregulering af beløb i § 31.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 58, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 9, vil beløbet, der er nævnt i »§ 35, stk. 4, om sanktionssatser,« skulle satsreguleres.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregulering af beløbene i § 35.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 64, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 10, vil de beløb, der er nævnt i »§§ 42 og 43 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet,« skulle satsreguleres.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregulering af beløbene i §§ 42 og 43.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 74-75, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 11, vil beløbene, der er nævnt i »§ 68 og § 69 j, stk. 2, « skulle satsreguleres.

I den gældende stk. 2, nr. 10, henvises til, at beløbene i § 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse og beløbet i § 71 om revalideringsydelse satsreguleres. I den gældende § 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, er der imidlertid ikke nævnt beløb, men alene henvist til kontanthjælpsreglerne for så vidt angår ydelsens størrelse. Bestemmelsen har således ikke haft en selvstændig indholdsmæssig betydning.

Som følge af de foreslåede ændringer til § 68, stk. 2, og § 69 j, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 77 og 80, skal ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb være indarbejdet i § 109, stk. 2, da der i bestemmelserne ikke længere henvises til kontanthjælpsreglerne for så vidt angår ydelsen, men til konkrete beløb.

I forhold til gældende ret vil der ikke ske nogle ændringer i forhold til satsreguleringen, da denne nu sker i forhold til de beløb, som er indsat i § 68, stk. 2, og § 69 j, stk. 2, i loven i stedet for at det tidligere fulgte satsreguleringen af kontanthjælpssatserne.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregulering af beløbene i § 68, stk. 2, og § 69 j, stk. 2. Henvisningen til § 69 j, stk. 4, udgår af § 109, stk. 2, da der hverken efter gældende § 69 j, stk. 4, eller med dette lovforslag ændres i bestemmelsen, således at der fremgår beløb.

Satsregulering af beløbene i § 71 om revalideringsydelse videreføres ikke i det foreslåede stk. 2, nr. 11, men foreslås i stedet indsat i stk. 2, nr. 14.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 77 og 80, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 12, vil beløbene, der er nævnt i »§ 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for indtægter i ressourceforløbsydelse,« skulle satsreguleres.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregulering af beløbene i § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 13, vil beløbene, der er nævnt i »§ 69 d, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 69 j,« skulle satsreguleres.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregulering af beløbene i § 69 d, stk. 2 og 3, og § 69 o, stk. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 79 og 81, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 14, vil beløb, der er nævnt i »§§ 71 og 73 a om revalideringsydelse,« skulle satsreguleres.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregulering af beløbene i §§ 71 og 73 a.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 15, vil beløbet, der er nævnt i »§ 74 a, stk. 3, om ledighedsydelse,« skulle satsreguleres.

Som følge af de foreslåede ændringer til § 74 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 92, skal ledighedsydelse indarbejdes i § 109, stk. 2, da der i bestemmelserne ikke længere henvises til kontanthjælpsreglerne for så vidt angår ydelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beløbene i § 74 a, stk. 3, om ledighedsydelse, vil være omfattet af satsreguleringen.

I forhold til gældende ret vil der ikke ske nogle ændringer i forhold til satsreguleringen, da denne nu sker i forhold til de beløb, som er indsat i § 74 a, stk. 3, i loven, i stedet for at det tidligere fulgte satsreguleringen af kontanthjælpssatserne.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 92, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 16, vil beløbene, der er nævnt i »§ 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning, « skulle satsreguleres.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregulering af beløbene i § 79, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 96, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 17, vil beløbet, der er nævnt i »§ 82 a, om rettighedsbaseret tandtilskud, dog bortset fra egenbetalingen på 600 kr.« skulle satsreguleres.

Med forslaget til nyaffattelse af § 82 a, om rettighedsbaseret tandtilskud, jf. lovforslagets § 1, nr. 101-104, indsættes beløb i § 82 a. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 17, vil de indsatte beløb i § 82 a, bortset fra egenbetalingen på 600 kr., skulle satsreguleres.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 18, vil beløbet, der er nævnt i »§ 86, stk. 2, om fritidstillæg« skulle satsreguleres.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beløbet i § 86, stk. 2, om fritidstillæggets størrelse, fremadrettet satsreguleres på samme måde som beløbene i de øvrige bestemmelser, der er nævnt i § 109, stk. 2. Fritidstillægget for personer, som har ret til tillæg som enlig forsørger, jf. forslaget til § 18, stk. 2, nr. 1 eller 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, udgør efter forslaget til § 86, stk. 3, 1/4 af beløbet nævnt i § 86, stk. 2. Fritidstillægget for personer, som har ret til tillæg som enlig forsørger, skal således ikke særskilt satsreguleres. Beløbet i § 86, stk. 2, skal, jf. lovforslagets § 1, nr. 123, afrundes til nærmeste hele beløb deleligt med 50.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 107, og bemærkningerne hertil.

Der er ikke nogen generel afrundingsregel i § 109. Ved den årlige regulering af satser har det været fast praksis, at de regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb, dog undtaget reguleringen af omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid efter § 13 f, stk. 15, og fradrag for arbejdsindkomst efter lovens § 31, der efter praksis er blevet reguleret i krone- og ørebeløb og i 2024 er reguleret til henholdsvis 133,85 kr. og 30,37 kr. Med forslaget om et nyt indkomstfradrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 58, ændres timefradraget til et fribeløb på henholdsvis 5.000 kr. pr. måned for personer, der vil modtage grundsats og mindstesats, og 2.500 kr. pr. måned for personer, der vil modtage kontanthjælp med forhøjet sats. Der er derfor ikke længere behov for regulering af fradraget ved lønindkomst i krone- og ørebeløb. Det er dog fortsat relevant at regulere omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid, som indsat i § 11, stk. 9, og § 16, stk. 3, ved lovforslagets § 1, nr. 21 og 35.

Det foreslås, at i § 109, stk. 4, indsættes som 2. pkt., at ved den årlige regulering af beløbene efter stk. 1 og stk. 2, nr. 2, 4-7 og 10-17, afrundes de regulerede beløb til nærmeste hele kronebeløb.

Med forslaget vil alle beløb bortset fra omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde ved den årlige regulering blive afrundet til nærmeste hele kronebeløb, medmindre de afrundes til nærmeste hele beløb deleligt med 50 eller 100, jf. de med lovforslagets § 1, nr. 125 og 126, foreslåede 3. og 4. pkt. i § 109, stk. 4.

Det fremgår af § 109, stk. 4, 2. pkt., at ved den årlige regulering af sanktionssatserne nævnt i lovens § 35, stk. 4, jf. stk. 2, nr. 8, afrundes de regulerede beløb til nærmeste hele beløb deleligt med 50.

Det foreslås, at i § 109, stk. 4, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »nr. 8,« til: »nr. 9, og reguleringen af fritidstillægget nævnt i § 86, jf. stk. 2, nr. 18,«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fritidstillæggets størrelse ved den årlige satsregulering afrundes til nærmeste hele beløb deleligt med 50. Fritidstillægget til personer, der har ret til tillæg for enlige forsørgere, vil udgøre en fjerdedel af dette beløb, jf. forslaget til § 86, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 107.

Det bemærkes, at henvisningerne i § 109, stk. 4, 1. pkt., til bestemmelserne »stk. 1 og stk. 2, nr. 1-6 og 8-13« ikke foreslås konsekvensrettet med dette lovforslag, selvom de nævnte bestemmelser, jf. forslaget om nyaffattelse af § 109, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 123, vil blive ændret. Det skyldes, at bestemmelsen ingen indholdsmæssig virkning har, da den alene regulerer retsstillingen for finansårene 2020-2023, og at § 109, stk. 4, 1. pkt., vil blive ophævet med virkning fra den 1. januar 2027, jf. § 12, stk. 1, i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag).

Ifølge den gældende § 14, stk. 1, kan kommunen ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr. Denne formuegrænse satsreguleres ikke efter gældende regler, men vil med forslaget til affattelsen af § 109, stk. 2, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 123, blive satsreguleret.

Ifølge den gældende § 31 i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen ved beregningen af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 22-25 se bort fra 30,37 kr. pr. udført arbejdstime (2024-niveau), når ansøgeren eller dennes ægtefælle har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Beløbet i den gældende § 31 satsreguleres årligt, jf. den gældende § 109, stk. 2, nr. 6.

Med forslaget om et nyt indkomstfradrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 58, ændres timefradraget til et fribeløb på henholdsvis 5.000 kr. pr. måned for personer, der vil modtage grundsats og mindstesats, og 2.500 kr. pr. måned for personer, der vil modtage kontanthjælp med forhøjet sats.

Fribeløbene i den foreslåede § 31, stk. 2, foreslås satsreguleret, jf. forslaget om nyaffattelse af § 109, stk. 2, nr. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 123.

Det foreslås i § 109, stk. 4, at indsætte som 4. pkt.: »Ved den årlige regulering af beløbene for formuegrænse i § 14, jf. stk. 2, nr. 3, og fribeløbene nævnt i § 31, stk. 2, jf. stk. 2, nr. 8, afrundes de regulerede beløb til nærmeste hele beløb deleligt med 100.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formuegrænsen og fribeløbenes størrelse ved den årlige satsregulering afrundes til nærmeste hele beløb deleligt med 100.

Det fremgår af den gældende § 110, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren efter ansøgning fra en kommune kan tillade, at der bliver lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som fraviger reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Der kan ikke laves forsøg med reglerne om ydelsessatser og ydelsesperioder, jf. dog bestemmelsens stk. 2.

Det fremgår videre af den gældende § 110, stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte regler om, at der gennemføres forsøgsordninger, hvorefter udsatte selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses- og kontanthjælpsmodtagere kan få lempeligere fradrag for arbejdsindtægter i hjælpen. Ministeren kan efter forhandling med udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætte regler om, at det lempeligere fradrag for en udsat person efter 1. pkt. bevares ved beregningen af hjælp til et ægtepar efter lovens § 30, stk. 1, jf. § 31, stk. 1.

Der henvises til lovens § 30, som indeholder hovedreglen om, at ansøgerens og ægtefællens indtægter trækkes fra i den beregnede kontanthjælp m.v. krone til krone. Den regel er en konsekvens af, at hjælp i kontanthjælpssystemet skal fungere som det underste økonomiske sikkerhedsnet. Det indebærer, at alle andre muligheder inklusiv ens egne og ægtefællens indtægter skal anvendes, før det offentlige træder til med hjælp.

Videre henvises der til lovens § 31, stk. 1, som indeholder reglen om timefradrag, hvorefter kommunen ved beregningen af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 22-25 ser bort fra 30,37 kr. pr. udført arbejdstime (2024-niveau), når ansøgeren eller dennes ægtefælle har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Det foreslås, at i § 110, stk. 1, udgår »,jf. dog stk. 2«.

Forslaget er en konsekvens af, at stk. 2 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 128.

Det foreslås, at § 110, stk. 2, ophæves.

Efter forslagets indhold vil der ikke længere være mulighed for at gennemføre forsøgsordninger, hvorefter udsatte, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, kan få lempeligere fradrag for arbejdsindtægter i hjælpen.

Ændringen foreslås som konsekvens af forslaget om det nye lempeligere indkomstfradrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 58. Forslaget om et lempeligere indkomstfradrag er en del af aftalen. Aftalen har karakter af et forlig, og forliget omfatter selve indretningen af kontanthjælpssystemet, herunder det lempeligere indkomstfradrag. Indkomstfradragsreglen er dermed forligsbelagt.

Det betyder, at der ikke længere kan laves forsøgsordninger med indkomstfradrag, og § 110, stk. 2, vil derfor ikke længere have noget materielt indhold.

Det følger af § 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at begrebet jobcenter også dækker en eventuel særskilt enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. Begrebet dækker tillige over en anden enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for personer omfattet af § 6, som skal have en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i denne lov eller § 13 e i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i lovens § 2, stk. 2, at »uddannelseshjælpsmodtagere m.fl.« ændres til »personer omfattet af § 6, nr. 4 og nr. 5«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, som bl.a. indebærer, at ydelserne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp får nye benævnelser.

Det følger af § 6, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, er en målgruppe efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger ligeledes af § 6, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, er en målgruppe efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i lovens § 6, nr. 2 og 3, at »eller overgangsydelse« udgår.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, som bl.a. indebærer, at ydelserne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp får nye benævnelser.

Det følger af § 6, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at uddannelsesparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, er en målgruppe efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger ligeledes af § 6, nr. 5, at aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, er en målgruppe efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i lovens § 6, nr. 4 og 5, at »uddannelseshjælp eller overgangsydelse« ændres til: »kontanthjælp«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold.

Efter den gældende § 9, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats opgøres perioder i §§ 31 og 32 om kontaktforløbet, § 48, stk. 2, om jobrettet uddannelse, og § 102 stk. 1, og § 105, stk. 1, om ret og pligt tilbud for personer, der er omfattet af § 6, nr. 2-5 og 7-10, som en sammenhængende periode på samme offentlige forsørgelsesydelse i form af enten kontanthjælp, overgangsydelse, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse under et afklaringsforløb, ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb, ledighedsydelse eller revalideringsydelse. Det følger endvidere af bestemmelsen, at der som udgangspunkt påbegyndes en ny periode ved et ydelsesskift.

Det foreslås at ændre i § 9, stk. 1, således, at der efter »kontaktforløbet,« tilføjes »§ 36 a, stk. 1, om afklaring«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at opgørelsen af den to-årige sammenhængende periode i den foreslåede bestemmelse i dette lovforslags § 2, nr. 13, jf. nedenfor, vil skulle ske på samme måde, som kommunerne i dag opgør sammenhængende perioder i forhold til bl.a. kontaktforløbet og ret og pligt til tilbud efter reglerne i § 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget vil endvidere indebære, at opgørelsen af perioden samtidig vil blive omfattet af bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 10, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter beskæftigelsesministeren bl.a. fastsætter nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om opgørelsen af sammenhængende perioder i § 9, stk. 1, herunder om, hvornår en sammenhængende periode anses for afbrudt. Bemyndigelsesbestemmelsen er i dag bl.a. udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelsesform om, hvorledes den sammenhængende periode skal beregnes. Det fremgår således af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der i denne opgørelsesmetode som hele uger medregnes de uger, hvor personen helt eller delvist har modtaget kontanthjælp eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herudover anses en periode ifølge opgørelsesmetoden for at være sammenhængende, medmindre den afbrydes af en periode på mindst en kalendermåned, hvor personen hverken modtager kontanthjælp eller deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede ændring vil indebære, at hvis en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager over 30 år har et afbrud på en kalendermåned eller mere uden at få udbetalt kontanthjælp, f.eks. fordi personen har arbejdet, vil personen ved fornyet anmodning om kontanthjælp skulle påbegynde en ny to-års-periode, før der igen vil være en pligt for kommunen til at afklare personen efter det nye foreslåede tiltag.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

Det følger af § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer omfattet af målgrupperne i lovens § 6, nr. 2-5 og 7-10, opgøres tidsperioder efter lovens §§ 31 og 32 om kontaktforløbet, § 48, stk. 2, om jobrettet uddannelse, og § 102, stk. 1, og § 105, stk. 1, om ret og pligt til tilbud, som en sammenhængende periode på samme offentlige forsørgelsesydelse i form af enten kontanthjælp, overgangsydelse, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb, ledighedsydelse eller revalideringsydelse. Ved et ydelsesskift til en af disse ydelser påbegyndes der en ny periode, jf. dog stk. 3-6.

Det foreslås i lovens § 9, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., at »overgangsydelse, uddannelseshjælp« udgår som en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, som bl.a. indebærer, at ydelserne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp får nye benævnelser, ligesom det foreslås, at henvisningen til bestemmelsens stk. 3-6 ændres til stk. 3-5 som følge af ophævelsen af § 9, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 8.

Det følger af § 9, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at perioder efter bestemmelsens stk. 1 for personer omfattet af § 6, nr. 1, regnes fra indplacering i en dagpengeperiode, jf. dog bestemmelsens stk. 7.

Det foreslås i lovens § 9, stk. 2, nr. 1, at ændre »stk. 7« til: »stk. 6«.

Forslaget er en konsekvens af ophævelsen af § 9, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 8.

Det følger af § 9, stk. 2, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at perioder efter bestemmelsens stk. 1 for personer omfattet af lovens § 6, nr. 7 og 8, og for personer omfattet af lovens § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, regnes fra tidspunktet for overgang til henholdsvis ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse, jf. dog lovens stk. 6.

Det foreslås i lovens § 9, stk. 2, nr. 3, at ændre »stk. 6« til: »stk. 5«.

Forslaget er en konsekvens af ophævelsen af § 9, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 8.

Det følger af § 9, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der ikke ved ydelsesskift påbegyndes en ny periode efter bestemmelsens stk. 1, for personer, der modtager overgangsydelse og er omfattet af lovens § 6, nr. 2-5, og som overgår til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, alene fordi de opfylder opholdskravet i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at lovens § 9, stk. 4, ophæves. Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

Den foreslåede ophævelse af den gældende § 9, stk. 4, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 4. Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, som bl.a. indebærer, at ydelserne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp får nye benævnelser.

Det følger af § 9, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der påbegyndes en ny periode efter bestemmelsens stk. 1 for personer, der modtager overgangsydelse, og som overgår fra at være omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, til at blive omfattet af § 6, nr. 2 eller 3, selv om der ikke sker et ydelsesskift.

Det foreslås i lovens § 9, stk. 5, at ændre »overgangsydelse« til »kontanthjælp«, og at sætningen », selvom der ikke sker et ydelsesskift« udgår.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Således vil der ikke ske et ydelsesskift, fordi personer omfattet af bestemmelsen alle vil være på kontanthjælp. Det er dog stadigvæk hensigten, at der skal startes et nyt forløb ved skifte mellem de nævnte målgrupper, hvorfor bestemmelsens indhold fastholdes.

Det følger af § 19, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, overgangsydelse eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som jobcenteret vurderer er jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, skal tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret. For jobparate skal det ske ved første henvendelse om hjælp, og for åbenlyst uddannelsesparate skal det ske senest efter 1 uge fra første henvendelse om hjælp.

Det foreslås i lovens § 19, stk. 3, at », overgangsydelse eller uddannelseshjælp« udgår.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, som bl.a. indebærer, at ydelserne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp får nye benævnelser.

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der før § 30 en overskrift med teksten ”Uddannelsespålæg for dagpenge- og uddannelseshjælpsmodtagere”.

Det foreslås, at overskriften før § 30 ændres til »Uddannelsespålæg«.

Forslaget indebærer, at der i overskriften alene henvises til uddannelsespålæg.

Forslaget er en konsekvensændring af, forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, som bl.a. indebærer, at ydelserne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp får nye benævnelser.

Det følger af § 30, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at Jobcenteret skal fortsætte indsatsen for personer, der via uddannelsespålæg skal påbegynde en uddannelse inden for 1 måned efter uddannelseshjælpens eller overgangsydelsens ophør, helt frem til uddannelsesstart.

Det foreslås i lovens § 30, stk. 10, at ændre »uddannelseshjælpens eller overgangsydelsens« til »kontanthjælpens«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold.

Efter gældende ret er der ikke regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om kommunens afklaring af personer, der har modtaget ydelser i længere tid i kontanthjælpssystemet.

Det bemærkes, at det dog bl.a. af de gældende regler om kontaktforløb m.v. i kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår, at reglerne skal understøtte, at personen får den indsats, der er behov for. Det følger endvidere af § 10 i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen løbende skal følge sager efter loven for at sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt. Samtidig skal kommunen være opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp. Jobcentret foretager opfølgningen på den beskæftigelsesrettede indsats, herunder på, om personen udnytter sine arbejdsmuligheder. Opfølgningen sker i forbindelse med kontaktforløbet.

Derudover følger det af § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), at kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Det følger endvidere af den gældende § 10 i retssikkerhedsloven, at myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter loven, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

På den baggrund, og da der med aftalen er aftalt en ny afklaring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, foreslås det, at der indsættes et nyt tiltag om afklaring, som vil skulle gælde ved siden af de regler, der gælder i dag.

Det foreslås derfor, at der før overskriften før § 37 indsættes en ny overskrift om »Afklaring« inden den nye foreslåede bestemmelse i § 36 a.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i § 36 a, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunen, for en aktivitetsparat person omfattet af § 6, nr. 3, som er fyldt 30 år, skal afklare personen, når den pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år.

Tiltaget vil indebære, at kommunerne vil få pligt til at afklare alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, når de har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år. Det vil være en betingelse, at den pågældende er aktivitetsparat på afklaringstidspunktet. Det vil således ikke have betydning for den sammenhængende periode på to år, om personen eksempelvis i en del af perioden har været visiteret som jobparat og ikke som aktivitetsparat.

Om den sammenhængende periode på to år henvises til bemærkningerne ovenfor under § 2, nr. 4.

Det foreslås endvidere i § 36 a, stk. 1, 2. pkt., at kommunen herefter skal afklare personen, hver gang den pågældende på ny har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år.

Forslaget indebærer, at kommunen efter den første afklaring vil skulle foretage en genvurdering af personens sag hvert andet år efter den foreslåede bestemmelse, så længe den aktivitetsparate modtager kontanthjælp. Det betyder, at hvis kommunen vurderer, at personen fortsat skal være i kontanthjælpssystemet, skal kommunen afklare personen på ny, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år. Det vil være en betingelse, at personen er visiteret som aktivitetsparat på afklaringstidspunktet, ligesom i forslaget i § 36, stk. 1, 1. pkt., jf. ovenfor.

Det foreslås i § 36 a, stk. 2, at afklaringen skal bestå i følgende:

1) Kommunens vurdering af, om personens sag skal behandles i rehabiliteringsteamet.

2) Kommunens vurdering af, hvilken indsats der kan iværksættes for en person, hvis sag ikke skal behandles i rehabiliteringsteamet, jf. nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at rammerne for afklaringen vil være, at kommunen først vil skulle tage stilling til, hvorvidt personens sag vil skulle behandles i rehabiliteringsteamet. I rehabiliteringsteamet skal der foretages en vurdering af, om personen er i målgruppen for enten ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension efter gældende regler. Hvis kommunen vurderer, at sagen ikke skal behandles i rehabiliteringsteamet, vil kommunen herefter skulle tage stilling til, hvilken indsats der vil kunne iværksættes for personen i kontanthjælpssystemet. Hvis personen allerede får en indsats, skal kommunen vurdere, om den indsats, personen får, er den rette indsats, eller om der er behov for ændringer i indsatsen. Det kan f.eks. være, at sagsbehandleren inddrager relevante kompetencer fra social-, sundheds-, misbrugs- eller familieområdet for at vurdere, om der er behov for en tværfaglig indsats. Hvis personen ikke får en indsats, skal kommunen vurdere, om personen har behov for en indsats og i givet fald hvilken, eksempelvis et tilbud om virksomhedspraktik.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at det vil være op til den enkelte kommune at tilrettelægge de nærmere rammer for afklaringen, herunder at vurdere behovet for at inddrage andre fagligheder. Det betyder, at kommunen på baggrund af en gennemgang af personens sag – således som den er oplyst – skal vurdere, om der er behov for at indhente yderligere oplysninger, eksempelvis helbredsoplysninger. Se endvidere pkt. 3.13.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kommunen vil ikke skulle foretage særskilte registreringer i forbindelse med vurderingen, da der er tale om et sagsbehandlingsskridt, som skal fremgå af personens sag, når kommunen har foretaget vurderingen.

For personer, der bliver omfattet af reglerne om arbejdspligt efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Arbejdspligt for borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet), vil vurderingen af, hvilken indsats der skal iværksættes, skulle ske inden for rammerne af, hvilken indsats der kan tilbydes personer omfattet af arbejdspligt.

Om indfasningsperioden for tiltaget om afklaring henvises til pkt. 3.13.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt overgangsbestemmelserne i lovforslagets § 27, stk. 9 og 10, og bemærkningerne hertil.

Det følger af § 39, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om pligt til at yde vejledning under jobsamtaler om repatriering og 225-timersreglen.

Det foreslås i lovens § 39, stk. 1, nr. 1, at »og 225-timersreglen« udgår.

Den foreslåede ændring vil betyde, at beskæftigelsesministeren ikke længere vil kunne fastsætte nærmere regler om pligt til at yde vejledning under jobsamtaler om 225-timersreglen og er en konsekvens af ophævelsen af 225-timersreglen.

Det følger af § 62, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, nr. 13, som er særlig udsatte, og som har behov for en indsats, der ligger ud over særlig støtte efter kapitel 11 i lov om social service, under tilbuddet modtager en økonomisk godtgørelse, der fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer, og som højst kan udgøre satsen for udeboende uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år, jf. § 23, stk. 2, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i lovens § 62, stk. 2, at »satsen for udeboende uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år, jf. § 22, stk. 3, nr. 8« ændres til »et månedligt beløb, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold.

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der til kapitel 15 en overskrift med teksten ”Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller overgangsydelse”.

Det foreslås i overskriften til kapitel 15, at », der modtager dagpenge, kontanthjælp eller overgangsydelse« ændres til », der er omfattet af målgrupperne i denne lovs § 6, nr. 1-3«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, som bl.a. indebærer, at ydelserne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold.